S tJ e :- ne n.
D. Æseoom Diebe-sde
Iltsladet mdkommcside jaosomz Indien
senkr, Ahn-dirsomndkiugrko. s. o.nbkc01c1ed
,Ctiermu« Damals-com Rot-rasten
Penge san icndco i »Wenn- L rdch Post
Ist-, VunPKUIc euer i Regunan Mem-.
--—»- ..
Fs o « « 7 ’; hhkwj llwk Neut- hlll IIV
Zion-m tue okm annsm1m. «
—
«Is«l«Jl-JliNl-JXS" A(U«JN"l«l«Llc.
»Smrmsn« can ls.«!s..lcks has citmmsvnte
Akten du« com non- .«lqe1m·t n kmnunbskkr
sent at modmkkc og funme im- Nil-onus
stumm-Mk
C. H. Wirtslrnlclh Irrt-mont, Nrbt
N. »Es-· Hausen, Uedakksiapidg, somit.
Chr. Johnson, Mindest, Nebe
N. Uhristeufesh Narksom Kansas.
QQ Maus-berg, Hummeln Nequ
O. C. Not-by, Dekrfield, Dank Go» Wis
P. Paulion, U. P. kam-, Gheyennh Wyo.
, I. L. N. Spangbem, Room 50, A. T. G
C. Fu Bank-» Tom-Im Kan.
B.M. Wagen 1907, NAchBurchc
GI» Dir-ahn. Nebr.
Prsvemsmke aller mangleude Wsrmplarer
has oed Rat-umne- nanr chvcnzscäsc vcrvm
- Ieritwr.
III C« M- I«--« ·"U.N,I »I« rtsjmsn (
« Agcnt fut- «d"t4umi -". ng sum san
ssn bono-sauget til at. Inmltugv ng
EVEN-NO for AlmnInstiwiitnpmigtn
Ptle Woher-um l,f(l;,s.
g »so-s- Is s- « —-wss·s-—sss--I-,
stets at ,,Stjcrneu«ö Pras
Mietilbad giælberindti115.
Jena«-.
. .- ..-- - -....- »
Krafterne vrd ,,Ssjemeu«s EkspediH
, tton bar merkt for sama tilprompt at
- hsskge alle de Brette, der er sit-mutet
End de fsrste Dinge i det nye Aar, · og vi
« , Whiuy fom har indsendt Burg-, at
Z Mc lädt over med es for nogle Dage,
; fse stamvitteking ogPræmie nok komm-.
M griber Leilighedeu til at takke alle
Bem, der th- skndt os net-läge Dilsner
es sode Ønster for det nye Aar, og
sieugjalder her med et hierteligt: Tat
Mgemaadek
Udcn Hundstern
Sinn-n R--L-1«uskio· )luomey:Gc-neml
) hat« « n Fetdtnsrsstninq fm Statt-III
Jm oisssmos « . m Gnuernpmtz
Ihm ml mem- Owiqt i wide Krebse
Rappoucu tun Was at have hockte-n
. Horn euer Drum-« uns-c fna hat denvist
temmeug Wun- .moi-. Ort makkeltge
Md den er sont draus Anmel- paa Sta
tesss Looe og Ich-»in Eidam-us Munde at
behaupte Jenabauespokgsnuqalet paa.
Kommisssionu synesz hatt hat vist sig alt
jot klopft-U ultfor sen i sine Bevagelfer
es amor istevgisklig ligeovetfor Jeru
« banekompamcrne. Han anbefaler, at
Booer sank den nu cr, afstasses, at Le
sislaturen fastfcetter Textek lig dem, fom
gjclder i andre Stank-, der er ligestillc
be med Nebraska, og at en Komite af tre
Sekten-ker, udmevnt af Gut-ernstem
sur detdvekv at paafe Looens Oper
hslselfe. Dcknæstoilde han forelcegge
Stett-n et jxorslag til Amendementet af
Konstitutionettz for at Folket selv stulde
velge en Jerubanekommissioner. Hast
- werter-, at Bauerue er fuldt saa heldigt
stilledei Nebraska sont i Jowa, og i
magst Heufeender langt bedre stillem-.
Men troks dem hur det ikke merkt ham
« uuligt at iim Ficktallct of Kommissio
nen til set viere med paa at winge Bauer
ne M at nedfatte Tarserne til noget saa
M det stimme sont i Nabostaten.
Jernbsneene, siger han, but-de indfe ät
Istkets Vel es Statuts Trivfec og Op
« , barst er notwendige Betingelser for Ba
..·-·-»k-Mrnes Belvare ogsaa. Det encste de
« Esset er Dieblikketö Gevinst, uden Ven
’ hu til Freunde-n Dette Stetser blandt
Mnufnge Forrctningömand, grundek
· püq at Jernbanerues Aktier ejes ho
Ist-selig af Pengemcnd c Osten, og at
zstytelsen udelukkeude starbek at Lilie-ehs
HERR disfe graadige Aktieejekes For-bring
Ists store aarlige Devidender, nanfeet
Ist-r lidet de hat betqlt for Attierne.
Rappe-ten er meget lang og gaar ind«
paa mange Sagek, som vi her it
- Humtalr. Mcn det« km «
Landtungesskanaler.
Det set nd til at Palmmakanalen,
sont hat« slngt sna tnange Millioner gabi
sinnst Mant, endnn ikke hnr opgivetj
Rande-L fern Hoaedstaden llsolumbins
meddeleg, at Repnblilena Negsisring hat
qivet en nyltonceasian til Agenten sor
hin Ost-sit med den nmaadelige Appetit.
Brunett-tiefste sat- den ny Kosteessian
ist« en galt Tel streengelse enc- de var sarsle
Nil-m. Selskadet devilgeg to Aar sra
Nymni ttl at snlafste Arbeit-et Tiet
er entson tkle san steck-nat, tnen otrtre er
det, at Sclslndet sknl betale sar det Land
pnn Landtnnqem der optindelig blev gi
net det. Bed Siden as dette skal Sel
kndct bestride alle de med Politi- og
Mtlitnraagter langes Grosten sakbundne
lldgistek. Og til Syvende og sldst skal
det betale Negseringen i Columbia en
Banns paa 82000,000 l haakd Mant ag
Ol,000,000 sorsle Prioritet iKanalem
Oet bltaer munsle let not tned Pelor-ite
len, men langt vanskeligere tnedMonten, »
eller aaerhoaedet at tilvejebringe slere
Penge for Atbesdets Farlsæltelse nndek
nagen Betingelse, mcd mindre det stan
tle Falls Tlllid til Biercrne as dette
MunchqnsensForetagende er as den Ka
libet·, der sonnaar at flytle Bsæt«ge.
Medeas Franslmnnden hat ligget paal
knickt i Bogatn,har det amerikansleseli
skad aebisjdet virk pna Nicaragnaslrnnm
len. Tat· man tra alt det, der state-r i.l
Zelsknbrts sssekrettrrs sidste Monat-h vil
denne Kanal ncrsten blioe seerdig til den
Eid, Franslmændene bliner satdig til at
degynde. Med samme Farbe-hold kan
man soraente at den amerikanske Kanalo
hele Kosleltde ikkc blinkt start mere end
Halapatten as haad Frankrig allerede
dar snnket i den Tredjepart as deres
Grsst sont nn er graaet.
Men desaærre er aote Oplysninger
angaaende det amerikanske Foretagendes
pengeopslugende Eone knn meget Muld
standigr. Straks fortangte man ikke
andet as Regieringen i Washington end
Vrugen at dens gatnle gade, cekcsnlde
Nat-m T «t var en ttstyldig Fordring.
Privatkapi.alen skulde ndfare alt det av
rlge, blea der sagt. Regjeringen skulde
ikke kantloncke saa meget sont en Dol
lak as Selskabets Allen Men nn hvifkek
man sna lumskelig ant, at tnan vil for
lange Kongressen til at kantionere Ren
ter paa nagle Bands tnod satste Priori
tets Sikkethed, og Seleetækens prampte
Rapott knnne not bekrceste dette Nygte.
Dei kommer da an paa am ai saa ikke
hak Giengangeren sor Deren, hatn fra
PaelsicsBanernez ssrst saar Onkel Sam
ssrste Sikkerhed, men siden stikkes der
noget under det ssksle Papie, og inden
den gadmodtge Onkel kammer ket til
Bealslhed, hak han ingen anden Gatantt
end et Slagc Beaic paa Kreaturets
Hale.
Niearagnastojektet knnde endnn
dllae läge saa sorslngent sont dets sranske
Futter lPanama. Das skulde man ikke
haabe detl
Peder Paars Prat.
Foeleden fngde En til Inig: »Peder,
du hat mange Venner blandt Pigerne.«
»Bravo,« raubte jeg, ,,saa er jeg ooen
paa.« Den der vinder den rette Slngs
Pigeks Panstjmnielse, hat et gjenneim
gaaende Fripas til Herlighedens Sale.
Dei er Alook SnaU Deker ikke det pan
Jorden, jeg elskek heitre, end en god,
sød Pige. Jeg vil heller se pan en Flok
Piger end alle de Helgenbilledee, der er
malen —- Men der ek Pigek og atter an
dre Pigek. Fokstjellen mellem dem et
lige san stok sont den er mellent Faste
lavnsboller, der er havet med jSey og
ditto, som et Gabehoved nf en Kokkepige
hat gleint at putte Gier i. Squ jeg
fortælle hvilken Singt Pige, jeg ifeee
spat-mer for? Det er den flittige arbei
dende Pige. Hnn er ingen »Dnme«i
den Forstand, iom de sidste Dinges halt
hlods Demdlkati bruger Beimvnelfen.
Dun er date en dlid, munter, venlig ung
Kvinde. Maasse hendes Fa’e er velstil
let not til at holde hende hjeinniez nieni
hu er derfor ikle ledig. En Poet aij
D en brugee hun til at lese i nyttige
»k« fy og hjælpe til ihnfet ; den so
Itt leger og morer hun sig ude.
Oldkig ink, bestidt ellee doven.
Tun ndehjvlet, seinen eller feel.
gltid munter og oplagt til
senter ilke pna at en·Tje
's, svm hnn lelv tun gjsre.
« esfuld mod enhvetz der
spie. Dnn er crbsdig
mfotgsfuld mod de
««ee nldrig, hver en
s. hun et altid tilrede
: jcekligt Okd til en
«- -en Fadek hak, el
Is jattige til at
f hnn nd
Ygssendes
««-kbej
ff
ellek klitker med en Sktivenmskine, og ol
Tid og alle Vegne er hun besteden og
villig og sod, date hun san holde den
tosfede Jde ocn at ngeke »Dnnte« nde
nf sit tille Vened. Fank hun den og vit
Ispille »Da-ne« pan Bekostning af alt
lhnad der er attigt og optigtigt i hendes
Hinte, faa kommer hun til at ligne en!
fort Baby, der greder efter en fort Kot i»
Mokkez man begriber ikke kct hvad hun«
er, nten splek at hnn er meget ubehage
lig. Nnak hun hat Uret erkjender httn
hurtig sin zcjlz men ingen Dronning
hnk baaret Hosedet højere end hun nanr
Retten er paa hendes Side. Hnn ganr
itke attid og fokestiller fig, at Falk sek
ned pan heade, fokdi hun er fattigz thi
hnn ve’d godt at fra hendes egenMund
udgacns de eneste thnet, der Inn frikjem
de eller dømme hende. Derfom hun iet
Selstab fskek lartuende Tale, kotettcrer
med de unge Herren tyggek Gnnt eller
kradfer sine Tæstder, er hun dogalligevel
gemen og simpel, felo om hun bar en 4
Alens Plnkat betnalet tned deet »Da
tne«. Men er hun høflig og dannet,
uegennytttg, blid og besieden i Tale og
Mann-er, naar hnn er blnndt andre, san
er hnn dct pure Gall-, selv oln heu
dks Kjole cr fntmet og hendes Hat crldet.
J knn ttke ntcre tnge Fejl nf Inin Pige
end J tun af Somit-sieh dcr eftersplger
Negnen. Alt der blomster og for-soda
Yfptgcr heim-. Jorden gjnres bedre ved
!hendcsGjcnnemvandring, ogHimlen bli-;
«vet« heissen-re vcd hendcs Auskunft- Guds
sigue hcndNX «
s l
——
».-;:-- PM- -:;..—.——"» - -
Chcyknnk, Wyde, :t0. Dreht ’90·i
Mr. P. Ebbcsonl X»
Ankatnsten til Hjemtnnt l)c1iCl)cy
enne one nieget stydesnld. Bitt
havde rasct hcle Ratten, handc n
sig, og det var blikstille. Hvok slx nt
laa ikkc Byen. Solcn, sont nn stod o
i Osten, kustede sine tnilde Straalcr paa
de hyggelige Bangen-, socn lna illdkanten
as Byen, for at tnindc Husetg Beboere
oin en dejlig Morgensinnd. Hist inde i
Bnen lau tlio grent Onpitol as Wyo
ming, nted sit store pmgtige Taum, som
stod knejsectde op itnod den blaa Himmel,
og abstrakte sine Vinger over Liyen, sont
et BeskyttclsenH Embletn.
Folkene gik Mlynger paaGaden, talte
og sntilte til hinnnden otn et og andet.
Ja, jeg maa i Sandhed sige, at overalt,
hvor jcg kont, sna jeg ikke andet cndsnii
lendeAnsigtcr, som tyde paa de san Ord,
sotn lyder saaledes: »O, hvor Liuet bog
er skjnnt, naar tnan lan det ret forstaa«.
Ja, mine Venner, jeg ntaa ikke sorgletn
me at tneddcle, at Lordagen den 27de
Decbr. havde »Den Dansle Forening«
her et Julettce og bagcfter Duns. Tretet
bestod as alle haande Ting, og var sinnt
ket tned saadan en Smagfuldhed, at det
vakte ikkesaa lidt Optneekksomhed sra de
Mennester, som var til Stede. Smyk
ningen var gjott as de dattste Damer her
i Byen, og ethvert Medlem as denne
Fotening har en Tal i deres Vierte til de
danske Datner, sont udsørte Ardejdet,
med saaban en Pragt og Heklighed Es
ter Tretet var plukket og en hver Siec,
sont deltog i Festen, havde saaet nogle af
de Guds Gaver, sont var paa Tretet, tog
vi Tmet ned, og sskte det ud as Salen.
Og nu begyndle Musiken at siennne op,
ognHuwn sim UweTmnrmnhtmgi
Salenz da begyndte enhver at lede eftee
sin Dame. Og nu gik det om i Salen,
baaret as Musikens blsde Toner.
O, hvor Livet dog var skiønt. Var
det ikketillige dejligt at gaa og tale sam
tnen sit iModersmaaL et Sprog,som vor
kjære Moder havde leert os, og sunget
mangen en Gang over vor Vugge, da vi
Jvar smaa.
i kagmmewrinvdeW,
»mntTWernugukuy marejmaastg
ssorglemme at hilse Dem, samt hele den
idanske Besolkning i Dannebrog, sor den
Kiærlighed den udviste mod mig under
Bessget i mit gamle Hiern.
Med Agtelse
I P.Panlsen.
i LE
Fra Washington.
Tit Rinde out Kommqu
Repkæsentant Buttenvorth fra Ohio
foteflaar, at Pmsidenten stal anmode
alle Statekne om at afholde Mindegubss
tjeneste den 12teOktober, 1892, i Anleh
ning at 400qarsdagen for Amerikas Op
dagelfe.
Pautelmm i Fauna Falken-l
lingskommissæren meddeler at han snart
er fardig med sin »Farm-Moktgage«
Statistik. Bau hat hart fra alle Lan
detg 2,782 Countier undtagcn T. J
disse Countier er der 8,515,51.3 Farin
laan-Obligmioner. Hvor stor m Ka
pital disse reptasentcrer og hvad For
hpld de have til Eiendomöværdien, mel
der Dr. Kommisfctes160istorie imidleri
tid intet em.
Sksiksiutei indlssie ierdags H
pCt. Bands til et Bei-b af 827,600.
Summe Dag opkjsdteet sol,000 Unser
Sstv til en Peisaffmsioez til 81.05
Unsen. —
Pecsiveut den-elfen holdt Sept
aorsaften en stor offenlig Reception for
ca. 2000 Mennester, for det mesie Sko
leleerere fra New York, New Jersey og
Ny-Englaudssiateme, der var paa Hei
tidsekssursioner til Washington. Prie
sidenten kalte eithver of jSefteme sin
Hat-nd. Dct var en animeret See-sei
den storc psire Sal.
Baagneudektlltaetsma Den
gamle Verdenö Militceriver begynder at
vinde Symphathi paa detme Side Van
det. En Plan, der stal vcere fremsludt
i lebende Militcerosficerers Hier-te, an
befales tm af Ktigsministeriet dg det
giældek Udbredelfen of militære Bitten
fkaber blandt Republikens opvokfende
Boden Der foreflaas Oprettelfen af
Stolebatallioner for Drenge i 17-—21
Aargaldetem Disse Skoler tcenkes
stillet under en Ofsicers Ledelfe, og det
uuge Blod kan her faa et Aarö Øoelfe i
militcer Brug. Som Statte for For
slaget fremfores, at en saadan Fordere
delse vilde bibringe Falk et værdifuldt
Kjendstab til Militarismcn og yde en
bedte Klasse Reh-user til Heeren. Ja,
dersom Øoelfe i Milimrisme eren Frieds
stats hojefte Maal, eller dersqu det er
nesdvendigt for at fremstille for Offen
lighedeng Beoidsthed Krigsgalskaben i
helc deng Vedu·styggelighed, saa skal oi
ubetiuget tilftemme Krigsministekens uye
Plan. Ja, ni) er Platten forresien da
ikke, tl)i det er en Eftembelse af den i
England gjcengfe Methode-.
KE;9res-Dagb;q.
Mandag, Ald. Dreht-. Sena
tet somit-des eftc1«Middag, og Senator
Aldrich fm Michigan prirsctiteredc straks
den tidligete af ham bebnbede Tillæg til
:«’oi·!)andlingsordrmsn, med Hensyn til
lS. ikning af Debatten. Senator Stcwatt
fr Nevada meldte at han i den folgende
Das agtede at for-lange Finanslovcn sat
mich Bel)andling. Senator Gonnan
vilde iat man stritt-J sknlde behandle Ot
tesTim t«s:"-lovcn; men Senatok Haar
thran paa Valglovens Fort-et,
Vg Gott« n gav Verfor Afkalb paa sit
Forlaeigend -. Mr. Hom- overlod Tale
ketten til cnator Oigcock (Rep.) fra
New York, de i en tængecis Tale anbe
fatede Lovforsiazikn Deknæst talte Haar,
og sagde blandt sittlich at Kanipen for
paagjaeldende Lov inar en «Katnp for
Stadfæstelsen af et Prililsip til hniltet det
amerikansle Falk var finxplisiksh ballde
ved dets fri Forsatning og ed dets fol
kelige Grundsætningee. E burchlesp
ver eller Bassaller kjendeg i MS Bot-«
gersknb. Det var Spilde at
bestemmelfer. Hatt benasgtede
ivrigste at Forflaget var partifkelle (
tiveret af Partihenfyn. Det Ud
fom affattede det7havde simpelt hen
det af S. S. Cor og andre lebende
niokrater givne Raad om at udstrcekle det
Valgfystem, der i New York hat« vist sig
at være saa anbefalelsesvaerdigt, til U
dre Dele af Landet. Senatet viste Vil e
til at anvende Militæret til at bestytt
Nybyggerne mod Jndianernes Vold,
stjsnt disie sidste hat været forurettet paa
det skjckndigste; — hvorfor da ilke vertei
viaig iic at beseyne dem imod Votum-«
heber ved Valgstederne? Mon Senats
rerne stulde staa her for at paastaa, at
Nepublikens Fiedre haode fliftet en Ne
gjering uden Myndighed til at vcerne
otn Valgrettenö Neuheit? Uden at ende
sin Tale, vcg SenatorHoar Pladsen for
Forlangendet otn en elfekutiv Samling
og Senatet havede Medet lort der efter.
Titsdag, so. Decbr. Detet
en vanskelig Ting i denne spde Hpjtid at
faa samlet iKongtesfen et quornm el
ler beslutningsdygtjgt Medlemsantal,
— det Inaatte Senatet sande i Formidi
dags. Sonn fædvanligt maatte He.Vagt
mester nd i Byen og indiange de spotte
rende Senat-leer før der blev et Miit-rek
keligt Antal. Derimod var Tilherm
plabferne pel fyldte, for det meite af Fe
riegjcesier blanbt New Yorks og Phili
« delphias Læretstand. Jdahos nyoalgte
»Senator, Fredekick T. Dubois’ Balg
brev bleo fretnlagt; bet lagbeö over ind
itil viderr. Senator Reagan tilmelbte
i at hem agtede at tilfpje to Ændtingee
itilAldrichs Forslag om Jndfkreenkning
af Debaten. Derefter blep Valgloven
paany mitten frem. Senator Doar op
traadte sont Talsmand soc ben. Han
malede et Billebe af be mange politiste
Voldsomheder, der var begaaet i Sydeu.
Han talte otn Copiah-Massakren iMiE
siösippi, om Mordet paa Fred Mattheth
hvvrledes Enkens Hus var bkwndt af,
og hatt sagdc at nu var Enkens Sen, en
tepublikanst Postmester, bleven nedstudt
paa Gaben i Canolltown, Senattlr
Gen-ges hieni. Senatoeen ger not othe,
M
Ihootlcenge det kepublikanske Parti vilde
se poa ot Folk blev morden forti de var
Nepubliknnere. Senotor Wolcott («:)iep.)
sagde, nt det gjosde ltani nieget ondt, at
hatt stillde koste sin Steintnc iniod fine
Portifiellct i denne Sog, nien Linn kundi
itke andet. Ncesten en Ti«edj«rdel af den
ne Santlings kostbare Lid var nn spildt
poa Hantkloveri over denne Volglov,
der ikke nlene er et nfornuitigt Forslog,
nien tilliiie et, der stoari Strid nied de
nnieteiknnfke Institutionein rette Rand
Eiter hang Menntg knnde det viere pna
hoje Tid nt toge under Vehnndling de
andre vigtigere Forslag, sont nn ligge on
vente pim Afgjorelie og som nma Apisti
tes et helt Aar, hoiei der ikke bliver gjott
noget derved i nceioastendc Samling.
Med denne lille Tut ftak Senntorekne
Valgloven tilside og optog den siiakaldte
Finanslov, soin gnar nd paa at besinnt
dige Regjetingen at opkjøbe de 12,000,
000 Unter Solo, sont Spelnlnnterne
ligger inde nied, og ndstede Bonds til en
Sinn nf 8200,000,W0, der skat ndgjore
Basis for Nationalbnnkcrneg Cirknlm
tion. Senator Stewart feu Nevada
tog Ordet itnod dette Forflag. Visselig
vilde det goone mange af hnns Vielgere,
der er Soloejei«e,1ncn de er ikkcklolh der
fotlonget For-del pna denne Munde, de
foreticekkek at seTidcn an og oente indiiL
der bliver nok Stennner i tiongregjeni
til at vedtage en Loo oin fii Solvitio11t-:
ning. Scnntoten eisklcrrede nt en Loo
sont denne ndelnktcnde inn- til Feinde-l for
Spillei·e, Solospekulnntcr og National-;
banker. Senatorkliengcni tnlte i sannneJ
Retning sont Stenmrt og gao nogle Si
despark til Balglouen og Aldrichs Bill-i
ningsloo. SemitorTeller unt nie-get irr-;
gerlig over at foadnnt Daarsknb sonit
Valglooen og Tebatens Lukning sknldei
lægges sont Hindring for nim- ncsdoenY
dig Lovgivning. Og sandont lan Eis-i
natet toligt sc paa, naar Landet besin-;
der sig paa Randen of en Pcngelrisel
Senator Hale var of fainnie Mening.
Han fyntes at Valglovens Forese bin-de
gjøre en Ende paa Sagen og lade den
gaa til Afsiemning. Dei-sont tdc Marts
koinnter pun Kongrcgsen udcn at de neid
vendige Finanslove er vedtagne, vil det
repnblikanske Porti blive ineget ilde an
set og faa Otd for intet at have ud1«cttet.
Dette gao Siedet til et aniineret Trost
teti niellem Repubtitnneme og Seåsim
nen hieoedeö uden at Mre lonnnen Sa
gen noget nierinerex
Man set tydelig at Iclv Repnblika
ncrne bliver for hoc-i- Dag niere led og
kjed af det jacntnerlige Nøleri nied Balg
loven. Bevidstheken oin den Kritik, ,de
paadrager sig ved deres Uvitksonihed,
kon io heller ikke andet end eengste dem.
Orts-dag, 31. Decbr. Sena
tet ekfpederede den seedoanlige Nunme
forretning og gik derpan over til at be
handle den af Senator Morgen indbragte
Resolution nngaaende Ændringen of
Valglooen. Senotor Sherinan frem
kotn ined den Jndvending, at da Resolu
tionen nu allerede var stillet paa Kalen
deren, kunde denikke paain optages nden
ved enstemmigt Samtykke. Bin-Prie
sident Morton gav Sherman Medhold,
men Morgan appellerede til Senatet.
Eftek en langer-e Debat over Orden-sug
lerne bleo Sagen henlagt uden Afgjo
eHelfe.
Senator Manderson fretnkom nied
« en Resolution, at Folketccllingskonu
issoeren stulde beordres til hurtigit mu
tgt at indrnpportere Landets Juvena
netantal, angioet i Kotigeesdistrikter og
ountier. Resolutionen bleo vedtoget.
«eepoo ajouknerede Senatet indtil Fre
ag Middag med den Forstoäelie at et
idere Ajournment da stulde finde Sted
t lMondag.
Fredag, L. Jan. Knn 40 Se
s otorer var modt iDag· Jdahos no
algte Senatorer, McCönnell og Du
h U, befandt sig i Salen og bley inno
Dcet til flere af Senatoretne. Jatet
iorhondlet og pao Senator Sonn
Forslag havedeg Medet Klokken 12.
E ·set var ikke meee virkfomt. Der
He net beflutningsdygtigt Antal til
«
var .
Ste og paa Mr. McKinleys Fotflog
have is Medet indtil Mandag.
oneckfoinheden henledes atter paa,
ile de Lager sont averteee sig for
eDr. R. Rosenbeeg Co» 41
Str» Chicago, den eneste stim
nstalt, og filgelig de eneste sont
il selv at lase, forstaa og be
nters Breoe paa deres eget
lle andre mna benytte Oper
tet kan lede til monge store
« Derhos anses Dr. Rosen
en af Asnetikas bedste Las
ioe de Stegs Sygdomme de
Wams r. Rosenbergs to udmeetke
de ngktz » Lngdommens Raadgloer« og
»Am-bog f »r enhoer« fendeg seit, naar
Frimctkek NOTng St Upctkicsb
nie-stet
Spros.
geanstalter
R
Dr. Peters Kurikq
Jugen Medicin er nu san almiudelig
kjcudt og brugt fom Dr. Petets Ku.
kjk0. Tot uil derfor vistnok interesfek
Vol-e stere at se et Portrætaf dkk
Mand, spm spkst fammensatte vg lavedk
den nu vcrdcnsberømte Medicin.
O
UNRUU ( HH szijHN
..». · Hb m
Gamle Dr. Peter Fahrney.
Dienue Mond lcvede iStaten Pensyb
vania i Midtcn af forrige Aarhundrede,
hvor lmn cftcr mange Aars ihærdigt
Studium, of over trcdive forskjellige
Piorum-, fmnmensatte den saakaldte Dr.
Pkicrs Icm-ili0, sont allerede ihang
chetid fik en stor Udbredelsc. Nu feu
dcs Medicincn ovemlt i Amerika og
Europa oq selv til fjerntliggende Del
csf Astekh Afrika og Australien.
DenncTegning forestiller gamle Dr
Fabrucuz Forretningslokale. Manier
Begyndelfcn ikke var synderlig storartet.
Ida-—
WYWW
Dr. Peter Fahrney.
Ovenftaaende Portræt fremstiller den
nulevendc Dr Peter Fahrney, en SM
ueføns Søn as den før ncevnte.
Its-—- « « -’
Dr. Peter Fahrt eys miværende Kon
tot og Forrctuiugslokale, 112
South HoyueAve., Chicagq
givcr ct Vegreb om, hvilke Proportionek
Forretningcn tm er bragt op til. Tr
Petcrsz Icariko er en Blodrenspk
og Blodfornyer, hviss Mage ikke strich
Selv Sygdomstilfcelde, fom i aarevtz
har modstaaet dygtige Lægers støkste
Anftrængelser, erc ofte blevne hellste
dede cfter Brugen as nogle Flusses
Kuriko. Særlig anbefales den fVT
Hovcdpine, Forstoppelse, Lederva
dumme, Einweing Gulfot, REM
matisme og Gigt, Dyspepsia ellek
daarlig Fokdsielfe, Rosen, Orka
Vattersot, Neuralgia, Kuldegysnms
get vg Felsen Koldfeber. Maulwur
Finner, Byldet vg Udflet, Rings
arme, Bark, Smetter i Benssstemeh
Sidetne eller Vom-eh Raum-ing
Kraftlsshed, Kraftfkade, Brauchst
Mæslinger, Svimmelhed, Rygimets
ter vg Rykefyqdommr.
Aarsmødr.
»Da1mebrog Minefelskabs aarlige Mode
asholdes Mandag. den 12te Januar-, Ism
Effrnn N. L, i Central Pakt Hall, Tat-me
b1·og, for-Folget af Bestmselsh og Forhands
ling as Taadatmc andre AnligqchL D»
nicmuk n·cii11·0nnne for :’-.!k9ds.·t.
H 17 XI a n s c n , Sokr.
Tuudlstqesxkunstcm
Kunstigt Tendet 88 pr. Saat has Tandlæge
Menill, over Fitst Rut. Bank, St. Paul.