S tJ e r ne n.
T Iscsbcooik Dsedaftkor
Au Wind-l J-! ::!n!..:«.k- stumm Tod«-n
UML Uhr ssssounidpusst I. v ewikssnssz
»Oktave«-« komm-tos- Urstoff-.
Pkkuxk.11!ssndn:s!. Uscmkv Inn-IS- hw
Rote. samt Use-:- islm : chnmu knu
FOI zu nqe der Imdes : Tpss krcpc Lan UT
gwmn Ikte vaste ausvathq.
sss"l’.lkjlchJNs·’ AUIHXTBK
»Zue«1m"Lande-Wes hois efnnmvme
Decken du vom vors Ilqknm n bemmmup
dem at modmgk oq komm rot Dido-me
sinnst-um«
LI. EI. ssbnsxemkn Eisen-out Neh.
;!c. Fr. Ida-um« sich-n Kupido Iowa
Uhr JotmsosL Mka Hebt
N· Uhu-lernen Namen Kansas.
H. H. Unumbnq. Vampcom Wehk.
L. si. »Komm Leskszclo Tane lEo» Wis.
PflEanUon MAX Tuns tkbrncnnc Woo.
Gut Runda-tu Tarsen Psncastektsa Ekel-.
AM. Isagec Mwn Hoko
s. L. s.I4’. öpmtgbnq. Wem .’-0, A. T. G
S. fr. »Faulb» Tumm. Kan
Zeus sausen Umk» 27 Kot-. G Mache
St» »Im-Ihm Hebt.
Mks. Agnus Rom-. Pomnciteunvc Tit-co.
Kannen «o.. Ist-hu
I— P· Ich-Und HM lis. Ave« Douai-l
Muij Iowa.
Iktsvennmke euer nmnqlenve Wörmnlatet
has vrd Agentekne nackt Venocndelse detom
set rude
Hk. U. M. PERSON-In ssr »Hm-Mc
Ägem sur ·-stj(srmsu", iog sum sun
Csn Idesssizsnxligtsl til at Inntllagisug
IVZUEW ful· Abtsnntsmvntslopngtn
Post-I Elohmmxk [J«Ig·
Konnt-link Bettnntinch
J Jceglettnggttedic i Betltn hettiek
siegen Bekomm-set t Tintetsning as Por
tugal. Tet et ttte den Mantis-Ue link-its
sky, tnen denn-ob Mitlightden iot en Po
litisi Neootntton i PottugaL sont vctkket
bange ästelin i tongeiige Binstetu J
Tyfklnnd hat- tnctn netnlig pna Midian
at Optettetien ai en zttepubttt t Portu
gal oilde bin-e en stot- Stutteiotpgetie
for Ftnntttg, da Portugal tonnentlig t
fna —old vitde btioc en ttoinn auietet
If Ftanttig. Den itanite Regteting
hat i den fettete Tid tagt et tetnmeligt
stnt Sindelng tnod Portugal for Tagen,
og det i en iaadan Grad, at den engelsse
Regieking hat fundet sig beisjet til at
give Frankrig en tille Advatfel iniod at
vptnttntte Portugisetne i detes tepnbli
kcnste Titbsietighedek. Jovkigt saa oift
Franfttnckndene gjetne, nt det tegjerende
songths i Portugal, sotn io et en
ern at detes eget forhadte Bomben
Stomtne, drei-et ita Treuen, og denne
Ist-Ue et dienen dobbei statt, sioen man
pgtmgede at Gteven as Paris var s: ev
delogtig i BontungetsKomplottet; Gre
vtns Dotter et netnlig Dronning t Pot
tacht.
Jmipletttd nistet Monatsistetne i
Tystland ftg med, atSpanien itke »Lie
blik oiide toale et tepnblitanik Ster i
Portugal. da et iaadant i hoj Grad vit
de von istetkuende for Vukigheden as
bets egne Inonattiste Institutionen Et
fsc fettigt Effempet pon natthotd tun
se ikke undgaa at smitte det fpasfke Foik
steh den fatntne Galsialx Fta andre
Hoch antydet umn, at et Jndgreb im
fpunst Side vitde ftetnitynde ftatikand
blondinn til Fordei tot Repudliktinis
sten i Vortuncsi. Der et kort sagt in
gen Ende Inn de Zpektttxttioney fotn
Situationen ais-den oq i venne Fort-in
delfe vil sonnne mindes« at anstndet
for Reigen melletn Tystland og Frank
tig netop var den onna-renne Stilltng
pent den ipantte Hatvr.
Farttteten sont politifk Faktor.
Fotholdcne her til Lands stille ftoke
politiske Kinn til pknrmeketk Bot States
foktn et en Repttdlit; det betyder, endet
er ett Regieking oed Lon, iotn udgaat og
due sin lldipung i den offenlige Ori
ttion. Tentetiit bnoet Folcets Limbe
vistting og Vilie i Tag Lov i Morgen.
Stkstninen er uldtig tenete end i sit Uh
fpting, og Lovette er itke bedke ettd den
sltnene Flfrlighed Politisie Mcningek
famle stg i Paitiet, og Partiernes Hand
littgek bltve ganskc nntnrligt Meisterin
getts Handlinger. Men der ek tnange
Bemggtunde, som dringeFolk til at floc
kes i Pot«tiet; nogle driveg af Edle po
litiste Prinsipck, nogle of Litsten til
Magt og Jndflydelse, andre af Fordoms
me og attec andre as det kene blinde Jn
stinkt nden nogetfonthelst Begkeb otn
hvad det egenltg et de laane sin Hoand
sg Stemtne tit. J vote Tider hat de
sidstnavnte Klasser faaet en fnklig Oper
Ieegt, og det natuklige Aftom heka ee
bleven Humbug, Tyveti, Uretfcerdighed
es Jorgribelie pqa vore Institutionen
Det set mesten nd til, at Timen er mer
pe Afgjsrelfen If det Spsrgstnaah hvem
sk-- s« i benemnke Icmmiensknwtkek og
Hin-« e . Unsinn-«- rsg Konnt-cost euer
anietltqnit Ind.
Icuop her Indus-sie- Äanneun en sen
he: entrann Ich-km viqnq Stellt-eg.
HJn »Wenn den nie-esse, fom boeeken
n nur-its tm säln usiel saftig —- fesm
den-ihn er Ums-e Instituten as Maqk og
Henedknune pack ksn ene Stde ej deUet
nksmcsende Brot paa den onden Fede. J
ten senkte Tit- et fee k.1stekiscdiook Po
huk et Inandnmke vq umnelsgt Meinem,
iosn tkke konktollcug of kfkotnnsk ellet
Duell-gnug men Jf egentsctllige ikstetr.
Fette Element bar imaet en saadan
Mugt og Heide, at von Folkeftgte i ftok
Gud lutes denn)
Der nnde eine pas hsje Tid for den
note Meueknklasse —- Fmrtnetne —- at
ppniue en »musng Vieoeften for poli
nfk Lyttksomhed Amerikaan Politik her
netop for Tjden hamsd Trang for en god
Itlscetning of god gammel Akklighed.
Mon tet ikke et pas Tiden at fordre at
note politiske zordindelsee sial passe ef
Iek Llftltgded, Pensions-me og Einem
gern-L- Undgaa enhvek Politikee og
Pum, der ikke can naa Wespe for disse
nende Egemknden
Tek et at Nsnnd til at form-Ide, at
Fienmten gzenunet i dens Skjsd Moor
ligcs Okanpe for Veranler af vo( elskede
:Ikkpubltk. Tet et sumneene og Arbei
de1ne, ok; den-) Esnner og Tone, som
m man vente den keeftigeslstte ogHjeklp
sta, sont Prinsiperne for borgerlig og
poltttsk smbev on komme til at behsor.
Her er alisoa en vigtig og qnsvnklig
Suutng, som Farmeren maa fylde, og
jo for Io heller dessom den elletg syldes
vel og ausg. Han vil derhvg sinde at
stigefom I hung egen Virkfomhed er en
H ferngtdatgjstetfe af de intellektuelle
Kmfter her notwendig. Han man nsie
ftudere Stellungen og freue sig ind i See
s getnes Gang, hvis han stql vente at Mc
lde stadig opdukkende vanstelige Opgavee
paa heldig og fyldestgjstende Monde.
; Han man udvikte Bidden af sin Tonkr
gang og viere en nsje Jaguager af Begi
k venhedernes Gang og studeke Politik.
H Ropimlens Magt hat nnqet en onn
I vittig Heide. Alle stote Kraftee og Be
xvagelsee jenes at gas i Neuling of videte
! Beicstelse af Kapitalens Mage. En
, hver Fokdking, ethvekt Hutny viere det
sea Jndividet ellet ska Landet, man of
- fes for at Kapitalen tun bestyttes og
forderliges. Denne Tendens tokker Ne
pnblikken i felve Grundvolden.
Men den fande Patkiot vil sige: vae
ledes kqn man nyde Knpitalen dois Lan
Idet gaae til Grunde, og hoad gapnek
Pengene dersom den bokgetlige Frihed
gaar i Hunderte?
En Advatfkl til Jndvandtete.
l
I
I Tet et en beklogelig Kjendsgjekning,
IIII et Itsrre Antal Jndvandrete, sont al
deg hat tIl Oensigt at oende tilbqge tIl
dekes Fædkeland, Inen lade dekes Frem
ItIdshjenI for sig selv og deres Born her
I ovke og I Birkeligheden et gode Bot-gere,
IallIgevel fokfpnnne at tage de hsjsinsvem
IdIge Sltidt for Erhoervelfen aI Iulde
I Botgerkettighedet her I Landen Med
E andre Ord: de fotssmtne at udtage sine
I Borgekpapike og Iaaledes pag statsrets
. lIgVIg tIlkjendegIve sin Hensigt Ikke lan
I get at vIlle tjene sit Fædtelands Regie
. IIIIg.
At de detved bersves Retten tIl at del
tage I Statens ellek Nationeno Stykelse
I og I krokvnltningen af de kontmunale
IAIIlIggendek, hoc de blot sig felv at tolle
I for. Men dette et det mindste Onde,
l IoIn denne LIgegyldIghed webt-ten Men
I en stor llket begaa faadanne Pe· Ionek
I Iuod sine mandlige Efterkommete, det
I todte i det gctnle Land I deresz Selfkab
stonnne tIl Amerika Iotn zreInnIefsdtr.
I ThI IonI beljendt thoek IteInIIIeIsdte
IBprn nden videte I Loven ansete for ful
Ide Vorgeke nanr Fadens- ved den TId,
ISIIIIIen IIaar MyIIquhedssAIderen, al
Ilerede hat udtoget sine BorgetpapItet.
II Inodfat Feld er der Intet aIIdet for dem
Hat gjske end selv at udtage Borgekpapi
Ieek Endogsaa detIe var Io let Ika gjort
Idkksom Ikke Fadeken Italrige Tilfælde
Ilod IInUEInIIet opvolse I den tolIge Tko
Iat de allerede er lovlige Bergen, og
naar hnn endelIg opdagek IIn Fejltagelse,
undlader han fdtn oftest at giske IIne
- Born bekjendt detIIIed enten qf Undseelte
. ved Ist tilstaa IIII egen Uvidenhed eller
I ogfaq Ubekjendtfkab til Sage-IS store
I " kigtighed JInIdleItid gaak Sonnekne
I i den gode Tro, at de hat Medbokgetket,
I og de gest og udsvet sine Pligtek fom
EBorgete I saavel Statens sont Kommu
Inens Tjeneste.
Hvot ftort et INme der her lan til
deleg en Mand, og Ilke blot hatn selts,
I tuen ogIaII Tilhængete III sont-ne politIIke
« Parti, soIn han tIlhskek, sinder man,
Inaat tnqn betragtet, hvad der iden jene
te TId er stet IIIed Bon I Nebraska, no
get, der hat satt stot Qpsigt over det
hele Lind. Sont tolvaarig Dreng an
tom denne Mond ber til Bandet ior out
nent et tulol Aatbundteke I«iden, og Fa
milien driatte via t Listen Faderen nd
tog toll eiter Links-unten fine tsrste Pa
nier, Inn-. U:;k-:od, ji«-n del stilles, stier
fkaiie stg fme sigfte Banner Tcn mige
Bund-, da has-. tuned-e Mondtghedsznldei
ren, beklagtede natutligoics sm Rades og
iolgeltg ogscsa fig islo iom Botger ei
Bandet sont ung Mund begao hatt tig
til Nebraska, der den Gang var et Ter
utotcunt, og mdehnote ira Tid til enden
flcre dettoede oiietklige Stillinger, og
bleo indogiaa sidste November oelgt til
Gut-ernst i Stute-i, den ferste Temp
trot, focn htdtil hat-de opnaaet denne
lldmærtelse Hans politiste Modstande
re irecnkom imidlettid med den Paaftond,
at hong Felder oldrig hat-de udtaget sine
sidste Papireiz hoorior Boyd itke lovligt
tunde betragteg iorn Borger. Sagen
hat oatet til Behandling for Stotens
hpjeste Tomstol, der nu hat feeldet den
Kxendelse, ot Boyd ikte var valgbot til
GunernenEmdedet eller til noget endet
Einbede, og ot han ej heller var valgbar
ved Guvernervalget i November, da der
hertor iordtes, at han lnindst i to Aar
nmatte have verret Borqer of de For.
Steuer, noget, sorn itke var Tiliceldet.
Lg dette er sket med enMand, fotn i god
Tro i mere end tredive Aar hat tient sin
Stot og i den Tid hat bekladt en Mang
de iorskjellige Tillidgposterk Nu ser han
fig pludfelig her-ver alt, og dette havde
itte ftet hoig hang Hader haode gjort sin
Pligt og i rette Tid udtaget sine Bor
gerpapirer. Otn hatt har Undladt dette
of lloidenhed eller Ligegyldigheb, ital
oi lade forblive usagtz nien et Fattum
bliver det desuagtet, at han tilfoiede sin
« Son stor llret og Stude.
» For alle, sont med eu Slagg Mond-a
lens betragte Naturaliseringen, bar dette
fElsempel tjene sont Adoarsel. De vide
.ikke huilke Talenter der slumrer i deres
sznners Bryst, eller til hvilke Æres
lstillinger, de i Fremtiden kunne blioe
Ytaldedr. Foraldrenes Ligegyldighed og
IEfterladenhed i Dog tan efter Aar, ja
Tester deres Tod« ioraarsage deres Eiter
i tomtnere ftor Stabe og foroandle politi
i ste Seite til Niederlag.
i (Efter »Jll. Staats Zn9.«)
s- s
I
Vi hidfcette ovenstooende, ikke fordi vi
dele det tyfke quds Sytnpqthi med
Boyd, men fordi oi mener at hans Til
falde kan tjene andre til en god AdporfeL
Thi det kunde io en Gang hande at en
olrtelig god Mond og en som Folket ikke
uden Sorg san fjernet fra Entbedet un
der lignende Omsteendigheded blev
valgt. Dersor, hov dit Borgerftab i Or
den.
Jndianeren paa Udstillingen.
Et Blad iAmerikas Historie.
Jiidianeren og hanc betydningsfulde
Historie still ogfaa fremstillec pag Ver
dengudstillingen i Chicago. Den histo
riske Sandhed fordrer det, og Pest-net
ien hat da ogsqa stjeenket denne Tanke
fm Velvilje. Denne Gren as den store
Udstilling bliver representeret i to Ho
vedafdelinger: den ene bliver et Billede
paa, hvorledes vi siviliserede der-de med
Skydevaaben og Landtyveri, og den an
den vil give nogle Prsver paa, hol-kle
deg ei sioiliserede den Slump ai dem,
som vi ikke myrdedr.
Her er nogle af de rare Ting iden
fIrIte Afdeling: Der vil blioe forevist
den Kobberkjedel, med hoilken Kapter
Argall kjpbte en indiaan Formder til at.
overleoere ham Pocahontag, en India
nerhovdings Edle Dotter, der havde be
vitt de engelike Setlere megen Godhed
og frelst flere of deres Liv. Et Billede
af den Stark, som bortfsrte hetide til
Jamegtoivm vil dlive opftillet ved Siden
ai heudes Fader — Potvhatan —- John
Ziniih og flere af de ferne Pioneerer i
Virginia. Man vil se, hoorledeg de
hvide opfnappede Landet og delte det ind
byrd.g, og hvorledes Jndianerne, da de
inltne og sorfvarslose sorspgte at gjen
vinde nogle of deres frastjaalne Rettig
.l)eder blev gjort lort Proceg med. Et
; Tablau vil vife hvorledes Hondingen Sa
moiet modtog Pilgrimene med aabne
lArme; Squaiito, der blev ftjaalen of eii
engelfk Kaptejn, gierigjcelder ondt med
Lgodt, idet han efter sinTildagekomft leerer
Lde fremniede at plante Massen. Side
om Side hermed staat Kapiejn Miles
Standish og uddeler sine historifle Or
dre til de hvide at de stal fnigniyrde de
Jndianere, som han mistcenker for Op
«rorgplaner. Ei passende Sideftykle til
tdisfe Billedet vilde væke et Panorama,
sder oiiek hvorledes de sieiliserede hvide
I iordreo Preesten Roger Willianis, sordi
shaii gjorde Fordring pas Neugieriger
idet-. Som Historie-n seiiere viier tog
iJndianeme sig dette Essempel til Jud
tægt, idet de undertiden oversendte til
det lykkelige Jægerland saadanne holde,
hvis Religionsbegreber var forstjellige
fra del-es.
i
s
l
l
i
.
Inn bäte-er der et andet Bkuede, som
fretnfttilet Just-jedes de tukfe Vollendete
fund de ftolketg Jndmnere i Bund- og
Nknnd for at faa et Fcrittste i No Jlnt
stetdatn Indmneekotndek og Gern dann
det fnx von Bann-L et pagsende tstienr
pel, fom Indinnerne fenere t ngt Maul
denn-rede sig as i deretz thge tmod de
holde. Entget of Jndmncrsangeh sont
speciz nt Bakdadoserne fom Fang-Ir,
bin-er ogiaa sttUet tti ane, samt weise
stimmte Kneb, hvoroed de hvtde gxdrde
ftg Indtanckne nndekkantge ded List, Ty
uen, Sand-ri, nqttig Ovettumpttng
sog btutal Behandling of de rede eftek de
, havde ovetgivet sig. Eiter at have nydt
diese Fremsnllinger vil vor europæisie
chctst være fnldt forderedt paa at indta
ge den anden Hovedafdeling af den ame
sktfanske Jndmnerudfttlltng.
F Jndtanerilagtens strgetige Nester
fretnfttlleg her under Fotaebejdetse as
;Nuttdens yppetlige Kultursamsund. En
«Refero.1tion er naturligvis afftukken.
YDen er befotket nted siidne, plattede
Kvinder og Bot-n og dovne, fordkukne, »
Iondsindede og truende Mand. Tit lidt
jAfoekgling paa det noget ensfounige
EBilledg sont dette fretnbuder, bltoek derj
Ihift og her hensnt en velspækket Indien-»
kneragent, hois Korruption lyfer gieri
3nem hans fedeLjne; hans forfatskedej
Regnfkaber ligger tilSkue i Judianekde-Z
«paktementet5 Kontor, de for Jndianerne
bestemte Klædek og Proviant er fotgt ved
»Grænsebyetne til Spekulanter og Pen
gene gaaet i de bedrageksie Jndianerm
jigentees Lommer. Den beundrende Eu-;
Etopceer set hvoeledes vi hat sat den stel- ;
ste og sivitiferede Nest af Judicmerne i
FEtand til at erholde al den daarlige
HONka «som de kan st.ylle i sig, ofg atj
itcette ttg t Besiddelse at allev de Rtfter,’
; socn deres fatnmentiggede Sktllinger kan
ijsbr. Der vil blive anlagt en Grause-I
Fby med travle hvide Setlere paa de ern-:
Fliggende Marter og vitksomme Ort-Imp
idee og legende Born i Hymn. Blut-se
Flig lyder det mdsomme Ktigshyl, og de
Jrsde Vordem-, sotn man antog fulds
komne lykkelige paa deres Resewation
»blqndt Snavs, Hunger, Tom og Whi
Jfky, kasiek sig over den fredelige Lands-by
med dens uskyldige Befolkning i morde-·
kisk Hensigt. Scenen fokandrer sig. Te
oveklegne hvides pmgtige Tropper —
dem, dek hat sivilifeket Jndianerne —
optmde paa Skuepladsen og nedtkyde de
stidne dehuder for Fode indtil der ikke
sindes en Mand, Kvinde eller Born til
dage.
Saaledeå vil Jndianerudsiillingen tage
sig ud, detsom den stal fvare tilHistoriens
Birkelighed.
J det frte Umeritm
J Pittsburgh, en af de mesi favorise
rede Byer i Amerika, var forleden en
Jtdebrand, ved hvilken fiere Pakhuse vg
Magasiner Idelagdes. Et Blad formel
ler, at den i sig selo nhyggelige Begiven
hed dlev endnn hastigere derved, at en
Mangde Mand, Kvinder o«g Born lein
de sig vkn Rainerne og kned Handerne ro
dede i disfe for at faa fat i en Stinke
eller et andet Stykke Sul, fotn maaste
var gjennernsivet af Band eller oversmnrt
med Sod, men desnagtet var Fide. Bla
det siger:
»Med megen Fare for, at de rystende
Mure sinlde ftyrte ned og dreebe dem,
faa nran gamle rynkede Kvinder, fnav
sede Born og Mcend hvis Ansigter bare
Vidne orn Kummer og Nod, rode ocn i
Rainerne og kafte de varme Stene og
den hede Aste tilside for at faa opsagt ets
Stykke Flæsk, en Kande Fedt eller Ug
nende Gjenstande. Der var flere hun
drede Mennester bestjaftiget paa denneI
Maade, og mange Steder korn de op at -
staas, naar en havde fundet et scerlig!
godt Stykke Sul, som de andre kunde !
have Lyst til at bemagtige sig. Brand-;
folkene drev dem tilsidst dort, ved at sen-T
de en Strnale ind imelletn dem, men das
havde de allerede stjaalet for flere hun-;
drede Dollarg.«
Dette giver es en strcetkelig Bewi
velse af de Forhold, hvornnder Folk le
ver i de af MeKiIIley-Love11 mest beste-t
tede Tinrikter as Landen Under de ro
stende Vagge og medens Brandfolkene
endnn oare ved at flutke Jlden, flaas
Mand, Kvinder og Born for at kotntnei
Besiddelie af noget, hvvrrned de tnnne
stille deres Sult· De havde ingen Ret
iti1 at satte sig i Besiddelfe af de Artik
ller, for hvis Styld de vooede Lin og
; Lennnet, og Barerne var-e nceppe heller
: bleone bedre ved Helden, tnen Hungeren
jtager det ikte san noje nted Bretter-heben
.eller Ined Boden, og disse fergeligt stil
;lede Mennester saa noget for Haanden,
zhvornted de kunde fylde deres tomtne
J Mauer.
J andre Binde for fannne Tag kan vi
;bl. a. lcese Beretninger otn Efternnd
loagsselikaber i de sine Familjet i New
l York, hvor Beuktningen for hverGjæft
har kostet 8260, hvor enkelte af Deiner
lne bat Diamanter og Smytker, hois
Vckxdc man bekegneg efter Durchreise-Tu
sinder, og hook der var Mand til Stehe,
hotg Bankanoigninger paa indtil LIU mit
lioner Toller man kunde fao honotetet
( nnndre end en Time.
Tkt er tkke mutig-It ved Lov at de
gmnfe Stsrtrisen ai en Monds Vg
dom eller fukkessuide meang of hang
erksomhcd, men von Opdragetfesvæs
sen nma tmnge nl en Reform, et ellek
ander Sied, faalctnge Mand kunne ped
blcoe at eure see-n i dereg oilde Jagt ef
Iek den almagtige Tollen-, indtil de hat
ethoeroet dem i Millionois, nagtet de
ved, at denne deres Birksomhed blivet
Sttnd i, at tusindek af Mennefkek sultet
og lider Not-. Thi bis-se millioner as
Tolle-IS, fom man tjener oed at bringe
Prifeme paa Kom, Kde og Fletfk neb
ad, indtil man hat kjobt alt hvsd Fak
merne ejer, og derefter ladet Prisekne
stige; disfe Million-k, som man abver
vek ved at trykke Arbejdslsnnen net-, san
Kapitalen tager de site Femtepqrte af
Akbejdets Verdi, — disfe Millioner er
tagne fra Fotket og er Skyld i al den
Forannelse, Nod og Elendighed, der her
stek mange Stedes her i det frie Amerika.
(«Ugebl.«)
Gode og derartige Aar-.
Tige siden Josefsz thold i Ægyvten
lJar derte Thema stnaet pan Tags-orde
nen for den daglig Zannale blandt
?lqer·d1)rfere, Korrgnolere og Hatrdels32
unend, og dog er Eninet ikte pan langt
inrr udtotnt eller Interessen tjolnet.
En Zannnenltgning cnellen de to fid
ste Alar oil f. Ets. utvivlsomt itle blioe
liest med Ltgegyldigljed at· vore agerdyrs
kende Ver-fere, naonlig oin vi farntidig an
stille nogle sainfundgokononnske Betragt
ninger over, lworledeg det gnnr til, at et
Aar af en tan betegnes sont godt og af
en anden sont daarligt.
J Aaret 1890 aoledes der i de For-.
Stater tun fyo Tiendedele saa tneget
Majs sont Aaret i Forvejen, og Heerde
afgroden var nceppe fein Sjettedcle af
forrige Ante-, og dog havde de Farntere,
der aolede disse Afgroder, ingen Grund
til at klage; thi de mindre Afgroder af
Hvede og Majs i 1890 var paa Grund
af de hpjere Priier over 8150,000 mere
værd end de starre Aaret for.
For dem var 1890 altsaa et godt Aar,
medens det naturligvis man betegnes
sont daarligt for alle, der intet eller nee
sten intet avlede. At den mindre Af
grsde i 1890 havde en starre Værdi end
den storre i 1889 er et interessant Ets
empel paa, at naar Produktionen er
storre end Eftekfporgelsen, gaar Prisen
nedad, tnedens den gaar op naar det
modsatte er Tilfaldet. Det sterre Be
lpb, Farmerne sit for deres Produkter i
1890, var ikke alene tiltrods for den
mindreProdultion, men netop par-Grund
of den.
Majsnolen i 1889 var sisrre end no
get af de foregaaende ni Aar, netnlig
over 2100 mill. Bush., men Prisen vor
paa Grund deraf mindre, eller tun 28
Cents pr. Bush. Derimod vor Meis
aolen 1890 kun omtrent 1500 millioner
Bush., hvilket var mindre end noget af
de foregnnende ni Aar, og det tiltrods
for de tnange nye Arealet, der var op
tagne til Dyrkning. Derfor steg ogsaa
Prisen pag Majs til en Hsjde af lidt
over 50 Cts. pr. Bufh., den hsjeste iden
sidste Decedr. Det tunde neesten se ud,
socn ocn et dnarligt Aar (naar Avlingen
var litle paaGrund af Terke vie-) iBir
keligheden skulde mere et godt Aar, men
Maleriet hat en Brangside, og den bsr
ogsaa fes.
Den forkladte Velsignelse kotn tun til
de Agerdyrkere, der var san heldige at
avle godt og haode mere end tilstrcekkeligt
Korn at sælge til at godtgjsre dem for
Formindstelsen af deres Produktion.
Menge tusinde haode intet at seelge og
mange tusinde maatte kjobe Korn eller
feelge deres Kreatnrer, hvorved de git
Glip af den Fordel, de havde html-et at
faa ved at fede Kreaturerne. Ydermere
tryktedes Priserne paa Fedekvag ned ved
atzarmerne nodtes til at sende millioner
af halvfede Svin og Kreaturer tll Mar
kedet, fordi de ikke havde Rand til at
tiobe Korn til at fede dein med, hviltet
itke alene foraarsagede Tab for dem, der
intet avlede, nien ogsaa for dem, der av
lede godt, da de laoe Prifer ogsaa gialdt
dein.
Forholdet stiller sig altsaa i Birkelig
heden fauledes, at skjont en mindre Af
grode undertiden tun faa en hoiere Vier
di end den storre Ilvltng, er det ikle til
Fordel for en Former at dyrke et mindre
Areel; thi felv otn Prisen er lav, vilhan
dog faa niere for luto Bule end for
sue-, og avles der lidt pr. Aere ogPrisen
er hoj, oil det viere fordelogtigt at avle
noget pan saa niange Lleres sont muligt
Tet er nernlig ikte den lille Produktion
paa en Landmands egen Ejendotn, der
igavnet hont, tnen detimod Mismttst pas
i andre Folks Forme.
l J et Aar, da Avtingen er lille, er der
mange flere som roher end sind-k;
der er tun vet fotholdsvis Weis-Z
Rai-urte, der hat betydelige Konkqu
at sælge, fom hoc nogeu Joch-L s«
andre-, Forbrugere, Handlende gis s-.
Tab. Hekuba-ich Dmnpskibeoqusx
Tiangpomnidter faak mindre »M;
og for Flermllet visek et saadam Anp
at vare daatligt. Kotnhsndlekc pg FW
mere bidrage ofte betydeligt til at foim
de fordcetvelige Virkninget as tide Prä
duktion ved at gjemme Korn, for atdsp
ve Prisekne saa hsjt op sum muligk«
tmkke Penge ud af Arbejdeke pg W;
Brpdspisereg Lamme-. Nu fok TM
liggek omtrent Fierbedelen as sidstkxm
lille Hvede- og Majsafgksde pag W
ntndt omkriug i Landet, og denkng
der 1 den bestemte Hensigt at gjskeEf;
tetfpsrgglen stecke og drive Pkifetneqp«
Hoad enten der avles merk ellet mindck
hoad enten Aaret er godt ellek dsarlkgk:
saa er en Ting imidlertid sikkekt, sm
btuget bliver stadig stotte, der fpiskg
mere Hvede og ædes Intre Maisz this
folkninqen soc-ges, og hvert Mermer
foktærer gjennetnsnitlig fem Bushelg
Hoede om Aaret. Kreatur-holder tim
gcr, zorbruget as Kde tiltaget, og Fu
bruget af Korn til Fedning stiger i W
me Grad· Af den lille Afgrpde i Isgiz
forbtugtes og forbruges der meteidk
zor. Etater end as den store Avlingil3; T
ret forud, og dette er den tkedje Fami» «
som bidrager til at drive Kornpkjiemc
op. Te nuvætende hpje Priser kanimidk
lertid ikke betragtes sometOnde, form
oidt de bemles for Korn, der udfmsas
Lande« for alle, som er i Besiddelie ei
Korn nu for Tiden, er de ogsua noksas
heilige; men enhver der flul Liebe, lidet
dem ikke og hat ikke heller nagen Grund
vertil, da de ikke i nogen Henseenden
et Tegn paa Landets Beistand eller gvde
Tiber-.
l
Tit Landsmeend i Ryftedegtteu
Jeg er bleven oplyft otn, at jeg i »du
danfke Kirkefacttfuiids« Kirkeblad No. -
d. A. faar Skudsmaaletx »N appe e:
Kristi Efterfolger !«
Tenne Dom forskmkker nu ilke mig«
og allerntindft naar den kommer stach
Kant og paa den Maade, den kommu
nien det var jo muligt, at der kunde vare
enlelte iblandt Eder, sont jeg nu inn:
haaber at komme til at fardes iblantt
der kunde blive lidt beteenkelige ved den«
og til Eder vil jeg have Lov til at rig
følgende: J vil jo nu snart faa Leids
hed til at se og here mig läg laremiz
perfonligt at kjende, san kunde J jo lade
Skudeaalet i Kittel-ladet staa henltl
lange! Jeg hak ikke det mindste into
at fes gvdt efter i Sommene, Sgsas W
det kirkeltge og mit Forhold til Bibeltc
angaar; jeg stal not, naak jeg kommst
derud, komme frem i Lyfet, saa J lanlt
mig. Og naar J san faar fetoghltl
mig, da haabek jeg, at J stal faa del
Jndtryk, at det er min ietlige Mening,
at jeg gjerne oilde viere en Ktifti Eilet
splget, fokdi jeg trot, at luni hol-s
Navn, kun som Medletnmek af hM
Kitte, tun under hans Aands Banner
can oi faa Lykke til at leve vokt Meinu
skeliv godt baade i Tid og Evighed.
Men naar J hat set og hatt Mlgi da
et det ntuligt, atJ vil sinde, at M
Henshn til Dogmatik, til linker-histori
ste og kritiske Spstgsinaal angaaendt
Vibelen og til tnange andre Ting, M
hat jeg et helt andetSyn end minSludH
maalsslriver i Kirkebladet, men ij V«
ogfaa haabe, at det fkal lhkkes mlS f«
vise. at mit Syn paa disse Ting W«
saa godt kan forfvares overfor artige
alvorlige, oplyste og tænkende Mennesler
sotn hang·
Og da det stetlig er inine Artilleu
vott Blad ,,-T-anneoirke« sidfteACkW
gaaende Vibel-Kritiken, at Skkiverent
Kittel-ladet grundet sit Skndsmaal M
da kan jeg med det sannne sige, Cl TM
jeg efter fatttg Lejlighed og ringe EIYM
hat pravet at satte mig ind i vor-e U
ges historiske og kritier Bibelunderl0ng
ser, da er det ikleatfor jeg i dette tunli
finde en Grund til at sniide Bibelcll As
Side soin en ganitnel npaalidelig V
ubrugelig Bog, jeg hat« aldrill W«
saadan, da det er tun llvideilbsd, US ETZ
Loed ille hvad, sont kan beskylde MS 797
sligt, nei, naar jeg lceser litemrxhllw
sie og lritiske Sktiftek atigciacnchVM
len, da er det nied den Tatike, Cl les M
oed kan dygtiggjoteg til at brugs Vlbs
len tigtig til GnvnT beuge den pasij
sand, fund, cedtuclig Muade, lnuslc tslj
saadan at den kan faa al den OWNER-·
for vore Tages Menneiker svm Ve« «
tjener. Lg det et ntin falls LV"«M«:..»
ning, at naae den blot bnthss W «
fand Monde, saa vil Bibelen l!kl«"mä»"».s
i vor-e Tage sont i fertige Tidsk Blinke
mngtigt dybt Jndtknk paa os, blas »v
uinnligt tnere kan, naar den PIPWEIZ (
i den tnegetaltnindelige Typpkm akus
ftorifke, ugtundede og UhlkmleI .
siandr. Henned en venlts Hmm «
Eder alle.
Ebers .C.Skkqssvskpo;:«
lhland, den 16. Mal- H
