Nebraska Newspapers

    »m« pW
,
ff
-,, -
——-—-—-————
I
s J e xs ne n. !
E. kaiscooitz Diedafzkör
AltVladst vkdtmnnk ndk Iaasomt Indien
Ima, AdIcoIcIoIIIIIdIsIugII o. I. usw-Mens
.stiemm« Daumen-Im Nebraska.
Penge can IIIIIdkS I ,,..koIII-v k cdets ', L oft
Rote, BaIIt Note euer I NegIsIeIsct Brent.
For Lunge der sendcs ·I life VII-ok- kaII Ub
sivckken Ilke vckke aIIivaklIg.
«s"l’.l lecN UN.·" A(U(:N"l BR.
,,SIjerIIe-I« tun hefttlles hos ksienukvnte
derm, der som vokc Agcntck er denn-umg
detilatmodmge og winkte for Abomteg
mentspengr.
C. H. 6htisteusen, erIIIoIIt, Nebr.
N. Fr. .L8IIIIseII, Uede Rapst Iowa.
Chr. JohnIoII. MIIIdeII, Nein-.
N. Ikthfthkscm Martion Kansas.
H. H. Manchem. Hemmt-IF Nebr.
I. P. Nil-Indien, fort-, Keatney Co» Neb.
O. ts. Rot-by, 'Iccrfield. Tone Go» Wis.
P.Paulivn, UNB. krpoh 6hequme, Wyo.
Crit Kam-fu« Damm Lancafter Go. Neb.
A. L. N. Epaagberg, Room 50, A. T. ä
S. F. Paul-« Todesa, stan·
B. M. Pagen 1007, 27 Aus-. G Butdette
Sc» Onml)a, Nebr.
ijocnumre cllek manglcude Mdkmplarer
saas Ich Weines-te naar OeIIchIdrlie betont
Mr itide.
III-. c. bl. Pater-sen er rojscsndc
Ase-It k0k«81j0nmu" , og sum Ima
ilnu bemytuligot til at mudmge og
Lvittore for AbonmsmoIIISIICIIHZIU
Peter Ichlmsoth Udg.
MIWMM
For at spare oo Uleilighedeu og Be
kosiningen mcd personligt at gjcnfvare
de Breve, fom vi har modmget i Spur
paa vore chninger, og hvori vedkoms
mendc for-langer chftmtd til en given
Tib, stal vi her oplyfe, at enhver afdisse
Bktvskrioeke, fom ikke hpker fm os igien,
san tagt dem som et Tegtr paa vort
Samtykke. Vi stolek Immrligvig paa,
It de, sont gioek Lsfte oIn Betaling til
en bestemt Tib, famvittighebsfuldt vil
opfylde denne Fokpligtelfe naar Tit-en
kommu, da ingen bukde stille Lsfter uden
at vers nogenlunbe sikker paa at kunn
inbfki dem. Det et en Sag as Vigtig
heb for ob, da vi i en vis Grad byggek
Ime thshold pna bisfe Listen
Peter Ebbefou, Abg.
We ,
En notwendig Nefotnt
Man stnlde tw, et neek en Koitgtes
dlioek fordentt og iretteset ef Folket ved
Udltbet ef dens ist-sie Sentling, et den
de vilde vife Angek, Bad og Bedtingum
der dens sidsie Setnling· Men Erfa
tingen viset os, et dette ijceldent et- Til
fteldet, og det ver fendelig lengt fre et
bat-e Tilfctldet ttted den 51de Kunst-es.
Jkke elene nndlod den et rede mindste
Tegn pee Fotbedtingz nten den syntes
endegiea et have set sig i Vonedet et
gjsre sig fee nektig og snteekkakilst fern
mttlig. J hvekt Feld fortsette den sin
Idsle Ikentganggnteede, sont ont intet
see pesferet, og sprgede godt for at ef
tetslede Rassen totn og Heftelsekne i god
Gemeing.
Detehewed fet« Degen legde Opfer
fel levetser et kreitigt Argument tilGnan
for en Fokendting i den besteeende Tin
senes Orden, under heilten hoek Kon
gkes efholder en Setnling eftek detes Ef
tekfslget et- onlgt og efter Valgekne nd
tkykleligt her tilkjendegivet dens Viljt
eg Onsle1·. Den nyvelgte Kongres sem
les jo ikke for tretten Meenedcrefterden
er vnlgt. En Kottgtes, sont feeledes
ftp-Indes og ljaintcs af Falsch sont den
ölde blen, bet« ikke indtsntntes yderligere
tte Meeneder til et fortfiette dens Treds
politik i. En fleeet Kongreg
flulde aldtig bevilgeg en ne
Frist pna Livet.
Man hat- terefleeet, et den i Novem
ber velgte Kengkes siulde peebegynde sit
Arbejde den folgende Meened. Men
Bette er mener tidligt nok. Led es sige
iJemtets Meened; fee dlev der lidt Tid
til Forbekedelser, og nten undgik Nod
vettdigbeden ef at efbkyde Semlingens
sit-sie Meer-ed ved den sædoanlige 10 De
ges Heim-Linie
Der fkal je lidt Tid til for en nyKom
gres et raste sig til Atbejdet. En Spee
Ier fiel leeres, eg det teger heut en Del
Tid et ordne Udvelgene, iscer hvis der et
menge ny Medlemnter, sont Tilsældet er
iidett essde Kengres. Af disse Grunde
vilde det meeste viere bedft et efholde
Velgene i Oktober, Kongressen de et
inmleö omkring A. ellet 10. Jenaer.
Den store Udstilling pae Vei.
Chicego llmld stritten
Chieego er rede til et forkynde fpk
Baden, et JnteenetiönelColuntbie Ex
pesitien et« pee Vei. Grundstykkekne
for pevedbygninqeene er tenfedr. Hka
Iwnderbeidets er- denken-ebnen pg
Arbejdetne et i traol Vukiouthed Ti
rektoreine hat med dereg Takt, iktid og
Tigkreiion oueroundet alle Hindtiuger.
tin fietltg Anledning til Lhkouikning er
den ttjettdggjeming, at det listig-des Be
sttnelsen at ordue titfredei stilleude en
iSati, der i Inere nerfime Hander let kun
de have udartet sig til en pinlig Dunste
lighed, nesnlig: en ttuet Strid nted Ar
bejdetioreningerne. Fagforeningetne over
hele Amerika og Europa vil glade ftg
over at Vestyrelsen forlldstillingen suldt
ud indser den uonrderlige Verdi, sont
Arbejdet reprkesenterer i dette like-une
ineketftge Udflag of Beiden-z Fremskridh
Otte Timek er bestenit saftsat sont en Ar
beidsdag paa alle Udstillingskontrakter,
og ioorigt er enhoer ai Arbesdet stillet
Fordring dienen prompt og oilligt implie
kommen.
As de sra sretncnede Lande indloltne
Bteoe, saaoel officielle som ikke- ossicille,
sremgoar at den omsottende ogjiorartedk
McttiuleyWillen kjolede iszeblitketsandt
nok Europas Jnteresser sor Udstillingen.
Men Kunst og tsieiii er Heusyn, der gjsk
sig gjaldende stetuior Handelsforholkn
Klart indser man, at unnset Told eller
JkkeiTold frentnteg Kulturfolkeneo Vei
staud og zeenigang i tuasgtig Mon ved
saadanne siore internationale Summen
ttillinger as Fremstridtet i Vidensksb og
Jndnstri. Skjont Hattdelgoerdenen ikke
kan andet end bittekt beklage den trnende
Toldpolitik, (iont dog forhaabenlig vil
btioe sittrneti neeste Kongressamling),
ve’d den dog suldt vel, at det sortrinlig
ste Prodnkt sra Veto og Smedje og de
hoieste Standarder as Produktion i en
hoek Jndnstrigten bliveude de kann-alle
rende paa VerdenstnarkedeL Trodst det
Faktutn, at et partisk Flertal i den ame
rikanske Kottgres hat ved dets Sau-vert
hed tilsojet inange Jndustrier tetnpomr
Baade, er det dog tydeligt, at Bei-dens
udstillingens sunde Spore gjor sig gieri
dende has alle peoduserende Folkeserrd
samt at enl ver as dem vil i hpert Fald
ikke-osfieiel: tade sig representere, og de
fiesie as detu ogsaa osficielt, hvoroed det
adleste Foretagende i Nordamerikas stoee
Nepnblik vil saa sit rette Stempel af
Gland.
Unionens Stater fordereder sig ogsaa
til Udstiuingen uden Oeusyn til Politik
eller Lokalitet. thoroel hist og her
den nsdoendige Statte hindres sor en
kort Tid as politisk Krakileti, saa er dog
Folket alle Begne i aktio og skivillig Be
otegelse. Den sterste Uleempe, sotn Be
siyreiseu hat- Grund til at besrygte, vil
blioe at skasse Pladet til alle dem, sont
jnske at udstille. Dersor gjer man klagt
i at indsende Ansogning tidligt.
Columbion Erposition er nn i Frem
kotust, og Chieago indbyder den ganske
Verden til at stille sig i Beredskab til
Jndoielsen as den pragtigste Bygnings
Gruppe, nogensinde viet til Kunsten og
Industrien. De har alt begyndt at have
sig i Jackson Park, og Jndvielsen finder
Sted i Oktober, 1892. Udstillingen
aaltneg i Maj, 1898.
Alaskas Udvikling og Resurser.
Alastas sioratlede Udoikling er mere
egnet til at sorbanse sig over end glcede
sig ped. Det er sokbansende at deune
sjetne Landsdels Nesukser kunde i saa
hsj Grad udvikles under en ugsel, sor
spmt og mangelsnld Landlov, og det et
lidet gladeligt at de lebende Jndnstriek
dkives ved fremmed Akbejdekr. Alaska
vrimler as Kinesere. Canning-Faktori
ekne et sulde as dem. De sindes i Mi
nekue. De er øaetsi blandt Bran
devinssmngletne. Og det et vel over
flsdigt at sorsikre, at diöse Falk intet bi
draget til Landets Fremstribt og Kultur-.
De leve sig gjetne samtnen med de Jud
fpdte,son1besidde mange as Ostetlænc
dingekneg Ejendommeligheder.
Hoalsangsten i Polakhaves asgav i
1890 226,402 Pnnb Fisteben vcekd Hien
netnsnillig 83 Banden :3,980 Ph. El
senben vastd 50 Cts. Paul-eh og 4,567
Tendek Tran vcekd 30E60 Ets. Gallo
nen. Lalis-Nedpalningsetablissementet
i Killisnoo ndsendte sidste Aar 200,000
Kasser Lass. Sildsiskeriet samnte Steds
yderaaligt150,000 Gallonek Olje og
nasten 1,000 Tons stdningsstos.
Digse Tal vil give lidt Forestilling
onn, hvilket Akbejdsselt, det sisrste as
voke Territorier indeholder. Desuagtet
er alt Arbejdet indsskt, Pengene gaar
nd as Landet, og intet Vedeklag beksor
lades tilbage.
Uden Toiol vil delte vedblive at vare
Tilsceldet, saa lcenge sont man ilke til
slynder Setlere at kejse til Alaska ved at
byde dem tent Skjede paa bei-es Land.
Den Maade, hoorpaa Kongkessen har
sokssmt at gjsre Love for dette state og
medisulde Tillcegtil vor Deutung et
ansoaklig for den Fremgangsmaade,
hvokved Alaska nn blottes sot alle na
turlige Verbiet. Det et stammelig kri
minel Spilbr.
tin ftandinavlft AttianfesstlnisstJ
som staunt-te og Medlcnnnct as Ich-;
ited Fauncrallianse ete ni vel vidende om,·
at den Kraft, der hat dannet sammt-;
partic-t, et ndgaaet stasmnnete ielo,lige:i
lom Ideen dertil ist nndsangen ideteg i
egen Hjltrnc og itte dein indgioen as no
gensomlielst ndensotstaacnde. Da de «
Tiistande Inan hat, indcn sot Patiietsk
Gransen snaledes er tilvejebragtc as
klanneine ellet Landatdesdetne selv, et de
Ho, som Folge dekas, denne Tcl as Be
isolkningens tetmcktzsige Esendotn, som
hingen uden dem selo hat Net til at sor
foaltr. Dernied skal oeetesagt, at oi In
Hstet Looe og Nesotmet, men ingen uden
ilat de i Fotoejen eke dtsstede og behand
l lede as Falten Vi valget Nepmsentam
tei« sotdi de stal vatetage Falkets Inte
tegset og rette dem estet de dem niedgim
ne Jnsttutstioner. Men undlade de at
opshlde denne —- vel ille sutidistc, nien
dog moralste Pligt —- sotlange oi dem
oseblitkclig udstodte as Pattiet. Vi vil
stemcne Tygtigheden paa ethoett Punkt, .
nien vi sotlange at den stal nndetkasste sig
Folleoiljen. Vi vil som Folge detas in
genlnnde lade os behetste as ctgsetrige
og havesyge Pattisotete, idet vi væte det
vi et, nemlig, Pattiniasnd og itke Parti
slavet··
Den Stilliag oi hat indtaget og det
Maal oi hat sat os gjot Fotdting paa en
ttastig og omsattende Repræsentationi
Pressenz det et jo gjennem dette Organ
tun og muligt at tolke vote gjensidige
Folelser og sslge Begivenhedetnes Gang
i alt, hvad det hat Jndslydelse pack hele
vot Stilling
Vi hat dtsstet denne saa vigtige Sag
i Nysted Fatmekallianse, det tællet ca.
100 Medlennnet, alle as dansk ellet i
hoett Fald standinavist Optindelse, og
vi hat alle som en indset Nsdvendigheden
af at saa et saadant Organ, som det het
et Tale om tedigetet ivottModetSmaaL
Og vi hat ttoet at det vat vor Pligt at
sotetage de sotnsdne Sktidt sot saa hur
tig som muligt at tealiseke den paatcentte
Plan.
J den Anledning hat vi ndset os en
Nedaktst, der et i Stand til at syldesi
sgitte de Vetingelset vi i saa Henseende
stiller, ogsaa den at han et det amerikan
ste Sptog suldstcendig mægtig samt end
videte at han allerede sot flete Aar til
bage itke alene hat indset at de tvende da
hetstende Pattiet ikke langete vate spl
destgjstende sot Foltet, men endog stil
lede sig i aabendat Opposition til disse.
Det et estek oot Mening as stot Polyd
ning og et talende Bei-is sot, at han oil
viere i Stand til at tone tent Flag.
Denne Mand et »Stjetnen«s Redakt-k,
P. Edbcson; han hat her som ovetalt
tidligete kommen os velvillig i Mode,
og vil nden mindste Betostning sot den
enkelte optette et Farmetallianse-Blad i
Fotbindelse med ,,Stjetnen« sot en A- ;
donnementsptis assLöo aarlig sot deg-!
ge intlusio, oel at nnetke paa Betingelsez
as, at et stotte Antal Ahonnentet kan
opnaas. ·
Vi tvivle aldeles itte om, at der er
Landsmænd not her paa de sotstfellige
Stedet, det hat Bilje, Mast og Vierte
lag til at ftstte denne saa oigtige Sag,
men det tan have sine Vanstelighedet at
opdage deres Adisegsr. Bi ve’d ingen
dedte Vej dettil end at hede »Stjetnen«s»
Vennet om, at give oo de Oplysningey
de i saa Henseende maatte vide, og sende«
dem, enten til »Stjetnen« ellet til Pre-;
sidenten sot Nhsied Fatmetallianse, N. »
Nielsen. Der vil da dlioe dtaget Onl
sotg sot at de tan saa Bladet i Hemde og»
Lejlighed til at ndtale dem. Naat saal
den sowentede Tilslgning et itet vili
vedtommende uopholdelig saaMeddelelse
dekoin samt til hvilken Tid Fotetagendet
vil dlive sat i Vittsomhed.
Jsslge enstemntig Beslutning as og
paa Nysted Fatmetallianses Begne
Nis E. Hatt,
P. J. Petetsen, C. F. W. Kühn,
Udøoende Komike.
Nysted, Redn, 9. Maus, 1891.
I- I
I
Sont »Stjetnen«s Udgivet stal jeg
til ovenstaaende Jnddydelse knytte den
videte sottlarende Oplysning, at det
under Fotudsietning as sotnodenTilslnt
ning et vor Plan at ngte Bladet saa
meget starre sont det ny Ptogtacn mast
te sotdte; med andre Ord: Bladet stal
stemdeles bideholde sit nuoætende Ind
hold, daade hoad Udvalg og Meengde
detmsfer, med T i l lce g af den Læsning,
som Alliansen specielt sotdtet, hoilket vi
tæntet os oil komme til at hesiaar i: en
Asdeling sot gjensidig saglig Diskussion
as foteliggende Spotgsmaal as Interes
se sot Alliansen, politiste, Itonoiniste,
sociale og saglige, Referatet sta Kon
ventionet og Partimoder og sotsvtigt
Estertetninger otn PattietssBeoEgelsek
i det stote hele, samt ledende Attiklet
over de med Alliansedeoagelsen besiegte
de Spotgsmaai. Videte ital oi ikte nd
tale oo oin Bladets destemte Stsktelse,
I
—- AI
for di sank Spur paa denne Henoendelje !
og dcrved blivet i Stand til at gjorc oz «
entilncktnelsesvis Fokeftilling om Til
Ilut ningens Udstmknitez;. Sack hurtigt
dette skek stal vi i beste-site Qrd fee-Mitg
ge de ·«3örpligtelsek, vi i laa Henseende
vil paatage os. Sau meget ek sikkcrt,
at Bladet vil blioe betydelig sinkt-e, og (
fra Abonnentekne sorlanges ikke andet
end BLZO endigt
Peter Ebbesom
i
)
Fm Washington
Demokratetne Rillö es Cele
giælder for de mest sandfynlige Kandidm
ter for Speakek-Pladsen i nieste Kon
gtk9. ·
Anlægcftevet lot Torheiten
ved Gulf of Mexico er nu of det Udvalg,
der hat Sagen i Hatt-id, henlagt til det
sydlige Pas af Mississippifloden ved
Southetn Pacisic-Færgen.
Iifkerivrivlet. Fokleden havde
Blaine en lang Konferense med Sir
Pauncefote i den Hensigt at stille Trist
punkterne i ncevnteSng til en Volk-giftig
konunissions Afgjskelsr. Nogle mener
at Fyrst Bismarck vil blive opfordret til
at magle i Sagen.
ster og Mr. Blaines Sen er afrejst til
Spanien. Deres Mission er, at fass-ge
opkettet en Gjensidighedstraktat, hour
ved Cubas Marked blivcr tilgjængeligt
for Amerikanerne, og er selvfolgelig en
Fortssettelfe af Minister Blaines Reci
procitetspolitik.
Landkommtsfær Greif hak ind
givet sin Afskedganspgning. Som Motiv
anføressvåg Helbied. Hvorvidt der er
nogen Grund i de mod ham fremførte
Bestyldninger oin Entbedsmisligheder er
aldrig opklaret. Groff hat hjemme i
Omaha, Nebr.
Btev fra Lincoln
Kvindens Steinme hysset.
Fokslaget otn at tillade Kviden kom
nntnal Valgtet, der forrige Uge blev
hetirettet i Hufei, bleo forkige Tirsdags
tilfsjet den endelige Skrinlæggelse i Se
natet Ined fslgende Afstemning:
Nej.—Beck, Christofferson, Collins,
Coulter, Dan, Keiper, Mutes-, Moore,
Sanders, Schram, Smith, Switzler,
Thomas, Turnet, Van Hausen-lö.
Ja.—Dyfart, Hill, Horn, Michenet,
Rande-il,Shuinivay,Staebuck,Williams-,
Wachs-A
Kotigresdistrikterne.
Hufets Udvalg hat bestemt Jnddelim
gen af Kongeegdistrikterne soin folget-:
I. Distrikt. Cafs, Otoe, Nemahe,
Nichardfon, Pan-nee, Johnson, Lunens
ter
2. Saka, Donglas, Washington.
s. Butt, Thukston, Dakota, Dikon,
Cnming, Dodge, Colfar, Stanton,
Wayne, Cedak, Knot, Vierte, Platte,
Madifon, Nance,Boone,2lntelope,Mer
rick.
4. Senat-ers Butler, Sewatb,Sas
line, Gage, Jeffeeson, Thayer, York,
Immka Polt, Hamilton, Clay, Ruck
alls.
D. Hall, Adams, Webster, Frank
lin, Kearney, Phelps, Durlach Gas
per, Innres-, Red Willen-, Fromm-,
hitchcock, Hayes, Pettins, Chase, Dun
dy.
Hele Reste-i af Staten indbefattesi
District is.
Dette Fotslag er asiattet af Olsen fra
Sannders Co» og fynes saavidt at til
fredsstille allesKrav, at ingen videreÆn
bring er sandsynlig.
Renteloven.
llnder ,,Legislatnr-Dagbog« for 6te
Mart-J, ,,Stj.« No. 10, meddeltes, at
Senatet hat-de vedtaget Hufets Fotslag
til Rentelov. Dette er itke ganske kor
rekt, det var nemlig Senatets egct For
slag til Rentelov, sont den Dag blev
vedtaget. Der er ikke san lille en For
skjel mellem Senatetg Forslag og Hufets
Forslag. Senatets Forflag bestemnier,
at 10 pCt. stal være den egenlige lovlige
Rente, tnen ligesoni under den nun-tren
de Lov tilladesz der Modtagelfen af12
pCt., dog tned den Resiko at tabe Ren
terne, dersocn Lanntageren anlægger
Sag. Detitnod taber lldlaaneren bäcide
Reuter og Hovedsukn, hvis det i Retten
bevises, at han hartnodtaget ellek sluttet
Kontrakt ocn at Inodtage over 12 pCt.
Hufets Fotflag er merk kadiknlt Her
fastsckttes Topgmnfen absolut til 10 pCt.
Den, der bevisligt tagek mere, eller kit
ber en the billigere end lu pCt. under
paalydende Hovedsum, skal straffeg nied
dee paa 8100 til 81000 og endvidete i
fein Aar derefter viere udsat for Lunte
getens Ssgsniaal for det femdobbelte af
det niodtagnc Rentebelsb fotn Ersten
mag.
Den nuvcerende Situation er i Kart
hed fslgende: Senctetg Fotslag er ped
Al
L
taget i Senatet, nten end-in itte behand
let i Hufetz og Hufets Forilag er anbe-?
falet til Vedtngelse af Hufet felo, inen
endnn itte pitszieret endelig Afftemning.
Sagen er braget san taugt ud, at det er
ganste fikkert, nt iiigeiifoiiil)els: ;lieitteloo.
blioer vedtagen.
LegiøtatnrsDaghog.
Ten LI. Marts.
Hiiset vedtagek ved Ti. Vehandling
Bill-J sosn folget: At Ztclebarn haftb
dende II Mil fra deres eget District-J
Stole tun oed Ooerdragelse as Stutz
undeeftottelfen skekoentere nænneste Sko
le; at en Tredjepatt as Stolekaadeti
starke Byer stal bestaa as Koinder ; at
fritage Husinventar, Vacttøj og Instru
cnenter til 8150 Vækdi for Bestatning;
at ftrasfe Arbejdsgioeke med 8100 Mnlkt
naar de leje Arbejdere paa Betingelfe as
at digse ilte inaa fltttte sig til en Arbei
derforeningz at Sagscnaal paa Noter
ftal bringes i det Connty, hoor linder
ftkiveten bor; oin Forandring i Road
Supervifors Lon. Latleys Bill oin;
Modvirtning as Gritsoinhed niod Dyr
slriitlægges.
Den lu. Mart-L
Senatets Udoalg anbesaler til Bedin
gelse Loven oni Kontrol nted Stock-ands
og Kommission for Salg as Stock. Bed
tointnendelldoalg indftiller til Vedtagelse
Loven oin Kontrol nied Bygge- og Baa
nesoretiinger. Ligeledes anbesales Op
rettelfen as et Larerscininar i North
Platte. Billen oni at ugyldiggjare
Panteobligationer paa Husiiiveiitar,
sont ikke erunderfkreoen as Huftruen, ped
tages.
Hufet vedtager folgende Lovforslag:
oin at tvinge Jernbaner tilat vedligehol
de en Stationsbygning og Sidcspor i en
hoer inkorporeeet By; oin at fordre Un
derskrifter sra et Flertal as Precinctets
Vetlgere paa en Ansogning oin Saloon
Bevilgninger udensor intorporerede
Byer. Spdermans Forflag oin Sam
menkaldelsen as en grundloogivende For
sainling sokkastes ved S. Behandling med
50 St. mod 4l. Schappels Forslag
om at fkatteligne Ejendoin ester vikkelige
Kontantværdi stritilægges.
Den 11. Marts.
Senatets Finansndvalg indsiillekimod
Forflaget om at paabyde Stats- og
CountyiKasfekerne at indscette de offen
lige Penge i Banker. Udvalget unbefa
ler Billen om Oprettelsen as en Reform
stole sor Piger i Milsord. Udoalget
anbesaler Hufets Bill oin Kontrol med
Stock-Yards. Folgende Bill-z vedtages:
om hemmelige Foreningeks Jnkorpora
tion; om at saftsaette Maksimutnsgmm
sen for en Kotpotations Gjteldssorplig
telser til to Ttedjedele as Aktietapitalenz
om at tillade Countier at anvendeOver
findet i Generalsondet til Kij as Stede
torn for trcngende For-new
Hufet vedtagee ved 3. Behandling
Don-es Bill om at indbetale Salve-n
Licenfe til Countyets Stolefond. Schap
pels Bill om at bestatte vildt Land lige
med opdyrket Lond, der faa oste har vie
ret behandlet, striitleegges med 52 St.
mod 38.
Den 12. Mai-ts. »
Nohans Fotflag otn en Bevilgningl
paa 8100,000 til Verdensndstillingen i
Chicqgo 1892 optagerHusets Tid i For
middag. Voorhees vil forkasie. Sterns
dorsf anbesaler Vedtagelse. Oalley ine
ner at en daatlig Hist ilke bor tvinge
Folt sra Vid og Samling. Gale regnet-i
ud at det tun bliver 10 Ets. pr. HovedH
as Statens Besoltning oghvem oil mod-;
satte sig det? Newberry unser Udftillin
gen for en privat Spekulation, hois Ub-;
gistek bør betales af de interesferede
Jndivider. Dobson er stetnt sor en Ud
stilling, men findet denne Bevilgning for
stot. Breen tepreesenterer 10,000 satti
ge Arbejdere, sotn alle er stemte for Be
vilgningen. Storms anbesaler Tilveje
bringelsen as Belebet ved privat Paa
tegning i Stedet for Statsbevilgning,
og hat-der det ukonsekoente i, at Staten
bevilger en starre Sutn til dette Fama
gende samtidig at den sendet en Mand
til Kongressen for at ans-ge om en starre
Bevilgning ttl ttængende Folt i Besten.
Qmsider indstilles Fotflaget til Vedta
gelse med 47 St. ntod Itz.
Følgende Udoalgsbetcentninger frem
lcegges i Senatet: Forslaget ont Opret
telsen af Boyd County sortastes; Forfla
get oni Statstontrol tned Erperskotm
pagnier anbesales; Knnstoandittgs-Bill
en anbefalesz et Forflag oni Dannelsen
as gjensidige CountysForsikringsselftaber
anbesalesz Fotslaget otn Koindens kom
mnnale Valgret sortastes; ligeledes for
kaftes Forflaget ont Oprettelsen as et
Agerdykkningsbureau. Poynter og Beck
gjsr et Fotssg paa at faa Hufets Jeru
banelov til Ifehlikkelig Behandling, tnen
deres Plan kkydfeg as Fokmanden, Ma
jor, fom tastek sin Stemnte med Opposi
tionen, saaledes at Udsaldet staat 16
imod og 15 sor.
N
Den II. Mang«
Senatet holder en kott For-midqu
segsian, ingenzorhandllng ud ovkkModc
tagelsen af folgende Udvalgsbctcknknmj
ger: Billg andefnlet til Vedtagclsez M
Oprettelsen as zarniers gjensidige AS
suranseselskaber; Hasel-Z Bill om TM
nisationen af Band Co.; Neivderrys km
drede Fragtakstlooz otn ny Kukjuz »
Fag for Stolelærerez one Opkkkkkkfw
en State--Agerdyrkningsbeftyrelse bestu
ende af et Medlein fra hvert Seiiatokdj.,
strikt. Bills strinlagt: oni at autorism
Precinth til at stifte Gjæld for itde
Foretagender og Forbcdringer; pm »
flytte Countysæder if. Beslntning qfes
Vælgeeflertalz oin at give KviiideiiAs,
gang til Valg paa PrcesidenhElkkka
Kl. 12.:30 bestiger del eerværdige Seine
et B. G M.-Tog sor at rejse iileenvek
isslge Jndbydelse fra Handelssoreningxs
til at gjceste Coloradoshovedstad i Mor
gen, Sandag og Mandag.
J Helkoniite behandler Hafet Kunst
vandingslooen. Paragrafen om »Kon
trolkesmmissioneM slsjfkåk Billenind
delee Staten i 6 Vanddistrikter, nemligz
1. RepublieansFloden og dens Viel-«
-.-. Loup-Floderne ög deres Bieloe.
Platte-Floderne ovensorLoup. 4. Elt
horn- og Platte-Floderne nedensor Lqu
samt Missouri-Flehen mellem Niobraee
og Platte. 5. While- og Nichtm
zla:-e-.ne. u. Missouri-Moden og dens
Viele-c sonko for Platte. Der besten
meg Llnfckuelsen af en Stats-Jnginiek
med SIJJU aarlig Gage samt enHjælpex
need 8’«.«00 aarlig Gage, der skal holde
almic-.«-elig Ogsigt need Arbejdet. Hu
scts Helloinice indstiller endvidere til
VedtagelseBillen om atdeponereStatH-,
County- og By-Finanser i Baum-, san
vil betale mindst 4 pCt. Rente af samme.
Dernæst tages Udstillingsbevilgningen
under Behandling. Watson vil nedsatte
Summen fes-. 8100,000 til 875,000;
Vorhees foreslaar at stryge 875,000 eg
sætte 850,000, Paa dette Forslag see
langes Navneopraad, og Borhees’ Æni
dring vedtages med 4..3 St. mod 4:3.
Alle Demo-Repnblikanerne undtagni
Fee, Shipley og Gerdes stemme see
875,000, og alle Jndependenterne und
tagen Gale, Jenes, Parker, Ruggleå,
Stewart og Shrader steinener for tät-,
000. Kleeken oplceser en Jnddydelse til
Hufet fra Borgmesteren i Grund Js
land, indbydende samtlige Medlemmer
til at bessge Grund Island iMorgenog
beseSoldaterhjemmetog Suklersabriten
Der blev looet fri Reise og Tæeing.
Sternsdotff foreslaar at modtage Ind
bydelsen, men Ssdeenian vil at den skal
»læggeg paee Boedet«. Sternsdoesi
erækker sit Forslag tilbage, og en Takte
resolution sor Jndbydelsen vedtages mei
den Forstaaelse, at alle de enkelte Med
lennner, sont Inste saa, kan benytie sig
af Jndbydelsen.
Konsteömeends Lon.
Et Blad stkiver, at en Kongresmands
aarlige LIn paa 85,000 medgaar til de
nødoendigsie Udgifter, selo om de et al
dtig faa tarvelige. Mange, maasie de
fleste af dem, brugertneke end det. Pot
to, Selskabelighed, Lsn til Clerk og flet
tilfældige Magister-, sluget en stor TM
hans Lin og for at leve af den,1naahtu
stoppe paa et tarveligt Logihns og Mid«
fække Bekoennneligheder, end han M
hjecnnir. Vi giver ikke voke Kongres
mænd mere end til Mad og cheden Ac
gnmentet imod en Forhøjelfe i LIMW
har altid vieret den, at en Mund ikte et
tvnngen til at gaa til Kongressen, em
han icke pil. Han kan blive hjetnme om
ikke Lpnnen er stor nok. Det er justdtl
sprgelige. Mange af vore bedste Mand
bliver hjetntne. Senator Chafe seligm
rede, fordi han var for fattig til at W
iWafhington«, og san fortsættek Bla
det med at ncevne flete lignende Tilfældc
Hertil soarer Bladet New Erxe
En Kongresmand tilbringer i GIVE
netnsnit ikke mere end det halve of sp
Tid i Washington. Hans Udgifter M
Reisen fretn og tilbage bliver liberaltli77
get for. Kongressens Medleminer sITSer
altid for, at ingen af ekstra Udgifkeki
de hat ved at tjeneFolket, bliver frale
ket deres Lott.
Dersont en Kongregntnnd ikke link kl
ve i Washington i seks Maaneder pas-»
fok sin Stiaing mkdig Mqade for S
000, da er det sandelig bedft, at Wi
manden blivet forandret. Det er Wi
tnaaden, som tiltmnges at fern-wrng
ikke Lønneik Saa lcenge fotn den nett
Masse af Folket matt leve af mindrf W
8500 om Adret (og den gjetmemiUWSH
Jndtcegt for niere end Halt-parten «
Folket er mindre end 8500 om Nach
saalænge faat 85,000 ocere tilstrcrlkeltgi
for en Kongresmand. ,
Dette Litnd bar ikke offentlig MFM
nere den Ide, nt vore offelltlixle PMB
stal leve i Pragt og Herlighed, WVW
Massen lever i Fattigdom. . «
Fsrsi hiælp Massen af Befpnmngssp
til at knnne leve bedie, og da VII W W,
re paatide at tale om, hvotvidt est K«
gresmand bsr have mere end 85,000» «
Aaret i Lon. («Nksp"" )