M--—ks ---— -- -—- WW --—-—-—
S tj e r ne n.
HI. csbbcs oosk INCdeka
In ZEHXZU r-- -") IesV-, ::»:- ngm Jus-Hex
seh-er «.kx—-:-·---.»!..1::k«.-.u;«s.c- s o.1d1-,s:—ss,ks.«:
.ciimsmuv Dom-check Rest-sta.
Beng- Lau undis ! ,..’.I«’Mc3 L weis Col-I
Note. Bank Kote euc: g Hier-Inst PHO
I
For zwar der skndcs i me Fuge san mu
ssmnn Mc vix-te ausuatäiq. i
«s«1.ll·JKNl-ZX-«" ÄHIHN "l Bli
»3m1nen« kcm brniues hois cueknikume
cum-, d« mm von Fig-um H bewoan
dettl at met-sage og komm tot Aboune ,
menkspenqk. ;
C. H. Statistik-seit dumm-It .’.’edt.
N. fu. Damen, tsedak -Itapidg« Iowa.
Ihn Jodaiou, Mindest, Hebt
U. tkbktilmsetk Martin-L Kansas.
HJJ Nun-wem Hat-www Acht.
c. U. Raum Damm-. Tone Un-, Lus.
V. Paitlsokh Ule Tot-oh tsbcsvennekj Zoo»
Entsinnst-End Damm rancastertsa Lieb
B. M. "ugkr, Ast-on Note-. :
st. L. II. Eva-tgb«skq. Noom W, L: s, Jc
S. F. Muth» Tom-m Lan J
Jens Zeichn, Mit 27 Rot-. G Futdme
St» cnmhm Rem
Mts. san-H »arm« Bonntefxeundr. L5(o.·
Immey Iso« Nein-. !
I.1T. Jobmuk Im M. Ave« Rounnh
Musis, Josua. «
Prsvemmm ellec manglendc Wes-nimmer
isos oed Agnus-me uaac Idenvmchse derom
sitt Inde -
ak. .M. PAICIMII H· »Ist-MS
Ase-at for «stj(-nnsn" , ng sum sag-·
san bunytnligast til at cnmlmgengå
Isitttsns sur Al»IIttiostkstssttslptsngtn
III-tot EHUON m, Uthszh
Vestdkebmikag Fumndcshaab Ugqu
i Kunftvasldhsg. Beiothkingcn tndfer
dem. äoremgendcr med decMaol for-L je
at steife en Vandforiyning tiWnndbrnget
over den tsc«1"e:lkegion spitek ftem alle«
Vegne. Te sidfte Rom Totke vil ockkek
en iotklcedt, om end noget haardhaandehk
Velsignelfe,deksosn den kon fremskynde et
Knnstvandingtzfynem i de tegnlose, nun-·
ftugtbqre ngr. I
In fremkagende Bank-r i Berlin me
nek at Russland ikke tm- tasnke pas Ktig
i de fskfte tke Aar. Soin Numd ansp
tes, at Heeren rol ndrnsies med en nn
Riffet og at det vil mge tee Aar at gieri
Iemspte Fokandkingen hell igjennem.
Men tilsyneladende et der ingen fom kan
ivkktare hvad det stal betyde at Russland
indfalder og of al Magt fammenhober
Guld. Tetfom dene Mc Inn anfes for
en Kriggforbekedelfe, sag ve’d vi ikke
thd.
thtisiiken — disfe Tal, som aldrig
type, gaar Mr. McKinleyimodZ J April
Mauned var vor Udfskfel af Bredstufsee
83,000,000 mindre end i April Manned
iFietc J de site Maqnedet, sosn Mc
Kinleys lille Lov hat vom i Kraft, er
vor Udfsrsel formindsset ined 815,000,
000. Eiter denne Maulesiok blivek det
et Spind pas 845,000,000 om Unten
Disse ete de offieielle Talstsnelser fka
Washington; de viie simpelt heu, at
McKinleyismen formindster udenlandst
Effekspskgsel paa den amerikanske Far
meks Produktek og dem-endet aarligt
845,000,000 fm bang Lommer.
M
Kochg Kur mod Taring et oejet ogI
fundet tok let. the blot synes den at
vcre aldeles npraktisk, men den stal end
og viere farlig i visfe Tilfalve. Hex-i
Amerika hat Haipitalet i PhiladelphiaI
givet Metaden en ganskc udtsnnnetth
Pude, og hatv nu Insseret den sont ubkuH
geleg. J Europa hat man forlcengstop-l
givet den Ined llndtagelfe as Tumult-,
der iom Prof. Kochs Hjetn ganste natur
ligt holder lidt mitgere paa den end an
Ikr. Den Lcttstmkdigheb. at det er
gaaet faa »ja-m med Midlet maa bog in
genlunde regnes Koch til Last; thi man
maaikke glennne, atdet ikke var ham felv,
der fremkom med Aabenbarelfen, men
det var andre, sont over Hals og Haved
udbasunekede for Ver-den at der var fun
det en ufejbaklig Fort-set for den state
Hat as Tætinggpatienter, og dem til
Trods for, at Koch ser erste-rede, at
hans Undetssgelfer paa langt nær ikke
vat endlr. Altiaa kan der ikke væke Tale
am noget Bedrag, am end itke Mit-let
hat vist sig m en Sukfes. Og hvem
ved7 — may e Koch er bleven en Banc
bkyder for en eventuel piktelig sendiqu
Opdagelse paa dem Omkaade, ellet
maaste han ogsaa fer med Tiden kan
Ilive i Stand til at fuldkommengjsre sin
Op dagelsr. Man maa ikke bedsnnne
Sagen for haardt netop fordi den ved
fin ftkste Prsve og veb en utidig Offen
liggjsrelse sik et faa ugunstigt Ubfald.
sites et der siydt Blod i Serbien for
den smutkr Dtonning Ratalias Statt-.
Den stattels Kyinde et Osser for politi
Ie Jan-tier, og den Behandling, iqu
lzuxt lnc nmattet male, er et tecffende
Betst-z post« book tust Kotigeslctitget kon
an det over sitt Eomvttttghed at gem,
Mut del qmltsiet one at non sine Hensszzs
Ist, Hendesz N ftemtadl med den nd
icurosnde Konq Muun blev meinte-prort
at« potttute Grunde, og Ektlgmtgien im
bin-i slttldeg en ltgnende Monats-Ing
Henteg mange Riender var dog tkke ttls
tcedse med at betone hettdk den unselige
Rongevckrdlghed, sont Giftetmaalet med
Mtlan itafiede hunde, men fsgte derbes
pas alle muttge Mitader at plage hende
og gute hende Livet furt. Hendeg Vom
bleo ftataget hende og huu selv hundtet
oq jaget sta Sted tIl Steh, ja matt gik
endogsaa san vtdt, at man truede hende
pas Block Im foragtellge Labun, iom
hatt hat-de foaet ttl Mand, gjotde sit
bedfte for at vatke Folkets Uoilje tmod
heade, men med daakligt Held, tht Fol
tet gjennemstuede Besinffenheden of den
mod Treu-singen fikte zorfslgelsr.
thste llge iudfandt Note-tin sig t" Ser
bten, og hoc-d hun egenlig under Om
stctndigbedecne vllde der, er ilke let at
hegt-ide, men ogioa i dette kan hun have
væket Lsket for politisk Lueendkeieti.
Hendeg Jndftttdelfe gtw Anlednlng til
en Fontyelfe af den hadske Forfplgelfe,
der er bleoen et hende uadsktlleliglsiogoil
kaut. Negentftabet tostede sig atter over
den ildefete Kvinde, men det vifte sitz,
at hun lkke var helt uden Veuner i Bel
gtgd. Studetttekne tog ivrig Patti for
hende, men det udaktede sig natuktigois
ttl Blodsudgydelfr. Modstanden var
faa detetmlnetet, at Autoriteteme denne
Gang havde fuaet sit Mag med at san
Trotmingen tit at forttrlke, hvis ikke
htm selv havde godvilligt fiel-net sig.
For sit eget Vedkommende bot Note-litt
dog nu væte ovektydet om at et Ophold
i Setbien ek umutigt for hende, og uden
Tvivt hat hun gjort sit sidste Bei-g til
det Land
Its-tret fee »Situation«-.
Tet uncfte lssldotada
Nold Hill (pan Tansl Nuldbakkem
ligget paa Vestsidcn of Snebjergene, der
er en zoitfcettclse af Medicine Bolo
Kjædcn i det sydostlige Hiome ai Carl-on
til-» Lhkyoniing Tet ei LJMil im Byen
Zatatoga og W Mil fta Roioling,
lkountnsctdet i Caibon Co
Tenne tneget omtalte gg vidtbesktevne
Mittelejr bleo startet sidsle Sommer ved
Lpdagelsen of betydelige Kvantmn fkit
and i stinkt iremttctdende Bly. Pri
vcr af Ertfen oisende skithld fta Far
ver nach fynlige for det udevckdnede
Lje og op til en saadan Stotrelse, der
forer en degejsttet Jndbildninggkkufl
hen paa California og Australien, blev
bisagt ind til Su1«atoga. Sytiet as fau
danne Prover anspotede gansle seit-stifte
lig til videre Underspgelse, der ogiaa vi
ste sig ganike tilfredgstillende, og Resul
tatet blev at Atbejdet fortsattes med J
vek og sont det fenete fremgiktned qujokt
godt Resultat· Det er ingen Oper-dri
velse at sige, at enhver Skoslfuld Jord,
sont hidtil et udtaget, hat ydet en lin
nende Udvinding.
J tangere Tid blev der arbeidet i al
Stilhed for Publikum sik Nys otn Op
dsgelfen; inen det var naturligvis umn
ligt at holde Sagen hemmelig for be
stqndig,sijnt det variokbundet med store
Vanstelighedet at naa ud til Leiken midt
i Vinteten pqa Grund as den fest-sterbe
lige Masse Stie, der lau i Biergene.»
Deguagtet strsinniede Falk fka alle Bek
deng Hjsrner til Saratogo, det nat-nieste
Punkt til del nye Eldotado; nten de ny
ankomne kunde naturligvis ikke udrette
andet fault-enge Vinteren vatede end de
tmfte de allerede beugte Eftekretninger
oin zundet og san ellekg asvente Iowa
rcts Antonift.
Der et nu optaget over 300 Claims,
og inange flete er udstukne, tnen endnu
ikke fort paa Necotd.
Te pau enkelte Claims iunkne Skal
tet et for det nieste over 100 Fod dybe,
og dei· er sllerede Tunneller 50 Fod
lange.
Sagkyndige er enstetntnig of den An
fkuelse, at Kvaliteten afErtsen bliver be
dre jo dydeke man gam-. De i Nat-heben
varende Slugtek giver ogfaa Lsfte oin
gode guldbckende Egenstaber, og Udvin
dingen af Guldet derfta qntages ikke at
sknlle blipe saa vanstelig· Flete tnsinde
Altes af Plain-Grund er ogsaa bleoet
optaget, og da Vandfokfyningen ei- eige
lig not, turde der ogfaa viere en vigtig
Fremtid for denne ern nf Minedkiften
her. En Knufemslle ek paa Vejen til
Lejken, oq dens Ankomsl ventes hver
Dag . desuden stal der nnlcgges en
Savinolle fotuden den fom qllerede er i
Virkionihed, og sanledec vil det foknsdne
Tpninier dlioe let tilgjtengelig.
Der ekendnn kun en Vej til Goldhill,
og det er den over Satntoga. Men Veje
er under Anlag henholdsvis im Lam
mie, Carl-on og Rock Ckeek, alle Sta
tionet ved Union Paeisicssmm Det
j —
now-endigt Proviant osg Forli-mager ek
boltses i rltowimg oa Entatoqm J Gold
Hill rr et Heul, bnot den Alex-Ende san
ttidtvmtete tiq meng tun ier sig out, det
tottksr naturltqots ahnte at ltgge bet. En
Brutus-V et allen-de udftukken og Frem
ttaneliett of en Vzetgdy et blot et lett
Titsquspmaai.
Rot Lieblittet et der itte saa ringt en
tsitecipprgiel pack Mttnd til at akbqve
tMsnerne, Ost-sinnt oft-. Otn kott
Its ml der ogsoa blive Btug for Folt i
Finale-vollem Savtnslletne ttted flete
Stehn, paa stimme Iid iom der ogfaq
bebst-es TImtere, Platten oft-. samt
Mond til at qkbeje peq Manchem-. Fil
gende Tal vil give et Begkelt out hont
Lsn, der bete-les lot Lieblikken Ism
tete im 82.50 til «.50, Mal-te im
Mo nt ts:z.50, Plasteke fka 83 til ic,
Mineakbeidete fm 02.50 til84.00, Mu
tete lra 84 til itz, Taglejete fra 02 til
St, Koagdkenge fka 830 til 845 out
Mannedetk Levnetgniidlet kostet 82.50
til ist-H for Mel, TM til 08 pr. Hun
dkede for Lkgekjskz 89 til ist-« pr. Hun
dtede iok Blinke, BLZO til 82.50 pr.
Hundkede for Majgmel og andre Ting i
Joche-M Kosten er cit. 87530 om U
gen.
Tette et i al Kotthed en Besktivelie
af Fokholdene i det ny Guldland fom de
ete for List-litten Vi snske ikke at op
mutitke nogen til at reife dertil, fom itte
i Fotoejen er befluttet detpaa. For
holdene et saadant Steh kan jo i en
Dammes-sending fokandre sig; de Lin
ninger, sont nu betales, can i en Fort
gaa ned naat Falk fskst strsmnte til i
Merngdr.
Te tte Ottern
llcider denne Querskriit hat det ledens
de daner Arbejderblad »Socia1-Temo:
k1-atcn« folgende at sige oin L jeblikkets
stoke Kmvi Arbejdervekdenen: »Blandt
de Fordriiiger, sont Ardejderne under de
nuherskende zokhold stiller til det kapita
listisle Sanifund, indtager de tte Ottete
den mett frenitmdende Pladsz. For-drin
gen o-n, at Tognets 24 Timer flal deleg
i I Tinierg Arbeitse, d« Titnetg Frihed og
N Timeiss Hoile, er nu godkjendt af alle
i den civiliserede Bei-deri, og overalt gjos
tes der ftote Ansimngelsek for at give
denne For-bring for-get Vckgt gjennem
lldfoldelfe af Arbejdennagserne den Log
J. Maj.
Det, der ligger bagved Forlangendet,
er Arbeidetklagsens Krav paa at leve som
Meitneskek, Trangen til at kaste Stam
aaget af sig og fsle fig fti ved Siden af
sit Arbejdr. Trangen til gjennem for
nsden Ftihed at saa Lejlighed til at nd
oide sit Syii paa Lioet, Trangen til at
komme ud ad Trade-stellen, der bev Iger
sig i en Cikkel af haatthrbejde, haar
lig Fsde og en knap tilmaalt dyrifk
Heile.
For en Mennestealdet siden raadte
Ferdinand Lasfalle tilArbejdefne, atden
almindelige Stemnteket var deres politi
ste, moralste vg Ikanomiste Lsftestang.
Vi hat efterhaanden faaet denne Valgret
lidt mere eller mindre destaaren i de for
stjellige Lande, men endnu hak den ikke
pist sine velsignelfesrige Frugter, og hont
fpt7 Fokdi Kapitalisterne gjennein hele
det modekne Slaverisysteni hat holdt Ak
dejdetne nede i en Athængigheds- og U
myndighedstilstand, saa tun et Mindre
tal har haft Forsiaaelse nok til at beicht
te den paa den rigtige Maade. Stor
bokgekne hat endogsaa haft en diiekte
Fordel af denn-Z almindelige Valgret,
fardi den staffede dem et siort Antal
Steminer til Raadighed for deres sittli
ge Interessen
Grunden hektil ligger klart for Da
gen. ArbejderneH Slid fra tidlig Mor
gen til sildig Aften gjsr gansle natur
ligt, at de tun faar inegen ringe Lejlig
hed til at befkjceftige fig ined andre Ting.
Paa Valgdag n nie-der de frem, og efter
at væke fmukt om Munde-i med nogle
Fraser af de herstende Partiers Repre
fentai.ter, giver de altfor afte disfe deres
Stenimet og for-get derigjennem detes
egue Binden Saaledeg hat det dlandt
andet vatet Tilfældet ved den Politik,
der nu fores frein hckhjentme af Boisen
og Lars Dinesen. Haode Arbesderne
ooek hele Landet meret fuldt politist be
vidste, vilde det nye Hpjreparti nckppe
have vaoet at made frein med de
kes Misfostre af «Refokntet«. Dekfor
maa Akdeidstiden fotkortes, saa Ardej
detne kan ftls km fvtlledne Tidtilat nd
vide detes Kundstad og denytte de Ret
tigheder, de har, tilFtecmne af deres egen
Interesse.
J de sidste Pat Aarhundkeder hat de
industrielle Hjclpekilder gjokt Hemde
- meessige Freuistkidt. Eil eiikelt Mastine
dringet nu 100 Meends Akbejde og pas
Jses blot af en enkelt Person, ja selv en
iKvinde eller et Bat-n er i Stand til at
etstatte Snese af kraftige Mantis Arbei
ide ved en af Nutidens Mastiner, kg dog
ier Arbejdstiden cige faa lang nu sent for
l
LW Au n:(-:. Eh kctkefk.1bcs. Arbeits-:
lrsxided ein-:- en smmnet 1’c—.1alei«tok, kxens
del m aälc as Nkscmzh men at des vg
saa wehequ -31:te:dekt:ass«en I sofisk H
cnomlsk Lu·nseende« inne-z endnu Inn de
fis-rette sit bade L xec nahe-m for. Lsg tsN
er m United-ec-s cn Fodnkakqueten m
Ercctaiksten I Haandvikrket hder long:
dannen- nndet km Vtkkfmnhed ved EI
den as Mnshnen og oed de daqligTufun
der as Wange gxemagne engfgnnmr
Hundgnd end den Arbeitser, der for
Iet Var Mennestealdre siden maattetmgge
; lange flne fysifke Krafter i fu Akbejdr.
ITe ftoke Fabsthokalek med fnurrende
äMaskmetU I en Lust opfyldt of mer eller
jmjndre fkadelig Tunstet og Partikler fka
ide Vater, der producekes, den ensfotmi
Tge Stiuing, virker bidfende pa Nervesys
-stemet, indtil dette tilsidst fuldftasndig
Ist-veg, Lustgangene syldcs nted Urenhed
log gin, at Atdejderne ullerede i en ung
jAldek er gustne, sygeligeStaklet, der de
ockger sig lige saa mekanisi socn den Ma
iskine, de passen Lager-ne erdekfor enige
Hom, as Arbejderfngdomme er i en for
’fa-rdelig Tut-wish
! Lage Eprenfens Tal angaaende Tode
Elighedgforholdene i ijbenhaon vifer det
te med kilftrckkkelig Tydelighed:
; J Ticmm fta 1265 til ·4 dode aarliz
Eof Ismu ledende ca. 55 Arbejdere i Al
sdeksklassen fka 555 til Eis Aar, medeng
Edet tun doce Us Middelstandgmcend og
«l.-') as Kauikalistllagsen Tette gjælder
«Ma-ndene. For Kvinderne vifer der sig
e: lignende For-hold, idet af luuci leven
,de, dpde ca. su Koinder tilbprende Ar
Edejde1«klc:ssen, ca. l-1 of Middelstanden
sog ca. 17 af Kapitalistklassen.
" Digfe Tal toter for sig selp. De for
mller om umaadelige Savn og Lidelfer
for Arbejdekne og deres Familier, om
Sygdom ogNød indeiszden loser op for
dem, og om Hjcelpelpghed, Fattiggaarde
og ugle Plejehjem for de Born, der blivek
tilbage.
Paa dette Punkt spiller en Forkomlfe
as Arbejdstiden en afgjsrende Rolle.
Fokkoktet Ophold i Fabriken og paa
Verksteder foeringet Arbeidets skedelige
Jndfiydelse, medens for-get Adgimg til
Bevægelse i fri Luft direkte modvikker og
nivelleter Folget-ne as hele Systemet og
giver famtidig for-get Modstandskmft
mod de farlige Sygdotntne i Aandedmts
Forganekne og Blodomlsbet.
s Vi lieh-ver flet ikke at tale om, at den
Jfokkoktede Arbejdstidi hsjeste Grad vil
!fremmeAcbeideknesikamilieliv, fomStow !
Hbokgekne taler faa smukt ein« !
; Derfok man vi samles ocn dette Kran!
sog hup- vev, iudtic pi quk vet fskt igjeww
:netn.
Nogle mindre opmuntrende
Censusopgaver.
(Ester ,,Anierika.«)
En as de Kjendsgjerninger, sont frem
’gaar as Censnsopgaverne sor 1890, og
»so-n vi tillader os at kalde mindre op
Jniuntrende, er den, at Byernes Beson
Tning vvkser langt hurtigere end Landbe
solkningen, at Folk stadig mere og mere
sit-Immer til Byernr. En By pna 8000
Jndbyggere er mere end en Landsby, og
dens Jndvannere kan neppe regnes med
til Landbeiolkningew neen mindre Byer
er dog ille blevet medregnede i de Oper
slag, sont Censussolket hat gjort. Men
det sremgaae, at as hvert 100 Personer
her i Landet boer osntrent 30 iByer,
som har over 8000 Jndbyggerel Hvis
man stulde regne med de mangsoldige
Mennesketz svtn dor i Byer med en Be
solkning as s, Els. sra 2000 til 8000,
vilde dette Forholdstal blive endnu mere
paasaldende.
J 1790, sor hundrede Aar siden, dvede
lnn 1 Tredivtedel as Besolkningen i By
erne, men ullerede i 1830 en Femtende
del (altsaa forhvldsvis dobbelt saamans
ge), i 1850 en Ottendedel, i lsw en
Sjettedel, i 1870 en -T-emtedel, i les-U
lidt over en FjerdedeL og i 1890 nceften
en Trediedel. For 100 Aar siden havde
vi kun 6 Drin-, sont haode met-e end WW
Jndvaanere; i 1850 oar Tallet steget tili
Nö, i 1860 til HI, og nu har vi ilkex
sitt-re end UT Ja, i Stedet for 6 Dyn
tned over 8000 Jnddyggere, har vi nn
ZSStæder med over 100,000, deriblandt
s med over l Million. Dis-se tre Mil
lionbner, New York, Chicago og Philm
delphia, har flere Jnddyggere end hele
Landet sor 100 Aar siden
J nogle Stater er Forhvldet mellem
Byernes og Lenddistrikternes Beiolb
ning langt mere paasaldende end Gine
nemsnitgfvrholdet over hele Landen
Saales-es bvr i Rhode Jsland tm qf
hvert 100 Personer i Byer need over
8000 Jndbyggere, i Massachusetts 58,
i New York 51 i Ner Jersey 44, i Con
necticut 43, oft-. Pan den anden Eise
er Forholdstnllet iKansas tun 6, i vaa
9, i Nebraska lo, iJndiana 12, i Min
nesvta H, iWisconsin Is, i Michigan
17, osv. J de sydatlantiste Stater ers
Tallet 12, i Golsstaterne blot H. s
Al
If , .. - »sp- - » «,-. ..—.»....—..
LT Et: Don-des at Lendcnien hele
Tit-n bit mkrct tnete ; ntsre at iortsqe
But-Inst L«i«iclltttttg Ua :'.1:ikdtstttkter
ins-;- thdnnmtt IF stotlttskthe nted De
aloptltae Institut-Ittaki-sinkt kg Zim
iintcxsaten iont ti- ctxttttirlkttr thtcr
txt-minnen otl dct ittttd itkote tænicnde
Mut-teilst- aloatlnte at se dtost Logavetis
Festung endnit inert rattlkellggxoteg.
Wonne er bleone til en Zatniundets
·th-t·tko!o, sont tlattsleltg tan Lege-I, satt
ltknge Zogdonnnen iaar not Materialie.
Terttast et en iaaran Tingenesz eren
itdtksatcslettde ior en Bandbeiolkning,
sont saitt en sit-die ookgende Bhdefolkntg
at etnare; tln det et· et Johann sont
itte lan bottiottlctre, at til ivoettde og
fidft er det stammen, sont bærer hele
Vordem
Tette et et ai de mindre oomnntrende
klieinltatet ai den sidste Gen-no ist att
det :.llet"ttltat, det- ogiau hat et hemmte
ligt lloieende, kotnnter for Tagen i ne
denitaaende Tabel, der vifet Forholdet
inellem zorogelien of Beioltningen og
Forogelien af Antallet ai Stoleborni
Zis- Ftatek itct two til bou:
»Brotan
note-geht
Procent as Bot-n
Ziatit cllet Äototttlititi tnoiltevne
Ekttttotsctx Roltiniienadttk :.3ko1et:ie.
thizona ........ 47.4:’. sähst
Arkansas ....... 4U..3- lustw
lsaliiotnia ,,,,,, ;t«.0.7«.- :;7.:t:3
Connecticut ..... Ist-; »Ur
Delaware ....... 14.«.«:: lel
Tin. of Columbia -.«.-.71 ritt-In
Illinois ........ -.-4.;,«: 1u.«)-')
Iowa .......... 17.t,’--( Ich-es
Louisiana ....... 1·.O.UI DELI
Maitte ......... 1.87 7. 58
Mathland ....... ll.4·.,d Akt-z
Massachusetts ... Lå..'.-7 17.-'5:5
Michigan ....... :7.«.T): Its
Minnesota ...... titj.74 51.10
Mississippi ...... lahm-« 47.90
Montana .......«.«-«2«7.4(.s Mng
New Hampshire» Spät T.51
:letv Mem-o ..... -.)8.4t5 LSZJJT
New York ....... 18.00 txt-J
North Carolina« 1..3..«3sd 27.08
North Dakota. . . .:3(.s5.05 T-.--.-.77
Ohio ........... 14 « 5·98
Oregon ......... 79.5:z ZUU
Pennsylvania. ... 22.77 1.59
Rhode Island ... Städt BLI
South Carolina-. 15.6:—) 50.89
South Dakota. . .2:;4.ao samst
Texas .......... 40.44 13:z.15
Utah ........... 44.42 41.02
Vermont ........ 0.04 10.42
Virginia ........ 9.48 55.06
Washington . . . . .:365.13 275.05
West Virginia-. . .. 2:-.o4 :34.42
Wisconsin ...... 28.2:3 tam
Wyoming ....... 192.01 142.59.
Man vil heraf se, at Skoleundervis
ningen paa ingen Maade holder Skridts
med Folkemttngdem Det er sandt, at;
den et fotud for Befolkningens Tilvtekst
i Sydftatekne; men det strioek sig der
fta, at Negrene meke almindelig beant
tek sig of Skolerne, samt ogsaa derfra,
at Stolevoesnet paa Grund af den ode
lteggende Versteckt-M dek efteklod Sy
den i saadan Elendighed og Armod,
ikke for hat kunnet tilfredsstille deKrav,
der stilles til det. Det enorme Frem
stridti de nye Statek set-klares ogsaa
derved, at Skolestksnet i Nydhgger
livets Dage nsdoendigviö stod paa et
lavt Trin· Men for alle de gamle
nordlige Staters Vedkotntnende, med
Undtagelse af Rhode Island og Maine,
er det den ufravisgelige Regel, at An
tallet of Skolehskn i Fothold til Falke
nmngden et blevat formindstet siden
1880!
Mon ikke dette sittlde hange samtnen
med den for-gebe Folketnængde iBy
erne? Den siskre Futtigdom, fotn en
saadatt Ooetbefolkning dringet ined ftg,
den tnoralste Stoppelfe, sotn saadanne
Forholde tttedfsret, og den mete almitt
delige Anvendelse af Born i Fabrikker,
— alt bidraget til at holde Bornene
bot-te fea Stolen, til at udbtede Uni
denhedens Markt-. sMon ikke en faadan
Tilstattd paakræver strenge Stoletvmth
lot-es
Heut-it Jbten intekviewessi.
Henrik Jbsen er under sit Opholdi
Wien bleven »intervi:wed«. »Wienet
Ertrabl.« gjengiver hanH Udtalelfer i
folgende Ord:
,,Jeg et for Ojeblitket bestjceftiqekz
med Udkastet til et nyt dramatisk Vækk,
paa hvis Udarbejdelse jeg dog foksttil"
Sommeten vil tage fut. Der et netnlig
ikke faa lige at gaa til; hoert af mine
Batket bliver m Gange omarbejdet,
men isokigt strioek jcg faa at sige ud i et
Trak. Hat jeg besinnt mig for den
narmcte Udakbejdelse af den Skitse, jeg
hat henkastet, san kjender jeg ikke til
Hvile og lagget ikke Pennen bott, for
inden hele Variet er fuldendt. Det
forholdet sig med Ort-mach som det for
holder sig med Maler-ens- Billede, med
Billedhuggereng Statue. For-innerem
der strioek for Theatret, skal ikke sow
grafere, men kombinekr. Et stjsnt Men
neskeansigt sammenfænes af stjsnneka.
Nsar jeg sprer Persona- frem paa See
nen, san et det i Grunden Personek heu
tede fra det virkelige Liv. Jeg hat meet-.
l—
A
tet mig hdg hver af disie Mknn·2»
hvad der interesseker mig, qg bmx
kombineret iorikjellige ka ska de »sp·
ikxellige Meiinesiet.« «
»So-n i. Eis. Dr. Stocksnonnx H
ssoikeijende«;«
»Ja denne Mand, eller, fok » W
korrekt, en faadan Mund hat W mw
paa miu Bej !«' «
»Tr. Stock-neun eksiiteker Miso-.
»Den Mand, jeg talet oni, hgpsell
hvert Fald ftok Lighed med haka :
»Der iyneg, som om deres Varietth
i Wien fkal give Anledning til en UW
ivkig Stkid paa andre Siedet
,,3eg hat hort deram og Ickst Mel
Tel af, hvad der i den Anledning «
kommen frem paa Tryk. Naturaliinh
Hvad er det·.- Jeg hat ikke will-N
Navnet og oed ikke, hvad Order dem-k»
Naturalisme — JdealismeZ quhw
net man detmedk Dei er Bein-eben d»
giver al mutig Lejlighed til UeniFM
Man hat ind i mine Vetter lagi Tan
som aldtig er falden mig ind. Jkgha
ofte falt og faler endnu i niig en TM
til at sige min Mening om iorstiellkgs
Ting; men Tendensmageti i Ewka
ickdoanlige Forftand ligger mig ixein
Man kan viere uenig om de Mit-im
hoorved Sandhed paa Scenen optiqu
Jeg gjentager endnu en Gang: »Je!
ikrioer Tramaer for Theatie og jegpikk
ver Lyslspih fordi det at sknoe einig
en Nadveiidighed. Naar jeg arbede
paa et Viert, tillukcer jeg hernietiikniie
Planet for ruht-en Hverken mian
stru eller mine Born faar det mindsten
oide. Jeg striver paa Norsk, kaksw
telsen bliver de andres Sag; dog gjin
nenilæser jeg meget omhyggeligOoeriak
telsetne. Jeg begyndte at skrive i ean
der af nitten Aar. Min Fadek varSIibås
rheder og tilde have at jeg stulde finden
Medicin. Men mit Naturel drin ais
ind paa Forfatterbanen. Jeg skieoei
Sorgespil »Catilina« — mit forsteVni
Et gopt Parti.
For nogen Tid siden kotn en Tanske
sont i stere Aar hat opholdt sig iAmets
ta, til Ribe. Han opsorte sigmegctni
belt og gav i det hele taget den E:
Mand, boede paa det bedste Onkel-»ei
tede mange Bekjendtssaber og blev singe
seteret. Hatt sortalte, at han liebst
dersen og var Medejer as en stor Fabni
i Amerika, sont beskjæstigede mangeln
sinde Mennesker. En Dag tom has-W
paa en Ret«tnuration hvor en ung, imlck
Pige var ansat. Hun lob til atbnt
gsortJndtryk paa hom, han bothlI
oni en Sanitale, som hun tilstothn
og han betroede heade, at han handelt
ret sorlooet med en ung Pige, Will
nede hende saa paasaldende, men its
vor dsd kort Tid ssk de skulde W
Bryllup. Endelig stiede han til LIMU
hun gav hatn sit Ja, og da hendsssFW
celdre horte, at det var et san godkPM
samtykkede de i Forlovelsen. Terlls
Glæde og Fest i den ganske By· .
blev der kalt om Bryllup, men An
kaneren sorklarede, at han ilte M
blioe viet defhiemcne pan Grund Af
han var reist bort som Born, og nie
blevet konftkmetet. Hatt fores108’«
sin Forlovede at lægge Vejen over U
don og holde Bryllup der fokkWF
rejste til Asretika, og hun glad »Hm
nojet og sotelsket gik strakg ind W
kun syntes hun det var noget Nebelle
rejse olene. Den galante Amentn
tilbod da straks sin Forli-orde, Als
tnaatte tage en Veninde nted sotnk
skabsdnmh der var ligeledes now-Vk
rer der sra Byen, som siulde titAmen
og sont Amerikaneken hnode lovetkW
tetse paij sin Fabrik i Amerika- -
Selskabet testte da snnunen. THE-«
sepcnge haode de betroet til Lilnmile
ren, sont tilbob nt oekgle Ps«sl«""s««
gelsk Mont. Der bleo glvlk M
Fest sok Mr. Andersen og Forloinlss
vedAstejsen var otntsent den lseleLiI
Bancgaatden sor at tnge Lilith-d nnd
reg lockelige Bygbakn og den USE »U»
kalter. J London tog FRAUka
et Hotel, hvor Vielsen stnlde fIksH
Dogen ester. Ainertfaneren helles
stot Ftokost til hele Selstubetz ON
var sorbt, git han ud t BUT« Wissij
et«Popir, sont stulde bruges net He·
Teden for dennesFotetagelse nimmt »
man ventede og ventebe, men M :
hoerken Præst eller B1«UVRVM«
ungePige var sortviolet og kroc«.m,
M hendeg Forlovede val« bl«"·" nkn
De gik Ud for at søge ester inmi, IN
natnrliqois var stugteglotlz M « «»»
tede dont henoende sig M Wiss
Konsul, sotn straks undeUWuka
oin Sagen. Det viste sitt N- ais
sen var sordnstet, nieste-Eltle WH
godä og alle dekes Penns. ’««1»l««
at de var Osre for en VeMSW »
snlen laante dem Penqe til M ,«««,
telkegningen og den sine FIVMHL
danst Koptejn goo dem KIW YW
sen til de kont bjem. Un W
Onsdoq stod de igien pss Bamzsz
i den jtsste By, men der vsk We
Mobtqgelsr.
ts
XII
—O
L.
.
III