«S tI S r ne n. !
D Esseoom DTcdaQtdt i
IU Vladetvkbtmimsknd. umso-m Jndtm «
tun-, «.’«bujsesomnduugn o. L v. obre-Dirne
III-mes- tsunedros, Resuan
Pengktasnkuhcot,,11(’onrg Zweka Post
, vie, V knk Note euer i Zickegmetsu Atem-.
; For sxs He tm- ieudcs Upse Vnsve tun Us:
ist-ten i- te vix-re numerisch
USTJ ERN EIN-W AG lst"l’lcli.
»Stteruen« kau bemlles has eftekmtvnte
imst, der jom von Lllgenter et bemyndige:
M at modtage og Mmke for Ahnun
—-. sum-enge.
C. H. Uhtisleniem zunan Nein-.
R. Fr. Haus«-, Uedat Runds. Joch.
Chr-. Johnsosh Mindest, ".s’ebk.
N. 6hnsienien, Name-h Kansas.
d. H. Unsusdetsp Hampfom Nebr.
O. U. Rodbg, Pension-, Dank Ho» Wis.
P.Pauliou,ll.s11. two-, tkhcymnh Wyo.
Crit Haut-fein kamt-. Bestrafte-Um Neb.
V. M. Nagen Akkord Helo.
I. L. N. Spaagbem, Rot-m 50, A. T. öd
S. F. VII-Mk Topeka, Lan.
Jesus Jenseit. Um, 27 Ave. G Buch-ne
St» Onmhck Nebr.
F. P. Nksldsem Hm Ring It» Imme.
"« III.
Mus. Amtes Neunt, «1!ostknestet·cs(be, Lock-,
- kurncytso»Nkh1-.
s. P. Johujeih NM 16. Ave» Uouncit
Lufo Iowa. «
Ptpoemunce cllrk Inanglende Wsemplatek
sas vcd Agentemc nan Heimrubelfe derom
lltu k. M. kostet-sen » rojmsnslcs
Ägent sok «Stj0rnan". ng mnn sam
dsu lnsmyntligcst til M tin-Magus »F
vattom for Abm-Insmontspongcn
Powk Eblushulh U(Ig.
Deine Mods lldgivcr hat modtaget
et Scet Fotogmfier og et Album fyldt
meb farvetonede Tegninger foresiillende
Steuer forbundne med Plymoutthilee
ges-neues tiblige Historie. Digfe reli
gisfe Flygminge var de sptste fafte Set
lete i EIN-England og Fcedkc til den pu
kitansse Singt. Tegningeme er udsptte
Imd siok kuasinetisk Fuldkmnmenhed, og
de kabinetsiore Fotogmsiet, der foresiillee
Gjensiande as historifk Interesse-, lige
Im Pilegkimklippen og Sejlsttbet »Wal
blomsikn« til Gun. Winslows Stol, er
yppetlige Kunststykker. De feiges til
en Priö of 84.00 pr. Diesin, og faas
has Boghandler A. S. Bart-ank, Vip
mouth, Mai-.
Den australfke Valgceforui.
Kammnnaloalgenei Nebraska fortige
Tiisbag blev holdt under den ny Balg
lov, og Stemmeafgioningen fokegik paa
austkalsk Vis
Fra enhver By og Flakle kommet
Joksikringer oin Tilfkedshed med den ny
Lev. Aldrig fIk bar man sei disfe in
teressante og somvfiefl larmende Kampe
fotegaa med faa megen gab Orden· El
belegnende Trak var Fravarelsen af del
fsrbrnkne Dagenigt og de fkcekke Agitato
ker. Den meb del nye System forbund
ne Udgift er rigiignvk dobbel saa stor
som, fsk men Valgeisen fsler at Sitten
heben for politiste Rakkere og Time
Peddlers, og hang Ftihed til at nbtkyk
ke sin Mlige Mening er men- paid for
ham end den Sinnle Ekslrabekostning
FokEflerliden vil Valgene blive faa
selige fom del er mnligt at ajake dem.
Bein-agai, Jntimidation og Bestilkelle
et femmelig nai- en Umnlighea Balg
seblen maa itside1«lliiveg paa fklve Balg
ßedet og ver maa den kasteg.
Natntligvis var disfe Kammnnaloalg
ikkc en ndismmenbe Piave-. Den grun
dige Pksoe sammel- inrft naar Bengeka
ltetne faar i Hans-der at oille into i Poli
liken eller naar demnarationernr lnsybes
med hoerandie om Ovctyrrrcdonnnet.
Fskst da sial se i lwilken lldskmkning
Pengeindfludelsen og Leiter am Einbe
der er bleven rvddel nd fkn vore Balg.
Pyineas T. Blumen
Barnnm var en af de markeligfte
Mand, iom del nimkelige Land Amerika
hat sitt-dafern
Han var den legemliggjorte Famag
fomhed, Livfnldhed og Selvtillid. Stuf
felfer, som vilde have belaget et umrin
beligt Menneste alt Mod og Haab, syn
tes ikke at have nogen Virkning paa
hans elastiste Natur. Som en Guin
mibold hoppede han hast naat man flog
ham haatdt mod Indem J sit benage
de Liv hat Batnuin sigureket fom Bu
ttkssvend, Kondilor, Eier af et Lotteri,
Redaktsr, Polen-am llrtelmninier, Sa
lpsnkeeper, Bogagenf, Eier af et Mu
seum, Teaterdikeklsr, Spekulant, Poli
tiknz Lovgiver, Foredtagsholder, For
fsttet ogi fokstjellige andre Egenstaber.
" bet var iam Vetdens sisrsie Hum
Äsmager al Baknnm opnaaede sin ejem
Welige Gland. Dem kjendte stne
Wdi state Sympalhl for Hum
—
bug og sotstod at ndbntte det. Hang er-«
klmede Ttoeodekjendelie one, ot Ameri-«
konekne holder oi ut dtive hnmbngget,
sa, nt de sotdke det, eg det not en Vec-L
gjetntng mod dein nt tllskebgsttlle denne:
driesz stottte Tranks Hon Intde tkkes br
brnite Publikum nien blot »lntmbngqe«
det, ozt deisot gov lntn dein dehngeltgt
Nivgl losn Wederqu for dereg Benge.
Zont Wohin-i totstod tmn natnrltgcns «
dehkendtgt ot btande det eeqte med detk
itttgtr. Jesuit) Find one tt otrkeligt Un
dek, og det nat Tom Thnnib ogsoo. Men;
Vordem haode ttle siodt noklslndere paa«
en Wong til at holde den soeetogsonnnei
Votuumi Veskstestigelse. Og det hum-!
bngelskende Publikum sorlangte nye Un
dei-e, so galere, jo bedie! To Naturen
seslede, sogte Vomntn Ttlslugt i sin utth
tsnnnelige Jnddildningotiait. Ud ask
denne fodtes boide Hnnlsiste, sitbenede
Kiste, Hausener-, Soslanget osv. i det
nendelige. Hans esterlodte Foknine pao
slere Millioner beotsek Rigtigheden ask
hono Livsteort
—-P-—
Ghimgo og Jerusalem. l
tkhicngo sont Io Sknld sor vcerc ens
oocrnmode jordislsindet Stad, et Sloggk
niodeint Sodomen Ten ene Gang es
tcr den onden hat den Vcskyldntng lydt,
at alle dens Jndvnonete hat sot hcle de
reg Sicel ind pnn Tintelsen as den integ
»tige Tollon Men vi hat dog Undtagel
set sm denne Regel, en gottske secundu
lig llndtagelse et nctop kommen sor Ta
geng WH
Pilegkimen til den gmnle hellige Stab
Jerusalem set pao Toppen as en as dean
storre Hoje en beste-den inen smnk Bog
ning. Tet er Hjeintnct og Arnestedet
for et nyt idealistist Sotnsnnd For nogle
Am- siden sik en Mund boende i sydlige
Chicogo den Overdeoigning, at Meinte
skelivet ikke bestaar as Jord alene. Oon
hovde meet Vidne til ot en stor Stod i
Lobet os soo Aar hævede sig op sra Pra
tiens Brysi; hon knnde mindes de Tage,
da BirkedotLKanoen flod pao Vondet
iCreeken, hon hovde set Danipens og
Seilenes Flaade glide ind i Hei-mein
Den Jiitelligens, sont ndsorte disseSton
veri«ker, gjoede et stedse dydere Jndtryk
poo hasti, og do han hoode giokt hvad
han onsoo som sin Skyldighed i Opbyg
gelsen os sin elstede Hjemth beslnttede
hon at tilbringe Resten as sine Doge i
en stmng aandelig Tivcerelsr. Med sin
Huftru og Born tejste han tilJernsalenI,
og det et hont, som er Hovedet sot den
dermtende »amerikanste Koloni«, hois
Hno staor oppe paa Butten.
Der bot de, en 29 Sjasle ialt. De
oer sin Tld og bestean For-nur sontlet
i tidligete Aar til den sattige, syge og
trængende stemmedr. Dei-es Livsssrsel
et meget tokvelig, Ægteskad opmnntres
ikke, ihvorvel det ikke sot·bydes. J Fal
lesfkab deder de og udssker deres Gadd
dytkelse isslge den protestontiske Operde
visning, og asoente Kristi ondet Komme.
Man ge Tegn synes sor dem iit pege paa
en tidlig styldelse us deres Haut-.
Menge of Proseteknes Forjeettelser set
de goa i Lspsyldelse. Det et ikke det
mindft betydningssulde of disse Tegn,
ot mange Joder for Tiden vender tilboge
til Jerusalem sot at gjenindsætteDovids
Stad l sin sotdums Verlighed. At en
Antrage-Mond er Fodee til et soo eent
ideotistlst Somsund dnrde gjendtive den
Bagvostelse, at Chieogo ee helt og hol
dent en moteriolistisk Stad
("0nicsgo llemld".)
Kotpotationernes Seit.
Maaden, hvorpaa Netvbekry-Billens
Nederlag silredes, omfattek en Stimm
selggjerning, der forgjceveo spger dens
Sidcstykke iLoogivningghiftokien. Lav
fokjlaget blev ikkc behandlet i Henfeende
til sinr Meriteiu Landetg Korporationer
rykkeve ind i vore Loogluningssale og i
Gnoernoiens Ossice og flog den« Selv
pstlige Jernbaner —Pennfyloania-Kom
pagniet og nogle andre — bidtog til
Fokraadnelsesfondet, der visie sig faa
viiksomt i at kvale FolketH Stemme og
nagte det Retten til at tpile det starke
Kreatur, foin bei hat« reist op tilsynela
dende til dets egen Fokdcekvelse.
Bed ethoert Skribt bekjasmpede den
korrupte Lobby Fokslaget, og da det
naaede Senatet var Oppositionen ved sit
Heil-eintritt Senator Taylot, sont var
kortupteret, blev smuglet ud af Staten,
og man benyttede sig as alle Parlamen
tarismens Kunftkneb for at pine eller
true Billens Vennet til at give efter.
Men dette havbe en al anden Virkning
end den fotventede. Det hæedede Billens
Vennet i betes Beslutning aldkig at vi
ge. Paa dette Punkt haabede Jetnlw
nerne at seit-e ved Kij af andre Med
lemmer. Men det vilde ikke gaa for
dem. Taylots og Collinc Eksempler
var ikke smittendr. Og den dffenlige
Mening kam Flektallet til Undsætnlng.
Brei-e og Resolutionek spfordkende dem
ttl at sta« fast stcsntmede ind· UndekE
dette starke Ttyl sont-at Jetnbattetne trogs
ttllod Willen at bltve til Lott. I
Lan blev den benolst ttl den sankltlttel
Mut-entpr, en llttdeklsat at heitres EVEN
estast, Tronntngen of Zlotbrttonntesk
Jetubnnetue kunde trtlgt ttole pun, ktt
denne Fryr vtlde luftre der-H Belaltttget;
hatt blev stotte lfttemitr ttotttttteket pact
det detttoltattske Ttcket sont et Stytke
Jentbattetnoetttat, og alltgevel hat-de
totttokkede Mehlemstter af hans Partt
Blindheit ellet Frached nok til nt htlfe
hatn sont en zolkets Mond. Tentte
stemsnede gev Loven Tsdsstsdet,og send
te til Leglglatuken et longt »Vttdskab«
sskevet of en Jernbaneqdvokttt. J Hu
set blev den attee Ijebltkkelig vedtaget
over hatt-J Veto tued den afgjsrende Af
stentning qf 75 St. tnod 17, og over
sendtes til Senatet. Senatet er Plu
toktaterttes Fasinlng. Det besinnt qf
:t:l Medletnmet og 17 udgjsr et FleetaL
Naak Dellngen ek otnttettt lige, dickij
eller chetnelfen af et ellek to Mel-lern
ntek vende Blenden Love til Gunst for
Follet er mangfoldige Gange blevne
dtædte patt den-te Monde. Ved denne
Lejltghed havde Kotporationetne beweg
tiget fig og bortfjætnet Sen-stot- Tan
lot·, og betncegttget sig Senator
Collistg, bog udett at bortfjcetne hont.
Hatt blev i sitt Plttds og ftentte for sitte
Herren Der fordredes -.-0 Stein-net
for at vedtage Loer over Jtm Bitde
Veto, nten der oak blot ltz at fau. Det
er en tntndeoeetdig Kjettdggjeming, at
det var blot gjennem to fothndependentg
valgte Meendg Forrtkderi, at denne Lov
gis til Grunde.
Naar en stot· Klasse sotn set-nimm
kotporatlonettte nted enottne Kapitalek
til sin Nandtghed kostet sig over Stateng
Negierlng, og gjennemBestikkelse og mo
ralsi Myrderi benteegtiget ftg Lovgioere,
Gut-ernster og Tomtnere, da er beti
lige iaa høj en Grad en V oldshanlp
lin g fotn om de samme Hensigter var
opnaaede ved Gevcermundingerne, ved
Soærdet, eller bevtebnebe Nonen-. Ja,
jden et end tnete fatlig og tncegtig, fordi
sden et saa megct tnere stjult, lumst og
?ttfporllg.
Nebraska-Z ny Rangrcsdiftriktcn
vad hat understreoet den sankaldte
Oker Bill, som inddeler Statein is ny
Kottgresdistrikter. Blandt de fire idrnne
Henseende indbmgte Fokslag er deni
alle Heciseende den bedste. Politifk og
geograsist, i Jndoaanerantal dg Eim
domsmrdi inddeler den Stute-n 1 de upd
vendige 6 Tiftkiktek saa upartisk og lige
ligt sont det er mucigt. Her folget de
i hvert District omfattede Countier med
detes Jndvaaneramal og takferede
Verdi:
1. Distrikt· Cass, Lancaster, Otoe,
Johnson, Nehan1a, Pawnee og Richard
fon. Befolkning, 177,045; Verdi,
8:;0,779,544.92.
2.Disttikt. Washington, Dvuglas
og Sarpy. Befolkning, 176,500; Verr
di, 829,060,221.08.
3. Distrikt. Merrick, Name, Platte,
Boone, Amelope, Mut-ihm Pietce,
Knot, Cedar, Diron, Dakota, Thraz
t6n, Wayne, Stankon, Cuming, Bart,
Dodge,Colfar. Befolkning, 168,248;
Verdi, 882,101,033.55.
»s. District. Polt, Bauer-, Saundets,
quilton, York, Sewatd, Filmore, Sa
line, Thaver, Jesserson, Gage. Bei-dik
ning,194,779; Vatdi,831,545,069.70.
5. Distrikt. Clay, Nuckolls, Hall,
Adams, Webstu, Keamey, Franklin,
Pbelpgh Harten, Gosper, Furnas,
Frontiek, Red Wille-v, Hayes, Hitchcock,
Perkins, Chase, Dundy. Befolkniug,
174,499; Verdi, 82c3,907,909.57.
6. Distrikt. Howard, Greeley, WIN
ler, Halt, Garsield, Balley, Sherman,
Buffalo, Dowfon, Custek, Loup,
Blaine, Vrvwn, Rock, Keya Path,
Cherry, Gram, Hookm Thomas, Lo
gan, McPherson, Arthnr, Keith, Lin
coln, Deuel, Sheridan, Dawcs, Bot
Butte, Cheyenne, Kimball, Banner,
Scotts Bluffs, Siout. Befolkning,
175,885; Verdi, 834,4:36,525.09.
Presscn om Band-Z Veto.
,,Cortland Herald«: — Gun. Boyd
hat nagtet at understrive Nekvbetky-Lo
ven. Dem er et haatdt Sng modStm
tens Velfoerd, ist-r da Jernbanerne nu
vil vedblive at praktifete deres Udfugning
paa Farmetue. Farmerne tranger til
Lettelse og bar have den. At de paa
Statens Befolkning praktisetede Udsu
gelsek for en stor Del er Skyld i de nu
vcerende tkykkende Tiber kan ikke nagtes.
De Grunde, fom Guvernsten fremføker
for sit Veto, er der ingen Hold i. Tvækt
imod er de svage, daaragtige og user
nuftigr. James E. Boyd, din Gier
«ning beklages·
? «Nebraika Signal«: — Gav. Boyd
iforespurgte General-Advent Hasiingi
L
haotvidt Ratsherrn-Willen var konstitu
tioneL Tet et itke let at begtibe hour
for hatt gjorde dette, nndtagen vi tilfktic
ve det politttle Nin-ide. J Neglen an;
setz det iot Hojestetetg Hveto at soitolte
Lottiotflaet Ta Gettetalsilldoolaten er
Meist-sitt ai Jecndanetaadet titlde Falk
baue tttttietet hant sltttph detsont hatt
hande givet den sotlangte LptntotL Tet
hat stinkt lldseende ai, at Gna. Bogd
stillede dette Fotlttngende for politist
Virtttittgg Sinn-. Hans Veto var lan
ge i Focnejen aigjort.
»Den Tanske Pioneek«: —- Bi tota
lek ikke ont, at der kta de stoke i Sant
sundet oil loste sig ett Stemtne til zot
del for, hvad Boyd hat gjott; ntett oi
for vort oedkommende skal tun her nd
tale, at Boyd hat stttsfet taattgent Haab
sta de undetttykte og bettangte i den
Stat, hats Be og Vel hatt nys med saa
wegen Begejstring blev haoet til at vate
tagt-.
Aldtig havde vi troet, JameleBoyd
vilde blive en Katklud sot Jernbanekotu
gerne. Vi troede hatt var ett Mand i
»Otdetg inldeste Forstand
’ Vi hat hatt Folt kalde det Mod, at
, hatt hat vovct at optrasde itnod en Lon,
i sont ntan paastod aldtig oilde tnnoe hol
de ont den blev bragt op for Sttptentes
Conn. Hootai ved man det. Er det
fordi at not-i Supretne Cottrt staat nn
der Jetnbanetnes Kontrol? Mod! Er
EdetMod at vende sig ntod de undertrytte,
sotdi der paa den anden Side ligget
» Stabler as Nule Vi kttlder det Feig
i hed.
I War Boyd ett Range, oalgt aandH
YNaadh da var det ett anden Sag; tnett
han et« et af et srit Falk oalgt Overho
ved, hatt er valgt af det satntne Falk,
sottt hatt ntt hat svigtet og belajet — ja,
sor han loj sta den Stund, han fotstktw
de dette Folk, at hatt vilde veerge de
sntaa, de underttykte, mod de storeg
Ovetgreb.
» Dannebtog«: J erdags Fotntid
dags ttteddelte Gttvernor Boyds Sekte
tasr i Nebraskag L'egicslatttt, at Guyet
norett ikke fandt det i Statuts Interesse
at undeksttine den vedtagne Netvberty
Bill. Guvetnotens Grunde vat« mang
foldige, ttten den vagtigste forelontnter
os ai vare ven, ai Nebraska, sont ett op
voksende Stat, ikle kan vekte tjent tned
at fotatnte Banetne ved at ttedstetteztagt
taksterne med fta 40 til no ptFt., sotn
-tilated knn tildels vil komme Farmerne
til Gede, ligesotn en saadan LovsJkkaft
tradelse vil tnnuliggjote Anlæggelse as
ttye Bitter, hvilket jo et- absolut upd
vendigt, sor at en Stat kan komme til
Velstand og Magi.
,,O-3ceola Detttott-at«: —Da Guyet
t norens Budskab til Legislatnten bleo be
) kiendt vat« Folcets Jndigttation stor. En
hoer haode indset at det var Jernbanee
nes Jntekesser intod Folkets, det her
igjaldt, men vi ttoede at have oalgt en
Guvetnør, der kjettdte sin Pligt og itke
var bange for at udfsre den. Men vi
tog feil. Det hak dmbt det demokrati
ste Pakti i Statett, og for Estertiden oil
Jndepeadettts saa en starre Majoritet
end Repnltlikanekne nogensinde hande.
»Schttylek Quill«: Gut-. Bon be
kiendtgjak at hatt otn to Maaneder vil
sammenkalde en Etsirafamling af Legig
latutett sot Vedtagelsett as ett Jernbatm
loo, der passet efter hans Hoved. Fol
ket maa paa ingea Maade gaa ind paa
et saadant Forlig, thi da bliver dets ret
færdige Ktav udsatte sor flere Aar end
ttu. Vi hat« Raad til at vente endnu i
to Aar og saa faa hrad vi passen Ja
dependents maa aldrig gaa ind paa at
pedtage en Lon, der dannes af et Jeru
baneredstab sont Boyd ek.
,,Osceola Record«: Janus E. Boyd
havde Anledttittg til at skabe sig et Navn
og Beramtnelse, nten hatt sorspildte
Chancen og dtcebte sig selv og sit Parti
med et Hug.
»lllyssesDispatch«: —DetJndepett
dettt Parti oil til næste Efteraak tenfeje
Staten sont en Hviroelvind; der stal in
gen Profet til for at forndfe det.
»SewardBlade«: —- Der er blot tre
Detnoktater tilbage iSeward County
siden Boyd vetoerede Jernbanelooen.
Ojcblikkets Plig.t
(Efter Chicago Inder Ocean.)
»Jeg hscet blandt dem, sont tror paa,
at Fakmeren er en blivende Ting i Po
litik. Ydermeke et jeg af den Mening,
at trods mulige Fejlqreb frn FOU, fomz
forholdsvis er uprvnede i offenligc An
liggendet, vil Formereus Nceoærelfe i»
Politik eventuelt vise sig fordelagtig for:
Landet i det hele.« Saaledcs striverj
Zon. J· M. Ruft, Agerdyrkningsmitii-j
steten i North Amerloxm Uevjewn Jn-«
gen Mund er bedre still-et til at tale for-»
Farmeten og san for-nagt at gjøre det!
saa retfardigt, apartist og ovetbevisenve!
sum han. Hans Anstuelfer vil vakke
Opsigt i vide Kredit, og det er vor Me
uing at kcoge Fslkelebm villade sig take
l— H
detai, tdt det et ingen let Sag at gien
dttve hans ltgeitemine Bevisgtnndr.
Hast paaftaat at fern-merkte dlev meng
ne tnd t detees nnonstende Sitlling som
en polittsk Ratten-, destved at de et dlevnel
ttlndcstiiie oed tFotdelitttteit at den na
tioiuilc Welttand set-es mitget- tnpdte
deuc- Lten eller asvtsteg nted Fotagt,
oxt det enene Hand iot dem vat, at tage
Zaaen 1 egen Haand og sege at otdne de
Banskeligltedet, sont Pengentagten nirg
tede at desticestige sig med. Det er en
ttsendvgictmng, at Fatntetneg Ttiosel
et sotholdsois daatligete end de pvtige
lSmndetD til Ttodg tot at hang Bestä
ling »sandel-g et Grnndootden sok vor
nationate Velstand«.
Tet slal natutligvis ikke benægtes at
Nutideng zartnet et bedte saten end
hang Faden Hatt hat den sotttinlige
Hastinattine i Siedet sot den gannnel
dags ke, han hat en sotbedtet Ploo sg
Maskineti til at udsøte Ineget, sotn set
ntaatte gjpteg med Haandem Han hat
en Jetnbane nckt ved, hoor han set stut
«de giote en Tagesreise til Mattedet, og
«han hat bedte Anledning til at oplcete
og nddanne sine Bern. Men alle disse
Belsignelset hat skasset Fatsneten starre
Linstnanh sotag t hnns intellektuelle«
inotalske og fortale R1·av, og saa ntegetl
mete gjott ham stillet til at satte, hont
ledes han gjeteg til Stedbatn i Forde
lingen as den altnindelige Velstand, og
saat ikke hvad han tillotnniet i Fothold
ttl sit Slid »Lad og ikte«, siget Mr.
Rusk, »sotlange at Farineten skal væte
tilftedg med sin Lod as den Grund, at
«1nan ved at satnncenligne hans staat
tned en eeldte Periode hat opdaget, at
han et bedte stiller end han var danangz
det er et ntimeligt Forlangende Den
bedste Bot-gen for en Regjetings Bestaaen
findest deri, at alle dens Botgete nydet
lige Rettigheder, og en tetmaessig For
deling mellein dein as saavel de politiske
Fordele sotn Bytderne.«
J Bettagtning asde sorunderlige For
andtinget i de sidste halatteds Aar og de
mætkoætdige Ftetnskt«idt. sont hat sundet
Sted i Landbtngsindusttien, butde jo
Nutidens Fatmere findes blandt Landets
ntest velstillede Botgete. Det et dog en
Kjendsgjetning, at lngen Klasse betrug
tet i For-hold til de mod Satnsundet ydeJ
de Tjenestet leset saa daatligt ellet len
nes saa stet. Da Sagen nu stiller sig
saaledes, mener Mk. Rust, at det et
Oseblitkets Pligt sot enhoet intelligent
og pattiotisk Botget at sljaenke den ame
rikanske Fatmets Ktav og Stilling en
alvotlig Estettanke.
J det- han paastynder denne Pligt be
der han as erindte, at »der i dette Land
sindeg 5,000,000 Fatme paa hvilke 10,
000,000 Atbejdete slide uophorligt, og
at alle andre Jndusttier et ashangige
as Udbyttet as dette Atdejde sot sin
Fettjenestr. Hast paa at det var gjen
nem Landarbejdetnes Anstrengelser at
Landet udstiede sine Bands as ftetnmede
Kapitalisters Eie, og glem heller ikke
naat der et Tale ont vor tnnaadelige
Handelsudvikling, at 75 Procent as vor
Udsstsel bestaat as Landptodnktet.«
Naat Farmetne begynder at tale saak
leded paa den litetcete Samlingsplads,
estet de alletede hat bevist sin Stytke
paa den politiske Kampplads, et det paa
lthe Tid for de ikke-ptodueetende Klas
set at se den nye Tid i Mode med Ina
Egent Blit.
HJndvandterne og Socialismen.
» Januar-heftet af cemuky indeholder
en Redaktionsartikel, der not kan trænge
til nagen Granstning. Under Ooekstrif
ten ,,Hvokledes man sial vaekke en ame
rikansk Taukegang hos vore Jndvandre
re« spger dette Hiernefoster at bevise:
1)at den meget udskregneSocialisme i de
For. Stater er i Virteligheden af ganste
ringe Betydning, og L) at man ganske
let kan udrydde den, blot man benytter
de rette Midler dertil. »Lad ös,« udbty
der Forfatteren, ,,med Nid og Flidlægge
Vind paa at fremkatde amerikansk Pa
triotigme has disse Jndvandrere! Lad
os paa en ihærdig og fyftematist Maade
giare dem bekjendt med vore Love ag
Forfatninger, vore Jm«titutioner, vore
Kirker, vor-e nationale Opgaver oiv., og
de fkulde klart indse, hvor dumt det er
at efterstmbc noget andet.« Den sociali
stisk sindede, mener han, vil indsellmulig
heden af at opnan nagen bedreSamfunds
orden eller industriel Ordning. At vide,
hoad Konstitutionen lignek og byder, og
hvorhen den indfadte antetikanste Masse
stmber i dens- praktifte Liv, stal —- san
ledes er Meningen — gjpre enhver for
anet med sinLod, og han bar ikte se an
det end lyfe Luftspejlinger paa Haabets
Himmel. Denne politiske Doktor tror
fuldt og fast, at tyt Uvidenhed er Spei
alisternes eneste frugtbare Jordbund,
d. v. s» at man er foeial Protestant,
fordi man ikke ved bebte, og at man bli
ver glad og farnsjet faa snakt man kom
mer til Kundstab am, hvab Landets po
L
litiske As tstytter lover dem, som het hyg
ge og bo
Mec- den i Amerika umkomman
ler skiiver fig dog ikke fra nogen sz
intnojelie nted hoerten Kunden eller Bog
stavet i itepnblikeng Konstitution ellekdk
entette Staters Forfatttittger. Allwis
ic inne-J at staa i den npjeste Hartnom
med hoad et frihedgetstende zoit tun-»
ste og fordre. Ei heller tror vi,atJ»d,
oandrerne, Socialjfter ellerikke, kluge M
Grund af nogen Migforstaaetse af sam
nte Fokfatning eller noget andet ejekk
dontntetigt entweiht-til Det kk km
almeneTryk og ikte fjælden forekommendk
Utnulighed at fiaa sig igjennetn i atm
misk Henseende, sotn er Aar-sagen til den
ulyttefpaaende Knurren, og denne Knur
ren over eng sociale Tilstand, dkum
Fkygt for ens ptonotniskezremtid for-mind
skeez ikke, men tvertitnod for-ges i sam
me Forhold sotn man gjennem et grun
digt Studium afdendetnokratthe States
lcere faat en tlarere Opfatning af den
Ftihed og Ligestilletse, i hvis Prinsipkk
Sacnfundet stttlde finde sine natige
Grundftptter. Falgelig er det ikte dek
teoretiske ved Styretsen, der udgjsr Aar
sagen til Knnr ogKtage, tnen de praktitte
Forhotd Ten hvis hele Dag (maaske
et godt Stytte af Ratten med) er apu
get af en hanrd, bitter og ofte ntmmet
tintnp for den blotte Titvckrelse, findet
aideleg ingen Trost eller Beroligelsex
den fntukte zorkiating, at vi alle er fod
tc fri, og hat lige Ret til at spge vor
Lytken Hvad han fordrer er tilstt«ætte
lig Brod for sig og sine, vundet med cer
ligt Arbelde, nie-n uden den legetns- og
sjcelgctnyrdende Konkttrt«anse, der er den
nnvcerende Satnfundsordnings uundgaa
eiige Resultat.
Hatt kan itke fornojes tned sin Lod« at
han Uden andre Midter end et Par starke
eller svage Arme stat se sig tvttngen tit
at strioes tned en halv eller en hel milli
on Dollars iHaanden paa en fatnvitttg
hedsløs PrinsipaL Betjendtskab mkd
de atnerikanske Methode-r gjsk ham ikke
lykkeligete eller hans Byrder tan
ligere, al den Stand han derved blot
san tneget tiarere indfer hvor hiertelsse
og for ham fordcekoende disse Methodet
ere. For Reiten er det jo netop dettt
Besjentstab, sotn underligger Saeialis
mens Felt, thi naar Arbejdeken set at
han tyranniferes af Kapitalen indtages
han af den Fortviolelse, som plaferek
hatn i de soeiale Rebellets Geledder og
byder ham vooe hoilkensotnhelsi Dystfok
en anden Ordning.
th man derfor farebygge det bestieg
tede Resultat, nemlig en voldfom Revo
lution at nuværende Forhold, san er det
efter vor Mening ikke saa megetJndvan
drerne, men meke de styrende Jndspdte
der trænger til en Hierteforandring og
en »ny Tankegang.« Kunde de blot op
gioe den evindelige Dollarjagt, under
hvilken alt, der er cedeltog helligt, traut
pes under Fødder, saa behsvede de ikte
for det sprste hundrede Aar at befrygte
nagen social Krise, Men kommer den
spr, kommek den sotn det nittende Aar
httndredes Aftenfang, faa hat de og alle
Tyranner i Jndustriverdenen sig fer at
takke derfor.
Et ved vi, og det er, at Arbejdet, som
er en moralsk Magt, otnsider gaatfejrrig
ud at enhver Strid med Kapitalen an
vendt udelukkende i de materielle Inte
resser og den personcige Egennyttes
Tjeneste.
N c f o lu t i o n
vedtaget paa et okdinært Mode as Eure
ka Assembly No. 3024 (Knights of La
bor), St. Paul, Nebr» afholdt Freve
gen d. 10 April, 1891.
E fte rso m Foreningen »Knight9’ Of
Labor« er otganiferet med det Formaal
for Lie at nnderstptte og ophjcelpe de Ak
bejdende Masse-r i deres Kamp for TU
vcerelsen. at bibringe dem Oplysning om
politisie og socialeProblemer, satntgjensi
digt at understotte hinanden paa mle
lovlig og hensigtsmæssig Munde, og
e fket so m »Ehe St. Paul PhulM
graph" hat« været os en kraftig og tro
fasi Stocte i vor Kamp for Lov og Ok
den og imod alle Kliker og Kombinatio
ner og har visi sig at være i fuldestf
Sympathi med de arbejdende Klacpfctl
Almindelighed og Knightsz of Lohns-Ok
denen i Smdeleshed, derfok være dct ·
b e s l uttet: at vi, Medletmnerne M
Eureka Asfembly New-« af StPCUls
Nebraska, paa det hjcrteligfte anerkjendet
Bruder J. L.Claflins Freungaitggttu1adr,
baade med hans Avis, »Hm Himm
gmph". og ved hanc-; private Optmdeu
imod denne Orden og den arbchslldc
Klasse i Almindelighcd, og vi unbeküm
ter paa det hierteligste ssThe st. Pugl
Phouogmp11«" fom værende vckrdiq tll
Understøttelse af enhvek Bergen sVM tm
paa en ærlig Regiering, Retfckkbished
for Alle og Fortet for Jugen.
J-Burns, R S, 3.T.Dempsty, MW
Eureka Assemhly No. 3024
Knights of Labor.
