- Halt-»F
Moan efm det engelsku
CZIUM fis No. I )
»He-II feismjsssi--,s Hisztu,« was-te him ·!:, Mmtaq «
I
Mk Qtdk Han ketsngssiqe Huftku.«
s III, Ins-, san mir mui cis-site Eins-, !'s«?«-S Egid-III
sitt-II lsoäiq Este-merke Our-a, o-: er Im, bot-I Ekun endnu
M is M- b s Egkss siz gxs s« hats-z- (Tsnke.««
»Dummka et sage- sca «H!« you-lebe Modeko nnd
- Misteaoscupc Kasus-. »B- cmuke igsm mai-e der Raun,
— fis Quer-us
j- . Hieb Indus-cis Prakytmxc og itsk fromm-It hakt dem
Jus-.
seh-n Raum-u Mult- sit Iasigi i jin-Handsc, tue-ins
Qui Hufmi Mc cum-« andern-yka sie Missiodelir.
»Hu-I u- dII!« nebst has has-tug. »Mu- om hun vg
FII tadau par i Lin-, fgs supi Lsdy Leut-tot bog ocl oldrig
W lal- mtd fm Mem-, da feist-m es fordandede hear-,
VI hu par nlytketig.«
»Du et fand-U fegdt den sag-se Korn ydmyg med ber
- Mk- ster, Jeg fokbsadthe mit Bern, stinkt jeg exfkede der
hin-e end mit Lis! Its hat alt-cis ophpkt at elfke hinde, hoc
III-Ins efm heim og gmvt ISUlhed over hcnde; men,
kaskd, min Ochs-;- J M stack-re mi- ncm Kjktmghedk Le
i set hats tue-km· kiui P : n oti fq Her-e lzknde am Forts
kclfc pas mu« Jst-»k« kig sm« huu hu mzzsuek aus« ml ieg
MAY-B
, »Juki«-Z Queck- E - sie-mehr Ich-m sieht-um mkd
- IIIU Summa ,, ;mkfi.sz, sictskieucsic, mthdte Psyc! As
sur Furt cui-un icon-« Hi- st m kunoe brde heut-e am Raum-.
Ists him Mc Islgive mig, faa ou jeg i tm mindste de for heu
UI Isddet.«
»Mein hvor et Vorn-if Hvor er Denkens-W spukgte
Inst-.
, »Im fes hende ad afdem Dus,« found-Johan. »Gut
IIII its moa ice Tilgt-seist for den sion Um, iom ieg hat
Mtt und heade pg headei statt-(- Moder. Da hun blkv
Just-U af os, siygtede haa sit Dr. Womit-, heades Pisis
HOQ II san fokfkckssede liqu en Plods i Dsjlqadet i Skor
IIII. Dust bles Setsiabsdatåe hos en sammt Dame, Its
M Nettoant
»Man-« spukgle Gier-en skjalnende. k
»Don antag Nat-net zrskettWyIni, da jeg hand- nrbndt
sende. tangere at drei-e vort. Hut: knldte sig iac senken
Wynn.«
Greneng Hjcekte ftod stille
Dolly WynnI Var del mnligt? Hans Mysmlmg var
del Daniel-any hnn sogle. Det hnode verret Nonne-is I
Stein-ne, denne Kikeillghelx tned hvilken han solle sin« integ
tig den«-singst til Froh-u Wonn. Pan var hanc-« eget niad og
Blas.
ermns Le« .«-i lde ikke meke bat-e Oldingen; han
sisitede sig pan en Stol, og en natIn Takkebpn steg apai hnna
Stal.
»Don et hun nu't« spurgle Paxan. »Das De hendes
Idee-few O
«Nej,« sparede Jahan Redlnmy »hun hat ikke senere
« »Wenn tll as; vi have knn faaet en Snm Penge gienneni Ve.
Wattins sont delvis Tildagebetaling paa ankostningerne ved
Lende-; ppdmgilfe O
»Pnn er altfaa vikkelig Lady Dator-es Leu ,« dein-er
Iede den lnlenndelige Soigekinde, «Ssnnedatler af en Greve
Es en cis Beding. Spanne Falk have dag en vidundeelig
PMB
Geeven lod sig eIIdnn en Gang ale fartalle, hpad de
« didsie oIn den forlvnndne Qneenie, og thd da igjen pp med
« Uhr Paten, da han dogikke knnde opnaa mece pan Nedburni
Heerd.
»Im-ask til London, Paron,« raable han. ,’,Vi ville
finde Lale Dalores, thi hnn var i Gaar Aftcs nden for Inin
Bocks. Nu sinl Te him.«
Medeas Gier-en paa Hjeinvejen gav Agenlen alle de
Dplycnittger, hnn kunde, ftjal dcn gatnle Frn Nedbnkn sig
Ihennecket op til fin Dattets san lcenge aflukkcde, ubenyttede
ssrelfr. Den ruftne Nagle knickede i Laufen, Daren kunde
, Inn vonskclig and-Ica, og den gainle Moder lraadte ind i del
Zum-te Beweise-, sank paa Knie og hnlkede og bad, soin tun
en stets Sinl foIsinaar at bede i den bitreste Kval og Pine.
»Seid tnig Inn endnn en Gang sc Qneenie igjen! Lad
hende da foragte mig, habe mig, niest, o ntin Gad, lad mig
Jenfe hendel Min miskjendleYndliItg, nIin stakkels, stakkels
Mund Da hele Verden vendte sig Inod dig, da var din »
« der den hjarlelafeste, den haardeste ag farbandededig, den
« se oq styldfki. Ønn kein ikke tilgiae mig , men lad Inig blot
en Gang le ind i hendes tjasre Ojne.«
Ovekvaldet af Angetdg Smerte laaMadeten paa Gul
Ith fam hendeg Dattel-I Fod faa ofte haode betraadt.
Dogslnsct var allerede veget for Stumringen, da hnn
sid pp og begav sig til sit eget Besteue. hun klcedte sig ha
stig paa, fom til en Reife, ag sit ind i Dagligstuen.
»Im tagek sikaks til London,« fagde hnn aigjjkendez
YHX jeg hat ingen Rist eller No under dette Tag, indtil jeg
Ist sendet mit Bam. Johan vil du kjsre mig til Muld
WI«
Jes vll ledfage dlg, Moder Vogt-en holder allerede
Mun, og ieg pllde lige heute dig.«
f »F gij en faegjcoes Reife, « sagde Makie Redbnrn
weg-k- kk dsd og Lady Dolores vil nak ikke vide noget af
« at stge, der en Gang hat forsladthendr. Dct var bebte,
s bsev hinan
s-; pherken Moder eller Spn agtede pan dcnnc Tale-, nun
lagprsy Ucd i Gmlldcll, sicg op EIN zklsz iHs i H « l l oslki
« de nf Jamn ch b! "t v EIN »
Nam j,q1.;,z« ; »Za- huzi zu « sixkieic T.-: z«.«.«-.:i:."«:.
fäl« ZTasisiH « -..: j««;c..«i1s:.;«. r-; -’-2’--’-E "-L« T!
«1 O- Gi.d, ist« -- TkllE J sk« « Wl «·«"- Bcn- IUV ""« J
·"nde as da de l «
M
Ell-TI
Reisstroh-.
Text for Gasen fee pigtige Deg, bereist-rede hats-den
menseaseige Hemmetigheb og sagte hatte ke- glade Wiss-eh
et hemg Vermögen les-ede, var ikke mindre tig pu Beginn
hedee for andre.
Ledy Gceumonis seid med bekymcee Ansigt i sit Sechst
veeketfr. Hundes Lille Tut-g hat-de meet has heade; hast
" hasdeteget need hem, til hats par stetem-et end og Tannen
hause henm hem. Hm- pae me aleae med sie fokgbetyngede
H Hist-ne. Hure hie-de ekke fee Lotsen fide-e den fokegqaende
E Vog» Zagen thfimale epsyfte heudeH Ulykkes Nat, sont
f heut eeoebe en etc-ne hatte under for.
» »Der ee hehre, se jeg blipek ists-todt, end at jeg end-m
I langen ital lese i den-se gyldae Eleabighed. Er der II flee
sum Haab mete? Ak, user sog Melken-be blos pilde peete
barmhjeeMSE
Seen hebt-the If heudes Tonset, ten-die, läge me bog
f eftee Tieren-sey der eveer hem, Gifsotd Meteombe fmiteabe
k end i Vmelfeh Dem mindede hende i Dag i sia etegcme
F Dei-M need sit gkeme indfmigkende Versen sen en gl:mceeebe,
I hykkelfk Stett-ge
; »Das De ventet mig, Qaeeaie?« fpuegte hem fette-stig,
E «Jeg bringet gebe Efeerketninger, Dosen-es blipee mia.«
»Hu-e hat iadsilliget.«
»Ja. De fyneg at vers-e fokbausee og ikke meget glad
! betone-. Dem gcw mig i Gase sit Ord, og i mefte Uge er
F Beylluppet.« i
« »Nun-ehe fast sankti»
Liedes Gleumoeeis visie ikke deuTilfredszhed denn-et, fom
; hau haode sendet. Dust frygtegxe for sit Bari-, foin ved en .
; piudfekig anfkgdelfe lcxn him til den tignge Eckjendelfe of
E hang Kur-steh ,
l »So-e femekI" gis-mag h-m. »Jeg holde der for miu
E Pligt, selo at undemtte min tilkommende Soigekmoder om
deune gkadetige Begivenhed, fkjpat Voland nok skal meddele
I Dem den feh. Du et nyt fuldsiandigt Udftyk jo vel fynes
F enhver Brud unndgamäg nsdpendigt, tun-te de jo un begge
to fysselfæne fig demeed.«
»Mit stakkels Born opofrek sig for as feelje mig. Dei
et stkækkeligt!« sukkede Lady Gleumqnis igjen.
«Men Queeaie, jeg can itke forstaa Dem. Da Doloees
fTim- indoilliget i at btive min Ægtefcelle, tse jeg vel anrege,
It leg ikke ee hende ubehagelig. Mea i alle Tilfcelde sskujde
De glade Dem deeovee, at Deres Sikkethed er kjsbt san let
k Der-s Fortid vtl me soeblive begtapet, thi minHustnts Hem
i melighedek pille viere mig hellige, og De kan studig omgqas
, Dei-es Dame-, iom eitler Dem lideastabelig.«
l Lady Glessmoeeis fvotede ikke. Heut-es Held-eing, heu
s des Ansigisuvtryk viste, hom- biteekt Meteombes Ocd havde
rennt heade, Oto, fom hun hidtit længtes eftee som deteneste
NedningsmiddeL s
Dem fqd fein matt qf Lynet, og Meteombe gjennembos
rede henbe need hadefulde Mitte.
Der hefstede byb Taushcdz men alligevel hprte ingeu af
dem, at der mennede sig Stridt i For-stunk at nagen trank-te
inb i Bogmelfey at Foebindesfesdsren der ind til bleosagte
ealmee og engen of dem fsa Lotdens alsotliige Ansist i Anb
diagn-.
k
i
Hatt hat-de vandtet omkrittg hele Morgencn uden for og
havde forgiceves ssgt at ovetvinde fm Sorg. Hatt var kom
men hie-n nted den faste Beflutning at afryzRe Toiolens tote
lettde Bache, idet hatt for sidste Gang for-langte en Tilftam
elfe af sitt Hustru. Og hats hatt ntt igjett usegtede ham den,
hvad vilde det- da sie's Dette »da« fortnaaede hatt itte at
tanke fuldt ad; thi det opfyldte hans Sitel mcd en Fort-vio
lelfe, fom han maatte kiæmpe itnod med al sitt Biljekkast.
Hatt var first gaaet ind i Bogværelset, fokdi hans Hu
ftku pleiede at tilbkinge Mocgentimekne her. Da han ilke
fandt hende der og hskte Stemmer i det tilstsdsende Bat-elfe,
vllde han lige triebe der ind, da hatt ved Synet af Melcombc
uvilkaarlig blev staat-ihn
»Min ftakkels, lille Doloresl« sttkkede Lody Glut-nor
rig. »Hut! vilde gaa i Dsden for mig; men Bette er parte
end Tot-ein«
,,Dette cr virlelig smigtende for mig,« fagde Meleombc
vrcdt. »ch hat-de ocntet, at De havde anset det for klogeke
at viere heftig imod mig. Et Vittk fra tnitt Haand siyrter
- Deut ned fra Den-s Holde; et Ord af suin Mund tvinger
Dem til at forlade dettc Has, hvor De hidtil liar levet fotn
Herstetittdr. «
Lord Glenmottis ltknede sig sont for-steter til Dotiattttetr.
Hans Hustttt var nmallps.
»Jeg hat-de troct,« vedblev Melcotttlte, »at De hat-de
Instet at have mig, Medvidereu i Dei-es Oemmelighed, til
Vett. Skulde De maaste ville trodse migellek fkubbe ntig til
Side, saa sig det tent ad, og jeg stal fortalle Lord Glenmot
ris, at jeg hat kjettdt hans Huftru for ntange Aar übert, at
httn —«
»Volk: ittde!" Er De da ttden MedlidenhedW
»De aggede inig til digse Tracht-, Queenie. De hat ’
Medlidetthed med Deres Dotter, fordi hun flalvare mln Hu
strtt. Er jeg da faa frastsdettde il«
Deus Datterl Hois Dattet ? Dog ikke Datteren af
Frsken Valeria Calthotpe, sont hatt hat-de gjort til sin hu
stkM Hatt formaaede nappe at drage Rande, at rat-e fig.
Oele hanc Sicl laa i hanc Ore.
»Du-ed Personligheb er ikke frastsdende,« raabte Laby
Glenmorkis lidenstabelig, »men vel Deus Tænkemaade og
Dekeö hiærtelsle Katakter. Jeg gjennemfkuer Dem nu, Gif
ford Melctlmbe, og ekkjender, at jeg handlebe intod min bedte
Overbevisnittg, da jeg ttoebe Dem og havde Tillid til Dem.
Hat De hattdlet intod tnig som en Mund af Æke? Hanbler
» De ovcrhovedet adeling Det var en farlig Vildfarelsc, at
« jcz .«g,tcdc Lord Glutin-stritt ach at afslpre min Fortid for
. hatt-, at jtg tt·ocdc, ingcn mittdcch din, ingen vilkc trttde
UT. I s - ins-d Hei-J. Jst mixt JLTTHtesælle after to Aufs
" ’ LI« Ist til l.5·-( ,?- - -, uitsps W ils-U at tttitt
- Legt-use .(t- tsuixc get-: i Opfyldclsc. Saa, kam Sclskabet
. ho-) Ostcv Sankt Mem-; ttods de tnauge Aar hoort De ikke
hat-de set mig, trat-s mit foranbrede Nat-n og Udfeettbe gieri
kienbte De mig. Siben den Tid dar its let-et i Uns-H as
Sus. Nin ists-list Wsnekighed Ist i Denk Des-dich
sitt singt IF Des fest et Wiss-i til et fee-since DnesReus
fer. Med Dass Ttusel via in fort-esse hat De Me
Ssng sg treibt Ists under Fsddun De hat tust Eis migÆgs
ufclles ARE stitt mig ft- hsm, has-, soe- jeg elßek hsjete
end am Lis.«
»du-erkor time-er De hast da EMc alt?«« hie-jede Met
combc
»Ak, hcis ieg blos von-tu der !« kochte Lady Gleis-wr
kis og oked Tom-ist« sine Hand-n »Hast et ftokt og vikde
habe insg, fokdi jeg hade Egcet heim meo en fasdan Feind
L Guts var batmhjixkkigZ Jeg kan, Leg work ikke at tilflas
de:; mm Ægtefalle vildx jo lade sig stille ftt mig, Silbe tagt
sum Zung. Hans stott- Raon silpe htioe spottet osg hemm.
Nei, nei! Denn- Deiatselighed aus fotblise stjultz wes jeg
vitpe taste, feg tin-de ds.«
Hundes trifteshfe Fern-Messe has-de Immer me en
Sten.
»Ist er jo en Udvej, Queenie,« begyndte Melconibe ef
m en taki Pause. »Es-g kom, for at heute inig Dei-es Lyk
enstning og give Dem den Foksilcing, at Te itke havde mere
at fkygte at mig, og De ovekdcenger inig med en lidenslabelig
Strom af Bebt-welken Dette Gifterutaal ftelfer Dem,
givek Tein den rolige Bished, at Deus LEgtefcelle oldrig vil
one Bands-idem Te et fikter, Queenie3 De tun rolig nyde
lkijtken ued Ecke-Z elikede Ægtefælles Side, hvis Gjenkjcerlig
hed det ikte vil falde Lein vanstclig igjen at vindp Vi ville
inart alle viru- iulokommen lytkelige; thi jeg oil naturligvis
inkie Trsioieiz en god Ajgtemand, og Te er ikkeniere jkiit fta
Elende Eint Bind; thi — —«
Wen tsiieninckris tystede spkgniodig paa Hovedet.
»Es vil crgtc Tolotes,« sagde hun; »niit godeNaon vil
j.)1b..»-; nplctth nun Jlfgtefirllc og nun-Inn vllle blivefkaas
new-; inin chnnciiglied hoile sikkertz men hoein giver mig
Frieden tilbageZ Oocm gioer tnig niin LEgtefælles Tillid og
ltjærligtzcd tildagek He ved lige saa godt som jeg, at jcg al
dtig hat joigtet min Trostab iinod inin Ægtefælle. MitLiv
sont hans Huan er uIen Dasel. Haode itke en anden for
bkndt sig san haardt icnod inig ——— og De, Gifford Melcombe,
lzar Tel i den Binde —, saa nmatie jeg itke i Dog bittett
betlnge ncin Ztnrbne ; andres Forbrydelfe hævner sig paa inigz
jeg hat vætet letsindig, nien ikke ond; jeg fejlede, uoen at
vide det.«'
,,Lad de gamle Historier hvile, Queenie ! « sogde Mel
coinbe blidt. »Beng zortiden, den ere vi færdige med. Vil
Te endnn i Lug bringe Dolores ? «
,,Jeg tpr ikte allerede igjen gaa hen til hende i Dag; da
jeg tilbmgte hele Degen i Gaar stimmen nied heade. Men
leg vil fttive til hcnde og bede hcnde om at tilbkinge Aftenen
has mig, da jeg er alene, vil hendes Bespg ikte være paafal
dende. Jeg vil da spskge hende ad, og hois jeg hørey at
hun cned Uvilje tæntek paa dette Ægteskab, Hr. Menalan
vil jeq tage Binden paa mig og befki hende. Vi ville san
forlade England samtnen, og De tun san udfore Deus
Trusel, nom- og hooclcdcs de vil· Men Henfynet til min
Ægtefælle og mitn Sen format-r itte at beste-time mig til
at indvillige i et LEgtestab, sont ville gjsre mit Yatn ulyk
telig.« · s«
»Denne Flugt vil vom overflsdig, Queenie,« erkltkkede
Melcoinbe smilende. »Dolores hat frioillig givet mig sit
Ja. Lad De can Delos-es komme iAften og lud hende over
beoile Dem em, at dette Ægtestab vil viere det bedste for
dem begge to. Leg oil itke langer opholde Dem, jeg hat
endnu meget at besorge; men vil tillade mig at komme i Af
teu, itaar Dolokes et has Dem, for at modtage Dei-es Lyk
Instning.«
Hatt tog sin hat og gil.
Lady Glennmtid fqd tmmlss i stille Forlsivlelse.
GadeportensLutning lsste denTrolddom, der havdehvk
let over Lord Glutin-mis. Hast sandede dybt og taugt og
ttaadte langfoint og sagte helt ind i Varelfet.
Da Lale Glenmoktis faa op, san hnn ham hleg tig
streng, nied kvlis Alver, der sit hende til at Held-, staa for
an sig.
»Jeg var Vidne til bin Samtale med Gipfsotd Melepmg
be, Valeria,« sagde hatt dumpt. »Da jeg endelig er tkængt
ind i den hemmelighedifnlde Fortid, fortan-get jeg nu fnld
Oprigtighed.«
—
XlJVlL
Tilstaaelfcr. »
Den Time-, imod yoilleu Lady Glennwrris havde kjcetm
pet saa lange og saa fortvivlet, var bog nu kommen.
Den haarde qup mod Skjæbuen var nu til Etidr. Nu
maatte hun tilstan sin Athefaslle den fulde Sandhed uden
Quid-sb
Angerfuld og ydmyg forlod hun fm Plads og kasiede sig
for hans Fødder. Han lpftede hmde op tig fette hende til
bage til hendes Plads.
»Kaal ikke for mig,« sagde han hast, »weil afslsr mig
endelig aabent bin Fortity Valeria. Du var Fru Calthorpes
Adoptiodatter. Var bit vikkelige Nat-n Cnlthorpe?"
Lady Glenmorris tystede paa Hemden
»Hvilket Navn bar du«-«
Hun tjvede et Ojeblih bog Fortielsenö Tid var nn
farbi.
»Hvi6 du vcegrer dig ved at spare mig," truede Lorden,
«vil jeg vide at tvinge Gifford Meleombe til at tilstaa mig alt.
Tal, hvad heb das«
«Queenie Rebburn ! «
»Queenie Redburn. Og hvis Born er denne Dolotes,
fom stal regte Melcombe? Hvem er den Pige, der vil ofre sig
for dis?«
»Hm! et« mit Bam, min Datter,«« huiskede hun nccsten
nhøtlig.
»Dir IXan Jpg 11ifsskc:(c-k,.·(«t du Inn-anfen Bale1«ia;
Iucn du hak- nldrig foitult mäsz noch um ct Bin-in Hvorfor
hat man scm omhyggelig skjult detsz Tiluækclse for mig. Hund
er der med diu Form-? Hang-er det samtnen meb dit sprste
Ægtestab?«
Haus feste Blik Mag hende til at spare.
An
«O, Hugo, hvgd ital jeg, hoad san ieg spare disk
,,Jeg sit hoc-: -3andheden, den Eulde STIMME-, Bein-h
Hokus var bin forste ;«(25-gtefælle?"
»Er Lieblits fTuuszhed par-falsch Lady ernmpktik
skkprme Jl;:sä.;: var blezxt som Toben; huu mnkte ikkt sum
paa at imst- im.;et« huu frcmsagde Schne, sont et Born es
oellært Lärm-; »was hin-Dis L bek bevægede sig mkppe, hendes
Summe klkmq kxul og u:m:urlig:
»Du ves, Dz: ko, at keq hat-De merkst gift, lange fskms
jeg faa dig. fmx Catcbsrpe hat fortan dsg, at mit Ægtefkqh
var ulykkcsI-s, » j-«q derior igjen som Ente bar mit Pigkz
nat-tu nun dmg fort-use Lsg iste, at yun fskst let-te mig qk
Heim-, on Ulyk:--:1 vir bkudt nd over mig. Hun optogmig
kjctrtig, da min eqekr«".ode1- forbandede og fokstsdte mig. hakt
oildc, at jeg siuwe skiuie nun Fortid for Vorder-, stuldeglmz
me den. Tset var en ulykketig Vitdfanlfe, for hvitken its
man bede haakdt «
Totden tolte itte, og hun oeddleo ntetnniitz
,»;eg et- Latier of en Landc and i Kent, der regtede ett
adelig Pige. Mist sendet døde allen-de for ntnnge Aar siden,
tnin Moder letter endntt. Jeg hat- ogsaa etthoder, sont hoc
paa det gnntle Fainiljesæde. Jeg var eneste Dotter og bleo
fotkialet og sorgndet of ntin Moder og tnin aldte Brodet.
Miit Moder, focn not-rede ætgiertige Lttsker for min Ftetnttd,
lod ntig oootnge i et fotnemt vInstitut i London. En Dag,
da jeg var tthe at spitsere, ledsaget af en of Pigerne, tobt
jeg tnit !««s:;::t:-.-:.stk«lttd:, tin ttng Mund ttede heit, tog det«
ro i tltr ntiz Js.: .kk i4 Esset-«- tss ;i" BistItsttdel7xii til det Be:
t;;..:-tt:«.«, stut- - i" . Zstt txtit List t«l«--:dtgt. ch sorestillede
«.
sitz ists In ; tzsseit Isilnxt . txt ; Heu-to .Ieei1lt, ozz hatt nxodte mig
un :si: zit- «· .- :-.:-»t, sorn jsg den Gang troede·
chitiskps z., .s.i: .- . :.-0- benutzt-U ooetbrasjste ntig hatte
Tit-»tec, zip-Its txt-i .-. stit .l::j.ttlizl«ted. Jsg rot endttu
solt 1:-!:;, »Mit d.:i-is.:zt,t.;!» "...sp;0, jsjg solt-: Illig stttigret, bildte
tnig i1d, nt ieq el«!..«: lic. ., oz at niin Moder vilTie glæde sig
oocr dettc Blf«,ztcit.td. -«-J .«n iorlitngte Taushed as tnig — of
Henfyn til stst J tder -, oz sogtc at beoocge ntig til et Gif
tetntaaL Hatt gtc nieste ozt oidere, og Enden bleo en hem
tnelig Bielse i en gaintnel Kirke iLondonzGisfotd Melcontbe
og Fett-n Lsagg vat« Btdttet«.«'
Sie-unten soigtede hettde.
Lotden kotte sig tkke; hanc- strwnge Lje vat- ttbonhorlig
siestet pntt l;nns Huftruss Aasyn.
»Bitte-te I« befalede hatt koldt.
»F en Billet i St. JohttssWood, hvor Lssvctld hat-de
btagt tnig l;en, tilbkagte vi ttogle Mnattedet snlde as daarlig
Locke, i Stolen trrsede de, at jeg vor hjetntne, og det- ntente
de, at jeg our i Stolen. Osoold onskede, at jeg stnldesortie
Hetntneliktltedut for tnin Moder. Te Brette, sont jeg necks
lede nted tnit Hieni, gis gjcnnent Tjettestepigrn, sont oi jo al
lerede tidligere haode dmget ind i vor Foktrolighed. Jeg
ltttvde onittent ocktel gist et Aar on ocntedc ntin Ziedtotnst,da
f Itsnld en Tag kont tned sin Bett Giffotd Melcontbe og er
ti.et"t«de, at j:g ifte unt hats Htkstt«tt, ttt Vielsen tntt hnode
uxetet en Romena-, ug ttt hatt tnaatte ikgte en nnden.«
Hnn holdt inde; hendes blonde Hooedsirnkede sig dybete
og dobece under Ststmntens og Sorgen-Z Byrdr. Lord Glen
inorris sotbleo ubeocegetig. Hun tog stg igjeit samtnen og
oedblev:
»Melcombe ftadfæstede Osoalos Ord. Desogde, atjeg
ikte var hans Huftku, tnen tun hans Elsterinde, ot Ost-old
sra Begyndelsen as hovde holdt sit sottde Navn sor mig. Mit
Hoved sointledel mine Tonker soroirredes. Satt snart det
var bleoet Not, soklod jeg Villan og ilede sont vanvittig gieri
nent Gadetnr. Jeg ltod allerede paa Waterloo-Broett og
vilde stotte mig ned, da en anden ulyttelig stodte mig tilbage,
sprang ned og sorsoondt i Dybet. Fuld as Fotsærdelse tog
jeg paa ny Flugten. Beboerne as et Hus paa Surrey-Siden
sandt mig ved Doggry paa Trappen til detes Has. De tog
mig ind og plejede ntig, og her bleo ntit Born født.«
Resten as sitt Historie sortalte hun med sebetagtig Hast,
at hun haode set Osoold Keith nted hans Brud, ot htnt hav
de ooetgioet Barttet til sin Moder, og at Fru Calthorpehao
de adoptetet hettde.
»Du oed nu alt, Hugo,« slultede hint. »Mit Born le
ver og ltedder Dolores Nedbntn. Betættk hendes sorgt-läge
Lod! Hendesj Fadet·, Osoald, — jeg sit fotst hang sande Navn
at vide, da jeg i Fjor vendte titboge til London nted dig ——.
Mindes du endtttt det Selstab, sont Greo Sankt Meint gjor
de for at seit-e vor TilbngekontstLZ Melcontbe var det, gjen
tjendte mig og fortalte mig om mit Baru. Det var en stieh
nesoanger Nat. J Greoens Billed-Galleri satt jeg et Pottecet
us hons eneste ofdøde Son. Det var dett unge Mand, sont
jeg haode leert at kjende under Nat-net Ost-old Keith, san
sandt, der er en Gud til, ansaa for min Ægtefælle.«
En krampagtig Smerte so’r over hendes nnveerende Æg
tescelles Trieb
»Siden hint Mode trttede Melcombe mig tned at oille
aqbenbate tnin Henttnelighed og looede knn Taushed pas den
Betinitelsq at Dolokes skulde regte hatn. Hatt elster hende
og vit gjorc hettde til sin Hustrn trods hendes FodseL Endnn
et ntaa jeg oplysc dig ont. Greo Sankt Muttr sortalte dig
ont sitt Myndling Frsken Wonn, og om de sorgjoeoes Fors-g,
hon hat-de gjokt for at finde hettde igjen. Hatt aner ikke, at
hun er Dolores Redbnrn, hans Barttebarn.«
Hntt vor særdig nted sit Stristentaal, rejste sig mojsotw
melig og vaklede hen intod Deren. Der hles hun stanende,
soa dmtlig paa sin Ægtesælle og sagde:
»Ved dine Fsdder stnlde jeg bede dig otn Fokladelse sor.
at jeg ikte tilstod dig alt, da du tog niig til Huftru, —- st
jeg ovethooedet tog itnod din Demut-. Jeg var saa ung, da
jeg soldt sont Osfer sor hine egenkjcetlige Rænkerl Jeg hat
tun syndet imod ntin Moder og intod dig. — Mcn jeg ved,
at dn ikke kan tilgioentig, thi jeg hat« bragt Ssntn tig Glitt-nd
scl over dig og dit stolte :Il.t..t! —.«Js,i",1el;.«;i« utg ns znin hclc
-.«;jstk,f;:i«2s3e«N:x.:,«....« — « ·'
·« .·- - ,
· DIENS
lcdgst —-— J .t t-«.: i.
..i r» is ..l .«-"·.·-..t«;:
-- Jssg Uit sagst-Ei sicut-» Ha »Du tekixJ Hi -,» »- t-.-« i;.-’
vente, til dtt selo besitlcts tnig ttt gnu. —- JiTen sen-tut vi nn
stilles for bestandig, san sig mig, at du itke oil sotbande tttig
soc det onde, jeg hat« tilfjjet dig.«
Fett Lordenö Lieber mengte tkke en Lyb. (Slntteö.)