S tJ e xs ne n .
D. Sbscooitz Redafo
Bltiklhdktvcdkownend.jaasosn1311dsest
IeMt. thcszsnomnduugek o.1. v.adkksjcked
Eilet-mu- Dannevroq, Redrusim
Penge kaufendcst,.«17?oney Order-EIN Post
Rote, Bank Note euer ( Registmt Bewe.
For Junge der jmch usie Bkcvc tun Ub
givmn ikke vcm visit-artig.
s
DOSTMRNKNM A(.UcN’l’lec.
»Am-den« kau besnlles hoc esmmkvme
Heu-eh der som vore Manusk- er hemmtde
se Mut modmgc og Mum for Abt-nac
sentspengr.
C. H. 6hkiftenfem Moment Nebr.
N. Fr. Haufe-h Uedak Rapids, Iowa
Chr. Johaiou, Mindest, Nebr.
R. thiftenfem Narksom Kansas.
O. D. thtuibew Hemmt-m Rede
O. C. Nodby, Den-stritt, Dank 6o., Wis.
P. Paullom U. V. Tkpoh tshmennh Wyo
Ctik Anat-fu« Damm Lancaitck Co. Neb.
I. L. R. Spangberg, Room 50, A. T. G
C. F. Bank-» Iopckm Kan.
B. M. »Jaget-, W07, 27 Ave. G Vatchte
St» quha, Nebr.
Pksvtnumte ellkr manglende Merkur-latet
fass ved Agenterne nam- Henoendelse bekom
fu« inde
llk. c. U. Feder-sen er reisen-Dis
Agent for «stj(-knou", Og sum sma
tlsn bomyndiget til at nnnltagc og
Krittel-es for Abontussncsntspengcs.
Peter Bisher-Dom U(lg.
tsa skandlnavifk AlliansesAvÆ
Soin staune-te og Medchntner af Ny
sied Farsneraltianse ere vi oel vidende ant,
at den Kraft, der hat« dannet Former
pattict, cts ndgaaet ft·t1«’5-at-ittct«e selo,ligc
sont Ideen dertil er nndfangen i dcrca
egen Hjtetsne og ikke dem indgivcn af no
sensamhclst ndenforstnaende. Da de
Ttlstande man har, inden for Particta
Stettin-, iaaledea er tilnrjebragte af
Fartnetne eller Landarbejdcrne ielo, er de
ja, sont Folge detaf, denne Del af Be
folkningens rettnwisige Eiendont, sotn
tagen nden dein felv hat« Ret til at for
palte. Denned stal viere sagt, at vi an
sier Looe og Neide-tier, ntcn ingen nden
at de i Fotoejen ere draftede og behand
cede af Falken Bi vtklger Nepmsentam
tei· fotdi de stal varetage Folketa Inn-J
reafer og rette dein efter de dem tnedgio- z
F ne Jastkntgtionen Men tmdlade de at
i spfylde denne —- vel ikke jncidisle, tnen
T dog niatalske Pligt —- forlange vi dem
L mutet-us apstpdie as Punkt. V- oic
f stemnte Dygtighedcn paa ethvert Punkt,
l Iten vi fortange at den stal nnderkaste sig
Folkeviljetn Bi vil sam Folge deraf in
senlunde lade os behekske af tei·gjertige
as havefyge Partifaterc, idet vi veeke det
; vl er, netnlig, Partinueiw ag ikle Parti
L ilavetU
, Den Stilling oi hat« indtaget og det
Maal vi hat« sat as gjpk Fordring paa en
kraitig og otnfattende Repmientatiani
Predigt; det er ja gjennem dette Organ
tun aa Innligt at tolle vdrajensidige
Ftlelfer og folge Begivenhederneö Gang
i alt, hvad der hat Jndslydclse paa hele
vor Stilllng.
Bi har draftet denne faa oigtige Sag
E lNyfted Fattttei«allianse, der tæller ca
- 100 Medlettntter, alle af danst eller i
hvert Fald standinaoilk Oprindelfe, og
vi hat alle sont en indset Nadvendigheden
as at faa et faadant Organ, sont der het
et Tale oni t-ediget«ct ioortModetssnaaL
Qg vi hat« ttoet at det var vor Pligt at
fvtetage de satnadne Skkidt for saa hur
I tig sont tnnligt atrcalisete den paatasnlte
Plan.
J den Anledning hat« vi ndfct oss en
« Redakt-r, der er i Stand til at findest
stre de Vetingelfcr oi i faa Henfeende
E stiller, ogfaa den at hatt er det amerikan
kY sie Spkog fttldsttendig nnegtig faint end
«« videee at han allerede for flere Aar til
Iase ikke alene hat indset at de tvendeda
hetflende Partiek ikke lctngeke vate spl
’destgio-cende for Falsch men endog stil
lede sig i aabenbar Opposition til disse.
Det et efter vor Mening af stor Baad
aing og et tatende Bcois for, at han vil
verre i Stand til at tone tent Flag.
Den-te Mand er »Stjeknen«s Redaktar,
P. Eddefon; han hat her sont ovetalt
tätigen kommen as velvillig i Mode,
og vil uden sniadste Bekastning for den
ankelte apkette et Farmeralliattse-Blad i
Zokdindelfe med »Stjeknen« for en A
. Isunementapris astöo aarlig for beg
«· se inklnsiv, vel at merke paa Betingelse
af, at et start-e Antal Abonnenter kan
, apum-s.
, M trivke aldeles ikke am, at der er
« - Lands-wand ndk her paa de forstjellige
Siedet-, der hat Vilje, Kraft og Vierte
tytic at«stjtte deane saa vigtige Sag,
rasten det kan have sine Vanstelighedek at
Wage dates Adresse. Vi oe’d ingen
W Bei dettil end at bade StjmtenWi
— am, at give as de Qplysninger,
Hi fis deutet-de maatte aide, og sende
dem, enten til »Stjeknen« ellektll Pice
sidenten sok anted Farmeralliansy N.
Nielsen. Der vil da blive dringet Om
sorg sor at de san sanxbladet i Ocende og
Lejlighed til at ndtale dem. Naar scm
den sorvkntede Tilslutning er sket vil
oedkosntnende uoplmldelig san Meddelelse
deront samt til hmlleu Ctd zoretngendet
vil bltve snt iVirksonIhed.
Jljlge enstemsnig Bestntning as og
pcm Rost-d Farnkerallianses Vegne
Riß E. Hatt,
V. J. Petetsen, C. F. W. Kühn,
Udsoende Komitr.
Rosted, Nebr» 0. Marm, 1891.
O . O
Sotn »Stieknen«s Uogivek skul seg
til ovenslanende Jndbydelse knytte den
videre sorklarende Oplygning, at det
under Forndscrtning as sornsventilslnk
ning er vor Plan at gisre Vtadet saa
ineget siskre som det ny Prograsn meet-I
te sordre; tned andre Ord: Blut-et skul
scetndeles bibeholde slt nur-irrende Ind
hold, baade hvad lldvalg og Mangde
detmsfek, nced T i l lce g as den Læsning,
sotn Alliansen specielt sordrek, hvilket pl
trenker os oit komme til at besttmk i: en
Afdeling sor gjensidig saglig Diskussion
as sokeliggende Spoegstnual as Intens
se sor Alliansen, politiske, stand-niste,
sociale pg soglige, Nesemtek sra Kon
ventionek og Pattimøder og sorsvrigt
Estekretuingek otn Partiets Bcvægelsek
i det store hete, samt ledende Artitlet
over de tned Alliansebevregelsen beslægtr.
de SpsrgstnaaL Vioere skul vi ikke nd
tale os ocn Bladets besteinte Stjrrelse,
ssr vi sank Spur paa denne Henvendelse
og oerved bliver i Stand til at gspke og
en tllncermelsesois Forestllling otn Til
slutningeng Udstkceknlng. Sau hurtigt
sdette ster stal vi i bestemte Ord stetem-g
Ige de Fdrpligtelsek, vi isqa Henseende
«vil paatage os. Sau meget er sikkekt,
lett Bladet vlldlive betydellg stim, og
ska Abonnentekne sorlanges ikke andet
end 81.50 endigt
» PeterEbbeson.
—
the Lapi er paa gamlc Kleides-.
Post-Subsidie-Loven, sont begge Kon
gresfens Katnke vedtog sont Siidstitut
for Loer om Statstilfknd til Skibsfat
ten, niedfarer i Sannnenligning nied
den-te, en for-holdsviö ubetydelig Udgift.
Men derive er Loaen ilke mindre mode
delig i Falter-J Djnr. Den staber alli
gevel el ufortjeni Subsidie, trods det
Faktnin, at det er en frogtelig Skusselie
for de Skidsrhedere, sont havde haabet
at for-ge deres Profit deroed at Regie
ringen destred de ined Dkiften af dens»
Fariojer forbnndne lldgiftek.
Under den vedtagne Lov ital der i etl
Tidsrnm af 10 Aar gjsres etTotaludlasg
paa 81,200,000. Posiministeren au
totifekes til at aiilutte saadanne Kons
traiter nied anierikanste Borgere, sont
oil knnne freinnie og ndvikle PasttkansJ
porten ·inellcin Amerika og lldlandet. De ’
paagjieldende Skibe niaa viere byggede i
de For. Statek ag sprcs af amerikansie
Officerei«, og uiaa viere faaledes konstru- !
erede at de i nnilig paakonnnende Krigs
tilfcelde can omdannes tilKrydserr. Ved
fatfte Ojekast ladet Loven aiibefalelfes
vierdig, men dens Bærdi drages stinkt i
Tviol af de ined Marinen sagkyndige.
Den gjorteBevilgning er paa ingenMaade
tilstmkkelig ftor tili nogcn videreGrad at
optnnntke anierikansk Skidsbygning ellee
skaffe Skibc til Veje for Anvendelse il
Kkigstid. Den byderdlot en vis Ersten
ning til de amerikaner Skibsejet«e, hvis
Farretning hat- lidt Skade ved den for
Iniiidstede Jndfarsel under McKinley Lo
ven. Og det er vel ogsaa dens egenlige
HensigL
Sein llndstyldning for Loven fremd
rek mai-, at den blot tilsigter at yde Be- l
taling for ndført Arbeitne. Derfani dette «
oirkelig var sandt, vilde den foranledige
de Uvgift viere ganike i sin Orden. Men
Regjekingcn stiilde aldkig indgaa soin
Prioatkapitaiens Kotnpagnoik Den
har paa det Oinraade vistnok havt en
dytekjpbt not Eriniing med Juni-a
nerne. i
Forandting i vore Landlovr. !
Den sidste Kangkessamling ljar upda
vet Timber-Claitn-Loven og Pre-emp-;
lieu-Laden. J Henhold hektil bar Land-J
kontoeekne faaet Jnslints til at stoppe al.
Jndstrioning under disfe Love fra 4de
Mai-ts, d. A» at1«egne. Men alle loo
lige Claiins, sont er indskrevne fsr den
Tib, skal fuidt ud lovhjeinles og deswi
tes,og de under sainine vnndne Rettighe
der anekkjeudes for saa vidi fam Landta
geken ellers opfylder Loven. For deres
Vedkommende, fam nu besidder Timben
Claims under den gamce Los, et der sket
den Foraiidting, at den, som hat inde
havt sin Timbekslslaim i sire Aar og ap
syldt Los-eng Krav ialle Henseende og
fam er vikkelig Setlek i den Stat eller
Territorinm, i hoilket Landet ligger, kan
da gjsre proof og erholt-e Negjekingeus
Skisde vcd at bei-le CLLZ pr. Akte for
Landst.
J Lovene om Ortenland er ligeledes
sk» nogle Mut-ringen Som Loven Im
byder, man en Person eller Korporation
for at erbot-we Eiendomsket til Orten
taud itmleocce Kost og Plan over den of
heim besten-te Ovekrislingsmcthode, der
i alle Tilfcklde man verre syldestgjskende
for paagmldende Suec-rings Frugtbaks
gisrelsr. Qg under ingen Omstændig
hed stal nagen erholde Skjjde undtagen
der gjenuecninittig bliocr qnoendt mindst
83 pr. Akte 01 hvekt Aar) paa Landen
Ovekkistiug. J Tilicklde den-se Petiti
gelie ckke opfylbes faldet Landet tilbage
til de For-. Stater med Fortabelse af de
stete Judbetalingek dema.
Omnestead-Loven er foranbket faule
des,at ingen, iom eiek mere end ICOAkkes
Land i Fort-dem kan optage Homcstead.
Og 320 Akkes ek Maksimussnsgmnfeu
for det Arn-L en Mund for Eftertiden
kan optage og holde under For. Staters
Landcmw
I Regjctingsseir i Kanadm
i For-holder det sig san — sont en vir
zlletninq inden den nmerikanske Presse
otl pnastaa —- ot Flertallet af Kanadas
Beiolkning er steknt for Jndlennnelfe
sned de zor. States, jun hat dette Flet
tnl rigtignok stenct fletnt inwd dets Oder
bevigning i Tosgdags ved det ftedsinden
de Patlamentsvnlg i Kanada. Thi det
var udelntkende Spprgnmalet omJnds
lennnelfe eller Jlle-Jndlemmelse, sotn
Balgkampen drejede sig ocn, og Regie
ringgpattiet under PretnimninisterJohn
McDonalds Ledelse, der havde Juc
Jndlennnelfe til Slugord, vandt Seiten
med en ubetydeligt reduseret Majori
tec.
Lidt cedru Opmcerlfomhed skjcenket
denne Sag vil nok hurtigt blotte den
Kjendsgjerning, at den snakaldte Jud
lemmelses-Stes11niiig blandt Kanadierne
Wille er saa voren, som visse amerikansle
-Sangvinikere hat« forestillet slg. Den
Tmegen Prcek hewver blev imidlertid den
Lykkens Tilfældighed, sont gav Sir John
og hans Feeller SeiteniHænde. En
vis kanadiskherte havde nemlig i etBtev
til en vis amerikansk Herre udtalt den
Folntodning, at lldskettelsen af Handels
fasnmenilnming mellem de to Lande ab
solut macme packe Kam-das Langsel ef
ter politist Fotening med de For. Stet
tcr. En vis asnerikanst Kongresmand
var bleven bekjendt med dette Preuss-W
hold, og han lagde ikke Skjul paa sin
Sytnpnthi for Affenderens Australien
Dette gav Sie John og hang Parti
plenty Stof til Valgtaler. J Jalousi
en udtnalede de en faklig international
Sammenfvcekgelfe, der haode til Hensigt
at annelsere Kanada til de For. Statek.
Diöse latterlige Atnmestuehlslorier blev
budt Vcklgetne fra den ene »Stump« ef
ter den enden, og dlsfe troede dem sont
sandt Evangelium.
Ved fsrfte Øjekaft kan Trinken one at
flntte Kanada l sin Faun viere not san
tiltalende for de For. Stank-. Menfor
Øjeblikket hat vi mere Tekritorium pas
Haanden end vi kqn tumle, og Jndlem
melsen af Kanada kan godt Udscetteg til
en Tid naar dens Befolkning selv for
langer det.
Den 51de Kansas
Do Mk. Reed i Onsdags erklarede
det Kammer af Kongressen, over hvilket
han praksiderch for afflnttet, udcolte
hakt sin Forvisning osn Fremtidens gnu-«
stige Dom over det af den ölde KonsengI
udrettede Arbejde. Det vor jo ganste
naturligt at Mr. Reed gjorde det, da
han euere end nogen anden enkelt Mund
hat paatrykket Kongresfens Handlinger
sit personlige ng, og cr felvsplgelig
met-e end nogen nnden a n s v a rl ig
for Hasel-s Lovgivning og specicllc Sar
kjende.
Det skal ingenlunde beftkides, at den
51de Koktgtes hat« ftiftet flere usw-kaste
lige og vikkelig gode Looe. J denne
Klasse vil vi uden Afknapning stille Lo
ven om Erstatning til Folk, sotn hat lidt
Stabe paanenbom ved Judianerndplyns
dringet-ne, Leuen om Oprettelsen af en
fætskilt Domstol for Afgjsrelsen afRetg
fagernngaaendeEjendomsretten til Land,
TitnbersClaiwLovens Ophaoelfe, Lotsen
otn officiel Tilsyn tned levende og stagn
de Dyr for Ekspokt og Fokfendelfe met-i
lem Stamm, og Loven ocn Osnordning
of Kongresdistkikterne i Hatmoni med
Folketasllingen for 1890. Alle diese er
notwendige og fuldt nd tidsfnotende.
Sqa er der andre, som itkc vil fmtjene
Folkels udelte Bifnld.
J den Rubrik staat Tilleegget til Jud-.
oundkingloven. For saa vidt fort den
forbyder Udstudet fraEueopqs Tugthufe,
Sindsfygeqnstalter og Faitiggaaede at
havne ved voee Kyster er den gab ndk.
—
Men den indeholder en stor Vlnnding«3
del af Demngogeri, der ikke knn andet
end bibringe den et niodbydeligt og sinn
tet Udseende En andenkooaf tviolfom
Merit er CopycNightsl«ooeii. For-nein
lig skulde denne Lov sikre liieuere For
fattete zeugten of dereg Arbeitse, -— n
tnegtelig et meget prisvckrdigt For-unal.
Men Loer er faa overklifiret Ined Pros
teltiong:Beste-ncnelser, at det prinfipielle
i hoj Grad for-dunkles kerved -—s oni end
ille snldftændigt forsvindee —, og nmn
et ndsat for, at denne Loo intet bedre
blivet end et Skickrmbmdt for et umne
ligt FoklngssMonopoL Endnu er der
Loven om Bist-nd til For. Stateks Hei
esteket. Blandt Adookatekne er Meinu
gerne neeget delte om Nsdvendigheden as
denne Lon; mange beende, at Hsjesteret
godt kunde klare sig tned dens nnværende
Arbejdssiok, dersotn det vilde opgive den
forceldede Skik at skrive lange og vidtlsf
tige Opinionet. J vote Dage er Na
tionalforfatningensHovedtmksaa almen
bekiendte, at udsprlige Fortolkningek ikke
lcenger behøves.
Dog er det ikke efter disfe upartiske af
fuldslcendig eller delvis nndefalelfesvcers
dig Bestafsenhed vasrende Love at Folket
vil bedsnnne den 51de Kongres. Dets
Plnds i Historien besiemmes deeimod af
dens partiske Lovgioning og dens F o e -
spg pan Lovgivning, sont iForvejen bar
den offenlige Menings Fokdoninielses
stempel.
Blandt F orspge ne paa modbydeiig
Lovgivning staat den faderale Balgan
som No. l. Den hviler nn i sin kolde
Grav, og Forspget paa dens Gjenop
rejsning dlivcr vel aldrig igjen for fuldt
Alvok vooet. Dei nast vigtigste var det
delvis heldige Forspg pna at overspre
Millioner of Dollars fra Skatteyderne
til Kapitalisternes Lämmer i Form af
SkibssSubsidier. Formaalet var gan
lke simpelt at forplnnte McKinleyirzmen
ind paa et Felt, hvor Taldprinsipet: de
faas Bekigelse paa de manges Bekost
ning, ikke knnde slaa til. Prinsipet er
det selv samme, kun erFremgangscnaaden
lidt forlkjellig. Men Fremgangsmaaden
dragee Prinsipet frecn i Dagens klare
Belygning, og det et Grunden til, at
Forstget paa at anvende Methoden knn
tildels lykkedes. Nanr Folket fnak Of
nene op for, at de af det til Negjerin
gend Vedligeholdelfe bidragede Venge
gaak over i Lonunerne pna en beganstiget
Klasse, da vcegrer det sig undertiden ved
at gride Trer paa den mekeidyllilke end
logisse Leeresatning, at dets egen Fordel
deeved iremmes, vg paa denne Maade
tageg de derved ikke faa let ved Nasen, "
sont Tilfældet er naar RegieringensYnd- »
linge tager sin Told i Form af kunstigti
opsseuede Prifer.
De mere oigtige bliindt de p artiske
Love, fom det i ubestaaren Form lykkedes
at vediage, ere: l) Loven om at stieenke
visseStater en friGave paa 815,000,000,
under det falikeForegivende, at det er en
Tilhagebetaling of direkteSkattez L) den
dependont Pensionslov, der aquigt vil
derive Skatkamret 850,000,000 og Tag
ge i Handerne pan Folk, der paa en ellee
enden Maade er dlevne legemlig sockkede
efter de forlod Kriggtjenesten, (selv
radikale kepublikanfke Avifer har for
dsmt dette Ran paa Folkets Midler);
BJMcKinlepBillein hviö specielle For
maal er at overfsre Penge fra Folkets
Locnmer til et begnnstiget Mindretals
Lonnner.
Det er paa og ved disse partiske Hand
linger —- dnade de gjennemfsrte
og de forspgte —fan1tefter visfe
korrupte Forhold, hvis Bestaffenhed end
nn ikke fnldstcendig kiendes, sont Folket
skal dedønnne den dlde Kongreö. At
den vil blive fordotnt fotn en Kongres
Ined »ren Politik« iPartifoeftnnd, og
at den vil bliae fordamt sont den inest
Idsle Kongres i den nineeikanske Histo
ries Anrbsger, kanikke drages iTvivl.
Med mindre det nnterikanske Falk bliver
handlost sindssoagt eller totalt demo
raliseret« vil der forhaabentlig ikke kom
me til nt foreligge Nodvendighed for ati
ndtale en saa haard Fordnnnnels·esdoini
over nagen af Frecntidens Kongressen ’
Fm Washington.
Pension-kurz Judhug i »O
vetsiudet«. Netto-Overstudet i For.
Steuers Skatkammet var mindre end
89,000,000 i Onsdag«6. J Lobet af d
sidste Uger hat Pensions-Udbetalingerne
redttccret det med mere end 830,000,000.
Cum-me Antäus-guten Den
uys afsluucdeKongres hat i denstvende
Samlinger approprieket ialt nat ved
en billiou Dollars . Af Rappor
ten fka Senatets Bevilgningsudvalg
fremgaar, at de regulasre Bevilgningck i
Iste Smnltngandkager ti18361,700,000
og i 2den Samling til 8405,000,000.
De permanente Bevilgninger i Ist-Sam
ling ubgjorde 8101,000,000, og i Ldm
0122,000,000.
—
En Totuludgift paa 89R9,700 000.
Den Il. Kongtes beoilgede ialt 8172,
000,(-00 merk end den foregaaende Kon
gies.
Kommt-is Gliede. Mund-l
phias Kongregmediennnck bleo sjæleglade
fertige Maiidaigs, da Billen om at be
vilge 8:,000,U(I0 til Lpsprklfen af en
For. Staterci MontiBygning i deres
Stab biev vcdtaget· Nu vifer det fig,
at der vrd en Feiltagelse ikke er konsinen
nogen Besiemmclse i Billen om felve
Pengebevilgningen i Ljecuedet, hvorfor
lLinien seit-f eigeng bliver ugyldig.
» Eu fvinvenve Dom-ne. Den
lrot-e Monds Landomraade bliver siedfex
«smalle1e og komm Den af sidste Kon-«
:gres vedtagne Lovgivning til Stadfæstelfs
: af de af sor. Staters Kommissater med
Indianeine indledede Traktater vil have
"til Folge at et Areal paa 8,000,000 Ak
ires Land hidtil indehavt af Jndigncrne
stilles anbent for Setling. Erhveroel
sen af dette Land kostet Regieringen ca.
SCI,000,000. Ca. 5,000,000A.af nckvnte
Otnraade liggek i Oinegnen af Oklaho
ma, og de Ivrigetk,000,000 Akres be
ftaar af Arealcr, hidtil besat of Sisse
ton- og Wahpeton-Jndianerne iDakota,
Conr de Alene i Jdaho, Crow-Jndia
net-ne i Montana og Siour-Jndiancrne
paa Verthold-Reservationen i Dakota.
Hvad Konnt-essen har nistet-i
tet og hvad den tkte hat« udrcts
tei. Politiste Spannnrnd bleo noget
forbanset over Bestaffenheden of Loiiens
oni Kotigrcgdistkikternes Ottiordtiiiig.!
Trods Rygter oni det modsatte, bestenitee
det af Ildvalget isdleverede Forslag gansj
ske fisnpelt en Forogelfe afReprcefentant-«"
antallet fra MS til:5.-'-tj, ndenat forctage
nogen Fokmindskelse i Medlents-Kotitiii
gentet fra nogcn Stat, og uagtet Be
stemnielsen oin at fowge Repmfentatio
nen fra visse StirteeraaskyndteT blev
det opkindelige Forslog til Lov nden no
gensomhelst Ændring.
Landoiesnets fortrykteTilsiand asfodte
en Del Forflagidet Ojemed at skasfe
den haardt tiltrcengte Lindring gjenneni
vagivningen.
Der btev gjort Forspg paa at oprette
Filial-Skatkanire, der skuldc udstede Ne
gjetingsnoter til Farnterne inod Pant
i Kot-mater; Forstaget dode imidlertid i
Udvalget. Stanfords Bill om at nd
lnane Penge til 2 pCt. i Landindstillede
Uboalget intod. Congers Fedt-Lov nage
de ikke fkem til Behandling i Senatet.
Paddocks Forslag ocn at stemple alle rene
og forfalskede Fodemidler og fcelge dem
for hocid de ere, blev heller ikke til no
get.
Vedtagelsen afLoven oinatyde Stutz
tilfkud til For. Staters Postskibe, iocn
er byggede herhjennne og fsres af Ame
rikanete, var Fslgen af et Fotspg paa at
stabe en Lov om Statstilsknd for alle in
denlandske Skibr. En Lov om at ntegte
Afklareringspapirer til Skibe, hvotpaa
Kvæg til Eis port sindes nforsoarligt
sannnenstuvet, var en afde humane Love,
der blev vedtaget.
Fokflaget til en national Bankerotlov,
hoilket er en meget vigtig Sag, blev ped
taget i Hufet, men naaede ikke at komme
til Behandling iSenatet, ungtet det var
indbefattet i Repnblikanernes Doggen
den.
Forslaget am at Regieringen ital ga
kantekeNikaragnasKanalfelstabet Bands
og Ændtingsforslagene til den nationale
Jernbanelov strsndede begge i Senatet
af Mangel paa Tid til deres Behand
ling.
Vigtigere vedtagne Love ere: Oin Ek
ftatning for Ejendoinspdelæggelfe ved
Jndianere; öm Oprettelfe nf en Dom
stol til Afgjørelfe af Privatfolks Land
tviste; oin Træplantningslovens Ophw
velse; mn Syning afKteatnrer ogSvin,
levende og flagtede, sont gaar i Hande
len frn en Stat til en anden og til Ud
landet; om at give Præsidenten 30 Da
ges Bettenkningstid naar det sotn Folge
af Dodsiald kller Aftmdelse paahviler
hant at udnævne en ny Minister samt
Loven oin Anlæg af en Tunnel nndet
New York Bngt.
Blandt de tnere vigtige Lovforslqg,
foin enten blev tiet ihjel eller forkasiet
ved Afstemning, freinhieves: Oni Op
rettelfen af en Domstol til Afgjørelse qf
cippellerede Patentfagerz oni Vederlag
til kvindelige Sygepusseke i Vorgaer
gen ; omTjenestePension tilVeteranerne;
otn en Stats-Skibskanal uden otn Nin
quq-Vandfaldet; oni en Jernbane til
Forbindelse af Nord-W Sydamerika;
om Ovetdmgelfe af Orkenland til de
respektive Stater, hvori sum-ne er be
« liggende; om Bevilgning til og Omsotg
! for Overtisling; oin Fredning afStove;
og Bestyttelse af Græslandz om Opret
telsen af PostaI-Sparcbanter; om de.
subsidicete Splbinsnters Omprcegningz
om Gjennemsptellen af« Otte-Timets-?
Loven paa Stute-is Oniraadez tm Nin-l
proeitet niethinudaz otn et Grundton-s
tille-g used Henfyn tilKvindens Valgtetz
—
A
om Forbud mod at fremmede eh»
siq Landejendomgret ide Fokx St
one thkorpomtion af den internqu
Bank; om Nettionalbonkernes Aij
fclse; oeu Tomlforbud mod Kinderkka
nandringm; one cnsaktet KVUW t:
Ilitti-Lptioiig:;'oisett; om Ppsxkkkgms
om Forbud mod Snlg af Vaqhm MAR;
munition til Jndianeme samt otetHV
rcng Omorgnnifation.
llnder den älde Kongres bleo I4,U;«.z
Billg indbragt iHuset og 5
tcL
Under den 50de K ongtes belagdkPw
Hdent Clevelaud 161 Lovsvkslqg og Re
solutioner med sit·Veto, medms PM
dent Hart-ison i sen 51de Kotigkes »M
dc kun Il.
2,186 Bills blev tilLov i den ngg kit
endebragte Kongresfamling· T« M
262 flete end i fertige Kottgkeg·
Hasel afviste H demokratiske Medium
mer, sont giorde For-bring pas Balg, »F
indsattc i deres Sted de respektive rem
liknnske Modkandidatet. En Nepubxz,
kaner blen afvist og hans demokratiplk
Modkandidat indsat i Skedet.
:3 Senatoeer og 12 Repræsentantkk
dode i Embcdet under den 51deKongkkg«
Dette er i Henseende til Antal den sm
ste Dødelighed i nagen enkelt Zwing
Utkk;
Oflc
JU. Ism
KoitqressDagbog.
Widan Is. Febr. Lea sag
kalrw »T.:-ectTa1-Bill« er endelig sed
tagsxt as Hemmt og sendes Itansioem
ten til Lgnderskrist ester at have oteret un
der LT aandling i saa mange Sessionet
as tei- .at-e«:-sesi og givetAnledning til iqq
nicgisx Diskussion.
Bestennnelserne i den nu vedtagneVill
et: At Finansininisteren skal godslripe
hver Stat og hvert Territorium nieder
Beleb, tilsoarende hvad der maa vace
indkrævet under den direkte Skatteloeqf
1861; og alle Penge, som de For. Sta
ter endnn inaatte have tilgode fra Sta
terne under hin Lon, estergioes. Catil
slkækiclig Snni til at tilbagebetale de
saaledes inddrevne direkte SIatter et be
vilget og skal iidbetales, naar Legislatw
reine sarst har godkjendt Velobene soa
suldt Opgior sor alle Fordringer mai
de For. Stater i denne Anledning·
DetLovsorslag otn Forbttndsdocnsiole,
sont iTag vcdtages ester Koiisereiisrap
port, er det samme, sont ioreslogesaf
Senator anrts og vedtoges as Sena
tet. Det beste-amer, at der i hvert »Ca
cnit« skal udnaevnes ei-. CireuivDomtua
niere, ag opretter i hoet Krebs en Cit
cuitAppeltet bestaaende as tkeDoinmere.
Denne Domstol skal have endelig Juris
diktion i nogle Slags Sager, som n
kan appelleres til de For. Staters Heft
steket. En Session af de sorsljellige
Circuit Appeleetter skal asholdes her
Aar i Voston, New York, Philadelphii,
Richmond, New Orleans, Cincinnati
Chicago, St Louis og San Franciszcö og
saadanne andre Stedee, som Rette
maatte bestemmr.
Den iDag vedtagne »Direct Tat
Vil « bevilger815,227,632.03, somle
tilbagebetaleå de sokskjellige Statermei
folgende Sammet-:
Alabama ............ S- 22,520.24
Arkansas ............ 154,701.18
California .......... 222,955.14
Calorado ........... 22,189.96
Connecticut ......... 261,981.00
Dakota ............. :3,241.IIS
Delaware ........... TUHIITMT
D. C. .............. sit-Akko
Florida ............. 4,766.Li
Georgia ............ 117,9.«2.st
Illinois ............ 974,50,;H.65
Jndiana ............ 769,144.0Tl
Jowa .............. :384,«.’74.d’l
Kansas ............. (i(s,081-83
Kentucky ............ 60(2·,041.08
Louisiana ........... 5385,886.67
Maine .............. -3’-')«7,701·1o
Maryland ........... :3««’l,«—««"s-i-R
Mai-s ............... 700,H«.H-13
Michigan ........... —126,498-33«
Minnesoia ........... 92,«.)l-3.0«l7
Mississippi .......... 11:3,324.65
Si. Carolina ......... :;77,t.)2.til
S. Carolina ......... LLIHZWUJH
Missouri ............ 04i;,9.'-5.23
Nebraska ............ WHAT-W
Nevada ............. :;,ts0-l-77
N. Hampshire ........ Inn-»r- tsylsk
New Jersey .......... JAZHZHET
New Mexico ......... e;2«k"748.00
New Yotk ........... 2,21:-.,:;110.».
Ohio ............... 1,:1:32,02s'--9
Oregon ............ . »Arie«-—
PMfylvania ......... l,6-)i,711
N. Island .......... nn,tlt««"
Tennessee ........... :;I.)-.-,o04.4
Texas .............. Hastli
Vennonts ............ 179,-t«7«s
Virginia ............ «-.«,l!"s"
W. Virginia ......... l«l,7k·s’»·««
Washington ......... .z«;s·«.«.l
Wisconsin ........... 4tii,:)·;5.
MINIS. 2. Marks. Stuf
tilsiemmee med :;7 Sk· mod 33 Hut