Its J Un1 1848---1889.
s’--:.—.ir.k-.s huliit i l).uuulscug, N(I-rztsk:i. Jtsn Zu Juni. FU
iitf Christian Michel-m
t:s.«« Ttttntst og Herrerl
H » hkt iantlede tttftttder anile fra
«.«;.»»«H—k sor at sejre tstt Dag, sottt sors
sslttt tidett sik ett strrdeles BettsdntngH
s ret dttnsle Folc. «
Bindi-trus, httorttnder Folket i Europa
liede, gtto den Gang lige sottt ntt sta
g Attlednittg til Agitatiott og underli
« htkftige lsldbrttd sont s. Eis-. Revolu
ttncn iPttt«iH. Frihedsbolgett rttlledel
FH med forttyet Styrke hen overj
pntinenter Den sleedige Christian den!
ktettdc kont langt ont lcettge til at ittdse,
t ttoget tnaatte det· gsoreoz ntett da hatt
ndelizt kont paa Tattke otn Handling,
spr« Vorher-re op sor hattt«, sottt der
tztej t itirkcsprogeh og hatt bleo hpjsm
l. .
3Iett -.««. Januar 1848 besteg Fredet«ik«
H: sittusnde Tatttnarkg Traue. HansI
Hstekliegseringghttndling bestod i at op
trtsc alle de Presse-sagen der i dett ftdste
td tsttr attlagt for politisie Forseelser.
ctttte Konnt-, sottt as Naturen vttr saa
sollt-litt og st«tsindet, blcv slterkt og hur
sHt pttattirket cti ydre Otnstrettdigheder, .
s.ta ctt ferthtsd bleo sodt ttted hont, der7
ltttude sitt ttore Aarsag i ntctttgfoldigex
Vtotttsttendigheder Hatt var jttst Man- :
dctt for sitt Tid og Stillittg -.)(),()ttu
Mond as alle Santsnttdgklagser nted:
Itotntnnttttlbcstyrclsen i Spidsen drog
ten Ltde Marts op til Kristiansborg ogÄ
dttd Kredit-it den syvende blandt anders
ont at afstedige sitte Ministre Lttsiets
i
var bevilgct, og It Dage ester bleo ct ttyt’
Ministerium —- det saakaldte Mart-Inn-l
ttifteritttn —ndttæont. Heraf seg, hoil-’
lett hettsyttsittld Mond Frederik den sy-«
vettde var oversor Folkcti Modsaetnittg
til den ttttvterende Kong Christian dett
tttettde, der ntattge Gange har vieret att
tnodet as Folket ont at asskedige den
tettnnelig sorhadle Estrup. »
Den Ettde Oktober santledes den
gtsuttdloogjorende Rigssorsatnling dattnet
as 114 solkevalgte og 538 kottgevalgte
Medletnnterz den vedtog Danntarks Ri
geH Gtttndlov, som stadsæstcdes den 5te
Juni lstkt af Frederik den 7de. Sant
me Riggdagssorsatnling oedtog tillige
Jttdforelsen of altnittdelig Værnepiigt.
Grundloven var sor det danske iolt un
der de daværende Otnstændigheder san-de
leS god. Den var et Frihedsbarn, sont
stk mange kiaere Navne og dleo as god
Grund saa tit og oste prist og besuttget.
Det syttes oirkelig, sont det danske Folk
as Viertel stattede denne Gaoe, hoortil
de i Grunden vare suldt berettigede.
Fra oort Synspnnkt ester et kort eller
langere Ophold heri den amerikanske
Repttdlik, dlioer det, naar ntan gjennent
laser Grundlooen, ganske naturligt at
sitze: Stab-, at den ikke var lidt tnere
sti, lidt meke sornustig og lidt merk ret
scerdig; men usnldkottttnett, sont denne
nyisdte Skabning var, bleo den dog
straks Gjenstand for aristokratisi og the
ologisk Ondskab og Had og har hele Ti
den været esterstreebt og sorsttlgt. Det
kunde ikke ocere anderledesz thi Frihe
dett har, selv i sine mest bestedne For
drittger« altid tnodt Modstand og Kamp.
Jsg skal tilladentig at sretnholde nogle
M Of detts gode og nogle saa af detts
mindre gode Sider: Da vi alle ere tttere
eller mindre grebne as denToleranse, sotn
List sig gsttldettde her i Amerika, haa
bek jeg, at tnan oil ocere vtllig til sor et
LTieblik at betragte Grttttdlooen sra beg
SC Sidep skor oore Sonne-r og Tom-,
sont ere sodte her i Lnndet, ntaa dette hat-c
Interesse-, og selo de as os, sont ere sodte
i Tatttttat·k, tttett i tttattge Aar hatte teoet
under met-e sri zorhoid, kttn ikke nnd
lade at trtekke paa Sntilebaandet, stkrs
list nattr tttatt let-ser§ U: »t1t Kongen
Er attsoargit«t, hatts Person et- hellt-,t og
ukranttelth
J den ettgelsie Grttttdloo er tnatt end
og bogester i dette; thi der hedder det:
»Rongett kan ikke gjore Uret.«
« Ist er ntt en Gang de regierend-so
WSC Side: at oære nsejlbare paa Jor
dsll Vg holsulige i thtletr Bel, detttte
VTUYWlklse vil ni ttceppe nttgttnde detn,
ntett ttaar det skal tillades dent at gaa
sllu vidt sont i§ ts, httor det heddet«:
»listigen etsklterer Krig og slntter find-«
satt vtser det, hoor lattgt Cioilisatiostrn
endntt er tilbage.
»T« et sandt, sont Frattkrigs store
« WH- Viktor Hugo, saade oed Ber
Pettgttdstillittgen i Paris 1978: » Irr er
mgm Ulldstyldning sar den koldblodiae
Mordeks sont hnr taget sitt Nessteg Lin,
IS fokbi hatt faar en Kottgtsktone ttoa
Vovsdkk Vg da myrder sitte Mtsdntenne
Mr t tnsindoig; det undfkylder denn a l
dsles ikke i den reticerdige Donttttersz
Dsne.«·
Most-, Blodsttdgodelse eller .Krig,
thld U UU behager at Ialde det, er Bar
bmsmki Os esterhaanden sont Verden
blivet niere civiliseret, vil saadant blioe
spkblldk Og itnsdegaaet as Massetne ved
deres alootlige Jndignatiom Hvet
Voldsinandsz Haand vil blive lannnet,
VE« Ist sig en Kottge eller en Arbeit-H
inand, om han vovet at erklckte Krig
niod nogensoinhelst!
Saa har vi et andet Punkt, sont jeg
ieg ikke et Ined paa, og det et den be
staarne Valgret. Det heddet i §30:
,,at Valgret til Folketinget hat enhoet
nbetygtet Mand, sont hat Jndsodgtet,
naat han hat iyldt sit note Aar nied
mindre han
a) nden at have egen Hugstand staat i
privat Tjenesteiorhold
b) nydet ellet hat nydt llndetstottelse
uf Futtigvcesnet, sont ikkc et enten estet«
givet ellet tilbagebelalt.«
Dette et en anden sort Ptet pas
Grttndlooen, paa vor Ftihed og Meinte
skerettighedet. At sotdi en ellets htt
derlig og sotstandig Mund er Tit-nette
karl cller sont en Folge af note nlntkelis
ge Sainsnndgsothold, as Shgdoni eller
anden Modgang et sorarniet, og detsor
har set sig nodsaget til at soge.erelp
hoS Koinnntnen, saa sknlde han bei-ones
sin Ret til at deltage i Buche Det
er en llt·etfrerdighed, sont vi ville haabe,
at Ftihedsbølgen vil vaske bort og neb
ssenke i Forglennnelseng Han.
Hist oore saavel som her i Amerika set
matt alsaa at Penge er Magt, at Penge
skal styre og tegjere Werden Men oni
jeg nu fik al Vetden til Flende, vil jeg
bog sige2 at sligt et Barbatisineng ntets
itetdige og usotskannnedc Vaaben som
alleoegne svingeg iinod note vaeder,
inen det stal stavtisteg Despotetne; itke
soinKapitaliftetne salsteligeii raabe paa:
nied Vold og taa Magt sta den taa Pa
bel; men det stal stamistes dein ved
Hjcelp as Oplysningens ktastige Strau
let, under hvis Vatme Despotisnten al
letede krymper sig; thi idet FolketS egne
Mcend belyser det gamle, tyranniste, nd
levne Kadavet, set vi, at det iøler, I·otn«;
otn detss Liosktast snart vat udtonit.
Med Sandhed og Fotnust vil1- oi be
kjæmpe Uketscetdigheden, der nu sont al
tid knuget Nationetne med sin dpdtnnge
Virgt· Den-Z betalteHaandlangere ville
rigtignok gjetne indbilde os, at oi pnste
Opror, at vi agte at omstyrte Orden og
gode Samsundssorhold. Men uagtet
de hele oott Liv igjenneni hat ladet os
biete der-s saavel soIn vote egne tunge
Byrder, hvorved de, som Kristus tetteli
gen sagde, icke ville rote need en Finger;
uagtet de oste med deres bsddelagtige
Politibetjente har gjott alt sor at op
hidse os sot at saa Skin as Ret til at
salde over os og knuse os, saa hat vi
taalt og attet malt; som skikkelige Faat
hat oi snndet os i, at de hat sangslet og
dmbt vote Talsineend.
Men nu igjen til Grundloven, deti
sin otiginale Form et Daninakks Ptyd
og Danmatks skjsnneste Kraus, thi ttods
nogle iaa visne Blade hat den nogle
heilige Blotnstet indflettet i sig. Vi la
seti § 76 at: »der tilstedes Landets
Borgete Ret til at dytke Gud paa den
Maade, sont stemniet med dereg Sperbe
oisning.« Heti ligget ReligionSFrihw
dens Udgangspunktl
Dei vat· tidligere en Fotbrydelse ikke
at met-e Lutheranl Den Mond eller
Koinde, som for-heil blev stillet ind i zot
brhoetens Ntekket sot Fotsonnnelsen as
at lade sit Born døbc ellcr undlod at gaa
til Altuss i liitkcn og bekjende sin Synd
for Butsu-n, han tunoe nn ganske rolig
grau no nt Gudg state Alter i Skoven
euer pua Marten, hvot Staberen havde
sptedt sit heilige, d·«ft.»nde Blontstertcep
pe, og niens Oimlens sti zugle, hoet
paa sin Bis sang iine heitrioende Lav
sangt til alles ökober, knnde ogsua nn
de sti, danile Mand, hver estet sin egen
Overbeoigning« uiotstytret og ustrasset
i indetliq Oprigtighed ndsse sin Sjælg
sfjnlte Tantet i Lov og Pris til han«
som ingenPtcesi — lnthetsk eller katholst
— kun bortfottolke. Vet oat itke niere
en Shiro at ioietmsttc Lig Mattniens
Bibelsottoltning iot Motten Luther-As
Det snaa indkomsneg, at dette var et4
stort Sttidt iretnao, thondt det onk tnni
limvel :ltetiketoigheo, der her die-s tut-s
staat-c vort Folt z
Dem-sit hat tii Presse-Frihtdt"- J»
s sei hcddet det: ,,.1k tnbon ei bei-»si
get til ued Tkhkken at ottsllllklsllsN IM
Taiikek.«
Trenk, der hleo gioet os rlict til in lade;
Tonhsknk km fksjk Spiumnnl Ort oat
itke langeke en Rotbrydelie inen bete its
get at viere en sti Tit-Mel IW UU ! N
giøg jomk polikjsl sssclllctmbh Bl U D
not, at der er noqle Enteilt endnu i issr
Tib, dei- beitqgte oei sont utsttoeligt, sm«
det et den Stags som as Hjaktet haoets
den solkekjæte Feedeeikkm Vlrs Grund
NU, htttttt del blett ttllttdt; det ttetttlig,.
sont Nttd seltt i ttttr egett Natur hat« gi:l
vet Mentteslene Iltet til Tttsittdet as Aar
fsk Sie Jttiti Nrmtdlau dlett pattttettktl (
Saa hat« tti §ktkt, hoor Gemeine blevl
given Ret til at Icttnle sig Oh, hvtlkettk
Frihet ltgger der ikke t de Ord, og httil- 7
ket Mode lait detf tkke ttdttille sig sta den.
Ttlstaaelsr.
Vi hat« hast adslilltge sotgelige Beni
set paa Ktsætikelsen as Forsatttlitigakittx
heden her i dette lottprtste »st-ie Ameri
ka«; tttett der hsettttite, hvor Motiatliets
hvaase Seeptet etidtttt er hæoet til Matt
setnes Strac, der blev det givet Falket
Ret til at saittle sig. Jeg kan ikle tiettke
tttig nogle starre Gebet sot et Falk ettd
Italie-Frthed, Tale-zt-ihed, kkarsattts
littgs-zrihed! Saalættge etzolk katt tttsde
digse Frihedet, da er det- ttltid Hand mit
at itdbedie og resottttete Sattttnttdetss
sksæve Sitten Meit det et- degvtere diSse
zi-ihedet, sont mattge as note politille dg
kit«lelige Ledere i Qattittatl og alle andre
Stedet sage at ratte sra Fallen saa
siiart sont det er kommen i Besiddelse tts
dem. Tet« er og vil vtete ett eoig Kantp
melletti sssrihed og Dedptttisttte, saattrttge
Metttteslette htter sor sig ikke hattet fig
over dct Ottde, leitet et dydigt og moralllt I
Levttet og i ttsierlighed ttl Nassteit itsars
tttod ham, sont hatt ansler at blioe des-I
hattdlet, om hatt nat« i denites Sied.
Ter er ettdtttt eti lille Blomst i den
stsatttte strittig, sont jeg skal hetilede De
reg Opnttetksatnhed paa, og det var zip
et til Mettnestettes Ligeberettigelse over-l
fot Bot-eit, sont betegtteg ist«-, hvortttatix
lasen ,,Ettht)et« i Lovgivitittgen til’.’ldel,
Titel og Rang lttyttet Fort-et er as
sla s se t ! « !
Matt set her stadigt oæk at esterhaatu
den sont de altttitideltge Mennesletettig
heder dttlker stettt paa den ette Side, saa.
vanket der draje Slag til de Klasset«,
sottt har hast ubetettiget Gattung
heder. Tet et« 2 Betittgelser, sont altid
tttaa solges ad. Hvot oste hat man
ikke raabt til de Mand, sont kittt vilde
dort Bel: »T-· slaa tted paa det Bestaa
ende!«
Jn, ned tited alle bestaaende llretfasw
dighederl Jngeit Fortsettighedet til
Kotige, Adel, Gesstlighed ellee Benge
tttckttd. Lige Rettigheder sot alle! —
for Kviitden sont for Monden, for Tie
nestetarlen sont for Botgeteti, for hatn,
der hat saaet Fattigunderstatielse sotn
sor hant, det- har Lomnten suld as Pen
ge. — Dei ek det sattde FrihedssBx
grebl
Vi fet- saaledes, ttods nogle saaSkyg:
gesider ved Danniarts Riges Grutidlov,
at den tndeholder Frset eller Spiren til
den Frihed, sotn et- ensbetydettde nted den
hejeste Retseerdighedl
Under Frederik den Vll’s Negseklttg
dlev Datttnark ett kanstitntianel Stat,
og tnange Love blev vedtagne til videre
Udviklittg as den ved Grundloiten sor
sattede Frihed. Saaledes sortjener ster
ligt at navnes: vaeriets Aslasttina i
1850; Tyendeloven i 1854z Sag-te
ltaandets Lssning i 1855; Konto-its
Myndighed og lige Aroeket 1857 og Nas
kings-Friheden i 1857.
Fredetik den VII dsde den 15de No
vember 1863. Hans Motte: ,,Folketg
Kjeerlighed er min Styrke« var en Vir
lelighed, thi en skisittdet ag solkelig
Mand, sont han var, drog han alles
Hjærter til fig. Og saa lange det dan
ste Sprog tates, vil han blive mindet
ttted Banne og Jnderlighed as hver ski
hedselstende Mund eg Kvitide.
Jeg trot- ikke paa at sorgttde ttoget
Menttestez men itaar en Mand sotn hont,
det« tkodsede Acistolratiets Walde, igno
rekede Adeleng og Gesstlighedeng Mis
hag og Ondskab alene for at kuttde give
Folcet deresz bereitigede Frihedet, saa et
jeg nted til at hædre hatts Minde as mit
ganske Hjcerte —- og instit sige: gid vi
havde mange, der lig hattt ttikde o o oe
at virke og stride sot Mettneskessliettig
hedetsne, hviket et en utaktietttmelig og
upaasljattsont Kamp, thi tun gsennem
vLucrezien-s Frigjsrelse ligger Besen til
detis aandelige og sytiske Frelsr.
Hvad det scekligi gjielder ont ttti og al
tid er: O tt l y g itittg! De Friheder
sont sittlkette nyde ere alette en Folge as
Optyg.sing ag staa i dei tiasxtgttgsle For
hotd til der Udvtklittggtritt, hoorpaa vi
befinde ag. Zutittde og atter tttstnde
Trittger have titte Stein-net ttied Bellt-.
gelte t Tag, totdi egettttyttige Zykantu
graduts tratttie oq vetltære as dot- Zett
hed alt note Ueettnetletettighedet ! Matt
ae ete de, sont bit-de detesz bittresdeiide
ziemt ssmo t5«tt.np i Dutz, totdt mitt, va
settltntt h.ttt, vaade hat tlattttet·«GrtI-td
lot-us og pttnlagt del ituoeiz isten »m
ttet-, httttlt Mr Wurme-lerne Iar hatts
Held til tlta llo .ad.- Li .rdct wette hans
ngp«tkseeks »Hu-keimt alt uattgslntpsn TI
hezk JL.»! Vatseddeinsqelsett sor t,..t.-J
Eilet-riet l-.tt t ita! U txdiJltedT ll.t«tdetibed
er Mc .«.-st-...·«-) tttttttssfedcha sites-es Nun
antdxsnyeo ta« Producten-m risse ftn
Traue; daske patt Sadleti ved sitt Side
sont det Argu::tent, der afgmer alle
Spergssninah Inn hvnr lloidenheden,
sont en ravnsott Nat hat« sptedt sitinsrke
Vække over en Nation, kan Trieldom,
Ovekteo ag Usselhed trtvesl
Det fsksie og nirsenligste Scridt heu
icnod fand Frilied, henimod et veleefors
nieket Sanifnnd er Inn give-t, naar hvet
Mand og hver Kvinde alvokligt og af
Hjsertet tilegner sig Oplyctni1m! Kiends
ster til Historienk Mende til Ausfa
gekne for Nationerneel lldoikling ellek
deres Rain! Kundskad asn de Natuklooe,
hvotpaa vor aandelige og sysiste Umsic
ling bitt-es, saaveliosnAarsagerne tilalle
vore faakaldte llheld og Fahnen-Hiern
segelfer over os! —- Kjendstab til aa
felvl
Kundskab og Victdom er var Frelser
fra alle Baand, og alle Lankerl Det
nyttet kun lidt for den tykhovede Jgnm
rasnnei og den lidenskabelige Vellystning
at faa Frihed; thi Friheden for en san
dan er saa fa1«lig, saa rninerende og dad
bkingende sont Dynatnitboinbek i Hern
dekne paa kaade Drenge.
Efterhnnnden sont Mennesteslægten
gaar frentad i Qplysning og Selvbehen
skelfe, saa vil hoc-r Lasnke, sont Estrnp,
Biatnarck og andre lignende Katakteker
hat« ftnedet, sandekdrydeg fna let sont be:
stod de as ntplædt llldgarnl
Jeg ei« villig til at hiroe tnin ankla-l
gende Stennne, men mod Folket førstl i
Det er sandt, at de regieren-de Herrerf
hat« nndertrykt, fornrettet og haanet ov, i
og det i en saa mdfmn Grad, at det vari
nak til at san Stenene til at greede af
Medljdenl)ed; thi hine huarde Halse-, »
hine hjærtelafe Karle leoede i Bellt-must
og Overdaadighed paa Bekastning af
vakt Slid og Sterb, tnena vi og note
Smaa ofte suvnede det nsdtarftige
Brod.
Et as Tidens mest glædelige Tegn ek:
at saa godt sont i hvert et Land, hvor
det er nogenlnnde nntligt at gua siede
ligt og roligt frem, der viser Atbejderne,
tiltrods al den llret han har lidt, at han
ad den hutnane og fredelige Vej,ad zar
nnftens og Oplysningeng Baue vil
kjasmpe for sin Sag.
Skjsn og elflucekdtg stander
Vor Frihedafrotmmg Hin-,
Knn faa for Alvor fanden
Hvad hnn i Slioldet hast-.
Leenge hat Beiden blnndet.
Dtsmt om en ZErihed spdc;
Baagnedl men lernte-blinden
kam hat ej Ønstet mde
Slaegten i Lenker vaander
Stifter i Treeldonts Ang;
Langiomt og tnngt den aander;
Naak blivet Verden klag?
Friheden aenlth dtager,
Vinker oz til sin Faldx
Ja, hun er stipn og faget,
Skjeekmer os bag sit ijold
Moderligt vil hnn Inn-un
Stutte vs til sitt Bann;
Seitende stal m havne,
Ckodse hvek Boldscnands Arm!
Ktcndslad er Faheds Baader ;
Hvormed hvek Stranle ntaa
Bkydeö ag holdes aaben,
Fkiheds Wuldeeblet at naa.
Terfak jeg Frihed hylokk
—- Bar Orsnning hnld og god —
For hvem oi Slaegten stylder
Kampen med Lyst ag Mod.
En notwendig Reform.
Det amerikanske Retsoasett befindet
sig for ncrvækettde paa et kritisk Stand
punkt. Ftihedetts Velsigtt elset hat
oaeket tnisbrugt af saatttattge, at Raub
om Frihedettg z o r band e l s e ntt hattet
fig. Bi hore ikle til dem, som oilletted
rakke den ttotoantetikattste Repnbltksi
Institutionen Mett intet i dentte Ver
dett can undgaa Uvotklittgetts Lott.
J Europa klaget tnatt over Wann-tryi
kelse sont Folge af ett Lovgioning, det«
tilsikret de hoicte Klasscr alt for tktoke
Fortettighedek. Her i Landet findet del
cjettdotnmelige Fothold Sted, at disse
has-re, T sc s. Itz- sizeriz Klassek nyde
et afgjoti ,;-ortritt · tm Folgeaf M a ag
lenpaadzoogtttning. «
Hete oen botgerligc "8erdett, den Del
af Santfttndet, sont opyolder sig pattGa
der og Takt-, sotn nodsages til at gtta el
»let kjotc ttl sitt Athejoszplabs hoer Dag,
alle disie Personen sin ot, ere Ofre for
note ftte Institutionen -is.-.-dc-dotttttte te
—Jttsticcs tf the Beace -—t-t·e de verste
Plaget«tz, sont besockte Lii-1tligheden·
De sank ingrn Lon, blot ctt »Es Asgtst
f« hoet Hatt, de- beltttstd1c, txt alligeoel
et tttttnioætt gut-mit Hm in suttbuttt
Instit-. Rat-innen et its ist satte ftt
km, iottt hat var-sc ihr i t ogen lattgere
!Tid.
Ctt Ftedszootnsntsr sozttst at drage til
ist« satt tut-nett Tom-Eh s n tttttligt;han
behandlek sit Dotntrstettnld sont en For
tklttitsg thcthtisknbtst spat-Es ss : like blot
ett Adook.tt, ntctt ozsna tu Dummst, dg
til bnttt bkntsise He alle bist-s qietssagetll
TAdookatettte ajor Kostttttkt tnev Ftebsi
dotttmettte og bete Jttotokttstetne estek en
s. ois Takst
Beruf bar Inan bog ikke slnnr ntdllcm
væsnet her l Landet mun- pan dnnklige
Fsdder, iAlInindellgheb tagel. Du er
Inn den lnvestc Grad-, Frcdodonnnerne
fosn vi nn onnle Men ngnghrdkn
nf desto Eint-check non-e cnd lu- ylksstk
tro.
En fatng Mr bllvet nrelnnkcsslglsnem
net sok en nonecllcr nnndrc Sum. Hin
snoblnget Slltvnmgety savner Oel-leicht
lich-L ve’d ikke til hollken Adnolnt lmn
stnl benvende sin, bringt-s lmn for en
erdsdonnner og faar sin Dom, des vll
sige at betale 10—50 ellen- lnn Voller-C
Hvad gisr nu en klog Hnsfnders Haut-di
at sige. Tlc oq lidc er bei bei-sie Jn
gcn givet Klageanvisnlng og at føre Pro
ces kostet Penge selv for den, der kiender
til hele Prockdnten. Men lnndl er bei
alligevel at tnangeg Velftand cl« Nisng
vet de fomldcdc ellec, osn man san vil,
de primitive Jnstinltlonet, sont us tim
dosnmelige for de For. Skala-. Dr bin
defnaresl Innligt afstafse6. En Donnncr
bar ikle onst-e nfhckngig as tilfældige
Jndnrgtetx lhi im blloer Fristelsen tll
llhwdsrlighcd for sinkt
(Cl)icngo ,,.lt"nklrcn«.)
Initiativqu as Monumentet
iLtneoln Pakt for Carolnø
Animus-.
Den nye Statut-, sont de smsnsse Vm
gen- i Uhicngo hin- fonerct Born sont en
Tnk sordcnski Ntiestsrjhed, er en tm Mien
gnnslsc af den, der nfstpredks for n Aar
tilbnge i Ztockholsn Mktitefnrestissgrn,
sont hat stnact i öpidfen for Jndsncnlisn
gen, bleu grundtngt for fisn Aar tttbngc
nf freinrngende fornst Fortetsnsnpznne td
iVuen, sont Robert t'issdb101n, ts. J.
Hunde-H, Wan Hisszfett«otti, L. Wide
strnnd, Fohn N. Lindgren, og Wink-, og
Statut-!- har kostet dein noget over sw
U()»; Inen den er i VIrkcligheden tktis
helt fastng sont Monument betmgtrh
idet de sin- allegoriskc Figuren d.-r ital
otngioe Honedsiguken, ikke oil bin-e op
stillede for under Verdenondstillinnen.
Iil Festen i Lordagg haode der snrldt
sig det smnkkeste Solskinsueir og en no
oersknelig Miengde of soenfke Besogendc
fka Rockjotd, Elgin og lignende Ber i
Illinois-, der uunnter i tnsindojo at denne
Nutionntitet. Men tilltge deltog alle ne
Nationaliteteri Cyicngo tneget tnlrtgt
i Festen. Den indtcdedesz ocd en »Bro
cession af nogle og tredive Foreninger
under Dr. Ser Windeska Auf-riet og
udstyret med tatrige skandinaviske og ame
rikanske Flag, samt ledfaget as en stor
Oel Musiktorpg. Da denne Procesfion
ankam til Poeten fra Chicago Avenue,
hvot den opstilledeg, hat-de der allerede
santlet fig Tusindek af Tilhørere rundt
ocn den sioee Tribune om Statuen, hvor
fka Talerne skulde holdes, og man tan
udenOoecdkivelfe auflaa de tilstedevceren
des Antal Antal til ca. 12,000, uden at
kegne de mange, der gik igien, fordi det
var umuligt at hsre noget i Udkanten af
en fanden State·
Ceeecnonierne begyndte med Melodien
III-il the Oanuorins Hero. hvorefter
Robert Lindblom som Ptcefident for Lin
nefoceningen i dennes Navn ooekgav
Statuen til Pakkkommisfiekerne og By
en. En lille Dotter as Lindblom, ktædt
i thergothlnndsz Nttionaldmgt, trnk t
Snoeen, saa Jndhyldningisn forscsandt,
og eftee at Btfaldsstokmen over Symt
af den sinukke Statue haode tagt Iig,
cnodtog Pmsidenten for the- Nin-tu
Pest-I Bot-ed Ecke-ringen med nogle pel
valgte Ord.
Eiter at Sangen llerrhgn hunle
var offnnget, fik Mayor Washbnkne,
sont den l7de Muj glimtede ved sin Fra
oærelse, Order for korteug at takte pna
Byens Vegne. Og da He. C. F- Pes
tetson havde oplcest ec Digt, og et Tele
graIn fm Washington var optæst, holdt
TML John A. Enander Stutningstalen.
lMange af de tilstedev -rende fortsntte Fe
sten i Thielemanns Hase, hvor der iDas
gens Anledning var Koncert.
Tivolls m) Ballett.
Dei private Konsorkiun1, som ein-Ti
volig nyeBulloa (--lpnf, udfendte i Son
Edags d. 10. Mai en s; Idbydelse til Ho
vedstadeng Autokileier og tildens Presse
Iom at indsinde sig Tags Middag Kl. 12
og foretage de fskste Lp :F-7·-Enger med
,,Montebello«.
Giæsteme icldfandt sig i qu« lib, ine
get kalkigt og merkt spendie, « de sink
ste Notabilnetek var iblunot cui-. Man
saa blandt ander den kosnm H wende
General, Or. Takt-indess, Klobenhavns
-Finansnnnister, Vorgnlester Bot-un,
Zwange Vincent-, di ne Findelc at »u
Evedstodens Jollrnalisier, en Masngde ele
igante Deiner ofo.
Kaptein andnfch Isari Tan Altwi
tet. Jfokl fokte Benklceder, hoid Reise
»fmkke oq Eilkednt Hain-de ba-! op ad
Tom-ne og fasftgisordk andoleih og da
.h.s.n end-Cis blose fasset klar til N«n-js·e,
tmnmndt han » »Ist-link um s M storc
sollt-Uh- «’nlm·ll, disk henymcz nl Ub
Inllsng us Vatlonnnunirl, im list cftek
al kaman lllinuc I lnnnc »Halt-hand
Ilsl
lkst »m( nq tntrtchlcnst Puble hav
dc eftrklpaanden Iacnlisl W mnkuna Ind
licgitlnarn na sagst-Ia Follmcdrlferne
tin-d den lmjcltr Fonds-unlink Inalrt lallt
Ansiam. Nn oa da iaa man den fran
Ikc l'«ftlklmn·1 plans Vnidnlnkcn tin-d et
nanschle AppaOah sont nanan lwflod
at siteskaallz der fonsMallesmngn funk
rcde Inndt osn en Metallimtg, Resulta
tct Null-S ikkc at tilsrrdoltille l)asn; del
lnfledc inde fin- megeL
Sau promdr man paa at lcone lidl
paa dc Tom-, der holder Kolosscn i Li
mth og ajcbliktelia bebynvte den at
nnsltr sig nein og Illbage paa en hpjsi
sannnrnde Matt-en Vlasficn trykkede
stau- Hnlheder i Balonl)lelrrl, og sam
ttdlg aabnekns de sann-den anlnagcss Sic
kri·l)cV-Jlnsiitllc1· sig og lob lldt Naiv slippe
nd.
Ulle all hellt brgyndlc flrlc as Pac
lagcnstnr al sc du«-get lnstasukrlta M ; en
kelns af drin iyntch vlndiclnx at konnne l
Iankcs onl, at de hat-be Ulgtigr Fackel
nmaet et lprll nnlnst Steh.
sen danskr l'nftshppct, Wnun Fo
lmnfcn, Nr lob til at uasn Inrgct opfat
knm at hnnnns til Tät-Ho, Mo unt Turm
lnrn lldt nnlalnl stillem- nn rn Labe
lnn l)«-n til Nonknslssn Da anbncde DI
u·n t»tl denan Onpaa nasnncdc Dhrk.
Nod-nd ag Illinnlniich na, ask alle sc til
nrNtsasrrndc main-de Iannnrn l tsn tctt
Klange ocnkring den ·ltngu-nor Kurs-.
Las-Ia san-gisOpsnaninaosn - llnokitlsL
Or Illacnlsnsch ljaldi tnsntltg tsI «i-st·edrtig
oin lnslc Ballnncnsz «;’(ndu·tning un Jub
ftallmng oa Inst-belu- de1«eftr1, at set
lnitrdc Inm- end ,,Monn»ln·ll0« kunde
malt-, lnmrfm man brlyagcltgll sit-mode
dm am at kunnte tgjisn cn andcn Oag i
stills- Weil-.
For at de nimmt-te- lmg tkkc ltulde gaa
all for stnffrdr bott, var der l et Hiernc
af Pladsen daskkct op nnd Champagne;
her blevraabt noglc Huuaer fot Zivoll
og denci nyks Ballon, og dcrcneo nur-opf
rioelighrden foran
Jndc paa Ballonnolt llmaen ma man
lsn Asaldskjcknn as ssn »l. Icmtstruktiöm
Den er laut-I ai m Zwaan Frufecyder
hat fnndet paa en Wirkungan vorn stal
dunkle-, at zaldlkiikrmen aabnn n«; fsr
Nebfarten begonnen-, Vin- nswc selv
san meget paa fln Opflndelscg Vulgbats ;
heb, at han har lilbudk pessosklia« at ve- ,
re den forste, der proper Faldikpkimenz
men Civolig Bestqrclse hac- oo. hidtil
men( at but-de modfkkkte na, at IH ( fal
der ned paa dem lftabltsfeinenkg Unblis
klun.
Den-nnd kan man selofplgeltg tkce for
hinbre, at ,,Montebello«g Pastetgetek
ladet et eller ander falde ned i Ldovebet
paa «T,ivollgickste:ite, oq net ina- detfor
tilkaades digfe at gaa meo opfla isst Pa
raply under Opftigningmns. Efter de
Erfariuger, man hat fra tyer og franste
Vom hoor llgnende bunt-ne Balle-net -
lange hat været kjendt, ek en faadan
Bahn-ist« neinlta Mc n Jud-f ike for Folc,
sont Ists er absolut son.ts-.ke.
—. ——»-——
i
Dp -·...«·««,,«
Den store Smcncffller
mod
Eist
kamänjet O Anfegsn kq s O -—-::·.Mc, «
Positur-den Most-ruht og
Hostefmckuen
Nvgfmmstm
» Ivtstwumgeh sttv setz-, fkule SM
staat-e Skedek og Kvæstelfer.
1
W f « .
gansspmkp :
Vovedvtne,Bkaisd -.1.-.:- .«-d«'nukner,.’rcplns «
spruknk Hist-Der
ss alle Ssmtek dssr hæoer book-is
Midlcr.
!
)
l
I
. Land-umn- » »Ob«-Jstqu ,
i sind-H Ot. jxakovs L tzm et norm- mellgzz
Uiddel ntod Enqdom has »Wa- .et. ,
! Cn Flnste St. Jakobs Olje kostet-As Musik«-T
Es Flastek for 82 W. pkaas t ethoekt Apothts EJz
l soc CZ. fendcg 12 Muster fut til alle Mk
z If de For. Stam. Adresse: sj
I
1
The cdsrla A« vogek cots «s;
R klkfmonz IIHTLMJU .
ish
