S tJ e r ne n .
T Cssbcoom ZTzdaIXkor
Im Norm ukkstniiinusncp mmom Jndml
dein-L sumonssmandnumsk kH v. not-komm
Stier-um« Daunehkoq, Nebraska.
Umge- kan und-g I ,,«.!.Ii’vnm L 1dn·s«, Hm
Kolc. Bank Non- ellck I Regina-et Neues
Am Lunge tm« midn- t We Bkrve can W
g »Hm We vme nnjoth
-ss’l’.ll««lcN LNSW «Mil(lN"l’l«’-Ii.
,c-uemcn« kan bentllrg hoo cttetmrvnte
Verru. den Iom uore Stamm u brmnndme
oe m a! modmge og komm- cok Ahn-me
memwcnge.
LI. III. thstmjnk Meinem, Nebr.
N. snx Dame-L urbar sdckamdiy Iowa.
Uhr. Johujom Mmdcih Nest.
JE. Mustean Ulnrkion,«.smnsao.
H. L-. Umsican Vamptom Mehr-.
U· Rodlw scrmrltu satte lso., Wes.
«11."1Tanltou,ll.sik. sum-, «hrursme,·11!vo.
sinkst-www sauer-. Lamonertka Neb.
B. M. Vagnz Alton, lsolcn
I. L. N. öpattgbem, sskoom spu, A. T. G
S. E. Buntk Umsta· Kan.
Tuns Jenseit, ums. 2’ Inn-. G Bindi-ne
St» Lmaha, Rein-.
Mts. Amtes Mund, Ponunsnmndh Loko,
Neunten Ro» Sie-bis
II P. Johann, Im m. Alve» Kommt
Wuchs Josua.
Provemmm euer Inanglcnde Wsemplaker
ums oed Agra-cruc- nmn Dummheer betont
Mk tilde.
lik. (’-.M.P0(10M-n ists rojmudk
Akt-sit sur «stju·m·n" , ug sum mut
dan liemymligtst til zu Inmlmgcs ug
Iviltew sur Almnnomcsnthssnch
Pisa-r b)lpl)(-Nm, l!(l).(.
Korporationertie.
Hvad en Fernlttnievroknmtor siget
ont dem.
Domnier N. M. Hnbbard sont tidli
gere var —- og inaatke et- endnn —- Sag
tster for ishtcago ek- Not·thwestent:Va:
nett, yoidt fette-den Atten en Tale ved et
Gilde i Councn Muts-U Joivih dei· not
et nat-d at itegge sig paa Hinde. Sinn
Iateeinne hat-di- Donnneien valgt »Kat
pokaiioneine«, og hnn behandlede det
nied en Drittighed, det· vifie at Munde-i
giundigt haode findet-et Sagen. Hnn
paastaak at private ttatpokationet ek
Skyid i den febekngtige Zustand, sont
det politiske Lege-ne nii befindet sig i, og
hatte Refept for Patienten ei-: sie-blicke
1Ig Udtyddelse nf det Utul at kotporerede
Batcillei·, sont hat« tnndne tut-wisse Hol
depunltet i von Satnfundssystenn Med
andre Otd, han mi, ai private Korpo
tationek fotn hatt paastaat tepmsentetek
Landets sainsiictit·ott.de zitigdoninie, dei
eies af de faa tii de nnntgesz Stadt-, ital
opheeves ag itnsscg ai Beten.
Dammes Hndvard er en Jurist nied
anetkjendt Dygtighed, og han hat have
fertig Leslighed til at jiette sig ind i den
Sag, hvoront has-« kalte. Men han ek
ingeninnde den ist-sie dygtige Mand, der
hat opfattet det Syst paa Korporatio
aerne, sont han ftentstiilede i Conncil
Blusssp Det oii iaide vansteiigt for
nagen nt benagte, at Sannnensluniingea
blandt pnoate Korporationen sont dag
lig befiester sig sttk itnod Offeniighedens
Stentning, ttuet tfoiutoiigende Grad
fki Foikeftyte og zoikets Ooekhojhed.
Tom-net Hudbaid hat« iet, naai· hatt
hceodnz at denne Magt man tilnttetgih
res, at seine Kotporntionetne
man tiiinte tgiot«cg, dekioni ikke
Henfigten paa anden Maade can Nen
aetttiskeg. AnatttttnU —- fagde dn,
Leier? Ret, ikkc Ciiinteigiorelse vcd
Sveetd og Held, nien Regieringen
tn a n in o s u g e de ni! Oe offentige
Funktione« iotn i sitt Cid biev vom-ka
get tii dein, tnen sont de nn hat mis
dtngt, Inan Falket tiidageiage. Gas,
Eiektricitet og Band bukde ieveies af
Romtnnnetu iad Natioiial-Regjeritigeit
dkive Jerudaneine og Teiegrafekne paa
fannne Bis ioni den nuJeder Dkiften as
Voftviesnet, og Kontrollen af Landetg
Pengeoniisd sknide ikatages Privatin
porationerne og liegges hvor den herei
hiemtne —- i Regieringeng Hasnder.
Alle disse Ting tnnde hurtigt og uden
mindste Stabe gjennetnfsres til findt-Bel
signelie for alle Stateng Botgerez men
der et biot een Ting i Vejen — Korpo
rationeknes Modstand. Denne giver sig
bog ogfaa ttlsidst, naar date Foltet ielv
hat den fern-due Sitte-heb i sin Oder
bevisning. Hvis ikke Beiden dreier sig
tilbage, stal det nok lykkes at naa Maa
let.
Ct lille Bevis
paa Kunstoandingeng Form-«
Onkel Seins Statistik over Ir
rigationen i New Mexico leverek et let
iokstaaeligt Bevis paa, hoer Landman
deu san tjene ved at fokfyne Jokdrn med
den Fugtighed, iocn Naturen nagter den.
l -I
Ja, man kundi- hente end-tu bedte Ets
entplek fta andre tfgne i de Kot-. Eta
tet, men dette et ttge tkentntt detiot
As Iettttotitstg gnnt og net site tn
finde statt-te er der net tre tnssnd under
Jutqattan Ort istsndede Land hat«
nenn- Minder-J ist-ne Frist-, Dpdqtkntnqen
Hin ioiste Vetntinq un- Rantitetten text
Lin-ci, qtcnmsininttlsqt foitet sent-neun
HlH.---t pr. Atti-. Pest oandede Wan
inettn auftritt-a, Byqninget og Korbe
Hdtinget tndbciattet gleitneinsntttiq ttt
Its-»Hm pr. Akte, en Nevntst paa Jst-L
« pr. Akte, hvotsta ngntngemeg tto
stende diagesz for at faa Nettogevinsten
Vtkidien at dioie Fruttneg aatligethodntt
angioeg til sitt-»M- pt. Akt-e, og eftet
ätadtag ai den nattige Vandleje FULpr
pr. Akte) hat ntan en Bttttto««’tttdtckqt
ai still-H »t. Akte til Dækning af At
bejde og anbmgte ttapital, hotlket tnaai
ftgeg at viere et tilitedgsiillende Refuttatj
iacnmentignet cned Agetbtuget paa de!
itte-vandede Oisttikter. t
Feinden die-je lebende Jttdtttgtet, sont
tikkett kan paategneg Aar eftek Aar, hoth
nian da ttke ltgriietn foifstnsnet Ottften,.
lct oet den ttadtg stigende Ejenbocnsuakes
ibi· Heutin bot ogsua tages tit,at zar
tsnctiet t New Mexico hovedsagelig dri
ttin af Viktualien-, et -kntteitetd, der ikke
Jtmt Otd iok at vate huetken stetdeles
ldrin-ge etlet optytte Jotddytkete, og
hoot nieget tnete knnde ikke intelligente
og vtdmskabelige Landtmtnd for-ge Pto
mittinnen
At Rtnistoanding betatet sig godt be
hoves der ingen flete Beviset for at fast
itaa, end de ntange tilfccdsitillende Pto
vet, fotn et blevne totetagne i vote vest
tige Statet og Cet«tttotiet. Bein-wettet
teoe Statistikers hat dtagct den Sini
ning, at den Tid ikke er fjetn da det nu
vtrtende Agetareal i de F or. Statet ikkc
sit kunne prodnsete det tilstmkketige til
».Hjemcnefotbtng, og de Kiendsgietninget,
Ihvorpaa denne Mening byggeg, ete i hsj
Grad ovetbevifende Statistiken vifet
atzotøgetsen i Landptodnktetne langtfta
hat hoH Stridt sned Befolkningeng
Titoakst Denne llovetensstemtnetfe vil
i Erecntiden blive endnn inete stumm
dende. Detfot maa den state amerikan
ste Orten ist ellet fcnete ftugtbargjstes,
saa den kan yde Btsd til Fremtidens
Stegter. Alene Kunstvanding kan gjsre
bette.
De travle, flittige Fakmetr.
i Over hele det siore Nordoesten er de
lslittige zarniere i denne Tid ivrigt sys
sselsatte sned Markarbejdet, og Naturen
llaanee dein i Aar suld Bisiand og Op
Innntring deri. Fra Minnesota sorly
der det at Jorden har ikke i mange Aar
vnret i en saa yppeilig Stilling til at
inodtage Indenog give den et Statt,
sosn vil ssre den sreni inod Modenhed u
den oidere Regns ld. Tset nied Hvede
besaaede Areal er betydeligt udvidet, og
Saaningen er nn alle Begne endt. Jkte
mindre omsangsrig er den traole Virt
somhed i Nord-Dakota. Syd-Dakotas
zarmere glæder sig over de lyse Udsigter
sor en rig Host. Man anser Tsrken soin
snldstandigt bkndi, ingen Sinde sie hat
lldsigterne sor en rig Hast været saa lo
vende paa denne Tid as Aaret. AsVejr
Bnlletinerne sra Washington sremgaar,
at Vejrliget sorrige Uge var det inest
gnnstige over hele Hoedebeltet, og Ivede
den mest gavnlise Jndvirkning paa GU
den i Mississippi- og i Ohio-Valen.
Eiter alle Solennekter at damine, bli
ver der te et Kronaar sor Americas Far
merftand. Der er ikke blot de bedste
Nin-we til at isnsdese en Host, som staar
langt over en iniddels, inen der erligesaa
gode Grunde til at oente, at Udbyttet vil
bringe saadanne Priserl som vil lonne
zarncerens Slid og Mose. Esterspørgs
len sra Europa blioer starre end den hat
oæret i mange Aar. Beholdningen ska
1890 vil viere ndsolgt og mestendels op
brngt inden den nye Hast koinniek Mar
kedet, ag Restbeholdningen as den gamle
Hvede bliver saa sorioindende, at den ikke
vil spille nogen Rolle i Asgjsrelsen as de
nae Priser. Dei eri hvert Falo en as
giort Sag, at man sikkert kan regne paa
bedre Priser, og man lar haabe paa, at
intet Uheld stal indtmsfe til at svække de
nnocerende gode Udsigter for en stor Hast.
LandbesclkningensTrivsel medssrerTrivs
sel sor alle andre Klassen — sor Hand
oækteren, sor Fabritanten,,sorKj-btnan
den, og sor enhver Klasse Mittagser
vende.
Vi behsve næppe at s-.rsikre, at N -
braskas foretagsomtne Farsnere paa ingen
Maade staar tilbage sor deres Stands
sceller i de vorige Statet, nien at ogsaa
de paafkisnne de Anledninger, som ligge
foran dem. Ogsaa de har aæret flittigt
sysselsatte, og man tar sittert sorudsige,
at naar Udbyitet ved Aareis Ende sial
nnales, at de da vil saa deres gode An
del, i alt hvad Naturens Lan betreffen
Nebraskas Agerjord hat maaste aldrig
varet i en bedre Tilstand, end den er sor
Tiden, og dette gjalder itke blot en vis
Dei af Stufen, mea enhoer opdykket
Ego. Bittrer-me Sue og meatetg Reg
ne stkakte sig ovem t, og zugiighedmz
gjennemmtngte Joiden H en Dybde,.
de buan Mng am m vang goo Til
itund, d Isom m fcmr des otdunkte Regu
fnld I Eis-Innern Unru- oedoamtde fu-l
oousble Versaguin ikutms Nebraska inar
kunnt- qde jin stinms Mnjcshofh oq kon
dem ske, utl Dei blau-et magtikzt materi
ett Fiemskridt
Dei rjo noget tidligk at Ipetuteke i
den kommende Hosts Mulsghedek, og
gunske oisi oilde der vckte uklogt at bygge
noget fast paa dens Saudfynlighedetz
meu nagst-s kan des ikkeat Udsigteme for
Iiden er hofft fmigrende.
Pennen ellek Strivemaftinenk
Lpnndelcg en dansk Qpsindelse dlioer
Streu-sing oed Inkknniske Apparater nu
ligcsom snn tnnnge nndn Opsindelser
tsovedsnnelig anvendeliqgsmtns den frem
skrtdtgelskende atnetlkansle Nation, det
sclnsslgeltg ogson gspr ordttng paa Af
ren at denne Lspsindelse Her t Ameri
kn lsak Sttsinetnasktnen vnndet stor Ind
pncz i zorretninxskzoerdencn. J Beginn
delsen var drt ttkc andre end Iksobnnend,
Proknmtoter og Mn«glere, der butgte
den; Incn denei Bitte-fett ookgek stndtgt,
og saalech er dcn nn snnrt anset sont et
nnndvætltgt Redsknb sor de ina« ge Ar
besdere i den lttenere og sont-Imltstisfe
Vers ·n.
J New York — dck store Midtpnnkt
for Aviser og Tidgskkister —— lsnr Stri
denmskinen sinnst slaaet Pennen as »Mut
ken. Tet er kommen san vidt, nt en nf
Byeng storste Jonrsmltster nyltg ndstedte
det Dekrettil sit Blatt-I talrige Bid1«11gg
ydekc, at hnn for Este-enden ilke vilde
tagc andct end typeskrevent stopi i Be
tragtning, og nlt, sont u·n- stieoct nted
Pen, vilde onndre j Pupitknroctk Ne
daktprcn as Ner Yo l Time-s pnnstnnr,
at typeskrevet ziopi er langt lettcre atte
digere, of den Grund, ut der er met-c
Rutn tnellem Linjerne og større Plads
nlellstn Vogstavernr. - eHnden hat man
et klareke Bebreb osn, hoorledes et Styl
ke tager sig ud i Avisen nanr man sorst
set det i Typek, thi chlene frennrcede
aldrig saa tydeligt i Strift. Det bliver4
mere og mere Bkug blandt litemre Folk’
at typestrioe dereg eget Manuskript elle
dikteke til en Sekretæk, s tn bruger Ty
peskriveren. Det typeskreone Kopi er
ubetinget tneget bedec, baade for Satte
rensz Oer og sor Redaktsrens Nerven
Mange as Nutideng Stribentek og Lite
rater sore et saa tcedso st Kirogkafmn,
at lldtydelsen as de ubestemmelige Benac
kkadH ofte stettee den ulykkelige Manu
skriotlasek iden ydesle Forlegenhed.
«Stjernens« Redaktionsasdeling hat
nylig lagt lnd en »Jntemational« Stri
vemaskine, og for Fremtiden oil en stor
Delos Bladetandhold faa sin forste
Tildannelse paa denne somnderlige Ma
sttne. Da en enkelt Person hat hele
Byrden og Ansoaret af at sasnle Lasestos
set for dette Blad, tænker vi, at dette i
stor Grad oll for-ge vor Produktionsw
ne. Tidsbespakelse spiller en stor Rolle
i ookt Arbejde. Og da oi befllttrr os
paa selo at strioe al det egentlige Leseslof s
iBladet, med Undtagelse as hoad dek!
indkommer fka Korrespondenter, i Ste
det for at beuge Sols-en til Udklip ska
andre Blade, er vi stkler paa at Steine
maskinen oed dens for-gebe Hurtighed
over Pennen vil bidtage storligen til
Forbedring as Bladets Jndhold, ligesom
den oil spare paa oore Kræster oed at
sritage os noget for Natteakbejdet vaa
Bladet.
Det er vor Agt at gsore »Stjer- en«
original, enestaaende, sceregent tsndhold,
saaledes at pFolt ikke kan sige oIn det sont
om visse andre Blade: at de ikke behooe
det, sordt de holde andreBlade, der brin
ge den samme Lægning
Korrespondentek sial dog ikke were ban
ge for, ot vistal giore den sont-ne For
dktng, sont hin New Yorker-Redaktor.
Gode Bidkag er altid velkomne. De
dedte streone rettee vi paa Originale-n;
det varste lobek oiigsennem Skrivemaskis
nen.
SmitWTsifdJiBstsek
Snge Legemek, fyge Viert-er,
fyg Moral.
H J den unlevende Metmeskeflagtcz Hi
» ftorie hat Vetden aldrig vatet san be
I lemret med ,,,Jnsflydelsek«fom netop nu.
T J to famfulde Aar hat Influenzan
hjemfsgt Jordan den har gaaet fta By
til By, fka Land til Land, udspredende
legemlige Blaser, Sindsiyge, Selts
mordsepidemi; den dar fyldt Byer med
Dypochondrsfter og hat fvækket feer
Handelslivet og Jndustriviktfomhedeu.
,,LaGrippe« er det Nava, man hat
givet denue vidt forgkenede Forstytrelse,
men Fett Iegynder at indse at Grippen
blot er et Symptom paa en udstrakt
kogmsst Sygcsouk Selor Hort-kleben er;
M, og soneg at tilnasnge en Luftfomw
dring. sen glennesnflunet nsnndeä
Stksnminger, og det cnasgtige Hierin-M
Pulsslag et ntegelnnrgnge. Terfor ers
der tntet Unbek, at ot, smn mkrrsz as
For-den« ogsem n- soge.
Dei brklugehgite ka oed demn
klnjoerfeliygvom ek itke Todeltgheden--—
fkjont den hat tut-let flor not —, nun de»
aloorlsge og uforklarlige moralske Epide
nnet, sont ymr fig over alt, er owne. T
Selvsnokv hat tiltaget i en fomtougendej
Grad. Muaste ogsau andre Forbrydehj
fek can tilskrives denne onde epjvetniske
Jndflydelfe. J New York hat der i sierez
Maanedek rafet en heftig Motdbmndss E
epidemi, og de gale Mokdbmndere hat-l
fundek en vis Tilfkedsftillelse i at udssge
mtbefolkede Akbejderboligek til Stac
plads for deres djavelste Gjekningek.
J de vestlige Egne hat denne uudforskn
lige Galfkab givcc sig Udflag ved at kostet
Gift i Bunde, og Inangeufkyldige Men
nesker, hvem ingen kunde have det mind
ste imod, er paa denne Munde bersvede
Linn. zorpverne af diese Focbrydelserl
kjendeg Me, og der er en svag Mulighedi
for, at denne zorgiftning er en sin,
unmrkelig Luft- eller Vandgift, der ers
en Gren af den store hemmelighedgfulde
Planetfygdom.
Paradis i ny Udgavc.
Lege fioen Hyndefaldet rev Mennestetl
nd at dct egentlige Paradies-, hat der Tidj
eiter anden jreintoininen zorfag pan ati
localiseie et Paradie, saa et Sted Iaa et!
andet Sie-d paa Horden. Te ganile MorY
ntonek drog til Zions foiejtettetse Land,i
i «Foi«o-.ittititig otn at finde Gnld daas
Bejkanteu og Itegte Enertlyvende i Man-I
den paa pig. Ten falike Forestilling oins
et jotdisk Paradies, eller et ois öted paal
Jordeih der hat« zorttin frenifor alle an-;
dre Zuber-, bejjieler de fleIte LIEennelkey ;
en Daarskab, sont Spekulanteis i meinte
lkelig Tninhed hat« navnlig her i Ameri
ka oidst at besinne sig af i nor llditmb1
ning. Det fotjættede Land freinltaarl
inart i California, snart i Florida vg
fnart i Manitoba eller et andet thed,l
yoor Spekulanter hat« Anledning til at
opinappe en Mikngde Land for billig
Pris, sont de saa, naar Folkestiøintnen
er ledt derind, assiette til fabelagtige
»Unser-.
Ein paalidelig Rilde er vi nylig bleone
tilstillet et Uddrag af en Artikel i »Den
nye Verden«, en Avis udgiven i Kindheit
havn as en Peter Ceder. J iamme onl
tales og andefaleg en ny dansk Koloni,
focn taenteg anlagt inelleni Hat Springs
og Malvern Junction i Garland Conn
ty, Arkansas-. J glsdende zart-er og
torlottende Ord afinales denne Egns
vidunderlige paradifiske Fortun. Et
inenneikektærltgt Oampstidgfelikad hat
naturligois mod en rinielig Godtgjsrelse
paataget fig at besardre lyktefsgende
Danskere overtil »Du nye Kiebenhavn«,
som den paatcentte Koloni taldes. Og
den uegennyttige Redattsr Peter Ceder
har ladet sig deoæge til at forlade sin
glimtende Avisforretning for at ledsage
Udvandreene til det ny Paradis somTolk
og alniindelig Vejviserl
Alt dette tager sig not saa pænt ad paa
Papiret, og er vistnok ogfaa godt egnet
ttl at opflamme de gode stbenhavnekes
Begejftring og zorhaadningerz men oi
nære alvotlige Tvivl oin, at de gamle
Slaveslater er noget heldigt Opholdssted
for vore Lands-stand Nordstaternes
barsteKlima er strengt nok for vor Rase,
der er opvokset i Nord-Europas blose
livsfyldige Sinan tnen tusind Gange(
vcerre er det dog at vansmckgte nnderSy
dens ubarinhjertig Sol. Det kan viere
et passende Opholdssted for Negre og
Mulatter, inen paa ingen Nkaade for
den standinaviske Folceftammr. Diligi
velferne dernede er ogfaa alt andet end
hagelige, Befolkningen Iankundig og
ntodbydelig, den botgerlige Styrelse et
halvt Radselsregimentr. Vi tan itke
andet end advaee vore Landstnaend imod
at lade sig traekke hen til saadant etSted.
Og vi trot, at hele Gefchæften bunder
sig i Onstet om at af afsætte noget Spe
Inlantland.
Majdag ude og hjemmr. .
l
lsteMai lob heldig forholdsvig og freve
ligt af; deBilleder af Anain og Opfer,
sont Pessimister havve ndmalet sig, holdt
ikke Stil-. Den meget omtalteGenetal
Streite for Notmutarbejdgdagen ·c Auske- l
rika blev udfat Bestyrelsen for de for
enede Mineakbejdere c Osten befluttede
at udfætte paa ubestemt Tib den entwin
delige Streite for en Otte Vaters-Tag
Viftnok fandt der losale Streiter Stets
blandt Mineorbejdekne i Pennsylvania, E
Ohio, Illinois-, Indiana og Ohio, tnenl
alt gis otdentligt til. Disse Smaastkej
ker can maaste medfske der Gabe for
Mineatbejdekne, It en Generalfttejke
den«-d bltver puoskmtdet. J« Byggksps
gene- fandt mangc Ittejker Zted ovet«"
lskslc Lande-t, og der gaat folgeltg Inange
Falk lednxe i New York, Bitte-butle
El Wutg, l5lncngo otx andre Stedet-;:
Entdcsspemismanlet et LIte-Tnnets-I
Tagen Intet Lieds var der nogen
unenqu tjendtltg Tentonstmtthn, og paa,
jun llndtngelser snrr pitcsserede Tage-W
nden voldsonnne men eller Lovloshed
Lote t Europa dnvde de forfkjellige
kllegletntger, sarltg den tyfke, glott store
Anstalter for at koæle mulig opdukkende
Reuolunoner blandt Akbesdetne J det
hele taget for-lob bog Bogen toligt,
skjønt det enkelte Steder com til lidt al
vorlige Sannnenslsd
J Flertnllet af Fnsllandets Vyer hav
de den tyrannifke Ztykelfe forduthfhol
delsen of Demonstmtioner eller Masse
nwder i det Frie, og store Troppestyrker
vor sammennmsfede ved Industrien-meer
ne for med Vold at gjennemfpre en fan
dan Qrdte. J Ungarn, Italien og Ost
rtg gik Myttdtghedetne san vtdt at de vg
saa forbsd den private Hollädeligholdelie
af Dagen, og udftedte det Restrtpt, atl
alle, sotn afholdt sig frn at arbejde den
Dug, vilde blixse stmssede eftet Boden.;
Tettc btntale Baubnd var Inete end del
fusindede Ardcjdete i Rom og Florenti
kunde male. Todelige Sommenstod;
fandt Sted melletn Arbejderne og Gen-I
dort-lerne J et Antal franske Byer var
der Qplob. England fejrede flet ikke
Oagen, men ndsatte Arbejderdemonstka
tionerne til Sendagen, da intellem to og
tre hundredetnsinde Arbejdere famlede sig
i Hyde Part, London. Arbejdekne i alle
stecke Byer i Tyskland, Holland og
Schweid holdt tlgeledeg Mussemode i
Sondag«3, hoor der blev agiteret for
Normalakbejdsdagen·
Det er itke let at spaa Udfaldet af
Otte-Titnerg-Beoægelsen; men den hat
øjensynlig en traftigStotte i organiseret
Arbejde over hele Verden; og bliver en
ihcerdig Kamp for Giennemforelsen af
Reformen vedligeholdt, da er det meget
sandfynligt at man eventuelt vil seite.
Bevægelsen kan forhindres men ikke km
leg oed Regjeringernes Modstand.
strevet laeq,,stieeuen«.
Btookltm - Tabernikklets Jud-»
vielle.
Forrige Sondng sandt en stor Begi
oenhed Sie-d i Brootlyn, N. Y. Pastot
Talmageg store Tabernakel bleo den
Dag indoiet i Ooervcerelse as 7,000
Personen Bygningens Arrangement
er saa sortrresfeligt,at alleTilyorere havde
en god Udsigt ooer Platsornien, og let
kunde de here hvert et Ord, der bleotalt.
En saa umaadelig Menneskemagse hat
aldrig sør befunden sig indensor fire
Bægge i Brooklyn. De eneste Sinykker
var sire inagsioe Blonisterstykker paa
Platsormen, der stod i skspn Hartnoni
med Kirkens tjæcnpenmssige Omsang.
Pastor DeWitt Talrnage bod selo For-»
sanilingen velkonnnen, og beksendtgsorde!
at Bygningen sor saa vidt er særdig med:
Undtagelse as Taarnet samt en Del De-»
torationsarbesde. Han rettede Opnicerk-.
somheden paa et Mindestykke til hast-e
sra Platsortnen, i hvilket der er nedlagt
sire Steue, som han ssrte med hie-n sra
Palestine. Rev. Dr. Hntnlin sra Wash
ington holdt Jndvielsestalen. BUT-al
niage gav derncest en lille Oversigt til
bkdsie over Menighedens Vækst og Birk
somyed i de toogtyve Aar, den hat be
staaet. Da Talcnage bleo kaldt til Præst
bestod Menigheoen blot as nitten Sjcele.
Siden den Tid haode Menigheden vokHet
umaadeligt; nien den havde ogsaa havt
store Uheld. Jldsoaade har ramt dens
flere Gange og dette er den tredse store!
Zirke, soni Menigheden bygger. J den
Stieg Aar har Menigheden beugt over
8800,000, og bidraget 8305,000 i pel
dædigt Osenied. Men nn hehr-pedes der
ogsaa Midler, — store Midler, til at
klare den Gsæld, sont hanger over Me
nighedeng Hooed. Nu sulgte detasstye
ligt Tiggeri. sont Gudstelov knn kjendes
i amerikanske Kirker; en vis Rev. Joes,
sont er nationalberonit sor sin Eone til
at tleninte Penge nd as Faarene, og sont
as den Grund gserne sorskrives oed en
Leslighed soin denne, traadte nu sreni
paa Scenen og i Lebet as kort Tid lyk
tedeg det hani at saa tegnet den enorine
Suni as 882,000 paa selve Stedet. J
Folge de Oplysninger, Jves sreinkoni
med, koster Kirlen sitss og særdig,Gi-und
stykket indbesattet, Q4l0,000.
Det nye Tabernakel er betydeligt ster
re end begge detg Forgjeengerh Dr.
Talniage, Menighedens begavede Pastor,
hat selv lagt Planerne sor denne Kolog, »
og han nærer det Herab, at han nok sknls
kunne sylde den nied lHorere hoer Sen-!
dag. Hans Lostnnnter er mindre sang-s
oinske, og desrygte endogsaa, at den storel
Bygning bliver et slemt Lag paa Me
nighedens Rog. En Tid saa det galt
nd; de mange Planet til at tiloejebringe
Penge til Kitken gis den ene ester den
N
anden i Stoffen Ferst dq Rassen Eh
lnnnte Menigheden 8125,000 kundekns
ten dlioe san oidt farbig, qk den Max
tnges i Beng. "
R
Kabelgram
lllgeistersink sra lldtnndek»
Ziom venteltg vnr sejrede Bismarckpw
Omvnlget pnn klitgsdnggmedlem ifnkmz
munde-Kredsen. Den socialistkskk M
dtdnt hnr ikke noget at stumme sig W
men det er haardt at slaa en sqq Wu;
delsesrig og Inægtig Mund sdm Bismqu
nnor han ssrft snar sine Kræster engan
seret — det vil man nok sorsth R»
man io Bismarck vise sig rigtig tqlukgk
lig mod de national-liberale, der fu«-Iß
des attee hsalp ham til Magt og Anim
se. Hvecn ded, — manste Bigmenckhkk
ver dette Partis Leder i Rigsdagen »
vil hceve det til den Magt og Anseelse,
som det tidligerc upd. Den Cing ersti
ker, at oersom Bismarck kan steinw
tiet en Majoritet i Nigsdagen, sqq pjz
hnn komme i en Stilling, hook hqn k»
toinge Kessel-en til at vælge sin angkn
sen Partiets Midte. Man skuldesynktz
at Bist-meet er kämmen i en nogetapqm
Stilling som Medlem nf et Parti, h»
sorhen ikle har havt syndekligt til oven
sor; men hvad sknl han gjske —nq»
han er valgt as Partiet som en as dkxg
Repriesentanter, man han da vgsaapqs
Ære nnse sig som sorpligtet til at arqu
sor Partiets Interessen
I- « I
Politiken i England hat sorandret fig
derhen, at der er mindre Tillid blandtde
engelske liberale end der var sor en Mas
neds Tid sitzen. Den slidne Asche met
Parnell hat i højGrad mistcenkeliggjon
det irske Parti i de tnere dydige Englan
deres Osjne, og en nnden Otnstceiidigbes,
der tjener til at svække det liberale Pak
ti, er den Velvilje, som Balsours Un
til Kontrol af det irske Landspetggmnl
nieder overalt. Regieringen hat ogicn
beredet de liberale en god Trinms, idet
den hat lovet at ophceve Skoleslatteti
og iøorigt gjsr den hoad den kan sont
overbevise Arbejderne onl, at den erben-i
ne Stands enefte sande Venner. l
—————-—...
6olomdo.
— United Oft Company hat trujäs
Olje i LUUU Fods Dybde ved Florean
— Beftyrelsen afsjernbanen paaPikeå
Peak har invikerct Præsident Harnis
til en Tur op paa Bjerget.
—- Kreaturerne er«nu alle Begne use
paa den aabne Rauche, og Gmsset »To
det en god Vatka
Kansas.
—- Sekretæren fokStatens Landbrugss
raad hat modtagetEfterretning fraRus
fell County onn, at Hveden blivet gulog
fygner hea. Man hat fundet eu We
gtonlig endnu ikke fuldt udviklet Iner
blandt Horden, og man mener at denke
er Aussage-L Hort-ens- Vækst erdogM
fkodig iaar, at der er Sandsynligbkdspki
at Horden kan vokse starken end Insek
tetne kan Ede.
DM store Smertefiillcr
Invd
GigD
Trwkningek i Nusigtet og i Les-IMME
Fkostknudet, Matckidt oz
Hohes-neuer
sy-«
Nygsutxw Ir
Ikstnvniageh siiv Hals, in« EIN
staune Steder og chesteML
cw O«
. t. O«
am DELI
Dovedpme,I’-m.x«fzz.z :«:ssmcknec,s1s«M
j:i.: : isck
es Alle Sankt-m- Ni frkrvcr UTL’««"«
zUhsucL
Landmmxd— k g Etwas-IN E»
findet i St. mkoss le en et nd
Mtddel ist-w Sagdom bot-I "’ »
Gn Flusse Er. Jakob-s L He D · Y,
I III-stets tot sum. Zwin ( « wi: -! «
Jst II. stach 12 Kloster hu tu JE« T«
CI be For-. Samt-. Arius-in
The Obst-les A. Vogot CO
Bdtimoktz Uuyluugh