Den forte Dame.
Ilioniiiii til
M. F. Illokliiiiicu
iiiiiitiiit i
Fiiiieii : .i-iifi iitikieii Tiniil iiiii, iii deii linke tiiitiltelkiiie
liaiide iiiiiimi i: iikunii llaiiniisid tut isiii iiiHiti iiiid LiiitteL
Optiiieiiiisieii l. wi- iiltiit iiieisiliili«i.ie.
set l«-i·ii tisi eii Fitti, iil tiiiii tiin iiilciiiiititiiitieii liiiiite
htlltek et ititeiiitslil Liiris Wa Paul-um« iiii iit litiit dellln iiiir
gnaet lieii til .ltiaiii » Feii iade .it.i', liiiiii liiiii liaude liaiit eii
lang lieiiiiiitliii Hisiiitiile iiied iii iieiiinied liiiiiieli iidieeiite
ztninde, der, iiiiisiliiiridiii iiat,iiai iiin itiiifssiliait iqieii,ilioiit
hiiii i Foiiieseii liaiide eiliiriet, at liiiii iiilde niilinlde Iizi liei i
lekiigeie Eid.
Og stinken Man liavde iiadeiidart brakit deiiiie Person
Petri-tin Viertiiideii liiiiide ikke aleiie set, at deiiiie fieiiiiiiedeci
Pniig nai- toiii, iiieii deiiiie haode seit-, da hnii detalte itii et
Glas Cogiiae nim, at dette uai heiidea sidite Stilltiig. Lg
da hnii seiieie haiide lietalt tin :li’egiiiiig, saa Viertindeih at
htin haude eii liel Bitiiie Biiiiiiiotek
Saaledesz iiiiedeg iled iil Leti til eii fingteliii Beoiizliasde
niad Linda »Man sei lileii iitsiledt eii Atiesttirdre iiiodheiide,
heiideid Liiiiialtiiieiil lileii teleziiaieiet til alle ZtatioiieL
Teoiideii ziteiiiieii iaiilesi liele Eltittet ng L iiieiiiieii, iiieii niaii
saiidt ikie iiiikieste Zniir ai Liitiisieiiiideik lHeime-) Fliigt
niaatte iiirie ziiidt iailieiedt.
tin iiniitelig Oplndielse heiiletie i liele tigneii natinliii
bliiiidt de iiasriiiiitliiieiide tslodsxiejersaiiiiljer on iiiitt iig stein
tiiest paa T ist-ed lciiiiit
Ein Doted sit :liirdsel«zliiidslaliet tilleikde oed PaaklasdI
niiigeii. Tet iiai Biigeidieiigen, dei- haiidc dragt det. Ved
Frokosteii raaliie linii oiier Binden
»Dum- singteligi, :linpert, ieg faler det eiidiiit i alle
Lenimer ! «
»Hu-ad er si«iigteligt·t« spitrgte den nnge Mund rolig,
haii troede, at det drejede sig oin en Rotte, sin hiin hat-de
mpdt, eller en aiideii ligneiide stor Begiveiihed
»Nun sa, er det inaaske ikke frygieligt, atdeii nimm-Hol
rop i Morgeg er fanden iiiyrdet i sinSeiigr Mindet as deiine
Pige, deiine Æoentyreksky soin De og Dei-es Ende-r ere saa
indtagiie i.«
»Hoad —- hvad ei« det, De siger? « staniinede Mitleid
der var dleven bleg.
»Sandhedeii! Maasse vil Te for zerintiden Unsre lidt
niere vorsom i Valget as Den-s Brauen Den blinde er stin
den lvalt nied heiideg Valtc.«
»Oin saa var, saa er dette itie tilstreelkeligt Beoicl iiiod
Freien May.«
»Jkke·e Naa, huii var den sidste Person, sont dar var-et
i Holrops Vetteln-, og i Dag er hnn ingen Steder at finde.
Hirn er flygtet, aien Politiet er efter hende.«
»Jeg er suldstendig overbevist ant, at hun hat lige saa
lldt med Sagen at gjsre, sotn De harl« ndbrad Kaptejiien
sied Eftertryk.
»Jeg niaa bede Dein, Rupert, ikte at stille mit Naon
samtnen nied denne Personal« raadte haiis Stisinoder
pred.
«Altsaa lige saa lidt soin jeg selv. Jeg tror, at han«-g
saa er skasset as Vejen.«
»Der gioes Falk, soai aldrig ville lade sig overlieoise.-—
Tank en Gang,« raadte hun i det saniine til Sesteren, der
lige traadte ind ad Dami, »9tupeet vil itke tro paa deniie
reedsomnie Piged Bude, inen niener, at hun ogsaa er dleoen
myrdetl hat du hert viertel«
»Ein afstyelig Skadning, soin strats giorde et udehage
ligt Jadtrhk paa niig med sit sorslagne Aasigt ! « svarede den
ligesiadedeSester. «Jeg satter ikke, hoorledesHolropsSlcegt
ninge lnnde prakke hain en sligÆventhrerste paa! Nati, hun
vil ikke nndgaa siiiStras. Da hnn er singtet i Selstabsdtagt,
vil hnn siiart dlioe greden,«
»Gut-en og hetirettet l« raadte Frn Tored grnsoin.
«Skjent Vsdsstrassen iiu hderst sjcelden bliver fnlddyrdet paa
Kaindm kan et Mard,der er blevet aoet ined saa toldt Vlod,
meppe dlioe strasfet paa anden Vio. — Hvor gaar De hea,
Rnpertf De hat jo slet itke spist iioget.«
«Jeg gaar tilCarriodrooke, for at ersake naget narmere
og optmde soin en Ven as Freien Mah, da hiiii ingen aiiden
Its-«
»Lad ikke andre end os here, at De opkastek Dein til
denne Persoiis Forsoarer. Alle Meniieskek ere kaieiide paa
hende, og man knnde gierne finde paa at sige oai Dein: Kra
ge seger Mage!«
Rnpert svarede ikke paa deniie Usorsiaininethed, inen for
lod Veerelset.
Faa Minutter ester saa Sestreiie ham galappere fordi
Bindnerne ad Catrisdrooke til. Kaptejneaa Stifaioder raubte
fort-eben
«Skulde det viere inuligt, at Rnpert kundevakesarelsket
i denne Stadniiig?«
»Du nei, han holder tun as at staa i Opposition til hele
Bei-den og gisre, hvad ingen anden gier. En strakkelig Hi
storie! Din Mond vil dog vel ikte ndseette Ballet as den
Grund?«
«Jeg haaber det ikkr. Nu dlivek Hr.Jsaak HolropHekke
til Carkisdrooke, og hand Sen dliver et glimrende Parti.
Nei, min kjcre Lizzh, der haader du forgjceoes, han gjar Ha
neden til vor gade Cotton. Dog inisunder jeg ikte Mai-y,
skjsat Alfred er en gaaske interessant Mand. Han er altid
set kleedt, og en fortrinlig Rytter og har et sinnst Ydre,
saadan en Mellernting af en italiensk Brigant og en Mesistm
seies. Han ser ud, sotn bar han en merkHemmelighed gjeint
i sit Bryst. Hatt ladet til at oeere fragtelig heftig og liden
stadelig.«
«Det er Rnpert ogsaa. Jeg hat ofte set hain blioebleg,
naar dn sagde aoget, sont vatte hans Mishag.«
Saaledes snakkede Damerne videre.
I I
. .
l
)
»Ja-inne Llfttn dingte Lilith-ne t London tolgtude Zeu: ;
satiousstlteiietutnil: ,,«i-tuattliqt xlkooctiotd, lusttaaet as en C
nng War's ellit lidt unle dikssltttx Ihm-list Romuald «
Tiu sottuoktde Nstintugszuiaud en unzt Tatut.« J etandet 1
Blatt lttd det: »l8n iutundeiäizi tniiilJltotnttneitle toutslloo !
iiiotdiixkt."
Ladtg lcatlton taa rinnt uito ttd Zttitt tinltt Tini
tlittt on gitd ttiti Lliilli1, tot lutn lnndt unkzct at luitatio
n-;lle Litzutnsnlseotk Mut lasoidan lilru lntn iltt til Mode,
da lnut Miti- otittf thut-w Pitudti itslltoc, hun bleomoth
! lcntst ioo tszi dltzi. Lkai oit sunliqt, at otn Linn-, tout llnn
: haode unt-Halst, hanc-i instltaact tot, ont hoc-n lnin luotndiil
tllt hanc-e liiut Jndtt rud aodt, at iutn izitndtoutt dcnut zlittds
l It«lstiittd.- List lols inndt tot ljeudtU
Hnn ital hettig i tilotlcstteugen og befaltde Isentten at
heute Zit« Thomas.
»Oui- dn allen-de hatt — allen-de lasst Z« taabte hnn
» haut i Mode. ,,l9t gute-nat Mord! Lin gantle ziemt, Ha
nnlton Haltin A nun-tust —— at den «l3ige, sont jtg hat an
detalet hauc!« lniltcdc han, o; nat sitldsttrndtg n:e as Cat
niug.
,,Mntdet!« stieg Zit« Thon-as og gteb Bladet. »Stat
kcls gatule Itengk Ort set sleint nd sot Witze-L Hnu kan
dog nsnuligt oikte dleoen tot-lebet til deune lldaad as de Bat
hnndiede tslnldsthkleh detsont hnn ikte hat oastet — oanoitc
ttg. Lllt Bantnotetne ete otetdtlose i en March-J Haand i
note Tage, ellei i det niindstc fatltgc at give ud, niaatte hnn
jo oidc. Hnn havdis en god Plaoo og then dig selo til, at
hnu allrtede haode tagt ttedioe Pniid til Side. Onn kau ikle
have ouet deunc Otjeiuing, da hnn so knn otlde tabe oed Hol
iopo Tod —- sin Pluds5, sit Hieni, sit Vtod.«
»Halt dn tiot ittt, at May tan have gjott det, Tho
niacs Y«
,,Plag Inig iste, ieg kan uatuiligotsz ikke oide noget.
Ort tt tuegct, sont oidnei unod hende, tnen leg spat-get dlot,
hvilkett Beoasggtnud hitu hat knnuet have, og hootsor han
gaat ttlBietlct l)in:lcat,da hnn hat oætet ndc,og hvotsot nen
tet hnn iktc ttl Alsted Holtop hat« sot«ladt.t)uset? Hnn haode
jo til enhoet Cid Abgang til den blinde, Dag og Nat vat han
i hendcs Dauben Lg jcg gjentaget det, han knnde kttn tabe
« ved hans Dad, intet oinde. «
« »Dann et da den vindeude hat«
,,.Hoilket Spotgsinaall Atvingeti.«
,,Det et Jsaak, nten han var slet itle i Hufet.«
»Nei, nien Alsted var i Hasen og jeg oed, at denne just »
oat i den pinligste Pengefotlegenhed og paa Rande-I as cn :
» zallit. Tettc Todgfald itidttas paa en for hatn tncetkoætdig T
belejlig Tid.« t
»Gud i Hunlein Thomag!« skteg den ganile Dame op. 3
»Du oil dog oel ikte sige, at Alsted hat gjott det?«
»Jeg oil slet intet sige, inen asoejet tun de sotskjellige
Grunde sot og intod og taget de tnulige Beoæggtunde i Be
ttagtning. Alsted kan vcete lige saa uskyldig sont jeg selv,
inen jeg tnenet kun, at han haode flete og starken Besieg
gtundc til at staffe den gatnle nd as Vetden, end den unge
Pige kunde have.«
»Ja, nien hoot et denue unge Pige? Hootsot lob han
bott? Det sotekonnnet tnig at date et Tegn paa hendcs
- Brode.«
«Bi vide ich-, oni Linda May oitkelig et loben bott, vi
oide tun, at ingen hat set heude, siden Leed saa hende gaa op
ad Ttappen nied Lyset i Haadetn Maasse et hnn ogsaaoblu
oen stafset as Bejeu ligesoin Holtop.«
»Godeste Gad, Thomas, hoad for strakkelige Tanker
du hatl«
,,Maaske hat jeg etidnn flete Tanket, naat jeg konnnct
paa Cattisbtookr. Jeg maa tage det hen i Morgen og
otete natoatende ved Jotdfastelsen og Testainentets And
uiug.«
Sir Thomas ttlbtagte otte Dage paa Catkisbtooke og
oat Vidne til den hoitidelige Mine, ined hoilken JsaakHoltop
bat sin Sniette og sin Radsel til Skue. Han neetede ikke
den mindsteTviol out, at hans elskedeBtodet oat bleven mor
det as denne hetnnielighedssulde Pige.
Alsted holkop oat stifteois taos og ttist ellet ooetstadig
lystig. Han var tastloo, new-s og opfttakaunet og pittelig
og dtak nttolige Koantitetet statt Vin.
Sir Thomas lagde Matke hettil og nndetkastede hatn
af og til et statpt Fothor. Pan ndtalte sin Fotnndting over
den nuge Piges Kraft, sotn knnue saa Vugt nted den gatnle,
men endnn ktastige Mand, samt undtede sig over hendes ha
stige Flugt, og hoot han vel tunde date.
han nndte sig saa tit og saa estetttykkelig, at Alsted
bleo utaalinodig og gao ham et heftigt Spat.
Men Sit Thomas oat ndonhotlig.
»Blev ogsaa hele Huset eftetsogt?«
»J«
»Im Kvitt til Kjieldet?«
»Ja!« streg Alsted rasende.
»Ogsaa den ostte Fle?«
»Fu« en Del. For Restenoat den jo aflaaset, og Mot
detsken hat ikke knnnet detttede den.«
»Den dutde dog gjeniienisoges. «
,,Bil De inaaske selo soge?« haanede Alsted. ,,Det la
det til, De et lige saa bekynitet for denneSkadning sont Ru
pett Doted, den Nat!«
Sit Thomas soatede hetpaa, at han butde holde sinTun
ge dedte i Ave; itke blot dode Mund, tnen ogsaa dode Kin
det plaptede ikke noget ud.
Alsted dleo ligdleg, da han hatte disse Ord, og nied et
mordetst Blik paa Taleren sagde han, hoad han mente det
tned, otn han oilde antyde noget.
»Jeg inenet intet og oil itke antyde noget, « soatede Sit
Thomas koldblodig. »Jeg siget kan, at ieg gjetne vilde oide,
hoad der et dlevet af den unge Pige.«
»Du gad Politiet ogsaa,« haanede den unge Mand.
»Fadek og jeg have udsat en Ptæmie paa tre hundrede Pund
sot denne Petsong Paagtibelse.
»Du ladet til at vate et tetnaielig ufatligt Tildud,«
mumlede Sit Thomas, idet han reiste sig for at fotlade Vet
telset.
Dan begao sig til Doted-Contt, for at besogehr.Doked.
. ..». « -...——--—.. -7.».
Hang Oentmt unt koti egcntlig den nt tmin siUUIMU MEV
flintnsrt thun-sinnt knnde nnmsse gute litt-n et cller ntxdrt
Butt, nzt t alt Fund nat tte Hovcder bittre tnd et.
Zu Thomas unt kommt-n til Rades oti mksfte nt Wllk VH
Hund-m, ti- elintustt titltite littm et Etntle Pml Bei Nle M
listc Baust- tstxtmtktc Zu stumm-It
» set n en klein Pindus-U
»Kann-tunc nickt-den Ten gamlts »Juki« vedblet1:
»Hu-m t Punkt-tm til den nngc Bitte-. Tct inmtnet
ask meinst litmttm du nnn lHnntn tun godt funt OMVV lUVk7
ttntttt mt denkst-. Trizndtsn tnndc Ui mit-u tiadt lide sklskkll
Nun «
» T t« nor dot; net ists-, at hnn hnr stinkt det «.««
»t5-1s.tnnst tnncsz nt tio det,« lod dct nndvigende Etsntx
».ttnn lttt,« sum-ede- Rttptrt writi.
»Hut: er nnklngrt for Morde-t, og der er ndtttdt en Ar
nttordte inmd Denkst-B
»Qg Holtoperne have sitt en stor Pris ptm heitde Ho
oed!« to Ruprrt spottende. »Nun, jeg hat ttkntt ooet Hagen
og hnr taa ntsnc cgne Iattkcr.«
«Lg digie ere, fpttrgte Sir Thomas rast.«
» Te vil nmaike le mig ud.«
»Nei, tnaatke falde de endogsan samtnen nted Inine.«
,,Nnoel, jeg trot, at der hnr fundet to Mord Sted, at
man hat skafset den nnge Pige of Vejcn saavel sont den gam
le Mand.«
»Ist er ogsaa tnin Mening!« ndbrod Zit· Thomas-.
»Ein snart jeg kommt-t- ttlbage til London, Uil jeg itrtte Po
litict i Bewegt-lich Er der nagen her, der hat tagt Mikrke
til, hoc-n Pitten ligtter«s«
»sta, httn var Arttbella Holtopsz ndttykte Billede,
hvilket heller ikke er sna nnderligt, da hnn ct hcttdeg Tat
ter.«
»Hoad for nagt-t? « raubte SirTltontas og og standsede
tnidt ptm Vejen og ftirredc paa Nur-ern
»«« a, Arabcllas Dotier! Jeg oil fortælle Dem, hoordan
jeg og Frost-n May selv er kotnne til denne Lvet«beoi-åttittg,
hvig De vil here paa mig. «
Dct vilde Sir Thomas hellt-re end gjcrne, og Kaptejn
Dored fortalte ham hoorlech Linda havde opdaget Hinunte
ligheden, og paa hvilken Maade hun havde meddelt hatn Sa
gen, idet han Flnttede ined den Betragtning, at under disfe
Otnstændigheder faldt Mistanken for Mordet fuldstcendig
bott, da hun jo sasntidig tned Bedftefaderens Tod, gik glip
af Arven.
»Herr-ed kontmer Alfred Holrop til at ftaa i et meget
ngnnstigt Lys,« udbrød Sir Thomas-, efter at hanhavde nd
talt sin Forbanfelfe over denne Sagcns Vending. »Ja, et
meget daarligt Lysl Men vi holde os rolige indtil vi etc-i
Stand til at føre Vevifer intod hatn. Detsdm May er Aka
bellns Dotter, saa stylder jeg hende sotn Slcegtning at anta
ge tnig hendes Sag og vaste hendes Rygte rent. Meddel
mig, hvad De har btagt i Erfaring, og inden to Dages
Forlsb vil jeg henvende tnig til Politiet. Der er kun et
Punkt i Pigens zorhold, som forekotnmek mig anstarrte
lig.«
,,Hvad er det?«
»Hendes Sammentomft tned hinKvinde i»den rodeKo«,
en Person, fotn efter alles Udsagn horte til den simpleste
Klasse af Mennefker.«
»Det var min Husttu!«
Denne Overrasielse var om ntuligt endnu sierre end den
sprite for Sir Thomas. Hatt stirrede paa Kapteinen, sont
sagte hatt eftcr Vanvidets Meerker i dennes ungdomtnelige,
ssrgmodige Trak.
»Jeg vil fortcelle Dem den Hemmelighed, som farbitret
mit Liv,« fagde Kaptejnen, »hvis De lover tnig at bevare
den.«
Da Sie Thomas havde givet ham sit Lsfte herotn, for
talte Kaptejnen ham sin Giftermaalghisiorie og fluttede med
de Ord:
,,Saaledes dleo altsaa den Barmhjertighedens Hand
ling, sont Freien May øvede ved at bringe min Huftru
Pengene og Brevet, til et Bei-is otn hendes fortnentlige
Bude-«
Den gamle Herre, fvtn havde hart paa Kaptejnens For
talling tned stor Deltagekse, idet hatt af og til tysiede paa
Hovedet, sparede herpaa:
»Nati, med Gudg Ojælp vil det lykkes oss at veste
Mays Rygte fuldsteendig rent, tun man vi afvente det rette
Tidspunkt· De ved, hvor De kan sinde mig i London, ikke
sandt? Det vll altid viere mig en Gleede at se Dem. Lev
pell«
Derefter stiltes Sir Thomas og Kapter Dored.
XXIV.
Der var hengaaet to Maan·edek, uden at der var gjokt
nagen som helft Opdagelse i Henseende til det forsvede Mord
paa Caktigbrooke. Andre Jndtryk hat-de næsien udvisket
Minder om denne Nadselsdaad Verden er rastlos og glan
som.
Nu var Jst-at Holkop Herre over Carrisbrooke, og han
havde skyndt sig med at vende op og ned paa hete Hushold
ningen. Han havde pensioneret den gamle Leed og givet
Nany hendes Assked; hun havde nu giftet sig med sin Gart
ner. Jsaak«lod hele den Slötsflpj, i hoilken Broderen havde
dort, asiaase og bedoede selv de prægtige Verelser i den nye
re Del as Scottet. Han fyldte Staldene med smukke Heste,
Skuret med elegante Vogne ög sæstede et Par Dusin Time
siesolk.
Dis-se Tjenestefolk var imidlertid bange sor efter Sol
nedgang cnkeltvis at passere Gangene i Scottet, thi det spo
gede nu værre end nagen Sinde paa Cartissbrooke, paasiod
man.
Bande den ene og den änden holdt suldt og fast paa, at
han havde msdt den sorte Dame. Eustucpige havde iSkum
ringen set hende staa uden for »Oplæserindens Vatelse«,
sont det vedblev at hedde, og hun havde sanet Krampe åf
Skmh Ja mere endnu, en Tjener poastod bestemt at have
set den sokte Dame gaa ind i den knyrdedes Vakelse, skjøntac
K—»
Irr-Ihm mone, at degic Berti-liest var aflaafede, Was
unten end kInIIt Ielo lInode Renten V
-.IIIIII nnden Iinlmd InIiIIIligIIIv, at der blev ndfowzh
II Eclstn lI lIiIII I«IdII IIIIn (sIIIrISlIIookI-, nIen BnlIkIereiih.
dinI IITIIII dt IIII III IIne bedltc JtlIenteI, for at nnkz .
tun nur- ka Minnen I5.IIIiSt)Ioote zIoIs lex-M NR
l).I n III Ihr I-: III-, eIIcIIIIIn IIJIILI Bank nu viII ntIo UN
InnI ·:, VII tu IolI tilgen trIIrtIde Lsetciler oIntIIng IIUL
llIIltlIlI Idrl HI- IIiIl NO IIOCU III cftttlttde lIOgIst CAN-»
I :I le III un (IIo:» alle de optuauche TIIIgdonInII -
Hcknkkun pan den lounnegIIkIc Atoing, LILoderen I-«3:;
de nnInIlIIIIIIxs IIdIIt en tliektelig Aaipcnge Iok »Zle
nsslscmlt lnIIn en IInIre EIIIII I Itontanter
IIIIII nn o: iIkede han, nt IIIIng Arning Iknlde gkikz s..
IIIII lInIIdi gIIntagne Gange sagt III han«
,,»Birlg en Iniut elegant Pige af fornenI zaIIIIIII» sI
Inn gIIIIe dig :I(5«re. Nu behsoer du Ikte mere at IepMz
donI « «
,,·.II’I-I, IncII Ieg har ingcn LIIIt til at gIItc IIIIg III .
» lIaI IIIIIII not I en Jtone!« pleIede Alsted at sigc
« I («»IchIIIIII-, san vildc oI nII lIævde us Ined saaniegek deiJ I
» Tunihedci !« rnabte Fadeteik ,,BI trcknge til en Mk
de, der tun gIore Honnor I Hufen Oersom du ika in
gon IIlloor der-III, sau, Iaa gifter Ieg Inig. VI man given
Iutcde IIeIIeIz III Inaa huIe kongeligt Blod under von IIH
Lg lIoorinr Itnlde vi Ikke det! VI tilhorer en af du«-«
leIInIIIer I III-le thIglnnd; ere vI i de sidIte tyve Aar gzz
Ier
(»IlIIIII:s.
,,LI tnnnc Io gjorc det, taktet være tyoc Anrg Unme
Ipnrrde (IlI-nnker!« niente Sonnen. »Amt«-um tIe Inz
lIundrede tIIIinde Pund, Weh-«
»Fo, dog IIIII du findt dygtig Breche, I ItapitaleJm
dIII («»IIII:ld.«
»OgI·aiI du lIIIUde GIcrtd,«
,,I")»IiI-Iske uiIt, nIcn Ieg er Arvingen, Ejendonnnesls
nIIIII Men oI oIlle Itke gaa I Rette nIed hinanden. chszs
langer ikke andet af dig, end at du sprer eII uIIg IIIuntesz·
III Hase «
T
.«
,,».IlltIaa IIIIn udtaarne stal vcere munter «
»Ja, Ior at hun kan muntre dIt trIIte Humor IIII II
Hvad er der egentlig I Vejen Incd dig? Du tager dig Ins
en Mutnie ved Ægypternes Festncaaltid euer som hin Kni
— hvad var det IIII han hcdt —- hvenI man hængte etS
I et Haar over Hovedet. «
»Ein Guds Styld lad Inig I Fred med dIne InnglI
Billeder!« streg Alfred og forlod Værelset.
Den unge Holrop var sIceldeIIt og altid tun for Inl
Tid I Corrisbrookr. Hcm paastod, at den moderne Tel
Slottet IIIed dens rige Forgyldning I det Indre fotetonII
soIII et af Brætidevinspaladserne, og den gaInle Del II
ham opfyldt af Gravlugt. Han opholdt sig allerhelstit
don·
Han fpillede og væddede værke end nagen Sinde IllsI
vg, sælfomt not, med et overordentligt Held, uden athan
hpvede at tage de I LErnIet skjulte Kotiger tIl Hjælp.
Da han sualedes en Aften stng den ene Gevinst Ins
ter den anden, raubte hans ModspIller til hom:
,,Sandelig, man fkulde tro, De hat-de Iorskrevet DI.
Sjcel til Fanden! Deus Held .Iugter ligefrem af SIII
En nIistroIskSpiller oIlde bestylde Dem for at have etv
paa Samvittighedems
Med en forfærdelig Ed flyngede den dødblege Al«
Modstanderen Kortene I Hovedet.
Der opstod et frygteligt Røre i Klubben. Det III
til, at de ftridende Purter vilde rygeiHaarene paa hinan
indtil det lyktedes nogle besindige Falk at faa Sagen IIII
Modstanderen iIIdrsnInIede, at det var en upassende- »
Ira hans Side, og Alfred Holrdp undskyldte sit VIII
btud med new-s Pirrelighed, fotn han led III i den IIVIIET
vistnok en Folge af en haardnattet Ssvnlsshed.
J Birkeligheden sov Alfred sjeelden Ind for Tag-l
gyndke Ut gky, siIsIIt hcm spgte Bedsoelfe i CognacIlIIMs
XIV
Men hvnd var der blevet of Linda May ellcr —- f»
» at give hende det Navn, sotn rettelig tilkomsnek hende -
May Delafossh
Sir Thomas haode holdt Ord og sat Poliiick i Be
. ————
J Kkoen nede i Landsbyen havde en Fotdgrai vev Js
Kaife indkvatteret sig, sont sitejfede otn i Egnen spk U»
smukke Prospekter Inente man. Denne Mand, fom CI
af Londons dueligste Opdagelfesbetjente, var sendt W
Thomas-. Men heller ikke han forniaaede at finde denn«
fte Spor af den unge Pige. Det var, sont om th M«
svunden fra Jordeng Lverflade.
I- . I- L
Da Linda horte Daten blive laaset af, blev IIM Am
af en lammende Rcedfei. Hun san Alfreds wdblusieniek
sigt tcet ved sig og følte detgrufonime, habende Mik, EIN-·
fckstede pcia hende. Dem bragte hende after til Verwi
otn hendes foifatdelige Stilling. «
Smtende sig til Sengens Hovedgcerde stnnnnedc -
uvilkaarlig:
»Hm-In hat gjott dene? « »
»Hve1n andre end Des« svnrede den fpllksW V«
hende om Armen. «
,,Elendige! Morder! De har ocnbrngt TMH L
og nu vil Te drcebe mig,« skreg Linda ,
Alfred sparede iste, men hans Udfeende qnn tilWYI
Oplysning J nckste Nn greb han hende istiiilMt« »
sede hende op mod Væggen, niedens han samtidig hope-;
en Flaske med Chloroform Under Niescm Bedmselused-leA
virkede i Lobet af faa Minuter, og den nngc Pigi "«""«
paa Gulvet fom en livlps Masse. « « L
Alser beuran sig paa, hvad der nn var A! W« »
hveni skulde Mistanken otn Holrops Drad faldc M —
tillige dmbte hende? Nei, det gis ikte. Det Mk Mk
bringe hende ned i den sstlige Fcpi af Scottet —- foreistIå
Som tankt saa gjort. (F0kksæ««