Ad Omvcic.
Icrterlling af A. T.
Rede ved Not-dein i Skoggen of en
jortii«l-1H"k, sud Vlndctcs Fkislcks Dotier,
ne Kattine, og bandt Hofe, medens
n vogtede en hjælmet Ko, der gteessede
ijgrpften. Hnn var en sitlkbyagkk
g Vige, blond og blaue-jet, just ingen
tjonhed i Henseende til Ansigtstmkke
, men alligevel feengslende ved den
ide Alvor, der lysie i hendes Øjne, ved
indens rodtnende Fkisthed sont ved det
rceg qf Ynde, der var ndbredt ovcr hele
ndes Skikkelse.
Hun var ispkt tavlet Bomuldskjole,
endlaat Sniaklefoekleede og ksd Flole
at, der ftcengede Solen ude fka heudes
jeeke Ansigtghud. Jævnlig stiød et
lisnt af lys Forventning over hendeg
rek, den blau Uldhoie, som hnn bandt
au, gledned i Fortladeskjødet, Blicket
wg op over de botkeoe Markst, hclt
m til Landsbyen, hooraf hun ikke kun
e se nndet end Kerketaornet, der nytal
t dnkkede fee-n of en Klynge Aste-erer.
Var dct Sominckvindens Baslen i
jsrneløvet2 eller de spannende Insek
rs melodiste Summen? eller noget som
t Kiætlighedslyn, der kaldte Livsglæden
tem i hendes alvprlige Øine2
Hun blev opskmtnt of sine Stimme
ronnne ved et Skud i Krattet hinsides
jokden, og straks efter sit hun Øje poa
n hof, btedstuldket Mandsstikkelfe, der
ed en Bisse i den ene Haand og en
cev i den anden kom til Syne i Randen
f Krattet.
Ojeblikkelig forlod hun sin Yndlings
lads under Tjsrnen og nænnede sig
ven, idet hun hele Tiden holdt Øje
ed Skytten, der i rap Gang skridtede
ed mod Fiorden og af og til vinkede til
ende Ined VII-fein Ane Katrine var
aade glad og ængstelig ved at modtage
espg of Henning, Hjultnandens Søn
m Dalkjær, thi hun vilde nødig have,
t Folk, som atbcjdede i Nærheden, sittl
e se, at hnn holdt Stimme-mode nied sin
’jcereste; hun var netnlig ikke nvidende
In, at Byfladderen hat-de været hende
qui-d, siden hnn var bleer gode Venner
ed »den Vildbasse«, som nagte-komm
am, at en og anden Kloffettand hat-de
paaet hende langt ind i den fortesie Nod
g Elendighed. Det vidsie hun, og der
or gjaldt det om at vife Falk, atHenning
qr en hcederlig Karl, og hattest erbot
Ige.
Henning stak i Lob hen over Engen,
er gyngede under hans Trin. J en
art losgjutde han en asdetsjrede Baa
e og stagebe sig over til den modsatte
red. Med et spændstigt Scet sprang
an i Land og skyndte sig hen til Pigcn.
»Gott Desgl Nac, hoor du set
orbauset nd!« stonnede han pnstende,
det er godt at se, at du ikte har oentet
ng.«
»Nei, det knnde ikke salde mig ind.
vor tør bn dog oove dig her nd lige
tidt pna Dogen2 Hvad tror dn nnFolk
tgcr ons os? De levncr os vel ikke Akte
or to Skilling.«
,,Jeg blasses dem et Stykle alle som
1en,« soarede han, vg, sor Nesten knn
eg ikke sorstaa, hoorsor du altid er sna
ngstelig sor, at nogen skul se os sam
nen. Jeg et« jo da hverken Tnv eller
jceltring ! «
»Nati, Ima, dn tagte gjcrne saa notd
omt paa Ves, nnar jeg siger etOt-d, der
kke salder dig iLTrene,« sagde hun mun
rt. »Jeg synes nn ikke, at vi sknlde
ive Sladderksallingerne ntere at kende
neb, end de allerede han«
,, Sladderkjællingerne ? «
»Ja, det er saa stygt at komme i Fol
entnnde. . . .Men hvordan er det gaaet
il, at du er kommen ud med Bossen paa
enne Tid?«
»Jo, ser du, jeg var jo kommen paa
ej op til Herregaordenz men da jeg
aaede Stien, der loher not-den omKrat
et, soar jeg Øje paa Mittel, der gik og
nnsede inde mellem ankene, og jeg hav
e et Mellemoærende med Fyren ska den
ang, han bedlsetn as miye Forældkes
ons, mente jeg, det var ligc saa godt
t heute Bassen tneb det samme
Zu ligger han paa sine Gierninger.«
»Men hvod tror du, at Skytten vil
Ige til bet?«
»An, ham er jeg ikke teed sor. Vi er
ode Bekiendte, ssal jeg sige os. For
eden drak vi Puns sammen oppe i Kro
n og bleo helt gode Venner.«
»Hu du nu været paa Kroen igjen !«
agbe hun stjæltnsk og truende.
»Ja, jeg haode jo et Ækende der, kan
u nok sorstaq. . . . Nei, du hat ikke no
ig at vcte md sor mig, jeg ladet mig
kke tangere stiste saa let.« «
De satte sig under Tjornebusken og
alte om sotskjelligt. J Forstningen
oilede hendes kjonne Oer med suldt,
kanlende Blik paq den smukke, mitk
aarebe Knos; men san salbt der nogle
itre Ort-, Samtolen tystnede ben, og
kyggek as Vemod og Sorg gled over
Pigens Trak, hvotimod Hennigs Udtryk
kobeve Trods og Ilrilfrebsheb.
»Nei, has din Fa’ek faar vi natur-lis
vis ingeu Net i dcnne Sag,« mumlede
han« »for han er jo stiv som bet bare
Smal. Jeg hat ingen Lyst til at faa
baden stjeeldt suldt af hom, og bet fqar
jeg — han kan jo ikke fokdmge mig.«
»Ja, det kk nu ftr meget sagt. HaltI
hat vist tun tret imod dig, at du ikke et
stadig nok. Mcn hois du gik ad og
talte med hanc one Sagen, tror jeg nok,
han qav efter.«
Henning sah med uebilagne Øjne og
pillede Gaafeukter i Stykker. Hans
bunede Kinder blasses-e, og han trat
Brynene ned ad, sont om han psnsebe
paa noget, hun ikke maatte vide,
»Man han? jeg ttor,det knqpt.«
»Du er en Keimes-, Henning!« beuste
det ub af heade. Og hun bleo pludselig
rsd fom Blosnsten paa den Dkueukt, hun!
lige havde platten »
Hast reiste sig langsomt og med en for-.
tsntet Mine.
,,Skulle vi nu til at begynde paa den
famme Historie som sidst,« ytrede han
med dæmpet Rost, ieeude ud i Lasten,
»faa man ieg not helleke . . . . Jeg er nu
ellerö ingen Skolebreng, vil ieg lobe dig
vide. Hvis jeg sial here mere af den
Steigs, er det vist bebst, at jeg sejek min
egen SI. « .
Ane Kateine fik Taaeek i Øjnene.
»Hm-riet er du nu iaa fort pqa Ho
vedet, du?« fagde hun; »altid faker du
op, saa saure vi kommer til at tale om
dette her .. . . Jeg fynes nu elleks, du
burde gjøre Alvor af det med det firste.«
Han tav iidt og syntes at tygge paa
hendes Ord. Sau begyndte hani mut
tere Tone at vave paa noget, hvorigien
nein Pigen stinitede hans Ulyst til at
fremfkynde Btylluppet.
,,Men det er bedst, jeg gjøkFlyt,« flat
tede han, »ellets faak jeg ikke noget nd
rettet i Dag . . . . Hvem er det, der kom
niek kjørende hist ovi«e?'«
»Du er vist Prangerens Povl.«
»Sanes jeg det det ikke nok . . . . Ja,
hnn tun sagteiig, den Karl! Bi siulde
lige ha’e faa mange Penge som han, iaa
knnde det Da blive til lidt for os.«
« ,,Lykken ligge ikke i Penge dn,« sagde
hnn i en tilrettevisende Tone.
»Mei! i Fattigdom . . . . heut-? J
Slid og Slced og Tilsidescettelie Aar nd
og Aar ind? . . . . Der skal strecke Øjne
til at finde noget, der ligner Lykke, i
saadant et Liv, —- ja det er not lige faa
uniuligt fosn at fange den Hsg, der fly
ver oppe over vore Handel-, og mere.«
»Jeg ved ikke, hook du kan sige fan
dant noget, Henningz det er Synd as
dig,« tog hun haftig til Orde.
»Synd! ja, der er jo ingen of
ios, der ere Engle —- jeg i det niindsie
"ikke, og det kan jv heller ikke nytte, saa
lange Beiden ikke er anderledes .. . .
Se, hvor han kror sig dg knejier med
Ratten, den tykke Prangerspn, omtrent
sosn han var Ejer af det holde Sogn.
Og knalder med Pisten! . . .. Hveni der
var i hnns Sied!«
»Du inaa heller-e sige, sont Raiden
sagde vin Nonnebcerenez dct giver nok
sna nie-gen Tilfredghed,« sagde hun med
Bittexhed
,,.Hoesn ved, oni jeg ikke kan naadeni?«
»Lnd ds nn ikke snatke mere oin det;
vi faa not Føden, om vi ellets nma ha’e
Helbred til at arbejde.«
Da han itkaks efier forlod hende,
hang hnn nied Hovedet sont en syg Fugt,
sua sær fom i Dag hande- han ikke været
spr, fyntes hun. Hvad Fuide det blive
til? Hun syntes flet ikke, det var den
Henning, hun for herwed et Par Aar si
den gav sin Kjærlighed.
Koivit! kvivitL sang en Fugl, der sad
henne paa en stor, mostiædt Kampsten
og vippede kjækt Ined sin geil-grau Hake
stutnp. —- Kvivit! kvivitL
Og dens stnaa, perleklare Øjen tin
drede i Sollyfet · tindrede af Lykke
og Liosmod, fom den ejede alle de rige
Marter der omkring.
Pigens Øee lod sig singe af anlens
festlige Toner. Den synger i iin Fut
tigdom, og saadan butde vi vel tage Li
vet, tankte hun. Hvad nytter det at
grade for det Guld, det ikke er falden i
ens Lod at eje? · . .. Du gjsr os stink
kelige, Henning, hvis du ikke snaet korn
mer ind paa den gamle Vei
Kvivit! kvivit! Og Fuglen steck i en
stor Bue hen over det bslgende Korn, ud
til sin Rede eller til muntre Kammer-ei
ters lyftig hvirvlende Flotte.
De var bot-te begge, Kjækensten og
Fuglen; men deres Ytkinger om Lioet
lau og ulmede i Pigens Sind og gjorde
hende nrolig, famlende og frygtsom, fom
hun ikke havde meet det i langsominelig
Tib.
Djulmandens Henning var en af de
rast-ste, men tillige en af mest ustasigste
äf Landsbyens unge Karlr.
German-J
Smæld og SIIIIIld.
—
Som MeIIIIestet rauher i Steuer
sag sam- hau io atter Sonn —
Ak, oIII blot hvert Menneskehjene
artige soIII Skoven var «
Honig feiler aldeig SI. eWIIts Doste
vg Unfug-z- KIII Mibdel Inod Asthma
og deII Feder, der folget Foekiølelfe.
Hovedpine, Afkneftelfe, Kost-Im
BiIIofel hurtigt og behageligt fordre-me
ved Dr. J. D. McLeaIIs Leder II Fid
Iey Pelleti (Smaspiller.)
Poefi vg P koia. »MiII elstede,«
fagde en fjlfom og ovetspeendt Dame til
sin Foklovede, »om hvad minder denne
stiftende Faeveione hig, denIIe heilige
Solnebgang med stIIe klsftede Skyers
guldbmmmede Rande?«
»Hm Paadekager,« sparede han. Og
sprite Gang opdagebe hun, at dckeg
Hjeetee ikke flog med et Stag.
Den fougeste Name taaler De. JJ
D. MeLeIIIIs Tat Wine LIIIIg Bahn. !
Sikkek Middel for Fokkjslelie, Deihed
og Stkubesog Lungeiygr. — Jkke upd
yendigt It smlge en af de sinke UdkeIIss
Iingspilley nqak en af Dr J. h. Mc
Luni Leser og KIIW Pum- klares
II
Din hoffe vaker ikke hele Vimerenz
Du holdes itke vaagen om Nattenz
Du faae sieblitkelig Lindring, hviö
Du bragek De Witts Poste- og Tit-«
rings- Kur.
!
Nedteykt Bergen »Se bqreden!
forfeerbelige Rog, som vi plages af. I « (
Glad Bin-ger: »Klag ikke over Regen. !
»Den hjeelper til at stIIle de feygtelig Fid
lne Gader.« !
! »Har, Peter-, hvorfra faar bog den
Komediant alle de Penge?" Hver Dag
Osteks og Vin! Af Gegen stal han iIke
lblive fed, Ihi hein spiller jo ikke aIIdet
Hend TicIIerroller.«
! »Ja, det eknetop Sagen See du, I
’haII faak faa Inange Drikkepenge der- !
ved « ’
En god Lindsalvr. »
» Det et os en Fornsjelfe at anbefale
lBeggs ttopiste Salve. Den hat givet»
fotundetlig Tilftedsstillelfe i at stilne
-Bemndelfe, baade has Mennestet ogl
Dyr. J Tilftelde af Fotvtidelfe, Lee
sionet, gamle Saat eller Pine i Siden,
Lunget og Ryg gives der ingen anden
Salve, der san bringe faa hurtig pg va
tig Lindting. Hvee Flaste gatanteteö.
Ptis 2ii og 50 Cents. Fothandles af«
Apotheket M. Sjsholni, Dannebtog.
Naat en Petsani langeteTid hat vætet
syg, og de laget han hat tilkaldt intet
hat knnnet udtette, flaat han sig i Re
gelen til No Ined d en Tanke, at hans
ISygdom ernhelbtedelig. Dr. R. Ro
fenbetg Co. iChicaga hat hell-redet man-.
ge saadanne Tilfælde, og vi tiltaade det
fotsaadanne Syge at sage detes Rock-.
De kunne maaske blive helbtedede. Se
Avertisfementet og sstiv eftet Dr. Rosen
bergs Les-gebogen
E n Am etista n et sagde en Gang
folgende: ,,Manden er Ziffer-, Koinden
Medesnoten, hendes Smil et Flaadet,
hendcs Kys et Biddet. Kjætligheden er
Kragen og Giftennnalet et —- Stegepnn
Hovedpine stamntet ditekte frn Maue
notden. Kur-er disse ved Brngen af Te
Witts Little Eatly Nisus-« og Vom-pi
nen fotfvindet. Yndlitigs-Pillen alle
vegne.
»Amt«-«- Hesntneli.ghedet«, ndgivet af
Lucas private Dispenfaty, indeholdet
Refultatetne og Erfatingetne af den
sittste Special-Praxis i de Forenede
Gram-. Den et streveni en saadan
Form, at den nden Anstnd kan tiefes nf
Alle og er sinnst illusttetet og ttykt.
Skriv eftet et Exemplar, der fendes ftit
til Enhver. Se fortptigt Aoettisfemens
teti en anden Spalte.
Den starkeste ovetoætdes nndersiden
af en tmt Fsletje, System-et ktæoet
tent Mod, for at ncte Sundhedenö og
Styx-texts Elementen Bedste Bindun
iet et Dr. J. H. McLeanj Satfnpatillm
Electrie Bitters.
Dette Middel et snatt san vel yndei
og kjendt, at det ikke behsoet at steinha
ves· Alle, dee hat btngt Eleettic Bit
ters, synge den samtne Los-fang. En te
nete Mediein etsisieret ikke, og det ga
tantetes for at gjste alt, hvad der paa
staag one det. Electtic Bittekg vil ku
kere alle Lean- og Nyteander, vil fieme
Philipenfet, Byldet og andte ska ntent
Blad siannnende Ting. Vil faanel fo
tebygge Iom helbtede alle tnalatiske Sygs
ddnnnr. Jrnod Dovedpine, vanfkelig
Assseing og Ufordjjelighed, pksv Elec
teic Bitters. Fnldsteendig Satisfaktion
gatantetes, ellet Pengene tilbagebetales..
Ptis 50 Ets. ag sum Flasten passjsi
halnis Apothek, Dannebeog. s.
En paallveltq postemup.
z VI hnr meet san deldige nt sitte Sol
Agentuket for Beggs Cherry Hostesinth
Det er en trovakdig Medic-in og ni ga
ranteker enhoek Floske til nt give Til
fkedsstillelfe. Det stulde glcrde on om
note minder vilde give den en Prove.
Fordnndles of M. Sjsholm, Apothe
tek, Donnebrog.
De Witts Little Enrly Riseisz eneIte
Pille mod kkonist Mavefasthedek og Mor
dsjeltghed. Jntet Inn godi.
En formildende Otnitandigi
hed. Asfessoeem »Ekkjender De, ot
De hoc mishnndlet denne Kom, slaaet
hende og endogsoo reoet Haar-et of heu
de?« — «Jn, Ve. Agfesfor, men detvat
bare en tokloten Fletning.«
«J tre eller site Aar led jeg of Liver
og Nyrefygdom, og Dr. August Ktnigs
HatnborgeksDraader viste sig sont et no
vertmsseligt Middel derinIod.« — O.C.
Henfnee, Son Froneiseo, Cal.
Lille of Staatse, stor i Fragt: De
Wittg Little Enely Riiets, Bedste Pille
for Maoefosthed, Hovedptne, iur Mada.
Lige fed t. »Peter, vil du hn’
Sense eller Fedt paa din Melletntnnd?«
ingde Mesteeo Kone oenltgt. —- »Det er
mtg lige fedt,« sporede Dreugem »Jeg
fast olligevel ikke foa tneget, ot jeg kan
fmnge Forstjellech
Movefosthed fordeekvee Blodetl De
Witts Little Ently Rifers kneerer Ma
vefasthed. Aal-sogen fjcrnet, Sygdomi
men kureket.
De bedste Grundstoffet og de dedste
mildnende Subftonsee gjok Ayers Sok
fapakilln til den bedste Blodtnedicin.
Gn otd til S o lg. ,,Min Goal-d
iMellemgade deliggende lige over for Mo
dom Genabeeg, focn hat en Faeudeaf 21
Alen paa Foesiden og 25sk paa Bagsiden,
feelges i LIdet of 14 Dage, om en solid
Kisber tnelder sig.«
Gjor ikke Ekspekitnenter tned Helden
den. Otn Bestossenheden of end Medi
cin san man i hvertFold væte sikker, selv
otn man i Volg af Foden stal stole pon
Tilfældet. Foklang Ayers Sorfopatilln
has Deus Apotheke-, og intet ondet.
Det er den sikke Blodrenser, den, der e
mest otrksosn og befporendr.
Vi folget flete De Witts Little Ently
Nähe-Billet end nogen anden Slogs.
Deus Virlning ee let, stncerter ikke, og
god Regulator for Leoee, Mooe oand
volde. — M. Sjsholcn, Apotheke-.
Aftkedsbrev frn en Boghol
de r til hans Kjæreste, der har sveget
han« »Ækede Festen! Da de nn hor o
versprt Den-s cherlighed pna en enden,
hat jeg nfflnttet tninKonso med Dein,
og henstank sont Saldo 800 Kr» hvilken
Snnt De hnr kostet mig, og sont jeg nu
desværre mnn opfore pna Tnbskontoem
Med Højngtelfe J.«
Bote Venner bot btnge De Wind Ho
ste- og Tæringgsllm«. Jngen Skusselse,
og det foktjenck den Rotz alle-, der prøver
det, tildeler det. — M. Sichean Apo
them-.
Fortieuer Oputæekiomyep. I
MeKeestort den 6te Dreht-. 1890.
ch har aldkigmget nagen Notice af
faakaldte Patennnedicinek, fordi jeg ved
at de flcfte of dem en- aldrieg værdiløstu
»Jmidleind ausser jeg at omtale, at min
Husiru, sont var meget sygelig of sig i
ommut site Aar, nu er bteven helbredct
ved Brugg-n af Dr. Peter-J Kuriko. Hun
fette sig betydclig bedre allerede efter
Brugen of den sprste Flusse, og efter
at have benytket five Fenster var hun
fuldftændig helbredet. (
E. Ekikfon, I
217 Twelfth Ane., McKeerort, Pa. !
Sault St. Marie, Mich., 8 chc ’90.
Herr-ed vil icg anbefale Dr. Peters
Kuriko sont etypperligt Helbredelfesmid
del for alle Sygdomme, fom hat sit Sc
de i Blodet og Fokdsjelfesorganerne.
Jeg can med Tkyghed anbefqle Medici
nen til Alle og enyvcr, sont tiltmnger
en fuldkommen Helbredsgjengivek.
John Mation, Box 303.
Undekgierniusm
Frank Fuss-nun I Burlington, Ohio,
meddeler at han var under to Lagers
Behandcing indtil han blev saa dqsrlis
It han ikke langen kunde rsre sig. Sau
gav de ham den Trost, at det var Tæring
og atder intet var at gis-re. Hsn lod
sig bevcege til at pksoe Dr. Rings New
Discovery for Tcring, Hosie og Fortis
le.lfe FIrend han htvde opbrugt en so
Cts quste var han meget bedre, og up
der nu fuldsiændig hell-red. Derfom
man lidek afStkuIe-, Lunge- eller Brysti
fygdomtne km- msn pesse dem MiddeL
M garsmeter Tilfkedshed. Irspesiasier
frit pu Sieh-uns Apothek, Donne
YIWP .I
U« I
1«Æs()(; FORHAUSEZx
30 Yartls morkt KALlKll for Wo
20 « allerheåste KALIIM for W
16 « jmljaovlaat KALIKU for W
20 « GINGHAM sur 1.00
BOMULDS- OG ULD—FL01ZEL
aldkig ihr sei-a billigt
HÄLVÄNDEN YARDS BREDE FLONELSKJOLETOJER
alle Farver 50 Ots. Yardew
Dragtor for Dr0ng0, WLOO Og h"j0re.
« « M0:n(1, 83.00 og hojere.
()vori’mkkor for M(1)11(1, 82.00 og hoff-re
stovler,
sko,
Filtstovlen
Grummivarer.
Det vil betale sig for Dig
at kjobo dino
til nmston dot Halvo
- af
hviul det nu kostet
KLÆDER, DRY GooDs, FoDTOH
--- hos —
s. N. WOLBACH,
ST. PAUL NEBR
DANNEIJROG
sme(le-::Mask1nværksted
Alt under Faget henhprende Arbeit-e udfsres iolidt og for rimelig Betalitm. Helle
floning, Sincdearbejde efler alle Kunstens Neglek, Plooakbejde samt Islandjæltelfe of
værkbkudent Mastlneki bcspmcg til giensidlg Tilfkedshed.
tsn vigtig Tel as Fortetniugcu er Vognevæktsledet som er uldstandigt udslyret med
Markt-L Apparatek og Materialck til Nepamtisu og Opplwomug af gamle og mid
aldrende Uogne og Agetojer og Fotfærdigelien as nye Pisto.
Oder-T med et atllgt Hatnnterilag,
A. A. Jensem Eier.
Mafkinernes Tidsalder!
Dannebrog Mafkines og VognesUdfalq
—- anbefalet sit Utwalg as —
It gut-ki, CornPlan nrte
Ho vre B i n v e F at n
Ehasupiou Siedet- ,
(Ti1at iastte paa Bognen )
Staa- og Hyslecnafkinek fra Fatmoogne sann
den verdenshekmme »"LT-uckeye«-,Pabnk aabuc og luktede Fiebervogne
W· Lagerct er oelvalgt og fuldftckndigt, og da min Tid nu udeluktende an
vendes paa denne Forretning, er jeg istand til paa fort Variel at tilfketgsttlle et
hvekt Kran.
Win. p. Ostens-tu
da Furt-,
,
to
Poch
North Platte Lumber Co.
Howard City, Nebr.
—- handlor mod —
alle slags Tsmmek og Byggomatokislo
God Kvalitet og lave Priier.
Vj sælgek til st- Paul Prisor
J I. cvtlckp
Managor
W MM Meer-Fu R
PENGE (: fix-» L Egng
sW M Wllsjemloms som Porsoulja Werden
Til- LAF ISTZ CANGBARI RZNTIR Its-s bot
« pÄUh ANDHRSOH ,
K sr PÄUL ·········· NEBR Wu. M