Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (March 4, 1891)
J S tJ e r ne n. T. Esscoom Mdakcdt Instinkt version-wende Ist-sein . Jadkeu Ieise-h IIIIMomndkmgu o. I. o. Idee-links .Itinims« Dunst-roh sen-ass. Heng- tsa sendet i »Wenn Erbat-· Post IM, Bank Ren eIet i Icgistem Bim In hag- det sendet Hm Vteve san lld given-l Im part ans-artig «8«TJILRN sz" AhlcNTlsJIL »Ctjmun« lau befltlles hoc eiserne-Im dirs-m der som von- Tlgeam et dem-Indust Ietilumodmge og komm for stimme sum-enge. E. H. Christenfem Mem-Im Nebr· F. It hause-h Ueber Newby Jus-. che· Jshnspm Winde-, Nebr R. ChrIste-rieth Cis-Noa, Kaufe-. p. D. Sangle dem-roth Rest. ca LI. Rossi-, Deckfielth Tsne Go» MI· I. Bat-link U. P· Depoh 6heyehne, Wyo. Crit las-hier« Dem-, Lsneasier60. Neb. I. k. N. Sonst-erg, Noom öc, s. T. F C. I. THE-ist« Ase-eh Kan. s. M. Bagn, IM, N Ide· O But-Ieise CI» cis-nobI, Nebr Prjoenumke ellet manglende tstiemphtet Ins Its Igememe uaak Henvendelie betont In iiipr. III-. c. I. Perle-»Den et- reisen-te Agent for «stjekmm", og som su dsn bomymligot til It mockmgo og kvitteko lot Abonnemontspengo. Pol-ot- Kbbemm LUS. Vor Mejetldkifi. Enqlnnd uddetnlek nnkligt til lldlani del 880,«W,000 soe Mejekipkvdukter· Af denne stoke Sinn tilslydek tmppe en Tiendedel den anteeikansle Lands-tand. Grunden til dette Migloehold maa ulvivlsomt stges deri, nt Ostens- Fabri kantek hat saaledee sordkeiet voe natio nale Lopgidning, at den sdelceggee heller end den soknieker var Handel med Eng land. Dette er nalueligvis skadeligt for Iaemeeen og i scrlig Grad et Tab lot Besten. J starke Grad end naget nndet Land paa Jorden kunde England vcke en Kunde lot amerikanste Landproduktec, ist-r Meieeiprodultekne. Der sindesideFoe.Stntee l(),000,000 Malkeksek til en Totalvasdi as Ost-U 000,000. Smar- ag OstesProduktet ska disse Ksee Ill estee deei giiengse Experi pele qudkage til en Vaedi as t250,000, M aaeligt. hvoeloe skulde ikke en saa pigtig Na: klug-seen udvlklei og samtnen med an dee as Laiidaaenets Jnteeesser stilles klart set Øje naar Lade stisteef Men Langressen hat vereinet stg til udelukkem de at stille slg Fabrikanten-s Velfaed sok Pie, niedens Joeddyekeeen hat saaet Loo til al detale Negningen. Meseeidkistens Niiledning liggek deri, It man segee Dandelsudvikling med Eu ropas sadrlkeeende Lande og lusenlnnde i Vandeliopkettelse medSydi amerikas jaeddye kende Lande W Jeenbanerne vq daaklig Dest. Hladet Bocke-n Arles-litten- ek Pud llngsceganet soc Ny Englands Zettel-a nekanger. Dette Blad diskuterer ,,Mase dsstssBuesemasideii« med en Oprigtig ded, sam i rote Dage er heiest sorseis stende pg deleekende. Bladet deklagee sig jammerligtooet,ai15pekulationeniJenu dnnepnpieee ei- slej og cengstelig tkods de lysesie Betingelsek. «Alniindelig Handel hat oaeet god,« siger Ade-kreisen »der hat meet iigelig ined Penge til titstmsklelig lave Reuter til at skiste Monden nied spelulatio Ten detts, Jerndanerneg Faktjeneste hat m ret saa klcekkelig sam nogen pil soklange. Ren trods alle diese gunstige Osnstæin dlghedek hat det udensorstaaende demid lede Publikum tkke vist nagen Interesse for Aktieinatkedet.« Og Bladets Be seimdelse as denne ynkelige Stilling er »MajshssiisBusseinanden«. Dei ladet nemlig til, at den konserva tipe Kapitalist i Osten ee saa suldstandig kommen ind paa den Anstuelse, at Aa eeti einge Mast-hist hat detydeligt redu seret Jeendaneknes Foetjenesle, at det ikke paa nogen Maade er mullgt at lokte hanc lnd i Wall Stkeet, New York, ellet Stute Stem, Bestan. Hvorledes han her saaet denne despeeate Opsattelse i Ost-edel, vldes ikke bestemtz men det ee sauste sandsynllgt, at nogle as de Apis artikler, söm tllberedes udelukkende so citbllativn dlandt Westens Besolknlng, If san-are er komne hnm ihcende, og et derved dlevne leiste es viekelig troedei Osten. En nieset deklaqelig Dandelse lstudhedl Medeas Jemdaneene estei W Tone seget at gis-e Vestlasndlni Hm segelten-» » m uns Revis-miß Osten-e vllde skycte dem t Fallitent Mutes des soeskeiekkede Ist he Institute der-ed dort sea Versen — es den tin-strittige Ittietnsgtet siddet II is nungtet Erd-etc Mit-sie dog den trygtugtttge Spekula tsnt sit ttde sig betotige If det tyfe Ott gutnent, tom Advent-er fremdttngiFs ttt Lestttng i Este-« Eiter Btsdet ty detigt hat bestsi, at en tokmtndstct Msjsfwgt ingen Rolle spittet eine den et fordett pas M store Genet, tottftkttet det: ·Mssg er den eneste Fragtttazse, hats Fytde et mindre end i zier. Alt andet des-get- sig i langt itsm Mengdr. Ttsttipotten If atte andre Siebe-net fantt Spin, Karg og Zank et state end t Fick. Mtn et tsngt vigttgeke zattum iretnhæve vi, og det er, at Prisea das-de for Fragt og Post-gem- pe it iet Ehie cgo et 25 pCt. heitre end ist et Aar stdesu Jspttgt hat- denne Ists-H getie i Jottjenesien ttte ist-ntediget nosj sen Forsgetfe si Dtiftipmtostntngekne,f es sit derive i nttsten udestasten Stand· ftenttotntne istetthottjenestem Det for can vi need Sitte-tm- fsntvsige, at de ftoke maisfstende Lands-um icon Chtrugo, Vnrttngton eh Quincy og Rock Jstand, sit i de nimmst paafstgende Mast-ede- oppise en Titectst ins-me end en sitt-gen t deres Netto-Ismene sie-· Detsont ovenstaoende Fremsiitttng et kvigtig ist Ostens Jernbanespektttsnt, et den inndetig endnu tongt vtgtigere for BestensPtodusent og band Nepnkientkm ttk i de intstiellige Stqtstegistqtaker. Js, det et yppertigt es tetdsetei hensigts mastig at have fa« god pg tkonkdig hiennnet tot den sanft-nd, at Jeran netne for Tiden tienet dedke end nogene sinde ist« vg at «Tatstekne et 25 pCt. hjiere end i Fick«, medens denne Jers getle tJndtcgten stet «uden at forsntedige ;npgen Jst-gelte sf Dtiits-Ottttoftnin-f 1 Knnitvanding l i —j Tsim R.oek-Talesi, Nin-Dak x Eiter h tdder meddeles feaislletsdale,. Nord-Dakota, vil Landmandene pna den Egn lot Fremliden ille dehvoe at note state Vekymringer lot Halten-P- Udfald,! selo am Himlene like skulde yde NegnJ og inden mange Aartz Forlle bit IkeJ Fjerdedele as jiattneme i begqe Dakam’- 3 er dlive uaihangiqe af »Mod» Natur«, bund Negnmeengden any-san Jnden nannte zladdal hat Maikglen paa Band det me Aar eflek det aus« su« it fiok paa Grund af den intensive Inte, ag emsi der er man nn kommen til den Susming al del Onde lan ais-enges use-n ein-Kunst vanding, hvilkel teenkes gjennesnfekt paa den Maade, al aetesifke Bunde bates. J Ledel as indeoeerende Vinlek hat man alletede daeel saa mange Bund-, at l,800 Altes dekved lnnde denandei, ag de Faetneee, fand hekoed gsvnes, vil blive vierd ti Gange saa anget, sam de nu er. Land, sam let var aærd Ob pe. Akte, kan nn lalges for sho, ag l denne Fakdindelse kan money atLand, fein vandes paa denne Maade, er istand lil at yde en Afgtsde paa fta 76 til 100 anhels Docde pr. Akte. Omkastningeks ne ped Baringen af faadanne Bunde et ea. il pr. Fad, as Band i mere end til slkeellelig Mengde etholdes paa en Orph de af fka 900 til 1300 Fed. Hvis aoenflaaende holder Stil, heil let vi dar al Grund til at sen-made, et Saatet paa et vigtigt Spergsmaal her nked given J de ienere Aar er Negn falden ieinge Mcengdei begge Date-taus, og Besten har of disfe Glunde ikke gi vel videee gadt Udfald. Ved Bakingen ai anesifke Bunde synesal Fate asvendt. Kan del dlat en Gang devifes, at til slmkkelig Vandfaefyning kan fang paa denne Maade, vil del ikke vare lange, inden Kapitalister interesfeter sig seit Projeklet, ag inden kokt Tid vil hele dene Omeaade fokvandles fea en user-gl bar Orten til den fradigste Mark. Detle gialdet nu Im Jim Niver-Dalen, men paa lignende Maade kan et endnn steree Omeaade langer veslee paa blive devans det, ag man lunde med lignende Frem gangstnaade, med endnn mindre Betast ning, gieee hele Missouri-Dreien sengt deingende, dag ikke direkte ved Bokingen af artestlle Bunde, men agfaa ved gra vede Kanaler at lede Vandet fka de na tuelise Vandlsd ud over Landen Oe iynes imidleetid, at de foefkjellitze Stalee ag Teekitaeiee dnede lage Far haldseeglee for Fragtdaegjeeelfen as de i fannne varende hidlil sein ufeugldaee anlete Landsieckninger. Detlam diese lkke sjeee det, ee det Regjeeingens Mist Der fee-drei dag Penge for el iaadanl Iaeelagendes Gjennemleeelle, Inen diese all ikke acee haakde al anstasse, naaI man seltenkek de Fakdele, iösn lunde vini » des sienneenlldlaq til dem Famul, en » ten fes de respektive Stelee as Ren-ita eiee ellee sales fea soe. Glaser- Regie . klas. (·se. tel.«) — Neeeinggtrig mod zart-neun (5n tcaatig Feibandelspettodex iMpdExetning ti! tyse Aaks »L«eftpttelt·e«. J Tiaaeet »He-tm sorsqedes Bett-« tsien ais-se Ein-ers Jan-te med Okt,:573, eozcs,5--isz., eilst 815517,:-.4-),95-· aaetigt. Bieibiipieqclimi de nctft eitetfslgende tyoe Aar ilsssss -·—-) var Inn OT!,-55·.«, k.«,1,st’-·s, eILee WITH-U Des-( pr. Ank T risse er CeniuSsBukeanets afficielleTaL Man har alt-ein vavet at dtage dem i Tvivl euer modfize dem. Alle repudli kantke Jaucnatiitee hat i de sitt-te to Aar omdyggeltgt undgaaet at offenliggjate digte Tal og fokktate deeeg refere, heil ken »Bli;zaed«, der hat kamt Judde get. Det tunde itke veeee Borgeetrigen, thi New England, der laa ganfke aben for Skuepladien, led fatnnte Nedgang sam de Ipeige Tele af Landet, J 1850 —60 vandt No Englands Faeme aaktigt sl(),1395,529i Verdi; i RGO-sc kun? 85,218,579 mutig-. « Gjennemfnilsaardien af Farniland pr. Indoaanek fteg fra 8142 til 8211 i ti? Aar fea1850 til 1860, og sank fea 8211 til 820151 1880· Ovarien-? Jtigeanj-i totdstnand vover at fortlare. · Meile-n 1850 ag 1860 var det fort-un det need ten oberste Beide-e atdtinge nytH Land under Platten Nydygqekne deog vefter paa i dereH Vogt-e. JndianeeneE var talkiae og krigeroksindedr. »Geme fen« taa endnu often for Mississippiems Sau langt ned i Tiden fone ’6-'Z fsgte Judianerdcte at indtage Des Meintes, ag det durfte Stag, der nogensinde er tiempet med Jndianerne, var det fam fandt Sted ped Big Butte, Minnefota, da Stanley med to Staters fokenede Borgerveern brad Sioiet’eriieg Magt ag« tvang dem til at flygte over Mississip pien. Deguagtet var den aarlige Tilvcekst i det opdyrkede Akeal melletn 1850 og 1860 11,365,192 Arres. Det var Jerndanebygningens Æra fra 1860 til 1880. Tre uhyre Stam banek omfptendte Kontinentet. Den-e ften for Mississippien liggende uhyre Qtnraade blev giort lettilgjængelig for f Setting. Oper Bann-ne flId en mastig Jndvandeerftrsm vester paa. Denne Periode stulde have preesteret en starre Farigelfe end den fertige. Men den gjirde det ikke Den aaelige Forsgelfe af det opdyrkes de Areal faldt fra ll,305,192 i 1850—— 60 sit a,e43,4as i 1860—80. i Hsjtoldpresfen har nagtet at befatte sig med disfe Tal. Hvoeforf —- For-di Landdyrkning fern Jnduftei betragter lsnnede ftg mellem 1850 og 1800, men har ikke lsnnet sig siden 1808, med Undtagelfe af nagte ifo ceeede Tilfaldr. Moll-m ist-o 091860 m den seen Laptotdsaeaz var nationale Madam meee end fardadcedt sig, Vaedien afaaee Iaentt mete end firdodcede sig og part apdyekede Aeeal neften foedodlede fig. Ry England-Fabrikanteenes forder pende BestyttetfessMeldug rantte Landet mellem 1860 ag 1880.og Farmeriet kan ikte lsnne fis derunder. Vardien af Faraee er founden, Opdyrkelfen af nye Farme erfaktifk indstillet, og Lande-regnet er bit-ragt et Banefaar. Ver ligger havedandeL Ny England Fadritanternes Bestyttelfe hat lagt en hper Maetgage paa zarrnene ag fejet hvert etGean tit den Byrde, faen Fae tneren maa beere. «Penge« har intet med Sagen at gisre, ikte mere end Bergt staalen hat need Bamulden at bestille, eller BushebMaalet med Majshesien. Sslv bleo demonetiferet iWafhington af de magthavende Fabrikaejere for at statte deres alliekede -——Pengefyrsteene— i deres Næringskrig mod Lenarbejdeknr. To steige Ijtenipes for Tiden her i Lan det. I) Den af de 14,500 desiyttede Fa brikanter mad de 8,000,000 uafhtengige Faeenere fsrte steig. 2) Den af Plutakraterne enod Lan-er dejderne fIrte Krig for at eedufere dem til en Tilftand af industriel Len fl a a e r i . Fabrikant pg Platokrat angribee til feelles. Farineren og Ljnarbejderen Inaa forene fig til Farfvar. Men first neaa Fareneren dekjanepe fin egen Fjendr. Date maa flsjfe det Bkystreeen, der be stytter Fjenden, nemlig, Bestyttelfeatab den. Melleen 1850 og 1860 var der faktifk - ingen Pengei Landet. Banknater hav : de itke enere Beet-di foen Bengemiddek end . private Falls »Gute« bar tDag. De : res Cis-Matten var heller ikke starre. : KunGucd ogSIlv var lot-list Betalinsss ,- mtddel, as det var en sanfte ubetydelts Warnunde der var i Dattel-. Dei dar ttte P enge, fern Dattdens Fae tner faedrede, det var Kredit —- finan siel ttllth Fabrikanten hat deemtdas Kredit, eed at klare Zannertet rede-site kksosrkst Ost-o- - beit, og Inneren eoodee pso Pengk spk ? ot finde-e det Ihn-Eise Tent. HM spk- , sekslee Not-sog sed Vikkning. HsnY monglee nn netop hood den hque i lsZOz — Kredit. Den, sein hoc Kredit hinan-! siel Anseelie), hoc olle de Benge, hsn be- «-. diver- Te Folc, sont leerer Zur-veren, · »ot Blut-treuen et hons neeemeststsqendez )Fjende, ot det hom næemeft nebenendel PSpergsmoat et Pensespotgsmoalet, to- ; Egee Zeil. Pensefpsegsmnolet ek det eig- J Ftiofte Spekgstnsot for Lonoedejdeeen, men ekke for den uofhekngige Formel-, fom ee ssn egenhette ogsedeiden Hans fsrfte Lust ee Zen, hon hoc impd sigseln k— at gjenindseette Londdtuget i det Vet — sinndssothotd, sont det indehopte mellens Its-So og 1860; ot gjenopeette sin egen Kredit ved ot sites-Jeden fom hot sdelogt »den. Nase dette ee giokt ksn hsn flutte hnond need Lsnatbeideken pg hinlpe den ’ne i Lampen mod PlatokentieL Pengespsegstnoalet ee of longt sitt-te Vigtighed soc Folket i sin Helhed end Tptdspoeggmnolet et. Fei og ubegeeenset . Pksgning of Sold sit peeke alle til stotte. Fordel, end nogenToldeevision kon dcive. Dette er sonde, Inen dem ee iktecjeblib fetsSptkgsmaolfoanemekem Deteepu- J blikonsie Pakti paojtqae, at hsns Oper-: ’ stud man tilintetgfsees, og dette Ak deide ndtettee BestyttelsessTolden til EBoan ! En fjendtlig Hm- teuer need ot folde ind i Landen Somtidig beendet en ; Monds Has, og en hcpngiereig Nodo liggek pao Lue for at san Lejlighed til at» finde Monden nsqe han kam-net ud ofj Entset- Monden man first kedde sit egetj HLiv inden hnn Inn hjælpe til med Fabre-I : landetg Ferse-on J denne Stilling be-» . findet Former-en netop sig. For hon kans jhiclpe os, man hon fjæene sin faklige dg« Tperfonlige Fjende — den beskyttede F o d t i k o nt . T. E. Wissen i Omohn World-Hotala. I s . i I . . Der er gqnste vist nogle flooende At « gusnentek iovenftanendr. Skjsnt vi ikke let soebekedt pas nt billige de feemfotte · Pnosiqnde i sin Helhed, mener vi do"g, ot Aetitlen kostet nyt Lys over Stillingen, og dar deefor gjengivet den for vore Lee ieee. — Red. ch Wsssijififgw Balget ttl BieesPrtettdent i Senatet i Stedet for aftmdende Sena tor Jngalls er faldet paa Senatot Man derfon fra Nehmka Den ätde Kougreöftendek sine Dage i Dag Middag. Jngen Langia ning af nogen Betydning er foretaget i denne Samling, og nceppe kunde man; faa nodvendige ag unpdvendige StatsdeJ vitgninger dkevne igjenncnt i sidste Die blic. KousreöiDaqhog. ijdag, 21. Febr. J Repress-l fentanthufet herster der adstillig Ura i Dag, indenPrototollen for den fangen-en de Dag blev net-tagen Klassen blep l, inden Oplersningen var færdig, og efter at Mccinley derpaa has-de foreflaaet ProtokollensVedtagelfe, reisteTurner fra Georgia stg ag fagde, atlyang Navn stod opfsrt i Protokollen sont en af dem, der i Gaar stetnte for den fareliggende Sag, medeng Faktum var, at han aldeles itke var tilstede. Flere andre Demokrater gjarde samme Jndvending og udtalte ftn Daddel modSpeateren, fordi han infol stede Protokollen for at faa den til at vise, at der havde været et Koornm til Stede. Nepnblikanerne tillod imidler tid itke disfe Protester at komme frem, tnen sit efter en Dei Kamp Protokollen vedtach Derpaa aptoges Senatsbib len om at fastfastte de For. Stateks Di siriktsretsdomnieres Lan til 85000, og sannne nedtageg. J Helkontite behand les Bevilgningsloven til Postversnet Senatet fortfatte Diskussionen om Nicakagua Kanal-Loven. Prkesidenten hnr udncrvnt Charles Fo ster fraOhio tilFinanstninistcr t afdsde Wm. Wind-uns Sted. J Senatskomiteens Rapport til » Sun-’ dry civil Billen« blev i Dag tilfsjet et Amendement, der bevilger 820,000 til Mariae-Hofpitnlet i Chicaga og 028,000 til Bygning af en Revenue-Kann paa Lake Michigan. Maul-ag, 23. Febr. Senatet tilsteanner Fellesudvalgets Betænkning over Forscaget til Lan om Udstykning af Land til Jndianerne. J Hufet tilftennnes samnte Betaut ning. Hufet behandler i Udvalg B e - vilgningen til Dækning as U n derf k nd . Der vedtageg at stry ge de opferte 050,000 til Hjælp for upd . lidendeiOklahoma. Bevilgningen til : Postverenet vedtages. Ved Aftenmsdet s dehandles Jndvandringslavem - Der nedtageg et Tillteggforflag osn at . Finansmlnisieren ital giennetnftre et faadant Tilfynssiteslentent lansi den f ,’ — lattadifke Granse, sont itke unsdoendig- c pis genetee ellet ioelxindeet reisende, ; samt at Tooett ille flal fotdyde Vetfoneys iotn et dottite iot politisle Forseelfek is det Land, hoc-tin de !:::tttte, Abgang tili TandeL Titskoq, It. Iebt. Zettatets heilt-Zinsn- qu nted tse ·ltlattd-ede Vertilgt-« tttttger«, og tilftetttctter lidoalgels Be-E tættlttitta nteb Heitiiztt til ett Jndsktcean ttittg i Beoilgttingrme ttl Vesdettsudstilc lingett eg Bellippelfe ai Vestyrelsettsi spontan-gen llxoalgetg Ilittdtingsioeilag. nedscetter Beoilgniitgett til Udstillittgen i! sitt Helbed, for ittdeocetende Fifkalaat,; ita 85550,000 til 853(.-0,000 samt stiller: den Begransnittg, at ilke tnete end sw, i 000 maa uddetales til LInningen End-· videte ital de L300,000 udgjore sin Deli si d-: finde Betst- (8t,.-2»»,000) som del For. States hat sorpligtet sig til at ode til Udstillitt,teit. Senator Fatwell feai Chicago fortanger 8120,000 til Latinitns ninget for Vestytelsett for indeoatettde Aar, ttteit hatts Fotslag fokkaftes. Hatt bebtejdek sine sstlige Kollegaer del-es »Uoilje over for Foretagendet«, ja be slyldet dem ettdogsaa aabeitt int, at de tragter ester at odelckgge lldftillittgetki McPhetsott og Allisott tttetter, at Bello-J eelsens Lan dar betales ud af det zottd, sont et tegttet i Chtcago. ! Hufet oedtaget Itted 172 tnod 101 Ins Billen otn at tilbagebetale vix-se Nord-i statet de Sommer, de sottt direkte Flat-l ter dlco asiordtet under Vorgetktigen. Billett gask tttt til Fallesudoalg. ; Otts dag, »Es-. Febr. Zettatet moder, ttten ajoukneter sit-als sont Tegtt paa Agtelse for det nylig afdode Med-: lett-, Sen-tot thsott fra Marylattd H Paa Forslag af McKinley gjotes Vil? lett otn Statstilslttd til Sktbssaktcn till speciel Dagsordett i Morgen, og Debat ten at aftljceres Kl. 6. Jtidoattdiittgs-z loven oedtages. Dei-nagst behandles i lldoalg Veoilgningen til Land-i brtiget. J Debattens Lob indtmsfetj et lille personligt Sammettstod tnelletn J Funston og Buttet«tvorth til stor Opbyg- J gelse sot de soeige Medletntnet· Butter-i wokth bebreidet Funstott at hatt sotni Find. i Landbruggudoalget itke har set-i get for at det- er bleven gjoet attderledes erntgang nted den as ham(Buttertvorth) « iudbragte Anti-Vaksspil-Bill. Funstoni soarer tetttntelig heftigt at dersom But teetvokth bat-de ofeet saa megen Tid paa sin Bill sont hatt har attveitdt paa at dkage sitt Lin sottt Sekeetcer fot Ver dettsudftillingen, oilde den soe lange si den veeret bleven Lav. Torsdag, LU. Febr. Husetslti der til Behandling af den as MeKittley matioerede Dagsokdetn Statstilskud til Skibgsaktem —Grosvettor lovptiser For slaget og den derttted besiegtede Lov — McKinley-Toldlooen. Hatt sager at gieee gjceldende at alle Nsdvendighedg aktikler er bleotte billigere under Mc Kinley-Looett, niedeng Landpkodnlter et blevne hsjeer. Mills fea Tera- blattee det lalletlige i Administeationens Reci proeitetg-Politik. Boot-for ikke fsge Ne eipkoeitet nied England, Feanktig og Tyslland, naar man Instet den? Nys skde Repnblikanernle Slaaen for mod al fkentnted Handel, men ntt raader de paa den. Og for et Saus Skyld oll de be statte Folket fordert-set for at de ameri kanske Stil-e lan sejle til frennnede Haa ne og vende tilltage totnttte. Hopkins fka Illinois opponeret denne Bill, der er et simpelt Forsog paa at tage 880,000, 000 ud af Skatkatnret og fomte private Falk uden at det paa nagen Maade gan ner Landet. Mart-on- fta Califarnia og Cutnntittg fra New York statter Fotsla get. Ontsidet fluttes Debatten, og Msdet haves uden Beslutning. Senatet behandler den alntittdelige Regjetingsbeoilgning, ttten hat-er Modet tidligt af Mangel paa beslutttingsdygtigt MedlentsantaL Fredag, 27. Febr. Under void sotntne Optrin oedtager Huset Villen otn Stalstilskud til Skibsfakten med 140 mod 120 St. Speakeren maatte liegge alle sinere Hensyn til Side for at faa det dkevet saa vidt. Billen, der hat sin Oprindelse iSenatet, er dleven saaledes andret i Huset, at den hat« tabt meget af sin Betydning. Den bemyndiger stin pelt hen Posttninisteeen til at tidbetale i et Tidsrtun as ti Aar Peamier til ame eikansle Rhedere i Form af Vedetlag for Transport af Posten melletn For.Stater og Udlandet. J Senatet meddeler Mk. Shertnan »at han efter Saatraad med vedkotntnende ’Udvalg hat besluttet at opgive Tanken om at faa Nikaragtta-Billen vedtaget i denne Satnling. Senatet behandlee Jn hisnmseailgningem Beoicgningen til Jndianerstoleene fortgebes fea 8900,000 M .1000,000. Note staates Vlankettet in Skisder. Panteolsligationee og andre eetslige Dokutnentee paa Udialg i tavel there Patttee laue enkelle Ekiemplaree i .Ctieenen«s Ossler. d A Unwette, Rese» 24. Fee-» H Ven Ebbefonk Tenne hetiens vedvarende Bikmk ja skydet as Formen alle ntttlige qg Mal-« ge Unten ng vi! her inmme Tausch ellek hoc-d jeg hat grunkek M üben den stdste Inettorm. Resultat-us ntiitNkuiiden er et PatSpskgsntsal, ja« jeg ital lade statt for Fremtiden qkhb ware. Tet ene af nein- Grublekier treten-H am Erste-idem Eleoelands Antiispxh itiattttiittg5:B1eo. Etat dette blioe hm T qusstsd i Præsidemcampen 1d92,hpj1, ket en Tsel detnokeattike Kangkkgmm proieteket, da hat jeg ikte iocftaqetkz sidste Balgkamp ret. Naat en Maus kotnmet fretn tned en stok Sandhkd kjk FolketsBcdste,-at det stnlde staa hqu — nei, det pas-set ikke ester Chr« Hu, fens Regnebog. Men nu et det natakx ligvig Tiden at ging hoad det- b« gjareS, for at faa hatn kyddet af Bekl« thi det er en given Ting, at der ek flmj Partiet, sont gjekne vilde have Notniuqt tionen i Stedet for Cleoeland, da lldsigz ten for en demokratifk Seit er Wende Sna hat jcg ogsna trenkt en Tel over Mr. Ebbeson. Nil de andre datnke Apis ndgivere nu itte prpve at kocele han« iotvi han nden ntindste Raadflagninz hat« nedfat Subskriptionen en Fjetdedeli Ttn det kunde ja vcere for nagen Da hxn for lidt over fein Aar siden begyndte nt ndgctse sit Blad »Stjeknen« til en Brig as 81.«JO ont Aaket, var der ingen, sont «-.trde hande, at han i saa kori Tit ital-: gjore en saa stor Fretngang, sat vel site-d Hensyn til » Stierttett«s Udbre hellt-, Jndhold og Storrelse sont zorni ni«:getig Udvidelie i det hele tagel. Mel Gliede hat jeg fnlgt enhvek Udvidelfeqi «Stjernen«s Spalteruni, og den sivsie ikte mindst; thi nu daPkifen er kommen ned til den lille Sinn af 81.;30 -—dtn satnine sam han begyndte tned—dg Bla det nn er dobbelt san start, kan det ikle langere viere Prisen, sont vil ftaholde nagen at holde og betale for»Stjernen«. Jeg takker Mr. Ebbefon for den stote Energi ogzlid, han leegger paa sit Bltdz ogsaa vil jeg takke alle dem, somhar ve ret hatn behjælpelig nied at gjare,,Stjtc nen« til saa interessant og kjcetkonnnett en Glast sont den er, saa vtdt sont jeg hat erfaret paa ntine Bei-g bog Reste af hans Abonnenter i Vinter. Der er istet et Spskggnmal, sun- tnange hat tilsttllet mig: hoad jeg trsede otn Christian Mi chelsen2 Jeg hat da altid sonnt, at mit: Opfattelfe af hatn er den, at han ereu terlig, sandfaerdig Mand, der ikke th paa Attotd ined sin Overbevisning. Og det stulde glæde ntig oftere at se ths velsktevne Artikler i »Stjeenen«. Hek med en Hilsen til He. Christian Michel fen og Tat for hans Bei-g iannebkog, hooe jeg havde den glade at ovetbevise mig am hans faste Knatter, og til alle »Stjernen«s Yndeke inavel sont Laien og deng Person-Ile. Venstabeligst, C. M. Pedetfen. —-—.. .—-—— Den mt Psalmisten-Baue til Blatt Cum BurlingtomRuten harheroed M Focnpielfe at tilnselde Publikum Fuldfskkk sen af dens ny Linie til D e a dw o o d, SVV Dako ta, og sammes formelle Aabning M Trafikem Tenne Begivcnhed er en Epoke iNebralM Historie, idet dets Handelscentrer herch til gjængeliggjpres for nyt og vcerdifnldt Tcl ritorinm iigt paa Knllejer og Mineraliek. hvis fremtidige Miiligheder er nhyre loocnvt for Statens Fsabriksziiidnftki. Liniens Udstyr er solidt og grundcgt Mk dei Maul for Lije at prtrsiere cn Vetjcninils der er førfie Klasics i enhoer Henseenve vgl Harmoni meb Bnrlingtonickysiemets øvklse Unter Tet ct den korieste og hurtiglle Linie fra Missouri Block-Iwane og ledendt slsladser i Nebraska til D e a d w o o d, H« Springs, Custer og Hill City Syd Dakota, Mekino og Reich tle, W y o min g, og alle andre Punkten Bluck .Hills. Daglige Gjennemgangdtog med P 11ll man Sovevogne fra Oinahct Oft Lincoln til Deadwood uden SM te. Forbindelie i Linroln og Oniaha WV alle Bnrlingtothitens Tag til og fka all Pnnkter i Lit, Vesi og Syd. « Videre unbekretning has enhverfonth Butlington Agent, eller J. Francis, Gen. Pass. ASSM 16-4] quha, Nebr For Salg er min 20 Altes Lot af Land nat DannebkoH enten samlet med paasiaaende Bygnitlgsk « ler delt i 2 og 4 Altes Lots. Her er en Lejliglzed for Fell, iom v« MM de Iig et lille Hjemi Neu-heben af en liollg By, at faa et likle Stykke Jord ka Ck PG Koch til samme Pris sont en lille BPMTW kostet i Byen. . HoiSSalg itke kein opnaag vil Laus» "«"V«·. boktlejet enten famlet ellek deli. Pakt bek» egner sig fortrinlig for Dyrkning If SUMV wet Man henvender fig til C. Chanbe Nu nein-pg, eller C. Denningfem Casal-, Nest-·