Den fortc Dame.
Roman m —
M. F. :l)oktinas3.
tstntuit
Hist-? lisdltx dtt nt litt-nur in - letrlinusk Hatt litt ttll
fdt Lie, " Ist nn tsurks tmnins Te list z-« n:t-tl-«ltztltt.: t
ge JIithxslinlI «itll.:s. ni, c s-» t.tt stitii«tis·s.!t«t-tst:s« Nin-sinke til
tinszttjtitntt Hi sit-i Fii intxsudks lltsnntk Ptm tun Nun ;
Tom-nisten irrte isin sont pu« Un Iris-mer« isktndttne Tok« : .
dont-neu Mit inni. In mit den nrnc Minnen titlde den um«
ligtr tndn sie nu. .s«--.t« spinnt-n ntts ums un dem on -.:;p-e
en hin-itzt tcndi tun tset lnslef
Mut Zeltmuoitrliecsdtttten unt ttitil ltos limit, ritt ltnn
spgte tn ndne Hand t in Jntnlnle nied itn piisrftmtek en de
tsntl lltinnnnlin
»Nttns?- det ist« et Eint-thut t Lotsen, tuennent hinlltl
jeg kein nndtminne f« Ipniqte Jllstckn »denn Te tlle hinle«
nng one-n Bande ist-d « eltct under xiunsnt Jttiebt Bis-in
mig floc, og xeg tnl dettne sent linlottednnosztntie ttitinde
Bund.
»Er lstn meine litidts niikt ltkte san innnge tnilliotter,«
spart-de den tetizhttdcn »Gewinn«-, sont inteltggetttnod Dem,
ete ntgiendttdelntth Hin its-ge ·thie, dei, iont det nti tstier tin,
et- et Vatnelnnn ni den gnntlk Holmn lint lngt sent Wicht
ok:i .I««A«t!it-n.«
Tct tun iene Ltd tot Zeuge-ne, nie-n tsndnu npgnv Al
fted ikle ttlt Jhttsiln Ost-i spinnt-:
»Man sc illi- licntttr änngeimgtettte II »Wind rnlioet as
dein fet» --- in ti Innnd Bund. Mut ltnlve Fortune sitt-eitler
jeg de stott. «
»Man benillrt itle Punkt note Inge. FokRetten inna
jeg gieie Tent opnnkikioni pnn, btdfle Herre, at De «Io jlet
ikke etet nagen Forme. Alt, hin-d De bettagter sont Deus
Guidon tilljotet Ist-ten May Lelafogse. Da man hat til
veiebragt alle de iomødne Tokittitentet, et httn nu drn loo
nueosig nncttjendte ist-er nf Cartisbtoote.«
Bette gnv Alsted Holkop Monden-den Den tetglceide
bsjede honidelig Honedet og forlod Fang-sieh
Den nieste Morgen fttndteg AlfredHoltop dsd i sinCelle,
Hast var kdnmien Vsdlen i Forli-den hnn hat-de bangt sig
paa Vindueepostett.
Pan Vorder fandtes en Seddel nted de Ord:
»Jet; hat lvnlt min Onkel, Hantilton Halten-, i et Ans
inld of Rufeti over, at httn hat-de niegtet tnig et Laun.
Alfred Holt·op.«
Alfked Holropg Dodsmaade bleo diilgt san nieget sont
willigl. Familien Halt-pp hnode hidindtil vertet itdett Plet og
pen- ineget anset, san at det lvtledeg Sit- Ehoniag Caklton og
Hin Doted at fielfe Naonet im at blive flieht igjenneni
Stint-set
Om Aliteds Bude kunde der itte viere mindste TvivL
En Dusundekfsgelie hoc hatn fette til deagelfen af de
mange Dokniiiettter, Beetdipqpikek, Banknotet og en hel
Tel of Dimnantetne, fom den blinde havde overgivet til
Linde.
Linde- vnr nit Bedstefadeeens eneste Arvittg, og hnn var
tiefsten bange for til den Nigdont, sont tennede ned over hendr.
Meft forundtet var hun dog over den Meengde Mennelley
iotn im strsnnnede ind til hende sotn hendeg »Mutter i Ni
den". Ncesten fanttlige Beboete i Matiistek, hoor httn eftek
kaen Myrs Ood ikte haode kunnet finde en enefte Pladg,
meldte sig ttti sont »gantle ’Beiinet'«. Festen Mqu Bei-dek,
Gjiestgioeren fta Liverpool, det- hat tsvek Amen eitet Jers
ken Myt fka hende, nteldte sitt nu sont heitdes Lykkes Sitted,
fokdi hatt davde dkagi hende til Londqu Deriinodshavde
Madame Stnilet, hoc hoeni Linda havde doet i London,
met-e Knio part hendes Taknemmelighed og blev heller itle
stetem
Jkke niindsl ovetisastet blev Linda over et Beleg of Ftu
Den-ed og hendes SIstek, sont begge over-sie heitdetned smutle
Otd og Fotsittinget mit, at de altid haode iundet heiide sein !
«intekesfnnt, get-the sont ett Roniattheltinde«. !
Mer Delafosie iattdt ftg for Liebliktetdog itke tet hygss «
selig til Mode paa fute FadtegSlot, og git niedSik Thomas
ig Lndy Catlton pnn Reise· Den ftdste var ilke lidet stolt
si, at hatt dnode opdagei Ilivingeit til Catrisbtooke i en stin
pel Buhl-nnd
ZEIle
Men bund var der i at denne Tid blkvct of Rupert Th
ked? —- Hnn onr den eneste, der manglede i denne Krebs nf
gqsnle Wen-Iet, fom stockedetz otn den kcge Ak«ving.
Da hnn havde fet, at dun var uden Fore, cit hnn vnk
hat-net i Familien Carltons Frist-, da han vidfte, at hnnvar
anetkjendt rig og lykkelig, baode hats tnckket sigtildage sont
vaketage sine eqne Anliggendet.
Don vendte strakcs tildage til den fvge Lokoniotivfstek og
pentede taamodig til hnn var saa karss, at dem kuade taale at
tat-. En Aften begyndte han felv:
»Jeg knn make ang, at Te er Utaalmodig eiter at dire,
doad ieg kan fortælle Ietn om Tekes Kone Ross. Jeg hqk
kjendt hende meget tangere end Te. Vigen var den Gang
tun sytten Aar gannnel og meget sinnt Hun mna have va
ret hen imod de tredive, da De eegtede hendeW
»Ja ssa onntent.«
»Og deksosn De ikke havde varet san gron den Gang,
qu hsvde De vidst, at en fmuk hvid Pige i Indien ikke bli
ver saa gammel uden at hnn hat havt i det mindsie en eusk
to Mand. Rofa giftede sig for hun havde spldt siue um«
Tod«
Kaptejn Doked lauede sig tilbage i Stolen og fo’r med »
Lommetitklædet over Banden. Hans Hjekte bankede void
fomt, thi hsni Skjæbne var afhctngigaf det, fom hsn nu vilde .
isq at hskez Leb-de Rose Dakfons fskste Mund euer var han
Mk Lokomotivspreken seht-ico
Bunds-. Tel out et gen-Te gvtst Portt for hmdt Ikg Mk
ssrlo en Nun-I bavt Instit-r ttl JIitsln ——«
»Lg den-te Bob Butten .-« nfbrsd Rttperl Monden t
actndtlosz Spaltung- l
»Hast » ntt Wtotnonvsmex ptn den store tndlike Inn- ;
bit-te og lcvet l Jttbboltmte·'
» Von lksnkstf Er Te us- ttu del J«
»Na hat tot et hltlut Llctss Ttk itdcn samt et Blut im
hun, htmtt lmn mnckllkst, nl lmn link kel two « Halt ksut
taan Klein-»l, xm lttndc tfle «
»L.t Ums-Pan t.t:t Its-; Uet nt l benne Mund Z«
» Fa Zank-n Innres nt were of ttot Vtgnqth tot Tem,
vtl km ttsne Tun del III-tat-; sltqsz selo bce over, dent Bod,
ttil lum out-r lot sltotn og anklag hende for Blgatni. Jeg
hat tmltgete hort, at httn dttode teglel en Gentleman, hvts
F music bande- iaaet Pistol-ten jin-net- En Kotnntetat hat
set-alt nng del og oqsna navnt mig Nov-Iet, og da De tagt-e
m.g sen-g Nat-n faldt Hutorien mig stmts md.«
»Nu- mtg Bob Blut-eng Adresse, jeg reist-r Ined det
nxette Stib,« man-de Ilcknpert Toked totig og trat Vejret
dydt.
Qg Kopie-um forlod England med det nieste Silb. Tte
Uget sen-re belaust hatt sig paa Buttestntionen Judbolpoke
og fpurgte efter Vob But-ton.
Hatt fandt hacn siddende uden for sit lille Has, rygende
en Aftengptbe i Stjokleæknten
Äorst var han meget tclbageholdende og barst og ikke til
bosclsg til at tnle oin sin »bed» Halvde1«. Men efterhnan
den blev han mere tilgjtengelig, i Sm«deleg«hed efter al han
havde læst Jtammemteng Bren, og Stutningen af Samtolcn
blev fnldstcendig ttlfredgsltllende for Tot-ed. Vob hat-de be
fluttet at let-sage Kaptejuen, der non-kling vilde beeke alle
Otttkostlttttger, til England.
Hvtlken dranmltsk See-te, da Rosa ftk Besog af begge
sine Mand, en Sagfstek og en PolttibetienL Hun hylede
og streg, rusiede sig selo i Haaret og spor hsjt og dytt paa,
at hcle Historie-n var optunden, og at hun aldtig i sine Le
oeduge havde set den leekot — del var Bob — for sine
Ljnr.
Men tnod Kjendsgjekninger er det ikke godt at kjcetnpe,
og den fort-jede Rofa ntaatle feie. Hun blev oed Politiets
Hsctlp sendt tilbnge til sine Slægtninge i Indien« og Rupekt
Doch var altjaa en fki Mand.
»Ttlfeeldtgvio« traf Koptejnen flete Uger efter samtnen
sned Familien Caklton og Futen Velafosse i Neapel. Hatt
boede i femme Hotel, klalcede i deres Selstab op ad Vefuv
og ttlbeagte samtnen tned dem en ufotglemtnelig Uge i det
yndige Sokrent. Mebens de gamle iad ved Bokdet og fik et
lille Nil efter Moden, flentrede de unge Falk otnkking i det
frie ellee roede i Maunestln paa Fiordem ·
En Aftenstund blev de gobe Ægtefolk Carlton ums-ade
lig oveeraikede oed den Meddelelse, at Nupekt og May
hat-de fqaet i Stabe at gifte sig need hinanden. De glcedede
fiz indeklig dekovet, thi intet Parti kunde passe hehre for
hendc.
Gent Aar eke fotlobnr. Den sorgeltge Begivenhed paa
Cattlsbrooke et gletnt af de fleste, og Slottet ogPatken have
et langt venltgere Udseende end fordttnt, thi nn hetster der et
frtstt Lio i Slotsgangene, og i de stote Alleek ftndeg der
söpat af sntaa Lzsrnespdder.
Jsaak Holrop et endnn l Live, men fuldsteendig lanunet
og f1ollet. Om Eftetntiddagen naak Solen stimmt-, tan
man se hatn blive kjm otnkrlng i Haven i sin RullestoL
Hatt hat det latnme fiollede Snnl og den famtne hemmelig
hedgfulde Talentaade for alle. Han formaat Inn at sige fite
LJtd, og dent gjentager han for alle og enhoer og tysiet paa
lOonedet —- hine site Ord, sotn tsvede hatn Forstanden, da
hatt harte deut: »;Jeg hat gjokt det!« LJg da hattikke hat
gjott noget, faa et der ingen, det- oed, hvad han menek det
nted.
May og Rupett ete meget lhkkelige og anoende dekes
state Rigdont paa den bedste Maade, thi HI. Doked et gaaet
til sine Fadre, og begge Ejendommene er nn forenede paa en
LIaand.
Cante Ellinot slntter sig ttke fielden til den lille glade
Famtljekreds paa Catrisbkooke, jkjsnt httn endnu bestandig
dot i den Istlige Slotsflsj. Men der er ingen hemmelige
Jndgange mete, og tsdnntsfede Smaadakn sinde ofte, ja
mange Gange om Dagett ganske alene ind i Helligdontmen,
hook dek stal sindes saate tnange take Eöager, deticnulkene
Lejetoj og tnotfonnne Billedbsger l Masseois.
Mete end en Gang have Bornene i enfoldig Ustyloighed
sputgt Tante Cllgnon
»Hvorfot better du alt det Tsj over Attsigtet?«
»Im at holde ntig oatnt, kjæte Bottt,« lydet Tantens
Saat-.
Bprnene holde ooettnaade nteget af Tante Ellinor, for
di hun san fortælle dem iaadanne hndige Historiek.
: Den ltlle Pige er opkaldt eftet hende og heddet Ellinor,
l og hun tegnet til at blioe en stok Skjsnhed en Gang
; For det nieste kalde Bornene hettde »Tante«, tnen
! ftundont give de hende en anden Betegnelse, sont de have op
; fnappet et ellet andet Steh, Gud ved hoot, det et: »Den
l forte Dame«.
Ende.
kitptejn Netl Blitkely. ,
., »»2 . s - « - » m »so l(. I. !
.lt -«ttt entarn. araenae I
tister staunt-ten
Mandtn let-et tnaasse rndntt, tut drin-i Ictttsn man sor
attbtecs. Etext lttldet datn Iced Winkeln — Finvkkln Ika
Winkeln
Hatt intr tn tztettt, vtttttsktsettkt, I«t«trsnt.dtg Mund og -
Virke rtrtttEtIntnnrs t itsntied sitt Illu, W it« lfltls lld BAUE
bkll i» en VJIH sit it E.:ttt«s.i . »so, ·,--otte1ttii:qer« nur «
ZWH Lic- ttt Wit. Tit im must tun meinte-de kndete end «
«U!Olllli’··.nttted o.t sitt-mit .t«1;tt-tneiptne, M ltslll lltist IN j
fttldt on mit, nt Jittttterne tmre Wiens-I new-, un nt del .ti
Ttd var deres tnedtge Formaal at satte Tiietnrrktnlteden ned I
Riese-L
Hatt dankte et Ektb at tot-e og fhthe ttt tstttnschttsz Lerne ;
for nt ltente Nur-no. Hans Mandstnb nur ndfoat; tnen «
Zlvkllmnkcth en Nenn-, nur hancs Ljesten net hnode i tnange
Aar rttrret Nienstnnd for bang Aatelse og VEUHDUIISL T«
var sit-mein Rede sorfte Reise til Chinchttsss »Ican WARR
tet vnr getaet iotud for ham — klcygtet ont, at hatt our en
Mand, der oilde slntts for et Lontsnetorcltedes Sskyld, hvis »
der sittlledeg Hejgut tned darn, og at dan ingensludder vilde «
horc. Lg Jiugtet dar-de tkte ooerdreoet.
Ta httn var totnntenttltsiitnchnsz Lerne, holte hatt stinkt,
at tsisettstnnden sor den tiscektgse summte onr de Heltegjers -
ninger, der ttungdeg en vtg Instituten Bitt Vogtes-, Stt t
tttand pna et Handelgtktd
En Uliten gnni Jtaptejn Ned gnttske alt-ne og spanter
fretn ott tildage part sit Trek. stinkt-en et St, og det er Meine
tlat"t. lfn tnennesteltg Stickelte trauler op nd Sitten af Sti
det og ttærtner sig statt-einen
,,.Hoetn der t« fpsrger Red.
»He-g erBtll Noates,detc »dedste« Mind pna disseOer.«
»Hu-ad har Te at gjtne ont Bord paa min Sittde?«
»Jet; bar hart otn stetptejn Ned Blakely; en af os ntaa
» viere »bed» Mand« rnd den andert, og ieg oil oide, hvilkett,
inden jeg gaar i Lattd.«
» Te har sundet den rette Vatik, Sir — jeg erManden,
» Te sagerz og jeg stal lare Dein at gaa ont Bord hos mig
nden — oærg’artig!«
Hatt gred Staates, vendte ham op intod Stormasien, la
s oede hant Ansigtet i Bankekssd og snted harrt ooer Bord
Noates var dog endnu ikke overbevist; nceste Asten tom
han igjen, ftk Bantekjodet sornyet og git over Bord rned Ho
oedet ned og Benene i Vesret lige sont sprste Gang. Nu
havde hatt saaet not.
En Uge senere, da Nonkeg ftt sig en Middagssoir iLand
nted nogle andre Sofolk, kont Kaptejn Neds sarvede Skyr
; ntand forbi, og Ncakes prøoede at yppe Klacnmeri tned hacn.
! Negeren lugter Lunten og oil dort. Noakeg ester datn —
: Negeren taget Benene paa Nakkett — Noateg syrer part hant
nted en Nevoloer og drceder harrt.
En sein« setz Søkaptejner haode vtrret Vidne til Optri
H net. Noates trat sig tilbage til den lille Agterkahyt paa sit
; Skib i Selskad tned et Par andre Pralhatse, og erklærede, at
! den stulde oære Dsden vis, der vooede sig did. Der gjordes ’
intet zorspg paa at forsslge Sturtenez det oilde heller ikte
! have vteret saa let en Sag, og ingen ttknkte paa et san farligt
’ Vooestykkr.
Der oar ingen Negiering, ingen Doriglzed og intet Po
liti. Øerne harte til Peru, og Pera var tangt bot-te. Mo
derlandet havde ingen Reprasentant paa Stedet, lige saa lidt
sont nogen enden Nation haode det.
Koptejn Ned var imidlertid ikke den Mands Sest, der
brsd sig om saadanne Ting. De ragede hant aldeles itke.
Hatt kogte as Hteonlyft og torstede ester Gjengjtrldelse.
Klotten ni om Astenen ladede han en dodbeltlsbet Bos
se, tog et Par Haandjtern og en Lygte med sig, besalede
Koarterntesteren at stlge tned og roede i Land.
Hatt sagde:
,,Ser De dette Skid der i Haonen J« l
»Vel, Sir.«
»Du er »Vettus«.« »
»Bei, Sir.'·
»De — De kjender mig.«
»Ve!, Sir.«
»Godt. Tag Lygten. Bier den lige under Dei-es Ha
ge. Jeg vil gaa tret bag ved Dem og lcegge Bessepiden paa
Deres Sknlder, pegende stetnad ——saadan. Dygtig pp med
Lygten, sra at jeg kan se alt, hvad der er spran. Jeg oil
nd og opsttge Noakeg — og negle hatn — og snakke nted de
andre Fyre. Hvis De svigter. . . . De kjender tnig.«
,,Vel, Sir.«
J denne Slagordning gik de sagte otn Bord. Da de I
havde naaet Noakeg Hule, stødte Konrterntcfteren Deren op,
og Lygten lyfte sor dem, saa de sna de tre Kaltringer sidde
derinde paa Gnloet. Knptejn Ned sagde:
,,Jeg er Ned Blately. Jeg har Dem paa Korttet. Rot
Dem ikte, ingen as Dem! J to kan tnæle ned i Krogen der i
med Ansigtet til Væggen —- naa! Bill Noah-T tag diese
Honttdjeen paa —- ncermere bid med Dein. Knattertnester,
gisr Haandjernene fast. Godt· Rat Dem ikke as Pletten,
Sir. Knarterntester, stik Nonen i Deren udvendig. Og nu,
J to Herrer der, jeg ntaa lukte Dem inde, og hois Deprsoer
Iaa at dryde gjennetn denne Der her ——- oel, De har nokhptt
Tale om mig. Bill Noakes soran, ontkrittg, marsch! Atk i
Orden. Kvarterntester, litt Deren.«
Noakes tilbragte Ratten sont zange under streng Be
vogtning ont Bord paa Blakelys SM. ,
Tidlig om Morgenen henoendte Kaptejn Ned sig til alle ;
de der paa Pladsen liggende Sskaptejner og indbtd dem nted I
nautisk Heftighed til at oeere til Stede saa hans Skib Klot
ken ni og se Noakes dlioe hangt paa Raattokkett.
,Hoad! Manden er jo endnu ikke dleven sorhsrt.«
»Nei, natnrligvig; men drtedte han itke min Nenn-W
«Jo, det gjorde han ganfke visi; men De hat da vel ite
i Sinde at bange ham nden Forder?«
» «Forhjr! Hoad stulde httn sorhires sor, naar det ek
» bepist, at han sijsd min Neger2«
l
t
F
i
l
! N
,,;)l.i, Kann-In Jud, det gaar aldrig an. zankz «
ex»
Mann, lsts tdan det oil tnge sig nd.«
- . « —
» til lHalm-de tned : eteg tagen tig uhk Tmtm hu
nttn Ist-net ".-«
»Fo, s.1.-»2- om, Kante-n Red, det er on inge- i.
tin-gut — tust: «
·««’«, m« M NI okspm tm« tmm WUJL Dtt tut-I
IlILt«, thl ll i! lcill Well, stolzkk j jamer Dur iom TI. :
HEN- LEII ENka LUUIUUQ alle ded, ltan draer Dieser-nd
hatt numt ttllwct thtltder1« Hk tm» Hut fortmesh :
l
«
.
«
stnat nun ttte pan fu«-du« noget tot-dunkel Vlwl
Jlksi
det sndclig unte, ott leg heller ikke have noqet Vkmspt
äs
R
zksn on seit- otrns tu »in-de og gtotse hoao ten lan tunc-«
tnnet Men tnd og ooskeitr drt ul i Eiter-niddag
W «!l-e
W ltegqe Hiendet tnlde, ttl Begtavrlfett et ovtsc S« "
»Wind niener Te dog, Mond- Bil »Denka IM »
vcdere og — iothsie hain dagester«.«
»Hu seg ttte sagt, at leg oilde hænge lsantk ;, .
s
1 «
nldng lxtndt saadanne MennesletI Te fdrlangek k;.«:z
tonuneise, og san snart Te hat faaet den, er Te cnthz
litt-UT got eller estet — can det ikke tonnne uh Mc
Vt ded, lsoad lldtald Jotljoret otl fau. Hatt dradtestzkg
— attsaa til Hagen. Jeg tan godt lide Ortes Qng
og hold hatt otl overoære Pængntngeth saa tald pag W(
Lu die-o Rote t Benen. Alle Kapteknerne vom-;
me Mennig, dg de git yaakdt i Rette nied Kapkqn Ietzt
lsan endtlig itte ntaatte gaa san hddedkulds til mGsp
saadnn Hug.
Le wurde-, at de otlde danne en Ret, sannnensakgig
mnet at den dedne stammt-; de vtlde udnæone en JW
vtlde tngttnge etlsoett sotnnteltgt Heilsam sont en sag W
Sag nodoendig tut-orde, lede zorlsatet upartitt 03 W
zoldtyoeten tetsætdtg Og de sagde, al det undeon
ltgrttetnt Mord, totn de ankertlansle Qotnstole ittaattenk-.
ge gjtngtældt, hdts yun stod fast paa Im Mentng ogg.,»«
Jotbtydeten paa stt Httlk Le gic yaatdt i Rette metl
nat-ich Jled sagdez
,,t2)entletnen, seg er ingen Stivnakce og ingenuklt
Mund. « Jeg et· alud dilltg ul at konnne Neuen saa nat
Mi. ngor lang Ltd otl det taget« «
,,’.)la, det vtl snact dære besarget.«
. »Og tan leg saa tage hant i Land dg hænge hinktf .
matt stke et- tckrdtge"t«
»Ja, yots han tsendeg slyldlg, hdar di intet nun
han dltoer yaengt uden unadoendigt Qphdld.«
,,.t)oig hatt kjendeg slyldigl Starr Neptun! erhn
styldigt Oel er tun Galgentrist; De ved so alle, at hn
Ityldig.«
Otnsider fik de hacn overdevist am, at det ikkevarasl
dersundighed, de giorde Endoendinger. Derpaasagoes.
,,:l)’elan da. Joche-r hain saa; leg viltmidletndgn
og give hans Satnontighed en Overhaling og bekedelsin
Messen. Pan tmnger sagtens til det, og jrg viltllci
yacn dort uden et Fmgerpeg i den tigtige Retning."
En ny thdtingz tnen omslder sit de hatn til at n·
at den antlngede nodoendigots maatte doeroare Forhnn
»Ist sagde, at De oilde sende en Vagt nedathentehn
»Nei, Sit, jeg soretmkker at heute hatn selo. l
stnutter hatt tkle sta. Desuden stal jeg ud paa Stil-et «
geoel og yente et Red«
Retten sanilede sig med behsrig Hsjtidelighed, udni
en July og lort ester indsandt Kapter Ned sig, lebend-Z
gen tned den ene Haand og med en Bibel og et Stylleltel
den andeu.
Pan satte sig ved Siden as Noakes og sormacnve
ten tn at »tette Anker og satte Seil til.«
Derpaa kastede han et prevende Blik paa Juryenot
dagede Noakeg’ Venner, de to Pralere. Han stiaoede -
til dein og sagde:
»He er her sdr at vidne, set De. Hdld nu Zungen
i Monden og tal Sandhed — horer Des Euere ging
en dobbeltladet ritlct llnderspgelse, sdm vil dlive annv
naar dette zdrher er sorbi, da Stumperne as Dem onl
haarne hie-n i et Par Haandkurve.«
Denne Forinaning var ingenlunde spildt. Jurotn
enig, dens enstennnige Kiendelse lsd paa »skyldig«.
Kaptesn Ned sprang op og sagde:
,,Kont nu, Kammerat, iiu salderGodtaak inig tiltl
Fald. Gentlenten, De har handlet, sont De harte
indbyder Dem alle til at folge med dg se, at alt gaan
til. Folg nted mig til Skoven; et Knatters Gang- W
di den«
Netten gsorde ham dpmckrkfom paa, at der burde -
net-ones en Starpretter til at foresiaa Hangningem ag»
Men Kaptejn Neds Taalmodighed var nu udtsml. "
Vrede uinaadelig Man fandt det klogest at lade Sle
maalet otn Starpretteren salde.
Saa snart Forsainlingen naaede Skoden, klaorede «
tejn Ned op i et Tm og otdnede Strikken, hvorpaa W·
ned igjen og lagde Lallen om Osferets Hals. Halt W
ten as, satte den paa Jorden oed Siden af sig og »F
Bibelen. Hatt oalgte et Kavttel paa Maa og Fas- W
helt igjennent uted en dyb Basflemtne og tned hsjtidtlll
vor· Da han var fcerdig. iagde han: »
»Kannnerat, Dr maa nu gaa til Veer og Ell-UTe
flab for Dereg Husholdnina, og io mindre en Mann-«
ning er, desto bedre for dam. Let kun Der-es DURCH
faa Lovbogen i Orden, saa den san taale at eilt-M
dmbte Negeren?«
Jntet Spar· Lang Pause. , »l
Kapteinen ltefte et andet Kapitel, sinndsede at AS J
at oge Virkningen Dervaa boldt ban en aloerltlls o·
lende Prndiken til Synderen og endte tned M W
Sporggntaalet2
» De drehte Neget«en?«
Jntet Soar -· kun en bister lenlen . · « »
Kapteinen, der nted dnb Andagt havde last Mule
dkt Kapitel as spkskeMoskbpg, m- et Liebtit stzllss IF
trrdødig Bogen samtnen og saade med kiendelin celotl
heb: F «
»An i an si» winke F« vitde have W l
megen lllejlighed nied dem.« « «
Dervaa klyngede han den dddsdomte ov M Clokhsm
ken saft« dlen ftaaende en halv Tinte nied Ulnet tsRM
overgav saa l'iget til Retten. »N,
Lidt senkre, da hatt flad on betragtede den UN» «
Skikkelfe, kam der en vis Toivl bans atublendtxd
Samoittigheden lod ikke til at otere fuldt tiltredsts m
han hande ajort, dg han saqde ined et Inkr· » »
»Du bavde maner været bedre, dtn W Mo
dam; men jeg gjorde, boad ieg sandt riqtmt-«
. »
To Historien naaede Califmsniu (dct ""·" l vix-g
gamle Dage«), bleo der talt en bel Oel om der-« ibid-«
i ringesie Munde fkudede Kaptejnens PVVUl«""«"
tvært inmd for-gebt . W
Samen-via bavde den Nanq en Befolhtl·"s’s-, Hm
dede Retsærdigheben paa en Munde-, der var II!"·":«; «
som ligefrem oq simpel, og man satte netvp Wsp tw
uudrebe et sliat Essempel paa, at den faMW M
maade ogsaa blev anvendt endet Siehs
W