Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Jan. 21, 1891)
Gesa- eitkt set eng-ist« (Sluukt sk- No. 2.) ·Det kais da- itte, Hages- — D, Gad, bin Straf et RIGHT Leg oil ges, tim- Me sandt, zkg man bog first se Or Drei-g? Zog Mag bog give hom des fu«-see Fig-P »Hu-or heg sit du ges-, Beim-W «Tii Toionsz samt-im used hsnde våt jeg tmlade Enk- ! III-d Sitz stjtiäk mig for esse den-, dn bin fzkndt os. Jeg stal I Brig giesst hig, Hugo! Vi Chlles for Ist-starkqu « Lsdkanmokriså ouklidk ägjm hm imodetm vgl-gis Mk- sta Dis-nd m Lassen, da heade- Ægufctlle kslvte si- sesde md mild Sie-sum «Vsleris!· «huso,« sog-rede has gest-a sah-kläg «Ds Mit om mirs Schuh-h Vgl-ris; du hat Ret, jtg s Qistz Inn via Kjeriighkd er stark-re end cui-; Stolihcdk s- Tker du, » its sit Fotslsde mit Bornio Moder, denkt-in k, III- tksiet mig, fest jeg Minder, sonst hat vom uiin ene ;D MAY-N — Du hat iejm og vae suec-de tin-gen p- hist Tillid til mig, bin Ægtefsllq men Visiten sub-; fåh It its stutde for-ge den Um, sein ek bieven segnet hob dis, Milde forftasrfr bin Sorg. Kam til-ais, min Hu Ist» Banne stinkt-set ahy Wien-items paa tin Lissgtei .l!t Urtewnelig Tinte-V tun i hin s T( et, nendelth Mit-it izzljid lytTe Bd as hang Linn Pan oabne ftne Linne, czt used et tsiltt Sktis ftyttede Nachwirkung-Jede sig til lmno Eint-L ; Da de tzjenforenede atte( fantst Ort-, mite Oe otn statio " gest ttl deieg tnidleetittige cmetsnelfe iin l;:nanten, ont Only GIMMVUW Heinitteltghed. »Vi man nn tnobent ooetlngge fotftfellige Trug, bes syttete Leiden also-litt zsseinfot alt, Vater-in, man bit Bein tkke elive et Ofer for den Starb Melcombe. Bi nille tage Oel-ne til pg og antsge hende i Varus Steh, tset et vor JUN, at vi sit-et- een stslkelg Pige et Hiem.« »O, Hugo, en er faa adel.·« «Vi ville ftenlts fenee Bue eftet heut-e og ogfaa hurtigft stillst lade ntin gamle Ven viee, at Freien Wynn er fun eett eß er hes os. Sagens fanee Sammetthæng man vi na Mltgviz holde flfult foe hanc fein for alte nahm« Lsey Gl eumokrie nikleee fqutetmnende «Meleomee vil flyneet sig ined at fotttklle Hagel paa den Iefl hceefulee Munde, og eewed ers-ge Vereens Hinweis-mi Iee hen pem os. Jeg er ingen Itujon; men sineec det bedte ftt eig es Deletett, at vi lage til Udlandet i nogle Ane, at vi silereee reife i Qoekmotgen. Vi ville bo i en evlig By pan stillst-den indttl Sagen er fotgtemt.« «Qg en tilgivee mig, Dust-W En lisrlig Ontfsvnelfe var Sonnt. Fetft da zrygtm Ists et mifte henee og heudes Kjætlighee toin over hinn, hav ee hin geljendh hope ineeklig hanc Liv var lnyttet til hanc Mut haften. Trade ee mange ueehqgelige Folger fyntes De Iebtest-te Meenbsklngee haa- ncften en Lettelfe. » Leey Glentnoerts fkees til Delokes og meeeelte heade, sit set-e Glenmoreie nieste alt, og at hans Hirn-te og hans l-« stre nahe-it for heute Hufteus feeftefeete Bam. »Du sehe-et altfea nu ikle mere at opofee eig, min fsselitts,« sites hun. «Gissore Melepmee hat ingen Net Issieeet ever eig. Du leeee fes me af hoe de og delek vor Mcishee mee ein litle disk-M foetcee ein nogle Dsge Mite. — tout fes fnaet en her faaet eiefe Linjee, ten-, ist eleeis met-e et fortsee mig! — Leid Elleeeth komme bog , eher see sefferteene es fig til een gamle teo Stel, at him M Col eliee hol eig. —- Jngen inne viee, at en ee min - Eises Bettes-, mea en feel ufoetevet iqa loolig Beamten Do Jset sem, kein til ein Moder og ttl dtn Feder-, mtn Pud Olseeeteeeee felet pas eette Beet-, foen en Tjenee stcate J - M Its-M f - - Fu Tinte- eeeefter betet en Deofche ueen for, qf holl E h Oel-ne ftes ne es fiequ elev feet til Leise og Laey - Ihn-MI. « ELee sind hetieyktelfe omfaoneee Mel-ekelt ftn Dotter - - te henee eeepna hen til Leiden. Hans alvoelige Øjne see Vethehag paa eet yneige Vaer, Deloree faa Mfostt og ely ep til hinn; han blev riet og lyefeee og am « W fin Astefeellee feeftefsete Osm. , : »Ist vellontmen i bit Hjetn,tnitIDatte1-,« fagee han Mlik «Gletn ikle, at en frei tm at ogfaa et mit Baru· en man file dig kigttg tytletig het- oe.« Iftet et man end-in en Gang havee breitet Dagentt heben kein Naeeu til Reifeplaneene. Jugen, eee Meheillen No Loreen hian til med at liegge eem, Jede nnet tnee heilken Saiekte hatt foklde England. Ostsee Inflet It ppdrage fin Sen i Kluge-Dolcin at hel slg flt Fehl-elende Politik, og nn blev alle hatte Ønfler net luletafteee. Les-e Glemnetkie elfleee Dolceee fea eet fekfie Øjeblil III heut Tileejelishett eleo fieale tiefe-seen han var heu e een Unefelighee, hvoemed hnn eftee hane eget On hetn Nat-net »Faeek«. De Elfebeth kom mee Kofferterne opfsgte ogfaei Dolc Hee henee anvifte, fsnnlt iniblekeee Veeeelfe. Medeas -« · e fis em, tllfkeeestitleee hun den gcmle PigesNye - - - Jeeeeeenee Flytningen fea VillaPelmulee tilGlens fe. Men en Etfebeth ogfqa haoee liendt Lady I under heuees paatagne Neun, betroeee Dolores Ostsee pg gaf- henee Oplysning om alt. , , It ee tte lyklelige hnoee fpift Inee hinaneen, for - Danteth ieet hatt fingen Tle tm epfege Geeven og bekolige heuti, hvae Fre them Bein mir fee bekymeet for eig og faa et flnee eigigien, at jeg anfer eet for mln Ptigt, , M muligt at aneekeette heim enn, eu er i god is« W hatt lett-ges fett meget efter sin taete « Its eel leefsse miq hie. « « esse-de Semmenhtens me et oqfqa tte M Läge Mr for bis-Z met-it Lsdsy Sirt-Mit »F sce Til ftidc tk heut ster- Zeskkjcriighkd for dis, Delos-O Naman Hof-I dei hsa gik dort fes-M Lords-: »Hm-d pilde Gasen Mc give spr, St via-c staats- Bist est hanc keimt-Lüge Akt-jag. —- Skulde dem sijcbaespssgte Ægnsisb music bog guigepel hast stret inldgyidign Me nej, da Lord Leg-W vovede at regte Lady Viktoria, und-us Qui-case levede, et des Mc Lenkt-list Tit en ssadaa Soff-ty delfe Iilde han have pure-i for feig, om end Mc for Mäg. Bau-tin has Hist; man hat« brdmget hende web-en falsk Pietfr. Tseguogm vix jeg anders-ge Sagt-i nærtiiet«e og ikke lade del bek- stundng XLVUL ! Asfpuetllktk · Greises sandte-· stpr Bemgelse tilbsge sca sitt UdsingL Den Ach-A at hsu i Dolly Wytm habe en Diesing, gies- : umheka ham nnd glsd Heurykkelse. Ist Bewegt-»den var has siiltei ir- Agemen wd des Liste, igjen at treffe sum-ten med hsm den nost- Mokgm· Eiter at hsn par kom men hieni, klabte hau sig ifslge ggnuml Bank em, indess hsn sit til Lords pg spiste glene i den stot- Sac, mea spiste fss lädt, at han« gomle Tjener bekymm tystedepsa Heerden-et sin Bettes beseligt Appetit Kost eiter, da Mienen var gaaet nid i sit Studereocereb se, sit han Bei-g as Eir Basil :’iugent. »Mylotd,« jagt-e den unge Mand most-it »1eg harfsgi hele Tagen i Tag nden at tun-te finde noget Spor af Fro ken Linn-L »Ist-g hat en Anelse ant, at Melconide ved Inete om hende end et; hnn siger, at han elstek hende, og et dog saa lidt hethnnet over hendes gaadefulde Forspinden. Jeg tnpdte hanc i Tag, og han sinilte pan en Maadc, som jeg tan taide tiiunifnende. Jeg er over-denkst oni, at han ved, hoor hnn er." Gteoen heute pan ham tned pludielig vaagnende Mis tante. Skulde Melcolnde tnaaste allerede lange have oidft, at Festen Wann var hans Barnebakn, og tun have iljnlt dette for bedte at kunne naa sit egentjæklige Mani? Var « Melcosnde itte den adle Zeitraum hvorfoerevcn hat-de an set hanc, eller haode den tidligete Donn, socn han hat-de sal det ooet sin Saus udsoteoende Ungdomsoen, dog oætet rigtig? i Melcomde hat-de tnaaske aldkig tadt sin Ssns unge Huftru af Syste, og han haode fanledeg alleeede lange vidft, at Fro- ; ten Wann havde Ret til at biete Naonet Ladh Osvald Len- « nol Greven. »Hast har vidst det l« sandte han. ,,Maatte vide,hvem hnn egentlig et.« Nu var Taten til Sie Basil at dlioe ooettaftet. ,,Ved Te —- hnr Te opdaget, Mylord?« spukgte Sie Bassi Med et vredt Mit vendtk den gatnle Greoe sig til ham og sagt-« »Er vidste del altsaa ogsaaY Hund fkal det bethde2 Odotfok iod man tnigi Marte? De vidste at Doiokes —« »Mylokd, Dolored dad mig om at holde sin Hemmelig hed lkjult for Dem. Hun var dange for, at De stulde for agte hende for hendea desels Stint-, og hendes Onkel hav de fordndt hende at date Nat-net Neu-um« —- Det er unig aldeles udegtideligt, hootledeg De dog hat opdaget dette Natur«-« »Der synes at hetske en Misfokstaaelse, Nugent. Hoad heddee hun egentlig7" «Dolores Nedbuen. Leg hae alletede kjendt hende, fteend hun tom til at do hos Den-. Mere end en Gang hae ieg fslt mig feistet tilat meddele Dem det; nien hoer Gang foehindeede det Leite, fom fes hat givet Dolotes, mig deri. Jeg leerte hende at tjende fidste Sammet-i Kent, da jeg var paa Bei-g i Nat-heben af Redbuengaard. Vi elsiede hinan den og dieo foelooede, og jeg haadee, at Dolokes stal blive min Haftun« »Er-obs hendee zodsel?« spukgte Greven med funklende Øjne. »Tkodg alt! —- Dolorös er en Stat, hdad Hjærtensgod hed, Elstvcerdighed og Sljsnhed angaar; han er en adel Koinde og hendes Herkomst ital itte iokhitee oö Liset. Jeg elster hende og vil ikte opgioe hende.' Baronens modige Teods mokede hans Tilhaker. »So-n det findes, tnaa jeg endnn en Gang forestillde dis se nnge Mennesker for hinanden, naar vi have fundet den sorfoundne," sagde Greoen smilende. »Jeg har i Dag nistet paa Neddurngaakd og hat gjort enooekraflende tieerkominen Opdagelie den« »En Opdagelfe'i« »Fei- sin Dsd tilltod min Sen, at han, for han cgtede Lady Viktoria Ellesmeke, allekede haode vceret gift, og at han fejlagtig haode tkoet, at hans fnkste Hustru var dad, og at han altfaa mod sit Vidende haode begaaet Bigatni. Hans firste Hnstrn var Qneenie Redbnrn, og det Born, der fed tes i dette leivnmssige Ægteftad, min Sonnedattey er Lady Dolores Lennot, sont De fee hae kjendt fom Doloees Red butn.« Endnu spr vor Helt var kommen sig afsin Oveteastelse, ttaadte en Tjener ind og iagde, at der var nogenndenfor, der snstede at tale med Vatonem »Du et en gatntnelDante, Fru Neddutn, med sin Son,« fortlatede Tjeneten. »Fal- dem her ind,« befalede erven. Hans Befalintz blev eftertomtnen, og den statelige Fru Nedhnrn i sin satte Silkekjole tr aadte ind med fnt San. Det starpe Anstat, der var omgiuet af fyldigc, hoide Lotsen-, var blevet bledt og jugendling Eiter at han i Tanshed havde hilft paa Greven, vendte hnn fis steaks til den unge Mand «.Jeg bebee oneForladelfe, Sir, fordenne upassende For styrkelfez men vi ere tomne til London for at sage eftee min tadte Dotter og Inla Datteedatter. Bi time lige fra Banc saarden til Der-es Selig oa dlev viste dek fra her heu. De elstee Ostern-, Sie Basis, oq tjender derför i ethoert til Denne Ooekbeoisning paatmngte fig nu pludselig’ fslde heade- Idkesse. Bis De ecke fes geb It give ps deu?« »Meget giesse, hpis jeg bist pidfte den. Fru Redbukuz wen —« J set femme bie- Letd Gceemonsis mem; Getreu stpd op for at hälse ps- deu aye stft pg pilde just ges ind i et endet Berufe used hom, da Linden ilfckdig udbesd: Jeg bringet en geb Efterreming, Sankt Maur- Fre ien chm er fanden ! « »Zum-es etJundenH raubte den gsmle Gieve og den unge Baron somit-ig. ».L Note-s er fanden I « gjemog Moder pg SM. »Ja hun et has os, og jeg kommek for at heute Den-, Zaun Maus Min Vogn holder for Deren —« »Tog essen mig and !« bsd Fku Nebst-km Jeg masse heade, soss fes hat behandlet is- sksmsaeiig, pg bebe heade om Fort-besie. Tag mig met Demj Lotdea fqa spitze-we pas Grener der styndtesigstgioe 1 den Instede Form-ring· »Ist-nur Dame er Delotes’Behstemodec-, Fru Redbuny pg denne Heere er heades Sirt-« ! Lord-n bukkede og bete-stehe den gamle Dame med den ·. mest lesende Interesse. Dem Ansigt indgjdslgtelse om end j ikte Kjærlighed, og Dimean og Marthens stumme Klage op vakte inderiig Mediidevhed. Tetie var alisim hans Huftcns Moder-. Men de to » nioatte ikte gjenfe hinnndenz thi endnu led Moderens For bandelse i Tatterens Ørr. Endnu var den Stjandsel, der pleltede hendco Utigdom, ikke taget fra den stakkels Qneenie. Te nmatte derfvr ifle modes. Lorden over-tagde, under hoilket Paaslud han knnde for hindie dette Beng has Tolote5, da Greoen lom ham i For ljobet og overhuggede den gordiste Kunde. »Myiord,«« rnadte han, »jeg man meddele Dein noget, fom jeg i Morgen uil fortynde for hele Verden — Festen Lsynn er min Zomiedntter.« Lorden forstod itte Grevens Stolthed vg gladeOprøint heb »Min Sen hnr ocrret to Gange gift. Hans forste Hu stru var Queenie Redbnrn —·· Hans HuftrnY Var hun da lovlig viet tilhain,« fpnrgte Lorden i heftig Bediegelse. »Lovlig viet, Mylord. Men han behandlede hende itle godt, og dette stete, er jeg overbeoist om, under Panvirkning » af hans onde Aand, Giffor Melconibe. Min Sen fokstødte l sin Hustrn under det Paaslnd, at han havde bedraget hende ! og drev hende sanledes i Dpden. Hans — hendes Bern, I» Dolokeg, er mit BnrnelmkUL —- Og locn nn lad os stynde i os.« " llden at give videre Fortlaringer fulgte Lorden de fornd ilende. Gteoen, Lorden og Sir Basil kjerte i en Drosche, og Moder og Sen fnlgte i en anden. Ved der-es Ankomst til Glcnniorris-.House sprte Lorden sine jSeiter til det Værelse, hvor han ti·oedc, hans Huftku var. Inn sod ftraalende nf Lykke ved jin Datters Side, hvis merke Skjonhed dannede en stark Modsætning til hendes Moders Me, friste Yndez nmn kunde godt antage de to for Sestre. »Vateria,« begyndte Lin-den. »Jeg bringet dig her fleke gamle Vennet, Grev Sankt Meint-, Sir Basil Nugent, Frn og Hin Redbnrn.« v Lady Glemnokris btegnede, da hun gienkjendte sin Mo der, der-, da de sidste Gang haode set hinanden, hat-de fordern det hende. Jngen tnlte eller rette sig. Fru Redburn tljkenkede tun den fmnkke Dame et flygtigt Blit, idet htm hilste paa hende; men da hun san ind i disse dybe blau Øjne, da vangnede Moderens Hjærte med deren · dende Smerte, og hnn traadte noilknarlig ncermeke. »Moder,« hoiskede heades Sen, der frygtede for hendes Forstand. Hverken den stolte Titel, det fyrstclige Hug, Ædelstene neo Glnns, eller den Forandting, fom Anrene frembringe—— intet af alt detle formaaede at stuffe Moderhjcertet. Den ganile Kone traadte endttu et Stridt ncermerc, kneelede ned og hnlkede: ·,Qneenie, Quecnie! Tal til mig, sig mig, at du tilgi ver inig, at jeg fordandede dig, at jeg sorlod dig i din Elen dighcd, at jeg var faa hjærtelos iniod dig. Tilgiv din stat kels, gamle Moder, QueenicS Leid niig ikle d- nden din Til givclsc.« Hede Tæarer orrdede den bønfaldendes Aasym Den dybt rystede Dotter faldt hende onr Halse-i og grked med hende. Grevcn var ftutn af Forbanselse. »Hm-d gaar der af mig? Er jeg ellek alle de andre fta Forstandeii?« fpurgte han, »Deres aniru, Mylord, erdvg en fodt Calthorpe —« »Es-un er rigtignok Frn Calthorpes Adoptivdatter, men hun var ogsan Lord stald Lennor’ forstsdte Huftru --« »Hast er altsaa Queenie, og jeg hat ikle alenefundet mit Barnedarn, inen ogfaa min Svigerdatter.« Han oinfavnede Dolores ømt og sagde, at han glædede sig over i hende at have fnnden sin Sønnedatter Lady Dolc res Lennor. Med moisommelig nndertrykt Vevægelfe vendte Johan Redbnrn sig til sin Gesten ,,Qneenie,« fagde han, ,,kan dn ogsaa tilgive rnig?« Lady Glemnorris takte hain sin Haand, sont han verbo dig gi«eb. · »O, Johan, har du, har Moder tilgioet mig. Elste J niig endnn?« · lHnn læfte Svaret i hans Ansigt og slyngede sont Quec nie fra gamle Dage sine Arme oni hans Hals og kysfedcham lidensknbelig. ,,.Hoorledcs gis det til, at J fandt niig?« fpnrgte hnn sin Moder-. »Valetia,« sogde heudes Ægtefcelle, »der er endnn no gen, soin du ikte par hilft paa, han venter paa en Dilsen — din Sotgerfsder Gre- Sankt Maur.« ,Lsdy Glenspreis,« begyadte hin umt, Jes ish til dem-drei Den-. an elskek jeg Dem fein kais Sai- Ezz , og min Stand-new Moden Vaters-, Lake-sitz m H fyudei met-e imod dsg, end du ded. Tin Bäetfe m i Komediky tu biev Ist-läg vier til miu SM, Litd Dividng nor.« Lord Glenmmis otuslyngede og stottede sia voll-use Husnu. »3eg fothaat ikke — Niffmd Meicombe« — hsistesk hun. Jfoorb Melcombe var og er en Etat-Ua sagde Gu ven. »He-n ojks1e, at dem Ægtesiab var gyldigt for Leus, at Tolores var mit Besuch-Um Heu elfkede heude —- thi yvem vitde ikke elste hende — men meke end-m elstede hu den Rang, Rigdom og Stilling, han huabede at opnu aus heades Hat-nd LErgjettighed og Havesyge var Drivfjebkm H til hans Handcemsade —« Heu holdt inde, da den lige onnalte blev meldtogtksadtk smilende ind. Hatt kam sra Villa Primulct, hvor man havde sagthak, at hqns fort-rede var siynet til Grosvenoquuarr. W haode tun vemet at finde Lady Glenmoktis og Delotec sg msasirede med msrke og habesulde Blikte alle be tilsiedevcs tende. « Der par den af sin Ægtefkelles Arme omslyugede Lädy Gleiimotris, den glasdestmalende Greis-, der strick-e sig M Sie Basil, den sagte gredende Fru Nedbum og heudes 4 Spu. »Hc-ad bctyder alt dem «.-« spurgtc Melcomde. »Te: bekydci, CXHsfoid Melconibe,« svarede Greoen nied vardigt ?iioor, »a!j g hat hindctinin LEvigerdatter og nnt Barnedarn· Teti «: «er keinen at ikte alene min Ssns Ithteskab med Quark Netz-um skal anseg sot gyldigt, inen at ogsaa den hidnioak.ndk Freien Lsynn, ituvakende Lady Tolorcs Leimm- sknl anicksendes som mit Barnebaknl — Det betydcr etwa-Dere, . : TeresSiurkestreger, Gissord Mel combe, ere opdagide, m den note Fordrydelse, soniDe og den as Teni sei-satte scr nuten Aar siden hat begaaei imod en - usiyldig Pige, nu endeiig bliver assotiet. — De skal hunde mcerkes for den offentlige Mening! —- Gaa, inden jeg Ziem Inet snig seiv og piekter niineHcender ved at strasfe en elendig, derikkeengang erværdigtilvor Foragt! CBaa, indui kg pisker Dem sont en Hund« Et Blik paa ervens vkede Ansigt var nok til at over bevise Melcombe am, at han vilde gjøre klogesti ikke at ven te leengete med at sjækne sig. Han sotbandede sin Vauskjcebs ne,sorbandede alle de tilstedevætende og sorsoandt sont en ond Skygge, soc aldrig tiere at gjennetnkrydse detes Livsvej. Den næste Dag underrettede Greven Lady Bictoria otn Forholdene, paa Grund as hvilke Ægteskabet med hans Sen var ugyldigt, og at hun ikke langere havde nogen Ret til sin hidticvækende Titel. Hun viste saa ringe Selvbehetskelse, tasede og snyste paa en saa hadesuld og lav LEaade, at hun ogsaa gik Glip as den sidste Rest as Medlidenhed. Hun ra sede sont en Tigerinde, skjaldieGreven, hans Svigekdatter og hans Barnebarn nd sok de ordiniereste Ting. Fnysende as Naseri tejste hun saa Dage derestek til Fastlandet. . Biadene aabendakede Lady Glenniorris’ tomaniiske : Skjcebne sor Vetden. Hidindiic var hnn bleven seteret as J Aristokkatiet, nu bleo hun Dagens Heltinde. Hendes Rygie : blev pletsrit og Lord Osvaids Navn uantastet. Man sor talte at hans sei-sie Hnstru sar six Barns Fsdsel i et Ansald as Aandssotvirring var singtet, at man havde holdihende sor ded, og at han dersor havde gistet sig sok anden Gang. Melcombe sotlad England, hvor han ved sin egen Skyld var bleven vennecss, sor at sslge med i den tussisbtyrkiske Krig. Han sacdt, og hang letnlaesiede Legeme blev degravet as Soldaterne paa det Sied, hver de havde sundet det. Saa ledes dsde han ubegradt. Lord og Lady Glenmortis henleoede nn Dage sulde as den teneste Lykke. De elskede henanden og betroede hinanden alt uden Dunst-tin Locden saa sin Ærgjærrighed iicsredss stillet, sine kjtekkeste Dranune gaaede i Opsyldelse, Ogsaa den gamle Greve leerte endnu i sit Livs Asten Lykken og Freden at kjende. Dolores var hans Asgud. Hun var sor kort Tid siden bleven gist og var i sin LEgtescelles Øjne en suldkoninien Engel. Iden gainle (Llsebeth, der tun sorrettede deic personlige Tjeneste has sin Hersterinde, var en Respektsperson i Hasen Pan Redburngaard herskede Munterhed og Fred. Johan Redburn er den stoltesie Mand i Kent. Hans Hustru tqler gjeme om »min Svigerinde, Lady Glcntnorris«, og formel ler sine Beninder oni denne Ladys og quy Dolokks Nugmks Cztorhcd. Lsieu hnn ledsager inarkværdigt Isok aldrig sin Mond paa denncs hyppige Besagsrejser til Kings-Holmeller St. Mut-Paris Den garnle Ftu Neddutn er sont for-vandlet, hnn erble ven hsærtelig, gvdmodig og mindreherskesyg. Hnn soresiaar ikte langere Hiisholdningen paa Redbnrngaard, men bebör en Rcekke as gliinrende Værelser parKings-Holm. Hund« ver der agtet og elstet. Hele hendes Sjæl hkkngek ved den smukke Dame og hendes Vorn. Lädy Dolores glemmer ikke dem, der havde varet god kmod YIUVG sOM Dsllll Wylmi Lykken sormaar ikkeatgjøre det ædle Sind igoisiisk, der modig havdc valgt Pligtens lige Vej i Ulykkens Dage. Saaledes har Skjabnens milde Haänd suldstcendig as sonet den Unt, sont ryggegløse Mennesker havde begnaet. Ende. sy ———0Ms-Y SN. «- .»--.-- — g -’«