Den fortc Dame.
Dis-J all as
M. Jl. ZU o l- tl ll ll
i.!
»Na-Ist « l :l l-’ l:« i« l-- lll s zis-! ll’llll
thkcl llliI ’»E. ·-.l«- « : ck ll Il l«!l"- lslNll lhll
Cg vllt ein- i- s- pl - .- -l lcl ll « kl« del lsil
Als Blick-le l,- s« «. : ll. l Li. til-« Hi l llxl tin-net
Icl lll killlsl m l.:-: ll lll ll n litOss :l Ell-l lsll Illu;
html Nl’— ZUI Ile l.l« l,l"l -- sil. s.-s Malt lslll lll lot
illtlktll
Illi"llli tllzlllil i Cl inlll l-» Mel-ei H; «l. Hit- Himm
gell eil lshllsllls elllll lllss ( l a ll L lIil llsd Ha lll hlll lllel
ell stsilll llall aillll Esel l·ll«l Heil ilg lled Maul-Uhu llld l lll
By og illlrl elxl in ell lllolilatlll, del lsillsle l-.llll illl lll at
sove tlhelltesl llll solle Allin :l vol dem« lltlsl:l8:stl.lelliilslc
vol fllsi ils-l, nl liess Weils-link- ltad lldl lsl nllilldle at De
stklekslalille Flile silllellQ J Nabel ll tlzsr Il· :ll«-l lllvde tell
Ue eile This-l inl:’ll:l’li-l aisel llfl llll ldleil lksllllllsh lsgtlillels
let oll Schelle-l llmlse Isledl iill llell tll Bomle oa ltlllc
kulta
Jea llllls«l lslssllrlll lll hol-le Elzilleliisi Ellllt og llldaskle
mit Nallll llls imle
Tag ils. l-.l1«-. N li.-:»«i .« lsll ;" Easl Lillll iell tolls;
met tll al lall- H« Title« .l .l l « l ;—.-.l l-l ;la"l«l illlll tsell
cldlls Xklwill ins-en «
»Fa« lslslell Null-se "« ll ssse Mit-it »me« Je llll elld:
lul like tall l- Llf l-l:l F ellipttllllk lsa lll ei lllllllde lzlclelc
hedell al l5.1l«—.-!ll.n-stl «
» Esila l..«ll lis- Hielt- L llllllilsllZusamt-l zlllleell ll«l. T ein«
Tigelilllll toll-l lllllllig tll llilt illllikelllle Y(9killlklib.«
Itapllsllell tllltalle llll, lllslliledm llall niedllallllllelsllen
ne forglleoesz hllldde allsll Full plla Italien l slele llael, lud
fil hellt onlsidel lslll tellllllell tell liali Splsl Halt favilllgtc
den illd i ell Hoch-»unt, llool llllll illlldl lmllle lllliellge Leo
nillgel af dellg Manltld, ell ltolegdllvei« tolll llal illa llheldlg
It lsde vild oll blllle ouellllilel ai· Ratte-l, ist halt salldt dell
fette Vei til Teltelle Pllldiella falle llall at Tlgelsell onl« i
Niethedell, hllll san et Bill Wange de lltndellliex Lilltidg ai
dells nlleglige Stille-lies, lllell llall llllde lkte stobe, del vol iaa
merkl, al halt ltte tlllloe lage oldellllgl Stille-, og teile-de hall,
qu hellt iotlaht. Tel vatede llllldlertld lkke llkllge, lot Cl
geeen flk Fiel-tell nl llalll, oll llll bylledes Rolle-nie Halt
filte silllrl, al hall bleo folstlllgl us del glllbelltle Tyr. Tel
tet var lillldlellld ltte lallgt holte, halt tllllde fe Vagldlllgfe
Ile, mell holl vollede elldllll lkke nt laabe olil Hllrlp. Blude
lig helle halt ell Sllpflell l slll nllliddelbale Rathe-d, og l
stimme Olebllk iplte halt Notldnrelg Klo i sill Alm. Halt nd
stsdte et Sklig — og holld del· ietlete val· lolegaaet, killlde
, hatt ikke fol·llelle. Ta halt attei« tolll lll Illl jew, l.la llllll i
sit Tell, og lengllellge hv de og lllillle Ansiig el Itod beleoe o
vee hell-.
Dotede Sklsg og del iolll lulgleflaLejlell, hat-de stetem
Ilet Uhhlet og flelst hallo Liv. Hall blev beugt til et Vog
terhus paa ell Jelllballefllcekllillg, folll val- under All-beiden
seinem-steten oplog halll l i«il.l)lls, og halt dlev pleiel as dell
Ies Kpne og to Telle. Halt llla llellge i Hebel-, llldell halt
kunde vellde lilliage tll RegllliellteL
»Weil De hat« elldllll ltte forlalt lllig llogel olll Tseres
Dllsitu,« fazzde Linden
«Mlll Halt-il li· ell lll Ball uoglleelld Lein-. Elelldig
pg long sollt jeg val, og dll leg i Aal og Tag like havde set
ssgeu hold Kolllde, foletolll llllll lllig lallt ell C«.lael. Oclldes
Moder plejede allg, lllell Roia iatte sig hlll lll llllllSellg, til
Ilftede lllig Kjeliglled og latle llllg fault-adel- kltte og passi
Itede lned lllig. Do —«
Kslptejll Tsolrd holdt inde.
«Jl«g bedel Dein, blill oed2·« sagt-e Linden
«.Jeg lagde ltke Mal-te til, at hull vol olle ellel lll Aar
Inn elld jeg, m hull hltvde ljlelllpestalse .I)ll-lldek« deltatldig
splsie Pedellllylllltllgee og lalte et daalsllgl Spul» Hllll
hnvde illlllkke solle Lille-, ypplgl Hain as lkllllllleza:ue, vitell
dende holde Talldel, og lllmls llmll kaltes- ell ,,Plaalflalll«
dem kitelede tol« allg, oll jll llslzle Tallle lsleolakilelllllg, feli
linlentql, fvlklllllllit og —- -ol«litil! »
Nntlllligalik bela « i g rlgltizl Iol den nlovtaglle Plele,
seen det foeekpnl lllig, al lxx faa olloslellde Hellgloellhed fom
Keins lkkffettlde til-lateti nnd kllllgellde Mom. Jeg giotde
helide ett Steige Kilerlizlhedoeltlaltin-. ezs tovede del-de nl stei
se og kolllllle tildaae.
Jeg vendle llldage lil :lte,lnl»lllel, lallt llnidleltid va(
blevet olill"tllliollelel, og i dell llne Gattiliollsdll traf leg faul
nlell nled flete unge ellgellte Billet af ellgallfte lllldell Art ellk
Rola. . ist-a delllle iidfte lllodlog leg lloel Dllg el llge lall ty
tigt ionl fejlfuldl Blen. Elendes Jndflndelie pllq Illig de
gyndte llldell get leellgsal lade ilgz mill lel llolvl umgka
sit Lsitk» tg ji- llleddelte ell ai lllille Kallllneralee fkq Jug
ten og en elf Offlcererlle lllin Forlovellr. Forst besteht illa-l
formelig If Lallen mell da de fall, at leg mellle detolvoklig,
holdt de op nled cll le. T- ipulllle mill, oln leg var gol. Ell
Gelltlenlllll, en Kllss paa tnop lllve Aar elf gpd Familie og
Iled snlukke Udsigtee tullde bog ulllllllg gifte nled Datteten af
en Ballenogtek, el finlpelt, gqlllte ndllllnel Knindlolkpaa tre
Upe Ast! Jeg stulde lellde Rose en vierdifuld Fokceklng, Ue
pp sie-de ellet desllge, og ikke dlyde lllig Illete onl delide.
III Togfsree ellet Fyedyder vlloe owlse ell langl denke Mund
» fsc hende, fque man. Jeg lag til Gleis-mete, nlen lllill Vell
Ilev need og raubte: »Delsom De ahfollll oil Idellegge Te
ke- Lis pg gifle Dein nied helle Negerdlod —- thi Modekell
,ee en hclvdlods —- ell Pige paa lledioe Aue llden Spuk qf
Wunsch full klln jeg hindre det, nlen leg selee lllig fort-titl
eet til se meddele hele Historien til Regilllentets Odettst!«
f"-«Os halt gjorde del vikkelig. Vol Oberst var en Mqu mkh
just Dem-, riddeelig sindet, nlen stmllg. Den tlllte llled
fjh isln med en Sen og forfsgte at gjsre mig, den coeli-lup
j- Cssen klar. Pal- eget Aufl-at sttev han lll Rose-s Fa
« se sein Familie uden Toll-l nilde gis-e selig llevelss l
dem Islesisd tout i Stand, se ieg deenlest vilde blipe
« dig, idet httn t en drnkken Tilstond deltog i et llttderossicers
nodioget til at ticrde no ni liegt :1entet, doad dei attet ksilde ;
book nl Fclge, nt Keins Ändeiirnosse lonttd niernckre os
binne iMnirth Lttcn Ukzieei Zont, OeitcnskeCUist og
thun-« og km Hm isse notd- ttn nistelte-de thi!nt:sg» tnlgttsz
nok il, der Mr Lioktt i m nxslteir Tons Usl WEU du«-Ue FU
ntdirnss Einntnlh in L p.7nt2 n u-,Eoilon hen inod Hi
Zum n« m lnindttdc lknnn skzkiii den iiktttncs :lioiasz.t;n·erte
tkti bitidt vpx riskie. L bittt-n· sein teile bete Lireooekoltns
gen tot nirg, beten-e Fuhren-» soi mitt, ot; N llostde tttl, Ell
ist-n Zog tut tin-vit. ttcit estst btris ten tendt tned ttttn
Ittilslsenixtcsip it. ts- Ei«i-, tti «m otnttent to hinten-de Mit
let-to. LIizHicn Jdn euei iUtdnnt koni dnnn tu innt
iljdttltty tritt jiq di til nun Flut-i Jlloin ventende ptia inni.
Dust tun oolosti stunk-r og klugem- ooer, at til-in ltjemtne
hunde- nitgslinndlet licnde, og nt httn titt oor flogtet til tnig, »
lzendeg ein-ni- sten t nen- den oide Ver-den. Htm desoor inig
oin at luslielde hendt lotn Tjenerinde, sont niin Zlaninde og
littede Iig tor ntine Rodeck Zkiotit jeg oidste, ni alt dette
unt non-i sinnt giotde hendecs Toorer dog en nntgtig VIII
tnng pnn inni. Jeg iorte Illoia ikipnt Kloklrn vor et oinNtm »
ten til nor ferlipttrng selt. Trt var en inaanetlar Not· Si- T
den den Ttd dar leg lindet Mannen Priettelonen oor roman
titk einlogi. Hirn ioxertnede ior et thterltgheos2Gifterinaal, l
tog inioo Jtoin nier- anlnie Arme, og inden ti Dage var oi l
Mond ozi Kette. s
Linn-reine, intne Kantine-roter, sit det forsl at oide, da l
Vielien tun inldlnndeL Miit Oberst vor nde as sig felo os i
"Lsi·:-t·· nie-i liond tinlde hatt gjoiH Tet· oar intet nndet sor s
eno lntittgtt tnnlig ioisslnttc nng til et andet Region-tit, hoil- l
ttt oqitin stete. 1
Vt sont til en tnere besolkei, elegant Gnrnisonsby, og l
inde« en Manne-da not-lob huode jeg ined Stint ltert at txt-n- l
de nun .t«mittn. Onn on loo ni Tienketnoade og lognagtig, l
ptnite og t«oi·ln··telse-:-tt)q, lndiig vg, hond der onr det aller
oteilte, hengioen ttl Tril. Plunnyntekngerne skitlde for
diioe Bin-nominlengten, Verfor hnode hun altid Munden
inld of dein· To lnin en Gang var drittken, sandt vor sor
ftis Tut-ne Lied -—.thnnel, hoilken Seenel Leende, dannen
dc inig paa en itdiordrende Munde, tilstod hun, at Mighnnd
lingerne i »Die-innen Flngten, Lauter-te, alt hnode oaeret en
zielbe, sotn jeg vor ganet t.
Nu iorst sua leg Afgrnnden ior mine Fehden Mit-Sam
lio nied denne sit-inde, ieg sont alttd haode oteret i godt Sel
lkad, bleo niig niere og niere pinligt. Hendeg Raaheder over
sor hendeg nndergione, hendes siniple, jo srtetke Kotetteri
ined niine Kosnnierater, hendes Opforfel ooer sor de andre
Ofsieeieig Huftrner og Betre, hendes sitnole Sprog, iscer
nanr Brirndeoinen ret hoode last hendes Tungebaandl Jeg
tioede, jeg stulde blioe gol! Men det skulde dog blioe vierte
endnnZ Roso koniproinitterede ntig og sig selo saa suldftten
bal.
Saadon runde det ikke gaa ltengere. Generalen lod mig
hlde og holdt en Tordentale til tnig, dog rorte min Elen
d ghed hinn· Jeg tilstod sor hont, ot jeg ingen onden Udoej
oidste as rnin sortviolede Stillung end jage mig en Kugle
gieiinetn Oooedet Von sonrede: »He-ad sor noget, De vil
i en stllder as 22 Aar koste Deres Lio dort? Her mit Raad!
Sctt en klettelig Aarpenge nd for denne Person poa den
Betingelse at lnin sna vil give Aikald pas Dem og Deres
Nonn. «
Det lyktedeg inig oirkelig at saa Sagen ordnet paa den
ne Monde. Jeg dingte Rosa hie-n til hendes Forældrr.
Dereiter sont jeg tilbage til England. Her oidtte ingett no
get oni Init Gistertnaal. Jeg vendte tilbage tilJndien, men
koni til en anden Tropdeasdeling og paa etganskeondetSted.
Her ven- det nok dekiendt, at jeg haode degaaet en gol Streg,
nien tngen oidste ret Gefied, og ester et Par Aaro Fort-b
one hele Begivenheden gaoet i Gletnmebogein Jeg gjorde
Felttoget til Afghanistan .ned og ssgte ligeledes at glennne.
At tsette ikte sinlde lokkeo mig, strgede min Vastru for. At
ter og attek mindede hun rnig om sin Tiloceeelse og sogte paa
no at presse Penge os tnig.
Jeg tilhorer ikke den Verden, i hoilken ieg leoer, thi ieg
er udelnkket sra Besiddelsen as dens hsjeste Goder. Aldeig
oil Literligheden knnne lyksaliggjsre mit Lip, Fatnitielykten
er uopnoaetig sor tnig, jeg er en ulykkelig Mand.«
»Deres Fader oed altsaa itke, at De er gift?«
»Nei, og han soger eitek en sinnk Pige sor at gjore mig
ltntelig.«
»En Pige sotn Freien Cotton?« indstjsd Linda lidt
ondsltiosiuldn
»Es-roten Cotton er rig, men selo orn jeg onr sti, oilde
hnn dog aldrig kunne blioe andet for mig end en god Be
kiendt. Nei, hnn er alt for stoiende og usin. Jeg hat hast
nok deroi, thoseoel jeg itke ni: givre Froken Cotton den Uret,
at stitnnienligtte hende Ined — ntin Koste«
«Og hoad trenter De nu at givre?«
»Im moo sende hende Penge og saa hende dort her ira
soa inetet fein mitligt. Der er intet andet sor, end at jeg
moa aabenbare inin Vemntelighed sor vor Familjes Stegs
rer og ltegge hele Affe-ten i bang Haand. Jeg oil sorhsje
hendes Aarpenge, selo o:n jeg ikke beholder det mindste tile
ge as tnin Leit, inen dort tnaa hun! Dei vilde viere for-fees
deligt, des-sont hnn stulde dritte sig iuld i Kroen og i en an
sorttelle Krokonen bele Historien. Sporgstnaalet er derneest,
doordan jeg stal over-dringe Frn Darson — dette Naon ssrer
hatt — niine Anordninger og Pengenene. Jeg oooer hoerken ;
selo at gaa eller sende noget Bud. Jeg oed ingen, sont jeg s
runde have Tillid til.« I
»Betro dein til inig,« soarede Linda ligesrecn »Jeg er .
pao ingen Maade bange for denne Koinde og oil otere nieget
sorsigtig. Lad rnig viere Ortes Bud!«
»Du er en overordentlig stor Tieneste, De der tilbyderl
Dersom jeg ikke par i en soa soetviolet Stillin, saa oilde ieg
aldrig tage derimod, men nu er det en anden Sag. Hvis
De i Morgen vil hente et Breo paa Posthuset tned Deres
Nava, oil De deri finde et ondet Brei-, sont beerer Fett
Darsons Adresse og indeholder Benge. Jeg vil viere Dem
meget tqknemmelig, hold De vll bringe hende dette Breo.«
»Du otl ieg gjeene gjsrr. Tysl Klopfen sloer sem,
det er paa Tide, at jeg vendee tildage til Bedst esadeel«
Linde foklod Kaptejncn med et oenligt ch med vae
det
Ta hun skyndte sig op ad Imppxn til den blindes Va
telse, midte hun Atti-ed Hotrop, fom gtk nev ad TMPIIMU
med Toflet paa Fodderne.
Uden at gjsre nogen Uudssyldning wr dem-e Fodbedckh «
lustig« spurgte heut bank:
,, Te gtmt vel i Affen til For-mag i Skolar-»
»Nei, Foredmgsholdeten et bleven sog, Modet » Mka
blcoek udfut til I Vierge11."
Med dem Evas stystdte Linde sig viverr. Alfrevg dybe
indsunknc Lsne med del statt- Blic, Mem de oldtig iaa lige
pag Falk, var hende modbydelige.
,,Udsat!« must-lebe hau og strpg sit Stjæg, »de! Mme
cer min Pum. Jeg habet ol Udsæuelje.«
XXlI s
Ten folgende Tag iureiandt Linda pau Postkuikoiet et
? stock Brett tned hendes Amele Hnn uubnede del ogs inden »
i lau der et Brev til zru Tutson. Jdet hun gjorde slgUUmgk i
for at beherite sin Bein-gelie, beguv hun sig til »den rode !
Ko«. l
Hun sandt Fern Tarson siddende i sitt Sitte ined Albn
eine stutttede paa Binden Haut-et ndslauet ned ad :lchggen, »
oti nied et lerns forun fig. .
»Nun suadun, han hat sendt Tetn ! « raubte :llol«u. i
»Bitte» dteven Neid, hatt et·!" Hnn reo Otnilaget ai Bri
vet, blodte Fingeren iMnndenog tulte Bank-interne »Huld
tredsindgtyoe Vttndk Nan, det et not for del leiste! Lg
hnud lkriver hun? Jeg skal streic- bort herftuk Gom, jeg
reisek til London, for bei er det degnden suu kiedeligt. Men
han er langtfra feerdig nted mig endnn. Zig huin det. Fig
er huniz loolig ægtcviede Hitstru, og jeg uil ikke leoe sont en
Ztodder, mens hun lever fldt og otngaas nied sornetnnieeljen »
ter og Dann-r. Jeg ved nok, hvud hun oiister, at jeg en sinnt T
Tag inuu blioe ruint as et Slagtilsælde, forat han tun blive .
sri og ægte en ung sinnt Pige, s. Cis-. Tent! Ha hu ha! «
Men jeg er us en Familie, der leuer læiige, niin Bedsteineder
blev halbseinsindstyve Aar guininel; vi ere krustige «Folt,hvetn
intet btder paa. Bring hutn niine hjcerteligste Hilsener ug sig
hum, ut di ses igjenl«
»De reifer ultsaa i TOqu spurgte Linda ulootlig.
»Ja, del kan De sorstkre ham sor. Klokken feis. Glem
ikke at sige hum Klotteslettet, ihi hun agter nuturligvis ut
tage en hiertelig Afsked sra mig,« lo hun smkt.
Lindu sIlte sig frustodt as hendes Udseende og hendes L ed.
Hun trenkte paa Hiemvejen, hvor det mautte viere forscerde
ligt at være bunden til et sligt simpelt Vcefen, og hun bekla
gede Kuptejn Dored oprigtig og suttede noksoni, at hun sont
inetider tunde viere tuos og surgmodig
ȯvorsor guar du otnkring pua Tceekne og svarer tnig
ikke, naut jeg kulder puu dig?« spurgte den blinde lidt haakd,
da Lindu truadte ind i huns Værelsr. »Ist-ad stuldet betyde7
J Gaut bar du dig lige saadan ud. Du listede dig am
kting sont en Kat, rodede omkking i mine Pupirek og Bogek,
og naar jeg tulte til dig, fik jeg intet Sout. Og i Dug lige
ledes.«
»Nun ? « spukgte Lindu heilig overrastet.
»Nu, for vntttent en Time siden.«
»Jet« en Time sidenoar jeg nede i Byen. Det inau have
oEret en unden.«
»He-ein anden tun det have veeret?«
»Alsred Holrop. Jeg mpdte hum i Guar pua Teuppen
og undrede mig over, ut han gik omkring i blede Filttpsler.
hatt maa have vieret her.«
»Alsted vilde ikke vove hemmelig at tkeede ind i mit Va
relse,« svurede den gamle need sioe Besteinthed. »Du mau
have oceet Nuny, soin altid er sua sysgjerrig Du gaur vel
i Alten ned i Stolen, ikke?«
«Dersotn De kun undoeere mig, Bedstesuder.«
«Nn, sur et Pur Timet, ju. Men com ind og fig mig
Godnut, inden du guur i Seng ·g bring mig minKtustsnppe,
inden du guut.«
Lindu og Alsked Halt-up var ene i Spisestnen, da Sap
pen blev beugt der ned, sur at hun sskst stulde smage pau
den.
«Lud tnig ogsuu sinuge denne sokyngende Ttylledtik,«
sugde den unge Mund.
hun tog Backen, sont Lindu kakte hum, og da hnn vende
te Hovedet bort et Øjeblit, tsmte Alfred en lille Faste,
sum hun holdt skjult i Huunden, i Koppen. Hatt rukte hende
atter Backen, og Lindu bar den op til«sin Bedsiesader, nden
ut une ut det var Dpden hun beugte ham.
»Na er det endelig stet!« inumlede Alsred. »Og det
var pau hsje Tib, thi ulleeede i Morgen kein-net Fuder til
buge. J Lebet us et Pak Tiiner vil alt viere fortn, mauske
ist.«'
Hun tpntte et stort Glas Portvin og git ntuulinodig op
og ned ad Gulden
Lidt efter harte han en Vogn tisre dort, og derester blev
der smeekket med et Par Dire.
Nu kunde han se estek, hvorledes den«soryngende Drit«
havde vit«ket, lhi puu denne Tid befundt alle Tjenestefoltene
sig ved Afiensmaaltidet.
Ganske sagte fneg hun sig indi Sygestnen, tnen hour
lydlsst han end bevagede fig, horte den blinde, hvis Horelse
our skutp sont en Indiana-L hant dog.
»Hm-n er det,« spurgte Huniilton Holrop i en stukp
Tone.
Jntet Spar.
Alfred saa ester Suppen. Koppen our iuld endnn.
»Hvetn er det?« gjentog Oldingen. Er det dig, May,
sau kan du godt tuge det vammelige Peit, sont du beugte
mig, og kaste det ud. Dei er suu best, qk jkg ikkk ka» dritte
det.«
End-in intet Saur.
»Er det dig Alsred?« raubte den blinde need. »Spie
nerer du otnkring i niit Vatelse SlyngeU D« kkspkgsppezz
Pengene ere bokte, og Testamentet huk jeg brændr. Jeg hat
jo sagt dig, at du ikke siul suu en enesleSkilling stjdsle hast«
l—
—
BIIIen eI of InII eget Kjod og Blod mit BarIIebakn, pg M
vor I. IIn AIIIIIIII. T n fanI Intet ..... «
JIIIIINIsIIId IIId Linda I· Skalen Iche iByen og bestem
froIedInqcnc Um fra heudc sad Familien Tokkd « M
T oud bIsIrktkI IIIIV funklendc Zum-ler, Kapkkjllkll FWI
ncknnfl Isq IIIID en drkmnrei Mine. III hendeg VIII-»Um
Dank-, nIUcdc LIIIk I qnnsksx M, for at give bIIIn lIl RWHY
III innde Mit-non oIII- IIIlOangL snu Tored sag Mk
:II’Ik on III.II"I«d«- hcnds nde et BUT der var fuldt IIf kIIUskm
wonan «
Der vnI lIN Inn-I- Midnnt, da hun vendce hie-»
F
xkcs
instsdc hsndc Ind. Ten gaIIIle var sovnig og I et fleI
Lun
IIIIII knnrse kae libe, at nogm konI sent hjem mag-«me
knooke.
Mcd Wie-I i Hannden begov Linda sig straksz op Iwku
pcn III Brdstefaderenssi VIrrelfr.
Einen var kIIn oplyst as en Notlampr. Ten binka
sou.
HIIII trnadte hen til hans Zeug. Vedftkfaderens gr«
Mord Inn- halvt tildækket afck T,ynen og han foofastogrolkg
EælfoIIII var det, IIt hnn Ikkc kunde hole hme annde. VIW
ItIucde Wirt pan Vorder og bpiede IIg Irngftelig over den Io
oende. Nej —- iIIkIen Lyb.
Nusben IIf en pludielig Rast-seh trat hun Dynen boII
IIII lIcIIIg Ansigt, ogI snInIne Ljeblik udstpdtc hun et Res
Iris-Mig.
1.HIIII lnn dod I sin Zeng,v.k1«ke end det, Inyrdet, kvjlk
ved et Buond, sonI Im snoret sIIa fast om hans Hals, atdkk
han« final-et fsz Ind I Model! Hans Trwk var fortwan
Hufen var auch-loben Ined Bud, og der var kommen Bloh
m Hin-sen oq EIN-III
Aandelosz IIf klkkkdfcl funde Linda ikke faa sit Blik fkadek
qyseliqc Inn IIIIsduis DeI var eII bog hcndcs Jin, fonI CIJII
qu lydloit Inb I Bank-list
Pludfclig blco Toren staaek heftig i og Noglcn dreIeI
oIII, og Linde vidste, at IIII var hun hjælpelos alt-ne Ined deII
Innrdksdc og —- Morden-n
XXlIL
Tidlig om Morgenen den nceste Tag blev Veboerne ai
Carrigbroote wette-de af Sonne ved haje Steig
Inne, den dooe Stuepige, var kommen ind i Sie Hol:
rops Strie, for at lcegge i Ftakteloonen, og haode fundetHers
ren død og stin.
Alle Hitsets Folt bleo opftrieminede og saiiiledeg, dlandr
Bisse ogsaa Alfied Holrop i en kostbar oiolet FlpjelSSlolnol
Han blev helt ude af sig felv ved Synet af den dabe. Hans
dyrebare, tjære Onkel dad! Lg — o Niedfell -- myidei,
gkusonn inyrdet i Sonne.
Ter bleo ojebliktelig sendt Bud efter Doktoren, og der
bleo aisendt Telegrammer til alle Verdens Kanten Tei
herstede en nendelig Foioirting paa Cartisbroote. MM
hook var den afdødes hojre Haand i al denne Hurlumhej
og Ophidfelset Hvor oar Festen May? Hun var forsouns
den.
»Mit Oplceietindens Vertelse af og lad ingen tommedn
ind!« befalede Alfred Holrop. ,,Ligeledes maa der ikte rotes
oed noget her i min Ontels Værelfer, inden Politiet og LE
gen tonnne.«
Lagen toni, men tunde tun ftadfceste hoad alle vidste, Il
Sie Holrop var dad, og dad ved Koalning
Ei Sporgscnaal paatecengte sig alle og enhoet: HW
var Morderenjs Hoein havde sidst varet hos den gamle? W
hoet havde noget at melde, og eftethaanden blev der hobettk
»tilfceldigt Bevigmatetiale« samtnen modFtoten Linda MAY
der var kommen til Hufet utjendt og uden Vidnesbyrd og
som nu var forfounden.
Leed var den forste, foin blev tagen i For-har. HW
Udsagn lad paa, at han haode lnttet Festen May ind eilst
Midnat og havde fei, hookledes hun med et Lys i Haanden
var gaaet lige op til den gainleg Sovevcerelfe. Siden vin
hnn ikte bleoen set ai nogen, og man havde fundei hendts
Seng mon.
Ei andet flemt Judicium mod hende var dene, M W
sokte Flojelsbaand, soin endnu fad om den Inyededes Hakss
af Nany Leed blev gjentjendt fom et Festen May tilhorenee
Balle. End-u vierte: J den Kop Sappe, soin swd UWZ
oed den myrdedes Selig, fandt Tottot Garpakd en Teils
Sttyknin, der havde vætet tilftriettelig til atgjoic dei as M
tre Personen
Flete Hnsfaller tnnde mindes, at de haode set an
May lase i en Bog, der l)nndlede om Gifte, og cigttg, M
itte Bogen der opilaaet paa Vorder endnu. Ten klein-ise
havde aabenbart lot-it gjort Forsog paa at foigive sin Him
og da dette var iiiisluttedeg, lzavde hnn toalt ham med Ill
Brust
Men hvorfor·.- Hoilten Beweggrund tunde hnn lnoe tll
denne Misgjerninge Motivei toin inan for Tage-L Ts
Holrops Pengesiab blev nahnet, fandieg dei at inne konn
Bnntnoterne og (55uldet, Tiamnntetne og Lkiri«dilMPI"·"«’
soin hnn plejede ni opbevnie de1«, var iorfoundne. MA« k71"-""«"
neiniogte Lindaci Viei«else, nien fandt forst intet. Tonne-us
del oai ligejom Sengen new-U hendes Huredagskisls MS
paa den sirdvnnltge PladS, nli mir i iuidstasndigslc Lmsp
og tun et Par snaoiede Stovlei Itod under en Stol« Hu«
maatte natnislignis oæret bleoet opikmtnmei ai ei cllU Mit
og have grebet Flngten i sin Zelftabsdragt og »Z«7U""·"
stindgtaabein
To Stabe biev gjennemfogte, bog oed alle »Form«-«
alle Kroge ftovede man eiter — intei fandte5. TII SIHWTN
der noget ved Siden af Kaininisisten — Alfred Helwe b-«
det feist va’i- — del var et Par Tiamnntot-entian NHIHW
de tilhort den inyrdede. ,
Nu vnr alting tlai·t. Mordeiiten var siyglst VP M in
Vertelse ined Byttei, men var bleven straminet til ÅWL «
den hnn tundc faa Tid til at tlcede sig ocn. SIAI"JM«««
var jo ogfaa fundne paa vid Gab, fosn efter en, M VCW
havt siott Hastveert
(Fpktsckttes·)
