k
Den fortc Dame.
—- Nomkm of s-—
M. F. Yortinusjy
Umsicht
»Hm-» "s «’-" « . sc absolut oft Dir-ex«
»J-» k - c vibr, »in Te bar set nogct«·«'
«inis u : s um«-Ip- Nntursiguiiz m hel Mckngde
Titus »
. ad Im :n-."m"t",« spart-de fxwkm Noli
pas k« sc Mr fet Njcnfmdrt »te« sonc Ta
n» .
« If - sm itkc set noget fmfckrdcligckc end mig
selts« ! - I- r- «
»J. im k» Im Dieser hoer«DchF-t-11.Octbbert, oghtm !
cf eh — Ihn-« mitnan .ssjtkllitlg.« (
»Ja, »Im c! : Dogelfe er huu da kigtignok iktc,« lo
Anda
»Nr1, sueu Fm tsmbbrrt kan se Nienfækdct og ved at
fsktslle osn det. Ovor kau det oækc, atOe hnr boet et halvt
Im- t Canwbrooke og ikke hat set det Iuiudste ? «
» and et ke- ins, du- gank igjen hrt paachirtisbrooke?«
«- Lindm
»Nun tm føkste den sorte Dann-, sim m fort Kat, san ct
hstteude og suttmhc Passe-L Man sing at ogsaq Arabella
Col spsqe dankt-ing. «
»Im trm IIW Din- dctt Slags Tillg.«
»Im »aus bin-. i«-nt. De sigu«, at De aldkig er kom
men i Nin«t).o«s at hm sstke THij
«Aloug. Tr« u lukket af, og ingcn satte-r sin Fod
den«
»Im-U den stim- Danse huserer den«
»Ok; hoc-n er dcuneforte Dame? Ellerrcttcre, hvem var
" Haus«
»Man siger, en Im Haltet-, som hat leoet pan Georg
Im sub-us Tid og afStinfyge stat have her-ist sig i den Istke
Glas-III
»So-I ital jeg sandtlig not vogte mig for at komme i
Rat-heben af benne Del as Scottet,« mente Linde.
inDet vtl ikke nytte Dem stott,« sparcde cstriktuGatpard
Mumfermde, «tht den Istlige Fle vil komme tilDenc. Jeg
H Messer af Begjærligheb efter at tale nnd en, der hat set
»den fette Dame« med egne Øjne. Og im Forvcl !«
XI.
Koct efter dette Mode blev Sie Voll-pp syg af Forli-: »
leise, og Linda viste sig fom en san tnalmodig, otnhyggelig og
sicrlig Mein-sitz at Hajmodigheden rarte sig i den blindes
Hkyst, og han fvrssrev en pragtfnld Stelhundestindslnabe fra
London —- fotn Jnlegave til hende. .Dcn kostede fyrretyve
Gleis-ern og da Leed dragte sin Heere Regningen, slvnnede
denn , der Aar for Aar bang tnere og mere ved sine nmnge
Jense.
Linden sont intet anede om dette Efterspil, over-sie hain «
med den hjærteligste Tak, da han bragte hende Ihm-ringen «
Juleaftein Hnn var henrykt over den varcne Kande, der var
san lang, iaa bled og var-n og —- saa lltedelig.
»De vilde giærne i Kirke for at vife den —- ikle sandt,
ies san nieget let gjcette Dered Tanker?« fpvttede den gamle
herre.
«.Jeg vilde sanfte vist —- ined eller nden ny Kaabe til
sit-se Juledog,« ivarede Linda rolig.
«Raa, da De har været fjorten Dage dient-ne og plejet
den samle trvfast, stal De faa Lov til at gaa og til at liegge
et Poe Stilling fka den blinde i Carrlsbrvole l Fattigbsd
fem« -
Mklokterne klang sinnst i den klare Frostlnft, da Lin
da sandtede ad den fnededctkede Kirlesti Julemorgen. Den
We, kolde Luft og den hurtige Gang forhsjede den sine
Ihdme pas hended Kindes-.
Klokleklangen forftnmtnede just da hnn gil gjennein den .
hldte Kirke ov til Dvlrop’ernes Kirkestol, der var rnmnielig »
es ivrfynet tned Lreneftole, en Kakleldvn og et Bord. Lige
Jser for var Familien Doredö Stol.
Lindn sankcde forsIMIIet Bliklet, da hun ttvede at se
tyve Par Oine rettede paa fig. Havde hnn havt Mod til at
hfte Blikket nol en Gang, vilde hnn have opdnget, at der
den var fein Person-er i Stolen lige over for hende: Or. Do
ked i fuld Pnds, fljelende efter hende over Guldnetten —
Hnl Dored, i kostbart Pelgvcerk, stirrende kjalt paa hende
, steh usirsnitet Nysgjerrighed og Forundring —- Fru Doreds
Ssstclz en falniet Udgnve af den smnlke Sester —- Oberst
sctunpdelh en celdre, inen vel konserveret Vaabenbroder af
ssspteinein der hnvde indfundet sig til Jagt —- Kaptejn Do
red felv, en fvrnein sinnl, ninndig Skiktelfe, hensunken i
Wirt-.
Da Gudstjenesten var til Ende, den sidste Hymne var
"ferstnmmet, og der var landlet ind til de fattige, drsd Wenig
W op."
Lindn, som ingen Venner havde at trceffe inmitten nied,
Intet »glædelig Jul« havde at give eller niodtage, gik hurtig
tret Mrkegaardein
, »Poesie —- hvesn var det i Dolrops Kirkestol?« spnrgte
It. Dvred Frsken Cotton, der prangede i et rubinredt Toi
·. aeden i over tyve Aar, tnrde jeg sparge paa, at hnn
- siddet lige overfor Inig i Kiklen i Dag.«
,Den Ivneentrerede Familjetyoe ! « vrcengede Festen
« s. United sin utaalelige Paqfuglelatter. Og med et Si
··-: · Ytjl vDarster Daked veddlev hun: »Vilde De ogsaa
« T. . He, hvetn det et? De er ligeledes nyssjerrig, og
-« Ha Dem sidde og stlrre paa denne Stabningi Kirkecn «
. foesitrer Dem —« indvendte Kepteinem
jZoI forsikeer Dei-V afdrsd den rige Art-ins hom, ,,at
W, sein« He anfer farGud ved ist-ein« er hverken mere
» s end —- he. Doleops Oplnlerlnde.«
»Dein snaa oare en Slægtningk Jeg knade gjtre nein
Ed paa, at hun hat den regte holropske Nase,« paastod Hr.
Tand.
» Deren Jndbitdningokrast lebet af ined Dem, He. Do
rrd. Lwlrapnafek Han har fundet den pladsfogende Pige i
London og aldiig hakt om hende far. Holrop tog hende af
Rande og Bartnlniettithd, thi hnn var i Nod —- hun hav
de heller intet ’L’idnks:-bnid oq innen, der kunde anbefale
hetIde. «
Da Festen Catton hande fort dette skarpe Hug ntod
Vindass xfadc Rath faa hnn sig tiininfekende oink1-ingi.ft«ced.
tm.
sitn Tored rettkdc fig faulende i SeedeL Hun havde
hinter for at mode den ntntke nngePige i Selstabgliuet fan-.
:litoalinde, nu folte hnn sig heeoet derooer.
».Hois Hono! Bidneshyid og Aabefalinger!« vrisfede
den brave He. Dored Hun hak et retfkaffent, nfkhldigt An
stat, det can enhoer fe. Hoordan det for Nesten end ftod
fig med hendes Moralitet, hun knnde faanmnd itke stade
.Oolrop’erne, for de have jo aldrig ejet nogen,« flnttede han
leende.
»Hast var ligefrecn latterlig pyntet for sin Stand, «
bemmkede Frei Doreds Sasier, der var nieget taroeligt kletdL
,,Og faa lagde hnn to Guldstylkcr i Wasser hoor lauer
ligt.«
»Maner et Sonoffer,« inente Fru Dored.
»Er-or De iste, det kunde viere pasfende at stifte Sant
taleiensne i Betragtning af, at det er Juledag i Dag, og at
in blive anfete for Joch der intet ondt tale oni Nasf«teii?«
fpnrgte Kapter Dored med rolig Overlegenhed.
,,De er eoig og altid i Opposition, Rupert,« fneerrede
Stifnioderen ,,Havde vi sagt at hin Skabning var en En
gel, faa stiaks vildeD er have focfagt paa at bevife det mod
satte.«
,,Jeg hat endnn aldrig hatt Dein kalde en af Der-es
Medfasire en Engel,« fagde Rupcet Ined et SInil.
,,chkoles nn ikke, nien lad og komme hieni, jeg faar al
lerede kolde Fodder,« fagde He. Dored cergerlig.
»Jeg kjævleö aldrig Ined nogen, Johan, og allermindst
oin et faadant Wiesen« fvarede hans Hufiru, foni gjærne
vilde have det sidfie Ord. »Gud fke Lov for, at vi ikke faa
hende andre Steder at fe end i Kirken ! «
»Og felv der behsver De ikke at fe hende, hois De ikte
pil. De kan tratle Gardinet for Dei-es Kirkestul,« deiner
kede Stiffonnen, der ikte lod til at ville give tabt.
Linda May oandrede sln Vei, uden nagen Anelfe am den
Strid, hois Genftand hun havde dekret.
J Parken medte hnn Nany, blusfende, rned en Butst
paa Bryftet og med fin chereste under Armen. Hun raabte
muntertt
»Vi gua til Parkvogterhufet og fpife has de gqnile, men
jeg koimner tidlig hieni, Festen, thi Fru Hnbbert har i Dag
en daarlig Desgl-·
Linda gik videre. Hun knnde ilke ocerge fig mod en let
Mionndelfe over for den lykfalige Maria« Hvordan det vel
knnde oare at gaa faaledes ved den forlovedes Aran For
hende, mente Linda, vil en flig Lykke vel aldrig komme —
hnn vilde fordlive ,,Oplafetinde og SelfkabadanM has gam
le Falk, til hnn felv var dleven gammel, og Øjnene ikke mere
vilde gjske Tjenestr. Lykkedes det hende indtil da at faa faa
Ineget fanitnen,at hun ikke dehavede at lideNsd paa sine gainle
Dage, faa kunde hun pkife sig lyktelig.
Trods denne melankolste Fremtidgbetragtning havdeden
unge Pige en god Appetit til Juleafteasnadverem Maner
var dette Grunden til, at hun var meget nralig om Ratten
og dlev plaget af ftygge Dromme.
En Gang fo’e hun stjeeloende op af en faadan Drin-.
Heilken Belgierniag det var, at kunne fsle sig sikter i sin go
de, dltde Sena, needend den tknende Skikkelfe af en Mand,
» der siod befet over hende med en Knie i Haandeiy var for
founden. Linda deog et Letteliens Sak. Dog her-: hvad
J var det? Et andet Suk eller maner Gjenlyden af heades
I eget?«
Det«par en maanelys Nat, og da Vinduesfkodderne ikke
var lnkkede tat for, faldt der en final Lygftkide ind i Vettel
fet.
Ssondrnkken faa Linda paa Maanefteihen, da —- hun
fnappede efter Luft og heades Hin-eng Slag standfede plud
selig. Hvad var det, hnn hat-de fet? thstriben var pludfes
lig dleven formIrIet af et eller andet, fom hat-de trængt sig
ind imellem Vinduet og heade- Seng.
»Er der nogen?« fpurgte Linda ined faa hces og fvag en
Stemme, at det bar-es hende felo for, fotn kenn den fra det
vide fjcerne.
Jntet Svae. «
Endnu en Gang hvifkede Linda dienende:
»Er der nagen?«
Sonn et Snk klang det tilbage, og atter faldt Lysstriben
over Gnlvet i sin fulde Langde — Mennesket eller Gjenfem
det, hvad de: nn havde varet, var forfoundet.
En frygtelig Radfel greb den unge Pigr. J Ratten-z
Stilhed files alt uforklarligt fom ooekvældende uhyggeligt
og rystek Nerverne. Fuld af Streek gjeinte Linda Ansigtet i
Puderne og trak Dynen over Daneben Saadan laa hnn uden
at faa Blond i fine Øjne og halokvalt, iadtil langt omlænge
Morgengryet fotltste heade.
XII
J Juleugen bleo der pyntet op paa Cattisbrookc. Der
blev fæsiet endnu to Tienere, og den state Spisesal og Bil
lardvækelset blev luftede nd og opvarmedr. J den moderne
Del qf Scottet blev der gjort et Par Soveoærelser godt i
Staud.
Da disfe Forbetebelier var til Ende, indfandthcstekne
sig: Dr. Jsaak Ddlröp og hanc Stn Alfred
Det var all-rede temmelig wirkt, da be ttaadteindi Sik
Dolrops Berelsr.
Linda has-de last op, san lange huu kunbe se, og sub
enduu i Berelfet hum- underBinbuet, da be fremmebe traadte
iud. Dust reiste fis for at formt Stum.
—
M
»Bliv, hope De ek!« kaebte Sie Holtop tilhende. »De ls
behever ikke at gaa bott, May. — vakdan gaae det dsg, J- !
sank? Qg dig, AlseedY Det glader tnig at se edek, det vil »
sitze, at vide eder her. — Hnn der er mit Ojenlys for Tiden,
ntin Qplctscrinde, Festen May-«
Lindn bnkkede sok Herrernr. Det var alleeede scm merkt,
at hun ikke knnde se deteg Ansigter. Terisnod tngde hnn
straks Marke til, at Jsaak talte i en cerbvdigTone til Brode
ren, Inedens hans Sen udstvdte de fna Ord, sont hnn kalte-,
tennnelig kort og barst, sont var det hant ovethovedet imod
at tate. Lindn thu- helst gnaet sin Ves, Inen nmd Herrens
Kyotan lod dctte sig ikke giesse-, og httn smhoidt sig derfor
stille i sin Krog vg stritkede endete-.
annk sonde, at hast og Sonnen agtede nt litt-singe et
ParManneder pna Carrisbrookr. Tit Jnlen og de store
Hostider sknlde blodsdeslasgtede altid komme samtnen. De
var jo nu ikkun tke tilbage, sukkede han tit Slntning·
Endnu inden hun havde set hans Ansigt, satte Linda en
instinttmcegstg Uvilje vver for He. Jfaak. Hans hele Munde
nt tale paa, tobede Hykleren. Og nu oven i siebet dette
Sak. Stttlde det virkelig gjsre ham ondt, at han var sin
Broders Archng
J det sammt beugte Leed en Lampe ind, og en Tjener
sulgte hatn i Heetene med nok en, sna at det blev ganske lyst i
Stnen.
Linda saa paa de fremntede. Den yngste af de to sad
ncennest ved hende og saa pan hende nted en Art slegmntisk
Nysigenhed. Hatt var ældre, end hun hat-de trock, yet-unnat
te være hvit oppe i T1·edioerne; hans skatpt bvjede Nase,
de funklettde og inøtske Øjne gav hnns Ansigt et slet vg bat-sit
lldtryk.
Der var noget as en Mesistoseles i detteAnsigt. Hans
hoje slnnke Skikkelse var klædt nted onthyggeligElegance,dog
nden Lapseri. Alsreds kjækte Blik saarede Linda, og hun
lod sit Blik glide over paa Fadetem
Hnn san Jsaak Holrop sidde ltenet tilbnge i Lcenestvlen,
Ined Arme-te over Brystet og Blitket stist rettet pan hende
med et Udtryk as Rat-seh Det kunde da umuligt met-e hans
A nsigts sædnanlige Udtryk, der maatte vcere noget, der havde
indjnget hanc en dsdeligSkecek — noget bag ved hendc? Lin
da vendte sig svttegen otn vg stottede tilbage. Nei, der var
intet. Sandetig det var jo hende selv, sont han sad og stir
kede saa sokfcerdet paa. Linde stirrede igjen, hun kunde ikke
anbet.
Jsunk Holsop var ikke sior og ikke stark, men velpropvr
tioneret. Hans stallede Jsse var otngiven as en Kranz as
hvide Haar, der stak scelsomt as Invd de buskede svrte Btyn og
mod hnns satte Ovckskjceg. Hans Undetkjcebe varnaltninde
tig streckt ndviklet, hvilket gav hatn et viljekrastigt, men just
ikke tiltalende Udseende. Monden san nd, sont var hatt-site
alene halsstarrig, nten ogsna grusotm Til disse udpmgede
Karakteetkcek kenn i dette Øjeblik et Udtkyk as Frygt, ja as en
navnlvs RadseL
»Hu-Its er der med dig?« lv Stinnen. »Du ser nd, sont
vtn du havde set et Spvgelse!«
,,Et Spvgelse?« svarede Faderen vg tnandede sig op.
»Nei, nten Festen May hat en stor Lighed med en ungPige,
jeg hat kjendt for lang Tid siden.«
»Aha, en gamtnel Flamme-! Leser hun endnu eller er
hnn del-W spurgte Alsred i en let henlastet Tone.
»Hm! er dvd for lange siden. Men saadqnne ovetraskende
Lighedee eyste en i ssrste Øjeblik,« sparede quqk vg sv’ktned
Lommetsrklædet over Banden. »Gatnle Minder sve bestan
dig en ovetvceldende Viekning paa mig. Dog, jeg er trætog »
vit hoile tnig lidt, set vi spise.«
MTV disk Okd kkjstk han stg vg sotlvd Beet-elfen med
Skridt, der var ualmindelig elastiske for en Mund as hun
Alder. J Deren vendte han sig endnu en Gang vg saa paa
Linde-.
I
Hpad monstto havde fsrt Jfaal Holrop dort fka hans
elegante Ejendtnn i et afLondons livligste og fornetnsteKonr
terer til det enfonnne pde Scot, der tilhørte hans Bruder,
bort fra hans Klub, hang daglige Wisipakti og hans Fort-et
ninget, Inidt om Vinteren nd paa Lande« Den yderstePen
gemangei. —
Og hvad hat-de beim-get hanc Ssn til at ledfage hone,
bevæge hatn til at foclade Spillebordet, der var blevet ham
en Livsfornpdenhed, ogTheatrene og hele det brogedeSelslab,
i hvilket han sagte og fandt sin MorskaM
Den selv samme uimodstaaclige Beweggrund: Benge
mangel.
Han var kommen for at »tappe« den gatnle gierkige On
kel lidt, det fotstaar sig i al Venskabelighed. Alfred Holrop
var en Odelnnd, fom levede langt over Evne vg havdc dkevet
dct snadan i Anringer. Han siyloteHesiehandleren, Juvele
ten og Vinlmndlrren, Skmdderen og Ledemndører i alle
Branchek, pan hang Skrivebord laa store Vunler af nbetalte
Regninger,
Det var ljidindtil lykkedcs hant vcd at spille og vædde,
ved at betale gnnnnelstvld med ny, at holde sig ovenVande,
men nu gis det ikke lcrngere. Hanin Behandighed med Kor
tene og Tarningerne hnode begyndt at vælke Mistw. Hatt
hat-de set sig nsdt til at date forsigtig, og sotn Folge hcth
havde han i fan Titner tabt en nteget betydelig Sum. En
Spillegjæld, altsaa en LEresgjæld, man betales. SNng
manlet var tun, hvorledes.
Hans Faders Lotnmer var lige faa tonnne som hans eg
ne, og der stod nu tun et imellem ham og den fnldstændige
Rain: den tige Onkel. Jet, hanc For-hold var fortvivlede.
Og dog var de itke mere trstteslsse end Faderens, der sad
foran Katninilden i sit Vierelfe, til hvilket han havde trulket
sig tilbage, og satt mskkt hen for fig. As og til greb hantil
M Flusse Cognac, der stod paa et Bord ved Stden af hom,
for at vcelke de slntnkende Linse-andern
Jfaal Dolwp var Bankier; han var en Mund med An
lekch Jubflydelfe, Rigdom, og hans Nat-n gjaldt fom til
streekkelig Siklerhed for Tusinder. J Vetdens Der var
hin Dedekligheden fett-. Men at Skitmet ludpr vtdste il- »
tun dem alte-e. Deus Neun has-de endnn en ssd Klang pqa i
H
Versen og ved alle Bantetz han gap med tundelig Dem ,
alle Jndfamlinger i velgjstende Ojemed og havde Ord it
at met-e Barnchjmtigheden selv. Burgundkkvjnm i G
Kicrlder var fmsninlig, hele Beiden priste hant sont en hund
lzastserlig Mand, han bcvægede fig i de sinefteKredse i Londo
og nod atniindclig .Ltajtigtelse. Hans Banthnsz gjaldt sont
viere lizte sna gnindniniset sont den engelsle Forfmnkng Hm
Tiodcs ior alt dem-, vidste han, at de sntallc, inngte Hand
ek,
sont tmn i dctte L jcblik minnt-de vcd ötnminildem vka km
ne
as de Zinnltkr, sont nmn knldcr Emandjettn
anak Haltde var en Zalsknctx Tte afhangVnntthz
riktisste Kticntcr ltande ned en Materialiter bekrnsftcthymask
lnssnyndiget hnm til at hast-e Renten-ne og Dinidcndctne am
ieci YlktiekapitaleU nien hatt havde sorfalsket Fli!dttiagtk»«
san den demyndigscde hatn til iktc nlene at have Ftugtttneqf
Kapitalcrne, men til at disponere over Kapitalist-te vkdaz
steige Værdipnpirerne, og han hat-de anvendt disse Pengkkjl
at dactkks sine egne Vekgler nied. Det var et Belpb pkm m
dioc tnsinde Pnnd Sterling, sont Jsaak Halt-up haode fik
oendt iig paa denne bedragetske Mande. Jntct llndet«, qkhau
var blevcn new-s og mager i dcn sidste Tid, og at hqn kun
nicd Anstrctngclse forniaaede at gjøre glade Miner til M
Spil. Hans- Bankhns havde lidt tnnge Tab, og de voveligk
Spekulationer, sont han hat-de indladt sig paa, for om mu
ligt nied et Slag at bringe Fortetningen paa Fode igjen, qu
yntelig iniglntkcdcs og haode tvertimod btagt hain til Af
gtttndens Rand.
Saalcdecs vnr de to Mcknd, Fader og Son, konnte til
Carkkzbtvotc tncd den faste Beslntning, ikke at forladeSipk;
tct, for Slotsljetten hnvde pnnget nd nted en kltekkelig Sum
af sine rige Midler.
,,Hvilken frygtclig Lighed!« fttsnnede Bankieren, da hau
sad foran Kantinilden at grnblede. »Det dates mig far,som
» nat det den dade, der statt for mig. Dersotndet nu var Bat
« net! Men dct er ja nznnligtx Jeg man straks i Morgen tagt
» Pigen i statpt Forder. Hund stnlde vi gis-tre, hvis hnn nu
l havde Beoiscr? Snalk havdc hun Beviser, faa lod hnn sig
i itte naje med Posten soin Oplceserindel Jfaak Holtop, hvad
er det- dog nn dleoet af dine Nerver, at du faadan ladet dig
sttceninte af en Stygge? Madam Hndbert ntaatte jo vide
, det!«
i Ved Bot-du dtak JsaakHolrop, der ellers plejede at vate
l nieget tnaadeholden, usædvanlig nteget af Brodetens gamle
fortrinlige Portvin. Han var detfar nalntindelig ophidfet
og meget urolig, skjønt han ikke sagde tnegetz men Sonnen
lagde itle MErke dertil fotdi han selv var fysfelsat nnd sine
egne fortviolede Affcerer, i alt for hajGrad til, at han ktntde
vckre en ivrig Jagttager.
Linda May havde nu fuldstcendig forvundet Skrækten
fra Jnlenatten og deroligede sig selv med, at alt formodentlig
haode vceret Jndbildning, tnaaste Folgen af Buddingen, hun
hat-de fpist, vg sont havde fretnkaldt et Mareridt. Mendestu
agtet havde hnn sprget for, at der for Fremtiden btcendteLys
i hendes Savevcerelfr.
Men saa en Nat vaagnede Linda pludfelig ved et Luft
tmk fra Dsren, der samnte Nu flukkede Natlampen. Det
var ganste merkt i Vaerelfet Medeas Linda fsgte at fortla
re sig dette i Halt-spotte, bareg det hende for, sotn horte hun
cn Kats sagte Spinden ved Siden af Sengen og derpaa en
satt, hul Hoste. Og nu igjenl Den kalde Sved sprak ud
af hendes Pande, og hun maatte sanile alt sit Mod for at
kunne faa de Otd frem:
»Einem er dekl«
Jntet Svar.
Endnu en Stand lyttede Linda i aandelsg Spcnding,
derefter lagde hun honedet tildage paa Pnd n vg sjgte at
bilde sig selv ind, at det havde meet et San ebedrag, at det
knn havde vætet en Drein, et Marekidt sont fldst.
Den næste Nat var Ratten efter Gjæsternes Ankunft
Dele Dagen hat-de Linda hjulpet Nany i Hufet, havdeforreh
tet et Ærinde l Byen ag sag efter liest pp for den blinde, til
hun var bleven saa ganfke has. Hnn felte sig djdtrtet og
gik til Sengs. Huu vcelkedes igjen, denne Gang ved, at et
Stykke Brande raslede i Kaminen. Da Jlden endnu brandte
faa lystig, tunde det ikke vcete langt nd pcia Ratten. Hun
blev derfor overrastet, da hnn hstte Klokken flaa et. Atter
raslcde det i Kaininen, ög denne Gang aplysie et qu flam
mende Tnnger for en siakket Stund en Del afVærelset med
et redt Stint-.
Det var tun et Øjeblik, dog var det nok til, at hun nede
ved Sengens Fodgjasrde lunde njne en fokovetbøjet Stiftelse,
ag det bares hendes for, som splte hun et Par niarke Øjne
rettede paa sig.
Det var en kvindeligSkikkese, sotn sad der ved Fodenden
af Sengen, indhyllet fra Jsse til Fod i en vid bjlgende fort
Knabe.
Gud i Hitnlenl Kunde det være den sorte Dante?
-—
XIII
Da Linda var paa det Rene med, at den faa meget frygs
tede mystiste »sorte Dame« dvælede i heut-es Nærhed, kvm
der en forfærdelig Gru over heade. Hjærtet bankede, stillt
stulde det spmttges, og Haar-et reiste sig paa hendes fugtige
Bande. Med stjælvende Heender trak hun Dynen over Hv
vedet, for ikke mere at se eller betre. Hun fandt heller ikke
Mod til at sp-rge, hvem det var. Men hendeg Rcedielhavde
endnu ikke naaei Toppunktet.
Stikkelsen maatte pludselig have reist fig, thi hun kund
hsre, at der ncermebe sigSkridt fra Sengens Fodende, og —
Blvbet standsede i hendes Anker — Ier var en Haand, dek
greb fat i Dynen meb et fast Tag og trakden bort fra heut-ek
AnsigL Hun forspgte forgjceves at holde fast paa Dynen,
hendes Fingre møbte to marmotkoldeHcender, hvis Bewring
fyldte hende med ny Gru. Men i det samme hørte hun en
sagte dyb Stemme sige2 »Vogt dem for JfaakHolrop og huns
Stal«
Hvorvidt Skikkelfen
nere ikke timer
eint-eigen
hat sagt noget mete, kunde hun st
thi en dyb Afmagt holde heut-es Sauf-V
(Fsttfctles.)