l Horisonten.
Roman
tli
Fettsiderittt «’t—t«eittrittt.
(,’t»ttt«tt.)
»Jen, fett trittst-i minnt ihm It"ttt,« ttittintte l5"llti. »Mit
ltiktltlsl ttl L Hm Hin-tin nti Disttnt littnlttst sen nt fe sent i
Vetlitt. Fett ttlnn title ndtntttktt tttrtt sent unt alt; det et« jn
tltnlttit, nt del lisste tnn ist en oplttdiet .l)ftt-tttes:s tnnlteltkie
Turm, - fett fttn in ntnnlkts teile«
»Ti- tttiiet tite flle ittitltte Nil-nor
»li-!v Te ist-) nun dett It tltit Indus ttikiet del ofte Be
ttentelinltedet op, on i fundnnne L ieltttkte figer jeg ntig tel1t,
at fett timan sinnt-kalte entettts tttoline Dom-dein titntt nted
hele Koth-NR «
»Alle ttotts Idee-i et ftedfe ndgnnet ftn denenkelte, delet
de hltttdtek tnfittd ttttlltnttet«, foni tittesz nted.«
»Ju, nnnr tnillionetne tøttt list· begleitet dent,« indilod
Eilet. »Don lud ossi tttt title otn ttottet nndet. Vehover Te
Petixie til tiit«fft«tt·t«
»Nei, jetzt ltttt Petixie not.«
»Hut- Te nndet nt titdne tot ?ltt"tjfett’.-«
,»’cntet tndrte end nk ttttstte i time .ttltrdet«.«
»Bol«iet innttnnet nnttttligtno sent litie fnn godt font
mig; det ttit deifnt tin-te nntnligt fol· Tetn ttt ftitlndetifttbens
hnvn ttllenttrtket ved Tinte-n. Te tnnn lttnde op for Ing
Den fiktette on ttttsttnette Bei gam- ottrtMctltnn nnSttnlfnnd
Men Mitltnn kntt Te ntnntte tntt nnn nd en sinnt-i Te fett-:
ladet nn Vtten tttntseft tttnligt on tittnr til Nod-J til LtttiglnH i
tre Linn-t- tun De tilltngelasgtte Brit-n Med det fotsteMon
getttog tunc-i De bist-im til Heliinnntz litsorfm Te littttigft
ntnligt ladet Dein instte over i en Vltctd til .Helt"tttgl)ot«g.
Derftn tnger De tned Jernlmnrn til Mktltno, littot De besti
ger det til Sttnlfnnd gnnende Dantpfkib. Pan den Munde
kan De i Wbet af to Tage ttnn MetneL lfr De ikke eilig
nted tnig otn dentte Plan? Den fyneg at viere den ntcst
sikre.«
»Im vil folge den.«
»Endnu et. Det et· tnnligt, in faagar fandfyttligt, at
Politiet ttllekede iMorgen vil fuvne Dein og føge efter Dem;
vi man forfege nt lede det paa falst Spor. Vent et Lie
blik.«
Ditn tog Skrivenmterialekne ftsetn og siteo hurtigt fel
gende Ord:
»De ntnn httttigst tnnligt reife til Hatnborg i det
bevidfte Anliggende. Große Bleitlten, Nr. Att, vil De
treffe Vennen. Kaiser-Mel den fiktefte Vei. Ont
tre Dage Inn De være tilbage. Elltt·«
Hnn foldede Papiret fantnten font et Brev krpklede det
nted Oaanden og raste det derefter til Gregor.
»Seit, det kaster De fra Dein i Deres Vierelfe, ettten i
Papirkuroen eller bog Ovnett, efter at De forft har revet det
en Gang over. Naar Politiet feiger i Dei-es Veeretfe, vit det
fikkert ftndePnpiret, og fast er feg aldeleo otterbeoist ont, ntdet
vil fsge Dein i Hatitbdrg.«
Greer Solitoff reiste sig for ut gan, nten blev tsttende
staaettde.
»Bekytnringen for Detn vil giore tnig Reisen tneget
with
»Bist itke. De sial flet ikke tlenke paa mig, ttten rette
al Deres Optnærkfonthed patt dett Opgave, der ligger for
Dent,« fvarede Eila. »Forelsbig er her io ikke ringefteSpor
af Fare for tnig.«
»Du er der bog. De ftolek faa sikkekt paa, at Politiet
vil ttve nted at foretage siq noget. Men hver Stnnd kott
denne Beflntning dlive andret. Ftygt heller-e endnn i Nat
med tnig.«
Este rystede tragtende pna HovedeL
»Skulde Aleris uttdgaa sittStraf?« udbrsd hun. »Saa
fnatt ieg hat- giort ntitt Pligt ntod hont, bliver jeg her ikke en
Time ttengere. Nikolaus og Marufchta mna fly tned mig;
thi rned al dereg Trossab tiltror ieg detn dog ikke Klogfkab
nokt til at knnne nndgaa den Fortelgelfe, Politiet vil feette i
Viert ogfaa tnod dent.«
«Og hvis De nn alligeseis blioer grebet?« ndbrsd Gre
gor. Hand Ofne hvilte paa den sifsnne Kvinde, og denTanke,
It hun stutde ettde sit Lin i et Fængfel eller i Siberien, var
hatn nndholdetig.
»Da times tnig den fnintue Stint-im der hat- trttffet
httndreder fsr ntig.«
»Man vil ndlevere Dem til Russland«
»Du ved jeg.'«
»Venter De maafke nagen Medlidenbed fra vore Hien
del-S Side?«
»Nei, « og derfor ital de heller aldrig faa tnig levende i
deres Hænder.«
»De vil altfaa dmde Dem felv!« raabte Gregor for
steckten
»Det vil jeg tilvisfr. Men faa Iidt er det endnu ikke
kommen,« fvarede Ella ftnilende. ,,Naa, Gregor, gaa nn.
Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig. Vi fesigjen iBer
lin; ikke fandt?«
»Denan findet jeg Dein der?«
»De hat Ret, det bar jeg ikke tankt paa. Naar De
kommer til Berlin, fkal De hettpendeDent til PolitietsFrew
medbyrd og fsge Oplysning otn ervinde von Mellin; der
vil De faa min Boptel at vide, og det er den fikreste Vei, da
Politiet ikke let fotter Misttntke til den« der henoender flg til
det. Ogs nn Farvel, Gregor.«
Gregor tog hendes Hund og holdt den et Oieblik i sin.
Den sttrede ganfke let.
»Dimlen devaee Dem!« fagde hqn vg ftyndte sig nd af
Bstelfeh
Ei Øjeblik stvd Ellc nbemgelig og sitt-rede mod Deren,
spm ergse hopdelnkketefter stg; da ftrsg hun langfomt
det endnn sngtige Haar barl sra Bande-tu Paa de hlege stin
der lnede en let :ltadine.
Ill
Pked lltsialinadtqlnd ist-niedr- l5-llir den folgende Moral-n
Pan Ukainlthkir sen Carlaline Lliniss Lllnstrkengctse nar end-in
sunligr t Anstatt-ts- liliae Fraun-. Tisitil kom, at hnn ern-l
Nil-ganz Linttaanzr ikkis liande inndrt ifogen Tita; hansz Fragt
far, at Palmen totend nagen nentrde del, knndr satt-tagt
Skiidt nmd heule var ikke dleven nden Jndtrhk paa l)rtidi-.
Hirn knnde ttke skian for sia selu, at hendeei Nil-ed da Lin
hang i en thnd Tinad, der harrt Lieblik let knndt sonderli
veg.
Undelig kam Marnsihka.
»Ist-g hat« vkntet dig litnge,« madtog lflla hende.
» Tet var tnig ikke nniligt at komme sor, — jeg haode
aftalt en Santnienkocnst med Ale1«is.«
,,’.lcaa«, asbrad (5·lla hende.
»Ha» uil flyate nied mig Iscrste Nat.«
» Hoorhen ? «
»Til Soerig og derfra over England til Anierika.«
Der lhste et Drag as Tilsredthed i Ellas Ansigt.
»Herr han tneddclt dig noget nærnnsre angaaende Flug
ten t«
»Vel hat« han det! Jeg har jo adspnigt hatn csni alt
Han har beim-get den kFiskcr ved Klampenborg, der alle-rede
osterc hat« nist es Time-ster, til at satte as over til Sock
rig.«
,·Til hnilken VyW .
»Ti! l'andgkrona. Derfra nie-d Jernbanen til lsloteborg,
hvorsrn der gaar Skib til England-«
,,.l)varsor olelger han Ratten til sin Flngt, og hoorfor
gjor han den Onnnsj over SorrigW
»Hast har i Dag tilstaaet, at han var bange. Det er
ikke nndgaact hana Opmærksotnhed, at De hat« ocrret tilbage
haldendc Inad ham i den senere Tid; han solt-r, at De har
hanc snistienkt, og han trat-, at De laderGregor og Nikolaus
iagttage hain.«
»Du har dog vel ikke sagt at rive ham nd as den
Tro?«
»He-Wer De Inig virkelig for saa dntn ? «
»Nej,« vedblev Ellen ,,Jeg skal sige dig,, hvad det er,
der piner Alex-is: der er den onde Samvittigheds Frygt.
Var han ikke en Forrceder, havde han ikke nadig at viere ban
ge sor mig. Nu letter han tnig selv Fuldbyrdelsen af den
Skjiebne, han ved sit Forræderi er hjemfalden til. Hat-de
han reist ved Dagen, under Politiets Ojne, vilde jeg naeppe
have vidst, hvorledeg jeg stnlde have sulgt ham «
»Hast mistror ogsa Politiet og srygter, at det, trodg det
givnc Laste, dog skal sanggle ham.«
»Det er Forrcederiets Lan, at han ingen trot. Frygtens
Spøgelser oil aldrig lade ham sinde Ro; han ved godt, at
vor Arm agsaa naar til Amerika. Denne Straf kunde vel
acere haard nok sor den elendige; inen vi er nu enGang bun
den oed den Ed, at Formderen skal den«
,,Vil De drcebe harn? «
,,Jeg vil viere nied dertil, og jeg vil ikke vaegre mig ved
setv at gjsre det, hvis ingen anden findes. Maruschka, se
ikke saa sorskmkket paa mig. Fra det Lieblik, da vi bandt
as til Nihilrssnen, har vi tagetAssked ined alKvindeagtighed.
Den, der as egen sri Drist weder ind i Harens Rækker, maa
ikke otere bange for at trykke sit Geocer as mod Madstande
ren. Du ved godt, at jeg ikke er grusom, tnen jeg asstyr
Trolesheden.«
»He-or naar —- naak — skal Aleris dp?«
»Was-te Nat, under Opersarten til Soerig.«
Maruschka so’r uvilkaarlig sammen.
,,Jeg stal være sned dertil!« raabte hun.
Ella lod Blikkket hvile prsvende paa hende.
»Marnschta, sig mig ganske aaben og artig: saler dit
Hierte mere for Aleris, end du maaske selo har aner? Sig
mig det rent nd; ikke et bebrejdende Ord skal du saa at hart,
jeg ved io, at Hiertet gaar sine egne Veie."
»Jeg asskyr Aleris, Inen . . . . «
»Naa? Sig mig din Mening.«
»Jeg har endnu aldrig set en Menneske de.«
»Jeg vilde gierne haode sparet dig dersor, men det gaar
ikke.«
»Da hoor — hvor skal han ds?«
»Sig mig sarst, hvad Tid paa Ratten Ooeksarten med
Fiskeren fra Klampenhorq er aftalt?« .
»Kl· 12. En Vogn venter as ved Poeten, og i den kip
rer vi til Klainpenborg.«
»Det er godt! Nikolaus og jeg oil oente ier i Baa
den.«
»Hast vil flygte, saa snart han apdager Dem,« sagde
Matuschka.
»Har« ingen Fore. Han vil hverken gjenkjende rnig
eller Nikolaus, nien antage as sor den gainle Fifkerg San
ner.«
»Trar De, Fiskeren vil gaa med til det«t«
»Jeg vil betale ham tre, fire Gange saa meget sam
Ali-ris, og jeg ded, hoor daarligt den gamle kan modstaa
Gnldet. Han ved ja ikke, hvorom det dreiersig- dg det oilikke
salde mig oanskeligt at finde en Grund, der vil tilfredsstille
hatn.«
»Da hvia han an ikke gaar ind derpaa?«
»Der gisr han. Han voaer ikke saa meget, som hvis
han selv satter Eber over.«
»Og Aleris stal de under Operrejsen?«
«Ja!«
»Og hvad saa?«
«Saa sejler oi til den svenske Kyst. Du ved, at baade
Nikolaus og jeg forstaak at styre en Baad. Vi vender ikke
tilbage, men flygter samtnen til Tyskland. Det nat-were
blivee der gpd Tid at tale om.«
»J Morgen otl Politiet allerede have opdaget Der-es
Flugt.«
»Ja, sikkeet not; men jeg haader at gjennemkkydse alle
deti Planet as uden Fake bringe Eber til Tystland. Gaa
W, PRINT-Nin opton Nikolaus on tad hnnt komme hen til
Mist Wo ikke Illuin »unte, at dn ci nioliq, sna linn sknlde
san Miit-n Lilie-cause ozi tendte nn -l!t-in. Ein til WIN,
at du hat« meiet hosz min, on at sitq tm ladet solde en zitt
ring, det link ladet din iotttxm, nt keq nasiet Misstn ke niod
hasti.«
Pininsthtn nat Von minnt
lclln satte-ds- henduz Onnnth
»Und nn ctte en tatst ttlceomxsspcd antun hoc« ons, As
. litt-T- ini-. sit-« hast isniin Ulicdlikeisinsss tin-d ost- hnn lini tot
taadt ai- tot snnnel Bindi-ins Eint-m Tini dil, lssl UNDEle
Jianen cned sinnen liof Mut jin tsil ists-tilde den Plini, leg
hat« pnninnet nun, lioao de( enci ital koste. N m limi«
Mntnsthia meint-Oe tin.
ötoit Ttd estet soilod lclln Huset og gis nd i BUUL
Tet nndgik ilte lnsndesz Lonnkitsonilied, at der i en toit Af
stand ira Hnset stod en Mand, der snlgte heilen-. Hnn thd
et Lieblik stille soran et Butiksoindue soi at iagttage sin
Forsolgetx Pan Zangen-z Notin gik hnn md til en Bun
kier og lod nogle danske Penge omsnstte i smntk Mant. Du
hun ntteiv gik oidet·e, benneikede hnn den saninie Mand, der
stecnoeleo snlgte estet hende i ringe Asstand thun soreaadte
imidlectid ingen soni helst llro euer Hast i sin Gang og sine
Beoægelser. Langsonst oendte hun tilbage, sast overtydet
ont, at Politiet inden san Ostblikkesz Foklob oilde oide, hon
ken Fonetning hnn hnode asgjort nied Bankiei·en.
Mike-lanc- Jooson koni snart J sit Viere-Ue tildelte hnn
hatn hnng Rolle og indpmsntedc hnm nun Zinget otte am
Astenen soiklnsdt soin Fitker at oente henoe ised Enden as Fi
skei«s«ti«iedr. Onn gan hnm nojngtig Anoigning paa, html-le
dc«3 hon stnlde njotc sit Ansigt ntjendeligt, san Aletis ikke
skulde gjrnksende hinn, og hnn oidstty at han najngtig vilde
udsore del nltsasnnten.
Hirn selv haode snldt op at giare Ined at tin-sie Fort-ere
delser til Astenenz hun oidste, at hnn om Astenen ikke oilde
have et Minnt at spilde. En Dragt, halot Manns-, halot
stiftet- lan parat, hnn haode tun nodig at krhbe i den.
Da Astenen kom, sad hnn som scedoanlig bag Disken.
Den arbejostlcedte Mand, hois nhggjerrige Sporggniaalhnn
Astenen forud haode tilbagevist, traadte atter ind og tilka
stede hende et halot spottende Blic. Paa det siedoanlige
Sted satte han sig ned og drak sit Ol. Men han shntes
ikke i Asten at oære tmtz tilbagelasnet i Siedet rsg han en
Cigar, og hans sinaa, stickende Ojne so’1« spejdende om i
Ninnsnet.
Ella blev soruroliget vtd denne Mande- Niervcerelsez
hun knnde ikke sorlade sin Plads nden at blioe betncerket as
hani, og hun turde paa den anden Side ikke soksannne den
med Nikolaus astalte Tib.
Allerede nat-nede Tiden sig; hendes Uro ooksede, men
hun turoe ikke ined et eneste Tegn rabe dette.
En Gjæst traadte ind og sorlangte et Glas Ol. Hun
oilde sylde et.GlaS fra Faden inen satte det noilligc til Side
estek pravende at have holdt det op soranLyset. Med et
andet og tkedje gik det paa samme Vis. Esiek at Gjæsten
haode faaet sit Glas Ol, nnderkastede hun alle paa et Side
bord staaende Glas en Provelse, og Resultatet blen, at hun
i en dcenipet Tone, inen dog højt nok til, at den fotklædte Ar
dejder kunde hake det, kettede de hcestigste Vebresdelser tnod
Opoarteken sordi Glassene ikke var propre nok.
,,Gkisei· du dig endnu enGang saaledes sia dit Arbejde,
jagee jeg dig bort,« søjede hun truende til. »Na Marsch ud
i Kjekkenet og se alle Glasscne ester.«
llden at soare ncennede Opvarteren sig for at tageGlas
sene; inen Ella stpdte ham Etgerligt til Side.
»Man kan ikke stole paa dig,« raubte hun. »Du gaar
jo og sooer; det er sidfte Gang i Dag, at du styllek Glas
her.«
Uvilligt tog hun et Antal Glas og sorlod Skænkestuen.
Hurtig satte hun dem sra sig i stkkenet og gik ind i sit BE
reise.
Næppe sent Minuter senere sorlod hun Husetz paa
Skuldkene bar hun et lille Anker. En Fisketdtagt og et statt
Skceg gjokde hende ukjendelig; en dmndende Cigakstump
hang i Mundvigen.
J ringe Asstand ska Haset stod en Politibetient; men
med stok Ttooækdighed esterlignede hun en Fiskers tunge
Gang og lod til at have saa tung en Byrde i det lille Anker,
at Politidetjenten neeppe oærdigede hende et Blic. Han tro
ede aadenbart at se en Fiskekknaegt, der haode hentet sig et
Anker Ol.
Fast i den nieste Gade aandede Ella leitete og paaskytu
dede sin Gang. Ankeret indeholdt tun nogle chedningg
stykke.
Paa det astalte Sted tras hun Nikolaus og trak hain
med hentil en Drosche. For ikke at ocekke Mistanke, tingede
hun Kusken oni Weisen til Klainpenbotg.
Da Vognen godt og oel var kommen nden sor Byen,
ltenede hun sig tilbage, udinattet as Spændingen. Vel kund
hunsige sig selo, at hun ikke behaoedeat st«ygte sor nogen Op
dagelse, selo otn hendes sorsoinden fra Huset allerede var be
mcetken Hoein vilde oel sage hende ad denne Vei! Meu en
tung Opgaoe laa endnu for hende, og hun oidsie ikke, om
hun vilde slippe lige saa heldig sra dens Lasning
Ved Klampenbara sorlod hun Vognen, betalte Kusken
og slog med Nikolaus ind paa en dunkel Sidevej, hoor de
snart unddrog sig Kastens Blit.
Hun rettede sin Gang mod Stranden, hoor den gnmle
Fisteks Baad laa; og niedeno Nikolaus bleo ved Banden,
opssgte han Fiskeren i hang Hatte.
Den gamle kjendte hende ikke, og tet saldt hende vanske
ligt at overtyde ham ova, at hnn oirkelig var en Dame, der
ostere haode gjort Brug as hans Tjenestek sok en kigelig Be
taling. Han tilstod, at han haode looet at lade Aletis san
Banden soc at satte ham og hans Bkud over til den soenske
Kost.
»Hun er ikke hanc Brud, hun er sorlovet tned min Fol
gesvend, der allerede venter nede i Baaden,« saldt Ella ind.
»Don oil dortsske Pigen, og vi vil oide, hour han bar til
hensigt at dringe hende heu. Dei-for hat vi sen-klebt os, og
han vil ikke knnne kjende os, naar du oil udgive os sor dine
Gauner-, sont oveetagek hele Backdens Fseelse.«
—- NR
T in annile syntecz ikke at tro hende og Mng
qim lllk Vitit llenlldtsz ,Htilanqrudc«
N
L . hin nennt andet i Linde-, benanka ha»
».t)nnd tfiildi ni hanc t Eiiidef« spuktka 5·z
thhzi tnn tsi illi« ttiitrhigelt fka html oq dixfok um
H» m» :·1·:. Pan nil oni et Pai· e aae nentsp ;
Nil dar h-»
MU, Hi in lwtinre ltuide, iotdi di ltnt teldn »
umheult-nun itzt nnat m bit ved, lmmthk
tltblxjwi
innre F e tub. ten ltetnlet sple «
Hxin nat ist-man Ritters-i et tsitildnntkk j HMJS
» Jcn it in tnnnnet ttlltnae on nlt ei gaaet M« »
ina liasr hin nnnet til; det toninier alt nn Mk d»
fpnmwu » ng inkktet hanc- Mtsztnnke ued WW;»·
llt n. "
Tcn aatnle oeiede Pengestnkket i antatiden;1«;;;s
· , . c
tnkle sit mer oa inei· thgten over hang tnange Wem-«
dt"l·.
»Die-n nnn Band·.« indvendte han.
»Mu- ttannnerat er spannt, og det er da hellem
tte Mana, iea iastter et Seil Tit-nett er Soen rongzsU
den annttni, — den drioer jo ganske ai sig selv out-« ,
Ull
» Tei« tan let pagsere en lllykke —- det er jo zthx
nneitede Feiskeren »Ja-g lan ikke taale at mitte mm »
det et· den jea teuer as. «
»Hm» nie-get u Banden vierd"s«
Tonende nasvnte den gainle en Stint
»Notn, inn oil jeq lade denne Sinn blitn ttHthi
Pant « aibtod Elia. »De- giner mig nnne Enqu
nnin nq t Minnen tioltg attei· brinqer Umwqu
bnae «
tisl «
Men Fett-kenn ltnttde endnn Betteitkeligltcdei·.
»Fei; taaer et nieget start Atisoar pan mig,« s»
han.
,,.lldtles:i ifer « paale Olltl »Jet; fvnker for ans
dei· ntnatte nassen-. JndenT Tag bringet jeg Tini B:
richtige-; intet Mcnneste oil etiare nogci dei·oni, ltoig T«
selv sladret dei·oni.«
Tcn aunile bleo endelig beroliget.
End-in en Gang indpræntede islla ham paa ten
ste, hoorledes han haode at forholde fig lige over inle
hvorpaa hun begav sig ned til Baaden, hoor Nikolaus
tede.
Hnn tnaatte vente lcenge, for Alexisz og Mantililtt
tnen Hoilen gjorde hettde godt, og hun ftk Tid til atit
alle sine straften J de sidste to Aar havde hun illetiii
e neste Tag, da hun fkit knnde være sig selv, al Titl·
hnn ntaattet paaleegge sig Tvang, og hnn folte ltvti ·
hettdes Ilervefystein var bleven.
Langt om lange harte hutt Skridt, som nannte·
Baaden, og hntt kiendte Ale1«ig’ og Marttschkaa Elttleli
der ledsagedes as den gamle Fister. Alexisj lod ilte til
viere tilsreds nied, at den gatnle ikke selv vilde sattehnz
Stint-et
»Tet har De lovet mig,« raabte han aied en tm
Stemme.
»Vel, det har jeg gjort,« sagde Fisterety ,,n1en legt
kun oise Dein en daarlig Tjeneste ved at ledsage Tem; ,
hat- forstnoet tnin Arm og vilde kun gaa i Veien Te «
ver mia heller iste; mine Sonner forer Dein sitrereenti
selv; jea blioer til Aar-z nu. For Resten er ja Haoetiii
ligt og Binden saa gunstig, san tnin Kone kunde IIIML
over, am faa skulde verte«
»Hm De- givet Deres Sonnek den nødvendige Mit
spurgte Aleris, der syntes at fIle sig beroliget.
»De ved nojagtigt alt, hvad der er nodoendigt,"
Fiskeren til Svar »Jeg hat sagt dein, hvor de fksl W«
De ved ogsaa, at jeg hat afgjort det hele tnedD emtg
ikke fortange noget af Dein.«
»Det komtner ikke an paa en god Drikkestilling, II
Farten guar til min Tilfredshed,« bemerkede Alt-its. «
udtalte disse Okd temtnelig lydelig.
Han traadte over i Banden og var Matuschka MM
lig nied at komme over.
,,Færdig?« spurgte Ella med grov Stemnte dtI
Stranden staaende gacnle.
»Ja!« lod Svaret. «
Nikolaus steg i Banden, satte Sejlene, ag flmkkaikd
lille Furt-i for en stille Vind ud over Sen-det. WANV
Roret.
Det var stille derude paa Vandet, tun med e» MJ
stende Lyd flog fmcm Balger mod Baadens Side. «s!"«7s"
Wj Msdkk dele ac Tid literneke laa den dantte Kost Hm
svandt det sidste Lysskjær sra Klatnpenborg.
Aleris sad ved Siden af Marnschka oa oendte Ell-W
til Ella og Nikolaus. De talte sagte med hinanden Fis«
da faa Aleris stg provende om, sont ont hnn var bimI1««"
blioe soriulgt. Men Ratten var saa dunkel, M IW
klmde le kyVe Stridt frem for sigs Og denne TUUIHIIVHd
ham den bedste Veskyttelse.
Med en Strikke aiorie Ella Noret last, san WANT-»
holdt stn Retning. Hendes Haand rostede basftia.
hUU Nikolaus et Tran; hatt reiste sia langsoml M W i«
ttden at ssette Banden t tingeste Sningninq otl WV r« «
bog Aleris med en Slynqe k qukdm· J et Jln tastc ei
den Ovek Formderens Arme og trat fast til. Dei bei M
Selunders Viert »
Bestyrtet vilde Aleris springe ov. Da stod Ell« W
hAM Med hattet Revolver. Aleris so r tillmqe
»N« dig ikke af Pleiten, eller du er dod i iannnr J
blik,« sagde Elle. ;
»Ella ! « raabtc den sangne ude af Stand til at W i
Arme. »
»Js bei ek mig, og du onster at vide, hvad les « ««
estett DU kiender io den Skiæbne, sont der venter it«
ken «
,,Maruschka, hjælp mig,« stonnede Alex-is w
»Stille!« befalede Ella og holdt Revolv kan l
Munding tnod haust Pandr. »Makttfchka er WW «
det; hun er tro, og at heades Mund ved jeg Cl TM
(Foktsett·H-«