Den fortc Dame.
— Roman us --—
M. F. Vorstang
tfwltmtw
Nun-d Votum im im nur Tungumt tontottq mcd hkte
Lloums »wenn-IN
Hast tut tu has-H Mand, nzk tust INer bunt tustfortktc
swdttttkt Ntuttmnxtttus tu istnv lskn uulou Bist um tnteAnne
ncd t Nu ostttgc Stdn-Mk
letsnd tun« nu-·Ns), at Miirs.-1I1ct)1cblert oftelmodc mit
Im dst kmmlc tHsnszstend-Mitte Nitsch-i I Elttssrlaqcu, tot-thun
de ltcntmuct ttbmunct t nmugr Ant. Nlmnmn tnnngts tsttd
femme Neugi- ttckbtc hatt tin tiulotsc Aquin-, mdtsl hatt kom
til kn Tot, tout tmtksnlnnt Iktr davor vtnct tmbuct I Innnge
Heut-no Tttsck
Wut-t- luttsdc Ton-n op, bar Lutda ncd ad Tmppcn og
lagdc ltmdc Pisa drt sit-deute Inn. Hatt owne, at Vmbukstne,
drk veudte tm nt en Ptndsz, hom albtjg nokttst Mcnncskc satte
sitt Juw« tun- ntgincde nie-d tttnkr Ztrnct«ttrnqu· ogudenforvar
helt ovngtmdc at Vcdbendmnkrr og bedæktcdc mcd Spindel
veru.
Fett-c detach-net tun .omt. Langmut-tout sortogsltbc
kigt as Rttgttgttcd. Heli- Rummrt out opfyldt at« en funmpch
tmtggrn Luth
Zutritt tm Jlltudiz Vlmtdlygtr falbt zum «Jtrggc, der
var stinchs us sumttghed og Stumm-L
Sau imm- Attnsd tun-kn- bmnsc qu tot« tin Vyrde og ka
stet et But pua Lumwclirth tlcdc hatt up ad Etappen og
laasrdr Ton-n eftck täg.
Denn-de tuudc Untat strng ttl hcndcg Stcmme bteo
hat-, og um«-n ottdr tun-n- hons hcstdcø Bauten paa To
ten. Dust mu- fangrn, met-e end det, hatt var levendc begra
ven.
Med tebemgtig lthust fkundte Atfked sig ttlbngc til Lin
das Viert-tsc, fom hatt giennemrodede og plyndrede. Hatt tog
Pengene, Vattkuotetne og Smykkekne, att, houd hun haode
modtaget til Opbnmring at Vedstefaderen, og knftede tun et
Pat Lisettringe vcd Kamineu, for at de skutde blive fundne
og Vidne intod heade. Byttet bandt han sammen i et Ktasde
pg haugtc det op i Nogfanget i Sidevctreliet, sont var abe
doet. Decefm tsmte hau et stort Vinglas futdt afCognac,
sg eftcc at hatt havde unstet Blodet og Saat-set afHaubeme,
gis han i Seng. Og fælfomt not faldt hatt kort eftek i en
dle Spott, as hvilken hatt forst vckkkedes nasteMorgen veb at
den gamle Leev bragte hatn Rtrdfetsbudstabet
I I
Dei vittede ltenge inden Lindn koin til fig felo Men
Dtt hnn oaugnede of Afntagten nied et dybt Snk og et Gys,
ntente hun fotst, at hun lau i sin Selig, tnen dn hnn slmkte
anndett nd, ntodte den de kolde fngtige Statt-, og hnn bleo
ovekoceldet of en forfcerdelig Gru. Erindtsingen oendte til
dage efterhannden, hun gjenkaldte sig, huad der vat hændt
eftee, at hnn var vendt tildage im Festen i Stolen. Det
« sidfte, hnn kunde daste, var Ollfteds Haand paa ftn Strude,
dereftet var alt dleven merkt omkring hende. Men hoad nu?
Ver hun ogiaa nn dod ligefont Bedstefadcreti? Befundt hnn
flg nu blandt de dsdes Tal? Nei, hatt knnde jo fsle, hvor
hendeö Hin-te dankede, naar httn kneb sig iAtnten, gjokde det
ondt.
Hun reiste sig nted noget Beil-ast- og fanilede oinkking i «
Merm, nten alle Vegne totte hendes sticelvende Hemde-i- oed
fttgtigc Bergge. Hatt fegnede otn og degtjndte bittetlig at
grade indtil en datnthjertig Sltnnnter overockldede heade.
Da hun atter aadnede Ojnene, tmngte Dngslyfet ind
gjennem de tilgittede Vittdtter, og htnt knnde overskue Rum
utet, hook hnn out. Langsotnt ined vnklende Stridt vandre
de hnn injennetn Vase-lieh Alle Tote vat· fast lnkkede. Hatt
var en Junge-; dette Rum, sont hun stiotniede hoode oteret
Kjekken en Gang, uni« hendes Fangselocellr. Og hoor seng
telig kold var ilke denne Gelb-, nn i den sent sknrpe Januar
froftl
Fnld ai Fortvivlelfe vandtcde Linde op og ned ad Gul
vet, for at fcu lidt Vaktne i Kroppen; sncn indett t·et lange
begyndte hnn tillige nt fslc Sulten pine fig. Hat-de Alfred
Dolwp indesptektsel heitde het, for at hun iknlde lide
hungetgdodenk Hnn undte otn Hjalp, saultenge hun kunde,
aten fokgjceoes. Var der da ingen, soin iavnede hendef Ak,
Inn hsvde to iaa faa Bett-tei, og hendeg eneste Bestytter var
ded, tnytdetl Ticneene bleo til Dage for hendes Kom der
ingen tot- ot beiti hende, tot at give hende Jede — at hoor
led! . . . .Blot lntn dog knnde do!
Da Ratten atter brod frem, og Mitletindhyllede bettde,
koin Guten og Radglen ntter og bun streg oitt Hjtelp og
bankede fiete Hiender til Blods paa Tonne-, sna de stoteNots
ter iorstmlkede bwd frein af detes Smuthnllck og fothojede
Radstein
Alt sotgjceves!
Der gik endnu en Nat! Atter drsd Morgenen frem!
Atter en endet-s Tag!
Linda bavde nu intet nydt i otte og tin-kennte Tinter.
Pan var san ioag, at hnn neppe runde holde sig oprejst, og
Tungen klabede sig last til hendes Gatte. — Hun var oiet
til Dpden, det folte hun —- o, date den dog itke blev alt for
haard !
Pludfelig stinitede hnn et Lysstjar· Det kpni tta Trav- «
pen, der stod iForbindelse tnedHufets indte. En ngle dreie
des otn i Laufen, og Daten beocegede sig knirkende psq de
rusine Hangsletn
Frelfen —- Ftelien nækmede sigl HaabetsonlmedeiLim
das Hiern. Ferst forniaaede hun ikke at se det mindste, da
Skjæket fta vaet blendede hende, men pludselig udstpdte huu
et hoinende Steig, Var der da ingen Ende pa« Radspka
. . . .Den Skikkelie, sont ntettnede sig hende, var indhyllkt i
fort fett Jsse til Fod. Linda gjenkjendte den sorte Dame pg
sank med et Sktig bevidstlss til Jokden.
XÄVL
Tit Lindn ntn-. kont ttl litt ielv, telte inul, at en Atm
lltlllrdk it-«ttl'«i«, Oel tllcn ittkslbt htttde Hku JTllt l Hallen Hlllt
DW VP Vll NU! Den totle Ettlielse tsa«t, det nnd betet ais-i
denkst-. Denkt-H Hund tm t.trl.nllet t tn lett Hatte mt ct unt
Eint ist-diktiert litttsetnnnttet, Inn tnn N ti:i«ttt1et:.ltnnnctzde
tatic L tne unt litt-litt du t sie-m L zelditt nat tmtdc tun
- heute nied et »man lldttiti.
Lilttsn nntlis
L u litt-Hi ltnst in t»n:ntklt.t ktsls Element-, Itstn httite ttl
hinkt :
»F t« intt unten Ntttnsi til ttt tsttte dankte lot mitt, ten
glitt Tun litt Hans-l Our-L Zank-eint, tin et tiie et Flstl.ttsilt",
sont Mennutknt itnlnne tnig tot, nien et tncnnetkrltzit Vielen
sont L e. titsl tnn." Lg den fotntnnttnedc tnttts Ptzien en
nn dlod on lttstd .t«ntnttd, pan ltnilken det« innilede et Bett nd
nntstltst inntlie Vitlltantttnge.
»Hm-in et Te day-« ftnnttnede Linden
»Ti- ttnl tnnrt etinre det. Men denne viennnelige drittl
; del et- tntet imstande sted sat- den Flug-) Meddeleliet"· Te
et tdel nn litten i Stand ttl at gnat Reic- Tetn op og prot
deinem-"
Linda ctdlod og vaklede et slsntv Stint-i ikctnad. Ten
satte Tante taadte niedlidende:
»Ak, Te et nie-get soagl Etat Tetn paa tnin At«ttt.«
»Hast tot-et Te tnig i)ett·.-« splitgte Linda, endnnttndig
tat-ende.
,,Lil nat-ins, httggelige Vertelietssp lod Sonn-t, idet den
fortnnnnnede fortt- hende igjennetn stiotkench sont hnn laufe
de dng ester sig.
Linda iaa oed denne l'eitigl)cd, at den totte Tntne hat-de
et flott Nagleknippe instct til Bei-lieh
Nu gis del tgiennetn en lnng, tned Stenfltser betagt
Wenig til en nnden Tot-, sotn atter blev ltttket eitet dein.
Faitl efter at drttc unt stet, trat den satte Tatne ettytt, fol
detigt zorhteng tildage, og de to Koindee ttaadte ind let lille
zart-ertrug dei« vat« oplyst af en Hcrttgctctntpe. Blode pessi
Ike Teeppet dedætkede Guloet og kostbare Gobelinatapetet be
tlædte Vckggette.
»Hm-r et jeg ? « statntnede Linda fot«vit«t«ei.
,,Kotn inden for, scet Deinned, san allng sige Deindet,«
sagde dett satte Dante· »
Linda traadte ind i et Bærelfe, der var ftnukt oplyst og
hoot der btcendte ett dygtig Jld i Kantine-n foran J
hvilken en ftor fort Kat sad og uarntede sig. Bed Ka- i
ntinen stod der et dakket Bord tned ullehaande udspgte Sane
vater.
Den staklels Lindas Blik fcetdedes begjærlig paa de kol
de Pastejer, Stinken, en Agethpne og tnange andre rate
Ting.
Den satte Dame lagde Matke dertil ag spurgte:
,,.l)vor lange er det fiden, De sidft dar sptft nogetW
,,To Dage og to Niettet«.«
»Stakkelst Botti, saa tnaa De ja viere halvdpd afSult!«
ndbwd den satte Dame tned en Beoægelie af Sinkt
Hatt lpftede Ladget af en Salv-Spisevarnter og sste en
liflig duftende stdfuppe i en Kop, sont hun taktc den for
dausede jSest tillige med et Stykke Hvedebkpd.
Lindas Hiender tystede saadan af Mathed, at hnn havde
Msje tned at fere Rappen til Munden uden at spilde.
Hendes Beet-nahe kakte hende endnn en Kop Suppe og
et lille Glas stark Vom-tin Dekefter sagde hun:
»Na tnaa det viere nok for den Gang. Jeg tat ikke give
Dent merk efter saa lang en Fasten. Fort-g nu at gjæite,
have De deftnder Teni?«
»Jeg aner det ikke.«
»Saa tnaa jeg vel sige Dem det. De er i den Istlige
Flsj, hope det efter Almuens Mening spsger.«
Den sorte Dankes Ojne saa ud, fast ont hun lo. Af
hettdes Mund var det- intet at se, da den vartilhyllet,omtrent
sotn de tyrkiste Kaindek plejek at tilhylle dekes Uttderansigtek.
Hatt veddlev:
»De ved vel not, at der ek stet et geueligt Mord ?«
»Ja,« svakede Linda gysende, jeg var den forste der op
dagede det. Det andrer mig tun, at ingen saonek mig, at
man ikke hat fsgt efter mig.«
»Der er spgt efter Dem i hele to Dsgtt.«
»Jeg teenkte det not· Og hvent hat« sagt efter mig ? «
»Enhvet i Alntindelighed ag Politiet i Sardelshed.«
»Politiet·t« gjentog Linda foeuttdret. »Hvotfot Poli
tiet?«
»Hast De ikke gjatte det?«
»Nei! Jeg teenkte, Politiet hat-de fnldt op at gjdke tned
at fsge eftek Mordekett?'«
»Da havde det ogsaa. Palitiet trat-, at De ek Mor
dersken.«
»Jetz? Algode Gudl«
»Ja, og stient vi degge vide, hvetn Morde-ten et, saa et
Siinnet dog stinkt intod Dem.«
,,Mad ntig?« stammede Linda forth-steh
»Ja. De var den Person, sont fidft haode beitaadth
milton Holtops Vatelfe; hatt bleo fanden kvalt nted Deus
Bæltr. Hans Penge og Beerdigjenstande er forfvunden og
De essen-«
»Au, hvoe fokiardeligt!« raubte Linde og flog Handa
ne for Ansigtet. Jeg et spdt til Ulykkel O, hat-de jeg dog
aldrig set Lyset her paa Jorden ! «
»Passiat!« uddwd den satte Dame heftig. »Du-sont
De var i mit Sted tunde De have Grund til at sige det, tnen
en fmuk ung Pige sont De, fund og klag, det- hat hele Livet
tot sig —«
»Na, beteagt en Gang det Liv, sont ligger bag tnig,«
fagde Linda dittett. »Jntet Hieni, ingettVentter, for Tidett
i Kaina med Hunger og Red, og nu oven i Kjedet migtcenkt
for et Mard! Famldrelss, nden en Plet, hvortil jeg kein
halde mit Hoved.«
»Meget af, hvad De der siget, er sandt, noget ikkr. De
hat en Plet, hvoktil De tan holde Dekes Hoved, thi De san
dlive iaa lange, De ansin, der has mig i den sftlige Flei.
Jeg hat tilbeagt 35 Aar her. Detivm De, fvm leg trot, er
Atabellas Dann-, er De ikke heller uden Slægtninge, thi
iaa ee jeg Deeed Tante.«
«Uittl Zitttkt «.««
Eil. Tut-n Ntactdttttte, Tetesz Liedsnnttsdtth Zenit
»x
Its-now last-listig jagte end tttitt Fastn. Mit Jittnn etl
iklltnot lFtttttsotd ttten set et tun l:et:·:. sont detttvtte
, . J
; Tit-ne.«
,,-Hnottot tut '
»Amt« ttst lau lenc tfsttlt. sta: tttri H tttdttte Ilttt lit
dtsn tottt sen liesnntclns til linntizdtontk it tt.tn IMM- VII
Htlttsn ttttttltttdt tstt Bonn-: txt ttttzk litt txt-unt Fuss atElotx
it! .
»F knistrnn ttntt Te ttktk Jst-txt tut It Este-J sto
Dtl’ltl Vltl «
»Ju; leitet intgtt zwit htt. Find-Init- Httddttt Ost but
zittntt Jleltrtttgts etc Medutdete t Hittcttttitztitedttt Ost VUN
betaltt satt txt-ist tot deteiz Tattcsittd nt tttgett nti ltxttne tot
i tttaa dent ttl at fladte af Stole-. Nxettnent en slIttlt Lind
ntng t Vieggtn ntodtager leg totsstmgk out Linien Muh, Bre
vt, ilutset og Watte-L Tltt ttl nttg gaat under Liittnttet Httdp
but-«
»Im hat« oste ttttdtet nttg ouet·, ttt litttt tttodtogfaa man
ge Brette, Ttdcssttiitcst ag Bogpttttet«.«'
»Na er altsaa Gnaden lost for Tent.«
»Lg Te gttar aldrig ttd i del such-"
»so otst san, ont Aste-nett scttt eller ttdlig otn Morge
nett. Jeg er da tttddnllet i et stott Ehaol og dreier ett stock
- ktsthtte ::tedtnkt Etat. Moder nagen mig, saa antaget ntatt
nttg, for Madam Hnddetts Sattel-, der er stnnt og ssallet.
Lin thttterattettrtnc desoger teg endogsaa itkndItienettetk og
da lett siedet paa de dagestc Stole, er der ingen, sont lasgget .
Mit-ite- ttl mitt. Fett scr ima Teteg Lttte og Texts for-un
dtede Mitte-, nt Te gjerne otlde otde lsvorsor teg gjor alt det
te· Tag ntaa leg sotelolttg lade Tent soteoe i Uoidenlsed att
antsaaende dette Punkt, da stere Hennnelighcder let tttnde
sorstnrre Teteg :iktttteto.«
»Te: vttt Tent, ttte sandt, sont kotn ind i ntit Vcerclse
og ttakT Lytten sra tnit Ansigt « spttrgte Anda.
»Ja, og De, ltlle Tosse, satte Dem til Modvæt«ge,
sksont jeg tun otlde advate Tent. Jeg solte strats den var
tneste Oeltagelse sor Dein paa Grund as Tereiz Lighed ttted
Arabellaz seg troede i sorste Liebltc at se Akadelln selo sor
ntsg.«
,,Lg ett anden Gang tnpdte set Tetn i Gattgett.«
»Za. Aa, jeg tnodte tit nogen. Tset tnorer nng atgaa
otnkring i Slottet. Jeg ser og iagttager meget tnere end
Husets tsettdte Beiwerk-. Jeg ser dett sntaa Natty kokettere
nted sitt Gatttter og gotter ntig over Kokkepigens stnaa Un
derslaeb og dett Tribut, sont den gatnle Leed under sig selo as
etthver Flaske Pottvin, sont hatt trækker Ptoppett as· End
oidere ser seg Madame Httbbert, sont er en Gttiepind, tazlle
sitte Penge, ja, jeg ved endogsaa, hoor httn sksttler dem. Jeg
dar ikke alene Noglen til enhoer Dor i Slottet, jeg kscnder
ogsaa Slottetg Language Den ganile Del as Stottet var
nenilig sordunt et Kloster, og da gaves der en hel Mcengde
underjokdiske Longange. Disse sorskjellige Ontstcendigheder
soroolde at jeg somtne Tider komme og sorsvindepaa en over
raskende Maade.«
En oclstolec Tjenestepige kotn ind og tog as Bordet, u
den at give noget sont helft Tegn paa Foruttdring til hende
ved at se en stentmed·
Den sorte Dante besalede hende derpaa at gsøre en
Seng i Stand i hendeg eget Sovekatnmer og læggeJld i Ka
ntttten.
Pigen sjernede sig.
Ester at Freien Ctattsord endntt hat-de pagsiaret lidt
med Linda sagde hun:
»Se saa, mt er det Tid sok Dem, stakkels sorhungrede
Born at komme i Seng Kom!«
Den sorte Dame ledsagede sitt uventede Gstest ind i et
start Var-eise, heori der stod to opredte Senge, den ene dra
peret Ined tunge kniplingsdesatte Omhæng, den attden seit
staaettde.
Littda sordausedes over den overdaadige Pragt i dette
Varus-. Hendes Fsdder traadte paa dlsde Tapper, Bag
gene var behtengte med tungt Brokade, Gardiner og Pak
tierek var sorsærdigede as det sineste Flojei. Pan Toiletbor
det var der en Mangde Staaler, Skrin og Borster as cisele
ret Solo, tnen ingen Steder saas noget Speic. Natdragten,
sotn var bredt nd paa den prægtige Sena, our as det sineste
Battist og besat nted de sntukkeste Kniplittger, sont Littda no
gensinde hat-de set.
»Jeg ser,De undrer Dem over min sntukke Nede,Barn,«
sagde Damen. Maleriet der over Kaminen er nteget sink.
Jeg lieste ont det i et Blad, og det lyttedes mig at saa det
for tusinde Pund.«
»For tnsinde Pand — tuftnde Bunds« udbtod Linda
overrastet.
»An, det er ikke tneget sor dette sntukke Billede! Jeg er
rig, Bam. Deres Bedstemoder og seg esede lige nteget. Jeg
havdei Sinde at esterlade mittFortnne til Deres Modek mm
jeg vrededes over hettdes GiftertnaaL Mag ium i Agt, hvem
De gister Dem med!«
,,Jeg oil aldrig giste mig,« soarede den unge Pige nted
tttat Stettttne.
,,Sniki Snak! Men klæd Tent nu as og gkm til
SengsL Jeg hat-ber, at De sover ssdt, naat seq vettder til
bage. Her ved Siden as inde i Paakleedningsværelset sind-r
De koldt og oarmt Band ester Behan. Gjor Dem det ma
geligt.«
Den sorte Dante ointede nted sin sntukte hvide Haand og
sjernede sig.
Nu sokst lagde Littda Mærke til, at hendes Besinne-kin
de dar en sort Flsjelsksole og en Knabe tned Hatte as samme«
Stof, medens et sort Slpr om Halsen sg Underansigtet suld
standiggjorde hendes Dragt. Ellinor Cransords Qer oar
nalmindelig stnukke, dog var Blitket lidt stakpt , over de
merke Ojne hortlvede sig en hoid Bande, og hvad der var syn
ligt as Haaret var blpdt sont Silke og hist og her ispmngt
med graa Haar.
Udtnattet til det yderste as alt, hvad hun hat-de oplevet,
soo Linda ind paa den hoide Feltseng Hun vaagnede ow
trent ved Midnat. En lille Stloshængelantpe spredte et
I
.» » —RK
Unmut two t VirirlseL Tobe, regelntægsige Aw»
Miit-« at lnsnouts Tantr ino snndt og fast.
Jiiciztjrittxtlted et en Bude-, sont den futungc z»
Muxxiutilirrrtc tiirt ital inkre beletnret nied. est MAY:
»k« kstiet at n- den tat-te Tante t touende Turm-W Und
tm I«: Bindi-« ist otn tunltitt nt erlitt-e Numdm M
Mk ji« is- liitltst LIlntttttet tilltnllet tned en iaa itantnånst
zit« pnn trznc nkt oit i Erntten ng itm Hm «
sickzi 2121 nnd zllnnzttist tiestdt ttnod ltende i roh
m TUTTI
.
g cekks 7,.
ntebrpz z-.
;—-·» Jus-tit- ikit lternklrt nted en tin nnstt tttitscik;«—·,.,..
tttizkx »st- 11nnttis Dir-tret laa ltlottet tinaTunk11,
tun-H .:i Luniitt
XXVII.
Tit Wien uaaitnede den naette Morgen, hause hmzzsm
»ich at zum-e ttg selo begrtbeligt, at hnn ikke var hijpkspt
sinnt Tunn Ulltsaa, den sorte Dante var tilgen Andern
rtng tin Aandettetdenen, nten hendeg egen Neunde
Mit
nor, osn lnng Ttluirrelfe hun aldrig havde havt nagt-attain
Men litsot var hun- Hendes Seng stod totn.
Medencs t'ntda san sig ontkring traadte Benenerng
nnd en tnng iort Silkekiole over Armen:
»Dein Henker-inde- sender Dein her en af hettdcismk
molk-r, Kisten, da Here-J egen er for let og desudenioneiq
on inntsset. Tor irrt tnrr Dein behjielpelig ved Paaklrdnn
gen .« «
Linda unten bette. Pigen Vcdblev:
» J- lknntlirdningszuirrelfet staar Den-H Bad betrog-«
oni en lian Tinte bliner Irofostcn jeroeret.»
Tenne- «iiokittt inne sig at viere et ndfogt Maalttt, ek
blrtt tndtnget tnsd et inndt Bord forttn den flannnendesxk
nat-sont i Nainx Ten for-te Dante var ligeledeg i Tige
lntllet, nten tnere spanntle
» Te ntaa ikte fole Tent stadt overntin Taushed, Bann
erklætrde l)un. »Ja-g er ikke vant til at here Klangen sink
egen Stettittti-, og beenden er ntine Tattker ftærkt sysiclltins
Pan Unions soergende Blik fortfatte hint: »Ja ntineTantkz
beiatte ng tned Dsnt. De tnaa forblioe skjult her, indnlntt
ftnttelg Hungers Morder er bleoen opdaget, og jeg hinnen
Beuiferne for Tereg Jdentttet vristet ud af Her-wenn in
Jsaak Holt«op. Jeg haaber, Tiden vil ikke bltve Tent altttt
lang; jeg dar tnange Boger og ved, at De holder ntegettsr
ltkse.«
»Bltoer Tiden ikke sonttne Tider lang for Dem sen tst
Te ikke hat« andre ontkring Dem end Deres Tjettestevtgt5«
ipurgte Linden
,,Jl)oor nnderligt det syttes Dem, nejl Molly, Kann
holder tttig nted Selfkab. Jeg er ttu vant tned denne Beine
og stttndoin foretontnter Dagene tnig at vcere for totte.« T
Ltnda san forbanset patt hettde, vedbleo den sorte Tanz
»Ja, ntin tin-re, det tatt synes ntærkeligt, ttten detett
sandt. Jkke alt-ne det, at alle Landets Literatur hol
ntig skadeslog for tnin Udelnklelse fra det virkelige Liv, n
tnin Pen er ntig ett trofast Katttnterat. Jeg skriver selv mtg
flittig.«
»Du-ve? « spnrgte Linda naiot.
»Nej Baru, Bogen Kam med, jeg vil oife Dem «
Stttdereotkrelse, sont tillige er mit Bogværelfe.«
Hirn bleo ttu of den forte Dante fort ind i et«nted Btg
rigt udftyret Taarnværelse, hvis tre Vindtter vettdte ud til
afsideez Del af Parteit.
,,.Hvor vidunderlig stnultl« udbrod den unge Pigenet
httn faa sig ont i Værelfet og nd af Vinduet. Jeg tun bl-«
ikke begribe, at ingen hat opdaget Dem her i detee Taatt ·
relse. «
»Der er ingen her, sont katt spille Jagttageren. sit
har betalt Deres Bedstefader en saa klcekkelig Lejefnm i
disse Bierelser, at hun dertned knttde bestkide en stot TM
Vedligeholdelsesontkosiningerne for Carrigbrookr. Hans«
gjertig —- ethoert Manteer hat jo sine Svaghedet——vng
Otnlorg for at beholde en satt god Leier ved at respelt ·
hendes Hemntelighed·«
»Og hvilke Buger sirivcr De?« spttrgte Linda.
»La-.feverdenen kjender mig under Nat-net Richard Ho
fak.«
»Er det nniligt! Hat De fkrevet de dejlige Roman
,,Fjældegraoeren« og ,,J IS og Stre«, sont jeg for nyligbs
lcest op for tnin Bedstefader.«
Den fortc Dante nikkede. Linda vedblev:
»Hu-i var henrykt over disse« Begier, og jeg lundeitl
Denkt-, ttten tog dem am Aftettett ttted op part mit Værelie fl
at læse videre. Aa, jeg let-sie dein saatnænd to Gange-«
»Tet glæder tnig, at De hat« futtdet Behag i VWW
Bat-n.«
»He-ein vilde ikke synes ont disse Bogen Witt- Te
ikke de glintrende Anttteldelferi Landets fsrste Mode? Bet
stefader blev opmtrrtfom paa Nomatterne ved den tell-lb
Kritik og lod dent Ionnne.«
»Jv Vifk Icesie jeg Anttteldelferne, og den Art Anerle
delfe er tnitt fornetnste Livsglæde.«
»Mett boor tager Te alt det fra, sont staar i diese W
ger2 Tisfe Mennesker og al dereg Gjoren og Laden et fu«
af Birkelighed og Sattdhed.«
»Ist-g har set ttteget mere af Lioet, end De tret, VM
og lasst faa grttntnte nteget.«
» a, nten —«
»He mener, det er ikke noc. Natt, tttaafke W M
Herre, fom en Stegs Skadeslosholdelse for satt nmnklraubte
Samt, givet mig en Sntttle Talent-« »
,,(5·t herligt Talents Og er det ilke Inere werd end M
andre ("s;ctver?« raubte Linda begeistret.
»(5«fter tttin Mcning ikke ! « sukkede den fOM TWJ
»Men UU Vil fkg overlade Tetn til Deres egel U MAX-?
SelfkalL Jeg hat« Ineget at beftille i Dag iHWWW «"
Deitt.«
,,Hoad vil De da gisre?« «
»ka dkt fskste vic leg indrettc et Sovekatttmer til Mk
detmtst vil jeg unstille Efterforskninger am Forbrttdelien et
dens Folg-k, pgsqa iic sypmdk pg sidst maa ieg sisiss W
Beet-M (Fpkkf«knes.)