-: J
Den fortc Dame.
’It"n:ntttt nt —- —
M. tin sit tt t« t i n q:-.
iA ti« .. ;
Ttl JOHN H ’t’!It’s i« k« ! it. H t ’ HI Ysttiti YQUIc
:t s J ; J .- tt tt«tt»t t«tst’
:’alI- JOHN iltJ t’ti t sit-» Tut-i, tiI -. ifllltt ilqssttsspttkl YOU
- .
Usct, dtttt tr-« tsstt- Int« It» n, tnwsk tut «-«.t tt·t«tt«« tnt Itte
vtkklc :·lt"ti-it;tuttttttcs" l«t«.- n. - t tu ...,tt«nt«-t-, nt tstkths ttt Bitt
nippe I Tumult-. Jst :t? Hist : t« - .I·«t
! Tit in punkt- i--.: .n.tt« ttstt nt ihm- tnnct dtsstttn ttc
el nt tittcttnttspnntn, tnnti tt..t.-- thun L n tttntks, in kni
a vttt t Httttth tnt itsttt nicht«-»
»Mutt, lett et lttstt ttt-tt. nt ttt Bindi-, tnnt ntnnttt itst tte
Kugel ttltytk lnstntsntknt«tttttst «
»Wind ttnttnv tut ttt Z« tttttt«;tc tttnttns
»Ist-n tnsd M tltt, Itzt ltnt tnn den ,’«m-lj-t-, sont tun-insti
qsier ttogtt t Wut-n Umr- ltnt tsn ttntst bitt ttl t Minut
sagst«
szf Den ltltntw ttttntttI its-todt nn tttttt nscd »bn«, ttttnt te
It Mem-, tntdrnst Lttttm nttt» tngdts Tr« ttlhncn Linn fon
»
it Tritt pun Spotttszsntnntttz
: »Ist-n nnt ntsdtt Lin-It, «L’tt-"tttt.ttt·t tot nt ltttttt L ins
» pvrdt«tt. »Im ntositt (tt. pststn L«nttd, tsg ltJn tttlzttc nttg
» jent.«
»W1tntn- tmn ritt Z N, Nt tst nutotnt !«
»Ja, Litsdttt-tttttt«t, ttsg ltttt ontnt Inctsdrtt lttttts tntn Ortst
j F Nishi-in Itzt tnndts tttts nndtt Fett tngtte ltntn, lttnstn ttsg
; r.«
i »Wie-It ttgttttt, ttt sitt ttttttstt Vettttct lnttth Jst-g ttnsttgrk
i
:.kke tttetc til nottct Bett-A ttn fntt Inndt jcg tmr pnnHttnltstH
tvk jeg onstnh nt dtt et tnttt ’.)lt"nl)t-llns.t Hatten Hund sttndc
; ett ttttgts Ton-ist«
! »Don out« Ins-get ottt·t-tnftct, on da jeg tttgde hont, ttt etlle
» evifrttte for nun Jdtstttttrt tntt t Onkct«’5stttttg.t)ttsttdct·, blev
--tttt tttegct ntottg, nnonltg da lnttt harte-, at De hnvde coec
tuget Eftrtfotstntttgetne til han« ththtptetnen trot« itte pna
uns Ætlighcd. Ot. Toted vtl hjtrlpe ov, oghtttt ttdbnd tig
lle fern-due Oplysninget.«
»Dum- tan del merk-, at han, en ftennned, tagt-r san le
ende Del i Sagen W fptttgtc den blinde tntotrotth
»Don bettttgtek tntg iktc sont ctt ftenntted, fotsdi hatt me
er, jeg hat« ftelst hanc Lin. Eu Ting lugde hatt Intg out-tut
. II Viert-te, nt lage ntin Modus Vietiesnttett til tntg og
Ictttme den godt, da Den-o Striocbord tunde btivcgjetntent
Ist og udptynvret.«
»Den unge Mund ladet ikke til at have sterbe-les gode
I’ettingek otn sitte Metztttettttestet·, tncn tnaaite hatt hnk Ret
Mi. J det tttittdste er htttts Benmrkntng ttted Hetttytt ttl
leisesattesten oel vcctd nt lagge slg ptnt Vierte. Tag den
ttks nd of ntit Sti·tvebokd. Mit ngletnippe tntta ligge
- e paa Toitetteborden Dei er ngten med Grebet iotn et
s latet-Und Tag Brevenc oq Vielfesatteften santtdinDaahtss
tteft ud og gjetn felv Paplterur. Du tan sttsnne yet-af, huok
or Ttllid jeg hat til dig.«
Linde tog Pttpikekne nd, stak dettt i Lomtncn, og sitt-o
Isl- Notttfer ttp von en Seddel, for at levcre det altfannnen
« sie Dag til Kuptcjn Toted.
Da hnn den folgende Morgen tmadte hen til den blin
es Seng, fnndt hun, nt hatt var paafaldende bteg og ind
Ilden og ligefom var bleven tntnvte. Pan satt ti Aar alt-te
«i«inda·«, fugde han« »jeg ord, at det et dtg, for du hat
ach Stettin-e og hettteo Skkidt. Our ou hathfthomet
It Nat ?«
»Nicht-matt Hotltet HifthoknW spuegte hun finan
ret.
«Det, fotn lydet, tmats en Hotrop et« Boden ncti·,« spa
« se Otoinnen hoittoettg. «
«Nej,s-jeg hat intet hat«
»Du rk et usvigcttgt Tegtt. th Gange hat« leg hist
- t« fsk tnin Inder og tm- nun Moch- tode, og nu i dentte
z« at. Jrg toioltttf itte ont, at tust et· mig, det gjteltset detttte
« eng.«
, jka er von unt-ti- .t)otrop’ct" lust- t .Vnict,« stntxedc Lin
- Ü - itve ät.»Mot-r, »lm»tn- tltmd og jeg, hvio Onkei ikke san
tteö tin-ts, da hatt n tttivcrtsende.«
Dkn kunnte um« totn ont hatt itkr tnwdc ltpttdet, oghvi
«be sag-e hen tot« tin:
f , »Ist-n tinng tnt tmn tsn ivng Lnd tm bet vtde Hier-te.
t Feejfte nttg op i Senztcn og lyttede. Da Iom det neerntere
szmtnncrtz git lange. nnd Terkastcn og fort-i ntine Vittbttek
fdm et nnkgtlgtSattttittgontnb, sont anttnens Lyd psnDonu
- edqg «
»Motier hat« det utrrrt Staunen-) Tttdetn Den suser
g hoinet gottste uhyztgettg otnkttttg Statuts tnattgts Hierna
g Kurs-appet- og snkct lmltsnde gjettnennitatttittet·ttc,«fot·t·ogte
inba at fortlau.
»Stottnen? Sntt, Snatl« udbtod den gamte. Jeg
itde kunne tticlne Diftltometct tangtrnkneToner gjennetn den
ste Orient. chtn det« en Gang hat hort det, glctntner
aldkig i sine Dage. Jeg et« blind, tnen itte del-, og Inin
. sttb er klar og frisc, stjsnt Brot-et og Bruders-n gjmte vit
fsa Falk til at tko det tnodfatte. Linde-, see du dette tykke
wes her; bet bragtes mig i Morges af et Bad og ikte gjens
II Pein-Eimer Det tommet fka ntin Sagt-m pg inde
pcdee mit Testamente. Naar Histhotnet hat lydt, er det
u Tibe, at jeg otdnek mine Sager, oq jeg vilde itte finde
««o ivaen, dessem jeg hat-de ettetladt dette Testamente.
» Ist bet stroks i Jlden og hold det i Luerne med Ildtagentil
« u mindste Stump as Papieet er formt-et og foevandlet til
— Linde adlsd og tasiede Testamentet inb i det flammende
sil. Det vatede en geb Stund, inden de tykte Blase var
bis fokkulledr.
gis-· Den ottuve kaut-te wie-win:
i
sk-« YJes habet-, at du denne Gang ikke hat stusset mtgl
Ovid dn hnr gjoit det, oilde det ette og alene viere til diti egen
Z !«(ibt’.«
»Mit lmt nioit, sont Its hnr bisinieL Ieise-J Zettaniente
ec- til-ums til Umn«
»Ist deuoin dn kn« lnscsiie dm Volks-sitt iiltiom nn alt
dikt. TIllttidsz i,«ilotti-dsnibs.itt)ne titsind Bund eu« im irdi« ou i
kikois »in-is- .i»"siitl)oi«ct lnir nicktdt nu.1, ri Ni knit ist, Nt
zum nun n« ni. fini m gniiiincl blind, innsltnslos L ldiiiq tun
sinkt ittc txnnis stnit Wind Fig innisr titist oiiitr nt lwe iim
lustige ni Hinz Rinde sc bin nnstisumt sont Muts Halt-on Pinn
Pult-vix il« tin «.iin lusti» intt Month iltc hist ndcnlnndtlcIlinon
I i into-Ist «
»Im lnintni, at Te oil lrius endnn i innsigt Ani, Bed
llt’sttd.t«,«« itltltcN Findu
« »Mit um« ritt itkc, on drt ci- det bedstc nt stirbt-rede dig
pnn nun inne Tod. Aulnsn Stabet tVikggrn der, yet ci
.Iionlssn. Lag Papa-eine nd, Posen nied lsiuldstntkcrne og
Buntnotrtise. Hin- du nn alt, og Dinnmntsinyktet i Lieder
ttittctniist ·.«
»Ich«
»Gut niig det, sor at jeg knn tcklle dct altsamsnen es
tct«.«
Den gnmle todt-de lustige otttkting i Bank-interne othtld
sti)kkct·ne. Det lod, sont havde han ondt ined at stille sitzt-ek
sm. lktidetig sagde hatt med et dybt Sitt:
»S(m, Teig alt dette og forvnr det oel i dit Bittelse.
Njor det hurtig, inden jeg totniner pas andre Trinker. ch
hat« ondt ocd at skillesz fta minePetth Gan, gita!« stonnedc
hnn on sank tilbngc pnn Pudcn.
Vniit tit at ndlyde, gjoi«dc hun sont hatt sn ide. Do hitn
hnodr gjrint Sinnen i sin Stur, vrndtc hnii tilbagc MSng
vitsiclsct inrd Sporgoinaalen
,,.Houd stal leg giotc tut-d diese Pttpii7et«, Bitnknotet og
lsinldstytketiM
»Ein-hold dem. St) dciti ind i dine Wieder. Det hakt-ers
mig sor, sont sclv jeg steinsynet ntt oed tnit Livg Asten og
kitndc stne nd i Frennideik Estek inin Dod vtt der komme
en inng, frtsgtislig tnng Tid for dig. Du vil staa oenitclps,
oi ingen vil sit-sie Lid til diite UdsagniHenseende til dinch
koinst. Du oil blive httsvild, itden Tag over HovedeL Men
Pengcne ist-e en uiinodstnaelig Magt· Pengene oille hjælpe
dig til din Ret, oille sont Hersketinde pao Citrrisbtooke vg
hnnbet jeg —- komme til at sore et lykkeligetse Lio end jeg.
Du man begioe dig til inin Sagsoret Hart og nieddele hum,
hvnd du hat« us Bevisntidler. Nupert Dored er en Erlig, mo
dig Knos, hnn oil tage sig as dig, for saa vidt en ung ttgist
Mund Inn tage sig as en ung Piges Sagen-— Der der! HI
ret du«- Nii lyder Histhornet atter!«
Oidingen kejste sig op i sitt Seng, og Linda doiede sig
angstelig tyttende skem over.
Ja, der lod vit«kilig, sont i det sjækne, en svag Lyd, der
synteo at kotntne muntere og oinsider dlcv saa svnlmende og
tmegtig, sont lod den under Binduekttc, hoorefter den sor
soandi lige san langsontt. Det var, sont spmngte en Rytter
assted og tudede i det dronende Horn.
»Du var Histhornet!« udbkod Hohn-. »Histhornet!
Dei er en sætsoin Historie nied dctte Horn! En as mitteon
scedte lod i en Botgetkrig en as sitte hornbltesere hiesige, og
siden soksolgets hatt vor Liegt. J over tre hundtede Author
hatt blast Dotissangen sor enhoer Holrop, og ingen har teoet
tke Dogn derester. Nu et det mig, det gicklderl — Jo, jo,
Linde, det er mig, spat dineJndveiidinger. Du tjender ikke
vor Stagts Troditioneki Men ogsaa for dig vil Hoenblæse
» tens Vorselokaub en Gang tyde.«
XX
Linda gik endnu en Gang op paa sit Vierelse og gjemte
Dotnnientekne og Guldet l sin Reise-aste, medens hun lod
Bat-knoterne og Diatnqnterne ligge i sit Skrivebotd. Dek
ester begqv hun sig ned i Spisesalen for at spise Ftokvst med
Alsted Volk-M
Hat-de hendes Futter i de sldste Dage vaket tqu og
paasaldende indesluttet, saa var handet iDag i endnu hojere
Grad. Don havde bragt i Erst-ring, at et Bad havde bragt
et tytt Bkev sra Sagsster Hatt til hans Onkel, og han ven
tedc nn at se hanc selv eller hans Fnldmægtig komme til
Slottet.
Nu gjaldt det, lngen Tid nt spilde. Hans Fadeks Fra
vcerelse var en gnnstig Omsmndighed, og jo ssr han sik »det
Stykke Atbcjde«, som hnn kaldte det, sra Haanden, des be
dre. Et Brei-, som han havde snodtaget fra en Mut-samtne
rut, bmndte ham i Lonnnen socn Jld. De Esterretninger,
som han modtog, drev hmn til det yderste, og i sin Forwiv
lelse og sit Raseri nilde han have meet i Stand til at begaa
en del Ratte Mord — desuden brandte hans Hier-te snm
Jld, san megen Cognac havde han nydt i de sidste Par
Dage. s
Hnn stirtede Ined Hab i Blittet paa Linda. Hun var
haj og stunk og lys, og han svcrnnede tun for sinnt-, typng
bcnnctte Kainder tned syrige, sorte Oer og stie Bewegt-lieu
Wien Linda May var i hans Ojne en Jgkluntp. Nu detvilde
itte nat-e ltenge sIr hqn kunde sende bende nd afHUset Ined en
Mqaneds Lpn i Lein-nen. Den gamle Leed stulde ogsaa bott,
hqn haode vovet at se sorundret paa hont, da han set-langte
den anden Flnste Cognqc bragt op paa sit Varelse Han
grublede over den mstte Plan. J Morgen Asten — det old
ste han — gik Llnda May til Byen, soc at here et Foredrag
i Stolen, san var hnn as Vejen.
Ont Eftekmiddagen brtd Linda op sor atttcesse samtnen
med Nupert Doked i Sloven.
En Fodfti slyngede sig fra Slottet til Pagoden inde i
Stoven. Det var en lille Sommerpavillon opsort as Tm
og Ined en steil Trappe, der ssrte ind i det indke. Den laa
ikke langt sra Landevejen, medens den laa temmeliglqngt sta
Slottet.
Kapter Doted var da ogsaa den ssrste paa Pletten.
an hque nllekede spusetet omtring en halv Timers Tid i
det sneevke Rum, hvor der sind et ormstukkent Bord og et
Var gqmle Stole, da han san Pigens slnnke Skikkelse nat-me
siss
Yl
»Im sont-net sent, ikke fniidt’.-« raadte LUIM IWU ! E
Mode ,«Vedftefndet vil lnn inne nn ttrattfnppk Ul W« .»
Himnd, tin-in lnndc jiszi itke komme ini." f
» Hisoionn hat linn drt f« s
» punis leiten Wi- Titnanrs u items-, inen lnin ei lslenen i
bekam-n n- en insliont nlnni tequ Äniettilltxni lian NOT, M i
lmn matt ttnl to « «
,,.I«’tlill Itll istl .«« i
»Es .n hin lnnt Histlnnnet, tmn lHn faldei det. Jst-il U·
illi- inninth ni« n -Ll«-ititisindei nmItm i, nt Fette Hain lnter
IH lusti- i-t-ii Nanit en ni tsnt Finnthsllnl ltl nl N,« lolltlllk
Lindn irdinendih
»Nat« linn ekle icdt i Bau-dont alleirdr".-«
»Nei« linn er nandelig fiifk og litt-sitt fine kllimtdntsigsi
ined toliiit List-iliisg. Hatt nan inin like nlene nun Month
VielfrciiHHn og Brei-e samt nun Tabentieit, nie-n Urian-de
» tnig onsna at tage hans Vier-dipapiter, SinnlteL NUW Oll
,
H
Banknoter, en hel Sirt inld, i Fotvaring Hatt paaltad nng
at tagr det nitsntnsnen ined tnd i mit Vieiselse og nirnnne bit
der· Bedneinder paastnar onst-n, at lnin kan fe ind i Jst-ein
tiden, on at det· fort-staat sing en nieget tnng Tib, nanr han
er dad«
» Te trar da vel ikte pan Hiitliornet og denSlagg Eing,
og trar dog vel ikke, at han nit fkal dø«.« fputgte jlcnpert
titnitlsiiodiii.
»Jo, jeg tror dei·paa, for ieg har felu hart Hifthow
net. «
»Tet hat« sandsynligoiel Unsre-i en as Tfeiieftesolkctte, der
hnr tndet i et :liot«.«
Lindn sinnt-de lnn nied en Honedrnflen. Torcd ord
dleo:
»Me« nn til vori- Sagerl Hat Te braat de fornadne
Dplnszninget nicht«
»He-r ere de, « saqde Linda og rakte hant Notitferne i en
Konsolnt »Hei ei inin Dobeattest, lydende paa Navnet
May-i elafosfe Tset er nuderligt, at Frost-n Myr dog har
ladet niig beholde et nf iniiie retnnegfige Raune. Tet er
Ineqet oenliqt afD Lein atT we oil besatth ein nied tnine
-»ager. Des innre niaa vi dog handle bog Onkel Jfaakg
Ryg.«
Her afbred Linda pludselig sin Tale, sornndret over at
se et stort og stinkt bygget Kvitidsolk gaa forbi Pagodens
Vinduer.
Et Ojeblik eftcr koin denne Person op ad Trapperne og
traadte ind i Pupille-nein Hun hat-de en fort Kjole paa,
Krave og Music as grant Peltsværk, og en fort Hat med
fort. hvidt Star. Hatt lod til at vcere niellein fein og tredive
og fyrreiyve Aar gatninel, hendes brændende forte Ljne var
overfkyggede as brede merke Bryn, og ociides Pandehaar var
saa lange, at de nieste-i bedækkede helePanden. Ansigtet var
nsljønt, sinipelt og der laa et Udtryk af faei giftig Ondskab
paa dette lidet tittalende Ansigt, at Linda uvilkaarlig traadte
et Skridt tilbage.
, hol De skannneN Tom vel for at fe mig ind i
Ansigiet!« raabte Kvindfolket nied strigende Steinme. »De:
er nette Ting, man opdager. Jeg er snlgt efterham fra Byen,
for at konnne efter hang Historierl Naa, Dored, hvad har
du at fige til din Undstyldning?«
Linde-s Blik vendte sig hurtig og sorskmkket til den saa
ledes adspurgte.
Rupert ftod og stattede fig Ined begge Hiender til Bor
det og stirrede maallas paa den talende. Dybe Fnrer havde
gravet sig ind i hans Pande sg otnkring hans Mund, og
hans finukke Ansigt syntes pludfelig at viere blevet gamtnelt.
Hvad var det, der havde frenikaldt en saa magtig Fort-and
ling7
»Dann — hvem er denne Person?« spurgte Linda
sagte. .
»Dann jeg eri« afdrsd den frennuede hende barst. ,,Et
net Spsrgsntaatl En Person 9 De, Festen, De er en Per
anl Jeg vil pife Dein, hoetn jeg er! Jeg taaler ingen che
. resterier nied inin Mand! Jeg er Kaptejn Daredg Huftrul
; Se saa, nu ved De, hvetn jeg er!« Og tned All-nett stattet
paa Bordet faa hun paa Linda Ined et udfordrende triumfe
rende Blit· Derester vendte hun sig atter til den tavse Mand
ined et fpottende Sntil. ,,,Raa ntin rare Dreng, det lader ;
ikke til, at du er synderlig glad oed at gjense din trofaste Hu- i
» ftru, sont du troede tusinde Mile borte?« Og idet hun flog f
- Takt med Naoerne paa Bordet istenimede hun en Gadevise.
Kvindemennesket havde aabendart nydt for meget af vaade
« Vater.
»Heute-des tomsner dn her til?« asbrad Dored Sangen
med has Stein-tm
»Klein Mand, du havde vel tcenkt, at dn aldrig stulde
» se tnig niere? Der tog du fele Naa, du er vel fer saret vild
« aaa Livets Veil«
»Og dit Leite? « fpurgte han strcengt.
»Pyt! Hoad er et Leite?« sparede hnn og flog Knibs
ined Fingeren.
»Da dersom jeg nu ikte betaler dig den Aarpenge, foin
jeg hat sat nd til digW
,,Saa gaar ieg fporenstregs hen til din Fader ng fere
stiller iniq som hans Aroings Huftra Saa vil jeg konnne
til at biete Dinnianter og kjare i Vogn samtnen tned din red
haarede Stifnioder og hendes eitrongule Saiten Hold kun
op med Betalingen, intet er mig kjcerere, saa kam-net feg til
at indtage den Stilling, socn tilkoininer niigl Se her!« Og
leende kastede hnn etParGuldftykker hen paa Binden ,,Saa
dan staat det til med Meinen, og du eller den gantle, lige
nieget hvetn, inaa hjtelpe lidt paa den ! «
Linda stirrede med ftum Forseerdelfe fra den blege, for
netnt udseende Mand, til dette sisnple drukne, fkjeendende
Kvindemenneske, der var betydelig ieldre end han og kaldtet sig
hans Hustru.
»Hookdan kam du til England?« fpnrgte Kaptejn Do
red endnu en Gang.
»Don Bandet — anden Klasse — fetn og tvve Pnnd.
Saa hat jeg holdt mig lystig et ParD Lage incd Reisekamine
kater i London, ag un har ieg opfegt min dyredare LEgtefælle,
min elskede Rnpertl«
»Von-fee kein du til England ?«
.Jeg var kjed af Raipur. Moder og szttene begyndte
L- . -.
A
at sknrsndeg ::nsd mia — nied mig, sont de have levei af! Hat
dn han iu« kinltk (5-n Tag, do de var bot-te, lob jeg vckkvg
min- sunums Nat til Bonilmn Te erc natttrligvis lnnmke
orka F « w Jlliiprit Ton-de Hitstrn velbehnqelig. »Jeg han«
ist-— us at tunc i Iliniistm iotdi nion ikke behandlede mig ef
tzr Risiukntne L ifjccrerne inn stet ikke til mig, skjont jeg
unt m Lssirtigiintn Te civilc Einbcdgnnend var ikke ek
Htmk indu, nii nie-d Itsinbiniedetjente, Kjobllntnd og Missio«
inner, Ann, dri- ntni san dnbt under inig, kan jeg bog jkke
onnnmcs Inn lnii intlndt Anmut-, fordi ninn der ikke be
bnndlide inn; sinnen Tun-in St stin!«
»Li; lnsxid unter dn at gjoi-e, nn dn er herst« spurng
Ilinpsit lnldL
»Juki Hm at leoc hin-s dig sont din Hnstrn, dit Hiærtes
ndkaat«iie.«
»sich setz tatst-r —- du ved ogfaa nok, at jeg tusinde
lsltinge helle-re nilde fkyde mig! Tn man trcekke dig lilbagei
til Stilhed, incn dn fnar ikke en Scilling inere afinig. Dek
soin du ginii til Fabel-, siger ieg hani alt, lægger hele denne
Sag i hang Himnd og forlader England! Tn vil san not
ei«fni«e, hootdnn findet vil behandle dig!«
»Du ei en elendig Karl, at tnle sanledes til din regte
uicde Hnstrn, Og den nnge Dante der vil fige det samme. Der
er bedu- og foinenimere Miend end du, der hat laget en Pigk
of Rolket sont Inig til Hnskrn.«
» Tet ci- ikkc det, det er ikke din Fodsed, der staat intel
lctn ins-. Hist er dit simnle Versen, dine lnoe Tilbojeligheder,
Simon-h hnorigjenneni du slteber niit Nat-U, det er det, sdm
» stillt-r os! Ta du —- dcn sidstc Sei-ne — grædende og tryg
» lende ivor en Co for Prienen paa, at dn aldrig inere vilde
i krndse niin Bis-, betulie leg atter din Gjæld og tilskrev dig en
! Aarpcnge part 400 Piuio, to Tredjcdele af niin egen Gage-,
? og nn, ikke et lnilvt Aar einst-, ere Angcr ogEd san fuldstcem
i dig glenitc, at dn folget cftcr tnig til England!«
i »He-g vil tote nie-d din zader, hun vil staffe niig inin
Ret ! « ndbisod hnn incd en hykletisk Hulkem
»Nam- jeg hat« sagt hani alt, nil han ikce engung laane
dig ch,« sont-We Rnpert fast.
Hang Hnskrn laante hani et rasende Blit.
»Ei- af Gartnerne konnner op ad Alleen hei- farbi!«
udbrod Linda, for hoein denne Scene var.meget pinlig.
»Den er vel bedst, jeg gaar niin Vej,« menle Fru Do
red og reiste sig nisjsonttnelig fra sin Stol. »Gletn ikke,
Rnpert, at jeg ikke hat Penge not til at betnle min Forte
ring.«
»Hu-or bor du's-« spnrgte den nlykkelige Mund noget
kort.
»Nede i Landsbyen i »den rede Ko«.«
»Du steil here fra mig i Morgen.«
,,Godt, Men for mig nu ikke bog Lyfel.«
»Nej.«
» ,,Farvel!«
i Rnpert Doreds antrn tog sin Masse, forlvd Vogt-den
og gik nied nsikre Stridt ned ad Tkappen.
; Hendes nlykkelige Mund fdrholdt sig tans en Stund.
i Linda vovede ikke at se pqa hom. Det forekoin hende
, ssa forfterdeligt, at hnn havde vteret Vidne til hans Ydtny
! gelfe.
’ »Enhver har Scelettel i Hufet stjnlt et ellek andetSted,
« De har lige set niit,« begyndte Kapteinen endelig, idet han
» dertned vilde antyde at ethoert Menneske havde en eller anden
I Heintnelighed i sit Liv.
i »Hun set just itke nd foin et Skelet,« sparede Linde
T lidt plumpt og nied Hentydning til Fku Dokeds fyldigeSkils
« kelse.
»Der fornndrer mig, at De kein ippge over noget, som
« for tnig er parte end Dpdeti.«
«Jeg trenker sdtn sau, at De frivillig hat giftet Dem
med denne Person ?«
»Par- en vis Munde. Jeg er i Beiiddelfe quereS Hein
melighed, og De, De alene i hele Landet, stal nn vgqu vide
min. Jeg vil forttelle Dem min Historie, tnedens jeg let-sa
ger Dem hiem.«
XII.
»De lan maaske næppe tænke Dem, at jeg ek, eller idet
mindste en Gang var et meget spagt Menneste,« begyndtc
Knptejnen, idet hnn fvippede med Stocken efter TtaenleH
bladlsse Greue, mens han gik ved Siden of Linda giennem
Skoven, ,,fvag og let at rwetned sont etHalntstraa set-Smal
men, eller sotn man siger i Indien, fotn en Bocnuldsstak fol·
Vinden?«
,,Rej, det tcenkte jeg ikke,«« svarede Linda need et unde
ligt Sideblik paa paa hans staept fkaarne Prosil.
»Nu, da jeg er tredive Aal-, er ieg ganste vist ogsaa an
derledes end den Gang, jeg var tyve. Den Gang var leg m
af de letsindigttc Gnlninge, fotn nagen Sinde hat banket M
gnldfnoret Fralke og Sporen Allerede meget tidlig sik leg
mit Ofsicerczpatent ved Dronninneng Dkagoner, et af demesl
glimrende Regicnenter, men den Gang stationeret ien afsidks
liWende Biergegn i Centralindien. Nesak vi var farbige
Ined at etsercere, hnvde vi intet andet at bestille end deine
ryge, dritte, fpille Billard og Fiel-hold. Der var tre Kinn
der paa Stationen, to var faa gamle, at de begge knnde have
veeret min Moder og den tredje var omtrent fort.
Det var over et Aar siden, jeg havde talt med Uthek
kvindeligt Versen, thi der var intet i flere hundrede Miteg
Omkreds.
En Skjon Dag organiferede jeg et lille Selfkab til M
Tigerjagt, der stulde vare i flere Maaneder. Det Mk W
bedfte Egn for en Tigcrjagt i hele Indien; ftjont jeg val· UU
i Hanndtecingen nedlagde jeg dog fleke nf die-se Dyki Jeg
var den dmndristigste i hele Selstabet og flere Gange Pan
Nippet til at Iamme galt afsied; men jeg blev ikke klogtke
for det.
Vi havde opflaaet vore Telte i Narrheden nsK"orc1i-hoot
vi harte, at en Tiger huferede, der allerede havde fandtkksvet
flete Mennestet, og paa hvis Hoved Regjeringen havde samt
Pkæmie.«
(Fortseettes.)