Den fortc Dame.
thun-tu m
M. F-. Yoktttth
»Hu-»t« n« sit .:i : .s r« F -:; ·- t» t -..t LIckalttn
iAtttt Et« . Its set-te Lttt t ftt stu-. .t·8tttt späte
ftg ltbt t. Jst-J : :t:«tttt t»t ttit ttsxiktt tatst Musik«-. tut-n lttttt
Itptttsdt W tut t xtt n.: Linn-, .’i:t:s Hut-tot tkttttttotrs tmt
sont ttlttk t.«tit t text st«: st; 1;. tu Linn tutt tsmt tttt
Ecklltttnbt!it-k«-t.t.ttte ---t Ists-»st- e: Ich-Mk Erst fluttslkl ont
Dom-del
Tit ettt -: I« txt» k«tI--t-t ,?.ss:tt..«t-.sttet., ozt tPtttkttt het
skede ttt ttitthntttktt Re.
Tit h- tn Hktktctttt bot-IN tttd t LHttdttottettUeeth nttt ket
san fttut txsnt t ttt Kuh-, ott det ctttt ttuget uttttttg hosttdrltgt
idettne Jstttttttstsixi dttbe Ittttcsltt·t«· ttttn IRS dtets atbtttdt ut en
Futle Uns-tut tun tl Fausts sinnt-Hut
T« stttetst Ntt tktts taugt-, Im en Lust ntmede st- to Ta
ntero Ltttiz tut ottt .Htsttttttgtst.ks .tt .t..t»ntt H en Btntttsttthtls
lett, iottt totn tun-nett
Tet nat Amt-b Hotttst sent t thttett tscttdtc htettt im
et Vttddetols, tctt ltdt ttstt«t Zttststtttttq» kund sent-te Ntdex
kttægtetk ttstn tttts tttttt Wagners-L tttttttttkn
Hatt hinkt ItstItttktt itzt, txt t:tt kzntte httn CSHettOeIen
glkllltkltt Nu lltslHlttt It! ttf Denk-H Hatt ltttttdc ltl est vttJ
Gtttd tytttt jtstttettte ttt Unt, ttletnt tttte Rtttbtndelsetz sitt su
gk sendet tut Itn thrtd All-txt txtttsTN tut-met ued Pappeln
bet, ott listtt hanc-i Dttttktst lttzttttz tslt.ttitp.tzttte, tut lnttt folte
sig ttu bebten-itzt tttttttsket tstd Notettttsn t den ftttkc Ast-gn
luft.
Hatt ttttk sitt-unt ptttt (5tgttte:t, og too Bttkket futeoe fttt
otttkt«tttg. stott- tnttztttztc Ltcttncner at gtttttle Blodboge tnatttte
funtte koste en fsott Zktlltttzt, eig hittt beslttttcbe at lttde
dem ipttngts fest Este-n, ftta ttstttt hatt uttt bleoett Horte patt
Catt«t5bttmse. Hans sendet-) Zustand var ydetft betattkeltg;
hatt haotse tttltsnttsttdtg ttttitetJJcktktet, og httttg holt-e Httttctd var
letuttttet. skkct et maktttk Standpunkt tmt hatt faa godt sont
bit-. J det hatt mutte, at drt ntaaske tkkc kuttde vate lange
web den gatttle, fctldt Alftedo Bitt ptttt ctt Sktkkctsc, ver fad
ved Stdett af Alle-en patt en Lea-stob. Tet var en Ptgestil
Ieise — httt ttttge Ptge, sont hatt havde pttogivet til Hungers
boden.
Ja, Minuten betyste heut-es Attsigt, fottt var vettdt intod
htm. Brot« dct vat« blegt og tnttgetsts Og digse stote Ojtte
—- hendeo Altk, dette Vltt vtlde hatt spie paa sitt Tsdgfettg.
Hatt vovede tkkc at koste not et Bltk der heit, og tnutnlettdeen
fwgteltg Ed, lob hatt Pistett infe ont bestens Leer, fcttt den
titbagetogde Reiten af Vejett i sinkt Galop.
Rystettbe og ftttdftttttdtg Ednt steg Alfked tted If Bak
ken. Da hatt tastede Totttnteette til Nidektttrgtett, spurgte
han:
»Has- De set det Gut-neM
»Hutt- hn jeg fet, Haut-«
»Heut« —- httt Sktkkelfe i AlleeuW
«Nei, Herre, jeg faa itttet,« soqtede den fokblsffede Tie
nek. «Jeg havde Atbejde not tned at holde nttg fast, da Te
pistede pqa Hoppem Vette. Unbskyld, tnett gzsr det sldtig
mete. J Tag var Hoppett alletede met, da den vistttok hat
tilssgelagt ooet iettt og tyoe Mil, ntett en anbet- Gattg —«
Monden stuttede sitt Satttittg ttted en udtrykgfnld Hornde
sten.
»Du-sched! Med ttttg lebet Tyket ttke lsbfk," tnntnlede
Ulfeed baesi. Og da hatt gis op ad Rappe-» beummede han:
«Dee gioes Tätig, det- ee out-te end lsbfke Hestr. J Morgen
reifet jeg bokt hekfm ! «
III
Lindu blev fiddende pas sin Stnb uden at kere fig, eftek
m Alfked Cwlrop var sufet hende soebi fom en Stoktnoind.
Tiden gik. Sloisnnec has-de alle-rede stockt-m og endnnvar
den ikke kommen, fotn bnn venkede·
Nupekt Deren book-e findt Gjenvej ad en Fobfti til sin
Yndlingsplet« san m lmn ikkc kotn pp ad Alleen, men tkaadte
ud If Tykningen nasppe inne Skkidt fm detSted, book Lindn
stvd.
Ved den Stof, sont bnn foxsantfagede, reiste hnn sig op
og ver-die sig ocn til bank. Maunelvset siinnede paa ben
des Regt-, lidenbe Zinsw, header- fmække og lustige SM
kelfe.
Kanns-ten standiede plndfelig ved deneSyn. Han for
fsgte ikke It fmde hende Inennere, og eher en Stunds For
lpb fogde hsn Ined tilflorek Stentme:
»Dan- —- book kosnntek De fra?'«
Qgsaa for Linde flva Tnngen Mk i fsrfte Ofeblih og
hltn pegede med en sinnt Vemgelfe op mod StockeL
Hun begunbte ne beste de sum-ne tcrfnriikger soanrand
unten: for nnden Gang i Affen blev bnn nntngen for en
Ruhe-sharing frn Aandeverdenen
,,Hooefor goak De igjen? Hvad bringet Dem her til
bnge?« vedblev Rupert. med ftammende Rost.
»Jeg kom her hen fee at mode Dem,« ivarebe Linda
sagte, even-after over-, at han holdt sig i Affront-.
»Hu-ad kan ieg giore for Dem? Jeg vil giire alt, bvad
jeg fotcnqak —- for est ftelse Deus Eftennetle.«
»Mit Effernmle? Er jea nllerede glen1t?«
»Jkke as nng —- jeg kan aldrig glemme Dem.«
«De — toter fass utidcklig. Lg Te ins-es flet itke over
tqstet ved at se mig igjen, Kante-in Dored.«
»Jeg er —- meget overrosset ! « soarede ban overensftenu
mende med Sandheben.
»Seid det ladet, ikkr gloedelig. Jeg anfna Dem for
min Ven. Knn der-for hat jeg aping Tem. De fque mig
en Gang —«
,At jeg vilde vcre Dei-es Ven,« gibt-b han hendr. Det
pit ieg me nd over Grauen ! «
«,Jeg for-staat Dem ikkr. De hat endnuikkeipurgt mig,
I——
darsteka zeq komm-r het, lnnnkun leg et blcnksn stellt, does
JU hat llnlbl nun lkzttll.«
»Juki H: Zins I;·-.l( et stolz-zumal u. Tun: Heini hat
Hlkskt ist .««
,,;’l’.snrs .t«n·l1.ls."
,·«ll, sitz Haku du nol. La llnn et nun Ziscgerf
Pest-tm lNk li.1n--nnn:ttutr«: nun nlnkkelxge Zoll-L Nin
nch et thltk, kt Lust blat, tot at tsn knn Duelle-one hnn
il. Flut tu .«-ns( Hinlenkt-Und Votum-« Elttt Linn - tliult
L Hn
»Im-l hu pl l trt ttndujptrnke Ich-Um t den attltzlc
Skolast-IF
»O g t.n. «
»An kunnte-l leg nug ocl lotunlet tden altltge Zlotgflal
lussxi nun Nlnndcnttte."
»Pos- Teteg ksltnndtante1«
»Im llag hellen-, der er beklendt latn den satte Tante.«
»Hig nnq, haad leg kan gsare for Tem .-« Natur-ling
nxau leg nun have en tetgltg Trll.1delse ttl at jage eftee Tent
l Zlonetk
,»leg nma neue mig,« fagdc det fannentltge Gxenfærd,
,,1eg ktttt«ettdtttt tkte taale at llaa lange ad Wange-L Jeg hat
l
vletet Incget syg.«
,,Mcget ingl« glentag Rupett Taked fnldstazndtg far
- such
,»"m, tneget sa;3. Tettc er nun farlte Tut i det frie.
« Jeg tek tun gna nd oed Aftentlde. Hintka ser Te san un
dultg Wn unkl- Jlnptejn Tatedf Er leg da faa tneget far
andnl .-«
»Mir » :kke jaa meget, sont leg haode oentet,« klam
. Inedc hint.
»So-n Te hnode deutet- Lwad havde Te da oetttet".- «
spntgte Unda, cdet hnn nteklnnlk lag Stlketorklcedet af Maho
oed. »Ist-El tat Ikke ducele tet lernge her. Jeg maa tage nug
t Bate lax Aftrnlnften, da leg ltder af (Mgt.«
»Dann hat Te ltdt lth« ndbtad Rnper yderst farbanfet
ag ttnadte muntere hen til Gjenfterden
»Im Nigtirbet, sont leg act hat« paadraget ntig i det
vaade kalde Matten. Mut tsltandtante fandt nug ag beugte
nug ap til fig. Haade hnn lkke inndec Illig, ollde jeg nu
vlere dad."
Tod«-« Altfaa var hun tkke dad? For fatste Gang flam
mede den zarestillntg ap t Ruperts Haoed, at denne Anden
battng maafke alltgevel ikke var naget Spagelse, at Ptgen
alt-tells leaede — men var vleaen aanaittig.
Ledet of den-te nye Tankegang, udbrad Rupertz
»Fal- Guds Skyld, Fraken Delafaafe, sig mig hvad der
er haupt, slden jeg fsa Tent sidste Gang ! «
Nu for-kalte hun ham alt med katte Ord; ligeledes at
Lauten havde ranet Brevpakken, sacn kunde bealse hendeg J
dentltet, fra Jsaak Halrap.
,,TanteElltnat anmadede mig am at avekmkke Dem dis
fe Bteae fann min Moden Bleliesattest her og min egen
Daabsattest, for at De kunde give Papirerne tilSir Thomas
Carlton. Han vil gjake mine Kkao giældende.«
»Man De ikke betra tnig dette TilltdahaeevW
»Ja vift kunde jeg dek, men det er bedre faaledes. Tante
Elltnat snsket det· Men jeg header, De all staa ham bi. Og
De vtt bringe mig Eftertelninget fra Ydekoekdenen, ikke
sandt? O, sig mig, hvad tea Falk am snth
,,Skal jeg besvare dette Spstgstnaal?«
»Natukligaia! Haarfar ikke?«
»so-g nenkte, at Alsted Haltop haade myrdet Dem.
Gud ike Lav, at dette ikke er Tilfældet!«
»Da haad tankte de andre am mig?M
»Dir «- at des er Dem, det hat ntytdet den gamle Hal
tap.'«
»Gade Gnd — jeg? Taste Ellinar hat nak sagt mig
det, dag farekam det mig umnligt, at Falk kunde farbliae i
den Tra. Ovakledes fatklarer man sig det hete?«
»Es-alt antager, at De paa Grund af hans Ueimehedet
« ag i et Anfald af Bkede hat dmbt hom, ag at De vermest er
» ftygtet. Man trak, at Tse et i Amerika.«
»He-at afsiyeligtl Haar taabeligt! Jeg stulde dmbe
? min enesle Slægnsing ag lebe hatt fra min Aevelad'e«
———-—.—.-. .... ,
»Ganske cigtig, men De Inaa huske paa, at Falk ikke
vtde meget am dette Stagtstab ag altfaa heller intet am De
tes Ataekram Jeg vidste det naturligvis, men da De havde
paket iatfvunden i flere Maanedet apgaa jeg onlsider altHaad
am at gjense Denk-'
»Og haad teaede De, da De nu saa tnig i Aftenw
»He oil fpane mig, detfam De hem- det. Jeg var saa
fast aaerdevist am Dei-es Tod, at jeg anfaa Dem far — et
Niettfeekd.«
»Dann var Teres Vasen faa scelsomt ag fremmed?
Det aar fae parlgt vist anden Gang, at jeg blea haldt for et
Spagelse; Alfred Haltap skmtncnedes i den Grad ved Synet
af Illig, at han pilkede paa Heften sam en gal Mand, for at
undfly mig.«
»Gut and Samannghed gjar feig. Han trat naturlig
vig at De er dad af Sult i det fugttge Hul, haak han farlod
Tem.«
»Sa-!delig, leg hat den Itatste Byst til at trade feent ag
udkaabe, haad denne Mund et, hvad han hat givet.«
»Es-time tat« Te ikke vise Dem·«
»He-drin ikke ? «
»Ved Te da ikke, at der er ndstedt en Ateestokdre imod
Dem, ag at Te straks ailde dliae fat fass-« Oveelad til mig
at klare Sagen."
»Haad vil Te gjare?«
,,Jeg all fremlægge alle de Dakntnenter, fam Oe hat
giaet mig her, fal« Sie Thomas Carltan ag hang Sagfaker.
Dei er aanskeligt at beaife, at Alfred er Mai-deren, nten ulige
vanskeligete er det at eftewise, at Oe er hint Bam, samsta
ken Myr hat apdtaget.«
»Og det kan ikke ske, for leg forladek mit Skjulesied, tsg
faeladek jeg det, bliaee jeg arrefteret, sam De siget, inden
min Ufkyldighed er beaift,« udbrad Linda fuld ufFoktaiolelse.
»Jeg see ingen Ende paa min Elendigded ! "
»Ta! dag ikke saaledes. De er first nu tyae Aar gam
mel, ag leg et aaeedeaift am, at De hat en samt ag lykkelig
Fee-nnd for Dem.«
— —,..·.-—-—-—
»Jo, vcl er keg ussg, nten hoad bin-wer min llngdom
mig? Fremden Tante lflltnor et der ikte et Mem-effe, sont
bindet stg otn nng.«
« »Te bar llket, set-ten Telufogse, og Te oed det- Jsg
beydet nng cneget otn Tem. Jeg var pnn Banvtbetg Rand,
da leg ttlstrst onk ovetbeottt onl, at denne llczltng lntode dmbt
sein« «
»Musik« det er sandt, satt hjælp ntth Jeg knn ikke male
nenne Stillung uden ut gna sm Sang en «Zat:ilntg!" Lg
; Brutus tmllede de ntttgre Hand-It nmd sine Ttndingetx
»Nun Taultnodtghed ltdt endnu ! " fottnanede anekt
. httd1. Te er jo nu iorelodtg godt unbraqt, og Te san oære
roltg tot-, at jeg ikte ital lade noget euere usorssgt, fokn
tnnltgt kunde fpte os natntere til Mattlet. Dllfred Holtop
befindet fig, sont ieg ved ganske bestemt, i den ydnfte Benge
iorlegenhed, og sqa saure hatt fordrister sig tilat ndgivenogle
of de Bauknotet, som han hat rot-eh og som Tebeslyldeg for
at vate leben bott med, satt have oi ham.«
»Hu-I du«-« udbwd Ptgen l en ttedftemt Tom-.
»Jet; vil madfsre mig med en as rote forste Sagforere,
om det er kaadeligt, allerede nu at bringe Dem frem for Da
gens Lys og stille Dem over for Mot·deren. Jeg oover ikke
at foreslaa det pas egen Haand.««
»Mange Tak. Men nu man jeg gaa,« ndthd Linda.
»Bking mig snart Meddelelse. Naar kan jeg trcefse Dem
igjett? Som De fer, viger jeg ikke tilboge for at foreslaa
Dem et Sternumde skjent De er en gift Mund·«
»An, tul ikke om dette!« raubte Rupekt Dored heftig.
»der De da, at jeg nogen Sinde skulde kunne glennne
det?«
»Tilgiv nngl Det var grusonn of mig! Jeg er selv
bleoen behattdlet.faa grnsotnt, at ogsaa jegbliver hensynslos3.
Farnkl ! «
»Ist jeg ikke lebst-ge Tem til Slottet?«
»Nei, nei! Vi kunne mode nogem Min Tante og
jeg kunne gaa for Spøgelfer, men De er jo kjendt sont en
Stabning as Kde og Blod, san at De ogsaa vilde tøbe
tnig.«
Hnn nikkede let og fotsoandt mellem Tmsiammetne.
XXXI
»Der er noget, fom vi maa tage under grundig Oper
vejelfe, Tante Cllinor,« fagde Linda, da hnn vandrede tned
denne gjennem Parken og forsoandt i den oftlige Slotsfloi;
,,naar niin Historie bliver offentlig bekjendt, tan din Time
telse ikke lcengere fkjulesz. Jeg oed, at det vil viere dig meget
pinligt, men der er intet andet for. Jeg kan ikke angive, at
jeg har levet i to Maaneder i fnldstaendig Enfomhed —- intet
Menneste vil tro mig.« .
»Jeg har allerede grundig overvejet dette Spprgszmaal,
Bari-, og jeg indrpnnner, at jeg vel nu blioer npdt til at
tmde frem for Beiden. Jeg niaa finde mig deri. Tu hat
vnndet mit Hjærte, Linda, jeg er kommen til at holde af dig.
Jeg vil for Fremtiden lun leve for dig og hos dig. Men
hvad menie du, da du sagde til Kaptejn Dored, at han var
en gift Mand«
,,Jeg ntente just, hvad jeg sagde,« sparede Linda og
meddelte dereiter Tanten Nupert Doreds Ægtestabshisiorie.
»Den nlykkelige!« udbrsd Tanten beftyttet, »det var
bedre for hacn, om han var ded, end at han stal leve med en
saadan Msllesten ocn sin Hals. Det gjsr miginderlig ondt,
jeg er ssmkkelig fknsset.«
»Skusset?« gjentog Nieren for-andren
» ,Ja. Sandt at sige, jeg havde Planet-, bygget Luft
slotte. Nu ere diese pragtige Fantasibygninger funkne i
Grus.«
»Ovad mener du?«
»Jeg troede, Rupert Dored vilde have varet den rigtige
Magd for dig,« foarede Fraken Cranford djierot og uden
Onifvsb. »Da-i er en dygtig Mand tned et dannet Versen og
godt Blod i sine Aarer. De to Ejendomme stsde op til hin
anden, Iort sagt, alting pasfer fortrcesselig.«
»Kun ikke det, at han allerede hat en Kone,« lo Linda
lidt tonngent. ,,Hvad mon Sir Thomas vil sige, naar
han horee alt det, som Kaptejn Doted nu har at fortcelle
l ham2«
»Hast vil sandsynligvis komme her til og forlange, at
du sial tage ined hain til Londan. Derfoin han snfker det,
maa dn folge med ham; her ere Heender ongsdder bundne
paa dig.«
»Lg hvis ieg nu blioer arresteret ? «
»Du bliver ikke arresteret. Tro mig, jeg har en fast
Forudfolelfe ai, at dct ira nn af vil vende sig til det gode for
dig. Men lad os nn iprsi spife vor Aftensmad,« sagde Tan
ten, idet de traadte ind i det opvarmede og oplyfte Vierelse.
»Du maa viere bande udinnttet og fnlten efter den ferste Tut
i fkifk Luft.«
Det runde Bord föran Kantine-i var atter dakket foin
den Gang, da Linda fsrste Gang traadte ind i Vareliet. Ei
lille lakkert Maaltid ventede pna Tamernr. Lake-, koldAge1
hone, Mnyonnaise, Jordbær ined iød pisket Flotte prangede
der malerist imellein en Flaste udsagt Bin og enChnmpngne
flafke i en SIlv-,Jskjsler.
Som i nlt nndet, var den sdrte Dame ogfaa hemmelig
bedsiuld i Jndtagelsen af sine Maaltider. Hun spiste tun
lidt og altid vev et Sidebord, saa hun vendte Ryggeu kit
Linda.
Froken Cranfordg Spnndom gik i Opiyldelfe Sidski
Uan fil« Lindn et Brev im Kaptejn Tot-ed, i bnilket hakt bad
helldc VM en SAMMIUIVMsi.
Hnn modte hntn pnn samme Sted sont sidst. Eiter M
. hnn hnvde hilft hiertelig paa hende, ineddelte han hende, at
Sir Thomas tog sig ined Jver nf hendes Sag, og at ha»
nieste Tags Aften vilde afhente hende on tage hende nied til
London. En Vogn vilde vente paa hende ved den nord
lige Parkindgang, og fra Jernbanestationen kunde hun rkjfe
ukjendt i Nattens Merke med Jltoget til London. Var hun
isrst der, iaa knnde hun ogfaa lettere operere mod Alfred
Halten
Zum tnd til os.«
««Hvad ital der fke t den Netntng·«-« spkkgsp WW «
ttnrttet over, at httn scm pludfcliq fkulde dort «
» T e maa moke for en hojcre List tspersou pgspkw «
T eu« teisitktatnnmic not den sidfte Tel mac- Demz«
atqnu Istdttws me. «
»Im er over-versit! mu, at hun nldng, qtdkkg tw«
zwide
»Hu W n weshcvift om, at htm gier der s« ;«
tntn neb, taub du« er athængig dcmf teg sHU W We
km fcxl as hinkt-, dctfim hun tkke ledfaqer pg UHQ
Morgen. Zorn M lmrer et Xfaak Polrop and k» »W«
ocn matt of et Etagtilfætde, og han«-I Exete hpjkkx
limt.«
»Bu·keltg«.« Be tmoe tntet hort. Der tmngekms
Elbe
»Teguden tun jeg medoele « m unget, som prok
mig,« ueohlev Rupert. »Der er en Mulighed — k» »
Muliqbed fol, at jeg kau blioe en fri Mund «
Littda fvarede Me, men kastede et starpt Blitpqs
tatende. Da hun ikte brod Tausheden, tilfojcde ha»
bitte :
,,.Kunde Te ikfe onske at horc, hoad jeg hgk MM
saa Jenfeendc·-«
»Im uin «-1mtnrligo(p!«
» Tagen ein-r at jcg faa noentet havdc tnsdt Tean
usij- Leg nnsd Wfrertniddngthoger til London. Mlbwekzz
Ur Ilnndndc usd cl Uhrka sont vjr ansucL N Rast
z rog frsr rsn Zkbclnrnc nur« kjort ind 1 ex Okodcstrszr H kxzzikfez
rer de tnnstc Vognc Sonn-L Ter sknl dri:.rk1-1«relmvesxz»
nmnqe Vorn-, wende og knurrt fnnrrdis rnm Ugn kraft-zu
; Wort Zog manni- tmide stille, bog blcn Lokoknonrnsk i«;z;,,
stisd til Hnrln Ined « Var Orgel-. Tn jrg lmr snsngssnzj
ringcr psu flcrc anplndser, crklwrcde jcg rnig miqu n;.z
lebe-J nk folge Incd, for at udc den Mann jeg kund
vil rkkc sktldre for Tenr der grifrligc Son, der insbsskg
» Binndt de nrnngc lnmrdl sann-de befandt fig ogfaa ran
- nmkivforrr, som var blcucn forfærdelig fkotch Jeg h;.-·
til med at bringe lnnn under Tag og forbinde hang Ess
Han led frygtclig, den store surrte Mand, der hnode noqu
en Sonnand ved fig, men han bar sine Kvaler nnd«
Tanhnod. Si haode bragt ham ind i en Forpagrergs
nær oed, og jeg vaagede hog hmn og nogle andre haatns
rede orn Ratten. Jeg var dog mest sysselsat med hinn,
Lagerne yavde sagt, at han nckppe kunde lcve Nacken In
Der blev dog ikke Tilfældet. Han ikke olene levebe Na:
over, Incn næste Morgen var hans Tilstand endog rinne
dende bedre. Da han fau, at jeg stadig var jygiclfat
ham, sngde han: »He er god. Hvad hedder Hex-« »
sagde bacn det, og han stirrede længe forundret paar
ornsider fpurgte han: »Har- Te ikke veret i Entwurf L
da jeg bekmftede dene, overrafkede hcm mig oed det Spuk
maul: »Der De kjendt en ung Pige ved Narrn Rossi
Tatker af Stationssorsianderew Og er De den Gen
man, der giftede sig med Rosa«s« Jeg rüstet-, at denen
digvis var Tilfceldet. ,,Herre,« fagde han efter en Sn
Fort-b, »He hat gjort meget for mig, og derfomjeg«
dor, faa tan jeg macer være Dem til Gurt-« Jeg M
hom, om han vidfte noget angaaende Rose, og hu» II
mig: »Jeg ved en hel Del om hende. Jeg var toAa1«
komotivforer paa den Banc, hvor hendes Feder varani
....Videre kom han ikke, thi han bleo sang, og jeg Mk
ge for at trcknge ind paa ham. Neste Dag reiste jeg nlk
don for at virke i Der-es Sag, men jeg beforgedeeuS
vogterste til Monden, og nu venter jeg med Langsel M
han sial komme sig saa anget, at jeg kqn fcjrfvare du«
min Samvittighed at udspsrge ham videre. MMI
han fortælle miq noget, der san fri mig fra mine regt-M
lige Bund-«
,,Ogsqa ieg tkor det, og jeg ausser det afgansleHlsM
udbrød Linda med Liv. »Hvorledes var det med MM
da De sidst var hos ham?«
,,Jlle godt; han laa i Febervildelfc.«
»O, ieg bsnfalder Dem, bryd Dein ille Inere om
Anliggender, flynd Dem til den fyge ög vig illeiM
Seng ! « ubbrød Linda indtrængende. Et enesie Otd If
Mund kan niaasie befki Dein! O, gaal gaa!«
»Vilde det glckde Dein, hvis jeg var en fki MM
spnrgte Rupert.
»Hvor kan De fpørge? Naturligvis! Alle Tires»
net oille glæde sig.«
»Mine Venner vide flet ingeniing,« soiirede W«
»De og Sir Thinnas ere de enesie, foin kjenbe min W
lighed. «
,,Og ere vi ikkeT Lereg Venner?«
»Jo. mine bedfte — kjækefte Venner!«
Sir Thomas Carlton holdt Ord. Næfte Dng «
poa Singet ni holdt der en Vogn i Blodbsgealleen »V
nordlige Parkindgang. Kost effer indfondt del« AS M
destillelfer, begge tilslorede.
Rupett Dored baode havt Ret. Da Tante MM
at him, at bendes Nærvætelfe i Ldnbon var not-WHA
de hnn besinttet sig til at lebsage Linda. «,
J Lady carltons Hus blev hendeHHemrciclcqlnk »
teret fuldt ud. Hnn fil sine Manltider for W fle «
gillcs ikle ined andre end Sir Thomas, hat«-H «"W»««J«
drede Hnsiru og Linda, indtil hnn under FAMUW M«
Sagforeres Vestyttelfe kjotte til Retsfnlen for M W
edeliqe Vidnendsoqn. · »
Da Alser Holrop nakfte Morgen PM EIN-:
Banegnnrde behagelig gnbcnhe sie-g nd ni cn :D«’«
iolte lmn, at der um« en, der bankede lmin ZW F«
en civilklirdt Politibkstscnt meddeltc inmi, at l
Han blcn i en Bonn bmgt til den nirunestc TOle »
da nmn foillarcde lmin, at etbveit af hanc- TO «««« «
Bctndning ioi lnnn selv, indfkmnlede lmn siiX ««1«" «
Bat flickllelige Eber « ·
Tn anen nnr blcven bmn klar, iiiiiinlik1’ «
selo: »Sc1a hat altiaa Graven gioet Mk VIW "« «
at bringe mig paap S.lafottet «
å
Czhnnss
