Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Feb. 11, 1891)
Dea forte Dame. — Roman as — M. z. Yorkingiz Hostie-J «(5:, J wet, U u Izcxiz Ums-u H M as homf« udbtsd Sif Thgtgch «i?n insiis Biene km M Aarsag M at vme RIGHT Zuskcn Mai-z :-s; He. -Ho’.-cz. kg des-Hirn gammeä es Jst jagen ixxige Iris via M, c» saure opxmmtkk hum. Hut les-et hisie Zum sit-m No m taki-»- :’gnb«ade i Ores ssbts Knu, kam bei-I kgxs icke upd- gidt If fin udfnoktkkcth M Yppjgk T USE-JOHN km soffs-me Maian eg winkte Futt Kodihesse, is lgms Use Um je. — Lszm tycu for m L Hafer Isst ttkdfäuosiyok Juni-, sitz Use-S ände, Eine ocz Zerem fkkfe M N Zkagdighed.« »O !« udbksb Hub-, sein iyntes, at nit Dem ou glim nnd-. Händ-m hat De itke Plsdfen,« meine EctThomag Zeit. »F set Ininbjxe tyve unge Tom-r indfmde fig bog dem i Mot ps isplge miu Bekjenbtgjstelse i Bleib-ne. Esther of teu Iss Isi- en ellkr enden Dieb-nickt pp ist has-I, cg DEVA tsp pil wisse sit Valg eim Stimmen-I Butsu-IF Men no kli, den akkurat vix Mc komme til sc ugge pas den lste Cis-. Hun was lastBiaoene«Tim-s«, ,Puk-ich«, »Tai-h« II »Ein-May Verirrt-'s bist-den haug Brei-c og n Akt-l as Nin-tm os andre Bogen Hm- behandxkr sine Oplccseu Its Akt-Muth du Mc kjeude til Machst-. Hei-d sigek Te Waf« »Ur jesi miu Stilliag Mc san mage, og at jeg web CW pg Tot oiäbe Lage tuned denm Jst-IM. Jeg man time M sit Unberholb. Anftmngt Vicksomhed sitt-mater mig its-, its CIM mia Stimme We lade mig i Stätten og Hub-two chst blies Mir-di msd mig, fa- ssmde den-u Stilling mic- fite M en sahen og bebt-M .Dt tue-et til Brudesksmlen7« to Sik Thomas nagst hist. »Na-, Or. Heu-pp hu en ans Neid-, som des-get ht- ved Lejiighed. ng Dem i Ast, et De ikke forelster Ot- i bena- New-« »Es Ist-mer miq Mc i npgen,« soekede Linn meb Il sirlh Uriqu »F kjeader besahen min Stilling.« »Es-g vix ask us M, min list-, mkn its et lange mis sfe stie- pss, It Alb-ed Pol-pp kjmbn sin ! « Og lemde fu« CI- Thomsi ps- siu Dust-u, Qui-inwe- ,anei, Futen " M u hin Protest, sit du gu i Bergen for her-def «Js, set vic jeg !« sur-de den sauste Dame hier-selig es fi- Liabs ist i Lunge-n »Na-, Its-km May, sss sit its da pptsse Dem i List-a M Wissens-« insb- Sir Thomas velvillis, es ieg anme M Du- M sc komm her isjm i Morgen Iormiddsgcua Its gis-r Dein gab Syst-X Ist-statt Los venti- Iffked nnd Linde o-; Is- head IIW used tät en Qui-MS som time til set Komet, Dir Im iudi Modles, nden Hand onrHeld, havde hun am Morgenen sattadt si 1kne, ns vrndte hnn hiesn fuld as glad For-vent sing. Pan Slaget ti den neeste Das indiandtLlnda sig i Gros Oenorgadem Hnn blen fert ind l Spilestuen, hope der alle tede iad flere tvlndelige Aniegere og ventede. Nasle af dem var unge, andre midaldrende, atter andre samle. Der var fmnlte as stygge, paafaldende lladte Da mer tned intintede Kinder as falsle Itreller, og aldrende Pl ser l udsegt tarvellge Draqter. Deren stad ttte et eneste Minut, der tarn flere og stere, ss Stuen fyldtes efterhaanden forn en Tandlagei Ventevai alle. To af de ventende talte lammen, fna Linda herte, hvad de lasdr. »Er! tiedeltg Pladi lader det til at verre, flet lngenSelt stakllgded, fern leg herer..« · - »Er-alte nist, men lagen Fcue i Oasen og det er en ftor celilgnelfe. « , »Altiaa en Enkenrand?« »Ja, og nden Herrn-· «Skade, at han er blind!'« fultede den ene, sont var fault-« »Es-r at han knndc je Dem,« fpattede den andeu, iorn var alt andet end lieu. »Der er forgirevea Umage, min Ihre, san er halvfjerdsindstyve Aar gammel ag haard og rnd sont en Zampestem siger Inan,« ,,Han lunde ndoptere mig og elterlade mig sin hele For mne,« fntste en ganste ung Tes, ionr lod til at vare godt tjendt need de to andre. ,Se kun, der lomrner allerede en tildage, man tun godt fe paa hendes Nase, at hun itle hat hast Lnkten med fig. Vll De .gaa forst, Lottte, eller flal - e I« l s Lottie og hendea Ventnde forlvandt gjennem Deren og vendte tckrt elter tilbage Ined nedslagne, inttrydelige Miner as fjeernede läg stritt-V Endnn tre of de ventende gik, korn og forfvandt paa famme Vis, da ber undnc Navn raadt op. Dnn var itke fri for at stjnlve lidt, ag hun Inaatte samle alt sit Mod, for at hun lunde trade lnden for l Blbliothets Melfet med nogenlnnde faste Strldt.« Da Tjeneren havde luktet Deren til efter hende, san Hun, at der knn var en gammelherre tilStede i det nunme ttqe Bettelle. sagen tunde tro, at det var en blind, thi hans merke Dine var rettede starpt paa den indtmdendr. Graat, neesten spspppkpk Hase omgav et Anstat, hold fast teqnede Trat nd trylte Oelvdevidslhed og Energi. « Dette tarakteriftlfh Vor-ed lod til at nlhere en Mand, Fett this var udeiellq as lam var l Stand til at förfelge sin , set til det yderste. W ex per-list Tonefald demerkede han: »Ist atter en Ritte. Enten et tplndellthalen rned vsswgfsstesennne ellee l det Inlndste med en tonlelaent Be M tug- plste staeelfe —- nren Nichts« ice-Hut nywtkende Besendelsy as Llnda dlep II II is ? Te Ipsegte he. Volksk- Fmewelkgx »Ist-, tu Te ikte tsäe'r« »Jo, Inn Venek stop.«« Lende sdjed, Des heisses Hjcme hattet-Te Fu vol-Muth »Ist-s Zu Krisen pas Vorder der og les, til jeg ftzek L et has meine, He. Hkitpp Ismene fange here, hpoeledek ( Papim saht-de ers-sein hegrbes Hemden Mei- her-des Zkzæbne Las : ten gar-Ue Meint-s Hund og huu begyewte « betspk. »Im-en « « Les-sehe gen Hm Be kafee Lein hat-a mkbxevx »Ja ZEIT-» Zpekggmaalet pm Mem-M euer New-but . not-S den sit-us rittexege Befugm endem ven- et bestsdsesdse , SpetgsimanL oäeguiggjeskde ers —« »Hsädtk« nassen fieeg schalt-w »He-eg- et Te? Heer — i-, hope tot-user Te fes V« »Es er en fortswtelei Bege, stät Ru- ek Mey, og jeg kommt sit säh-Chin « ,ooe her He furt den-e Strenge-e ink« spuegte den gemie Herre, remove siae bit-Ade cjne ps- den Pla, hope Lind- ssd. ,Tc1 hurtig, M, mie- Siel fees-et eftee klugen « If den-e Summe fes de dedesfsiigeck Linde sp«c feesikekket femme-. Dem-e pietelige gsmle H Magd Ist pise ikke gleite Mind, meu del pgfu aussteig. Sie-, i Gut-s Nova, derived have Geist-b ikke par and-riet, tilde heut bog fees-ge bet med hem. Siudssoeviktebse bere liser mis- bedst, nagt man snaktee dem effet Mundes-. Hua fsaeede derive fee-ts: »Der glatter wäg, nagt Te findet Behåg imsuStesm:, es jeg pii gis-we lese op for Tem i Time-is, deesom Te en stee def. Jeg blicke ikke ssa let mer« »Tet sige de alle. Hort gammel et Dei-« »Hättest sein« «c-g Tieres Nenn er May-« «Js'« . .Ee De fmuk?« »Sei —- jeg —« »Gegen feist Unbieelses Ja ellee Nej?« ’ «Jeg trot, ja,« soc-rede Linde feewivlet «c-g himan sitt det kunae Mute en fmuk, nieren sseig Pise at leee ssspeeetet fes hele Ver-den med en blind Dasqu »Bei dreier fis her ikke sm, hved ieg her Lysi til. Det er Asden, der winket mig. Jeg hat heulen paar-tende, Veuuee eg Pense.« «Og Deus senkte-P «.Jes me, as den san fees Veso-J »Der hat fee Westen ikke viseee Papsan thi Dyden er Man en Mangel pee Fkisietfe, es i Caniihtuke vis De neeppe htive feistet. De ten gieke, hvab De vät, dessem De blos ikke sijecer SslvsteeL »De. hole-pp nahte Linde noget form-net og net ksskeh - »Nee, dllo dlet ilke hesiigt Jeg er det og min heftig- 9 hed tealee engen oed Siden es sig. —- Allfaa Ledy Ceelten hat snnset Dem op! En gecnntel underllg Sjeell Hnn var Ente estee en letyggee og hak en lolessal Fortuna -—Men helllen Stemene her De! —- Ja, Festen May, jeg eil pksve det med Dem, thi Deeeg Stemme tillaler mig. Jeg teiser hjem i Deg, og Te ken folge eftet i Oeeeenergen; Ledy Ceklton skel sorge set del fetnodnr. Men inden Te gear, led mig sele Deus Haend. See sont deg her hen ! « Linde kalte hanc nndselig Vaendem »En lille heend, Inen meget mager-; erislekeetiss slenke Finste, men Spidseene hetkede as Akdeidr. Ae, hoed Veegt liggee der pee en Heand! —- De ten gee!« »Dein hat Pladsen, jeg sen se det pea hendes Ansigt!« eeahte en es de Ientende, da Linde Iendte lildege til Beute verelsee. «Ja, jeg her seeet den,« segde Linde noget hly og tod mendr. «Nae, seg geanlemst ndbred en i en spottende Tone. «Jeg essan« lilfejede en enden ifesnme Tone. »He-we seg ridsl i Nie-gei, heed jeg oed nn, see oekjeg sletitte gneel her hen.« s ,De ved Me, heed der oentee Dens, « yteede en teedje. » »Im nek med, at De enaa etdejde heleA Hagen sein en Mol » lehefe, oIn Ratten seek De engen No see Spogelser, seen hu j seee seell i Cerrlsdreetr. Steuer her et deekligt Oed pae fig, eg jeg vilde i Deres Sud hetnnke neig m Gange pee et : lege der hen.« V. Linde May paklede sine Pekkenellitek semmen, leg en hjettellg Aksked med MadamSmiles eg tilteeedte Reisen med en blendet Fslelse as Gleede eg Besensting. Da hnn neermede flg Carelsdreeke, dlee hnn everreslet over det sterertede i Sleltets Bygninger og Omgleelsee. Onn lanede stg lange nd es Hyeevognens Vindue, medens Vognen time gjennem den med te Teeene flanlerede Port ind til Perken eg gjennepn en leng Allee, indtil hnn sit Oje pea Slettet, en geee Stemnesse med ntellige Vindner eg te Flsje. Trindt entring var der intet leeende Besen et que. Linde steg nd as Vognen og op ad Stenteappen og trat hesieden lslekkestmngem Klokkens Lsd brod den tanse Slllhed pea en see nhyggellg Mande, at den nnge Pige se’r sennnen. Teeltnadis ventende san hnn sig emkring. Feeeeket heode holde sll Jndtog het, og det stiste getnne, de spitende Kneppet pae Tmee es anke med Neelelreeetnes merke-Bag gennd vedekkecgede hendes sie eg Sind estee det lange Op held ldet taagede og seekogede London. Den delende Sol eeergtd hele Billedet med et Rosen Mee. .Linde stedede slg ved delte Sen, men solle semtldig hin sauste ejendennnellge Slllhed l Ensemheden, seen ee hsss serslsellls sele see den mest absolute Re l Menneskees Mit-. Der mede e- ged Stets-d, indes es ges-W Tjeter esssede Dere- eg iim beide ist i es sier hel. der M rigt smtzkter setz-sie Billet-eh Buben pg Instit-fett Te er del hi. Bettes-i Lplaferiade vg Ssekrestct?« spvrgte des gmle lieder. .Jeg er Dr. BUer cplesninde,« for-rede Linde, sssr m- fem erstrebe, et has ogsae stuldse beklade Posten spe Seins-en »Im Hishi-ert, Hnsholderfkem venter pqu Tem. Tet er —« Teile-ten ftasbsrde, afbrndt sf m there-Ide, klingrende Term. Jan de de pilkse bsje ind i en bred Gang, var et gam melr Ekisäd siyrtet rieb for der-es Fedder med et vcldigt Prog. Text gerate fo’r forskrskket samtnen pg skyndte sig hM for at ssmle Skjoldset op, idet hin raubte ascb en bcepende Summe: »He-r ists-Im Der hat fes sldrig oplepet set-L« Jkke findt, der er et merkveerdigt Tilfcelde, sc vi fcsp fes gebe derfrs,« mente Linde. Lan et cjeblik fernre, og Skjoldet ver selber pas spre hoveber. Ser De, her oppe pas Willen, hsng Skjoldet!« .Jeg ped meget geht« hvor det haug,« sparede Tjeneren. »Der ek heller tkse serste Gang, at der er faldet ned as Kro gen. Mr er Sir Rupert Holropg Skiold, under hvilket hart blev fanden ded pag Valpladsen ped Floddensield. Man for teller en hel Dei om derme Historie,« brummede den gamle, idet hsn omhyggelig ftp-ehe Skjeidet es og sagbe det paa et Bord. Linde bejede sig uysgjertig over Skjolbet, der var rigt inblagt med Selt- og her-de mange Buler of Kolbeflag og Spot- af Soærdslag og pas hvis Rand Devier siod: «I«oz-sle je sen-iae". »Der et vel Jamiljeuz Mem-W spurgte hun. »Gsnsie visi, bog market manikke stort tildet nu mere,« bemerkede den gerate bitter. »Mein-erste komme udaf Mo den — og de gebe Manerer med. « »He-b stsl jeg giere med Kofferten?« fpurgte Kasten, fern steh ved Deren ind til hellen, og fom man helt havde glaub ,,Kjar lun om i Gaatden eg aflcvek den ved Bagdeten ! « Z befalede den gamle. — »Men det er pas Tide, Ftplen,« ved: blev han, henoendt til Linde, »at jeg sprer Dem ind til Ftu k Hubbett.« . ,,Hvad er det, der sprtcelles otn dette Sljold?« sputgte l den nnge Pige, da hun gik ved hang Side. »Noget Bevol, sotn det itle lsnner Umagen at gjentu ge,« soarede Manden. ,,Ammeftuehiftorier, som kunne vare Z gode not til at fylde i nysigne anifter, der jo holde nieft af I den Slags Fadlek, naat de komme til et gammelt Slot. —- ! Sna her ere vi nn ved Fru Hubbetts Tagligstne. Var san e god at gaa inden sor, imens vil jeg fe eftek Kasten ög Deres Neifegods.« Deteftet fotlod den gantle Tjener, der audenbakt var kommen lidt nd af sine vante Felder vedHændelsen medSkjol det, Linda og overlod hende at iorestille fig selo for VII-hol durften. Pigen bankede paa og traadte ind i et lille Bierelse, fein masfle en Gang davde vaket et Budoik, nien sont nn tun havde afdlegede Tapeter og Mehelbetmt at opoife. En al drende Koinde var lige sysselsat med at tage epi Kaminilden. Hun vendte Nyggen til Toten vg gjptde selv saa megen Stsj med Jtdesgen, at him ikte dsrte Linda komme ind. Denne ventede derfor paa Tmsielem Ossider flammede Brandeknnderne valdis üp, og idet Frnhadsekt vendte sig halvt pai, dlev hun den ftetmnede va·r. J sammt Nu fqldt Jldksgen nd af hendes Haand, og med et halot nudektkykt Steig Ieg hun pp intod Væggen, ftiktende paa Lind· med vidt aqlme Hinz med chfel i Olikket og nied et ligdlegt Ansigt. . Ferse-Im vg i heiefte Grad forttndret, betragtede den unge Pige den aldrende Kette, hvig gnle«, tyntede Ansigt, under Lappen var omgipet af graafprckngte Lotter, og hvis Haldnins og Mitte tidede Angeft es Gru. »Da-ein er De? Hvoe com-net De trai« stsmmede Fru Hnbbert endoti9. »Mit Nav- er Linde May, eg jeg er He. Holrops Qplcesetinde,« fvarede Linde« »Jeg kom lige me. Det la det til, at jeg hat forstmtbt Dem. VentedeDe Isig maaste ikle?« Medens Linda talte, forjoandt ogsaa efteehaqnden det radfelsflsagne Udtkyk af Kinens Anspa. Inn rettede sin tan le Skiklilse, der var over Middelhejde, og foarede med barst Stunan »Ja, natutligvisl Te er altjau lean May? BlevDe altid kaldt Festen May?« »Ja. Jeg hat aldkig bautet noget andet Raim. Ovar for spørger De om det?« »Au, det hat intet at betydel Jeg lider ofte af Anfald af Soimmelhed, sont Te maafte lige hat lagt Mai-te til, og faa er jeg altid lidt nr i Hovedet — det er det hele. Jeg haab4v, at De vil besinde Dem vel her, Festen May. Uden Tvivi vil De finde det lidt enfömt her i saadan et stort Hus, der tun er beboet as et Par gamle Falt. Tag Dei-es Hat af, Jeg visl lave en Kop The til Dem, for atDe san nyde noget, spi- ieg feree Dem ind til Or. Holkop.« Frn Huddert gar sig til at sysle med Thebordet, og me dens Linda med en ged Appetit fortakede, hvad den gamle satte for hende, fpkstod denne ved behandig stillede Symp maal at fkalotke Linda nsjagtige Oplygninger ocn hendes Fortid. Hun spurgte med faa stor Velvilje pin Pigens Alder, Nava, Fjdested og tidligere Ophaldssted, at Linda ikte godt kunde ndflaa sig for at spare. Frithubdett lod dog ille til at dlioe klagere der-f, at demme efter hendes Brfntnmew da hun tog en Köp med Sylteth nd af et Stab i Vceggetn Hnn mumlede: »Jeg hat i mit Lin aldeig hist Napnene May vg Ma nister. Jeq kan itke satte det. Maasse er det tun Ind Jtildniag — ganste sikkert tun Jnddildning. Der er fas sicud tagen Grund til at viere bange for, at der stulde butt 4 - ---f . R, noset pp der ft-. Mut halten Ltgdekz hvtlken ansah Ligded ! « fl. Ta rtndct ei Fkn Hnbbert dzev fort op pas fpksu S ti! Ok. Doktors Beet-eiser, fvtbauscdeå hatt over Hamqu lpfttge Time-Money Dg hun fputgte sig seit-, out huxz » . neigen Binde wir-e late at dttte Liede i den-te Labvtitn s Gange Zen fttntkeinltge Hnåholdetfke fotkiatede heade« It — enden of Stottet og den ene Fiej var txt-, det pil sigeikk merk end hundrede Aar gnmtne1,medens den enden Flpj « heiter en Gang ewnning Eltsadeth hat-de spott, sg sp nu runtntede Kapellet og de Paul-Eh fsm Stk Hoiwp bei ede, var san sammel, at ingen kunde angive Bygningmz , det· Vettelseme var i denne Fle Innere vg Vaggette den-d med Tavieocekk nf Egetm, Vinduekne smnlleke, og quppk » hque denne Proptmtfetfoktn, der et det modekne Mena san udehagelig. »Im vil aldrig kunne finde Vej hek,« sukkede Lin « »Jkg vil beftandig lade vIld, ek jeg vis paa; det er sont G« dekne i en uddsd By. « Tet vil ikke pure lange, fsk Te tun sinde Bei iMskkks trostede Hughoxdersken heade. Tekes Verrelser ete Wenng Flpj, ikke taugt sra mitte. Jeg hat ittdkoctrtetet Dem pkk fotdi dct er vatmere vg hyggeligete end i de stete, hpjeStu.. i den anden Tel af Bygningett.« »Jeg takter Dem,« soc-rede Linde i en dcetnpet Tote Te mange vildsonttne Einge, sont hun passende, for-Ip hettde alt andet end ..«.)- »ge1igc Sie Holrops Vætclscr var nok lave, men dog mkg tummelige, og de dybe « mduestticher vidncde noksom Murenes ttscedvatt1ige Tttkkelfr. · Vaggene var tm Gutes Loft bedtekkede nted en Tel velfyldte Bogfkabe qf udskautet Egetkce. Sir Holrop sttd ntcd Ryggen tnod Dsren; hnn hat-den lille fort Flpjelskalot paa Hpvedet og var ifttt en nd Sto bkok, der holdtes samtnen otn Livet med en fort Snör. Hatt lignede snatete en gnmtnec Heksetnestek end en moderneJokbx dtot med et gammelt Vaabenstjold. »Er det Lplaferinden?« raubte han. »Im Habt-en er det heade? Jeg fyneg at here heades Skridt. Hat hat faaet noget at spise.« »Ja, Sie Holrop.« »Saa skal hun satte sig ned og sträks begynde at fortje ne sit Brod. Froken May, jeg vil lalde Dem May, dete: lort og llinger fmukt — Te vil finde Times liggende de pan Bordet. Vil De ftroks begyndeI Lces forft Telegram merne op for mig, derefter den lebende Artikel og Overstrifs ten over de forskjellige Rubriler!« Linde skar Time-s op og adlod. Men et var at begyn de, et andet at holde op. Linde lcesie den ene Spalte eft den enden, uden at Tilhsreren fagde endet end »Hurtigere! eller »Langson1mere!« eller »Hojere!« —- han behandle hende sont en Mastine, der er trukken op til at gan. Henad.ttlokte11 ni vor det efterhaanden bleoet san merkt, st hun holdt inde med den Bemnrtning, at hun tnnde itlef mete. ,,Meget vel. J Morgen Aften ville oi teende Lamperne Jeg horcr Seed komme, han bring-er Inig min Aftensmad Det kan oære not for i Dag.« Endnn medens han talte, traadte den gamle Tjener, der haode modtoget Linde, ind i Varelfet med en Sile-lande fulgt of et kvindeligt Tyende, der bar en Balle med Herren Aftensmad. Da dette var stillet hen pas et Bord foran den blind-, fagde denne: ,Te kan nu goo, May! Nany vil ledsage Dem ned ol sorge for, at De foor noget at spise. Vil De oære hek W Pletten i Morgen Klokken ti! God Nat! Lad itke Aandernt faa Magt over Dem-« Linde fulgte Nany nd of Beet-elfen Da Deren haode luktet sig bog dem, lyste Pigell, « rodkindet Tos fra Landet, Froten May op i Ansigtet, idet hun monstrede hende Træl for Træl. Der var ikke UfW skommethed, tun naio Nysigenhed og noget sont oenlig JU teresfe, der prcegede denne liden konventionelle Frentfærd T« hnn hovde endt sin Undersogelfe, spurgte Nany lige nd Af Posen: ,,Hvad vil Te her ? Jeg beder otn Forladelse, Ftsktl jeg vil ikke være uhoflig, men kunde De ikte faa cn ZWE indeplods eller faadan noget et andet Steds.« »Nei, det var knig ikte tnuligt,« svarede Linda rolig US oenlig. Jhoor nnderlig Nauys Opforsel end var, gjorde hEUM aabne Blik og hendes godtnodige Ansigt et gunstigt Indka paa Linde-, der var inderlig glad ved at vide, at der out U Mennesie i Hufet nndcr halofjerds, fotn hun af og til kund« tale med. Nany lagde Fingeken paa Munden og fagde: »Pft! Her man vi ilte tale samtnen. Kam ined Uedj det dlaa Værelse.« J dette Verelfe var der dellet et Bord med alkos ap« petitlige Sagen Skjønt det var en Sommer-often, bkEUd der en lystig Jld i Katninen. Nnny bemerkede nu fkskM tende: »Det er altid san koldt t det store, tomme Hu·3. M« jeg skjcere for til Dem af Honfepostejen, Futtan »Mange Tat,« soorede Linda. ,,Og medens Nam) M tede hende op, fpurgte den unge Pige: »Bor« der andre her end Sir Holtop?« ,,De mener af Herstabsfolk2 Nei. ·Af og til komm der en Broder til Herren og en Ren-, men han tagkk W gierne itnod Bessg.« . Der indtroadte en Pause. Dereftek sagde Pigen, idet hun betragtede Antand forstende Blit: »Jeg gad oide, hoorlcnge De oil blioe her ks » »Seit lcenge sotn mutigt, det kon De vor . « poc. « (F VII-) C