Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 31, 1890)
s U e r ne n. D. Esseooitz Diedxikttöe All Vladet vrhtmnmmde jualonn Indien dellm Jldiscisxmnandnumr o. t. v. adnssirkes Eilet-um« Daunedwm Rede-Im Penge lau sendet-; i »Wenn- Ordrrs«, Post Oste, Bank-Note ellek t Register-et Brette. — - - For Junge dssr leicht-S i lsle »Um-c lau lld: sit-mit im wu« automin «d"l’.l MTN ltJNs" AGENTML ,,Stjenmt« kmt befttlles hos eitel-nannte denkt-, der iom vore- ngentcrer html-Umgr de til stl um«-jage og kucttcrk for Ahn-nie sentspengr. C. H. Uhriitcninh zisremonh Nebr. N. scr- -Lwtirn, tiedakzltapids Joivm Chr. Johnspm Mindest, Nebr. N. tshkiitmicm Norm-m Kansas. »h. O. linmgbch Hmnptoth Nebr. O. ts. Rodth Teersield, Dank ist-» Wis. P.Pmtllon. ll.«lk. Tront, tiheyennr. Wyo. U. L. R. Spangbch Roma 50, A. T. G S. F. Blatt-» Umsta, Kan. V.M. Vogel-, litt-T, LHloknG Burdette St» Hanslick Relvfr. Prtvcnumre ellck manglcudc tflscmplnrrk iaas ved Mutteka nam- .t)(-nocudclse betont sier inde. lik. G. M. Politik-soll us Ist-km «e Ägtsnt ins-· « rinsn", ng sum Ras« Carl lusmyntiiztsl til ill lumittigts og Icvittons fut- Aisonnt-nuintsptsngtu PtItCsk Eisinssmh Utigb Cl godt og oclfignct Nin sttr tilettstcr ,,Stjei«tieit« alle sine LE fere. »Stimscn"o Pmniietilbud var udløs bei til lste Januar; men vi hat- wohla qet lau mai-ge og starke Opfotdtinger til It full-enge Tidm fm Falk, iom girrt-ne vil viere delagtige deri, men ikle hat fundet det Imtligt at opdtive Peagene til den saftsatte Tib, at vi eftek Opervejelfe hat« befluttet at udfætte Tiden til den Ibde Januar. Dette er unget, vi ikle tidligen hat giort, da det strider imob vorthinsip at soc-andre en enGaitg faltet Plan. Meu imm- vi betattkek den store Einiges-. phcd rig tillige den noget kokte Tib, Tillmdet hat vceret beljeudtgjort, Inn vi ttlc andet end iudrsmme at det er et itmeligt zorlungende, at vi endnu stuloe itette cn nlle Tihsfritt. Vi trot« da sqsaa, atbcm iom oit benytte sig af de over-nun t« liberale Tilbud, kalt sehne des lautem-, at de dlive farbige deml i Lobe- m de nieste fiorteu Dage. Vi opfokdre bis-n, sont hidtil ilke hat stiæntetsagenmdere Lunte til endnu en Gang at gjenukmlasse Titbudet, der stack pas Jndsldea of Bieder, og betænke om det ille lsmter sig godt for dem at betqle i Forstud i Stevet for at staa til Nestanfe seh Aarets Udlsb. Glem nu ilke at Tilbudet blot gjalder til ldde Januar-. M NytaarssBetragtninger. Et forestnaende Aarsstifte giver jo al tid Anledning til Tildqgeblik over den Tit-, der ek gaaet. thorvel de steno Iniste Forhold er mindre gliknkende fsk Westens Befolkning, ja ek for niange meke trykkende end nogensinde fir, faa hat dog Begivenhedetne i den sidste Halt-part af det aftrwd de 1890 vætet qf den Kaeakter, der tjenee til at stytke Tilliden til Freunde-L Den finansielle Stilling, Pulsaaten i ql Fokketttitigs viekfomhed, sec- bedre ud paa denne Tid as Arn-et end euere-, nods det, atPenge markedet saa nylig er blevet tystet af en af Storspekulationetne fremkaldt Stettin Serrlig i det politifke Legeme er der foregauet Vindninger, der ladet fotntode, at Landets prodnserende Klas fee endelig er komne til den Ekkjendelfe, at Frelsen imod Undertrykkerne ligger ifokenet Modstand og Heeodelse af det Prinsip, at det ei- Folket, der stal made idette Land. Tet Fodfteste, sont Falke pattiet ved de sidste Volg hat vandet ad stillige Stedek, giver Vished for i hvekt Fald en delvis Reform i Lovgivningssty stetnet. Og herpaa kan man teanneligt sitlert dyggc Haabet ocn bedke Tider. Regen vakig Forbedking af de jkonoknis ste Kost tqn ikke opnaas, uden der de gyndes med den atbejdende og produk tende Klasse, der udgjsk Grundvolden for sl natiönal Belfukd og Betstund. Med Denfyn til »Stjernen«s Betst dg Gang i det forlsbne Aar kein vi ikket anbetend væte tilskeds. Foreetningenj er pokfet starkere isinanstelhenfeende, og Udbredelfen er bleven fiskre, og vi tror ogfaa at Bladets Jndhold er lidt bedre ög fyldigere end for et Aar siden. Falk detalee ket godt ind nn til Neptun-, pg i Vetta gtning af den almindelige Pengetrang kan vi ikke andet end væke tilfreds med Fokretningen cg kned den Pö..«..,e spz s,-.Qgtige Hiljlnxning, som vore Landgut-nnd stjænker Blcdet. J Iemtiden som iden forbigangne Ttd l vi nied Gudk hjclp vide at Hostien - J ne bette, og stadigt fokbebceBladetC La fesiof, baade i Kratätet og Kvantitet, saavidt Evmr ag Midlet tilladc det. Det er var hsjcste Attraa at gjoke »Stjer nen« til et start ag vardigt Falk-organ, dcrtil vier vi alle vote Krafter og Ener »gi. Skjsnt Bladet paa taugt nat ikke endnn er hvad vi kunde anste, maa det Idog siges at vrkte et ganste godt Resultat paa fein Aar ska en saa besseden Be gyndetse, en Begyndelse med faa at sige tagen Kapital, ingen Erfaring i den Gietsning og paa Grund af var Ungdatn for den Sags Syld ikke megen Erfating i Livet, og ingen af de gyldne Lejlighe der og fokfvarlige Statut-, sont tnange af vore hkldigete still-de Kanknkkenter hat haot til sin Naadighed. Nu er Far haldene andersedes for os, de fent Aar tned fnce tretten Innere dagligt Arbkjde hat ikke varet spildt. Og har vi end ikke stor Eriaring, Talent eller Damig hed, iaa besidder vi dog endnn et beta deligt Maal af den karakterististe gamle danske Sejghed, der undertiden hjælper, hvor anbot foigtcr. Men vi er Mc tilfreds nok med det gjomz vi kan ikke hvtle paa vors Gier ningek. Kampen for at gjsre hvert en kclt Nmner af ,,Stjernen« lidt bedre end det faregaaende skal atdrig opha(e. J vor rastlafe Udoiklingsperiode, er en A ois den Ting, der Inindst af alt bar sige: nn er bet noc. J Vinter vil vi sont et unt Trwk ved Vladet bringe Leser-ne m snldstcrndig Dagbog over Kottgredfens Forhandlcnger og Nebraska-Ei Legislaturs Forhandlingcr. J vor Kantp for Fremfkridt kan voke Venner statte as Incget, vcd at lægge ct godt Ord ind for Bladct has Lands mann-, sont hidtil ikke hat haldt det. Dtabct tma Sitting Bnll Til Trods for at Avisetne hat iyktsns sket Regieringen i Anledning of India nerhevdinnens dpdeiige Afgung, tør der dog nkercss Tvivi ont, at hons Drob var bekettiget underOnistcrndighedmie. Han var tebeiii og gjensikidig, det et vclsnndt, Inen dette 1»1deiog for sig ikke von-e til strcekkeiig Grund til uden viderc atslagte hatn ned. Dei er ikke let at vide, oin man no gensindc faar Klarhcd i denne Sag, nien der erihoertFaid gjort Skridt til en Underfsgeifr. EnKongregInand fra Loui siana hat i Hufet indbragt en Resolution i den Hensigt at faa nedsat etUdvqlg paa « Jeni Medlennner Dctte Udvnlg Minn Idekf Ige Otnstcrndighederne ved Sitting Bulls Drud, og hvokvidt der hetikede en snudan Kkigstiistand, der kunde berettige hanc nfottpoede Ekfckntion. » Der synes ikkc at herste megen Tvivl i oin, at Sitting Bnll blev dkabt ved sin egkn Dor. Muligvis gjdkde han Mod stand mdd Jndianerpolitiet, fom diev udfendt for at unholde hom, men det fynes at vate tent umuiigt at komme efter Sandheden idenne Sag, ja for den Sags Skyid i nogenfomhelst anden Sag, der vedkommer Jndianeknr. Amerikns medfelende Vierte sit-mater nd mod Je lander, poiske Jeder og stberianste Fan ger, men dtejek Talen sig om at stjanke de nlykkelige indenfok dets eget Dumm de en human Behandling bliver Amerika Ijeblilkelig fnialhalset pg fordomsfuld. Den kongtessionelle Undekspgelfe er dog et gladeiigt Tegn paa, at der endnu findes enkelte Falk, der ttods Fokdonnne tun tanke foknuftigt. Msoste vi om et Pak Maaneder tillige tun fna Oplys sing ont, hvotfor det er nødvendigt for Jndianetpolitiet at nedskyde smqa Tolo naksdrengr. Mormonismcns Famil-. Meget talek sor, atMotntonemes Be redvillighed til at undertnste sig de sidste Ynye For.Stateks Love pnn ingen Munde Hader sig sottolke derhen, at de hat opgi vet Dremmen ont et hetligt monnonsk Rige. Mormonske Overfiek hat i den senere Tid opkjebt flere starre Landstrakningek i Colorado og Jdaho. Hensigten er nden Tnivl ot for-ge deres Agerakeal, hvot Mormonerne san bygge og bo og udeluk kende nyde detes eget Samsund. De er siittige Jorddyrkete og hat en ndptceget Forkjærlighed sor Lond, der egner sig sor Kunsionnding. Men dem, der tjende denne mcttmrdige Kikkeretnings Histo rie til Bunds og soeslane dens Ledetes Jernvilje, hat qldkig tkoet, at de pilde lade det beko med den blotte og date Ud- ’ oidelse ns den sredelige LandsyöseL Den stote Offenlighed har lange spejdet estet de sseste Tegn pna et nyt »Forjeettelsek neä Land«, ind i hvilketMormonkikkens nunakende Apostle kunde ssre de sidste Doges hellige, s om Joseph Smith i gamle Dage sørte dem sm Missouri til Illinois, og sont Brigham Young ledcde dem sra Illinois til Utah. Der sortcelleö nn at John W. Young hnk ns den merikanste Regjeking kjsbt en 5,000,000 Altes ftpr Landstmkning de liggende i den nokdllge Del af Mexico. To ineget betydningsfnlde Betingelser i Kontrasten er, at Young ital anlægge en Jekndcne pna 1500 Mit-s Langde og at den nieritansie Negjering stal betalehvcr Familie, der bofcetter sig pan Landet, 8200 og OZO til hvek ugift Mand. Pan fqadanne Vilkaar Inn Mexikanerne dg Morntoneene udsn Tvivl til gjensidig Fordel arbejde samtnen i lldoiklingen af denne Egns tige nntnrlige Ekhvervskib der. Morntonerne harendnu store Rig donnne og Energi til deres Nnadighed, og heller ikke er det sanskeligt for dem at hvetve Proielyter. Tttsyneladende er der ilke det Inindste i Vejen for, at de lunne gjenopcette deres faldne Rige paa det Sted, hvor de gamle Montezumas for Aarhnndreder tildage florekede. For de For. Statek vilde det blive en heldig Lssning af et knudret Spargs maul, derfont Mortnonerne vilde packe samtnen og dkage ad Mexico til. Det vilde fketnskynde Haandhcevelsen af vote Forbundslove, der san lange hat verret et dsdt Bogstav, og befti det stjmnteTer kttorinm Utah for den Plet, der hat-mer ket det. Merikanerne vil i Mottnonerne finde driftige og flittige Folk, og tnaaske de ikke tager nogen Forargelse over deres ejendonnnelige Religion. Vkrdcnsndstillingcn. Direktor-erm- og Arkitekterne for Ver densudstillingcn crc yovcdfagcliqe enigc om hook drns Plads flal vom, og om Statt-elfen og Omkostningerne af de le dendc Bygningcr. J hoor stor en Grad Lake Front bliocr bcnyttet kaltendnu ikke bestclnt figes paa Grund af den Uvishcd, sosn Illinois-Baums ubestemtc Hold ning neckten Sau meget er dog nu as gjol«t, at det Knustmufæum, som skal br staa ogfaa efter Udstilliugcn og gjælde for Chicagos varigc Klutstpalads, skal opr kes paa de gamle Udstillingsbygningrrsz Grund, den flal uok blive en ooennaadc pragtig Bygning. Det lau ogfaa nogenlunde nnses som sikkcrt, at der paa Lake Front bllvek an lagt en midlettidig cller maaske ogfaa for erntiden varig Musikhalle samt en temporcer Bngning for ekeln-ist Udstil ling, der dog ikke stal gtibe ind i For læggelfen af Hovedparten af den elektri ske Udstilliug til Jackson Part. Udstlllingbygningernes Hovedgruppe bliver lagt i Jackson Part, og eftcr O verslaget konnnck 100 Altes under Tag. Omkostningerne ansættcs gjennemfnitlig til 82 pr. Koadkatfod, eller 885,000 pr. Akte. Maslinhallcn stal være 500x2,200 Fod tned 50 til 65 Fods Haide. Ved Enden af denne stal Afdelingen for Transportmidler anlægges, og dette stal »indbefatte alt, socn kan henspres til JTkanspott af Mennesket og Ting. Den Yne Bygnings Dintensioner bliver 150x 2,200 Fad. Vygningen for Manufak « turvaeet og dekorativ Kunst faar en Ud stkcekning as 750x2,000 Fad. Jdenne stal indkettes to aabne Pladfee, hver l1501200 Fad, der stal tjene til Belys ning. De stal fyldes med Blomster og Vakstee, ved hvls Side der spiller Fon taner. Bygningen for den elektriske Ub siilling blivet3501600Fod, med indre au benPladspaa 150FodsViddr. Af famme Ststrelfe bliver Bygningen for Mine raludsiillingen. Landproduktudstillim gen er der sprget godt for, den faar sig en Plads paa 7001900 Fad, ogsaa den ne er udtustet med en indre aabenPlads. Forst-, Fragt- og Vingaatdsudstillingen »blivek indbefattet iet Rum paa 2001 ; vist 20 Altes aaben Mark. 2,000 Fad, og desuden faar den sig an For Fiskes T riudstillingen er oltet 20011000 Fed. Foruden disse Bygninger stal der op fjtes en, der sial tjene som Modtagel ; sesstation og yde Kontotrum for Besta »stellen. Den faak en Stsrrelse af 5001 900 Fed. Bygningens Arkitektur kan natnrlig vis ikte endnu beste-neues i alle dens Detaljer; men faa meget er visi, at den blivek karakteristist dg, vældig og impo nekende, ag de fornemste Arkitektek over hele Landet er blevne indbudte til at fremkoanne med detes Forslag. Sam tidigt med at man ftgek at bibeholde en vis Enhed i hele Gruppen, bliver hoer enkelt Bygning peojektetet af de forstjels llge Arkitekter efter detes eget Skjtn, for at man des bedte kan sikke sig Judi vidualitet, Originalitet ogvaekgling. Denstgtsmcessighed og Nytte dliver i hvert Fald de fornemste bestemmende Henfym Derneest kommer det fmukke og peeegtige til at spille Rollen, og man tsr antage, at alle disse Egenstaber vil komme sin fulde Ret faavel i arkitektutisk fern de korativ Henseendr. Note Blanke, Blankettek for SkjsdeD Panteobljgationex og andre kctslige Tokumentek paa Udsalg i savel stjm Panier fom enkclte Eksenwlaket i«Stjekuen«I Ossicr. Ameritas staeste Produkt. i Millionærer og oordende BiH lioneerer. « i Indiens fadlede Nigdonnne var itte starre end Anterikas Rigdonnne, ilriver New Ihrkale Der er over 1000 atnerikanske Millioncerer· Mindst fein Amerilnnere er rigere end Sange-i og.Hi storiens Eman » Hcrtngen af Westminsters Fortune, sont gjcrlder for at viere den stprste i En topa, beregneg til L10,000,000, eller 850,0W,000, men det er et langtSlægt ledo satnncnsparede Stalle. Alster-item ske Fonnuer er en enkelt Mennefkealders Spareskilling. dltothschildernes samlede Rigdomme ndglsr 81,000,000,000; tnen den forde leg paa saa mange, at ingen enkelt Roth fchild ejer over 840,000,000. Bauder bilt-Familjens Fortune tceller op til 8250,000,000, og det er forholdsvis faa Personer, der sidde inde tned den. Vi yar Amerikanere i Sneseois, sont er ri gere end Osterlandenes rigeste Drot. Unaturlige Forhold, slap social og po litist Organisation ag de nied Formatio nen af et nyt Nationallegeme folgende Brydninger og bratte For-andringer har gioet den dristige Spekulation gyldne Anledninger til at fatnmenrode fabelags tige Gulddynger i en Hanndvending. J intet andet Land gioeo saadanne Chan cet«, og for indemrrende Tiaar konnner tilEnde oil flerc af oore storre Millionærer have firedoblet derecz For-unter og dlive Verdens forste B i l l i onæ r e r. Der herskcr nagen Toiol o1n, hoc-n der er den rigeste Anterikancr, John D.Rock efeller eller Williant Astor. Deres For mner er saa ncrr ligc, at de godt kan an santes til fnnnne Starrelsez nien det er gnnske silkert, at Rockefellers snart vil vokse nden ont. Hans Jndtckgter sidste Aar stal have naaet den enorme Sum af» 815,000,000. Der er inaaske ingen Fortune i Ver-den, der yngler saa streckt; soin hang, nagtet Jay Gonld har styrtetZ sig hoocdknls i Kaplobet otn at samtnen-; strabe den storste personlige Gulddynge·; Rockefeller nyder den Udcnærlelfe,at haoes laoet Penge hurtigcre end nogen anden! dpdelig under Solon-. Det er ilke tyoei Aar fiden, at han var en fattigHoter pan Landet et Sted i Ohio. . i Tidligere var han Aoisreferent. Paai en eller anden Maade fil« han Lic for( den gyldne Anledning, der lau i Ratsi nnderingen af Prodnkket fra Pennsylva nieng Oljentarler. Hatt paaoegyndte et lille Rafsinaderi, og senere nedlagde han Rør for Transport af Oljen til de for skjellige Markeder. Eksperimentet blev en Suler, og derira voksede det mag tigste Mouopol paa Jorden —Sta-dard 0ilsTrustet. Standards forbausende Fremslridt beoises oed den Kjendsgjer ning, at dets Aktietapital er paa ti Aar stegen fra 3 til 90 mill. Doll. Aktien nes Par-Veerdi er 8100 Stytket, nien Handelsvcerdien 8170. Nockefeller ejer et Flertal af Aktierne og er den styeende Aand i denne tjaempemkessige Bedrift. Standard siges at veere den dygtigst be styrede Korporation i Vetden. Gieri nem Ejendomsret kontrollerer det alle de starre Oljerensningsveerker, hoiltet stet ter det i Stand til at behersteEfterfpørgs len paa Raaoljen, og derved selofolgelig beherske Priferne. Mr. Rockefeller har en vis gejstlig Optmdenog lldfeende. Han er rund stuldret og beeree et hsjtideligt Ansigt. Han er jo ogsaa Diaton i Baptiitsatm fundet og en af de starre, om ikke den storste Bidrager til dette Satnfund. Han er en Planmagee uden Lige, bag sine stjulte Portaler smeder han sine Reuter, og over sin enornre Magt. Han bor iet Palads ncesten lige saa stort iom et Ho tel neer ved Fifth Avenue, Millionen toarteret i New York. Sjceldent set man hatn, blot en enkelt Gang i Operaen, älidt ofteee paa strebanen, ellers er han jitjult for Verden. William Waldorss After er itle faa meget en »selvlaoet«Mand; han hat ar oet sin forstelige Fortune. Den bestaar nasten udelnkkende i Byejendom i New York City. Alte eftee Akte fyldt med himmelhtje Bygninger tilhsrer Williatn Waldoess Asioy og Lejen deraf styrer maanedlig en veeldig Pengestepm indi hans Kasse. En regte Godsejematur har stedfe meet Særpeeeget paa After-Famil jen lige fra Stamfaderen John Jakob og ned til de nunmende Astoe’er. Der gaar neeppe en Dag, da Grundejendoms-Ra porteene itke melde et af Astor'eene fort taget Ejendomstjob. Det er bleoet et Ordspeog, at »Astoe seelgee aldeig et Grundstykke« og det er neesten bogstaoe ligt sandt. Men nu blivee det stedfe vansteligere at kjsbe Grund paa Man- : hattan-Øen, og Astors overflpdige Rig- i dom sager til Dels Anbringllie i andre » Retninger. En betydelig Del deeaf er - fat i Regieringsodligationee og anden god Silteehed. For at sinde Burg fori iden Pengesiotn, der ntaanedlig nedtynger hans Kontor paa 26. Gabe, agter Asior nu at opsore et Paladshotel, det- skal ko ste 2 mill. Dollats. Williant Waldotsf Astor besidder litemr Talent, og i sine yttgre Dage skasfede hatt sig et Nat-n sotn Rotnattsorfatter. Hatt ofrer ikke megen Opmtkrksotnhed paa Fortemittgcrnh dem overladct hatt til gatnle ptovede Be styret-e. Wiilintn Jlt·tot-, sont et· Onkel til Wil liatn Watdorsf, idet hatt er Broder til dettttes afdodc Fader John Jaeob, den nngte, hat ogsaa sitt Rigdont i Grund ejendontnte, der er ttedatoet fta den sam me Kitde, hoorfra al Astor’crttes Bel stand stammen Hatt er dog itke ncer saa rig sotn Williatn Waldotsfz den eeldre John Jaeob Astor indsorte nentlig den europaeiske Godsejerskik, at den eeldstel Sen slulde arve Størsteparten as For- ; nttten, og dersot bleo Williathaldorst Fader rigere end Broderen. i Den trldre Astor indoandrede istn Tid sra Tyskland, og hans hele ntedsotte Ej- » endotn bestöd i et lille Lager tnustkalsles Instrumenten Den Gang hed New York! Lin-Amsterdam og var beboet of Hallen-s derne. Sitte Spareskillinger anbragtes hatt efter Haanden i Farme langs detti gatnlePostvej, der forer tik BattetsyPlaee,» og sont Verden ntt ljendet sont Broad-z way. Jan Gottld nasrer det state Onske at blioe Vetdens (51ostt·3, ellet«Pe-tgeft)rste. Rigtignok er Rockefeller bleven rigete end hatt endog paa kortete Ttoz ntdn Goulo tnener at hans Anledning ntt staar for Dei-en. Jernbttneakticr hat nasstett al drig vætet saa billige sont nn. Gottld har i den senete Tid gjort nntaadelixte Jttdkjøb. Det er hans Tro, at denne Art Vcrrdier t en sjtrrn Frenttid vil stige sra 25 til 50 pCt. Matt betegner hanss Atieantal til 2,000, 000; en Stigning ass 25 pCt. vilde bringe hatn en Fortietteste i paa 850,000,000, og 50 pCt. 23100, 000,000. For Tiden anscettes hans For tntte til 875,000,000, Den har verret stotte, ntett da den er nndetkastet Soing ningerne i Aktieværdier, et« den natnrlig vis skruntpet noget ind i det sidste Aar. Det var forst efter at Gottld slog sig paa Wall Street, at hatt begyndte at tje ne Penge; hang-I tidligere Spekttlationer var naerntest mislykkede Fot·etagettdet. Men der ytrede hatt sitt Ævnetil at tjene Penge, sont sntt og dyntigAktiespekttlant er hatt enestanende Hans sidste Be driftet i W.til Litrect dcktstefter noksotn dette. Den gantle Williant H. Wanderbilt var Berdens tigests Mand. Hans For tnne anstettes til 8160,000,000. Hver as sine 8 Born esterlod han 810,000,000 og 85,0(-0,000 tilEnken, det øvrige bleo delt tnelletn de to ældste Sonney Corne litts og WilliantK. Cornelitts Bauder bilt ejer ntt 84,000,000, og William K. Vanderbilt ejer 878,000,000. De nævnte er Kejserne i Finansoerdes nen. Saa er der en Mangde Kotigen Hnntington og Leland Stansord har samlet deres utnaadelige Rigdomnte i Jernbanespeknlatiotter. Russell Sage var til en Begyndelse Urtekmtnmer, saa bleo han Bankdirektsr, kjobte senere en Jernbane, sotn han atter solgte til Van Iderbilt nted stor Profit. Tilsidst kont Thau til New York og etablerede sig t Laanesorretnittgen. Han hat« 810,000, 000 til sitt Disposition. Daritts O. Mills begyndte Livet sont ’ Staldkarl, tttett grundede sitt store Fai .mne ved Handel blandt Calisornias »Guldgravere. Philip D. Artnottr kotn ztil Besten sont sattig Bottdekarl. Til højke og til venstre og paa alle Sider saa » hatt det senere saa værdisnlde Fartndyr: i Svinet. Med praktisk Instinkt saahan, » at der vilde være Penge i at slagte dette ; Spisekamrets Raantatcriale og satlge det I i Osten, og nu opstiger dagligt mangettt sinde Soins stdste Skrig sra hans store Stagterier. Han tjente Penge saa hur tigt at han otnsider kjsbte sig en Jernba ne. Mes. Hetty Gteen er Verdens ri geste Koinde. Faderen, en dristig Qual fanget, esterlod hende 9 Millioner, sont hnn ocd stor Forretningsindstgt hat Iget til 80 Millionen Den gamle Dreer, Grundlaggeren af Bankhnset Drerel, Motgan ek. Co.i New York begyndte Lioet som Pengettdlaaner, Robert Bott ner sotn Bogtrykker, Boröspiller Hund inson i Chieago som Skoflikker, David Davis sont Hotelopvatter, Paran Sten ens sont Kitkkendreng i et Hotel og Ad dison Camtttack sont Bomuldssaktor i New Orleans. Saa at sige alle storest nansielle Resultater i Amerika strivek sig sra en ringe Begyndelsr. For 2 Aar led jeg af Mavesvækkelse og Mangel paa Fordøjelsez jeg blev faa daatlig, at ieg ikke var i Stand til at arbejde. Gjennem Anvendelfen kifD - August Kønigs Hainborgek- Draaber blev jeg fuldkommen rast igjen. —- Fritz Wegney 248 W.Mabiion Street, Chi usi-, Jll. -—-—--R Tanler ved Rylaatstid. Tidens Vplge tuller, Werden gaak sin Gang; Kamp og Strid og Pulver tit gløk Beten trang. Sturm paa Sterns udsyngek vildt sin Klagen-st; Baar paa Bank foryngek alter Livcts Syst. Modgaugs stride Slrsmme krydser lects Sti; Fremtids gyldne Ttpmme flygtig gaar soll-L Frcmtids dunkle Gnade lagen lpfe kan; bygt er paa Gut-s Raadc alt i Swvets Land. Jngen jordlfk Stormagl maale kan sin Tib; Gub, fom alt hat frembkagt, sæt til ham bin Lid! Rctfærds, Sandhedöljærnc hat sin Nod i Gut-; hver en Iordist Stjærne stukkes paa hans Bud. Gud alene maaler Tid og Eoighed, fra hans Aaiyn straaler Fljccrlighed og Frev. Anders Sjørup. - -——.----«-»- . Stjcruefknv. Sitting Bnll var den hajste Typk paa . en :li.1sc, der i Dyder mnnge og sjældne staat som Ligeniand af Verdens cedleste Zinser. Oenne store og grundskitkclige Radhnd stod i satnme Forhold til sm Statt-ne sont Samuel til Israel ogJo sva t«·. Moses-. Denne Jndiancr, fom oi t1 Jede lnn var tapper nok til at knufe Hat-ever paa Sntaaborn og lemltrsiedpde Mcsnnesker og som blev hadetsom en Kn jon og Snigtnorder, var i Virkeligheden en Mand, der stod hojere end en stok Kl’igel·høvding. Dette er i hoert Fald hvad en Mand ved Navn Murray hat streitet i en Avis nede i Osten; tnen vi vil ikke paatage os Resikoen for at det svarer til Birkelighedcm Ob . k Der gives Menneskerz der lever iVer den sont en Agan ookser ien Haue. De holder fast paa sin egen Ranke, og de res hojeste Maul og Glæde er — en Url spcekket Virg. Der gives andre Minne sker, der teuer i Verden lig den jagte Bind, der fpoger ined Sonnnerdagen, de opoager alle de dejlige skjnlte Mom ster og udspreder den fade Duft. Der gives andre, som leve ligesom Havet i en Skal, der-es Tilveerelse er blot et Sul. Der give-J andre, der leoe som Lyset le ; ver i en Diamant, de er lntter Glans. FDer gioes andre — og de er talrigere ’end alle de vorige tilhobe — der leve sotn en blind Mulvarp graoer i Jorden; de ser intet, faler intet, lider eller nyder tun lidet og ve’d bogstaveligt talt intet. Saadanne Mennefker gaa igjennetnLi vet sont en Muldvarp roder gjennem en Jnni-Dags Herligheder eller graoer sig ned under Vinterens Snedrioes Glän 1ner. De e: lige faa dooe for Rosterne omkring dem sont Muldoarpen er for Leerkens Triller. De er lige saa ufols fomme for Livets utallige Jndflydelfer som Muldoarpen er for Stiernestud el ler Kotnetens Glimt. Deres hele Dig ten og Tragten, Laden og Gjoren, dreier sig om det Sporgsniaal: Med hoad stal vi klaede os, og hvad stal vi spife? Li vet er knn for dem en Opfedningsgjet ning. De minder om den fede Stud, der faar Prasmien paa Dnreskuet. Mor gendagen medbringer Slagterens Okse, Inen i en velfyldt Bugs Tilfredshed hat de ingen Tanke otn Fremtiden. Overalt traffer man disse falelseslsfe, blodlofe Mcnnesker. Paa Gaden staar de roligt og fer paa, hoarledes en Bod del tyranniserer over et stakkels afcnag tigt Trakdyr, eller hoorledes en Moder rusker et gradende Vorn i dets stakkels lille Arm, de staar roligt og ser paa at en cekel Mand med fyo fuldvoksnechev le i sit Hier-te sniger sig efter en ustyl dig ung Pigez de kan se paa at en For Dreng plager en lille eller en Kjæltrmg bedrager en trostyldig Mand, alt sam men med lige faa litholelse somMuld varpen har, naar han Morgenen tfm Slaget luster hen over Valpladfen mec lem de saarede og dode. De et spk Ek bare til at blande sig i Vrovh for lldgk til at tage sig af den tabende Side, fsk konventionelle til at udseette sig for Standale oed at optrade sont en for foarölss Koindes eller over-lasset Hksts Vestytter. Saadanne Mennester schtzu ilke Fanden neer saa meget sont de Mk Skandale, og vilde hellere se für EAM Moder koaleg end raabe om HjEIP meb Fare for at samle et Folkeoplob. — Agcnter ønfkes! Laus ewammm Reiter i det heilige , Ozmzck sra Forxcttclxjtucf dcn bund-D Dis-ro rics vg Profcyicrncs and of Adam Dan« Mk okttassscligc cJllu trationcr —- 700 Slm Ful stænslst Adsmk Papa Agcutc1, s:1111thq: miebvq,o want Töc. Gksc sites-, 1 Adams St-- T WTJ
