Nebraska Newspapers

    S tj e r ne n.
D. Obbcsoth III-Doktor
An Nach vernimm-nd mnom Jason-n !
1
sehst Um III-mai tuqu n.s,v.ad1w«sus«5
.Stieknku« Daunevrom Nem·assa..
Pcngr tun Inmer ! » »Um-n IT wuer lsuu
Note, Van( Ihm cun I II«x;i-:ksi-st Ums-.
Rot ji«-w- dn Lende-z I um- Vnms kau un
given-n Im own- entom-III
«s"l’.lb)lcN QNM MHEJYPML .
« — HA l
,,6(Icnmt« Nu den-liess tin-s einmal-Unn
Oekkekh km- Iom wu- Rgmtcr H lksksiyttdtgks
dem at movmgc ug komcrc Im Almqu
nieslwocilgc.
C. Ad. Istnntnucn, ·(n·mont, Nebr·
N. Hut wann-n, NdaI·:!hIIudsJ, Iowa.
Ghin Johmotk Wuchs-L Miit-.
N. tctmncnmu UlquIoIL Kansas-L
..V. Unumbmh Vaumtom «)i-.-ln.
ts. slkodbn, spornt-m sam- lso.. Wis.
’1k.’1TaIIlIon U. IT. sum-, Uhu-isan Wink!
Gut Itnndnsn Kam-. vancmm M. Neb. i
l
os
V.M. Ungpr Musik Rom.
A. L. Js. Loanglnsta. Nov-n III, Bl. s. E
S. pkx Bank-« sum-m Wn »
Jeng susmuk Haus« IT Inn. kk Humm«
SI» Jsinxhit. Urlnx !
Mut Aqan- :It’nuu, IIoninciIisnndkn Loto,
KeoI-I1(-IIIC0., Ackan I
A. P. Jolmhsth Hm m. »Am-» Raum-W
Nimm summ. «
Pwvcnunnc cum nunmlmdc tskixcistphusch
faas vcd Immmur umn· IIIIIWHNIN lmom
fker Itidcn !
Alt (-. M. PIIIlosIszI H- rissest-tust
Ägcsut im- »Wer-um« . »p- snm Ma
ckun l)(-III)«II(1ig(-I til M Inmlmgo ugl
kvittcsns l«»I« AInInnennsntglnsngtu
Ptsttsk Mildwnth Utlg.
chmitns Jcknlsnncn
Statt-net Ligntnqcskunnnszsion hat« of
fenliggjott sln :llnpmt, og Denn-d heule
deo Opnnnksotnltedrn pnnnn pna Jeru
bauen-nun
Det ftcntgnnr nt dtst et 5,lls Mit
Jernbnnc i Stolen, og den-c- Stalle-Unsr
di et· gjistnnstnsntllin Ihn-! pr. Mil,
hnilket ttdgjms en Tntnlnastdi pnn BUT-,
2tli'),l)l7. Ttosr Tal stentllvder to
Spotgssmnnl Mitt,sont-rJerubnnetne
at undan slg detcg tcttc Andel nf
Skaltebyrdetne? Ost for del nndet, ka
sler Jernbnnrth Stattetstrtdi noget Uns
paa den-S nistet-ge Bindi, den hvotpaal
det ssttldr tilladco dein nt beregne sitt
Fortienestee Dtgsc to Sporgotnanl fol
ges ad.
Ncan hat« lcenge pnastnnet at Irr-tha
nerne er overkapitnttferet, og Tollene
fm Statteligningobøgerne fannnenlignct
med Bank-rules Altnstegnstnbcr yde viele
kelig ogfaa en Modsigelse, der ikke let
ladet sig lot-solle.
Lad on beuge en Santmrnligning:
Chtcago, Burlington G Quincyst
nen er et System, der udgjøk .««),l—w Bei
nemil, heilket neesten er ltge nleo den
totale Jetnbaneleengde i Nebraska. Dette
Chicago, Burlington ä- QuincosSey
stem nted dets 5,l40 Mit Bane kapi«
tallsekes sont feiges
Aktier .............. O 70,892,000
Bocde ............. 100,840.288
Jan ............... 8183,2:c8,888
Med andre Ord: VuelingtotrSystn
mets 5,l4l Mll ee tapttnltietet for me
slen syv Gange san Ineget iom Nebraska
Banetneø 5,4l—« Mit besinnt-S for. Og
felofslbellg lekal k Analogien-Baum
Fortienelte nf over lyv Gange faa me get
Kapitalifation fom Jetnbonekne ist«-bra
ska tned lige Rinat Mit betont-Stett paa.
Tag fotn et Essen-net et andet System
— Chicogo, Milwnukee og St. Paul
Benen. IEsel-il Attieknpttal oveestiger
c66,000«000, og dctg Bondsjgjceld noar
poee8122,tl00,000, hoclketudgjokenTm
talkupttaltfatton paa titve1«8l89,000,000.
Desuogtet et- dens Millekngde tennnclig
ncer overensftetntnende nted Nebmitos
Bann-, der til Besinnung ourdeees til
mindre end ttedive nulltoner Donat-ON
Man ltekee beruf. at ca. fem tnsntd
Mit Jeknbane er verrd 8200,000,000
sont et Gt·nndlug til nt beflennne Flugl
tttksterne eftek; tnen de et tkke en Gatth
vakd 830·00(-,000 nnar der et Tale onl«
at hemle Stat. .
l
W
CincinnatiiKonventionen.
Hoad ital den sitze ?
Den sial sige det nationale Bankftp
siems Afstasselfe og Udstedelsen af Pen
gene direkte til Folket gietmem Regie
tingslaan til en billig Nente og nimmt
kelig Mangde til at satte Folcet iStand
til at fsre deres Fortetnigek uden at
stulle gaa i Gjæld.
Den stnl sige Regjekingens Einthean
ret over Jernbanerne og Telegtafekne,
sitt-lebet at Folk blivek iStqnd til at
tun-pariere sine Sager og satte sigi
Kommunikation med hvekqndte for en
Udgift, der saurer til Systemets virkelige
Driftsomkosiningen Den stal sige Na
snitmsnetne sot Isch- ig under Kontrol
tu Nnon on Vetortnsneliqhed for bist hele
Falk on tkkc m ndelnkkknde Bing for
Weitem llnionszlsionopolet cllcr nogm
nnden Komm-nimm
sen Iknl sinc nt But-r felo bot sie de
tcg Vanmnnk on HlcsktrtskiIns-Blumg i
stehet fo m skjnsnhs ffcetughedkr til
Piitnnkotpornsionn, sont fnn nokin sig
ngc on storpnndrdc ona de fm Wolket
dran-Ic- Stamm
Ton sknl fng Stnncbyrberncg An
bringt-Ue von Dem, fom bebst kun basre
dem; at Nigdnnnnen ital fortwldmng
bit-sage sit til Statszikibets Lprrthol
delsc.
Ton ital lange be Mand, sont produ
mmsiigdonnnm, en rimelig Andcl deri.
Tenn- slorc IMnnentwn repræsenterer
ovn —t,(n-(),(nn) organifekedks Arbejdem
Te n- ikkr Annnkiftck ellek Loslnyvech
Nei, de er Nutioncng stokc konservative
Kraft, den stau- Negntator iklcegjeringw
innskinetict· Te agter at gribe ved Stru
bcn bande den tige Anat-list og hanss
indsorte Afkom Te tilsigtek etStyreh
segfystesn, du« vil nsnuliggjore flige Kre
otnrn sotn Jan Gould og John Most.
Dr ngms at- Iirrnc Anrfngrrne til Strei
kcr og fsetnc Arn!od, nndtagrn hvok den
er on Folge of Toncnskab og legccttlig
cllcr uandelig Eva-steife.
Tenno stotc Vennsgclsc can ikke Incre
stunder eilt-r for-seines end Slnocrifpm·gs
nsnnltst kund-S. Der er det nbetvingelige,
nitnodsmaelige Smangme der woher
pan Logning. nggningen vil ske ved
Monopolels Knldkafielie og Udflettelfen
af der nnoasrenge forbandede System,
der gjør nogle fna Mennefker til Millio
nærck, Inen den stoke Mængde til hande
løfe annodforpinte Statiu
Den skaudinaviske Presse
— og —
Reforitt-Bcvagclsett.
Man tun have god Grund til at nn
drc sig over den Holdning, socn den stan
dinntnske Preis-sc her i Landet indtnger
oversor den nn i saa rask lldoikling vie
rrnde ReformBei-regeler
Bi sinder ikke en eneskc as dennePresJ
sc-) Nimmst-Wanken sont hats snnden det
lltnagen oasrd at indskrive det nye Partis
Feltraab paa stt Banner· De velnillig
ste ns dem hat« knrrigt afset nogle saa
konservatine Bestarrkninger Inedens de
vorige enten suldstasndigt hat« sandte
ret Sagen eller andenbart Inodarbejder
den. Og dog er der intet Falk, der har
en rein-re tnornlsk Folelse eller starre As
sth for Konnption end den standinaoiske
Stamme.
Paa den anden Side oe’d oi at det
skandinavisie Natur-at har ondt ved at
loszrioe sig sra de gnntle Traditioner eller
optmde tmod det, sont derer endog tun
Skinnet as ophoiet Verdighed og Stor
hed. Den crrltge Satnvittighedsfkrupel
har gloet de gasnle Partier et tncegtigt
Gteb paa vore Landsnurnd Men ester
Oaanden sont Standinaverne faar Hine
ne op sor, hoor skannneligt de gasnlePar
tiersz Forere misbrnger den dein stankede
Tillid, vender de sig dort sra dem med
Assky og har de ssrst en Gang sorsaget
er de sor Fremtiden tennnelig troe Folki
Oppositionens Tjeneste. Den politiske
Vatkelse grlder mere og mere osn sig
blandt Skandtstaoeetre, og dersor er det
sont sagt saare nnderligt at deres Presse
holder saa haardnakket paa de somldede
udlenne Panier
Saa at sige alle starre skandinaoifke
Blade her i Landet staat-i det ene eller i
det andet af de to Honedpnrtiers Tierre
ste. Vt tvinlek ikte paa, der er Inere
BUKN dette end paa egne Resurser at
koste sig udi Tillid til Retscerdigheden
as den Sag, nmn for-sagten Men et
Blad har dog andre Pligter end sitnpelt
hen at sorge sor dets Lohnle det bot
sindeg blandt de serste Ratte-r as dem,
sont ksrrntoer for Fretnstridt, des flulde
vcere lidt sorud sor Massen as Falter
heller end at sukke bag nd indtil det mod
ftmhende stirbt-H nrrd ns den overvejende
ossenliqk Stennting. Lidt lcenger frem,
naar Resortnbeoægelsen har saaet Oder
vasgten, tvioler oi tkke paa at alle digse
Blade, sont nu er saa demntelige over
for de nye Ideer, oilltgt Iil slutte sig til
Partiet. Ester Folket selv har udsort
Arbeidet og ester i Aarevis at have be
talt Ubonnentgpenge til Blade, sont hat
modarbejdet dets Ønster og Formen-h
kan de mai-sie opleve den behagelige O
perra stelse at Bladene stiller slg paa de
res Side.
Med en ois Interesse har vi bemarket
den Kvldsivdsghed, hvotmed adstillige as
ooee crede Kollege-er dar behandlet Cin
cinnatisKonoentionem Bed Giennems
læsningen us deres dybsindige Kommen
» tsket sIler man sig uoilkaarligt slaoetas
l Sandheden as det gotnle Ord: »Hoem·
der ikke er met-, er itnod.«
»Na-den« i Chicago, der er det demo
kratiske Parties Talsrnand oversor sine
Land-wand — Nordmcndene —og iso
iigt et ineget fiifindet ea iieliediget«eiVliid,
iiil not iiidiaiiiiiie atdei toreliagerltiinni
de til Laniieliin at et nin Vani,
laii ined nii detslte Liilse daii ifke la«iioe
lia tia det faifienaeliae .l)aab, iit dei
endnn links-— Zaliiilied i let
iiiatiiiiitte ilktiiii
lllcll
aiinile des
Bindi-i tindei, at det
Iiiin lniiriei set iiii·iiiiellel1«eiliae
og iiiiiialelitisiiee deiiiixtiaiiile lkiiiti i at
onna-de linn Liialianenss ltaise Niedniiinsss
"inand, eis den taabeliae llvilie, foni Tite
pndlitaiieine iiasise fois at totlade iit
wlkiiisti oq fltitte tiq til Teniateateine.
Hii anfoie lolgeiidelcitat ai Blndeta tin-It
indtoiniiietide Rainer efler Cincinnatics
;.ttoiioentionen: i
E »Ist ci« et finntt Niiiiii, ttonoentionen
fi lcineiiinati iialgte at give det iiye Pain
fti, foni den i Ongdaga ftiftede. Tei« erI
iineaet i Lande-tr- politifle Historie, fainj
iknnde opiiinntie iil Taiiiielfeii ai et"
?,,7i«ollet0 PailiH ng hing den Tag kam-;
gnieiz at et faadaiit Paiti fliftesJ Pan Ba-)v
i lic- af iiiikeliiie lieieiiigede .tti·iio, ndisn at
Ittedelfen ftialci ialdei iHirnderne pani
I Teinaaogei, fiiiii tnii foger at pnffe tia
ifelii fiein iied at tier i koste Bande-, ail
idet fitleilia iiinde ftor Tilfliitiiiiig. Men
idette iiar ille Tilfirldet iiied Partidaipi
lnelfen i lcniiiiinati, del devifer Valaetj
tat tiiadanne Yedeie soni Jgnatina Tini-i
i
)
lnellii i Minnen-tin den foeiislitliike Op
svikfirt
l"ilt’iii·,
siialieit Zilnlliiiiii?:·«ii-1i·iiiiiin oai
s an: i
«iielieii af el nyt Patti foi· nierviriende eii
itte i og for fig iiodoeiidig. T et tildelss
iidliiedte Liifke oiii at faa et faadiintl
Parti i Stand koiiinier fnarest af den
gaiiile iiatiiilige lltiilje, foiii eii stor Dei
Balgere, der er dleiiet iiiiafoiiiojede iiied
fit giiiiile Parti, foler iiiiod at fliitte figj
til det iiiadfatte Parti, foiii de tidligeies
hat« kjieiiipet iiiiod, felo oai detle formt-r
oikiende virkelig repiæfeiiterer de Jdeer,
soiii de oiifker at oirte fot·.«
Bi fkal dog gjore ,,Nordeii« opiiicerk
sont paa, at vi Falk i Besten er lede og
ijede af at veiite paa Reform fra de
igaiiile Parlier af. Der er ftedfe for
iiiiaiige Kager at iiiele og for iiiange Ok
»fei· at flibe iiideii dei« kaii dlioe Tale oiii
at giore iioget for zollen Bi har fet
det i Nebraska, vi hat fet det i Iowa, vi
hat« fet det i Kansas og i iiiaiige andre
Stam, at Deinokmterne hat gioet de
incst foklokkeiide og gliinreiide Lsftet kiin
for at bryde dein faa fiiart de er koiiiineii
til en Sniule Magt. J Forhold til deies
Eoite kan vi ikte fe at de er bedre end
deres Kollegaer, Republikaiieriie. Nei,
det illusorier Hand om Reform iiiden
udleone Particr, dei« forlceiigst hat tabt
det iiiokalske Salt, fviiider dort i den eaa
Virteligheds Belysiiing, Men fkil nd
de eiidiiii nfokdaeevede Bestanddele af
Partifslget og daii dekaf et nyt Paiti
med Nutidens leoende Spstgsinaal til
Opgave; da og fstft da hat man Midlet
i Heende til Gjennemfsrelfe af noget
Godt. Vi troe godt not at ,,Nordeii«
akdejdek opkigtigt for det demokratiste
Partis Fremgang i den cetlige Don-de
»vi6ning, at dette Parti kan dringe den
foknsdne erlfez enen vi et sikket paa, at
Bladet vilde tietie sine Peinsipek og fine
Bennek laiigt bedee oed at stotte det nye
Parti, foni er et rent Udtryk for Folkets
state derettigede Keao og Vilje, og foni
eftee al Saiidfynlighed og al Fortideiis
Erfaeing er det enefie, der oilnaa de at
tkaaede Maul.
Den ftore repudlikanfke Mogn1»Skan
dinaveu« stjsnker iIke Sagen fyndeelig
Velvilje, oq det var da hellerikke at for
lange; thi denite Stabet af politifkRem
livethed dlandt Nord-mildem hat fra
Tid og Evighed troligt fulgt det repa
dlikanfke Patti i alle dets stiftende Rol
ler. Det foeuiidkede oz deefor ikte at fe
Bladet dehaiidle Ciiitinnati-Koiivetitio
nen ined fyiilig Ringeagt og freiiiftille
den foiit en ganfke lille bitte ufkyldig
Ting. For-neigt hat »Skaiidiiiaoen«
et eget Gred paa at forvandle eii lille
Dagiiflsie til en ftot Elefant, iiaak det
giceldek oin at befreite sit Standpunkt.
Da faaledes eii Lokalallianfe forledeiti
Dag nede i Kansas dleo lidt fiir i Sitt
leii foedi Partiets politier Beflutiiinger
vat- gaaet iiogle perfoiilige Jnteresfer
imod, og defluttede at udtrcede, gröber
»Skandinaoen« ftraks deiine Udetydelig
hed og laoer den ointilen fragteligSpam
dont am Dsd og Undergaiig. Eftee at
have eiteket Udtmdelfesbefliitiiingerne
figer Binden
»Af diafe Udtalelfer san anin letl
stimme, at Allianfen i Kanfas gaae fin;
Oplssning tin-de ined hurtige Sttidt.3
Dei teedje Partis Demagogee i Besten
og de demokratiste Diktatoree i Syden
hat might-nat fin Myndighed. Kante-K
Former-e ek ikke oante til at adlyde fom
Slaoee og dsjek fig ikte uden videee for
en Majoritetsdeflutning De bleo Med
leniinee af Allianfenfor Selfkadeligheds
Skyld og foe at hjalpe hinanden naae
det var njdoendigt, menikkefoe at danne
et nyt politist Parti, hois Myiidighed
over sine Medleininee var absolut og ty
eaniiifl.«
»Reform« i Gan Claire ee bange for
,ldiieenlniileien Weinier i Iowa.
»in et not Saloonparli er sodt tii Ver
dcu«. Moder oil ikkc paustaa, m dem
er Nisus-weh meu del bat-e fporgns, om
det ikke kundc tiknkcg Inuliqt, at det nnc
Bin-n er et Saloonparci, fordt disk tut-g
rcdc sig for at optage Prohibinon knm
sit Program. Men tin-re »:)kefmm« !
Ins-d inmme Nest og Grund ku de 10 »Eu
loonpa tief paaitcm at det er et unt ad
ProlnbuioirPakti cuekstaar i humsmld
i s:m« Ware for at blwc det, sordt der itke
vtlde gjprc en kkckllcsitdtalelse into v
Pwhtbition, sont de gamleaner ellerS
sont bekjendt io hat for Skik ut gjom
Sonn det lige fra Begyndelfen blev hast
det paa Modet, kunde man ikke andet end
befatte fig med nogle enkelte Howev
Spørgsmaal; senkte kan jo sibeorduede
Ting komme ind. Det store økonomiske
Tryt er for Liebtitket et starre Kravend
Prohibition, og derfor er del Partien
Pugt at lage sig af hint forst og frem
mest. Derfom et nnderordnet Spørgss
maal faar Lov til at tildmge sig Op
mærkfomheden bliver det uundgaaeligt
paa Bekostning af det prinsipitlle, og
dette kan ct nyt ukonfolideret Parti ikke
have Rand til.
Tcn stcdsindcttdc Ncligtiottstrig.
ttstttsi »in stilntncn J
stricken spotgrt l) u n r. Mtdt i Unu
tiln. Vt nie-net tiettsxlig den Itzt stndnt
not-wende Jst-Ide- ntrlltsnt .ttn-ttt-t·ne og Jllcns
last-ernt-. sinkt-i stottc Haininnd knn nn
til Log-J afl)oldc en nnrlig innom- sllcr
Jtonfectnse, tned mindre det opttsjsisr ct
Slngsz cnlninsk Bunt, huorpait en Sri
uetniz bin-»dem Tcttc Aar-z preslnntsti
anskc Forsntnling hnr i en Dr. Vtsiggsz
snkidct et sandnnt Lffe1«, niedan lspnko
palthirkcn hnr suaet sit i Phillipci
Brookssk Begge digse Miend staat nein
lig anklagt-de for Klettern hontnnsd nn
ikle ntcncs nogct andct, end at de lmr
snndct cller troet ut hat«- snndet llrigtig
hedcr i sinc respektive Samfnnds Troegc
bekjendelser. Saadanne Fund tillndeg
nentlig like-. Jdetnnndste bot han, sont
findet dem, ikke snakke otn dein, dersotn
hnn ikke vil bmndemærkes sont streitet
og gantkzlip as det Einbedh hatt besidder.
Tidligerei Tidcn —- for blot ts) ell r ZU
Aar siden —- vatsensnadnn figukligBaals
brand meget sjælden, da i hoc t Bald net
i den frie Tankeg L ·nd. Men Antallet
vokser ntedhve1·t’?lar, og hvorved, ont
itke disse Kættere oinde zlertal i en ikte
saa fjern Frenttids Den, sont leoer,
saar se! Jtnidlertid bot ingen as dein,
sont deltage i Kattetjagten eller nted Jn
teresse folge samme, gjøre sig unedvetn
dige Belynninger, thi det er endnu
ganske ntuligt at Kætterne hat Ret. Der
sokefindes efter alt lldseende en vis Dig
hed eller Annlogi tnelletn de Gatnles
astronosniske og geologiske Anstnelser og
vor Tids teologiske, for saa soidt vi i
begge Tilstelde holde as til Oetodoksiens
Lovr. De Gamle tkoede, at Jordens
inderste vor det Helvede, hvor de onde
Aander sorvsredes. Lættget var itke
detes geologiske Foksk inger nacet. Men
san kontinu- et senete Selel med sit vi
denskabelige Scnkelod og bevisse, at jo
dybeke vi, sont do paa denne Side as
Jotden, nedstige i dette socmentlige
Sheol, desto hsjere stige vi i deres Him
mel, som do paa den enden Side. Og
de onde Aande1, dvnd gjsre vida med
dem? Vi haler,dent skem og tvinger
dem indiJndustrietnes Tjeneftr. Sim
lsedes biete vi os ad Ined Kullene og Me
mlleene, medens oi sra pinslen derved
nedtykke seer Lynilden og give den til
Tantens Bndbæker og Fokeningslænken
ntellem soksljellige Verdeiisdele.
Der hakaltsaa den moderne Natur-si
densknb og den skie Forstning sdelagt de
gatnle Jlktusionek om den ydre Vetden og
dens Jndetste. Og hat vi tabe noget paa
Sagen ? Hvem vil pnastas det! Kisten
selv, fom lcengft og troligst oedblev Fa -
reftillingen om et Univers, begrænfet as
Menneskets Synssortnaaende, et nu glad
ved at vide, at den havde Unt, glnd ved
at vide, at den Almægtiges Rige et u en
d e lig t, enten vi betragte det sra mate
rielt eller aandeligt Synspnnkt. vae
sot stal saa denne Kirke ssaa sent pqa det
te Sekel indbilde sig og neusten-, at hoad
den sot nogle Aarhundeede siden fortynd
te sont sin Opsattelse as den moralske
Beiden og dens Forhold til Menneskesjee
len, er til hver mindste Del user-ander
ligt sandi, hours-e proper den ikke alt
og behalte-c det bedsieil Hvortor beten
det den Tankeren, hours-r sordkiver den
sra Templet de Mand, sont der sm ville
bottseje Stsvet og Spindelsvcvet?
Hnorsok elsier den ikke Lyset, og hvorsot
panserklieder den sig med tvivlagtige Dog
mer, naurSandheden staat bedende om sin
Net til at dlioe dens mægtige Ferse-nun
Fra Modet i Cincinnati.
As Niets Niema.
(Fortsat.)
Eiter oi vste kommen nd af Bene
gaakden og nd iByen bles oi msdtai
Wnttaq liegt tttnntteen, du alletede inm
de seiner intlklaecs til w t)-1n.t)otill-«1«ne,
html ist san blen tndttsnitttede tot ziiat
ten. Tei: tin-its Ätnnnddaa isten Ineit
lnnut tn at nun tnntuna time-n ng anm
Littjentittkab nich Teliantit Ha nnkte
Flam, etxlltlisskee, tnm ittc tun- laa nnn
Ilelnit, da atmet n- sil·.iiite1nel)«n et
litt-d Zittelntnnd tun Vinnst tin-d Zin
tenU Jitnsn ttntttt tun nnd note Lin Uta
ver
Kl. : saniledeifs in I den itnre Music
.I)all. Flaistikn Peinen-s ita Indiana
kalt-te Moder ul Litin on twlasite Ital
det tilsllkadet iia tatikxelltaeMrennniee;
deietter valktteg l5«11!ttitttaliltiit tta At
tnnsag til iotelobig Ineinand, on sont til
Jndledtnng lioldt en meaet til-geist1«estT(1le-.
Man iaa lpatn inm den nat-nie on Ildinlde
.Et)dlteitdiin1, sont ined Veaentringens
hele Banne stildiede den Ttlttand, fotn
inn- Opiianet til dette Mode-. Eiter lnnn
sit in en Fang ftn Kansas Ollee Klub
en imn i on for Iig nai- et Meint-stotte,
og iont gjoide inenet til at ioiimje Stein
’ntnaen blandt Teleaateine. Te tot
ttjelliae Konnteei nadnendiae for Madet
blen nn online-, on iiden ttlliragtesz stie
lsten at« lC-itetttttdds.n;en nnd leite Taler
« im sten- af de ttlttedetntstende Telenater
inttnkcslende ined Lange tin tinnsaszlsilee
Jstlnlk Pein-beim hat tilttede on lilets
kaldt ftem oa lwldt en Tale, lnnni ltan
litandt ander itamadede Luni-elfen at et
nyt Parti paa dette Mode. Han saade
at han havde set i Bladene at hnn var
konnnen fol· at fotlnndre denne ntJe Be
otegelfe, sneulian forsitrede nei, at det var
itte liaan Hensigts da at hoeiien han
ellet« noget Titlin ai Miend var i Stand
til as standie denne Betnrgelfe, funtt at
derioinBevægelsrn vakat en saadanArt,
at den knnde Itandsees as hanc eller nogen
andeu, var den ikte ineget werd og vilde
snart falde af sig selv. Og naar han
onskedelldstettelse, da var det ior atLTsten
;t«igtig kunne komme med. Hatt knnne
Haa godt fotstaa at Besten var langt
! irentmeligere og mere bekedt paa denne
ipolitiste Omvæltning. Hatt sagde at for
l , . - . .
lAar tilbage vnr der opttaaet cmd intel
Ilem Mineejerne, zahrikejerne og Il1«bej
ideale-, jocn den Gang mest bestod af ind
i todte Arbejdere. Ardejdere ni andre Jn
dusttier vnre ligeledeg blevne ntilfredse
iog Resultate-i var en lldvandring til Ve
Isten af en Tel nf Ulrbejdel’tte, og i dereckz
lSted var der dutnpet Skibgladninger af
jlldlændinge ukjendte med Sptoget og
Jukiendte med Landets Stich-, og at der
spat et stort Arbejde for den tilbageblevne
TDel af Befolkntngen med at oplyfe disfe
-Mennester, og at det nødvendigvis maatte
Itage Tid, og at det derfor ikke tunne gaa
- saa hurtig med at otganisere som i Ve
isten. Men de stulde not komme med
naar der dleo giset dem Tit-.
Powderly muatte dog imidlerdtid inart
have stiftet Mening ellek han spillede
et dodbelt Spic; thi pm Aftenen var
han samtnen med Komiteen for Platfsem
og Resolutioner (han var ikke i Komi
teen) og der arbejdede han for Stiftelsen
af et nyt Parti paa dette Mode
Siden talte en Neger fra Syd Cato
lina. Han var kommen til Madet men
havde itke Penge til at reife hjem for,
hvorfor der da dleo gjort en Jndiamling
til at bestrids hans Reife hjem. Han
var en nieget findende Taler og fortalte
os at han var Repmfentant for den
sokte Race, sont talte henved halpanden
million Allianfsemedlemmek, at Skylden,
hvorfor der ikke var siete til Stede, vak,
at de vare i san tkytkende Omfiændighe
der at de ikke esnede at sende Rein-seien
tanter til MIdet, men at de var med os.
De havde ingen dygtige nok til at lede,
men faa op til de hvide for Ophicelpelfe.
Alt, hvad defvrlangte, var, at oi ftillede
arlige og kedelige Mand, sont ikke ville
lede dem vild, fein de var blevne ai Nu
tidens Pdlitikere, saa stulde de not staa
os di med del-es Stennne.
On- Aftenen talte Senat-or Peffer og
Wilkins fka Kansas-, fom neertnest nd
mterkede sig ved den Klarhed og Tydelig
hed, hsormed de fremstillede den num
rende politifke Situationer, og navnlig
var Wilkins Tale et Meftewart aleak
hed ogTydelighed, og det blev af mange,
som havde hart politistrTalere sont Gat
field, Blaine og andre af de gamle Pak
tieig bedfte Taler-H forsikket at Wil
kins langt ovetgik disse. Det var, fom
de ndtkykte sig: uThe most tollius
spat-oh thay ever hear-Mc Det var
det nieste sagt i de mindst mulige Oed og
ingen Gientagelfet, og dog havde den
Mund været en fimpel Arbejdek i en Kul
mine. Atter et Bei-is paa at der imel
lem den arbejdende Klasse er Intelli
gents nat til Stede til at styke og lede
Landets Winken og at del ikte ek ind
vendigt, som politiste Demagager gierne
pil lade vs hüte, It vi hqk hehre qf qt
dlive ved var Plov ig Skovl og ovetlade
Landen Styeelfe til dem.
Den ncfte Morgen Dache-gern eftek
Feotost kom den meget nedslaaende Ef
tektetniug til Hotel Dinnefan, hope Re
III-III·kII-TIIIIskIIIIIoIIIsII III-hoka
lIllchR IM« VIIIIIIIUII oq Rsp «
IsIIdIIII Iffr IIIII bIIIIIcII VIII»
III»
IIIIIsI IIIIIII IIII kII LQIIIIIIIIIH«I««3 ’
IIIIIIIIII IIIIIsIIIIIIIIIIc-:I; II« I z« ?
IIIIIIXIIII Ifkc kIIIIIII III IIIII Ism» «
IIIIII, VII IIIIII VII owns I«.III,I.
III IIIINI IIIIII IIIII .I«TIIIIII:, IMM«
»I. , x
II« «’
»
II
IIIII IIIIsIc IIIIdIIIsIIdIII, IIIII IIIIIIIIksr
IIIIdIc TIIIIIIIIIIIIS IIIIIIIIIIIIII I»«
Den-III; Un III IIIIII IIIIIIIIIIIIII Js
IIIIsd IIII IIIIIIII MIsIIIIIg oIIdIs text-H !
IIIIIIIIIe IoIII II IIIIHIIIktIsI Mode »
I.kII T IslIIIIIIIoIIeII IIIs IIIIIIIII IIIIIIIIII
IITUIIIVI og vrdtIIIIeI SIIPIIIII Iqu
Io III cleIIIIIeIIIe IIlIcIedIIIIIIIIIFI «
IIIIIcI oII IoIII bleo vedIIIgIIIIIIIz
IIIIIIII :IIT«IIVI«IIIng· VIII IIIIIHH
IIIIIIII,1)IIIH VIII-III III-I IIIII III IIIII .
III dIich IIIIIkII IIII IIkIdIg III
lud NUDVIII ITIIIV. VIII-tell Iqu F
pIII IIIIIIIIII, IoIII IoI NibrIIIIIIizI « «
IIIIIIde IIIIIIIs IEIIIIIIIII IIIIIe Iigqx ·
ZIIIIIIIL
VIII Modus AabIIIIIg IIIIkszxzz
IIIII PlIIkIIIIIIIe ogIaII IIIIdIIII-, IIH
III TIsleIIIIIIIIIIII IIIIIIoIIcIct IIIIIII -;k««
IIII I HIIIIIII Iorgcdc IoI III .IIIIII«;;.
IIIdIIaschIdII TIIleIIIIIIsI Iik IsII. Z»
IIIIIIs IIII IIIII III III IIIIII IIIII IIIIII.:.-:
TVIIU III bettc ZkIIdt IIIIIIdr IIImz W;
k-I-«I, IIII III-I kcIt IIIII JJIIIVIAHILZI
III-II III-IIIIIIIIIIIIIII III IIIIIIIIIIIII ;;
IIIIIIdclIIIIgI III Arbcjdc IIIIIII .·.III:.L
IlIIg, IoIII IIIUe bliue IIIde·IIgI, III·
III-Innern cIIIIcIIIIIIiII IIedIaIIII Iszf
YIIJIIIab opIIeg III-d chIIIe sIoIkIIIIII.I"
III-le IIoIIIIIIIlIIIgI-11, og IoIIIIIIIIIIIITer
IIII ToIIIIcItII, zoIIIIIIIId IoI IIIIIIII
bIsIIcg TIIleI-II·IbIIIIeII, for I nogcs
IIIIIIIIIgIIs LId III IoItcrlle IIoIIIIII II,
I :)III«IIlIaIeI af due-Z Mörde III-«
Rohen Schillings fIII WISIIIIIIII «
» IIIII III-III og Unch den dybeIIe TiIIIU
I IIII Forsamlingeno og oaIIdIIIIIeC
I ding, oplæste Platfotmen, hvorpaIII
IBegchIIIIIgeI I brød los, Iaa at SM»
« IIIIIIIIIe holde o·p I flere MIIIIIIII III
bcgyndte Oplægningen aI RIIIIII
- IIerIIe·
! EI Iortoivlet Forspg blev .II IIITIII
gIII Miller fIa EaliIoIIIIa gIoIIIIIs
faa eII TenIpeIanIesReIolutIoII IIIIIIII
der vIIIe sig Itraks en IIæIthIIszI
det, IIIeII han udvifte eII HaaIdIIIIkIeIII
og partmIIeIIIarIfk Sauth III Fors
lingeII IIIIIaIIe lade det komme IIIIT
IIeInIIiIIg. Men her vIIIedethgogi
aI Forsamlingen var IIII Opgaveook
og til paa eII fredelig Munde aIIIIgII
dette Spørggmaal IIIIIII forebyggeIII««
koIII op igjen. Dei blev IIeIIIlig den«
til Komiteen for RefdlutioIIer.
(FokIIII-IIIH.
VIII
Montana.
— En ny Jeknbanelinje er udfmkkex
mellem Boseman og Castle·
— Astokia praler af en ung TMko
Verste, der hat opnaaet den fabelagkigt
Mængde asf 375 Ord paa tre Minuten
— Arbeit-et stal snart optagesisikss
kroneminen iDeer Lodge COUMULM
stal væke mange Chicangenge TM
Foretagenbe. v
— Anacondeinekompagni usw
sin Drift og agteratfvrsge sitt Ast-Eka
stok med 1-.,000 Mand.
—- J Butte stal paabsegyndes en M
mod de derværende KistefercNekaW
Urt. — Minearbejdnue i BUMYU
truffet store Forberedetfer pacl Tk W
Minearbejderneg Fonningsdag, Lokvss
den lzzde Juni. De plejer at heiklsskk
holde bei-ne Dag hvert Aar.
—- Et Kompagni fm Colorako W
faltet den Plan at gjennemfktabeBWU
af Missourisioden ved Thr» FVW
Haab om at sinde Guld, og hat I W
Anledning fat i Banvet m MudD-"!Pk«
100 Fod lang og vejende 200 Tons.
Wyoming.
—- Ec Militskompagul stu! »Am
res i Ratvlins. « »
— Minefeltet ved Gold Hill M U
egn skal med det forsie opmaale6.
— Der mye Masiineri i SM
kbrudene ved Rawlins er fWM VPY
sigten for en ftor Produktion etc klka
— To Kompagnier Soll-mer M D-;
Custer er draget l"nd i Yellowstvllk J
Humans-, hvok de stat have si« IIW
i Sommer over. »
——,To Sprend as Vindukten I
enne e«r reist over Union Pacisics ,
negaug, og Arbeit-et vil blive ftsMflVF
det til Fuldfskelse saa hastig M LWI
Mer » »
— Ni Lokomotiver bleo gTIIWIsk «
noverede og forlob CheykMestWpd
ne qu gode som nye sidstk Mann
Mastinekiet arbejder fortktnligt, W
ventet at Etablitzfementet fWkk W
fakti- Vikksomhed.
— Bank-standen i PlatteflVWL l
Øjeblikket Ineget hsj i den øvn end-M
det stal oæke fort-under med ds» "«»-«
Fake at fass-ge at sit-re elltk IVMM
ver des.
ist«
Mens
Up
er M