Den fortc Dame.
s-— Ronmn nf —
M. IF. Vernung
I
Dei er ;t«mensten. Klotten er hennd one. Messe-tin
gek tunnt mseis Kjæmricdnen London, og en uafbcndt Mde
ngll ples ?«-"-««-srn. Men alle Vegne er Jnlelns
still Muts-O ssx aus« Unn- si slse glndc stuniljekiedfe ued de
Oel bei-me J I.«o-s:«.·-:is, ten-beim en lnslszk Fld Linn-er i Kann
Um.
As en n-!’--n Un u den Brette-, sont html-you fis for
pprt Vlik 4 se et sit-W »Um-ehe for m, en Innt Kulildi
Kommen wassr p-.m m Istsste Verc, nun Bot-ver snar et neb
Irwndt Cerllelys og Nssterne ns et Intneltgt Mantiss-. Pan
en lau SM, bejet over Kneninilden for at fange de sidstc
Idemestrnnleh sidder en ung, Ineget swnk Pige, sont i hele
den vide Vetden ikke hat en eneste Slckgtning euer Ben, og
IIII hele Liggendefæ besmor i nagte faa Stillinger i en gam
Ilel Laderpnnep
Vun siddek gysende nf Knlde og stimk ind i de ulcncnde
Glaser-, grnblek over sin fortvivlede Stilling og trenkek nied
Orts paa Fremsiven Hendes Fortid et snart fortan.
Alles-ehe sont gunske lille Pige var hnn kommen i Pleje
III en gamntele ame i en aktive- ligxende Landgby i Greu
sisbtt Chefknre Heuan hendes Fokaldre var, how-f m hnn
Ist overnmck «I Amt n Mmg «nsorq, havdchnn aldrig er
famz c) u . . k« fu«-. nun minnt-V at hnn nogen vZinbc
Jst-de boet uns-ri- Tknsber end i den gmnlc Erstens sinspte, Incn
fsa hqqqelsge nur hats-.
Frei Vngwn tit nendes fesntendc Aar Nr Livet hemmt
bet for hunde- ,i.-l-· I: nden chdninger. Den liUe havde
Its-M Stolen i Wimobyen til hindeg icsntcnde Anr, og hav
ds lett at inse, Mit-e og regne, samt Haandnrbejve, i hvilket
; Inn var inegec ferne. Oesnden havde hnn leert at synge san
- spukt, at henoco Stennue ktang igiennesn Koret i Kisten om
· Cjndagesy Its-ne yun ikke kjendte en Nod-. Deritnod knnde
Isn ikke et Ord Frnnfk, og hendes svrige Knndskabek var det
sum-i bevendt med. Hnn havde liden eller ingen Ocngang
sub de andre Birn, thi »Juki« Johanne«, som hun plejede
- It kslde Festen Myr, vilbe ikke tillade, at hun oingikkes med
. Wetene as Smeden, Bogeken dg Scagteren i Landsbyem
: Rast de andre Bskn drog til Stoer i glade Flotte for at
fluka Blpmster ellet Banns-IF ellek hin-de indbuvt til et
Uc- Glcstebud hoc den ene eller den andeng Forældtc, umar
«;;-«"ts Linde May blive hiennne og lese Aoiien for Tant« .c eller
« Ante Bedene i den nlle Hase ved Hufen Det kunde ogsaa
habe-, nenn· Qui feig garnle Tyende, Nancy, var trat eller
selbe staune sine nye Sko, at Lindn nannte lebe et Ekenve til
spen.
Tante Johanne- oat indskteenlet, sippet og meget steeeng.
Hatt oftqu sit Plisjchaen estet Grundsatninget, sont var
genas-s tat « t telntndeede siden. Linda ntaatte sidde
Iige sont ca Hing-, stetig liegge den ene zod over den anden
as tkke lcenc Eli-isten paa Verdet; lige san lidt ntaatte hnn
sjtre Spaegasn at ellek soate, naar hnn ikke blevspnegt, hnn
f nannte tie, avtyde og viere sinng.
Men da httn aolsede lidt til, satte .hnn sig as og til op
intod den-te Qtdning. Ja, paa sitt sjotten Aatö Fsdselsdag
E gis hnn over til aadent Matteri, idet hun paa en Tilrette
tisnlng am, at »nnge Piget aldelg ntaa sparge«, soaeede
liest:
»Jeg oil og tnaa oide, hoeat jeg er — hoorledes jeg er
kommen til Dem, Tante Johanael Det er gensomt at holde
stetig l denne Uoidenhed —- hooksoe tnaa jeg ikke saa det at
»Du er dedst soe dlg, at dn ingett Ting ved!« havde
set-kennt soaret og open i stbet tynket Btyneae over Beil
Ferne.
»Motive det7« spntgte Pigen heftig
»Don teg sottalte dig hooefor, vidste du alt.«
«Men hvotsot maa jeg ikke vide det?«
»Du ee endntt sok ung; du stal nok en Gang saa alt at
« « site.«
«Saa sig tniz blot en Ting: Levee tnin Moder og min
Hader endnn?«
Nei, de er degge dsde for ntange Aar siden.«
»Da hat seg ingen Stagtsiitige?«
»Saa vidt jeg oed ingen.«
«De staat altsaa slet ikke i noget Fatniljesothold til
WI«
f l.,Nej.«
»Den-riet hat De da taget tnig til Dem t«
»Das af Vattnhjartighed, dela sokdi seg holder as dig,
Qsdtls sotdi jeg saak aarlig sent og tyoe Pnnd i Kosipenge
Tva Ug«
f »Da hvad skal der blioe as sniq, naat jeg et bleoen vol
-— Z» Zins Skal seg blloe het- alle Dage?«
»Ja, det steil du.«
« Bed dette Saat knnde Linda ille tilbageholde et Sul.
H ? Den ganile Festen oeddleo:
. " »dem-sat- sulker du? Du hat et anstandigtsmult Hieni,
III-se godt at spise og dritte. As Kladcr faae du, hoad du
Ich-pet- og en god Opdtagelse.«
·’ »Ja, men —- jeg saler has tnig selv, at jeg et saa nol
- » Lende. Jeg er knn en alntindelig Vondepige, bietet gtove
« Wes-, plumpe Sko og sidder i Skalen ved Siden as Sitte
« ; M Damen Dednagtet saar jeg ikke Loo til at des-ge hende
Z " s Dseuh Hvoksok ikke2 Er leg, sont Nancy sagde en
; s —- ee jeg en Daniel-«
Der sulgte et Øjebliks dyb Tanöded efter dette Sei-th
M, derester thd Freien Myr las:
»Nami) er en ganunel Nar. i «
,cvad u- jeg saa da?« oedbleo Linda haaednakket
In ulykkelig, sorladt Stabaing, sont hoerken hat Fa
ellers Fortune og sont ntaa holde sig rolig og keybe stille
mai Baden s.)r ikke at vorkke Optnætksomhed. Se saa,
« tmt von-e nok og tcenk aldeig paa igienatkette Spatzia
catig am dia Herkonist, inden dn hat« syldt dit tat-en
Dkt manglede dare, at saadan en seattenaaes Takt
Eisen-stet«
s
W
Naney var tnindte stritt- og hemtneltghedssttld end Fes
kenen, ng navnlig, naar httn kotn hjetn sta Byen og hat-de l
ett Flasle Vtseettdeoin stinlt under Fokkleedet. Stttttdont —- !
. dog itke oste — haode Lindn snttdet Nonen ttde i Kstktenet i s
!
I
t
l
s
l
l
)
«
en dtnglettde Ttlstnnd og ndstpdende tdeltge Klager overs
, »Svnghed« i de gatnle Ben. Hendes nsamtnenhcettgende
Tale, de stittende glasagtige Liste, sont Linda tilstreo de bes
- ttge Sinn-ter, lsattde vakt dett uslyldige Piges Medlidenhed.
Bette hat-de nttet tort den gantle, hnn hat-de taget dett ttnge
i Stab-sing i sine Amte oxt stnndotn ytreti asbtttdte Semin
get :
,,Jeg nnd nterc, end -— de tto s— hvor hetttttteltgheds
snlde de end etc-. — Te vtl endntt en skjon Lag komme til
l I« « - i s «- -
Bett-L- :1t’et. L c et ett vtrleltg —- so, leg stger det, en Arke
lig Tit-ne, og Jst-ten Myt — hnn hat kntt merkt Kammer
jontstsn. Jeg siger ikle et Okd mete, nei, tlke et Ord, og
hnn holder ns Dein, sottt var De hendes eget Baru, skssnt
httn —- saadnn —- saadan —«
Saa sank Nattcys Hoved ned paa Bordet, og hun saldt
nted en overtaskende Httrtighed i dyb Spott
Sælsotttt ttok, kntt ttaak den gantleled asdette Sygbottts
ttlsalde, var hatt san tneddelsotnl Til andre Tidee nagtede
hnn endog paa det bestentteste ag nted storHestighed disse Ye
ringer og paastod ligeskent, at Festen Linda mantte have
dtstnt det.
J Aarenes Lob bleo den uttge Pige nteee ttashcengig,
stta at httn endog ftk en bestentt Del i Ledelsen as den lille
Hngholdning. Desnden sont Linda i Sondngsslolen og La
sestnen i Landgbyen i Beraring nted Neltotens Datte. Frat
netne Vilson sandt Behag i at patronisekc den lille Lands
lnssljonhed og tndbpd hettde endogsaa stnndont til The, naar
—- der ingen andre var i Besøg. De laante Linda Boger og
Arbesdstnpnstte as Modejonrnalen og henrylkede hettde ttted
Fortællinger sen den stoke Bekdcn, det nil sige Sklldringer as
Haveselskalter, Slovtttre og Bsrttesestek og et Pttr stpkre
Middage. J al Sttlhed hat-de de oste soruttdret sig over,
hvokdan den gantle sippede Festen Myr, sont ttods hendes
stnttkke lille Has, hettdes vel plejede Haue og hendes egen
Kiklestol ssensynlig ikke var nagen Dante, vat- kommen til
dentte Niere. Lindn May vat« nabettbatt en ung Oktt, der J
ttar salden ned i en Kragerede; httn bat- sin slnttke Skitkelse H
og dct adelt sormede Hoved san stolt, sont flsd Landets sor- s
netnste Adelsblod i hettdes Anker. Nes, htttt luttde ttmttligt !
met-e Festen Myrs Niere, hnn var as en ganske anden Syd
ning. Disse, i den strenges-te klassisle Stil staat-ne Trak,
det· var blege sont Aladast, den yppige Krone as broneesarttet
Haar, sotlenede hende tned et ganske andet Ptkeg, end Mitl
keblodnonsigterne blandt de andre landlige Skssnheder. Til
med besad hun, trods den taroelise Opdrqgelse, httn haode s
saaet, sttldt nd en Dantes Anssttelser og Baum saa at httn i
ntattgt og tneget var mere sokftnet end Rektotdatrene. Heller s
ilke sortnaaede hendes dactlig siddende Klædek at sksnle heu
des Sklklelses Edle og stnntke Former. i
Den gamlc Nancy havde as og til ladet Yttinger salde,
sont var tmngte ned i Landsbyen, Antydninger, sont gik nd !
paa, at Fkaken Linda May var as høj Byrd, og at der ingen
var i helc Byen, soin var værdig at lsse hendes Skotoinge. «
Men man kjendte i Byen den gamleg Svaghed, og heades i
» Okd stod itke altid til ti·oende. i
s Da Linda en ssnukSomtnerdag gik igjennein en hast bel
gende Korninark, madte hnn Fratnerne Vilson og en Heere
nied merke gjennenttmngende Øjnr. s
Medeas de unge Piger vekslede et Par Qrds nted hende, s
stirrede den unge Mond paa Linda paa en Mande, der dingte
Blodet til at stige hende tiil Vovedet, og da hun haode Iendt
dem Ryggen, harte hnn hanc sige: Hviltet nydeligt Ansigtl
Hvein er det?
»Au, tun en Pige fra Byen !. En Niece as den gasmsls .
Festen Myr!« sparede Selina i en ringeagtende Tone. i
»Et yndigt, heiirivende Ansigti«
Det var endnn aldrig saldet Lindu ind, at him oari s
Besiddelse as et saa snmtt Ansigt, og hun skyndte ftp wers ’
over Matten hie-n for at kaste et Blik i det lille Speis, sont
bang paa den kalkede Vag inde is hendes lille Kammer. Alt
saa var disse brune Osak, disse marmorhoide as let bruset
Haar onigivne Tritt staunst
Mcn hvokfor sknlde hun, naar hun oarsinnk, kryie stille
igjenneni Verden, sont Tante Joltaiine havdesagt, for ikke at
vaekke Opninrtsoüihed. Det flygtige Ord sra den skeinmede
havde kastet Forscengelighedens Seedekorn i den nnge Pigesz
Barm, og da htin nieste Sandag selte den sremmede Mands
benndeende Blik hoilc paa sig, solte hnn soksørsteGang For- Z
scrngelighedens Triunis.
Hnn vnr den Gang atten Aar og havdeendnu intet oplevet,
men nn sulgte Begioenhederne Slag i Slcg.
Nancy hat-de atter havt et »Tilfcelde«, var styrtet over
Trappereekocerket og havdc slaaet sig ihjel. Skrcekken beto
vcr rystede den ganile Fristen Myr i den Grad, at hnn be
gyndte alvorlig at slkante. Den strenge Winter bragte heu
de en Forkjplelse paa Halsen, der kastede- hende paa- Syge
lejet.
En ung Pige var kommen i Nancyss Sted, men- Lind
taalte ikke, at det nye Tyende kom indiSygevcerelset, pg heut
plejede den syge alene ined en Sygeplejeeskes Behændigshed vg
en Datters cherlighed.
Da hun en Nat hoilede i en Lænestol ved Siden as Sy
gesengen, bcgyndte den gamle Fraken med svag, tysiende
Stemme:
«Linda, du er nn neesten nitten Aar sammel, og det er
paa Tide, dn erfarer, hvad du spurgte oin for sem Aar siden.
Dersom jeg ikke komm-r mig igsen, ved jeg oirkelig ikke, hvad
der skal blive as dig. De sein og ter Pund, som jeg ftk tid
ligere for dit Underhold, eee ndeblevne i de sidste toAar. Jeg
hat tesiamenteret dig inin Sinnle Formne. MitTestamente
hat jeg egenhændig strevet og Nancy og Tom, Melkemanden,
have strevet under til Vitteklighed. Du vil finde det i mit
Skrioebord dlandt inine andre Papirer, samt en Pakke gsmle
ined et gnlt Siltebaand sainaienbundne Bkeve, hvis Jndhold
vedrarer dig. For Resten saler jeg inig bedre og starkem
Hoor er Molly, Kutten? Left den op i Sengen til mig, for
at den kan varme mine Fehden Du vil viere god ved Molly,
ikke sandt Anda, oq blioe her? Wen seg ers-Iler, jeg san
— I
saanmnd leve tnange Aar end-In. Jeg ek io spkst en og tkeds,
og min Moder bleo nieste-i hundrede Aar gannnell Lad knn
Kalten blive het, og i Morgen vil seg nieddele dig, hond bek s
leenge hnk ligget mig paa Vierte. Ja, jeg vil sortalle digdin ;
Historie, lob der saa komme, hpad der vil.« »
»O, vil De virkelig, Tante Johann-ist« ndbwd Linda
tned Liv. »Wind-e De ikke stkaks gjste det, da De soler Dem
saa vel i Aslen?«
»Nei, seist i Morgen,« svarede den gamle Freien, ty
stende pan Hovedet, saa Kappebnandene flngtebe. »Du hat
saman ingen Grund til at glade dig, Bnrnlil, thi drt et
slet ingen lystelig Historie, dn vil san nt horc. —- Sc sau,
gio Inig nn min Medicin og lad tnig saue. JMorgen tidlig
slal du sna alt at uide.«
Hele Natten laa Linda og kunde ikke sove i Forventning
otn, hoad den kommende Dag vilde bringe. Tante Johanne
sov smn en Sten, hnn tskte sig iste. Fsrst heninwd Morgen
stunden sov Linda ind.
Da del gryede ab Dag, var hnn nllerede oppe og sneg
sig sagte hen til Sygesengen, thi Tante Johanne laa endnu
gausle rolig. Jntet Unde1, hun sov den lange Span, as holl
ken ingenvangner her i Liset.
Il.
Efterretningen om Frøken Myrö Dod bredte stg hurtig
i Landsbyen Manister. En venlig Nabo paatog sig at sorge
for Begravelsessorinaliterne og at forslasse sig Jndblik i den
afdsdes Anliggender sor at saa at vibr, hvorledes hnn havde
sorget for Linda. Den sidste Del as Opgaven blev han dog
seinigen sor paa en tneget nventetMaade, idetenceldke Mand
ined et sintpelt York og et koldt grusoint Blik stemstillede sig !
til Kjende sosn Freien Mka Brot-er og lovlige Akt-ing. »
Monden var Bærtshusholder i Liverpool s
Sljnnt han kotn sent paa Dagen, fandt han Tid til at s
san Vegravelsesomkostningerne forniindskede betydelig, samt s
indtage et sorsoarligt Aftenscnaaltid. Han behandlede Lin. ’
da, sont var hnn en Tjenestepige, og Tjeneftepigen, som var
hnn en Slavinve.
Morgenen estet Begkavelsen soklangte han den csdtdes
ngleknippe, hvorester han lukkede sig inde i Dagligstuen og
gjennenirodede Festen Myrs Skrivebord. Han gjennemsnn
sie alt, læste enhver Seddel, hvnd enten det var en Recept til
en Frugttnatmelade, et Middel tue-d Frost, eller gamle betalte
Regninger, indtil han koin til en Passe gatnleBreve, der var
samnienbnnden nted et gult Betaut-.
llnder denne Pakle lau Festen Myrs Testatuente. Det
lod:
»Jeg, Jahanne Myr, disponerer ved min Famufts ful
de Brug —« og efter en najagtig Optælliug af alt, hvad hun
haode sauunensparet, tcstamcnterede hun sin lille Jamme, sit
Hus med Jndbo og Klæder og Linned til sin Adoptioniece
Frpken Linda May. Jud-il hendea Myndighedsalder bad
Testatrifen siu Heere Bruder, Hv. Thomas Myr, Eier af
Gjæftgivetgaatden »Den lystige Fiol« i Liverpool, at bestyre
chndonunen tot- deu unge Pige, hvorfor han ikulde have fein
og tyve Print-.
»Der najes jeg ikte med, Johanne, det kan du var-e ftøt
paa,« brummede Manden, da han havde gjennemlcest Syste
tens fidfte Vilje. »Du er et Taftamente strevet af en gam
mel Kainde, der gaar i Barndom, og er itte det Papi- werd,
himpaa det er stum. Ni hundrede Pund, Hufet og hele
Jndboet, det er faudelig ingen hnlNød og tout-net din ,,chere
Bieder« Tom lige til Pas. Pigen stal have Kladeene og en
Fespundsnote, des-und maa hnn veke ijceleglad. Jeg vil
bringe hende til Landen, og saa Inaa hun fe, hvokdau hun
kaa tjene det daglsige Brod. Zog-hu ingen Lyst til at lade
heamelighedsfnlde fremmede lese paa min Bett-streitig, og
Johanne var en gnd Nat-, at hsn lasfede sig denno Person
paa Hallen. Tankte mig not, at hnn ogfaa vilde begaa den
Dumhed at gjem heude til sin Mosiag ; det var klagt of mig,
at j.eg var faa hurtig ved Hund-m Endnn er der jage-Ska
de stet. Hun ved endnu ingen Ung«
Hatt gis hen til Kaminen, Iagede pp i Jlden, faa den
stammede hajt ap og kastede Safterens Testamentep der ind.
Detefter greb hatt Brevpakken, vendte den i Hunden og
mumlede: Kjender ikke Spkoget, men oak og bosrte er det!
Qg bereitet sendte han Brevena famme Vej som- Testamen
tat.
Da Papiverne var bkcendve til Afte, luttede han attet l
Daten op og raubte paa Brod, Oft og Ol til Frost-ft. ,
Tjeneftepigen satte med en ttodsig Mitte det forlangte
paa Bordct.
»Hast er den anden Pige?« spnrgte Thais-as Myr.
»Ja-san Man er oppe paa sit Vækelfe.«
»Frøtenk Hun er lige faa lidt en Festen, som De er
det! Sig til hende. at hun kosntner straks her sied, men hur
tig!«
Kort efter traadte Linda ind i Værelfet. Den raat nd
ieende lamtende frencmede stuemmede heade.
Gumlende paa et Stykke Btsid med Ost, tiltalte han
hende i en raa Tone:
»Har- set alting efter, der er intet Testamente.«
Jatet Testantente!« raubte Pigeu. »O, jo, der maa
vare et. Tante Johanne sagde, det laa i Skrivebordet.«
,Ej, hat hun vielelig sagt det? Maasse ogfaa, hvad
der stod deri?« spurgte den afdzades Bruder i en haanlig
Taste.«
»JA—"
»Naa, og?«
»At hun efterlod mig Hufet og en lille Kapital.«
»Hut: hat Pakter heller! Hnn hat« talt i VildelfeI Der
er intet Testamente —- itke en Linie — jeg faar enhver Stil
ling og ethvert Stykke i hele Hufet.«
»Og hvad stal der blive af mig?«
»De? Aa, jeg vil fokcere Dem min Sssters Kleederi
Sinn det ladet-, hat De jo slet ingcn paar-tende, ingen For
teldre?«
»Der maa viere Bewe, hvis Jndhold handle am min
Verkomst,« stammede Linda. »Ei: Patie, sammenbunden
med et galt Etliche-ad Fandt De ttke den?«
I««
, N
»Jeg«.« Hom, Inin take Pige, sknlde jeg faq hat-efng
den?«
»F Tante Johannes Skrivebotd. Man jeg spng
,,Sog Te, scm nie-get Te vit.«
Linda gjennemsogte cthocrt Nuxn i Skrivebordet,
Thomas- Myt stod tolsg og sna tit tned Ptben i Munde-L
Ia den ningc Ptgc nn lnudc ouctbevtst sig am, qk der
intet sandte-s, stog l)n:t anrnderne for Ansigtet og gmd hit
tet«tti«3.
Wirstgiukren im Liverpool bit-U fortrydelig og sqgkt
bntskz
»Nun, hond ganr der nn nf Tun ? Hund er der dvgj
Viqum
,,«Jtn, Jst-. Min, n« Te ganske stim- paa, at De ikte hqk
set Postens-« spnxgte Linde og faa paa hanc med et bpnligk
Blit.
»Nimm sikkek.«
»Es-m chreocne gnaede tabt, og jeg faak aldkig atvide,
hvem jcg er.«
»«5nak, det kan jeg ftraks sige Dem.«
»Man Des« raubte Linda, nassten glad.
»Ja. De er et sundt og Ineget fsnukt Pigebarn, sqm
godt kan ftaa paa Dercs egne Ben, og som jeg kan forstqssk
en god Pladcs sont Opvnrtningsjotnfku, hvortnjar bet skql
være.«
»Zum Lpourtningsjotnft·n Z« raubte den ungePige fak
skmkkeL
»Nun ja, Te btimsr M nodt til at sortjene det kad,
sotn Te oil pnttc i Este-J sman Mttnd!« fagde Thomas
Myr kned en um Linken »Es Te vit ikcc tct kundc tjenedet
paa en netnmcrc og belsaizctigerc Maabc.«
,,.Helterc vitde jen suntc tilnde!«raabte Linda lidensktn
belig.
,T’et behaart- Tc sammt-nd itte; De tned Deres pcene
Mauerer vil agsaa let sind-: en Plads i en Familie. Jeg gi
ver Dem minSatterH Als-irr og femPund, for at De lande
gynde Liset, ag Je ail ist«- lnnne sige, atjeg samen fremmed
ilkc har behandlet Dem nobclt.«
»O nej,« soarede Pigen og saa ham nted lidenskabelig
Trodsz ind i Ansigtet. ,,Jeg agter at bliae og tjene InitBrad
her i Manister, haar ieg har VenneL «
»J faadan en Ravnekrag gioecz der intet at fortjene for
en Pige sont Dem. Det var tun mit Spøg, da jeg før talte
am Plndsen sam Opvartningsspige. Jeg vil farskaffe Dem en
gad Plads i en stor, fornetn Familie, sont Selfkabsdame has
en Dame. Synes De deram?«
»Jeg aed iklez jeg er san uvidende og nerfaten.«
,,Pyt! De kan aist lcese far, ag De siriver vel agfaa en
final Haandskrift. Kan De ogsaa sy?«
»Ja, jeg cr dnelig i Syning. «
»Ser De! Saa behever De knn at gjare Dem behage
lig, smigre en lille Sau-le, ndføre Kommissioner ag se fmul
nd, far at have det rigtig gadt has en saadan gannnelDame,
sam maaske oacn i Kjabet kan sinde paa at testatnentere Dent
hele sin Farmue. «
Linda kjendte kun lidt til Pengenes Verd, desuagtet
forekatn den«sidste Enentualitet hende at vcere lidet fandsyn
ligz heller ikke var det efter hendes Sind, at hun, fam Myk
udftrykte sig, slnlde staffe sig en magelig Stilling ved at funf
gre; men for Nesten haode hnn aldrig før tænkt paaden Mu
lighed, at hun flulde komme til at tiene for sit Brit-. Det
Livsprogram, sank haade farefveeaet hende af ag til, var, at
høn alle Dage ailde blive boende i det lille Hus med Pigen, »
Sara, pleje den afdsdes Kutte, en Gang intellem drilke The
has Nektarens, indtil hun en Gang dade sam gammel Jam
frn, ligesam Tante Johanne. Og nn kam pludfelig denne
bestale Mand ag sttdte hende ud i Berden. Nei, hnn vilde
dlive i Manister. Derfoe gjentag hin med star Bestemt
hed:
»Nei, jeg vil blivei Manisier, Her jeg har nogle Ven
nee!« «
»Og dem vil De leve af? Nan, se Inn til, hoor lcenge
det gaar!« lo Hr. Myr. »De kjender ikke Verden endnu,
min Here! Naar De sprst ere lomne under Vejr med, at De
iille ejer en Skllling, saa er Vensiabet ude. Alt dette her la
det jeg straks scelge ved Auktian.«
»O, og hoad ital der bliae af Kattene?«
»Kattene? Dem drukner jeg.«
»Nei, dein kan jeg. i det mindste tkaffe et Hjetn til. Frn
Tatt tager nat en af·dem.«
,,Og maafte Dem selv med i Kiebet? Gan tun ag bed
Deres Venner am Rand, saa skal De hsre. Men glecn ikle
at fartaslle, at jeg gtver Dem chrder og Penge og er beredt
til at anbringe Dem i et gadt Hast London.«
Om Eftermiddagen begav Linda sig paa Vei. Hun vib
fte farud, hvad Frn Takt vilde sige til heade. Denne gade
Konte, sam aldrigi sit Lin havde forladt Manister ag sam
skjaeldte og ftnældte paa alle, der ingen Ra haade i Hjemmet
ag vandrede bort, oilde uden Tvial sige til hende: »Blei
De has os, Linde, oi sial saamcend nol faa naget at besiille
til Dem.«
Men til Pigens state Forbauselse blev den gade Frn
Tatts Ansigt meerkelig langt, medens Linda fortalte sin· Hi
storie, og da hun var færdignsrad hun:
,,Hvad siger De? Jkke en Stilling har hnn efterladt
Dem? Havde aldtig tröet det önt Jahanne Myr. Men Bra
deren lader til at opføre sig pænt over for Dem og vil tage
sig af Dem-«
»Ja, men Fru Tatt, han er mig faa ubehagelig, han er
saa sitnpel, ja raa i sit Versen ag Udseende.«
»Man kan ikke vcelge sine Falk, naar man man fortjene
sit Brab. Lyd De mig ag tag imad hans Tilbud med Tak. «
»Modtage?«
»Ja. Vob ag jeg vilde hjaertens gierne tage imad Dem,
ög De lunde faa gadt blive has os, am det flulde were en hel
Maaned, men De ped ja, at vi have as sela at serge far, ef
ter den Tids Farløb var De maasle slet ikke bedre stillet.
Slraddetfyningen vilde De naeppe synes am; jeg kjender ikke
Deres Herkamst. men man Inn se paa Dem, atDe er en fsdt
Dame, ag derfor maa De hellere se at faa en Plads i et
farnemt Has.«
gad
s
(F«artleettes.)