Den fortc Dame.
.— Roman of —
M. Fu Yorkiitqsz. I
HonickH I
»Tavjldsjn·xjdik .?Ie-dsc141u«ligh ll.:-- since mit nnd
Un kiqe Kusine Hubm spukt » Z an IN- cn Iwis inmrs
Im Alfked Hohpr Ninus-I ru,« it-.»:.«:.- Zu « :s. : Hi thj ,
LUUUJ est Lustw, bet· sinkst-:- al urfsis ss Ngrnikgi uns-i hr «
Vinduct cllcr ct mth End lmg ncd Ums-tin Zins ;·:sJ-1t’s«t.
Ekkoet klang sim hojt H jp.1:tcntsc, m Man-r- Isisi im : x u :
bat-:
»Hm-c du disk ?«
»Paosiar!« mal-te Fahnen i en »Hu-schade Tom.
»Du er ikkc bedre und cn gummcl .K1irlliskg. Tit hin- wart
jaa nmngc tsigansk, at du« Neum- havc tm drin-so. Nu
hvek Støj man so klutgc ulnmgrlig i drinne ginnlc Wunsva
Det vil varc ikke lmch, san blimsr du bin-ge for bin cgsn
Skyggc.«
l
XV. I
To Sit« Holtopizs thtstet den nnsstc F Ja lunt tnni Ilintr l
vert·elst·t, sont hnn littttzm Hist-I ltl tttt T .tztltlt!::t , t:ls·tt de tltts l
Ildel ottettnllede til-d ttt sind-« Xlltnltrllttiz Willens t t«e,ts·nt-:sktt!ts· E
telse htettge onet .llnnttnt«tt, lttntt bist sitt listtiiws ins-sitt it Epiti.
Hatt hat-de lttdet del hentc nett ststt Bitllrtlxttnttsk litt-it ist-l ,
tense og htengts op ptttt dettne .Ltttsdtst:-tilttt-i«s, litttuscsittstelitt tntv l
at bekoltge sitt cgen Sttttttiitttglitsd, ntett del» nxtitttt fett-l Lin-—
da havde bedt littnt deront.
Skjpnt der ilke dlcn tttlt tntsgct tnttdtsnne L tttitttsttdittltcd,
var dett dog slikket til at vaskke Optttttstkivntlstsd ot;li·t«ttst-tnttkc.
Jsaak ttbtalte sitt Ovet·t«aslt-lsc og vttts ttfotsittttg tmk til ttt
sperge ont Grundett til at Villedct vttr litt-net flytttst.
»Mit Ottske!« lnd det kvrte Sout- i ettTottt-, det« somit
ledigede den spsrgende til nt sen-lade den-. Manne.
El Vespg as He. Dored var Dttgenv vitttigste Tit-given
heb.
Naar hatt var hjetnnte, saa plejede hatt staTid til nnden
at se ind til fin blinde Nahe. Nu saa htttt hant eftcts tiAats
Foklsb igjen sor sørste Gang vg sandt htttn ikke nlett« ntegtst
cldre vg bejet, tnett vgsatt tneget forandtsct. .Ht«. Do« i » pag
siatede, spttrgte vnt alsiens Tittg vg viste sig tnegetnye lustig
estee at saa nvget at vide vnt den ftnnkke Pige i Holttiperttev
Klkkestvi.
«En Singttting?« fpttrgte han.
»Nei. varsve mener De?«
»erdi httn er ett Oktle Tvtnnte sat- Tottttne.«
»Man !« ttdbted Oldingen vked.
»Ja vidttndetlig stttnk Pige —- fandelig altfor sinnt
Man skttlde tttesten tro, De tntta have set den ttnge Dante-, da
De valgte hende. Ha, ha, htt! Alle Datnek stmkke onvt otn
hende — svr Resten locnmer det jo ingen ved, ont Deres Op
leeserinde hat- et godt Rygte eller ej, httn et- io ikke anfat i en
Plgeskvle.«
«.Dvetn slger, at httn hat- et daaeligt :)tt)gte·t’« dtsv den
gamle les.
«Enhver Dame i Nabvlaget —- for Ekvetnpel ogsaaFte
ken Conan
»Jeg vilde til enhvek Tid give langt tnete for Freien
IMays Rygte ettd svk Festen Cottottg. Miit Knsine, Laty
Cultvtt indestaar for hendes Agtvcetdighed. Detsotn de nnge
Deiner iGrevikabet vilde vpsste sig halvt satt godt sont Frit
ken May, knttde tnan have Attledning til ttt pnsle vetntillylle
— sandelig!«
«Sttttdsynligvig tnette Datnertte: ingen Vidnesbytd,«
sagte Ok. Doredhxzat ttndsknldr.
«Maaske. Das hat« tidligete kttn hast en cneste PlodeL
Festen May et en sod, rvlig, klvg Pige, vel vtetd ett ant
gaas de bedfte i Landet, og hvent der har negct at sige tma
hende, hatt — hatt snar tncd ntig at bestille ! « Og den gttntle
Heere dankt-de ntcd Stokken i Gulvet paa en tneget ktigersk
Maade.
»An, tttmk Lady Catlton gaar i Botgen for hende, satt
er der silkett intet i Veiett,« sagde He. Dei-ed og ital Piben
ind. KIND hat« hun straks ewbret ved det fvtste Blic. Ett
Ieiset stnttk, nskyldig ttdfeettde Pige, der ttabenbittt tnttct hatte
det dedste Blod i Atti-ene! Satt dennc overvrdetttiige Lighed
med. —«
»Nun? Med ltvetn?«
»Det knn iegikke sigeDetn,« lvdEtmtet ien naslen barst
Tone. »Mit Agt paa, at Alfred ilkcsorledet hettdetilTaar
sicherl«
»Der et- tnerc Sandsynlighed sor, at det blivet hant, der
begaar Daarsiabett,« tncnte Halt-op.
»Nei, det et- tttnnligt; Alsred er altsok ntegct en Skntl
til, at han kan blive en Danke, He. Holtsop·«
,,De hat« ttldkig syntes ont hatn,« bntnttnede Sie Hol
kop.
»Aldkig. Mitt Dotter giftede sig nted hatn itnod tnin l
Bilje. Elisttbet var egensindig sont alle Kvinder, tnen hnn
ntaatte bebt tnngt derive-. Hendes LEgteskab var nteget Myl
keligt vg Alfred en daorlig Ægtemattd.«
»Hm har dog vel ikke ntishandlet hende, og det er vis
selig ikke behageligt at sltede sig Livet igjennem nted en halv
sittdssvag, mettekjter Kom, sont hnn jv dog var til sidst. Hat
hun ikke haft det gvdt med hattt, satt hat han heller ikke haft
det godt tned hende. Det kan viere haardt nvk for en Fadet
at here, nten Sandhed et det.'«
»Lad as ikke kjcevles vtn den dede,« sagde He. Dvred,
Qenhver af os beholder ja alligevel sitt egen Metting. Selt
jsm jeg ikke kan lide Alfeed, stia hat tnin Kette dog sattetFors
kjckklighed svr hatn, og httn hat indbndt ham vg Faderen til
en lille Fest, svtn vi give nceste Tvksdag. Der stal baade viere
Juletrtk vg levende Billeder. Og nu, da jeg ved, at quy
Cgkltvn indestaar for Festen May, indbydek jeg vaa egen
Hund den uan Dante til Festen; hmt hat vel kutt liden Ad
kptedelse vg Mveskttlt her i anet.«
F 1
»Ni- snndctig, drt ljnr linn stie, og hnn slal ogsaa san
Wo trt ist um«- ng en ins-ig, des-g man lnm have sit Jndbry
kstlseeisrtt i regelt-et Inmi, sont enlsver anden Tarni-. Tit er
Vetiitgrlsrsi.«
».5 it it.;; scq not singe for. Og nn Farnklk Ieg sknl
te lud til Tun u: andm Tag, sor at paasiare om ganile Ti
du . «
Ot. Tand tiunede sig.
.)·N1st-;--c-«si li in l) n lsninct tin ad nnd nt i.1n et Jndbndelc
see-statt til .-.x -—s All-in us ttontnt lj tr innnnltiigertniet,tntn
Jiuikct l .- «. » i «,Itz;t!iii List-n «.
: «c zu Ihr-tun nun sit Zunitntse ti! at tung in.od sind
d« -t i-» ssm -.t- List-n tin ned ttl Binn, ior or randsore sig
in-«.- tirt t- W sit-im tun Loilettrt og sparge denkst-, om hnn
tntcc Iiuttr ng til her-de ned Festen·
.Il-s«n Nnipnrd eiklterede venlig, at det vilde viere hende
en Äornnselse at lage Lindn nnder sine Vinger, og anbesalede
limiter en rncltg Zur-tin
Ton nngc Pige oalgte fort Tyl til en Kjole ok: lod den
sti, san den innrer-e til hendeg bcskcdnc Stilling
Tit var sinnt- Nnng i hendea l'iv, at hnn var kladt i
Zelplnlmtoilettc, da hnn kltkdte sig paa ont Torsdagcn. Hirn
var lidt hemmt, og hnn mente, at hnn vel vilde komme til
at sptllc rllstcpots dliolle i det sing Selskab. Lwillen Ret havde
visan l,-nn, den toiældrelasc uden Raum til at blande sig i
Dei dcdnr Zetsknli i tslrcvskabet zieme Og paa den anden
Hm- usit nun oinsrbeuist ons, at hendea Her-kamst ikke stodtil
tunc tin rinnt-n som lJrlIt i Äsorsnmlingeik Men var det ikke
innlnsltgt nt tasnkc sig, at linn slnlde viere Arabella Holrops
Inmi, da ltnn 10 intct nndet Versia hin-de end sinLighed med
l)ende.
site its-en Eiliredcihed knstede Lindn et Blik i Spcjlet.
»Ihr-or simpet til-sich ttjolc end var, mir det et yndigt Billede,
der tiltcde srein as dette Spejl For nt bringe litharoeind
i tin ellerg nlt sor marke Dragt havdc hnn sorskasset sig et
Par radr Kann-lieh som hun anbragte paa Kjolem derpan
sinngem- lsnn en gammeldags Koralsnor oIn Halse-n. Hun
havdr snndet det gamle Koralsmykke — en Ratte Koraller
med et stort Koralhjærte sont Medallion — i Freken Myrs
Arbeitsastrm og den Gang anset det sor alt sar vardilast til
at sirtte det i Pant. Og nu kladte dctte Smykke hende saa
godt, irsct tust sremhaeoede Halsens Hoidhed, og hnn maatte
tilstaa sor sig selo, at hun ikke san ilde nd. For Nesten gik
hnn so til denne Fest sor at se, ikke for at blive set.
Lindn isarte sig sitt nye Kaabe og lab hurtig gjennem
Stotteta mnnge Gange, da Vognen, som siulde bringe hende
til Fristen Gar-pud, ventede. Da hnn basede omkring et
skarpt Hisrne, sprang en slor sort Kat — hende sorekom den
at viere et stort Uhyre — sorbi hende, og i neeste Øjeblik saa
hun en mark iormunnnet Skikkelse soran sig, Hirn saa ikke
merc end Skikkelsens merke Omrids, thi i samme Ojeblik
slntkedca hendea Lysz paa en usorklarlig Mande.
Ude ai sig selv as Skmk leb Linda sorbi den hemmelig
hedgsulde Llndenbaring og ned ad Gangen, som gjaldt del
hendeg Lin. Det lsiircg hende sor, soin om en Stern-ne raubte
ester heran-: »Aral)clln! Arabella l« men dette var vel kun
Jnddildning, ihr Lyden nf hendes hurtige Skridt og hendes
eget Hitrrtea oaldsomme Bauten sorenede sig til cnbedøoende
Lnrm i her-der- Orm.
Hom- det lettcde, da hnn nnnede ned i den nye Stets
bygningel oplyste Gange-. Hirn trat Vejret dybt og skyndte
sig ind i den stoke Hat, hear Jsaak Hotrop og Sen i Sel
skadddragt ligeledes oentede paa deres Bogn.
»Hm-d er der hiendct Deur,iFrakeiiMay2« raabteAlsrcd
Holrop og tog Cigaretten nd as Munden. »Herr der været en
gal Hund ester Dem, eller hat De set en Aand?«
»Jeg saa ——· saa nein-, sont — slnkkede mit Lys ud,«
stammede hun, og var næppe i Stand til at saa Ordene stern
sagte.
»Ei: Trakvind,« mente Jsaak ringeagtende. J SM
tets Gange blaser der en Bind, der nok kunde drive Bind
inollerx «
»Ja irren —- ieg san virkelig noget,« sonrede Linda bleg
og skjælvende.
»Hoad?«
,,En ntydelig, mark Skikkelse, sotn var mig ganske mer-,
sksant jeg ingen Vermag salte.«
»Es, Fraken Maa, en merk. utydelig Skilkelse, hvis
Ver-eilig man icke seler — hvad det er vide vi alle! De er
natnrligvis rendt som gal sor Deres egen Skygge!«
· Linda maatte tilkiaa for sig selv, at dette var ninligt,
rncn Kutten havde ingen Skygge vertret, vg hnn vidste grant,
at der mir et stigt Dyr i Statut« Heller ikke havde det ons
ret en Skygge, soin snd oed Fodenden as hendes Selig, som
med Magt yaode trnkket Dyncn bort fra herrdes Ansigt
og som havdc udtnlt Advarslerne mod Jsaat og Alsred Hol
rop.
Men der var ikke Tid til at disptttere, thi Linda havde
allerede sorsinket sig noget. Et Ojeblik tantte hnn paa at
blive hierinne, tnen Holrop havde givet hende Afsted sor hele
Astenen, og Forestillingen am, at hnn stulde sidde alene en
hel Asten ester dcnne Skræk, hnn havde sankt, indgjad hende
. en sand Radsei. Nei, da var det bedre at spgc Adspredelse
l paa Festen og i en Pagsiar med Amy Garpard.
Dored Court glimrede i et blandende Lyssljar, da Dok
tor Garpards Vogn kjarte gjennem den med Falter oplyste
Alle.
Det lille Selskab gis pp ad Trappen, der var beklcedt
med rede Tæpper, mellem pragtsuldt klcedteTamer medDia
manter i Haaren og Herrn-, hvis sarncmme Titel snmmede
ont Orene paa de indtmdende.
J Garderobevckrelset medte den sprste Ydmygelsc den
stakkels Linda. En gaminel Dame, der var glimrende klcedt,
antog hende for en Kammerpige ög ralte hende sin Knabe,
og da hun dlev opmarksoni paa Vildsarelsen, klang hendes
Undstyldning nappe mindre saarende end den betlagelige
Miasnrslaaelse. J Modtagelsessnlen, hvor det sinnst pynte
de Juletrce prangede, stod Fru Dorcd, sor at hilsc paa sine
Gjtestetx
Den gamle Dante rystede Freien Garpards Haand og
talte et Par senlige Osd med heade, medeng hun tun bete-ak
te Lladck med et Blit, som fremkaldte det Ønste has den unge
YT
l- -’—,
.- - - . » '
« Bitte, at hnn itte var tomtnen men tad hlennne paa tin en
somme Ente i Catrigbtooke.
Hun salte en mcs Leut-lie, da hnn talne tig i Mtettgden
I .
s inde i Eule-t. Amy Narpatd var blkven ovholdt as en eller
l
i
anden, vg Linda, sont ingen ksendte asde tilstedeoærende, trat
sizt ttlbnge til en Pladg under Bittens-trie, hvotsta lmn tagt
tog det btogeve Billede, sont Salen stembod.
Ter tmadte Hin Tot-ed ind as Toten, nted Oernnnnden
as Minsta, en trivelig gastt«ttel Tame med et mnntett Udi
ende. Ott« sind Statt-i Halt-Jn, i en ttsole as gnlt «)ltlask og
Zul, tsksnttt unt-T- hon-stet, og mco et sttntlende Luthwnnnd
ut Viillasnec oxn Hatten. thun tttltc og lo hast meo et halot
Tnnn Vettttotete, det· mengte sig samtnen am heut-e, blandt
l icsse brsandt oglna Ulsted Polwp sig. Ort-l lOV M M Vckkc
; nstedvantig optomt og ststenlede Damens Spog et lioligt Bi
sald. Ten ndensorstaaende ser sont oftest met-e as, hvad der
i sotegaar, end de, der tage Tel deri, og Linda lagde Meerle
s til, at stinken Cotton ovede sit Vid til Aste sor Rnpcrt Do
! red, der stod ligegyldig ved Siden as Jnlettasct med ett
F Hals i lHaanden, og vat« rede til at ragte sitttaldpaa et givet
, Vinc.
! Ta Selslabet var komntet til Siede, bcghndte Uddelitu
I gen as Gaverne, tit)deligc, vcerdisnlde Smaating, der tnaatte
have slndt ett betydeliz Breche i He. Dort-do Pnng.
Linda saa til, huorlech Cigat«etttier, Solv-Flakoner,
Ridepiske med elegante Ost-eb, smnlt udsthrede Arbejdslnrve,
Brot-her og Artttbaand blev drlte nd rnndt onttring hende og
blev modtagne med lhdelig ttdtalt Fornoselse. Hirn alene
s satblevtotnhcendetz men hun havde heller intet ventet sig,
I derimod glædcde det hende oprigtig, at Amh Garpard havde
s saaet en smnt Fortering.
l Til Lindag Qverrastelse tont Or. Tote-d hen til hende og
! satte sig ved hendcs Side.
i Hatt sagde venlig:
! »Naa, Ersten May, hvotdan gaat det Dem, og hvad
hat Jnlenissen btagt Dem? — Men du milde Gad, hvad er
det, De hat« der?« asbtad han sig selo og pegede paa Koral
snoeen otn hettdes Hals. »Hu t:)r.Holrop givet Dem dette
s )alsbaand't«
l
l
l
l
l
»Nei, hvoksor sporger De?«
,,Fordi det har tilhvrt hans asdode Hatten Det har
; varet Arabellas Halsbaand·«
; »Hvorledes tan De vide den-« spttrgte Linda i aandeløs
: Speending.
»Du tan jeg let vide. Min svrste Huftrn, sont holdt
Barnet over Dauben, gav hende det, da Arabella ettdnu var
I en lille Pige.«
Linda soatede intet, men hendes Hscerte bankede heftigt.
Saa var altsaa denne Koralsnor et vigtigt Led mere i hendes
Beviskjckder.
He. Dvred spnrgte nted slet skiult Mistw:
»Tu« seg spvrge, hvorledes De er kommen i Besiddelse
as dette lille Snthkle ?«
»Du vil jeg gitttne sige Dem,« soarede Linda tned ly
sende Ojnr. »Jeg ved itte, hvem mine Fotældre var; seg
voksede op pas Landet hoå en gantmel Frøken Myr, sotn oste
sagde til tttig at der ikke var nvgetSlægtskad mellemos. Hatt
lovede at meddele mig noget om min Herkotnst, men hun dode
pludselig.«
»Og saa?'«
»Saa tom heades Brodet sra Liverpool og gjorde For
dring paa al hendes Esettdom, tned Undtagelse af Klakderne,
ttogle Boger og adslillige vqkdilose antile Gjenstande. Blandt
de sidste sandtes vgsaa et gammelt Systtityi hvilket jegsandt
dette Halsbaand og en Haarring.«
»Vil De vise tnig denne Ning?« spurgte Herr-man
den«
»Der et den,« sagde Linde-, sont strag Ringen as Finge
een og kalte ham den
,,Ogsaa denne Ring tilhsrte Arabella!« taabte He.Do
red ydetligere sorbauset. »Kat! De se her paa Guldfladen er
: iadgtaveeet Holköpernes Vaaben, en Lilie. For over tyve
« Aar siden stod vi i intint Forbindelse nted Familjett. He.
Holtop og min sorste Husttn havde oceret Legekammerater i
Barneaarene, nten senere indtraadte der et Brnd imellent os.
Miit Dotter blev gist med Alsred Holrop og levede tneget
ulyktelig samtnen med hanc. Nu er hnn imidlettid dod, hour
sot« saa sortseettezjettdskabet2 Jeg hat« altid holdt asdett gam
le Holrop, derimod har seg aldrig kurntet lide Jsaak. Jeg
hat« ogsaa altid troet, at han spillede salsk Spil i Hettseende
til At«abella. Ved Tie, at Te ligner hendeovetordentlig me
get?'«
Lindas Blik hang ved Oh Tote-da Lieb-er. Tag inden
hnn knnde sont-r, reiste han sig med de Oto:
»Na matt seg gan. Miit Hufttn qav mig et Vink, nten
; jeg vil sende Tom en i mit Sied.«
« Med disse Ord stondte han sig bort, men i Forbigaaem
F de betet-te han Sonnen-J Arm og hvistede til hant:
l Illnpett jeg hat en lille Protege her, tag dig as hende.
Vier oenlig imod Frolen May, He. Holrops Oplatsetinde;
hnn er see-tuned her og lsender ingen.«
Faa Mittuter ester indtog Kaptejnen Pladsen, sont Fa
derett havde sorladt. Hatt betragtede den nnge Pige, somhun
sad det· foean ham med let seembojet Ovetkrop. De sine
Trak vat- en klassisk Regelntæssighed, og sntnllc var disse
Lilie, hvis Vlik halvt aandsseaveetende hvilede paa den lille
Scenes Fortteppe, hvor de levende Billeder slulde opsøres.
Rttpett Dvrkd vat« nvattt med, ikke at blive lagt Meerke til,
og da hatt paa en Bennerlning ont Heden i Salen knn mod
tog et hoslig kort Sons, blev han overrastet· Hatt tcenkte:
Tn vil nok itke tate, men jeg skal ttok saa dig til det. Hast
bcmtrrkcde han, siterende et Ot"dsprog:
»En Pennh sor Teres Tanker, Festen May ! «
»Dein holder jeg alt for tncget paa, til at jeg slnlde stel
ge dcnt,« svarede Anda, sont var satet lct samtnen ved hans
Tiltalc. Detco Inder sagdc ntig noget, sont har valt salsottu
me Forestillinget til Live hos ntig.«
»Ur jeg spat-ge, hoad min Fader taltc ont!«
»Hm denne her,« sparechinda, idet httn pegedepaaKo
ralsnoeen.
Rupertsaasorundeetpaa heade. Linda vedblev hur
tig.
s en vorm Llabcnhjirrtcthed, sont hun cndnu aldrig hqu
»Mimstt vilT e en Tag lwre merk detom Leg
mixx ind, at Bette Halglmand vil lominc til n: fp;;; «
iuui Lus.
Rorttisxxsiet ihm den lillc Sie-ne gik op idetteL Mk
du inmittan en nlniindclig Tau-IND. Tut fskskeazk,
ttsllltn Vil usw 1mi,,:llciniu Ettmrt oghmdkg Ho» «
des JGthiidss Vom i Teilst-i « «
n itte cqu
H—c0boe: M
L q dcttc mir tsiikisliq ogfmi Tiliaslbct, U» sp»
»:l’-cindei Aucnioivakeicnsj Anngt Te
ssmt Hohin hisiskcdi Kinn-it « oted til sii
iodlich Ltidu vni du« i lmnv Jlnsigt pmgct ui Md
l;i-d.
» OIIZ
J Pousmie instit-m Lpfisrclsrmc undlequ M»
iig liislig nieb Linch set var sitt-weitt, at hat »F
Unmgc for at own- en god Erlsiabgmmid, men nam M
di-, faa Bunde hatt pngsiarc saa indtagende fom upng
nii var dct hain out at gjore at unverholdc denne W
snniktr, overfcte og dog san usckdvanlige Pigc, den-l
niaattc solt sig nie-get enc- blandt alle didse Nunmehr-M
stri
l
Jndtaget as haan aulme Verfen, talte Linda tillmz
med nogen. Hirn fortalte han pna hanc- Spekgsmmä
siii Varndom, om sin haarde Nod og Trwngfel i Londo
otn den store Volke-, sotn hun havde haft ved at faa Platz
Cari«i5bi«ont’c.
Tu Ttrppct fnldt for dct fidste Billcde ogE-i-lskabkk«
sig, blisv slliipsxik Tot-ed siddisnde ved kaen Mays Sm»v
hun imtc lnsndc cndngimi til Vords til ikke ringt Form
for Vtmutsottmk der iagttog hatn fra et andet Bind. .
Lg da Widu brin Us— nicd Ga1«pardg, unt disk cum
pert Tonsd, der liikiigtc Knabe-n oni hendc og til Konrad
for De to Holroper lijiiirs hisndc op i Vognen med enIkks
sont hnvde dct intiet scluc Hertugindcn of Miiistn.
XVI.
Tagen ester Festen fik Or. Holrop et Tilbagefaldts
Fottjolelse, sont stettgslede ham til Sygeværelsst og ftk
drede hans Slasgtninge fta at saa den Satntale, sont de
lasngselssnldt ansiede. Ten sage vilde ikke se andre otn
sig ettd Froken May on den gatnle Leed. Linda var«
uttndtnrrlige sattt Plejet«ske, og han viste alle InnneTi
sra Vroderen ont at pleje hant tilbage nted Vkede agHi
heb.
Jsaak og Alsred Holrop vcntede ttted en lltaalmodi
der var fuld as Fortvivlelse paa ett Lejlighed til at tale
dett blinde, thi deres Pengenad bleo Dag for Dag fatlt
«Enl)ner Post bragte Bankiekett daarlige Estertetnittga,
han beslttttede stg til at rejse til London, sor at skydelllt
nd en otte Tages Tib.
s Otte Dage — hoad tttnde der itte altsatntnen slei
l Fk kistk Hans dyrebare celdte Bruder var alvorlig syg n
F dett Ugen var ottttne, knnde han, Jsaak, selv viere Hem
i
)
z
Carrisbtsooke
Hatt besandt sig Aftenen set Afrejsen t Bagvatelsa
s Alsred kont hjetn fra Jagten —- paa Rceve og Freien C
’ —- og kastede sig t ett Leenestol fotan Katttinildett.
Satt-en stralte Benene sra fig, for attørre smestn
Støvler ved Katttinilden, og Fadeten sad tilbagelcknett
len og grnblede.
Der brattdte ikke Lys i Vcerelset, sont kttn var ovlv
det rede Stjaer fra Kantitten.
Saaledeg kotn det, at Herrerne troede sig alene, m
Linda besandt stg bag ved et start japanesisk Skjærmb
hoor httn sagte ontkring i Mprket ester ett Bog. Hatt i
paa ingen Maade at stjule sig og Inente ogsaa, at He
ntaatte viere vidende ont hendes Nærværelse, da httnheklt
sred sige:
,,Min forhenvcerendeSvigerfadcr talte i Dag lejligb
vis ttIed tnig ont Froten May. Han hat sat sig iHo
at Pigcbarnet et- Arabella Holrops Dritten Hatt sagt-.
hendes Skikkelse, hendes Væsen og selv hettdesz ZW«
Klang tttittdede nøjagtig ottt Arabella. Tegttden oarb
Besiddelse as Satt)kter, sont en Gang hat-de tilhsttllral
ligesotn hendes Alder stetnte sttldstcettdig overens nich
punktet, da ArabellaSLDatter fodtes. Kott ag godt
; agter at tneddele hendev Bedstesader hele »cheltgltsk—
sotn han ttdtrybte stg, ag lade Sagen oplttse ved Histka
Pat· dygtige Opdagclsesbetjettte.
,,.Httad rager Sagen hatn«.-« f«or Jsaak rasende »
»Jkl·e i ntindste Mande, tnen han holder tnegct nEiIIfl
sitt Næse i andre Foltg Asstet«er, ag han er san links-XI
sont en Baldogge.«
»Mei! hist-i tnaa han ikke blande sth Dnn ntan its
ttteddele din Onkel noget, eller sende Stint-hattet MIN
dagelset, ellers cre vi sot«tabtt. Zorglettt ilte det, Il! Hi
»Trot« du, at vi vitkelig beljatse at stttxztt«1«’k:ii7"ss·
Kant ".««
»Nogct".- Alt! Pigen er virkclig din Ansat« FET
. da ikte selt) den ooerordentlichighedttted Modcttn TM
l Man knnde kalde det Stjckbnens Finger, at Tills J
fort hende ind i dette Hug. Men den gatnle tnnn alkle
fare, hvcnt l)nn er, og hnn ntaa ligc san lidt snn del M
’ Dersottt hnn blev anerkjendt satn Art-ing, sna vat- visit-?
Alsred.« «
»Ist-g et« allctede en Tigger ! « staunt-de dt«.:::-»·. TIT«
den gnntle ikke snart l)itnlet·, saa et jeg sttntt i .I::s.-.-’
-,Lt1·tI(-nlagdet neig, nt hatt-) TillUTfsltn t! II « V: «
kelig,« snatede Fadeten i ettglad t. »Dir-«
denod, og jeg tt«or ikke hatt letter ret lieu-Ja 4«-«-LTT Y«
Vejrliget en dnarlig Jndslsndelse pan l).tn:t.«
»Don tneget cjer hatt ntonstra? « sptlsklks »s«T«-««:" A
»He de sidste alten Aar hat han pnget P " T ’f
stttileskc J ank og gned sit satnoj eti .«..r tdct. . TsT ;
nttdrc min, attt han ikkc haode saaet henimvd tu (
drede tustnde Pnnd habet samtnen. Atene VNPUM
gisterne lobe op til en mutig Stint pan l)alt-ls"«""" «
! sinde Bund. «
l
l
i
l
i
i
)
(Fartsck1«":")
