Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (March 4, 1891)
Ab Omveie. Formlllnq as A- T. (zoktsat.) Sinn-i laa der et grsnligt Farvefkjeeisz W Beugung fnart gyldenklare Taster dct var netop et Billede paa hendes uidgtilstand Soinine Tider kenn der Mei- ihends Ojne. Hvorfot7 hun tilde 10 giites. Sandt nol, nien bag xxusc Himb, hun satte til Freintiden, pd en Ratte Misidedilledr, dei- ikke lod ginane bott. . - »Du glcnnnes vel med Tiden,« mitte lnni iig nied. s . . Enlssteraarslvceld var det et forrygen kztonnoejr, Stranden gik hejere og »Hm og sendte en gniftrende Stopregn d over Fisterens Hanegjcerde. J Markningen kin den gamte Fisler di Dagligstuem hoor Ane Kattine op oldt fig, og flog Vandet af sin Grind III. »Sitken et Vejr!« udbrsd han. »Ja, det man du not sige. Det var a godt at du ikke gik ud ined Banden i I iddcigs, Fa’er,« sparede Dattei«en, der « pua Kna for-n Fyrsiedet og pustede ea den dssende Tsrveild. »Ja, Jørgen og Kristen er endnu ikke mne tilbage, og Gud ve’d, om de no m Sinde konnner; Jergens Kone er de qf sig fein, og henne hos Kristens dde Borstene oq grade himmelhsjt, de cg Moder can slet ikte holde Styr paa em. Det er ellers heller ikke Spsge- » ark.« . »Er Kristen og Jsrgen ikke kocnne til qge!« ndbrød Pigen, idet hun reiste kg. »Hoad sial der blive af? Jeg kam . er jo til at gaa oin til Ka’ Jergenä trals·« «Det er ocl lige sua godt. Men du al tage inin gamle Kofte paa, det er et leit, fom det ikke har været i al den Tit-, eg har boet her.« Paa Vejen oni til Nabohulene sikAne atrine Øje paa en inennestelig Stil elie, der nipjsonmieiig ardejsede sig rein niad Blæsten. Det var Pjaltekreems · eren. »An Herre Gud!« stennede han, da se inødtes; »jeg omkoniiiiek, hvis du ikke -il hjalpe mig. Jeg . . .er. . . ·lige. . . ed....at....at....bukke ..... under. sjcelp mig, lille Aue Katrine, saa stal su faa eiBrev Knappenaale ag. . . .og et I sgle fin Traub. Hieelp niig!« Pigen tog hanc under Akniene og trak sf med hom. Da de trandte ind i Jer en Fiskers Stne, lod Pjnätckmmmeren tg ditmpe ned paa en Stol. Am- Ka rine gik hen til den lbedravede Kone og sgte at opmuntte hende, iren forgjkes ess; den sorgende bavde opiiimst alt aob om Mandens Tilbagekamft oa var uldftasndig nimodtngelig for Pia-us jarlige Forestillitiger. — J der Aue Ka rine vildc forlade Sitten for at qaa lieu Nabolniset, inwikedehnn et lillis Nuk i it Formeln-. « »Tov et lille Korn,« ftannede Walte minmeren, wlsare et Par Minutcr, faa il jeg fe, om jeg ikke Gan oinde nied, her M leg jo ikke blive.« »Ja, nien er du ilke nl for siinpel til stgaa hjem alenei dem-Brig Per; du kan As gjerne overnatte henne til vort. Jeg ; al rede dig en gvd Smg ude i del lille ammer. Ellers kan du jo let einkom Me paa de aalme Markt-N «Tak, niin Pige. Ttk steil du ha’e. « u hat et godt Vierte, det hat jeg altid agi. . . .Naa, det Haar nei, « stennede han nder et Forli-g paa at komme paa Be ene. »Tag mig under Armen, lille Jve Katrine, saa kan jeg stink· . . .Kas Mdi Ja, den niaa vi dasendelig ha’e e .« Du de kom uden sor, var idei begyndt . -t regne. Stormen rasede varre end spr, g Morket var miten. i »Min Tid er nu snart onimc ! « stim- ! — ede Per; ,,og godt det samme, for deri k jo ikke nogei godt iVente for Inig ii enne usle Verden. « »Au, du kdninicr dig nok,« trøsiede un. »Ja, Gud sial vide det. —- Sig uiig UGCUEU er du ikke vred pFa mig lille NO Katrine?« »Nej ; hvor kan du falde paa det, Per ? « verede hnn forundretz »du har io al km gjort mig noget andt.« ««« o. . . .jo jeg heir, du.« »Wald hat du da giort mig? Jeg ve«d kl- Cf noget at sige.« Pialtekmnimeren nslede nied Sparen «Henning —!« scap det ud sf hom. «-ls)enning?« »Is, J var jb gade Vennek, ind til n Slk hell og . . · .vg friedetilMarianr. kt var nu min Styldz jeg kunde ha’e Ukktt min Mund, kunde jeg, nien det var M FskkitvtstY its lsb an paa. · . .Jo, fk Ist min Stett-. Jeg ped, du hat M fvt det i maygeslang jea par fa st man m et sige yet in dis, meu its — 4 . — kunde ikke komme a’ Ined det. Nu syn teg jeg li’egodt ikte, jeg kunde de relig, fsr leg sit det nahenbaeet for dig. Vil du ssnide niig i Strande-i, san kan du, det var vel ikke iornieget til mig, jeg hat io forbitret dig Lioet.'« Aste Katrine fette fig nliyggelig til Mode. Hnn kund-e knnpt faa et Otd frem. »Forledte du han iil at fisi til Mart-» ane?« lpukgte hun. ’ »Ja, det gjotde jeg, og det hat pint Inin syndige Sjiel inange Gange. Aa, Gnd naade mig ! « »Nati, hold nu Benene stise, Per; nu er du ja ved at falde samtnen,« sagdePi gen, sont om hnn itke havde here hans sidste Ytring. »Man jeg nok avernatte has jer?« fpntsgte han ined tlyngende Rast og lata hende op i det, blege, alvarsfnlde Aa syn. »Bist maa du san,« simkede hnn fort. Han standmse » Du vil da ille. . . .hæone dig?« »Hm-ne inig ! . . . .hond er det nn for nagen Snak2. . . .S(m, nn naaede vi endelig hieni, sont vel var.« Den foikaknne Pialtekmininek sik sig en Kop vann Kasse, honrefter Inder os Daitek biagte hans til Sengs i et lille Hummel- snellem Ovnen og Stalden Da Filketen atter haode fat sig til No i Daglistuen, kosn enDreng ind og meldte, at et Skib var strandet. Anders Filker sprang fka Bei-det, faa Øltanden nat var vceltet, og hangte Pi ben op ved Kakkelovnen. »Der er et Stib stkandet!'· sagde han i en hasmpert Tone, da Datteten jnit i det san-me traadte ind fra Køkkenet. ,,Et Skib strandet!« »Ja, og det er bedst, jeg kannnek i Tmstostpvlerne og Oljethet stralz.« Fua Minutek efter forfvandt den gamle i Motten SInden for Hulet og et lille Stykke im Land laa en Tomaster og hnggede i Sandet. Nogle af Mandsias bet stod henne i Bagstaonen i Færd Ined at five en Baad ned, inedens andre havde Ieavlt need at bringe det vigtigste af La stens Jndhald ap paa Deekket. Jnde paa Land sind en halv Sues Mennester og stiftedes til at kaade: »Hm en Tit-sie i Lands« »Ja, det er nu gadt n«ek, J ftaa og eaabe,« fagde Anders Fiscetz da han kom til, »men det hjælpet nett ikke stott; de der nde kunne in ikkehtke os. Vi maa ha’e en Baad ud.« »Nei, det nytter ille.« fvaeede en gam mel, hvidhaaeet Ulk, »Baaden kæntker, inden vi vel eee koinne fra Land· Nu ere de ja ogsaa ved at kravle ned iJollen derude.« Af Skibsmandfknbet var allerede to comne ned i Banden, en tredje traadte sejl ved Nedstigningen og forsvandt i Betendingen, en sjerde havde Held med sig, hoor iniod den fenite slap Ta get for tidlig og gled ned i den fran dende Se. Et Reb kaftedes nd til hinn, da hnn blev reddet, men i halvdpd Til stand. Aareme kom nd, og Banden fo’er fom ;en LEggeskal bort fra Skibet. ; ,,Gnd stal vide vm de naa Land,« Hmumlede Anders Fissee· . .. Saa, nn Heentrer hsin da! . · . .Denne Gang slap sde heldigvis. . . .Nn bate et Par Favne iti"l, faa ek de oven paa det. . . .Saadan, .Follens!..·. Mere til oenstte, ellers sie-be J imod den state Sten» ..Saa, lsan!....Nn ere vi dekl« Landstigningen gik for sig under dam pet Jubel. »Dvad feilek han der? spurgte den hvidhaarede Gudbe og pegede paa en drivvaad, sammenfalden Skikkelse, der flehte sig op over Sandet, underststtet af en Kamnieeat. »Ja, han dnknpede i, da han vilde springe ned i Jollen, han er ille Ssmand, ssal jeg siae os,« lad Spur-L . . .,,Han tmnger til Varme, stakkels Mand.« ,,Jeg hat« nu ikke god Plads, ellers kunde han ja godt overnatte hasos," sag de Anders. »An, du faar nok Pladsz svi andre have Bam,« sagde en af Fisierne. »Naa, ja lad niig saa tage hatn da, for hnn ser io ikke nd til at kunne vinde med Kammeeaterne op tilByen. . . »Hast dør vel, det ser ynkelig nd, saadan hnn aaar. Vi maa nok hellere bat-e ham ind.« Da de lidt eftek kam ind i Bannen med den otntalte, sit han ondt og fegnede am soin et Trie, der todhuggeg. O ·- I Det var henimod Midnat. Den frem mede laa i Fiiterens beede Alkoveseng dg· stieede depinmende pela et Tallelys, der fpeuttede i en Heengestage, hvis Krvg par haget ind l Kakkelpvnölugen Det var Ine Oc, ban lige havde styllet i fig, viele de oplivende paa heim, og han meet-lede, hvokledes Kraftekne lidt eftee lidt vendte tilbtlgr. Den Sljvhedens Tasse, der hapde hvilet over hanc Sankt-, deep biet, las han blev iude lydher( Ergetzen Smæld og Smuld. Honnet Ambition· EnProvst pag Fyn har for Skik nden paa sine Breve at steine: »Im hsiæroeekdige Provsi N. N., R. af Dd., P. P·« Din Hoste varer ikke hete Vinteren; Du holdes ikke vaagen one Ratten; Du faar Ijeblittetig Lindring, hvis Du brngek De Witts Poste- og Ter rings-Kut R e kr u t t e n (eftek under Øvelfell at være bleven opstkoppet og ndstctldt): »Ja, gid man var dsd«. Underossieerem »Ja det kn’e Du li’e dit Spin, at ligge deknede og drive den a’.« Sonn Fslge aprrkjslelfe led ieg af en hqatdnakket Hæshed; tned en Dosic of Dr. August Kinigs HamborgewBtystthe blev ieg atter fuldsicendig teils-Julius Wulss, 120 Bartlett St., Nochester, N. Y. Dovedpine, Mikro-stetig Online, » Binoset heutige og dehngeligt fordrevne Ied Dr. J. D. McLeans Livet s. Fid uey spottet- (Smaaptllec.) ; Hvad er Frathedf — At tinge ien Lage op niidt qu Ratten for at spir lge ham om en af hans Kollege-ers A deestr. Det er meget fandfynligt at du en Gang vil faa Btug for en Lages Time sie; men du kan udfcette Tiden i det abe stemte ved at holde dit Blod rent osg sit« System styrket ved Brugen af Ayeks Sarsapakilla. Foredyggelse er bedreend Kur. Hurtig, fejler aldtig. DeWitts »Doste og Taring·3-Kur. Middel mod Asthtna og des Feder-, der fslgek Forkislelfe. Amerikanik. »Ja vel, Sir, den Salve, De der taler am, tun veere god noc, men ieg kjender en, fom var endnu mere treibt-L Det var min Fut, der lavede den. Desvcerre hnr han taget Nejipten need sig i Grünen, men den kunde faa alt til at volle nd igjen. En Dag, da jeg endnu var en lille Dreng, havde vor Karl ved et Uheld hugget HI len saf vor Hund. Men ’hvad Morde Far? Han fmnrte bake lidtaf hans Sal Ie paa Santet, og san otte Doge efter m Haken igien vikset nd. Men det var endda det mindste af det. Jeg fandt nede i Ganrden den dfhuggede Sttmp og listede Inig til at prIve Salven paa den. Ja, De kan nu tw det er Sign, om De vil, Sir; Inen sandt ek det, at den netfte Das var der qllerede bogyndt atsgro en lille Hund paa Halestumpen, og inden otte Dage Iardenlige Iwa stor sont den gamle, og kurisst not lignede de hinanden som to Drnaber Vand.« Det bekeder niig stor Fornajeife at knnne anbefale Dr. Aug. Kønigs Ham borger-Drandee inwd Ufokdsjnsighed. Jeg er atdrig det fsruden i mit Hexe-. — John C. Wutniner, 614 Madeirt Ave., Balticnore, Md. Vi steiget flerc De Witts Little Early Ziffer-Billet end nogen anden Slags. Deres Virkning et let, fnmtter ich-, og god Regulator for Leim-, Mave ngnd soldr. — M. SjIho1m, Apothekesr. Tilfred Sftill et Nysgjeer ig he d. En Mand, der var nysgietteg, ftak sine Fingkeind iMunden paa es Heft for at anders-ge, hvotniange Tender den: hinde. Hesten lnkkede sin Mund haarth i for at faa Rede paa, hvot mange Fing- I re Manden hande. Begge fik dekeg Uns- ! gierrighed fnldt tilfredsftillet. i i i Den start-feste onerverkdeg nndertidsn Taf en met spielte, System« Its-vers i rent Blod, for at neue Sundhedens og ; : Styrkens Elementen Bedste Blodrem i ier er Dr. J. H. McLeans Seefapcrilla. ’ Nat-rede Restavratsren Gast-: giverne og Restatatørerne etc. i Cincin nati (Auierika) er til Dels blevet nat-re de af en listig Svindler. En i alle Bla de indrykket Antionee lovede neinlig nwd « Jndsendelse af enDollar Oplysning oin, ! »pan hvilken Munde man kan afscttte I Inere Øl end hidtil«; i Stedet for de : ventede fordelagtige Jnsikukstioner mod- ! tog Oftene dog kun et Kokt med de Ord: ,,Sælg mindre Skum ! « cis-meet hanc-tie, envva revvetsx —-- t Fslqende er Uddrng of et Bkev stets Mig. Ade E. Hind, Groton, S. D.: i »Steu! Fortitlelse satte sig paa Lungerisi m 4 Lager opgav mig. Jeg over-gen ni.g til min Frelser i den feste Beflutsf ning at knnde jeg ikke dlive hos mine Benner her, vilde jeg nisde dem hisfet.« Min Mund bleo weidet et anstssse DrJ Kings New Digeovery for Ttring, Deus fte og Forli-lette. Jeg prsvede det,3 beugte i alt s Finster, sg et tm ChrIste-: lso en eest Kiinde.« Pkeveflsster feits ved Apotheker Siebel-» Danach-q erdinct Stskeelse 50 Its. es Ast J s-· .-- --. » ..-. s— CI seh statt-Ida Det er es en Fern-feile at nndefale Beggs tkopiste Salve. Den hat givet foknndeklig Tilfkedssiillelfe i nt stilne Betaudelie, daqde ho- Mennester og Dyk. J Tilfcelde ei Jokutidelfe, LE sioner, gamle Saat ellek Pine i Siden, Lunger og Ryg giveg der ingen and-n Salve, der kan bringe sna hurtig og va tig Lindring. Dvek Flusse gakanteres. Pris 215 og 50 Cents. Forhandles as Apotheker M. Sitholm, Dannebrog. Hos Musikhaudleretn Da men: «Jeg Infkede gierne nogle smaa Romancerz ntaaste De knnde foreflaa tnig nogle?« — Musikhandletesn »Mei Fornsjelse. Kjender De »Kiceklighedeng Lattgsler?«— »Ja, for lange sit-ein« —- «Maaste De san vil ha’ »Det fsksie Kys.«·ck —- »Nei Tak, det sik jeg fette-; den af Deres Kompagnon.« —- »Naa ja, « men faa stal De vlrkelig tage »Flygt sned tnig og dlev min Mage!« — »Ja, det var Inaaske ikke san guct.« » Mavequthed iokdeewer Blodetl De ;Witts thtle Enkly Nifets kukeker Ma ivequthed. Aar-sagen fjcrnet, Syst-em men kukeret. ; Hast at Ayets Cherty Pectokal immer ’ sin Lige sont et ipesisist Middec InodFoki kjslelfe, Hoste og alleSygdomtne iStrm den ogLungernr. J onstrent et halvt Aar hundkede hat det var-et ist-m Efters ipsrgfel end noget andetMiddel for Lun geset. En ung Dame stger til en gam mel Herre: »O! det glcdek mig ina, at De elskek Fugle. Ovad Stegs synes De bebst sm?« Gamlem »An, jeg tankek en siegt Gans, sont ek godt syldt med Ædler og Svedster, er san god ivm nogen.« Bote Vennet dir brugeDeWitts Ho sie- og TcringssKur. Jngen Skuffelfe, og det fortjener den Ros alle, der prsvet det, tildeler det. — M. Sjsholnn Apo theker. S i kke tt T e g n. »Hu-, lille Karl, hvor gnmmel er din St ster Hedeoigö Forlovede?« — »Det ved jeg ikke.« — ,,Er han ung?« —- ,,Ja, det er hanvistz for han hat« endnu intet Harm« De Witts Little Eurly Mino; enette Pille mod kkontst Mavefasthedet og Ufer deelighed. Jntet san godt. En Præft paastaar, atnogle Folk iynger sont Engle sm Sindagen og ty ver sont Kincsere otn Mondagen. Hovedpine stammer direkte frq Maue uotden. Kum- bisse ved Brugen ei De Witts Little Enriy Nisers, og Donati nen forfninder. Yitdlingä-Pillen alle vegne. Doktoren: ,,Sig mig, Oberst, hvorledes foler De Dem til-unde, Imar Dr hat dmbt en Mand? « Oberst en : »Tnk, Hohn-, meget ocl; hvorledes føler De Dem tilmode?« Den fortgeer Ranu- maier Dr. J O. Nichuns Cur Wust Lang Bahn. Sttker Miodel for zorkjøieiic, Hæshev sg Strubewg Lungeiygr. — Jtte upd vendigt at jvctige en af de stoce til-keus uingspiclek, nank en uf Or J. H. Mk Lean- Livec og Imiey Piueis tiaret M Dom e n: »Tror De Me, Ha Dok tor, at de fmaa Hatte, som nogle Da mer denytter, let kan soraarfage Hjæ r nebetmidelse ? « Doktor en: »Nei, hvor De sek en qf disfe smaa Hatte, er der ingen Hier ne." Lille qf Stprrekfe, stoiiFrugn De Witts Little Eurly Risers, Bcdfte Pille for Maoefasihed, Hovedpine, sur Maue. Hovedstadsdqmen (tilBonden): »Vor, Anders Peersen, hvoraf kommer det, at Kornet vokser san godt, nat-r der kommer Gsdning paa Matten?« — ,,Jo, ser De, bitte Frskeih Konnt kan nu inte lide den fokbandede Stank, og dcrfsr skynder det sig at ktybei Veiret.« En paalivelig dostesicutk Vi hat været san heldige at sikte es Agenturet for Beggs Cherry Hostesirup. Det er en twvatdig Medicin og vi ga tanterer enhver Fiaske til at give Til fkedsstillelfe. Det skulde glade os om vor-e Kundet vilde give den en Prove. Forhandiesqf M. Sjsholnh Apothe ker, Dannebrog. End Fotvsielfe. 1 Dette nma man have forfuldt at nyde T Livet. Tusinder fegek den dqglig, og ? fsrger fotdi de sindeden ikkr. BottFotk ! beuge nat-list tusiudek efter tusindek sf F Penge i Hei-set om at spinnen-Gehn i Dog can alle have det. Bi indestut for i It Electric Bitters, tum- Jovis-ringen i feiges og Burgen stets-steh vii drin e i gol- Fordsjelfr. Si ans-eitler Eceetke z Bitten for ifdeieiished fest use Le« ; ver-, Mase- Rykei dumm. Sesse ! til so Sti. es sum lesen hoc Isi I tseker Aphis-, QuaeieV Op· LI-« DEZOG F()RBA-. kom Og kj « ) 30 Yakcls mokkt KALlKlJ for 20 « allerheslste KALlKU for 16 « müjgohlaat KALIKU for 20 « GINGIIAM for s BOMULDSYOG ULD—F L 0—. widrig li - »oui«-Zu HALVANDEN YARDS BREDE FLONEU. iokakR alle Fimsor 50 « «- H-« Ren. Dragter for D1·eng0, PLW og lx·’,- . « « M(b111d, WJMM »g; l-(-»,. « Ovcrfmkkcr for M(1)n(1, 82.()0 OF- linken-. stovler, « skG til nmsten (l(t- Il- Iln at Flltstovleks hvad der nu lusw Gummivarer. Det vil betale sig fo l)ig at kjobo dino KLÆDER, DRY GooDs, .lE’·("ZtJ)Ton — hos --- s. N. woLBAcgsh sur iny I« Mini. DANNEIFROG Alt under Faget henhorcnde Arbejde adføkes iolidt og for nmenq Wintan welle skoning, Sutcdearbcide estekallc.K·1msti-Its Ncgleth Mooacvejoc samt Itndskretclie af vækkbkudcnt Maskmeti besorges nl ginuidtg Tumdsth En vigtig Tel ai Fokretningen er Vognevcrckmbch som er uldssnsndixzt udftnrct med Markt-L Apparatrr og Man-rinnt til Jstepamsiou nq spuktdsnmzx tu »Hm-« ksg mid aldrende Vogne og Agechk og Fokiæcdcgelscn of uye thro. (5de1«s, med et asthgt Hansniccilag, A. A. Jenseit, Ums Mafkinernes Tidsaädch Danncbtog Maikinks og Vognksudfan —- anbefaler sit Udoalg ai — (Tit at fette paa Weg-skan Staa- og Hssiesnastinet fra Fannoogne samt den verdensbekpnne »Bukkeye«-,’mbnk aadne og cum-de zksjcvusoogne IX- Lageret et veloalgt og fuldftændigt, og do min Tid nu ubelukkcnde an vendeö paa denne Forretning, er jeg istund til paq kort Vers-l at mit-e- sfnlle et hoert Kkav. Wut. p. Tit-nies North Platte Lumber Co. Howard City, Nebr. — bandlek mod — alle slsgs Tom-ver ();: Byggomntorinla God Kvalitct og lavc Prim. Vj sælger til st. Paul Priser J I. ctttler. ll ÄTLANTlC HOTEL Tre Blocks km U. P. og B. clv M. Depnter, 607, 609, 611 south 10. street. Dem- blsudt sksmlinavek velbolcjemlte og velkenomekedo stoksto Dunste Hotel i Amerika- tilbydek zukommende Landsmænd et byggoligt lljem for 81·00 til 81.50 tot- Kost og Log-is pr. Das-. Han s Th e 1 lg a a r d, ZIZTLFIIEHYHZZTZE Omalm Nebr, U Baeste Dunste Eotel i Muth-, der hu spociello D l « IS- Belkvommsligboöek tot Familien . saloon öz Bill-tut