Den fortc Dame.
M. F. klsortings3.
Hatt-in s
TM nnt naht, nt den Initr sinni- sit ninit ct Eovekanr
inu t stand til hinu, tln lnin nsnntte lkaltns Zinnen stksxs
ilznt drum-L Pnn kunnt- i bist nndukothtths Ithittge nnkol
de stiollcn piititsiinnt tin en tits«nitlt.«n1tssinlnslnt Hench
Lnntc islsscdc litndc i nl nennt- Itti nted den inell totendc
Itnliik
Tit linn anlnt Mitwle nt loinnie litt, llnndc l)nn end
nginn nnnoist den sotte ilntixi iirnlknln
stnndlcitid unt nor t Linden Forsoltielscgmnbcnc eitel
den nnge Moideitlc eitnlsnanden Ioiltiutiiitrde, og bn Linde
oni tin-innen inn oidt, nt linn knnde sidde i en blod Mein-stol,
indsoobt i Tinitensz «lkisls:sltialvis, snndt denne eitel-Hish- hemmt-.
linlicdasnloc sinni- dist pnn Tit-c at optmdc lsnndlendc i ZIliex
it’ll·J Jlllclsvsc
annk Poliin Innnttc skitkninnsij op af lin Zikkerhedosos
Mit-. Hnn gil- til Musikst.
anuk unt nldng lplcocn tntsonst i oen tot-te Saum-Hein
tncligbed, og lsnn haode nniot alt, hnnd ltan hortc oni hendeg
Til;-iei«rlfi«, nied innitro Spot, In hnn plesedc at sige, nt
han end illc inldc no pan denkst-, nnnr hatt san licndc for sinc
L stie.
lssn Atti-n licsnndt hnn sig nlrne pan lsni«1«igln«ooke. Al
sted tun-, sont linn plisseoi-, it«ondon, on et «lkiii·’Lie-nnei« hande
ltge sotlndt annk HoltopA sen soitinsssisline Portoin ogdrt
rige Manltid lsnodt snt hnin i en yppeilig Strniiii11g. Hoor
hintizi gleinineo ikkc de doch For sno llgct siden haode hatt
ledsnget sin Viodci til Wunden, og nn solle han sig tilLUcode,
sont lsandis lian alleier heisket i sno Aar over hansszjcin
donnne.
Hatt sad i sit zllndlittggoirielse, soin han linode vnlgt fig,
sokdi dct vendte mod Syd, oar skit for al ankoind, og sotst
og stetnntest sot·di det ikke gictnte nogle soinroligende Erin
dringen
Hatt snd nieddliyggcn tichnninilden somit et stortSkki
vebokd og var sysselsat ined at gjennenisoge sine Doknnienter
og Vat«dipapii·er, hoilket soe hatn var den ksæreste Bestiieim
gelse. Skjont han ikke var gieriig sont Broderen var det en
Tilstedostillelse set hatn otter og attei« at Ininde sig selo oni,
hook kig han nn var. Dokunienterne lao lpeedte oniktingpaa
Botdet og derivlandt en Pakke gnlnede Breor.
Oigse halot sortætede Biene ooede en ganskeejendotntne
lig Tilloklelse paa hatn. Hatt lieste oste i dein og gjenncni
kodede dein of og til, ointrent sont Inan leger nied ct satligt
Bei-besi. Langt klogeke hat-de det vier-et, oin han for lange
siden haode overgivet dein til Flamme-me Men en ejendow
ntelig overtkoisk Folelsc haldt hans Haand tilbage, hverlsiang
han sit denne Tankr. Der var i denne Pulte Bteoe sta hans
Nieee til Fadeeen, sont limi, Jsaak havde stntket til Side.
Andre komproinittekede ham i hsj Grad, det var Bteoe fka
Festen Miit til hani selv nied Koitteringer for de antlige
Sommer til Baniets Undethold. Hoilket Vanoid at gjetnme
den Stago Beoismateriole mod sig selo! Men hvok ofte be
gqa ikke Metniester Handlingek, sotn de ikke Inn-te bringe i
Samklang nied dekes zoknust
Atter bladede Jsaak Holrop ontkking i disse sarlige Do
kuiitetitet. Eiter en Standes Forlsd sksod han Breoene ind i
det Gunnnibaand, sein havde holdt dein sannnen, og idethan
nasien heftig lagde Patken til Side, sank hnn hen i en dyb
sindig Gent-leih Voor vor hin Pige blenenase and kunde
der vere bleoet af heade? Huode niaaste den blindes hensynss
lsse Behandling i et lidensiabeligt Oseblik beoceget hende til
den ttedselsfnlde Dank-, og haisde lnni san toget Flugtew
Men hope out Dokinnenterne, Bank-interne, Gnldstykketne
og Diainanteknet Hunde hnn taget alt det nied sig·e’ Hatt
anede ilte, at disse Statte ven- i hans Sang Bet·iddelse, der
tun oentede paa, at hnn kunde gjpte alt i Penge uden Fare
for sisz selv.
Jsaak nnnnlede hen sok fig:
»Den unge og den gantle Dored tro, nt May et bleer
stasset as Beten, og Thomas Carlton talek oin Opdagelses
betiente og Eltei·forskninget. Men Tom hat altid varet til
dstelig til at brode sig om Ting, sont ikke vedkonnne hatn.
Han er oel ored, lot-di han ikte fil- noget Legat. . .Pigenmaa
have giott det, stjint jeg ikke sattek det, naar hun virkelig
meine, at hun var hans Barnebank . .«
Jsank holrop holdt pludselig inde og kostede et Blikpaa
Pullen nied Bkeoene.
J nieste Ojeblik so’r han i Beim. Bedrog hans Oje
hoin — var det Portoinen, sont aolede Gisglebilleder i hans
Viert-ne —- hoad var det der soran dani?
Vateliet oar tun oplyst sf en paa Strioeboedet staaeiide
Lampe, der vor sorsynet tned en stok Statut og dersor tun
lastede et skakpt Los paa Bordet, inedens den vorige Dei as
Batelset laa i Halvmorkr. En anden Lampe, der stod paa et
Bord utniddelbort oed Dei-en, lod til at viere gaaet ud as sig
selv, thi den btcetidte ikke mete.
Men Jsaaks Blik stirtede paa noget, der kom til Syne
inden for Lysktedsen, en sinnt hoid bannt-, stnykket nied en
Brillantring, der holdt Brei-packen onislnttet.
XXVIIL
Som lammet paa alle Lemmer lod JsaakHolrop sit Blik
vandte fm den betyste Haaud ud i det halvnmke Rum bag
ved Lampestjckrmen. Ct Var mstke Oer tynede ham AMI
de fta et fort Stor, der fkjulte Hoved og Ansigt af en Kein
destiktelse isott folderigt Klabebom Bankiekens faa Haar
kejstc sig pqa hanc Hoved, og store Sveddmobet piblede frem
pqq hqns Bande —- nu besandt hatt sig alligevel ovetfor den
san meget omtatte sokte Dame.
Selvopofrelfecdrifteu,dek er starkest afalle,lod ham gkibe
til chkagen, da Vejen til Dsrm var ham afstaaren.
-- .-·
»Ur-links ." « nddtod en stellin dod Koindeltinnne. »Ist
nnttek dig knn lidet at tin-nun- iniod Inigk«
»Hm-in wein it Te .«' tin-innere Jtnnk txtdieltj
slagne.
»U-- Vielen, sont isender din» den ioitiederlie Binde-L
Betst-hinein Zeitlohn-ten ’ «
»Von nird .itogieiietk« then Jnut Hollon med plndse
lig opsliinniende Mod. Ratt Wie-Jene, ellet Jldtitgen tlnt
lnnse din .t«is-i-ini«stnl.« Ästioinn inden M tiildei ihn Äol
kene ! «
» itald dein IniiinienI Lille til »Halte? Poe-n nil Dom- nt
met-nie Ins niist stumm-, lmtt Isned Jldmgeik ellei Sollst-nie
lontnie must dit Dom-IV
J dist gandeinltns litt-listig Stein-ne, i dist nienneni
, tuengcnde Mit lna der noget ntoitlarligt, sont anat Hle
i wo itke sorinaaede at Inndttaa. Jldragen saldt nd as hanc
Hanntn
l »Hm-in er du ? « tftnniniede han. »(5·n Annd —- eller et
jotdisk Viesen )- «
Sparg ikke! Tct ei- not, nanr seg siget dig: Title Ta
ge her i Huset ere talte!«
,,.Oid nted Bienene! Tet er Bedinge-fik« stieg Bankie
ren og restte sig atter.
s ,,?)colig, Jsaah dn tan dog ikke giarc mig noget. Jeg
; holder her Beoisinidlee i Haanden, sont kunne bringe dig,
! den eige, agtede, fromme Godgeser i Tugthnset paa Lins
j tid!«
i »Beoiszniidlei«? Hoilke Bcvisei·?«
l »Hm« cstei·!« soakede den dnbe .itoindestennne.
Og Skitkclsen boiede sig ined en plndielig Beim-geist
i si«einad, og hended Osne lige sont bot-we sig ind i hatt-z og
lannnede alle hang Bewegt-Herz
J en rolig og dog stygtelig indtriengendc Tone talte
Skiktelsen nn op sor hani den ene ester den andcn alle de laoe
og sotbtydetske .Hiiiidliitget«, hoornied han haode plettet sin
MIse, Ting, soin han mente, at ene han tjendte paa heleJon
i den; Saintalee gsentogeg her for ham sra Ord til andet,
- som han haode hast med Brodereih Broderdatteren og Son
nen under sit-e Ostir. Og hana Miglighedcr i Finwetninch
sager, hans Undekslced og Foksalstninger, alt, hoad han hav
. de sorbrndt, bleo nden Staansel kaldt srem i hans Erindring
as denne gaadesnlde Kvindestikkelse. Og hun slnttede den
lange Liste paa han Miggjerningee med de Ord:
,,Og nn, kun et endnn: Du hat ikke lang Tid tilbage
at leoe i! Dn er mer oed Stooets Aar! Benyt den korteTid
til Bad og Bedking!«
Medeas det sidste Okd forstnmmede, haode Skikkelsen
med en hurtig Haandbeoeegelse slukket Lampen.
Var hnn sarsounden i Motten sont nu herstede cherel
set ? Jkke en eneste Lyd kobede hendes Nierværetse.
Endnn et Par Seknnder sorbleo Jfaak Holrop siddende
sont sastnaglet til Stolen, derpaa samlede han sig samtnen og
ledet as det soage Skicer ska Kontinen, ravede han hen til
Deren og trat heftig i Klolkestmngen.
En Tjenek kom aandelodt lobe-Ide.
»Ho» er han«-« iaabte hans Heere ham imade. »Lys!
Lys!«
»Hvein, Heere ?« spuegte Tjeneeen og skyndte sig at
tande Lampen.
»Koinden, sotn var her! De maa so have modt hende
paa Trapperne. En Koinde i sort Kande, i sort Hatte og
sort Slor.«
»Du er den sorte Daniel« raubte Tjeneeen angest.
»Res, Himlen ocre looet, hende hat jeg itke modt.«
»Halt maa have sjernet sig gjennem Deren og Gangen
s der. Dette Værelse hat ingen anden lldgang, hun kan itke
s oeere kommen dort ad nagen anden Vej.«
»Jkke, dersotn hun har vaket as Kde og Blod, Heere ! «
lId det hastidelige Soatx »Men den satte Dame er ikke as
Kjod og Blodl Hun behooer ingen Date og Gange, hun
strider igjenneni Stenmure.«
»Men Bkeoe, en Pakke viktelige Breoe kunde da ikke
sotsoinde igjennem Stenmure. Hnn har ranet en Pakke
Breoel«
Respekten ksænipede med Forblosfelsen i Tjenerens Mi
ner. Bankieeen oedbleo:
; »Hm Skikkelse, lad saa ocere —- den sorte Dante —
i stod her og tog en Pakke Breve sra Bokdet, som haoe Betyd
» ning for ingen andre end mig; men jeg tmaget til dem· Et
brunt Guniniibaand holdt Pakken samnien. Flertallet af
disse Breoe ere stilede til inin Broder. Kan De stasse mig
disse Doknmentet tilbage, nden at slaa Mann, Richard,
uden at de andre Tjenestefolk saa noget at vide bekom, saa
oil jeg sandelig give Dem et Par hundrede Pund i Bewu
ning."
Jsaak Holkop lignede et oandkende Lig, da han talte «
saaledes. Nu, da han solte sig list af Forteyllelsen, som
ndgik sra denne scelsomme Stiftelses Ojne, kom forst set
Feygten for Folgeene af, at de foesonndne Breoe knnde blioe
ossentliggiorte.
Ei Pat- hnndeede Punds Belonning er noget, som san
« give den mest sejge Tjenersieel Mod, og Richard gik, teods
hans Gen sor den soete Dame, med Jver los paa Sagen.
Men ingen Steder fandt han Breoene, der var ombundne
med et Gunnnibaand. Hoor kunde de oæees
Brevene laa oel saeoaeede i den sorte Dacnes Stim- »
bord i den ostlige Slotsfltj.
Nceste Morgen oed Fratosten ytkede Cllinor Cransord
til Linda, hoetn hun tiltalte med det fortrolige du.
»Nu, min kjakee, kunne dine Kkav og Rettighxdee ikke
’ anseegtes. Jsaak Holkap maa komme Carrigbrooke, hois
anekksendte Eier du vil viere estee faa Ugees Fett-h Og
hnn sortalte Optrinet fra Natten.«
»Og naar alt gaar, som du hat spaaet, sao, Tante El
» linar, maa du ikte langer holde dig sksnlt i den IftligeSlots
flaj!« udbksd den unge Pige varmt. Bisse hemcneligheds
sulde Date maa lutkes op, og du inaa leoe med mig, du,
sont ek min eneste Slægtning, det enesle Versen, der elsker -
mig.«
»Du mener det godt, Baru, men hoad du der sigek er
innuligt. Teok du, jeg havde tilhragt mit Lio i Enspmhkd,
detsom det ikke hat-de oeeeet nsdoendigt.«
»Ja, vel for at tnnne fysle tneddine literckre Ardejder·.«'
,,Nntnrligvt"s dar du haft en (Hruttd,« utbrod den Horte
Dante Uner Tn bar nnliq prtst Tale-net sont den lwlklkk
Gaukl«
Hond er det for et Wesen, sont nldrtg lan otngaug fine
jcevnltge —- for en Strüman der lau ltenge hnn lever better
part en trugteltg Fokbnndelfe, et Anngt, tor hvtlket felv «
an ullde onte ttlbuge t Tllnsdselk
,,Zetnledes er det. Ttor du, jeg lnner dette fortr Ell-It
los lllgm Ting«.-« lod det bitte Zorn-· » Inn trngteltg onn
tlnlite ere nnne Tut-L nt jeg ttke knn tnnle nt je nng feln en
Nnngs Tet er Anttnxter irden, jeg hnr kostet et Blikt Spel
let. Tettotn leg var tonnnen bunt-, Untlet, irrtgtelig tmnfor
ttl Werde-nd« oilde intet rnere i Sunnnenlntning dertned, in
tet nnod nt flulle tkjule sig hele sit t«to, sont en Wiennand
for Skrcek og Afsty!« raubte den sorte Tanne t ltdentlabellg
Ssnerte.
»Mauske er det itkc faa galt, sotndn felvforeftiller dig!«
ndbwd Linda dedrovet og undfelig.
»Ak jo, Bam. Og et maa dnlove nng høst og l)elligt:
at ingen efter Intn Død tager Slotet dort fra nnt Ansigt.
Den zorbandelse, der hoiler paa mig, skal folge nng nktendt
i tnin Gram-·
,,Jeg lover det og skal holde det,« svarede Llnda winde
lig· »Hidrsrer Ondet fra et Ulytlestilfælde, eller blev du
født herniede«
»Jeg er todt tned det. Der er bleoet fortalt, at tnin
Moder, en sntul', stolt sit-inde, en Gang haode hidset Hun
dene pna en Stgojnerste, der flnklede omkrlng og spaaede
zoll, og at denne gntnle ttvittde hatf vendt sig itnod tnin Mo
der med folgende zordandelfe, kotn hnn aldrig tunde glesn
me: »Du ital aldrig fsde nogen Zon! Men to Døtre skal
du bringe til Vordert, den ene en stur Stjpnhed, den anden
et lltyske!« Din Bedstecnoder totn til Berden, et snntkt, nn
digt Barth sencre en stor Skjonhed. lkfter en Række aanr
kam jeg, og Sigojnerskeng Spnadom var nu gaaet i Opfyl
delfe. Mtn Moder gis fra Forstanden, da hnn faa mig, og
jeg dlev fendt langt dort fra Hiennnet, for at blive opdragen
i al Hemmelighed. zorst da nnn Inder og Moder var dode,
hetttede Inin Sester nng og bød nng et Hjem her, hvor jeg
hat levet slden.«
XXYUI
Sie Thomas tsarlton og Nupert Doked haode iintdlet«
tid ikte ligget paa den lade Side, faa lidt sont de hennnelige
Opdagere, sont de ogfaa havde i dereg Sold, men hverken
den ene eller den anden fandt det inindfte Spok af den nnge
Pige.
Alfred hengav sig til Drik i den Neud, at det aabenbart
vat· hani oni at gjøre at sage ikke alene Nydelse nien Bedo
velfe. Degnden spillede hatt værre end nagen Sinde, fkjønt
Bladet havde oendt fig, og han nn bestandig tabte. Hans
Tab var saa ooerokdentlig store, at hangltantntetsater inhib
ben ikke knnde begtibe, hvorledes han knnde klare sig, og at
cnange inente, at han havde en Skrue los-. Han havde ingen
Rist og nogen Ro, var netva var bange for at vcere alene,
og i Selskab flog hans Stenining om fra den ene Yderlighed
til dett andenz fnatt var han hensunken i trifte Grublet«ier,
snart var han overstadig lystig. Den unge Mand vægrede
sig haakdnakket ved at vende tilbage til Carrigbkootez alle
Bewe, Bude og Telegrannner fra hans Fader lundeikke for
inaa hani dertil. Det var ikke Angest for at bo i saittsnethig,
hvor han havde inyrdet Onkelen, men det var en heminelig
Gru, sont ooervaldede hani ved Tanken om den unge Pige,
focn han havde indespaertet i chelderrumtnet, ptisgivet til
Hungersdsdem
Alfred angrede denne Gierning. Føkst havde han villet
Lindas Dad; hun stulde ds med sin Hemmelighed. Han
» var reift til London, for at han ikke siulde blioe fristet til i
» et svagt Dieblik at komme Pigen til Hjælp. To Dage for
: bleo hatt fast i sit Fett-fett Dereftet dtak han faa steckst, at
han tte samfnlde Dage var fra Sang og Samling og ikke
iunde mindes, hvad han havde gjort. Men da han vaagnede
af denne Rus, rette Angeren sig has dam
Det var femte Dagen efter Gjekningen, og han maatte
til Carrisbrooke til Onkelens Jordfcestelfe.
Nu tnaatte Pigen vcete dad. Det var for sent. vae
for skulde han nu vandre ned i disse uhyggelige Gange, ene
og alene for at skmmtne sig felv ved et rædselgfuldt Syri,
der tnaaske kunde farfplge harn til hans Dadsdag2 Nei. nei,
Onkeleng Lig, sont bestandig focevede for hans Blit, var not.
Der var kun et for hatn at gjore; Bedovelfe og attet Bedo
velfe.
Hertil var Spillet lige faa virkfonit sont Brandevinen,
og saaledes gik det til, at Alfred Holrop efter ftre Manne
deks Forløb havde spillet al Ting bot-t, hvad han eiede og
hande.
J en eneste Nat havde han tabt fein tnsinde Pund ogsct
sig npdsaget til at begiære et llækkeligt Forstnd paa sin Aar
penge has Faderetn Men Jfaal behandlede Sonnen efter
Fortjeneste: nn vat- det hain, der ingen Notits tog of Son
nens Brei-e og Telegramnier. Dei vais faaledes intet andet
for, end at han felv maattes mode lpos Faderen psa Gan-is
bkooke. Dette gjotde han da, og han var rasende. i
Ved Middagsbokdet forholdt han fig taus. Forst da
den gamle ftærke Portvin blev fat paa Botdet, og Tjenerne
haode fjærnet sig —- og uden for talte ined hinanden ont Al
freds forstyrkede Miner og blodunderløbne ane — begyndce
han:
»Da du ikke hat soaket inig paa mine Brette ag Tele
gkacntner koniiner ieg personltg. Jeg man have en betydelig
Outn.«
»Jeg frygtet for at du tmnger til den uden at kunne
faa den,« var det torre Svae han sil.
»Søg ikks Ck fpife Mig Of med Talentaader, men gio
Inig, hoad jeg stal bruge.«
»Og hvok nieget help-ver du«-«
,,Femten tusind Pund.«
»Er du galt Hvor hat du gjort af alle de Benge, fom
jeg gav dig for to Maanedek sident Tror du, at den engelsie
Bank ttaar til min Raadighed?«
. net hond Irg sigee. Tet er paa Tibe, du sam. M mW
i i tyoe Aar endnu —- jeg huk gjon der-«
, det! T et et Beoiser imod hende!«
; Pigcn at V-.jeu«
- der on txtnwde paa Sonne-n, ude af Stand til at siqu
’ del mig onbt for hende ! «
»Ic« mcn to Gange bunt-rede tusinde »
Entn, ekx M ujl lmm min Patt.«
)
nnd kk sp
»T1n Muts Hm du ikke faaet den".- Ti« Hm
en untre Ton sank du men- end den Unmenge »so«
h« mt nd im km Keq oit ttke lade miq odenqu»,
END «
kt c'.- hannedeionnen tbet lian smmzsp UP spsp
» T 11 on «
nzk M ital ikfc tnnns nogth xeq som hat 1«,«Nn»a»
nd Js« seit-un W ein« tkntbe se til Insd tot MWD
Bin (.t»n11n:ilnnttn onu- pna hinnndut
seit-et tseni f« »Es-:
»Du s- mqet tinstanjerne nd af Ich-»s- MWU
nqi f« sputqtc m1nt.twhop oq en qronlnthkgknd
hiznn Dlnnnt
»Na WITH m — leg h« Tyddet Bejen for diss
tkcdc tltfted i en uhygczelig Tone
Olal
»Ja-g not det itke !« streg Underetk »Du ved im
du fnxcrf du er denkt-ein«
» Tet er Inuligt, at jeg er drukkem mcn W VW
tkke tot-holder mjg nnn Part. Den gamle haode tumm
»Du tulcrtVildelfe, AtfcedI Du ved, atPigen hqu
,, 4 c( glæoer ung, at du nor det· Jeg harogsaüss
Jfaat Poliop klantrebe sig med begge Her-Inder k;;
L1«d.
Alfred Uedblcn t1«odsig:
,»’(a, jeg sknsfede ogsan hende af Vejen —- og H«
,,.t)not««.-« hoiskede Faderen med hceg Rost.
»Armes-reden —- i det forladte Kjøfken i Kjckldenns
Tet berste-de en Stnnd Tsdsstilhed.
Endelig begyndte Alfkcd igjen:
» Tier er naturligvig ingen Fare for dig, saa litt-«
for mig. Jeg vil sige dig noget: Giv mig en stor runoZ
og jcg oil fortade Landet og aldrig were sætte Fodenon
gele Grnnd.«
seht-or flet et Menneske Jfaat Holrop end vor, ope
denne forfcerdelige Tilstaaelfe dog hang Kraftee Han
rede med glatt-Blase Blik frem for sig· Han reiste sig
ftokt Besvær, for at forlade Værelset, men da han hatte
vet et Par Skkidt over Guloet, styrtede han tilJvrde1I.,
af et Slag.
Rupert Tore-b havde efterhaanden gamke tabt’.«
da han saa at alle hansz Efterforskninger var frugth
Hele Morbbistorien forekom ham at viere inbhylletiec
of Heintneligheber. J sit Hjærteg Jciberste var han
oist om, at Alfreb Holrop havbe myrbet May Delafosske
sijult henbes Lig et eller anbet Steb. Han oibste, ar
albrig mere stulbe se ben ynbige Skabning, men han ku
bet minbfte hævne henbe og vaske henbes Minbe rent.
oar hans faste Forfæt, og bette Forscet var hans eneste’
i Ulykken.
Men hvorlebes kunbe han faa Abgang til Slone1,
at gjennemspge bets over to hundrebe Værelser satha
Skjønt han ikke havbe nogen Ubsigt herrit, faa lededes
Fjeb bog uvi!kaarligt hyppig hen i Nærheben af SMA
J be milbe Aprilaftener tog han sin Frakke pas —
veb at flippe Stifmobekens onbskabsfulbe Slabber og
Cottons alt for fyrige Blik — og vanbrede rygendi
sorgmobige Grublerier omkring i Narheden af Carrisb
— ubemærket af enhver meb Unbtagelse af den fort-T
Paa sine natlige Vunbringer hat-be bcnne ofte modtN
DörebE hun havbe bog altib stjult sig for heim Mennu
henbes Niece var kommen sig af sin Sygbom, vildthv
fpke et Mode Incllem be to, for at benytte ben unge
sont Mellemmanb Ineb ben ybre Verbeu.
Men Linba vilbe ikke gjeme. Hun var enbnu5
aanbelig og legemlig rystet, og hun ges tilbage fM
sig for nogen, for henbes Navn var renfet for den Wk
Miste-Eh hvis bette overhovebef var muligt.
»Kann vi ikke vente libt entsnu?« fpurgteLinN
venbe.
»Wenn-, hvorpaa«s« soarede heut-es Taute. Beku
stsk Ewle er dad? Deksom det er bin Mening, II
vente lcrnge. Ventr, til Alfted bekjender sit SUUVTW
Scm km! du foa Lov at venie i al Evighed. Nei, NM
vi viile ikke vente tangere! Du maa nu tmde frem og
M Ustyldighed Og gføre dine Krao gjældende. Ende
ten maa du tale med Rupert Dored!«
»Kunde du ikke tale med ham, Tante Glicer ,
»Nei, Konter Dored hører ikte til den SWH
Hoveder, fom gribe Flugten for den forteTatne,k1—’«-"
fnarere forfølge mig, ja, maaste fkyde mig neb, oq W
der satt blioe af dig ?«
»Men hvor kan du vide, at han netop WWTI
ten?« «
»Ja-g lnr en Anelfe derom. Tit oed jo, Ak IN
Parken stoder op til "Dored-Court, og zinmkljner »
foe vtltktil’g der i Nacht-dem For det muteiZW
Allem hinsides den ftore Lysnmg. Klokkcn csi Was "
neu op.«
k
. - - W» I
»Im —- Ieg er bange for at gaa,« ttlItod WNI
ag undselig.
»Hvad frygter du for?« spurgte Tauten IIIISW
»Hm-de du talt fault-des for et halvt Aar IidsIL « «
have forftaaet det; den Gang kunde du 1W"Vb"""«
mode mig.«
»Jeg kunde mode Alfred Holrop.« «
»Hast! Og bvis det blev Tilfasldct OETVT M«
Flugten for dig Mit Okd derpaa. «
Ersten Cranford satte naturligviH M Fl«
Dag var hun villig til at ledsage Linda ög how M «
Horevidde fra heIIde.
»l?
« ZuL
Gokkickttts
