Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, May 27, 1891, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    l Horisontem
Roman
fikeidcritlt Windeln-.
iinttdtsellsistt Nun tut t.t :".tnr.1s.intts«tttd, ltnnt Inmit
iktthte innttii tti tuts itttslnnl«tint« ttndet ttttntsnslt, litnt.l)tts3,
littttssi .ii1(tldi-t» itttr Ineh spukte-In Dei Imt t·Il ’Lit’lnt’tlttttlt1. F
lnnnttis ziistt bunt-s kunnt- : ssntlc tnn Miit litt-sitt nt Mann
lrl litt Fitlnllktnt ins-I Dann-seh unt u nntsrh tltt littt Holtl lotn
nldttn nist- t dist ttntnlts Jllnnt, ins-n riet tin trt nnstle ttsl titldt
on llotssndis ttl, on lttmt den ist-titles ltntn knn tilt lot ntte bitt
ttnllen tusn dkt Mut-, tttthnende Tit-ists t de hin-inne on Ilnts
ntende »F ttttnnlntct
Mitttntetne intndts cttet P- nnden ttltngtst tin den Jliet nt
ltnidc nd ruht-it tttntnnd, dtt ltitttsldsnntsi tnttnldede litt dist
tted, tnt de ndntnstsis dettnts .It’«t pnn en nlt tinoct end lknnnltnn
Munde
Viktttsth det Itln unt en ittttntnelOdium-, tttndtdtst mid
ttttntnn t nn L ist-» on .s»x.snn-ptitttnt, du tn tsnlnnst Im bog
intnt lnntse dttllts en »Mit-sinnst « ellet en nnd-sit »Oui«-Mind
st’t"«, lttttsdis end-in tildttn titlnst nottut L tllsoieltglted til nttnge
W nt N mittlnskstn rsts
Iljitsn t nen lentte Ltd tsnt del ltcle litt-»in nndctledrst
Nu knnt .itt-pti-1nistnts tllc Hitlden Inst ttiik1(t·tskt«tt; nun-Hit
ttt tuttntntttste tlktv nndet dtst laut-, todtsde You nt dttkte et
Wind L l, ist dtt titndtskis like tnete en tnn tntnsnde Wiln lnnt
spl. sitt tolllnc WITH ttitt llt«llllttl link-, itzt en ttltg sinnt-,
Glitt sit-drunten, link-te nnettnnet Änttistntnznstk As htndm
Punuet fientutt dist, nt ltnn tntt linke ritt-i en Ektbotnpp
tritt Feddetstrkk disi nllttcdts tot llete Atti Inn-n nnt onndtet
heben.
Elln kitsddettrn tun tndnn tkte ttediue Ant« gnsntnel ttg
var patttnldendc innle J ljettdtsssi non-, dunkle Ler lnn no
get ntelnnkollk, tintstsntettth tnen de lnnoe tin-tut lnseog tindke
tned ftntgc Fltnntntk Tit ttttk de finis, binne- Ltenlnyn tig
stimmen. Laslnstne presst-di- ftg tnlt tnnd yinnnden, tneng en
ejendonnnelitt Tritt-nun ttitte sig oin dein.
Tit en Vettnndelfe httvde Pinttofetne leet ; den unges, fine
Esseufw tntt lidt iktkket til at holde dtgte tnldc, tojlecilote
Guttat-i Tjnntte, lttntd detf satt tiodt sont nldtig var lykkedeg
den foMseÆirth det· dog onk en gnnttnel, lnetdct Ulk og syn
nUt have lungt notic- Vetingelset for nt tnnne hast-de Otto
ft«edett. Men intste Gang to ni dein vnr gerandet i Sttsid
og httvde tt«ttktet.ttsnnett, intnde httn nfotftetdet kostet sigimeh
lein, havdc ttnkket en Retwloer fmn on tinet tned ut sknde
den neb, det· nooede at gjøtc Bisng as Kunst-n Qg itench
Ojtte hnode satnndig httvt det beilntfosnnte lidttnt, det· ille
san Plads for neigen Itsittl otn, ett hnn snente, hoad hnn
iagde.
Betttttet hat-de de sttidende stnkket Kniuen til fig igien,
og siden den Tid haode ingen i hendes Anton-reife vonet at
yppe Stein De mit Matt-user hin-de sinnst Respekt for den
unge Koindr.
Og endnn statt-e Respekt foistod Clltt Fedderfen at ind
gnde dem, det« knn for itendes Skjønheds Sknld sagte den
skmnle Vetnettning. Hun nioifte nted tolig, iønende koldt
Blik alle Sanges-sieh on dn en fotsbetinterende Officer sag
tenet i god Tio til fin tidligere Etttnds iiitttodstnaeligbed,
desttngtet vom-de nt tnernte sitt itende nnn en nie-get fortrolig
Mande« niste httn itnnt ttden oidete Otnfttendighcder nd af
Hufen
Dun fqd fiedvanlig i et offlnttet Nnnt bog Dissen, Virg
gen bog Dissen optoges i ftn holde Bredde nf en Reol mcd
Flusser og Glas, og ved Siden demf sandte-z en Dor, det
fette ind til det Vetteln-, book den nnge nonc baode sitt Ve
boelfe.
Det nat· lien itnod Listen J det noenliqe Rittn haode
Stuntringen allen-de biedt fig. Ved Vordet langes andnet
fsnd en Rtekke Mattoset on spitndt lksndeis tnn deren sidtte Nei
set.
Bitg Dis-ten itstd Ellst ltenfnnken i dnbe Tand-is dn en
sagte, tte Nin-ge qienttnnsn Bauten ptm Vteqqen bog bettde
tmngtc fig til liessdeg Lust-. Hin-tin kejftiI lnin sig og gil
ind i Viereliet bog tsed, inniz Der lnnt osnlmgqeltg lnkkede ef
tet sitt.
En Mund non ben inmd sytketnoe Aar ftod het« fomn
hende.
»Gott TM, Kupikjn « itnidc lslltt on mkte Hannden
frent tnod hatt-.
»Im konttner for at sine Dein fein-net ott for ttt invitie,
otn De ellets sittlde hatte nogen Oedke nt qive inig,« lot-rede
Kanns-sein idet hnn tog bendeg Hinunt.
»Er ttlting itetdig ? " benmkkede httn.
»Mit i Orden. Jndlndningen blev endt i Mist-ges, vg
Gkibet liggee nlleeede for Anker i Yderhavttett.«
»Nam- letter Te Anker?«
·,Cndntt i Dag, ont alt gnar vel. Binden ee sprungen
sitt fett Notdveft til Nord-st; nteiida ieg itke trot, den bliver
staaende der lange, nil jeg benntte Ofeblitlet.«
»Du er godt,« gnv Eilet til Svak oq satte fig, ntedens
httn ttted en Hanndbestegelfe indbod Knoteinen til at tage
Plads pna en Stol. »Der et« vel ellekg ikte fot«faldeitttoget,
der san vtkke Misteinke?«
» ntet. Jeg bat- under hele Jndlndningen oæret paa
Skibet og holdt Oie tned alt. Alt et- i Orden! Slibspapis
ferne er udfterdiget, og der er intet til Hinder for, at ieg kqn
lobe ud. Et Uheld forekotn gansse vist i Guar, tnen det hat
intet at gisee hvetken ined Skibet eller i det hele taget med
min Opgave.«
»Dqu ntenee De?« faldt Ella ind, og lod sitte Ler
hvile nysqjektigt pas Knptejnen.
»Sei of mine Matkoset beut et Ben i Gatte. Jeg hqk
physan bringe til Sygehuiet, der er ban godt foevqret ; pg
i.Dtts hat- jeg hyeet ntig en enden i hans Stein«
»Sie fremmeb?« afbksd Elle.
capteinen mlpent Skuldrenr.
,,.t)ttnd tknltse teti anni- .«
».llnndt· Te ttte nndtttrte ltant f«
»Ist nattt tllH itzt littt ttlltttettel to Mund tttittdtt«, End
dt·t ttrttnttt tagt-i et nadnendttt ttl Eltlnstiz Vetientnti Hing
IN Umw- CH lti l ttllr Tinte lttsltoldt zittdt Vett, knttdts dtst ttel
httltk ttitnt’l, ttlt·tt den Mille drtt lttss tle Httttttktittldztmllt ttliN
WW ltttttit tnttt t dtsn Itotite Jttttletttsnlttsd ott hatte ndtttt Lad
ntntten tot statt-. Mandtn sttntsz iotsttztt ttt Mit- dn.ttttt, til
ltsttcs littt ttnltcittlet ltsntt ttl tttitt.«
Fett nnzir littttc teitte sitt.
»Oui«-at lttn s t« tkle ttn titlt til tnnt detttnt .-" statuer
lttnt.
» Its-i ital We linttt Ttd, og dtsthtden hat« itg ttolet ptta
Alt-ins Lilttltctnlttttitt.«
»Mutttte ttetop denttc Bindi-sannst et det, dtst btsltntter nng
tnindst.«
»Ist- ttttsrtttot Alt-tttz.«
»Jn,« sinnt-de l5«lltt. ,«’(t-g hat gaitske vist ikte sattt no
tiet dtstont, totdt itsg sttttner Vettiiet sat· tttitt Mithattke. Mcn
Antis- tst en ttndtsn end tidliget«e; hatt inne-S at hatte bunter
tet, ttt ietzt tagttnget liatn sltttpt, on sagt-r tnt ttkd sorhoiet
Vettlittlted oti Tienstttillighed ttt bist-ohne tnig «
tinpteinett ttistede langiotnt paa Hooedet
,,Tt’ot Te hant i Stand til et Fot«ttedcti"f«
»Mit tttistasnttst l)ttttt; det et tnig sortsloltig not. Pan
et titsttttsdcti not-et ieti ttte en Gang sclu at ttrtttez hatt selt)
ttil litsllet tttts not-e det, sotdi httn ord, at lian da tkle et Lie:
blit ttttt tttktst tttttt iit t«io. Mut littn ttttt tut-te trolos ntod
not Eint, og dtst nntn hatt itke ltaue Wo ttl ttt tin-tu«
ttopttsinen vat- ltlevtsn etcetttttttsont.
» set sttldet ntig ittd nn, at hatt gao sitt met-e at bettille
hatt
»
pttn Ettltrt end sttttsnttt var nodtttsndittt,« sttgde hatt.
var tntste tientlttillIg, tnettI iotttolixt end tidliget"e.«
Otiet lsllna sntttkke, alttotslige Ansigt sloi et tilsredgstih
lende EntiL
»Sei et« sinkt tittsrt, at Te sinkt ntig det,« soarede htnt.
»Hut« Ulltstig ottot t Linde-, vtl irg not opdage det; thi hatt
tnl tkle tut-re flog not til at kttntte skittle det. Jeg taadet
Tent, Kapteitk ttt hat« et Die patt hoer Finger Ined den nye
Matt-os. De oed, ttt Orte-J Liv saa oel sont tttit et« sortttbt,
hoig ttort Forehttoende opdttgeg, htmd det er ior tsn t«adning,
De hat« indtaget·«
Knpteinen sntilte t«oligt.
»Im hat trttsfet tnine Forholdsreglet sor det Tilsrelde,«
gtto httn til Stutt. »Ist-g oil sprange mit Skib nted alt le
ttende i Lasten, og ieg ved, at ittgen da oil salde i not-e Mod
stttndeteg Htettdet«. De døde ladet« sig ikke aspregse nagen
Tilstaaelse tttet-e.«
Ella ratte hatn Haattden, og hendes Oine hvilede fast i
hang.
»Jet; ttidste, De vilde handle saaledes,« sagde hun.
»Me» sorst ntatt De opbyde alt for at bevare Dei-es Liv. Te
hat giott oot Sag satt store Tiettester, saa ieg ikke kan andet
end wish-, at De tttaa opleve dens Seit. Noa, stik ttu i
Soen saa inatt sont tttttligt; De ord, hvor Oe kan etholde
Eitettetttinger sra mig. «
»Jet; oed vel det, niett ieg lader Dem dog itke uden Be
kyntrinq tilbttge.«
»Die-it itke part ntig; sor Lsiebtiktet er der ingen starre
Ihre sor tnig ettd ioe enhner as os,« asbrod hun. »Jeg sp
tcr ittgen Franc Matt tttister estee Haattden Eottett til at
staate, ttaar tnan Dag ester Dag sidder paa ett Krudttonde,
tnan oettdek sig saagar til Tattten ottt at blioe sprængt i Lus
ten; ltittet er ei heller saa nteget væt«d, at tttatt angstelig stttl
tlttnne sig til det. Natt, gaa saa.«
Knpteittett tryttede dett skiattne Koindes Haand og sor
lod hurtig Vat-elset. Jgiettnent en Gut-g naaede hatt en Dor,
sont hatt soksigtig og speidende aabttede og lttkkede estee sig;
hatt stod da i en lille Sidegade.«
t«attasotnt skted hatt ned ntod Landingspladsen, ved En
den as hoilkett hatt bemarkede en Baad, i hois Bund ett Ma
troet laa ndstrakt og syntes at sove. Udett at tiltale Maiw
sett sprang hatt i Banden Den sooende reiste tig og greb,
ttden at asoente nogen Konttttando, Aarene. J Lobet as saa
Lieblikkc havde Banden fieernet sig sta Havnetts Bolvcerk og
gietntetttstar i rast Fort oet oprorte Bands F'ade.
Elltt oettdte tilbage til Stitettkestuen, hvor httn ittdtog
sitt stedvattlige Plads. Det so’r hende dog stadig giemtetn
Hovedtm at Kapteinett hat-de en seentnted Matros otn Bord.
For at ssittle sitt llto so’r httn hastig los paa en Dretta —en
Stagg Opttatter —, der sinnig hang over Dissen.
Matroset og Atbeidere stildte nu Stitenkestttett, og hun
sit suhdt op at giore nted at sylde Glagiette for alle de tor
’ stiae Stritltetc tht giorde dette nted ett sorretnittgsntces
sia Lethed, sottt ont httn hele sit Lin hat-de staaet bog ett
Disk.
Htttt ftk L«ie vaa en Mond i alntindelig Arbeisdragt og
ttted ttoget araasprtettgt Stiteg. Allerede flere Aftenek iTmt
var hatt kommen, haode hvek Aften taget Plads i Narheden
as Dissen, hurtig dtttkket et Glas Ol og dereiter lagt vae
det i Heenderne, sont otn han soo. Straks den set-sie Akten
haode det varet bettde paasaldende, hoor lidt Mandens hoide
Hatt-der og Hals passede til den grovs ArbebeidsdtagL Hun
lagde ttsie Mætke til Monden og opdagede sttart, at hatt ikke
soo. Matrosernes Tale syntes hatn at viere en ganske litte
ghldig Sag, men saa snart en as dent teaadtt hett til Dissen,
boiede hatt Hooedet til Siden, siensyttlig sor bedre at kunne
here hoert Ord.
Dun var ikke tnete i ringesteTvivl ottt, at Mattdens hele
Optneerksotnhed vat- rettet paa heade, ntett httn forstod godt
at behetske ftg og itke rohe det rittgeste Tegn paa Ura; inso
neladettde uberert as alt efterkom hun sine Pligter sont Viert
ittde og gav ttoie Agt paa, at ingen gik detes Bei uden at be
tate.
Den stetntttede reiste sig endelig op, saa ftg lige sont
stottdrttktett ontkring og gik mod Daten
»Frederik!« raabte Ella til Oovarteren. »Mind den
Heere det- otn, at hatt hae glemt at betale.«
Den seetntttede teaadte nu med et halvt sorlegent Smil
hen til Dissen.
«Jeg et- trat af Arbejdet og hat dersok itke tankt paa
det.«
»Mit tt.·ete, Te hande- lonet,« hulkillltks HUU Wusiks ;
met lntn flnntth lnn pna hanc.
»Man tiorei imn Texts-z Zinan at Te like cl Wslm »
Tantttt·,« vedttlets han«
» set hat fest hellt-i aldtitt ntsztttnl nnn «’!-«
., se er lfisllir tngen Initn Z«
,,’.’ii«s, nnd intntte T e iegnet sie-Heu Itltd lli Tlliktmldg
tln t taa Asalts et jeg en Tintet".«
»Hei tnitelni, dn et tn jo t«nnt»:snnrssd,« UT IWI ANH
« »Entw« W « todt t Eli-Stint Inn lns-!s.n tigni Elestsni « ·
Le, unt sitt te! spinnt-W
»Jet; ltor itte. del san hatte nogsn Intensle i01· TU«
at 1nksc«k-el,« sinnt-tu- lntn fort niutsendic »Juki iml M« VUZUU
·" aloug at tiselne nnne Nxasstetz huotstn og IJUNOUL Dei IN
»Man onst-e,« mente Manden, idet lian lngdc PMLUM
paa I isten. »t»5«nl)oer has sine Banct«.«
Pan lnfteee et provende Blik pnn Ella lettede tltNkigl
i pan ahnen og forlod Viert-lieh J Tot-en oendte inlll W Hid
i nn en Nnng ant, oa pan hans Ansigt var et ondtkvbsfllldk
;
i
i
l
. tust, del et oet rigttge.«
» Stint synligt.
Tenne Mund behagt-de flet itte Eila; huns iotskellde
Blic haode tydetig not sorraadt, at hatt itte var nogen Ar
beider. Hund stnlde bevcege Mennestet til at komme her i
denne zottliediiitig, naar det itle oat hansz Mening at nd
iUllkc heuan Hnn ttnoletse ikke tnere onl, at Monden vnr
en Paltttsptotst, og denne Tante fortttoltgede Milde-; thi hav
de Politik-l sorst tattet Mtszitante, knnde hnn ttte bltve det
trennen-.
Hnn satte sig ned og lod sine Lilie soeeoe fpejbendeigjenc
I nein Bei-reisen nsen innen uf thelterne vnkte nn ntere hendeg
l Lonnetkiomheo Det oar allein-innen Matwser eller hie
derltge At«bejdere. Med Hooedet stottet tnod Haanden stir
rede hnn frem for sig over Disken, hensnnken i dybe Tanker.
Huor var det mnligt, at Polittet tnnde have fattet Mistw
ke? Hnn var sig bctnbft at have gjennemfort sitt Rolle som
: Viertide til det ybet«s"-e, og i sitt Omgang tned hendes for
trolige haode hnn iagttaget den storste Forsigtigheo Stalde
en as dein have met-et nsorsigtig? Uvilkaarlig tantte hun
paa Alerig Kotoschtin, der under Naonet Alex-ander Hütten
levede fotn Agent i Kjobetthaon og harte nted til de indviedei
hendes zorbuno Hnn ntistroede hatn, mett ntaaske gjorde
hun hatn dog Uret; hun havde jo itke oet ringeste Bevis mod
ham.
Det bankede igjen tre Gange paa Væggen bag hende.
Hun so’r op as sine Grnblerier, gav Opvarteren Befa
ling til at passe paa, at ingen fjcernede fig nden at betale og
t gik derester isid i Sideoærelset.
»An er det dig Marnsæka,« raubte hun halohoft til den
fentogtyoeaarige Pige, der stod i Værelfet.
Den tiltalte haode et langagtigt, blegt, mett interessant
Ansigt. Hendeg Tra-! var for statpt ndpmget til at viere
egentlig sinnkke, men de lysende liolige Dirne, der syntes at
beherske hocrt Trcet og hver Mitte, lagde dog noget ejendonn
tnetig tiltalende over hele heades Besen. Hun var næppe af
Middelhosde, hendes Krop var fint og smukt bygget, menhnn
var fast og sitt-er i enhoer Bevægelsr.
»Ja, det er mig,« fagde hntt tned Pathos socn for at
sorstcerke indtrykket af sine aloorlige Ord. »Jeg kommer for
at sige Dem, at oi er fot«raadt.«
»Im-raubt ! « gjentogElla forskrcettet og greb krampagtig
fa- i Pigens Atm.
»De-, Gregor, Nikolaus-, Kapter, alle!« ndbrod Pi
gen.
»Ved Ale1·is?·'
»Ja, ved hamk«
»Den forrykte ! « raabte Ella og famtnenpregsede de
sintskaarne Lieber. ,,Jeg hat bog altfaa ikke taget fejl af
ham.«
»Die hat vurderet hatte rigtig,« sagde Pigen. »Von er
en elendig.«
Bleg og ubevægelig stod Ella et Øjeblik stille. Da
styndte hun sig at laafe af for begge Dorene. Hun tog der
efter Pigen ved Armen og satte sig med hende i en sitnpel
Sofa.
»Im-tret mig nu,« fagde hun med dampet, men rolig
Stemtne, »forta-l mig nu npse alt — horer du, noje —- thi
feg maa vide att, felo det mindste.«
»Jeg har fulgt Deres Raub; jeg hat fvaret Aleris, og
han trot, at jeg elsker harrt. Jeg hak sagt hom, at jeg for
tryder jeg hat sluttet Inig til Dem, at jeg Dag og Nat gaar
iAngft for, at det hele steil blive oodaget, at jeg har mit Liv
for tjcert til at oilte ofre det for faa forrykt en Sag.
Jeg har fortalt harrt, at jeg er kommen til Oper-benig
ning am, at alle nihilististe Bestrebelfer er det pure Dam
skab, at Nihilismen aldrig vil trænge igjennem, at al det
Blei-, Sagen end-tu oil ktæoe, vil oære fpildt, da Maalet
k dog aldrig vil trans.«
? ,,Godt, godt !« ialdt Ella ind, alt fom hnn krampagtig
! holdt Pigens Haand fast i sin. »Videre!«
i »Hast gao mig inst itke straks Ret, men han modfagde
i mig heller itke, og i hans Ojtte leeste jeg, at han ttenkte, som
I ieg talte. Hart sagde mig saa, at han ogfaa oar kommen i
Tote-L Og saa spurgte han mig, om seg under alle Om
steendigheder vilde ocere hans, og det lovede jeg. J Aste-c
traf vi atter samtnen. Vi var i Tivoli. J et Lyfthug me
ved Banden door ingen tunde hore vg, fagbe jeg hasti, at ieg
itke tangere tnnde udholde at leve i denne stedsevcerende An
gest; ieg klagede over, at De aldeles hensigtslos satte vore
Liv paa Spic, og at De tun giorde det for at komme til at
spille en Rolle, komme til at befale og til at pleje Dei-es ;
Fot«fttttqeliahed."
»Godt, govt,« gfentog Ella og tryktede atter Pigens
Haand.
»Da fpurgte hatt mig, om jeg vitde flygte med han«
Jeg indvilligede og da jeg mengte ind paa hom. tilftod hart
mig, at Politietkallerede havde opdaget alt.«
»Hm-d er opbaget?« indsksd Eila.
»Alt, alt.'
»Marnfchka, fortcl mig roligt og nsqutigt.«
»Da-i fortalte mig, at »Politiet for to Dage fiden hque
arresteret hom. Man hsvde fast hom, at man vibste al
spspx lnm nilde ailaage en aaben Tilttaaelse oq da W» .
. . —·—«—bk- X
zkzsq nei: at inan nilde tkIænke hanizzwkDSFWe
H» at nein- sii nii inii Lin, da Io dog alt oni pp
illlilit.«
dsgn z«
»Hnad nat-de lmn tilstaaet".«
Ju dki Zfili dek. blinde braaten Labninq Kam h«
-n ink- It ii:lmai til Et. Peteislmig ined en iquij h
mun, ni at der nnllesn Uetialeiiiilsziakesie beianlnsW
Hm kkbhli Hund meilcltl iwilke Nr Um sijulksowx
n« Innre anqinet i linilken Mann i El Peterszborq :«.
Hm Mk um« oq til lIUilken MagaIin PetioIkIWs
llnlkr bungstk T a i Nani« in Mutwg Wo
F
Siibii d s
IDen Da bliv bingi paa .Hiili1ili1lit, anbeialede ha» , .
Lied til icapnsjnen en Mand, insn vel liai um«-Um
nun sum in itaai i Balitietci Tieneste. Tenne May ki.
L idii til under O veiiaiien naIe at oaage ovei stumm
on, Lllcnndliabetsz Find «
Nla nainpede nied Hoden og sniilte bitten.
»·Lkiisei·e,« iaabie hun, »videi«e!«
,,Pelitiet insb, at Te leder hele den nihilistiskc Beo»
se liek i iiIoln-nl)aon, at bei ei D ein, der besorgek UW
sendinasinez bei aed, at Nikolaj og Gregor staaklx
Tierlein-, an Te bliver hver Dag nsje iagttaget qf dekl»
» Tut ned ieg — videre. Hoorfor har man endiuz z»
arti-strick oc- ? «
»Stil«-i slal forsl indtmsie til St. Pclct«aboi-g. F
fininci at itnpteinen ellets ital faa Underretning bew
inne Ver-list nn« T eresJ ng lIanHSkyld overbord oqnagkkz..
Man nil nn iillige niie Iig alle den-, De ftaai i noxtmzszzj
incd i St. petiiglsocg.«
ice-f
i?
»Man vil altiaa ikke lnefte niig for-T«
»Nei, nien dei· bliner naje vaaget oner Tem« Im
oil fltnile nied inig en nf de forste Nil-tier. Han flink
Palitirt vel lnir forsiiiel hain, at hatt for fin Ins-W
skal ina Von til at lnslIolde sin Fi«ihed, nien lIan stolni
dcrpaa.«
»Halt win Han hat af eqen Tilskyndelse sormadi
Hvoi nil lIan flygte den ined dig«.««
»Til England og derfra til Amerika. «
»Man ejei intet. Ooor faar han de Midlei fkafix «
dct er Fokrikddcriels Lan «
»Der forntodei jeg ogsaa, inen jeg hat ikkeipur gib-n
beim-stehe Vigen.
En Tid lang sad Ella ubeveegelig og stirrede inm«
sig Fkkc en Trækning af ler eller Angst var synlig iien
stiønne Ansigt. Endelig sprang hun befluttel op.
»Mai·uschl«a, skynd dig til Nikolaus og Gregor du
hvor du ticesser dem, og sig til dem, at oin en halvTimei
vente n ig paa Die-met af Fiskeistreede.«
,,.t·«)vad vil De foretage Dem?« spnrgle Mantichli
kyinrei.
»Spørg itle nu! endnu er det inaafle lidsnolaig
Kaptejnen Underretning. Skynd dig nu. «
,,Politiet holder Øje ined Deres Das-«
»Der ved jeg. Sarg blot ikke for mig, nien gin, I
jeg figer. Kom igjen i Morgen. Og nu afsted.«
Hun lukkede nu Daten op og sind Pigen nd afB
set.
»Jeg stoler paa dig,« hoistede hun til hende.
II.
Omtkettt et Knatter senere traadte en Makrok- us
HUskL Hans Gang var ttoget slingrettde sont en MS
des hat« kagkk en Taar over Tarsten. Begge Hckttderttt
begkavet i Bukselotntnertte, Huen sad i Ratten, og das
VTUIIØ Atlsigt var indrammet af et tæt Fuldfkctg.
Halt gis tæt op med Httsene lige sotn for i NodHEJTV
have et Stattepunkt oed Haanden og stødte allen-de ver
andet Htts samtnen tned en Mand, der stod og innere-Es
mod Murett.
Mutttlettde ett Eh svingede Matrosen tilSiden ogslt
rede videre. Forst da han var kommen ind i den ttcesttckiv
sUII hUU sig ottt, og da hatt bentttrkede, at ingen fulng
hom, rette-de hatt sig op og gis videre nted humgki «
Skridt.
Mskwfen var Eila. Hatt havde valgt dett FOTHM
fok ikke at blioe tjettdt ved sitt Bortgung fra Hafer
hCUVCH Fssksigkighed havde ikke vteret over-siedig: W«
MCI1V, hUU ftødte samtnen med, hat-de hun kiendt cttVs1
betjent.
Da hutt nærtnede sig det Sted, hour Martischka t M
Navn havde givet de to fortwtigeOrdre til at mode. M
dem begge staa i Skyggett af et Has; hetwes iiokkW
var saa skusfende, at de begge to fasse-nimm da hkmmt
hett sotatt dem.
»De! et godt, at J er het«,« sagde hun. »Vk W
et Okeblik at spilde. — Hat Maruschka sagt Jer, W
dreier ftg ont?« .
»New hat sorkaadt og,« soarede dett cktdste M
Mænds Gkkkiok Soliioss, ett Nittnd pttet ottttrent Ums
Aar- W stor- stand Skitkelse. »Ha« stal itce lmvkkIIVrl
for ittgett Ti«9,« ,
»Hei-am settet"e,« saldt Ella ind. »Na asrlde Vi«
at Advste Raptejtten og vi tor da ikke spiwe et IMM
vii endnu t Tag lobe nd· Bed ou ttpiagtigt, NWVL «
Sktbet hatten-«
«- « . . . MZI
« L U de keg, mett leg srygter, vt alletedt W
sent.«
»Vj VU gjare, hond vi tttn —- det et- oot «Pllk11ly»
Cum «Vtttden er blevet ttteget sttrtk, tttaaskc IN Msp
tilbage.«
MUU horte, hoor Sandetg Balger flog WVM
WVCUH ROkVIstttittdette ttcdede gjenttetn Gttdetttesz
,,Mett ett saadatt Stortn gjør ogsaa ett LWN
selig, ttlmed ved Rattettd,« mettte Solitosi.
»Er du bange ?« spukgte Ella spottet-de.
--Nki, jeg er ikke bange for tnin egen SIUW
tun paa Dem.« ,
»Er det alt, faa lad as kun tage sat; W Was-;
tnere kostbatt end a-ttdres.« (Fp«sp«sp·
atl «
W