Dcn fortc Dame.
IN- lIIIH J
«.I.IE. Es. ) n r U tI II
TH-« Z’t—« «e, ..: Y«I»It·«’itl’-0I!««.
Fldm x1.".: ..II · . .- » ..:I: « « Der denkt-be qukzkuoth
DDJWEUIU III «- -. -: rs ·».;:«- r Hattenanqu Izu-Ins
pttke botteh Un’,II:S.IIII«1.’.·-tmoztthtntmässkkinlrkzall-FU
Tjgi Tink, I"III 1.«: « ’.«t« des-me foll.
Nrttstt .I· ,’"." -::(:I .:»’·.« II «I«It.«, .
Ia .!«".Ic:—; ;: 1’.’«i:,..s.:en 9:..s.«fi-II Itzo kam no th Jus-I
teIed VII-J M sit two The, forttktbedeg lttIII over den unge- LP
Beete-finden likik-Iitnc.
Juden tnm ktmbe Inn sm tIL eIt work-, Innbie Amte-II
May:
»T!L"a:I-.,I «H hIII Ith txt en tutiIkIdthI «)I’ It? Trrfem
jeg Ikke er txt-um »Ja -iIk .II« ..t I icdeI as Zwar fm lnr W
helft Beim at den iortc T m«e.«
»An III-It da ! « ubbred Many.
»I« Handelsg. HmI fad demede veb III-denkest III nun
Sens, og set-; Ha Ins-IN liJe saa tybetig, sont kczx II« set
DenI.«
VII-usw« tun hun ud«.«·
»E» Art danken-He Himme- mdtmllew hksunc h c Haus-d
M Fett, og man satte III-I Ist Var snrte Lqu tettchIs sttut Ihm
sie-«
»Ja, det er l:««.-I«c.-.’« jun-sede- NiIIIII solt-L
«Nuin, Te Ingdc io besit.IIIdIg, at der Ilet ist's giIIIetan
set fltgt her,« udbwd Lindu met-.
»H001fot« skulve sst1 siges III)get,f-IIII kaum- tot Markte T Ism,
smaste vttde Te ntdrizk Inn IqueI at se; men nu, tm du er
stet, san jeg Io godt tIlstIIa det."
»Du-sont keg fu« hethe igjen, bliver bet stkkett IIIiII
Did»
,Vist We IIej, Festen, hatt gjer iIIgeII uoget oIIdI.'· !
«Afoigte Nat trat hIIII Dyaen bokt im mit Ansigt, og
fes tkoede hIIII vicde IItyrde mig. Frygten lammede IIIig I deII
End, at jeg tkke eII Gang kuIIde steige enthielt-. O, chIIIe
Nebst-l sit jeg atdkig kunne glemme.«
»Tnlte hun til Dem?« spnkgte Nany.
»Jet, hun talte til mig.«
.Og tse jeg mere san deittig at spitze, hoad hu i tagt-e
tilDenI?«
«Nej. Nany, jeg Inn Ikke forteelle Dem, thd t.1 vak,
dem fest-«
«Os ttk jeg heller ikke gieette,FI-sken? Noget anganende
pe. Volksp, ieg menek IIan Volk-pp og Sens«
»Nei, NIIIIy, De man Ikke fpskge videre, Inen mk Inig
sti- The. Hem- kan det vere, at De iadsindek Dem Natio
Iis i DISW
,Isedi Ok.Atfeed holrap stal pea sagt, og Sonntags
IWen er temmelig langt fka Carrtsbropkr. Der er tad
QJIIU TIIeIId t Lebet at NatteII. Ve. Ulieed gan pas qut
IWU Jokstanb. Don hat et gebt Øje til Festen Entom
fis esse- er en valdig Jeegetste og ttllige en meget ktg Ak
e ist«
Er hun tkke forldvet nIed Keptein Deut-W
»Hast oilbe vist Inste, hIIn var det,« mente Nnny og flog
spukte pae Rette-I, »men san sandtsotn ieg hebberNanyLeed,
hu Meer aldrtg Fru Rnpeet Deut-. VII- tcn geb oil De
III- Mcule Dem en Kop The. Og Inm- jeg Inn tnge Inig
Isstthed, ice bebee jeg Dem em, ikke It sige noget one,
H De Ist epleset idenne Nat, til ingen foIn hsx Et san
de Ist-e sanfte sikker pes, et det tkke nackter noget onst for
Dem
- Kett diese teestende Orts forlvd Ptgen stynbfocnt Va
Qthe tilbeeedte Theen til Jokasten, sont stnlbe nydee I
seit-thust
Eiter etMeeIltidet, som itke tog lang Tib, par ticEnde
Wie been einige seh Halt-pp den Ilske hen tilViIIduet, for
It se sinnen MIe etc Dest.
Ilfeed tog sig seqet fordelagttg nd i den rede Jngtfrak
se, set fah sotttintig. Pan havde en Violbuket I Inn-hallet
III en Ietdenekles Mund tjendte han Steckt-betend Magt,
wisset giebt et Feiert, og hen Im derive klebt Ined den
Heiße Eies-me fea Jefe ttl Fed. Hans statelige Skikkelfe
us sig godt ad, da han paq den pragtige Futs spkkengte nd i
IL Poeten. «
Do Fadenn vendte sig but frn Vinduet, fque han til l
VIII
, »Da et, iaa vibt Ieg ped, enan for tibtig til ItDekani
He op fee Inin Brot-er, Freien May, og da De vel intet l
, III It feerette t Duset, her De fokmodentlig ikke noget »
, bed, It holde mig libt need Selskab. J Rogeveerelset T
« Miet- dee en munteled, og jeg her steigt nogle illustkekede
tiufkriftek Ined see London, fotn mnaske kunne inteteefere
Linde mobtog Tilbndet med Forusjelfe. De fmnkt nd
«« jseebe Juleblahe kjendte hun fee ttdligere Dage, ogsnakt var
sie-I siehst-et i Genphtc« og Ausstand Newe«.
pIII Mte Zfankholkope Bltk hoile paa sig og enGeIng,
· JTII III III esp, kneus huu sent-te et Blas, blev hun overeefket
w see sm, heomed hsn nieeoendt tagttos heade. Dette
M Ist cusftelis tustqu es fees staune Tib grufomt og
. .- Qesne Liqhed et i Metetisheben oveeoedentlig,« be
W hin undstytdenbe, «De llgnek i en paefelbenbeGenb
—- en steten Smolley ieg her kjendt for fleee Ist stden.
.- k i kge, mit kitere unse Deme, fee hvtlken Del af
us . ge Hammer og om De ikke her Scngtniage afdette
Y«
Ästen Sen ptdt ieg veb her leg overhosebet ilet ingeu
. ,« fmede Linde hurtig.
EHMU Dg Deres Fedesteb f«
; . w W ieg Me. Des lepede ieg its-enge Unr, ieg
» sm- pgste Sande-« I Lastan Minister sche
l— —
J Eins-«- L keimt btev Jiaat Holropsz Aniigt hold lMU .
:-. !...tst Dicki; lznna Elend-er dotede flq dydt ned i llndeklæs »
cu, H Sinn ttnskzere for Unsigtet need en tin-unwier Ztarp
N END-Us- iismq hnns Stein-ne, da han ipmqte:
»Es-»- LWTI kroch-· Te da Ins-« Te Lin dozx nntuxigt
’.-i.u- 1 we »ein- xoin Bank .««
,,.ti-;, tut Heut-de MS en Qrekcn Miss- Tct var ingen «
nisten-ius« snssn Nr isnts en, its-n betittc hende for mit lin
.-1"t-"n«, .«
Ins ..- « Je war T:), Un '.:;n, hoailedrH Gifte-n»l
trittst-«- : s-; Odtspkck sldll sub.
,i««- , . In- txt-H not-: set iznr ciwjziuet Tem Ul
.·Hssk.i «- 2 li-! niie L tin-Z Jndkkhcidsps«
»Ums-( nat-, huein Te ttnnnnek fra, hvem Leise-:- zor
nig-n im
» Lin-sent Ersten Mnr oilde sartalle intg det og overmtke
sing m Pakt-:- Breoe, sont hundtede am min Vers-mit nien
« txt-n tade, iar hnn sit sit zorscet udssrt.«
Jn, hun dar allerede varet dsd i over et Aar.«
»Da Te hat« itke mindste Forestilling am, hvetn De ek,
honten Familie De tilhsker eller haein der har detalt sor
Tun ? '
»Im den ringeste, indtil soc Ioet siden,« saarede Linda
og saa paa hnm nied et kjakt Blik.«
»Volks- dchager, hvad mener De dermed?«
»dek; har i den sidfte Ttd en saag Farestilling ant, hveni
jeg er, hnitten sit-stille jeg tiihsket og hoein der betaltezkskcn
Mist tut at tmtdc Inin Ilion-reife hetnntelig.«
»Hi, hat Te det, niin tjcere unge Dame-« udbred He.
ziemt Hotin ag tytteve mer-nett hen til hende. Og vil De
wadete sing Den-H HeinmelighedP Etssnt jeg tun hat kjendt
Im- i nozkic fsm Inner, tager jeg dog hjiertelig Tel i DereH
thcrbne og pntter intet hellere end at titnne vare Dein til
Gan-L«
»Ic» er meget venlig, virtelig overordentlig venlig, Hr.
Palmen men mine Farestillinger ere endnu saa ndesteinte vg
oattende, at jeg umulig tar ulejlige Dem nted mine Affekt-en
Jeg er ovekbevist ani, at Oe stlde le inig nd.«
»Le Teni ud·t’«
Jor alle Tilsailde Inster seg soreltdig at dehalde min
Hemmeitghev for mig seco. Viser det sig, at jeg tagee sejl,
saa saar ingen naget at vide deram.«
»E» meget priselig Beslutning,« mente He. Jsaak Hol
rop med et let But. «En saa sarudseende Dame er en sjelden
Fugl.«
»Gut Pige i min Stilling inaa viere sarsigtig, da jeg in
gen har, sann kan tage migi Forsoar eller rede mig ud as en
Knide.«
»De vil aldeig komme i Entde, kjtete Festen May, der
til er De attsak sarsigtig og starpsindig. Det gilt mig tun
andt, at De har vist min aenlige ansdekammenhed tildage.
Sinn ersaeen Verdensinand hat jeg vartn Interesse sar unge
energiste Meintest-V og ieg sorsitrek Dein sor, at jeginterett
sekek nqu var Dein-«
» Dei nur jeg gierne,« soatede den nnge Pige ined et
Smit, som den drevne Verdensntand dag ikke eet kunde blive
klag paa. ,,Jeg tatter Dein mange Gange He. haltet-, og
maatte oil jeg en Dag ngre Zeug sorDeeesVenlighed. Men
nn er det paa Tibe, at jeg aabner Pastseetken ag dringet De
ees Bruder de indlsdne Bkeve.«
Linda sorlod Verelset nted en let Daoeddsining.
«Et ganste markvardigt vg djavlebleendt klagt Pige
darn!« matnlede den tildagedcepne, idet han gned sin Hase
og saa ind i Jlden. ,Taler hun i Alt-or elleriSpIg? Hun
er Arabella op ad Dage, tun handler httn ikke sotn denne paa
Jndstydelse neen med For-stand ag Ooewejelse. At hun pud
selig stnlde ducke pp ag tilmed her, medens setz trae hende vel
sarvaret i Cheshire, gist med en ellek anden velstaaende För
pagterl Da den gainle Myr itke har sagt hende naget, kan
han heller intet vide. Jsaak Halt-ap, du definder dig i en
sardetnt vanstelig Stilling, tnen du er pel endnu Mand sar
at kunne hamle pp med en ung Piget Fast og skeinntest maa
jeg saa opsnnset, hvor min Broder har saaet hende sta, ög
dernast niaa jeg se at saa hende stasset as Veien, helt til et
Sted, hvar hun itte kan komme her tildage igsen. Dersatn
hendes Bedstesader anede, hvetn hun ec, ja, hvis han blat
tunde se hendes Ansigt, var mine og Alseeds Paastande ikte
en Dsjt vardt Hun ei- den lavnnessige Aeving —den lovlige
Atoingl Hun maa usortavet dort her sta! Det er en strac
kelig Streg i Regningen svr mig! Da der i Aste-J blev
dkagt Las, ag jeg saa Akadella sidde lyslevende soran mig,
tkaede jeg nasten at stulle saa et Siagtilsceldr. Men nn ek
Svagheden overvunden tillige med Strecken Saa, nn til
ntin Bei-den«
Denne Fortniddag ovettag Jsaak Holwp Pladsen som
Opleeser. Pan laste de antatnne Brette op sor Broderen og
desvarede dem ettek hsis Diktat. Jnd imellem passiarede
han am rarende Minder ska den stelles Baendom og Ung
damsaaeene og alt dette i en blid indsinigrende Tone.
Da han paa denne Maade havde sorberedt Tekreenet,
gik han over til at ndsaa Midtilltdens Sad over »den Festen
May«. »denn pae hun? Hnn cod til at have paar-rende
eller Rennen-, fam havde andesalet heade. Han gjorde paa
» hatn Jndtkyktet as at være en kjeek ung Tes, der sorsnlgte
s saelige Planet. Hoetn ded, am hnn ikte stad i Ledtog med
en Bande aanddeudsnmnd, der havde givet hende dethoerv
at orientere sig i Catrisdrookr. Det var unaturligt, at en
saa ung sinnt Pige stulde hitte paa at da paa et saa assidea
Sted, detsain han itte hapde naget at stjule eller hemmelige
Ferne-at see Die. Uden Tvivl vilde httn let kunde blive an
taget ved et ellet andet Theater. Lady carlton havde »da
get sendet Det var endnu nieset vierte end slet ingen Ande
sallng, thi alBerden vidste, at Lady Carlton samtede sine
Falk dp paa Gaben. Halt-pp maatte tage imad etbraderligt
Raad da scasse den unge Dame hurtig nd as Oasen quk
galt stille viere, kunde han give hende et Fjetdingaard Lan,
see at dltoe heude tyit.«
Denne Samtale trat lange nd. Jsaak gik til Vctka
paa en snn Baade, men til sin Oserratkelse stadte han pa«
Nebst-h Didindtic var hanc Ord ·- hois hatt da ikke fak
tasste senke, dlem adhdte, eg« ntt sandt han," at hast Bra
M
der, nden at sue det mindste em, hvem hanc Qplaferinde var,
vor saa iudtagea i heade, at han intet pilde here imdb heut-eh
Ja meke seht pg indttckagenve qusk kalte, des met-e halsstar
rig lod den blinde til at blivr.
»Og felv om hun var er daatlig Perser-, sum du ttor,«
soarebe den blind-, »sta- vilde jeg dog beholde heade, fordijeg
ikke kan faa en andeu, der er san got-· Hun hat opfsrt sig
godt hididtil, jagen can sige hende noget ondt pas, pgdp-ped
sagen et: hun et altid i godt Humor-, gaar med lette Fjed og
hat en oelllingende Stemme.« .
»Men« —- forsggte Jsaak, der harre ment, at licm blot
behsoedc at tate, for at Linda kunde fast sit Lebepas, at inb
oende.
»Jeg bryder mig aldrig om dine Husholduiugganlig
graues-, Jfaah scer der-for san vealig heller ikke at Iner dig
·ocn mit-« Skjsnt jeg er blind, ek jeg sagend-m ikke san as
læg6, at jeg ikke skulde kunne siyre mit Hus til min egenTil
fredshed.«
Saales-ed havde Jfaak Holrap itke alene ikke opnsaet,
hvad han silbe, men han hat-de endogsaa spildt en meget kost
bar Dag, ihi san lange hans Broder m i denne ophibfede
Stemning, tunde set ikke aytte at tale til hanc om Benge
sagen
XIL l
Hand hat Te glatt, at Jsaak san viere bieven saa ind: l
tagen imod Hern?« spurgtet Sit- Holrop oin As tenen den 1
overraskede Linda i
»Im-It — intet, saa vidt icg ved as,« soarede den unge
Pigr. :
»Der man viere noget,« brnmntede den gainle. »Halt J
oilde have, at leg ufortsvet ssnlde sende Dem nd afHuset, tnen l
jeg gjar det itke. Saalænge De opfsrer Dein godt, skal De
blibe han«
»Jeg tnkker Dem, Or. Holrop!« sagde Linda med sagte l
Stemme. I
Sie Holrop havde fajet et nyt Led til den Kjæde as Be
viset, som Linda havde faaet ihre-ide. Hvorfor var Jsaak i
Holrap bleven saa sorslrakket ved Synet as hende2 Hast-for
havde han giort sig saa megen Untage for at saa Oplysnim
ger om hendes Fortid og Heklonist2 Hvorfar var han Meg
net, da hun hat-de gioet hani risse Oplysninget2 Og. hock
sor haode han ester alt dette, svrsagt paa at skaffe hende ud
as Vaters Horn-soc —- ja hausen-? Fordi han ansaas hende
for at være Arabellas Dattetx
Denne Operbevisning voksede sig star has hende. Det
Bad-n, sont han havde skasset as Besen, var hende selv, og et
vidunderligt Tilscelde, deksoin det ikke var Farsynets Ledelse,
der haode bragt hende under Bedstesaderens Tag. Das dette
var stet, saa vilde hun nu ogsaa hcevde dette Hus som sit
Hieni. Men hvotledes? Hun hat-de ingen sont helft Bei-is
midler, ikke engang et Par gainle Breve at fsre i Masken,
intet andet end sin Fplelse og Ovekbepisning. Hoseledes
kunde hun da tetsardiggjsre sine Krav?«
»Sie Holrap,« sagde hun pludselig, »vi( De vise mig
en Gunst?"
»Hm! Det kam-let an paa, hoad det er. Vil De have
Deres Lan sorhsjet?«
»Nei. Jeg vil intet bede am, som kunde sokaaksaze Dem
Udgiftek.«
»Gebt. Hoad er det altsaa? seein med det!«
»Den-Z Datters Billedr. «
Den blinde sa’r samtnen og lad Stellen, soin han be
standig holdt i Haanden, salde paa Gall-et
Linda vedblea:
,Hun ek ded, og hun hat lidt nieset. Hun bade assist
de ag Nsd her paa Hjecnmets Tat-stel. De eritnidlntid ble
ven sammel, De et saa ene, De hat sittert tilgioet hende for
lange siden.«
»Hoad angaae det Dein?« basede den gamle nd. »Zeg
hat antaget Dem sont Inin Tjenerlnde, Festen May, pg De
blander Dem i mine Familjeanliggenderl Og det tilmed et
Anliggende, sont min egen Bruder ilke en Gang vosek at be
rsre2«
»Jeg bensaldek Dem, Sie Halt-op, blin« ilke pred!«
raabte Linda ratsende hacn Stoffen, idet hnn samtidig gteb
hang Haand. »Jlke for al Verden vilde jeg have, at De
flalde vredes paa mig eller anse mig sok at viere siæl og paa
tmngende.
,,Men De er det —- De er det ! « lsd des lidenskabelige
Spar·
»He-r blot min Ban. Dei-es Datters Billede staat nu
med Ansigtet vendt inod Musen, i en sisvet Krog i Palm
kamret. Min Bin er den, at De igien aptager Billedet i
Dereg Familjegalleri. Dersain De ingen Medlidenhed har,
hvem stulde saa have det?«
Allerede troede Linda, at hendes Appel lad sorgjæves,
saa lange tav den blinde. Men endelig sagde han:
»Hvad kan det nytte2 Jeg kan dag ikke se detmeke. Q,
tunde jeg det ! «
»Du-es haarde Okd gjeke hyppig dekes var-ne Djmte
Uret, He. Heirath thi De hat et vakatt fflende Hjarte ! « nd
bkad Linda, sam ledet as en hemmelig Tilskyndelse.
»De tager sejl — jeg hat slet intet Vierte. Jeg stler
intet, alting er mig ligegyldigt. Jeg Inscer nu at viere alene.
De seh-per me at komme ing i Ast-«
Linda gil.
Jmidlertid sad Jkaak vg Alseed Holkap ög samtalede es
ter Bordet ved en Flaste Vin. Faderen var alvorlig og taus,
medens Sinnen derimod var oprsmt as nieset talende. Han
saktalte:
»Ist-ten Catton var med i Dag, og man maa tilstaa,
hnn er en sit-am Rytterskr. Jeg havde hende ganske for mig
ser alene, thi Dei-ed lod sig slet ikke se. Jeg trat sandellg,
hnn vilde viere i Stand til at tage mig. Ja, deesom jeg blot
knnde lakke et halbvess Lsste nd as hende, saa slap ieg hende
ikke — thi det kan du soelade dig paa! hun saar hundrede
tuslnde Bund udbetalt paa sin Btyllnpsdag— er det ikke sali
dan7 Og ester den samle Cattpns Dsd salder der en Scump l
eadnn spne.«
I
zadeten niktede til haat paa en adspekdk Muk ,
havde han tun hatt balvt Sil.
Alired vedblevJ
,,«Bi red de one Mil hiem ved hinandens Eies i Z »
ringen gjciincin Markt-trie, vg jeg Lan fotfikre dig ist-, a;
itte dar spitdt Taten Jeg hat ledjaget hendk m Tmn
sorget for at Hast en Fndbydelfe til Middag i Morgen
nor, jeg ivr onst-de paa, tet btxocr til noget med es to.
ital tisue ! « Lg Tale-ten tonite et stottGlaH Pottvin Mk«
ten tfotions Belgaaende.
O
»He-ad et Det for Nonsens .«« udbrad Faderm i m ;
txydelig Tonef
,,Nonsengj- Tet er den reitest-main jeg pkkkkerpw
Sonnen fortstnet.
»Im-dann Reinen-II —- Jeg liat gjort en stralhlng
dagelse. Kan du itke giætte, vm hoad det dreier sing
»At Onkel et en gammel Nat ag vil giite sig M
sinulke unge Selskabsdame?« spurgte Alsted tned et M
SmiL
»Warte end sont saal Den »sniirl«ke Selflabsdaiiie«,s
du latdet hende, et Atabellas Tattet, min Bruders Bg
hatt-. Hvad siget du dettil?« Og Jst-at Holkvp lanch
for over, for at se Sannen ind i Ojnene.
,,En daatlig Spsgt Det kan itle viere sandt!«
Alfred, vg flog et Slag i Bot-det, saa det knagede ag G[
sene kliktede.
»Tet er iaa sandt, sont at vi sidde her,« lad det hsjkj
lige Saat
»Lg hoad ital der blive af ös? Saa er det nde ..
os ! «
»t7ndnn itte — kun nan- ved. Det et var Sag at fpk
sor, at det ikke komnier iaa vidt.«
,,Vor Sag? Hand tun jeg gjate dertil?«
»Uhyte nieget. Zu man gifte dig inedPigetH Tet
din Kusine vg en nieget rig Arving. Du er ved lHaanden
vidt vg dredt er der ingen anden Tilbedet i Sigie. En k
mantifk Lejlighed, der et let at ndbytte — det et let at
gribe.«
Sonnen udstadte en langttnllen Flsitem Med en Be
stedenhed, der var uatmindelig has hom, fsjede han til denn
Flajtem
,,Men sitt nu, at hun ille vil have mig?«
»Hnn flal nak ville.«
»Men fast nu alligevel!« paasiod Alsted haatdnaltet.
»Detson1 hun ilte vilde, saa — naa, saa,« fuldendti
Jsaak Hvlrop i en dampet Tone, faa maa vi stasse headeif
Vejen.«
Atfted stittede paa Fadeten.
,,Endnu hat hun ingen Beviset,« vedhlev den gamlei
den at lade sig fvtsintte. »Min Bevder trat, at Bat-net a
dadt, og han nistet ikke Skygge anistanke, men han erbli
ven indtagen iPigen og vil ikke af med heade. Jegharini
gjeeves fotssgt det.«
»Hm-ruf ved du, at hun et hat-g Baknebatn?«« spurgte
Sonnen pludfelig,
»Ved faeste Ojetast vidste jeg, at hun maatte viere An
bellas Dattet. Det oat et ftygteligt Stag. Jeg ttoedefstst
at det vat Atabella selv, der iad fatan mig, og jeg vidste, it
Bat-net ikke var dadr. Jeg havde voergivet det det til mit
Kammettjeners Kam, den gamle Kate, der vae taus fee
Graveu. Han gav det videte til en Beninde paa Landet,
det, fvm him fagde, vitde veete glad ped at faa et Batatt
vpdrage, vg intet vilde have imad at se sine Jndtamstet litt
for-gede. Hun hed Mat, et falsotnt Nava. Miit Sagt-in
udhetalte aatlig fein og tyve Pund til heade, indtil jeg for
nagte Aar siden standfede med disse Betalinget, da jeg nu en
tag at Pigen kunde sstge fat sig selv. Jeg havde ladet Fit
ken Mye vide, at Bat-net vel nedstammede fka god Familie,
nien at det ikke bat noget tetmtessigt Nava, og at hun stutbt
ppdtages fein en simpel Bandepige ag ikke have noget at site
am sin Herkomst.«
»Men denne Petva tet sig saa uafhangig og statt, foa
var hun Gud ved hvem ! «
»Da hvad der et det verste, hun bietet et meget ltogt
Hoved paa sin flanke Hals og ved en hel Del mete end, am
Gange to er site. Hun et paa det tigtige Spur iHenfeende
til at faa udforstet, hvem hun et. Hun hat ganske aabenhjat
tig Mkddklk Mig, st stlen Myt et død udeci at meddele heu
de det alletmindste.
»Hm-riet vi maa give Fralen Myr en ptægtig Sten til
hendes Grav. Men efter alt dette indfer jeg ikke, hvadoi
have at feygte fot?«
«the? Naa, jeg er af en anden Mening. Pigen tilstos
lige faa aabenhjattig, at hun havde begyndt at gjektte sig til,
hpem hun et.
»De fkste UUge Piger gaa vmkting og faærme!«
»Gansle visi, inen en saa klog og kotdblodig SlabUiUS
som din Kusine svætmet ikle hen i Vejtet. Det liggek llart
for os, hvad vi have at gjske. Du man spkst vinde den ung
Piges Tillkd og dtkttckst hendes Kjai·lighed. Saa saate eders
Fotlovetfe et deklatet·et, opdaget jeg hendes Herkomst, vgjkt
beredet mig fctv den tatende Gliede at liegge hende i hendes
thlsalige Bedstefaders Arine.«
»G« du hat last bis Sagen ganstk godt til rette! MM
bin Rolle « den behagkugstss Festen Cottvn saarer ulige
hedte til inin Smag end denne — denne Person-«
. »Glem endelig ilte, at vor Stilling er sqq fpktpivlet, at
Tiden et iaa lott, og at du nceppe tsk Usqu Dkgudkn er
FspnF May spmks If Sod Familjh kcvg og nieget rig· JES
gad inde, hvad du fotlaiiget mer«-«
,,Jeg fotlaiiget intet audkk
No ! « brummede Alsted,
« holdt det öp mod Lyset, f
»Der-sont du blot lu
dig i Ro, vat der vist in
Fadeten iatlastisl.
klare din Gjteld?«
«Svstg niia ille, jeg pqvkk jkke at .
nede Atfred. »Der er en Mangde Bett-let iOml·b. Da
actste er, at min G f
b » lald i Klubden absolut maa betales in
, aFugu-edan Hier det ilke, bliver jeg updk iik » flpgte ab
M t- Genie-neu
« end at man ladet niiSi
idet han fhldte et Glas nied Vin oS
It han iatte det tit Mit-idem
nde faa dine jSeldneke til at We
gen, der stulde fvtstyrte dig, « Men«
»Dam- tneget lieh-ver dn fet at liinne
Ente detpan !« stim
L