c -
S tJ e r ne n.
T ösbcuswm TRcdasxkoeH
AltNebstmosoxnmugd sman Zier-en
Uhu Kdrsdswomnduuast-.! « 1«..Idszntc-:s
.siiermn· tausend-, Rede-Im
Benge kim sent-est Nonen-T teils . lost"
Rose, Bank Kote euin Wegs-im Ismn
For stunqc dir Ienvcg 1 losi hme Sau Ud
stocken Mk- o«1-:e m(sve(is.q.
«s«l’.1leka!dcs" AHPJYMK
Sturm-F can deinues des tut-unwan
detnL der vom note Agenm n benmndtgr. i
dem at modtage oq tonme on Manne
wem-ach
CI. H, Rhnitensktt stemonL Nebr.
R. »st. Lunte-n Gebot skapidg Iowa.
Uhr Zwde Mmchh Nebr
i« Christi-um« Nach-on. muqu
sk
.H. V. Urkunan Idammmk Uebr.
L. li. sscodbkk Teckneld Jam- »i).. Lus.
P. Paulmth U. »F- Tepas Nimm-n- L.’uo
Unkthudmk Tat-ev, Witcastkttso Leb
BM Amt-L Mka Gold
st. k. -)(’. äpangbetq ssckoom Zu, A. i. C
S. ä. Hund« suchet Kau.
Jene Jmth Ums, 27 Roc. G Furt-me
SI» Lomba. Icedt
Mm Agncsz Wann stsoskineitcuudc Lgco
Kestitevssp. EIN-dr
ä. V. Rahmen. Ist-s N. Roc« Honncu
VII-pig. Sonn
Pksoenumkk elm mangkende Wär-natura
samt vcs Atzcnteme Imak Henoenoelie setom
Fu mdc
HI. « U. PHIQINHI ssr risjmsndis
Agont sur s-kitjcskmsn". sog sum sma
dan Ist-ski)«ss(ligist til at Inmitan ng
kvitthns sur Abt-nInstanutspengek
FOR-f HI-btssun. Pilz-L
ZEIT-« Inn on ined nieste Uns titl«
»Stiei«ncn" nnlnnnne om Iorcidaqen i"
Siedet for ioni htdttl ont Ltiszdngcikj
Vi gjor denne Kotandnng iokdi det bli-,
ver en langt bekoentniete Tag, lstntdsnds
santlingen as llgeng ienestc Nobel-ei des «
Messen
L
i
l
. i
7 Grunde !
hast-tot i
Korporatlouekne matt vie-. .
i
l
Nylig guts vi note Wien- ct Zwist nill
en Inte, sont Tontniet Hnbbaid both t·
Connctt Vlnsscs og book-i hatt tog Erdet
sok Atstassclsen as private Kontenme
net. Hund dei sittltg gioerdenne Mandsi
Udtalelsek Viegt steinior nogen ondenss
et den Littstctndighed at han er en as
Vestens dygttgste — om ikke den nieft
dygttge — Kotpointioiig:Sagsoi-er. Te
syo Grunde, hon opgivei sotn Stottez
soc sitStmtdpnnkt, ete folgende: !
l) Te et- Monopolet, sont ists qfl
mindre end en Tyvendedel as Besollninis
gen
2) Jud-others Eiesidom skthetf Hien
dek ined hoett Slctgtled, hooknnod en
Kotpokqtion er udodeltg, idet Vom-n gi
per Net til nosbtndt Fortsættelir. Naat
to Petsonee indgoar i et Kompagntsiqb,
og den ene du« da man asdsdes Born
ooektage Foderens Andel og beuge del-es
individuelle Tonnnettast med Henson
til denc Fotvnltiting; men naak en An
deldhaoet i en Korporation dir blioer
Aktiekne sitt-wichen ooerdkaget til hanSI
strittigen og Korporationen gaae sin
Gang iom suec-g.
J) Ethoekt Fiktion-, sont besiddet Ei
endont, ei« ved Linstirndighedetnes Mugt
tonngen til at nnvende tin egen Domme
ktasi pna at okdltgebolde sine Eiendele
ellet tot-ge dem, hvotintod en Koipokac
tion destnnende as et stokt Antal Perso
ner bande tnn silke fig, og gtsk dct onna,
det dedlie Talent i og udentok Kommu
tionen til nt bestvre deno lsjendom og
Aulis-gruben
» En stotte Saninienstneltning ui
Personer og Kapital hat et nketnnesngt
Forttin ooeiior den enkelte Mand.
Hoilket enkelt Jndioib kunde tot Els
etnpel ined nogensonthelst lldsigt til Held
optoge den Forteining at kjobe og
steige Olte iniod Stande-ed OilRompaiP
niet7
ö) Prioqte Kotpokationee oohave det
individuelle Ansvar og sattet i deng
Plads et ubestennneltgt korporattot An
statt-, sont Publikum paa ingen Munde
et i Stand til at itIelne ellek kiendr.
Nogle enlelte eige Mond lieber et kinge
Oel-b es Aktiet i en Privatkotpokation
sont en Anbesaltng. Attierne dlioer da
ovetdkogne til mindre oedekhteftige Per
sonee nden Ossetiltghedens Vidende, og
des-sont Foketagendet ee slet blioek Kot
powtionen et Middel til Bedkogeki,
hpotved Aktierne prakkes over pas uskyl
dige og godttoende Joch og de tige Be
styttere undgaa personligt Ansoiw
s) Priwte Korporationet et den Kote
Falles-Inder til Ttusts. Den saht-an
lise Inleduing til Trusts et folgende:
Et- Ovetslod as Korporationet et dannet
ellet bestjcstiget isannne Fogz Oper
produktion folget-, og dennest stiller-kor
koutloseenesspooedewe samtnen fee at
-———————I
nidsl:.1-nlelktdknkttoncn cg lnedt Luxtensz
Vit-: male-des Jt alle san txene Benge.
New-c Un dennc Mundt- dltnet ktt paa
nne ins-set thut-: ist tnnnge III-net —
JEUnltatet hätt-et en »He-Il« Sei at alle
Extn new Inn-lebte blendet ist-d kunnte
sitentgangszntude tnggel sot ntnngesnb
littnfitudettet Bunde-tun lctacketfas
duket o. l., on Tuutene sulgtc estet tot
at begnenie Produktionen dg fotbcke
Busen.
T) Un Pt«ttI-.t:kotpdtattdtt et en Hug
ttzt otgantfetet Appetit, buic entsn At
ttan et P en .ke. Tet e( tntet nie-Ine
skeligt t deng Vase-n den et dlottet for
endoet Rslelfe dg ethdett adelt Instinkt,
den tun le pna Reden og Elendigdeden
ttden Ratslse ellet Medltdenbed; den gi
ve( tntet ttl de fatnge; den sendet tngen
Born til de offenlnte Skale; den over
vtetct tkke Begtavelset ellet Btylluppek:
den tan tlke en Gang le; hoad Btug hat
en for saadnnt et Keeatutk
Jst-sie akononnsse Ftltsdfet vil (Igtig:
nok gkate den Paaftand gjceldende, at
puoate Kotpdtattoner —ja endog Ttults
s- et naddendtge sot den heldige Osten
netntatetse af Lande-us enottne Rigdottts
ndmtltng. Men next ttdt ekle det«paa.
Koth det« hat mange Benge, gxecnmet
eun tkte t gamle Ettacnpefkafter. Te
et unngne ttl at anlctgge dent i en ellet
anan France-kug, th( elletsz tade de tin
prodnsetende Ernte-. Og nane de ere
ycndtste ttl deteg egen netfanlige Anspat
og Tannneltnst, snn set de sig nok for
ntden de anltegget den-S Knpitatet t no
get, sont nlletede et avetdteoet. Lesu
den kan man fremde-des stale pna at Sta
ten otl give speclelle Chattets ttl Fore
tagendet, sont udfotdte state Kapitalet,
naat det viset Fig at faadanne Anlteg et
nadoendtge ellet stelle-legt Og i alle
Illfalde endet faatnange state Privat
fotmuet, at det alnd bltvet tilfttttkke
ltg Kapital for alle sikte For-nagen
det.
Men selv otn ot givet disfe Falk Ret
i, at Afslnffelsen afPtsvatlotpotattoner
ne vil ganste alvtseligt forstyete Landets
zortetningsfotbold, —- et det dog saa
itke bedte at tage tnod Stadet ntt end at
udltette det indtil Stedet dlioet faa vold
samt at det vtl adclasgge seer Begier-in
gens Grundlage
Blase Kotpotationet tepmfenteker
Landets sannnenbobede Rigdotnme, der
ejeg og forenes af de faa imod den state
Mangde tndivtduelle Athejdr. Jeknbanei
Korporatianet og andre Kotpotationek af
en offenlig Natur knna bllve fatdi de eksi
steter til Btug faeFolket indtil Regjettng
gen findet det pagfende at eje og dtioe
dem. Men de knaa kanttolleees —- ikke
sdelcgges — af den assenlige Los.
Jngen flete private Jammer stal gis
tes til Middel for private Kotpokanonee
ellet Ttusts.
Cnhvet Jndtetntng, hvotved Korpo
eationeene hast-et elleetkyckee Peifen paa
Vater, maa feies hatt för aldtlg met-e at
vende tildage.
Dette ladet sig tun gjennecnfste ped
Afstaffelfen af Peivatkatpotationetar.
Der ekaifteeede aldtiq et Teuft fee Pei
vatkotpokationetne vae blevne taleige,
ag de vil aldtig knnne udeyddeg iaaltenge
man tilladee Privatkoepaeationet at ess
isieee Love Imod Tkusis all intet apne
faalange Loer tilladee Dannelfen af
Peioatkatpotationee udett heilte Teust’
ene ikke tan faa Ttlveetelsr. Det oilde
io date parte end Daaestab at autotisete
Gtæsdoppetneszotmetelfe og faa vedLaa
fotdyde dem at adedssien paa vote Mar
ket. Deefocn den nationale Allianse
oil oplmoe alle de destaaende Lade, fom
autvtifetet Privatkotpotatianee, oil de
engen Btug san for Sub-Tteasuty-Lo
ven
Uroligykderne i Ostindien.
Fna forskjeutge Sidet ek der t den sw
ste Erd must-u Cfterkemingek osn den
oprorsse Beoctgelse i Ostindien, hint Ko
lotnalnge, der er den starkeer voerisiste
Magts Livszkilde, knen tiuige dannet den
ftstste zare fokEngland. Oe alt-neug
sie Eiterretninger komme fka Vasalstaten
Mampuk paa Gransen af For- og Bag
invien, melletn Rssam og Bat-nun
Maniouk er SCqu Kooptatktlomette
stor og hat-der 1881 220,000 Juni-pg
gere. J Modsætntng til det egentlige
Ostindien er Invbyggekamallet her kun
ringe, paa Grund tf Landen-i bjekgsulde
Knatter. As Beboeene et oknmnt 5000
Muhamevaneke, 130,000 Hinduek og
85000 et «Natuttilbedete« ; deres Ho
vedbeskieftigelfe er Agetbrug. Manipuk
par, da den fsrsie engem-bonumer Kkig
udbksd en Provin af Verma, hviiket
det var blevet ved Fokbkioelfe af den da
vætende Radfcha Gntmheer Sing. Eng
land indfatee qttek den of Banns for
dteone Radscha seen Fyrste, gjokde ham
uafhængig qf der net-me Nabel-nd og
bevilgede ham en lobe-the mutig Unbek
ststtelfr. Detitnpd Ins-ne Radschcen
InekkiendeEngIssdsOsethjihsb ; eugelste !
Liiiceret aveitea llddannelien ai bang
Lappen bei i sen Fidfte th udqxcude
»Im Mund Jnianteih syst Nasid Pli
tilleii Da tust Mund Rai-allen seiden
l—-7 gaaiv Nin den enqelske Teleqmi
linke im Kaikutta til Banns giennem
Manto-ins Zosn Bciuidmckztigei for
Englands Ort-limited iunqerede e« vo
litisT Agent i Mast-mirs Heini-sub
lfitet tangere Tidsts Ro, ukbiod bei
for 4 Aar siden gierimgne spitande mod
den nuvcetende Furste Ein Fiel-andre
Sing, der tmidleitid blev uiibertmkte.
For otte Manna-der fide-i tvang Lon
rekne hat-n bog til at takfe as til Fordel
for Tronfslgeren Tenne delte Regie
kingen med Stedbkodeken, den iordrevne
Rat-scha, og Lvekkommandanten for
Trost-eint Radfchsen benvendte sig til
den engelfke Regjetiisg om Hjcklp og den
ne aisendte oqiaa Lvetkommissaeen iok
Agfanh J. W Quintan, under hvis
Oplvn Manipur staat Han ledfagedes
af det U. og H. GurkhasNeginiente.
Aitkonimen til Manipur gis Quinton i
Lejr iyd sei-Reh ma og iatnmenkaldte en
Foklaniling ai Horn-icng hoille han op
fokdrede til at paagtibe Lorstekneg An
feier.
Den paaiolgende Nat angeeb Optis
kekne denne Lein i to hele Tage forwa
rede de to Regimentei fig med stot« Tap
verhed, nien iaa ilap Ammunitionen op
ior dem. Quinton var nu nsdiaget til
at give Okdre til FlugL Omtreni Ho
af hans Soldater blev nedhuggede paa
Flugten ».uinton, den politifke Agent
Grimwood og twgle engelsse Officeret
dmbtes ligeledes; Optekemeg Atti-irr
lodHovedeme hugge ai dem, Ligene vat
; tere og de enkelte Lenimer koste for Hun
1 dene.
s Bageftek inne-I bog dette inenneskelige
illhyte at viere bleven bange; thi han
lsendte Vicelongen as Jndien et Brei-,
lbvori han sei-klaren at Quintong Folk
! og hans Kammetatek et blevne drehte,
» iordi bisfe havde dkabt hans Soldater,
! angrebet Paladfet og vanhelliget Temp
llet. Alt dette stal bog, efter hvad en
engellk Officer, der undslap Mytdekiet,
fortaller, ikke viere sandt.
Den ostindifle Regjering hat- iniidler
l
tid udsendt en starre Ekgpedition mod
Mann-im og der kan hvet Dag ventes
Eftektetsingee otn nye blodige Kompe.
Paa Grund of Beboernes Fanatigme og
af de nasten ufrenikomcnelige Veje i det
jde Bjætgland ei det ingen let Sag for
de engelfke Troppet at klare sig. De
kommende Citerketninget maa imsdeses
med sitt-sie Spanding, da et tabt Slag
let kan have de svætesie Folger for Eng
land. Det et ikke blot Manipur alene,
der er Tale vat; inen fea hele Jndien
forlydet der om en steil Gjæking blandt
de Jndfsdte.
Pcnnfylvanias Gruben-it
Et lyfende Eksernpel pag
.semmelse for HieniuessedeideQ
Den mest ornfattende Streite siden
1888 herster for Tiden i ZEISS-Distric
tet ved Connellsville, Pennsylvania.
New Yorler-Bladet World indeholdt
forleden en Bestrivelse af Situationen,
as hntlket vi her giver et llddrag.
L Der er ca. 15,000 Mund paa Streite
I i dette Tistrikt, og man kan beregne at
- 12,000 deraf erSlavoner, 1500 Toskere,
Zog de vorige 1300 Jrlrendere, Flotte-r
«dere, Negre og indfodte Atnerrkanere.
Jcke over 1000 af Strejlerne er fort paa;
irttneritansk Jordbund, og ilkc over 2000l
»af dem kan tnle det engelsle Eprog. ;
For en Tel Aar ttlbage rntr der End-?
todte Anrerilanere, der udforte Ilrdejdet
i dttzse Mtner og Lotte; de fleste at denn
var todte der prra Egnen og de exede de-l
rcs lillc Hiern, dyrtede en Zmnie Haue
og holdr en Ko eller ro. hrnltct dr pas--i
Jede ved Erden as dereJ Arbejdr i Mi
nerne. Sau sent sont Hle var der blot:
8,000 Kokeszovne indenfor det 400 Rom-!
dratmil store Jrnraade« det- tjendes nn-’
dksr Nat-net »Connellsoille Links-Re
gion«. Nu er der naften 10,000 Lune.
Men sanrtidtg nred Jnduftrreng Vækst er
den indtsdte Amerrlaner nasten forfouns
den fra Sknepladsen, ng hans Pludsz er
bleven erstattet as det indfsrte »ein-o
pæitle Fatttgarbejde«.
Giennent forsljellige Fastelontoret i
Baltimore ög Boston ftk Kompagnterne’
indier en Mengde Sternen Da Squ
verne ankam til Kokes-Regiorresr sit de
Arbejde til en Betolrng, der not var
langt lovere end den, forn Kompagnierne
hque detalt de indfedte Folc, men dog
var den betydelig bedre end Siaverne’
var vorne til at faa t Linktg. «
Men inden Kompagniet havde nogen
Anelfe ern hvad der foregik, hat-de de ind- «
fsdte for-et disse Slaoer drqget ind is
Ardejderorganliationerne, og i 1886 nd
lmd der en Streite, sont dleo den stsrfte
pg teugste man hidtil havde kjendt i Ko
tehiteglonem Slavetne nedlaqde til
l—
littentcsd de dort-te klebt-then oxt de die-is
nde tttkttl Ett--;ken Hiv vnndksn VII
ssttt ttn ptcsoede Weine den Null N-!
endoet tttnltt Mann It ndtnlde J El (;
kendes Und-et. II sont tin ndlitstxde
nun nat-d Bold Fanttlxct t Enesmtss l
Hand otn at slttetnnte de ovttztc til at
tttenopttttte AtdesdeL Tct Tonnttcinttds
del sejlcde d n Wann sont tin ott tsxetne
san sig otn ester nur stolk kastekottto
rcrne dnode istdtnlpet dem, dootsot tkke
tgsenf Lg til Fiestekontoterne henoendte
de slg tned det Resultat, at i Lobct as
ioa llget kotn linndteder as nyindsorte
Atdetdere spannende ind i Tistriktet soi
at tnge de Mands Martin-, der ksttntnex
de sor »Gut-et til detes Koner og
Bettt'«.
Men Kotttpngnict knnde ikke tttle tned
die-se noankontne Slaoet t detes eget
Tnngetnaal; det knnde intiolettid niange
hundrede dlandt Etresketnr. Ten an
komtte Flao lnttede til sine Landstntends
Foteftilltngek og boldt sig botte sra Mi
netne ittdttl Ettesken var sotdi. Lg
sttaledesz gik det til, at Jndsorelsett us
ditzie Zlaoet, sont sprst blev pttndegvndt
i den Hensigt at skaffe billigere Arbest
endwnkset her indeholdt, dleo sortsat sot
at sonmnge dem, sont sotlnngte en Lon,
livotpaa de kttnde leise-, indtil der nn et
ca. l:,t« U Elaoet pcta en otte Mtl bked
Wndsttintmcl i ca. sit- Migs Lietigdc
Nu et« der henved W« thlienete i
Atdesde i Mttterne og vedO onene itnder
Nendntnt Beskt)ttelse. L g Jlnocty sont
blev bragt der ttl Landet for at sonnen
"ge den tndfodte Anteitkattet, nntn ntt se
sitt Htttttte poa at hatt selv sotttcenges as
den sotsultne, skidne Italiener. Hans
Familie overfnldeszi nied Bold i dekes
JHsent og smideo nd ntidt pact (thdett,
hans taröelige Bohaoe tote-z dem i Nak
«ken, og mellent hnnt og Hungersdoden
let intet uden den lille llndetstottelse sra
»Athejdetsorenittgente. Melletn den nd
-stnidte Elao oq dett nysankotnne Italie
net, — hoor skselnet tnatt »Befkyttelsen
sor den anietikantke Arbejder«t«
Tenne store Strejke hat« allerede ko
stet Mineejerne, naat Hensttn tages til
saaoel Reduktion as Produktionen sont
til Skade paa Esendotn, henved et Par
millioner Tollen-L Tesuctgtet er alle
Boldsottthederne, al Skaden paa Eint
dotntnen, alle Udgistetne til Pinkettonc
«Gendatniekne, sont devogte de sorsksel
lige Bat-ker, sotaorsctget ene og alene as
det »stetnntede Faktigardejde«, sont Es
erne asMinerne selv indssrte soc at sor
jage den beskyttede antetikanske Arbesder
ska Mitteseltet.
Og Jlalienerne, sont sktil tage Plad
sen sor de en Gang san hsjt elfkede tnen
nu dydt sotagtede og sorkastede Slapet,
—- hoad skal de dlioe til? Vil de nnd-i
seke Mast-r Foreningen og etstatte Sla- s
oeknes lidenskadelige Voldsotnhed nied!
det lnmste Dolkestsd og Midnatsattenta
tets Radsler7 Naar den ncesie Strejke
kommer —· og komme vil den sikkeet —
og diese thlieneke kyles ud pas Gaden
med del-es Sinne-been og Tildehtr, vil
da Knldettonernes Lio og Ejendom veete
met-e sikkek end sor Oseblikket, ellee end
de date da Farmere og Farmekstnnek
koin ned fka Bakkekne og drev disse Mi
ner og passede Oonene? Man dehtver
ikke at viere Proset soc at sorudse, at
digse Uleentpers Ende endntt langt sen
et nat-. Nes, Enden et- ikke endnn, nten
i
Begyndelsen vor Udryddelsen as ameri
kanskAtdejde sta disse Mitter ved Fettig
arbejdet sta Europa, som Mineejetne
ielv ssrte hertiL
Lin-ringen sok Mineardejde eg Udta
gelsett as Kokeg angioeg til en vis Pris
pr. Ton, tnen i Virkligheden betaleg
Akbejdetne pr. hundrede anhel. Tke
Vognkasset sulde ved Banden part Skak
ten eegnes for et hundrede Bushel, tuen
siden det »uvidende Faktigatdejdes« Jud-·
fptelse er Kassente bestandig dleone sitt-.
re og stotte, saaledes at det nu taget tke
Vogttlæs, hvek paa 45 Bushel til at nd
gsore et hundrede Bufhel ester Batonensl
Regnittg. Tenne Skjcendsel hat astdtl
en as Akbejdeenes Fokdringer, nentlig.
den at Kullene vejes, rg at Betalingen
tkek estet den ndtagne Vægt.
kenne Sttejke hat nu kostet ca. tte
niillioner Dollakg indbesattet Mineejer
nes Tab poa Produktion og Akbejdetnes
Tab pqq Lon. Ti Mond et- dleone mor
dede, og en tredive Stykker gsort til
K Idlinget paa Livstid. Oper et tusin
de Familset er dleone kostet nd as detes
Hsetn og Esekne as Mittetne sige tkodsigt
at Uhkastelseene setft nn et degyndt. De
Familjek, sont et- hieldede ud paa Gaben,
leoe hos dem as Nadoerne, socn endnu
ikke et smidt ud, og nogle as dem hat
segt Tilflugt i Skure og Udhufr. World-I
Reserent san 48 as disse Staklet, sein
los og ktepetede as Salt i en gatntml
Lode
Til dette hat Kuldatonetne beugt den
ne Egn, der en Gang gsqldt sok It me
en Del es det skit IIIMIIL De hat
doetjaget den indssdte Ikdejdet see at
udsylde hatte Pcads med ,nvidende eure
pckifk JOHN-theier fom nu fynes at!
ssulle kaskeg i Zustade paa denne Egns
for at leve —- i..g-.n oed hoordnw Ogs
alt dem hat de gjokt innen-Z de Wabe-:L
raubte sig at de sagte at undgaa »Faitig- I
atbejdet« og tun passede »Vefkytte1fe fork
den amerikonsse Arbejder".
Fta Mel-et i Cincinnati.
As Niels Nielscn.
Ta jeki as flere er anniodet oni Wen
neni »Ein-men« at give en Zkildring asl
Moder t Cincinnati og Reisen dettilks
skal jeg derior inets »Et1ernen«s Tillasl
deli- preve paa at give Leierne en korkl
Ekildring as samme.
Jeg sorlod Tannebrog Fredagen, denl
l-'-de Mai, sor at mode nied sanitlige’
Telegater fra Nebraska i Lniaha sor atI
aigaa dersra den l·5"de. Men her bleoi
vi skniiet, da Jernbanerne ncrgtede ati
steige Billetter til neesat Brig soc deni
lee, saa her inaatte jeg vente i to Tage«
da vi ikke kunne asgaa sor Kl. 5 Zondagl
Esteriniddag. En Fordel liavde oi dogk
as denne Renten-, den, at vi rtgtig havdej
Tid til at gjore lzinankenss Bekjendskab
og hore liinandeng Menina oin Mai-etl
Lg alle sont en vare enige oin at et nyt:
Parti inaatte saa sin Tilblivelse paaT
Modet samt en kori nien klar Plaisorni,
behandlende Penge-,Laiid- og Trans-«
port:3porastaalet, samt Vol-get asi
Priesident og Ernatorer direkte ai Fol-c
ket. Man gik nd sra at del vilde være
lettere at enesJ oin en kort end en lang!
Platsorin Knn et Zporgcsmaal var?
ikke rigtig klart og det var dei: livorlec1
deg vil Sydstaterne stille stg over sor»
Sporgcsmaalet vni at danne et nyt Var-·
ti? Vi tiknkte neinlig, at de nsdig ville"
give Elip paa det deinokratiske Bands
Men her blev vi behagelig sknfsede vedi
at tale nied Telegaterne paa Modet, ideti
de akkurat haode den sainme Tanke oin
Norden og det repnblikanske Parti. En
delig kotn Tiden at vi skulle sorladeOnia
ha for over Wabash Banen at gaa til
Cincinnati. Jeg skal nu prvve paa at
give en kort Skildring as Landet, som
vi gik igjennem.
La vi paa Turen baade dertil og ogst
saa tilbage reiste igjenneni en Part as
Iowa og Missouri oin Ratten, saa er
der ikke meget at bemerke Iowa sph
ester sra Cvuncil Blusss er lig det Istli
ge Nebraska. Det syntes her saavelsom
i det Istlige Nebraska at Graden var lidt
sremmeligere end i Midten as Nebraska,
og navnlig var Græsset betydelig bohre
Den nieste Morgen ester at vi havde sor
ladt Council Blufss, var vi i Missouri.
her var Landet mere bakket og alt tobe
de paa almindelig Velstand; satukke
Farmhuse og blomstrende Frugthaver
samt venlige Landsbyer var hvad der as
vekslende msdte Øjet. 25 Mile sra St.
Louis passe-ehe viBroen over Missouri
floden ved St. Charles, og nu var vi
kommen ind i Markedgartnerens Tut-is
torium, da Stsrsleparten var tilsaaet
med Havesager, svm sinder et godtMar
ked i St. Louis. Vi ankam til St.
Louis omtrent Kl. 7 og sit lige Tid til
at saa en halv Frokost svr 75 Cis» og
nu gik det assted igien igjennem Tumul
len og over den prkegtigeBro over-Missis
sippisioden til ØsiSt. Louis i Illinois.
Her er ligesoni i Cvunncil Blusss ikke
meget at se nndtagen en Uendelighed as
Jernbanespor as alle Bauer-, sont her
kommer ind sor at gaa over Broen til
St. Louis, Her iJllinoiS var Landet
as en anden Beskassenhedz det var for
det meste Prairie tned smaa Skovpartier
her og der. Landet var sor det meste
lavt og leragtigt, plsiet op i sinaa Agre
ligesom i DanniarL Vinteihveden stod
godt og saa meget lovende ud og ligele
ledes var der mange srodige Klovermars
ker. Baarsceden var lcengere tilbage end
i Nebraska og saa daarlig ud, da det hav
de været tsrt. Massen var ligeledes til
bage og matt havde travlt nied at trontle
Jorden sor at saa Klumpekne knust.
Skjsnt Landet syntes at viere srugtbart
og der var ogsaa as og til en Kulmine,
somblev arbejdet, saa syntes der dogl
ikke at viere den Velftand soin ved den
enden Side as Mississippiflodeii. De
smukke Farinhuse sandtes i Almindelig
ded ikke tkun enkelte) og de venlig fini
lende Landsbyer manglede ogsaa, Hufe
ne i Smaabyerne vare i Almindelig
hed smaa, ganile, umalede og sor
saldne og ncesten dækkede as incegtige
Traer,"der syntes at ville skjule Hutenesj
Tarvelighed. Der syntes at mangles
det Liv og Rote, som man kunne venteI
sig her. Mastineki saa man lidt elleri
intet as, hverten i Bherne eller paq Fak- :
men, sa somme Steder blev endnu de
smsa S Tommer Plove brugt til at kul-;
kivskk Msjsm med. Vindnisller saa·
man heller ingen af; jeg saa tun to paa
helt Skkskssingen imellem St. Lunis vg
Ciacinnati, og det var i Nerheden as
Ost St· LVUIQ En as Delegaterne
mente at der maaste ikke var Vind not
l
tll nt kttve dun. Ezz»
nsnc Lknxd de kundz
tss s Entsbk tln der .;zx
mit. Trt irrt-ir- .:!
pr: mu- dmket ins
. :" i.
1'(«1ctc("ilct csznn Das: z.
klar tilbagc 1 Tkkst
nmnge Faunhuse end-»
Vtkk Ekel-nett oed Ruhm
set busNet tot be qamm
sei for Kogcnoocn M k;-z» »
Man Milde bog 7;«k»«-.æ..
rede den paa samme Mgzk,»»
-k0lehnsene vake has-«ka
faa forfaldne no somqu
Ztovepiben nd tgzennem TI,
troer at med alt lzoad Wi»
Nebraskt1:8artnet betæntk 52.;«
for han vtlle leoe d r Ws
selv om dct vgl-m er nozes t
Ine Tiber
lfftcr at baue passka zzxzzzk
sont vi ind i Jstdiatn, « Ez
enonn Mark sen-, da :'1:1Ve:;z.«.
ne var Ittegettittge;:«c111depzks
kct og mere skoorcgt; Dass-»H«
ne oztt«.1nd:"t var en Blatt-J z,
ltq List-tut oq fnld of Etka —zz·».
mig at thrknerne her mus
hunntrtltg Ttlmkrelseardest
Inn-wer og Zten on ot) o-: n:
stele Bakker ot; nden tun rs »s:
at knnne but-Je nogct af zu
nni til nt lette Alabciket rtxkk
man nglna nnkftksn ndelnkksskkks
km tde ll.ulfenccg og Itls b
men ngaa laocde man n« ;
Eltsz. Fi.tt«ittlnu·ene varii-. «
Mænitde af gumlc Luqhxxsk sz;i;«
n.nn.;e forladte, ot; 1e i .
cnlmct cnerqisk og srenudnr Mk
Ine. nmntte heller fotlndensnnx
v«or vaa Westens Præirier arti-:
not, tln her vllde det nur«
llmnlighcd at fnu et ht)ggelth-.IF»:.;
san mange Marter pna to, nexlkr
endozx paa mindre-, og ifke sam
firkantede fom man ville mnleT
her i LI hebraska men falle Ithiktzt
Zeller-. Lnttrent en Enke- Bin
kom til Ulncinnati kom vi nir.
Stoberi, book der lavedeck um
Vand- og Gagror og ander n
og nu havde Landetg lldseendeisr
sig. Vi gis nu oed Foden asll
og for det mefte langg medLhns
Her var ntange yndige Villact:;·
Plantninger og alt saa heut-wen
og nu tilsidst naaede vi Cincmn
kjotte ind paa den ftore llsnsn
gaard. Genick
Syge Digterhiermr.
Det gjor et trist JndcrykiBr
Goncourts Dagboger (l«c Jour«
Cuncourt V. Paris 1891. K!
at lasse de forskjellige Tilsteaixä
der-es nærmefte litemre OMgWIf
hvotaf flere er Frankrigrs stmi
fattere, meddelek om sin 1egtM-’
fjælelige Helbtedstilstand. Von
opslidende Lin og neweljidsknM
for Tilvætelsen overstmngek i cu
delig Grad Hirt-ums VirkspmäY
dette ek scerlig ovetordentltg farb
dem, fom staber med sin zum-?
ge Digtere hat i den fenere Ttk
Sindsfygeasylet.
Alphonfe Dank-eh hoig USE-«
pmelige og bitte SinM
vakte almindclig OpmckrkspEls
hans sidste Roman »Den UND
siger, at hang« Nervesystem er MED
styrret, jaa at han ofte er klle
at grade sont en Koinde. Flzizks
neg at kjendc Aandedruqct As UT «
Person, der staat bog haniz STI«
han sidder og skriver vcd Ü! Y«
vord. Turgenjnv lidcr DAM
Hallucinationer; hatt fl)1««0k"««
blik at have fraværendc euer TIT
ner stmtcnbe formt sig, Wciklm
drig kan blioe Todcsmnkcn k1"«"
set Mit-I lobe hrnad bei lusle T«
boklket han nedtcgner sinc Iris-ZU »
081 »nur han skildrer de W« H
nnneriellc Entg, fingrsk RUAU k·
Fremd
Hund Zola angam«, inne-:- III-«
gen Inn-e at værc tmaner VII "
det sec- af en anden Bereii1inz:,TT-·
Pkosuifk til fide Tiber, M! »
naar Marien et i ernt, sua JTT «
Bekankeligbed kalt hntgive W T
dets Gladcn Hon erklmhrj «
er dans Svagbed —- hGUE W«
bed, siger beim-— »Hc11"1k91k7·3 ji«
cig god May i Hase-, Mei- HIIJJ
selig, Tet er det einem-, W b «’ :
om i Bivet .. .. Noget MN W
jkke for mig«·.
Da bons Vennn MI« W N
for den endet-se Relims M k’«-"«"
ning«, tilstaar hatt Mkka
selv ikke mindre end I Inle
Realisme og Naturahsmr. ’
vil jeg al«id gjentage dem VS
over, san at Pubtikum M b
noget nyt.
stk
NU
ckss
