Idan
CRounm estct dct engelfku
M—
Rottfat fra No. 53.)
Sir Vale tas, og hanc jakstyrrcde Ausigt vilde vel have
Mut Greci-n Wafaldmde, hvis han iktc haude mket saasyw
staat meks siq s.sln
Jnntmsnm III-m- Dolomj og Elfcbkth hjem, ng bnme
Idldt fin ums-- Just-» tm» i ihn-Aruns, idck hnu ingdn
»poe( Tusc- ijc bog banker, mit Itakkclg Bam!
Det var en stor Fonhnskkislfs og cgentlig til iugcn thdcns
Optik-«
»Von-heute var bog god imod mig; jrg sit dem bcggc to
it Ie.«
«Begge to? Vi san den gamle Greue; meu den unge
Baron immeer Dem bog Me, san vidt jeg ord. De hat
so tun set ham et Par Gange og kjeuder hmn tmppe, ikke
fanbtJ spurgte den gmnle Engsielig og tog Durstes Taushed
for en Judrtmmelir.
Da de kom hieni, kam Pigeu dem i Mode og fogde, at
Ot. Melcombe haode været der, meu hat-de iktc villet ventc,
Um vilde komme igiem
Dolores hovde lige faaet sit ij af og iat sig h n for at
solle sig libe, da en korr, hastig Bauten forkyndtc Welcom
Icc Tilbagekomsi.
Erdan Ole Dafle paa den uvelkomme Gjæst og bad
hqu osss at tunc Piave-.
»Er-einfac· alt, Ooion«g,« begyndte hatt used indssuigrcm
It Stett-any im hau rykkcsde siu Stol fast hcn til heuch,
»Im-c jeg broc- deut om Jorladelse for min Haardhedi Guar.
Mist Lwenskud «ok.ustc mig til Trug-ler, som jeg siden biltekt
sur nagt-en «
»Du um« altsna itte Tekeo Alvoe Z « spnrgtc den unge
Pige hurtig.
»Im unde itke inm- san brntal,« sann-de Meleonibe
dragt noget nd ns Entningz ,,jeg skulde have udtrykt nein
Densigt milden-. Jeg elsktsr Dein as inin the Sjcel, Dold
res, vilde kjolns Dereo leiterlighcd nted niit Liv og er kommen
for at heute Deus Saat-. Men sorend De giver tnig det,
Jeder jeg Dein bettente alt, hvad der ashænger dems, etædelt
Nov-IS Aste, tre nslyldige Menneskers Lykke, et sjerdes Sil
Ierhed, ja maasle Lin. «
»Jeg har tænkt saa meget del-over til Init Dom-d lob
rundt,« soakede Doloreo ncaalntoadig. ,,Naaejeg indmlliger
iot regte Dem, He. Meleombe, saa skek det tun as pensin
M disse tre Mennestero Rolighed, oin hoesn De nu taler.
Leg vil viel-c aadcltlntertig; jcg elsker Dein itke, nien en an
sein«
»Jeg oed det «
«Oidtil nie-rede ieg venskoskelig Agtelse sor Dentz Inen
siden i Otmn Vltteo atslyr leg Qeni,« knabte Dolorecl nted en
sobenhjnm» ( i, lnnnnntsrr hun krysnpede sig. »Von en lao,
Utedel Munde sogck Oe in drage Fordel as en uskyldig Da
Ues Ulykte, soc-langer Oe sont Pris sok Dekeo Tanshed heu
bes Dom-to thaan Vinlten Sikkekhed har jeg sor, at
De, naor Losepengenc etc betalte, vil beoare denne Herrin-e
lighed ? «
’ »Min Ed! Dom-soc skulde jeg anbenbare en Skjændsel,
« sont ogsaa vilde fonnne inig sont Dekes Ægteseelle? Ean
Msmand tosek sig ikke as sin egen Skasn.«
»Im haode knnnet oide dette,« sagde den unge Pige.
»Um hoorsor ensler De da at eegte mig, den i Skjeendsel
ssdte»7«
«Fordi leg elsker Decn.«
f ; Dolores veg tildage sok den hede Glod i hans faroelose
Aȯjne, del lidenskabelige lldtryt I hang Ansigt, der bekmstede
Hjsni Forsikeing.
»Ein niig Deres Liste, Doloros,« raubte hnn heftig,
siebe, der ere Dein dykebai-e, ere stellte! Viegrer De Dem,
s III eke de sotladte. Naar De agter mig, stiller intet Dem
s- Oeke seo Dereo Moder."
»De oed, hoad jeg tanker oin Dein, ded, at ntin Kitte
Md tilhsrer en aiiden, —- soler De desuogtct ingen Barm
’ Iertighelz Dr. Meleotnde, saa tag inig da sont Prisen for
· Un Moden Sikleehed. Jeg vil ægte Denk.«
' J ßn Henkyklelsc over at hans tyggeslpse Planet var
: hsedes greb Melcotnde sin teolovedes Haand og sokte dentil
Ise Leber-. Men Dolores teo sig hastig los.
»Vi oilde undlade alle stimman sagde Dolores koldt.
-»Heg Inster ogsoa, at De nu vilde sorlade mig. Jeg har i
Des tagel« Assted med alle niine Linsker og Fokhaabninger og
JJOI ikke langer-e taale Deies Niewcetelsef
Meleonide knnde nn nok soje sig estek hendeo Lnner, da
file sao slg saa ncer ocd sit Maul, og hatt stod dersor opo soe
Kopsylde hendeo Ønskr.
E «Eudnn et Ord. Doloreö!« sogde han. «Jeg holder ikte
ZU sing Doseettelse; oi oille snakt holde Bryllup. Bilde det
Mo Dein i nieste llge?«
» ,Nei, nei, ikle sua snart. l«
»Weil seg vil ikke vente langekel Vi holde Btyllup i
om otte Dage, Doloresl De hat Tid not til at saa
M Udsihr t Stand, og hvis ikke, kan det hlioe senere scr
Ist· Vi ntaa dog i ethoert Tilseelde lade os oie paa Tots
III « l
Dank haarde, hensynoltse Tone opsyldte Dolokes med
Iskdseb Forgjaeoes bad og bsnsoldthum Meleombe sor- -
Ie- djo soe use hendeo Bonnek og stod med Ubsjelighed sast i
- U Heu-as ham besten-te Tid. ’
- , . ,Soa snattl NestellgelOHimmel,hjælptnig!«kaabte ;
Max «
»Nun De ooethovedet oil cgte neig, saa lad det ske jo «
F is helles-e, « haanede Melcombe. »th Dem i det mind
liqe, Dolores; jeg vildesjge Dein hoer Dog, og staneeste «
, · « es tilhsrer De niig hell; da min sntnkke, vil jeg gjoie
« f ins paa alle Deres Taube-«
»Von vornimmt-»st- skg cnedet triumsetendc Smil og mum
",I-Io han var kommen nd pna Gaden : .
·,««Mn Lykke er gjort, hun hor indoilliget, og jeg skal
W see-, It hun blioer min »Dosten sie hnn eigtig soe
s»
»
staat Sagernes Stilling. Saa er det Tid at beoiseGyldigs
heben of Ægtesiqbet mellein Queenie Redbnkn og Lord Os
vnld Lennor og «Do(ores’ ægte Fsdfei. Det sit vckke OpsigtT
Hvor de ville Meere Tit-ther, oille di of Sorg. Jeg hat pun
det et sint Spit. Skakkelsz Nugent!« fagde han haanlig.
»He-ad tnon hast oit fige, naar han opdagek Sandheden, naar
» han horch at Dolous er min Huftru2«
THAT
Pa a :)cedburngaakd.
Mosgcnen efter Tolorcs zssoklovelfe tned thfokd Mel
combe ind Ost-even fomn såi Skkioebord i sit Bogmrelse. »
Penucn var fatden nd of hans Haut-, og hanc Tankee fveevei
de taugt hart im Politiken og hen til den stoke Gnade, der
hat-de fygscliat hanc i Aquin-, om han havde et Beutel-um«
Var der vittelig et Born i Lord Osvald Lennox’ nlykkelige
AtheskabY Og hvis faa var, leoede det endnu?«
»Hm-r gierne vilde jeg ikke give Nesten af mine Levedage
for at tunne finde dette Vatnebarn,« nenne Greven. »Der
er bog steifen-h at der hverken kunde siudeg mindste Spec of
den ftukkeis Queenie ellet af Bottich at de eke saa tent for
foundne. De maa begge oæke dsde. Jeg stal gaa fom den
sidsie i Grauen; Inin ubekjendte Feuer vic blive Awing til
Iniue Tiiter og Gen-sey og denne Geen af min Slcegt vil
ikke fkyde nye Binde, men da nd. Dei er haardt og sorge
li t.«
g Hnn rugede endnn over dcnne sit Lin-s Kummer, da Sie
Vasit bleo merk-L
Den var-ne Modtagelfr bevisie, hvok nær den unge Ba
1 ron stov Gut-ein
»Jeg deder Dein nndslntde nit titslige stammt-, Sit«,«
sagdc Sie BasiL »He-g oclde gjet e hat-e Dei-es Rand osnen
ny Plan, sont jeg oilde toterkfnstte f · at finde Festen Wann.
Jeg knnde ikte fave; hendcg biegt-, so tnadige Ansigt jaceoede
altid for mig! Hun tider sikkert No vak skUUck DE sillde
hande? Hun er aa san nær og dag saa saa fjcern i dette
London, sont am Havet skiltc oa ad. «
Den gantle Gteoe bettagtede sin lsljäsxtt ined plkldlelks
Mistw; Sii Basila bevægede Tone flog ham. X
,,Staar Funken Tvynn D ein saa næ1,Rngent,X spulgkk
han. »Hidtil hat jeg ttoet, at Jntereaien for in
; Dtivfjedrcn til Deiea nitksannne Deltagclfe i ntine irre
bellek.«
»Jkke alene, Mylord, jeg anstcr agfaa at finde Frøke
Wynn for mincgen Skyld, « erklærede Sir Basil aabenhjasrtig.
»Jeg clster hende ag hunder, at det skal lyktcg tnig at gjøre
hende til niin Huftru.«
,,Nej, nei, De er far nng tilen saadan Farbindelfe, Nu
gent. kacn Wynn er smuk ag begavet, hnn vilde vate vert
dig til at være en Fakstes Brud, hoia der itkc hattede en Plet
pan hendes FadseL Hnn er ingen Livsleasagerinde for Dem,
thi De tnaa hjetnfare en Hastrn, fasn beerer etærefuldt Nat-n.
Mangelcn af et iaadnnt vilde udfardre Berdens Faragt, ntad
hnilten hackten Skjanhed eller Aandens Fest-tritt fartnaar at
destytte.«
»Sanifundet vil itke uoae at farncerine min Hastrn,«
erklakede Sie Basil Nugent med en flygng Rad-nen, ag
stnlde det voae det, iaa tnnne vi leoe nden det. Naar Fes
ken Wann er min Hastru, vil jeg let knnde undacere hele Ver
den.«
»Det er mutig, at De kan, men Daten-es vilde fale det
mete, vilde grcennne sig over at have fjcernet Dein fra Dei-es
jæanlige, Nugentz hun vil agfaa have fak inegen Takt til at
indnillige i at regte Dein. Jeg hat for-neigt i Sinde at adva
tere hende ag am tnnligt at behalde hende ganike for tnig
selv, det vilsige, hois jeg ikke —«
k,« faarede den unge Baron, »hvis jeg sinder Fis
ken Wynn, vil jeg desnagtet facspge alt for at vinde henhe.
Selv am hnn var en Tiggerske, pilde jeg holde det for en Æke
at blive hendes LEgtefælle. Jeg agter ag æret hende ag vil
regte hende endagsaa tnad Deres Vilje, Mylord, osn saa maa
vate; jeg vil aldrig apgive hende.«
Greven faa beundrende denne hang unge Vens Enthu
siasine ag Fasthed; han gav Afkald paa videre unyttige Jud
vendinger, som ja heller ikke kam fra Hierm. Hans Anstuel
fee am Standgforstjel havde fuldstandig fokaandlet sig, siden
han havde leert Dolares at kjende, ag han farstad, at Sie
Basil var bestemt paa for hendes Skyld at trodfe Alverdens
Dam.
»Nu, nu," beroligede han derfak mildt, »lad as nn fatst
gjenfinde den fatsvnndne, for vi afgjske naget am hendes
Fretntid, min Ven. Staler De ikke agsaa far sikkertpaa, at
Dekes cherlighed befaarestt Denne heunnelighedsfuldeFlugt
sysfelsætter stæekt mine Tankerz jeg ntistror Lady Victoria,
sont sitkert hat en Daand tned i Spillet. Men lad as fsrft
finde den hartflygtede og saa — —«
’ Hans Tale blea ikte fuldendt, idet Meleotnbe nu blev
meldt.
Med et sejrsbevidst Udtryk traadte Starken ind.
Knn endnu en Use, og da kunde han farestille Dolakes
for Geeaen fam sin Hnstku, kunde gieke sit Scægtskab gis-l
dende ag htfte de kige Fenster af sine Ranken
Sik Basil stod ap og tag Afsted med sin verdige gamle
Ven med et hjckteligt Haandtryk ag tned en stalt stning af
sit edle Hat-ed for den faehadte Niaal, ag erven vendte sig
til den nye Gjeest.
»Jeg hunder, at jeg ikke farstyrrer, Maler-ist« sagde
Meleambe i en indsmigrende Tane. Jeg Inster knn at tale
med Dem nogle faa Minutek am Frtken Wann.«
»Da-: De apdaget hendes Tilflugtssted?«
»Des verre, nej,« foarede Hykleten, »nten jeg haaber
paa et inarligt Resultat af mine iatige Bestrebelfer. Hat
De maaste meet heldigere?«
erven fortalte den faregaaende Aftens Handele og
Melcatnbe bed sig cergerlig i Lieber-ne ag beflnttede at farbyde
fin forlovede aftere at gaa hen til Sankt Mant-Hanfe.
,,Jeg er kommen, Mylatd, for at gjentage, at jeg elstcr
Fraken Wann, ag for at iptsege Dem, am De satn Formynder
vilde give Deres Jndvilligelfe til min Fardindelfe ened Fes
ken Wann, itilfelde af at leg findet hende.«
»Ieg hat jagen Net til at made over Festen Wyems
Hund og er kxm Bestyrer of heudes lille Fotmue,« sparede
erven. Naak ijken Wynn elskee Dem, hat jeg intet at
indveude imod dette Ægteskab. De kiender Fokhotdenez De
ek ekfaten not til futdsteendig at tun-te bedtmme Dekeø Rat
kevidde« og da De ogfaa er uden setstabelige Fokdoimntz vilde
Skyggesidekne ved denne Forbindelse kun der-re Dem lidt.
Jeg maa imidlertid for-nd gjore Dem opmækkfom paa, Hv
Melcombe, at ogfaa jeg, naar Festen Wyun findes, vil for
spge at binde heude ti! mit Hus fom mit Bam· Stanker hun
Dem euer est andcn sit Hjckkte, oil jeg natutligvisz ikte tkæde
hindrendeiVejeu,« 1ilspjcdeerven, idct hani Stuhed kaufte
paa Sir BasiL
Sau inart Melcombe havde faaet Grevens Jndvilligeb
se, woede han ikke tangere, men bortfjærnede sig og Instede
sig fetv til Lykte med, at hatt san hurtig havde naaet sit
Maul.
»Nam- ieg uu scmrt kan forestille Dotöreg for ham som
min unge Hustku,« tankte han, »konG1-even ikke bebkejde mig,
at jeg hat handlec uredelig.«
Da Greven igjen var bleven glenc, tænkte han over de
nylig hafte Samtaler. Trods sine udtalte Betenkcligheder
var hau dog gunstigere stemt for Nugents Bejlm til Dolotes
end for den faa meget ældre Melcotnbes.
»Nugent og Dolly passe bedre samtnen,« taenkte han,
,,og vilde være et pkeegtigt Par. Vidfte jeg, at Dotores vg
iaa foretmkkek Baron-km saa vilde jeg, trods mine Inbrun
dingek, dog heller se denne Forbiudelfr. Hvorfor stulde den
stakkelgPige være udelukket fra Lykken for sin Fødfels Skyldki
Mange Skuespillcrinder og fattige unge Piger, som blive T
gifte med Adelgmænd, ere bleone optagne i de højcstc Kredfe,
altsaa er Ulighed i Rang ingen forstyrrende Osnstændighed.
Mcn desuagtet vilde jeg dog anste, at mindsko havde merkt
ægteviede Forældres Bann-«
En trcdje Perseus Ankomst afbrød nu igjen hans Tan
kegnng.
Dct var He. Paten, den heinnieligc Politi-Agent, sont
i inange Aar haode ledct Eftcrforskningenie eftct Qneenie
Nedbnrn og sont for nylig igjen var bleoen benyttet af Gre
oen i det saninie Ojented.
.Hr. Pol-on var en lille, rolig Mand, der ined sit glat
barberede Ansigt og sit hørgnle Haar fnldstændig lignede en
nfkyldig Landgbyprcrst, skjønt han havde Ord for at værelige
jaa snn foin flog. ·
Grevcn opfotdrede hain hoflig til at tage Plads.
»De cr vel kommen for eit ineddele mig nye fotsgjcrves
Foi«spg, Hi. Pol-on?« spnrgtc hnn fiikkeiide. »Jeg hunder,
De vil ikke igjen paa ny rippe op i denne Sag til slet ingen
Nytte.«
»De tager feil, Mylord, jcg knn endelig i Dag til inin
st re Gliede nielde Dein ct delvist Resultat.«
»Hm-ad hat De opdaget2 Var der et Bam? Leiter det
end-; t?« spnrgte Greven tned cengstelig Spiending.
bud Pk wn æt«bødig. »Jeg hat opdagct zielen Eli-sehnt its
deesked« hat« bespgt hendes Famile Det er weg-« .«,1l1nrc
FOU, M. irren ei« endogfaa nf god Familie-. Bindi-ten ei·
ingkn fmwa net, nien en redelig agtet Mand, der dinser sin
kgkn qukkz er i Aarhnndreder hnr met-et i Familien Red
bnrns Eje soin - i Ejendoin. Ved mit Beng kunde jeg tnn
equke kidk pm den mistede Datter, Qneenie. Man sagde,
huu vqk spk pmmn nitten Aar siden død i etJnsiitut Won
don.« z
»Der var altsan i ek VUM det«e««
»Jkg formng dek ig givne Spor videre, var i detpaa
gjældende Jnstitnt og i Villa i Sk« Joh«s-WOVV- hear
Festen Redbnrn havde lev "·’ HIU FkU Keikhs Lykkeligvis Op
dngede jeg en Stnepige, fom tjent i ThrockmortonsHOUfei
fauledes hedder, Jnsiiiuiket, i n Tib, og fvm kjenbte hele
den nnge Daines Historie. e Pige kunde give Mig
Oplysniisg vm Viellen og de q hTildragelfer og staiir til
enhver Tid til niin Disposition. s M spkMke mis- at- ef
ter at He. Keith havde fotstpdt si d e Husirn, havde denne
ligget meget fyg hos en Vrygge· »Du-U i Susfsxx Hans
Kone havde plejet den syge, og de v ’kgtepar er ligeledes
oilligt til nt aflægge Vidnesbyrd, n etsllfkesi FM Keschs
Born blev i dekes Hus — —-« -
,,Barnet? Der var altfaa bleve : dk ekVAkU?« raubte
Greven i stor Bewegt-Ue »Den-e det s«
»Nei, Mylord. Det var en Pige, fIUUk lille SICH
ning, efter Madam Browns Udsagn, de tcev dsbtmed Nav
net Dolore6, Fodfelen blev rigtig inde i Kikkebose"- Vg
naar Dei-es Arving blioer fanden, kan : · let Devise hendes
regte desel.« H
,,Gud sie Lon! Men hvor er Bnrnet -" J
»Du er det eneste, som endnu stal opsp WI- HUU blev
opdragen has en Prceft i Norwood til sit tolle Aar- da blev
hun fendt til et sinere Institut i Nizzn, vg defka VeUdte hUn
sidfte Sommer tilbage til England. Hnn e · en VETUS Ak
ving, Mylördz thi hun er en fniuk, sint dann It US Hebamm
kende· Hun var for neigen Tid siden paa Re Umsade US
er der kjendt under Navn Dolores Nedburn. - U Of hellt-es
Fiettere, en Sen af Johan Redbnrn, gav i « is eU Udspklis
Bestkivelfe af sin Kusine, medens hnns Fade Mk TM Ums
fom en Osters. Den hsjærvcerdige He. Wut US Mk kelst
bort paa otte Dage, hvor hen kunde jeg ikke fas at Vibes JU
han Redburn ded, hvor den unge Dame er —«
»Da maa vi straks opspge ham,« raubte e- keVeU hurtig
,,.ieumie vi ieee end-m i Dqg tag- tic Revis-trug M«
,«,Vi knnne endnn lige naa Toget,« sparede IMM- idek
han san paa sit Uhr.
Gteven traf hurtig sine Forberedelser til Re TM Dg be
stilte Vognen, og efter fsnt Minuters Forli-b kjøkt hCU Meb
Agenten i rast Trao til Banegaakden.
Eiter en halo Tinte-z Forli-b dampede de allered e Ufstrd
til Maidstone.
Den gainle Greve fortnaaede nceppe at fette de WUS
inodtagne glædelige Witerretningeiu Hnn stulde nn Ae WI
Felelse aanknemmelighed mod Foksynet, som faa nudki .
haade bsnhpkt hant, opfyldke hnns SjceL Hans Dicki
slog allen-de den nbekjendte Snnnedatter i Mtde, og Fqn
udnmlede sig hendes Billede eftet sin vildfnrende Sing.
For hnns Umnlmodighed syntes det frembrusende ng
dog kun m kkybe sont en Hin-gl, og Minuterne blev til Ti
mer.
Poron mako gjentnge sin zortælling til de mindste En
kcltheder for at forkorte Bemeriden
Endelig was-de de Mamnonc og tqu her den fpkste den
bedste Vogntil Rcdburnganrd.
Det vnr en mild zorankgdngz Nonne græsizscdc pag de
frilkc grnnne Enge og Landnuendene plrjede Agrene.
Den gantle Greise haode hoerken szne eller Tnnke for
Egnen ellerAarstidenz for hnsn var der knn en Gjenstandtic,
hans Sonnedatten
Knn Nedbnrngnard, fmn de eftethejpden nmmede, og
de dertil hnrende Jordloddcr skjcenkede hÄ nogen Opmcerb
fomhed. De frugtbare veldnrkede Marter nfgav et godtVid
nesbyrd om deres Eiers forstandige Flid. Der ganumldags
Hns med sine Koifte og Gavle lignede en Landadelsmnnds
Hetrcsæde.
Vognen Ijsrte gjennetn den aabne Port ind i Gast-den,
og da den holdt, sprang Greven ud, uden at oente til hanc
yngrc Ledfager hjalp hum, stcg rast op ad Treppen foran Hu
set og bankede lydelig paa.
Da Mary Redburn lnkkede op, overrakte han hende sit N
Kort og sagt-» - «
»Jeg vilde giernc tale nted Fru Redburn og hendes Sen
He. Johan Nedbm·n.«
Den unge Kone san meortet mit-dedbe aabnede DI
ren til dct wide-, ncnrke E tadsoærclse og opfordrede de to Her
ter til at ten-de ind, id.«t nun s-:gdc:
,,Johan er has sin Mode-.- i Dagligftuen, Mylord. Man
jeg bede Dem tride her ink, Mylord. «
Da Greoen hab om : : nmatte blioe ført ind i Daglig
stucn, lnkkede Marie den lige over for vierende Dnr op og
forte de frenmtedc ind i dct laue, gammeldags Vcerelfe.
Hufets gamle Moder snd i en højrygget Lcenestol ved Jl
den, og Johan Redbnrn lakstc højt for hende af en londonst
AMI.
Begge rejste sig oed den srennnedes Jndtreedelse.
,,Grev Sankt Maur!« medte Marie Redburn, hois hele
Vielen ndtrykte sinigret Ooerraskclfe over det haje Bei-g.
»Hu-is Heilighed anster at tale nied dig Moder og med Jo
han.«
Greoen traadte hoflig hilsende nærmere, og hans sknrpe
Blik mønstrede prooende Moder og Statt,
Gammeldags og merk var den gamle Fru Redburns
Dragt, kolde og forstenede heudes Tent, der syntes at have
overlcoet enhoer ntenneskelig Folclfe; men ikke des mindre
forbleo hnn dog den felobeoidste Adelsbatne, hois ærefrygt
indgydende Skikkelfe passede i Dronningens Modtagelsesvte
rel e.
s Den fremtnedes haje Rang fynteg kun nt berøre hende
lidt, og dog satte ingen Rang og Titel hejere end hun.
ngaa den tilbngeholdne, utilgjeengelige Sen forekom
Greven vcerd at leegge Marle til; men den gamle, stolte Mo
der vakte dog honedsagelig hanå Deltagelfe.
Hun lignede en atsat Dronnin·g, en, der er bukket under
efter en haard Kamp, en, der ftaar fuldsteendig alene·
,,.Hoad forstasser os Æren af Greo Sankt Maurs Be
søg?« spnrgte den gatnle Dame koldt uden at røbe mindste
Nysgjerrighed.
,,Mylord kommer for Køernes Skyld, Modek,« sagde
Saum-. »Man jeg fere Dem nd i Stalden, Sir?«
»Nei, jeg lonnner i et Prioatanliggende,« svarede Gre
ven. ,,Jeg oilde gierne tillade mig nogle Spørgsmaal, ihoil
ken Anledning, skal jeg senere forklare. De hat-de en Datter
ved Navn Qneenie Redbnrn?«
Den gasnle Kones Ansigt fyntes at forstenes fuldsteen
dig.
»Hun er dod,« soarede Sonnen dumpt. ,,Hvad ønsker
De at vide om hende2«
»Hun er ded?« gjentog den ganile Greoe tkusset.
»Dod! Men hun efterlod et Barn, oed Naon Doloregz hvor
er dette Varu? For hendes Skyld er jeg kommen hid. Hoor
er hun?«
,,Mylord,« raabte den gamle Kone forbitret, ,,hoor tsr
De vooe at paastan, at tnin Dotter efterlod sig et Baru?
Hoorledes kan De ogfaa tiltro Redbnrns en saadan Skjænd
fel?« s
»Skjændsel?« fagde Greven med et niedlidende Blikpaa
den ganile Moder. ,,Skjcrndsel! Hoecn vooer at forbinde
dette Ord med Lord Osoald Lennor’ Navn?«
Familien Redburn stirrede foroirret paa Taleren.
,,Vi tale onc Qneenie Redburn, ikke om nogen adelig
Dame,« foarede MarieRedburn. ,,Vor Queenie var Myrte
1ig, —- Mvdet, du behøoer ikke at se saa truende paa mig.
Det er Sandhed, og den kommer altid for eller senere for
Dagen. Vor anenie var ilke gift — -—«
,,Marie,« lad hendes LEgtefeelles adoarende Summe.
,,Nn, Johan, Mylord ved, at Qneenie efterlod sig et
Bern, altsaa er det ham heller ingen Hemtnelighed, at hun
har forbrudt sig,« oedblev Marie spydig, ,,Hnn var en smuk
Pige, der var opdraget over sin Stand. Hooniod staar altid
for fald og —« -
»Ti, Koinde ! « befalede den gamle Moder i en straffende
Tone, der bragte hendes Svigerdatter til Taushed. »Das
du ingen Æressplelfe mere? —- Mylord, jeg kanikke begribe,
hvad der bringet Dem til at komme her for at forneerme pg.
Hoad Interesse kan De have af den fortabte Queenie Red
burn?«
,,.Hnn var min Sans, Lord Osoald Lennor’ retnnrssige
Hnstru, og hendeiz Dotier, Ladh Dolorcs Lennor, er Init
Varnebcirn og min Aroing!«
Bed Grau-us Ord sank den gamle Fru Redbnrn tilbage
i si!! SIOYJ « ROTHE-I Mng huilcdk OUU« hendes illan
og de tilstedevcerende forskrækkedes heftig. Man ilede efter
skisk Band, og efterhaanden vendte Bevidstheden atter tilbage.
Hun san sig foroirret oin og faldt da gradende paa Knee for
Greven. (Fortfeettes.)
