Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, December 24, 1890, Image 6
Hohcm tNonnnt cfter dkt kunnka OFMHM skll No. 51 ) .,Vklan, til nlllr gna stimmen, (»"«s"itsl»cth. Tot blivcr Insekt, og tot regnet-, nun tust findet inm. Vi tnlle tage en Dtosclpc i Luotdtttscch tjotse et Ztnlti on og gnn oidere til Fodo.« »Mu! homle gsm ui do rgrtttliu. « »Im hat« Ltft til nt se nagte of not tloclg .Httt«e.« Dom gjlstnr den ganttc Cjencstepcgc endnu hnodc fpntgt videtc, satt vom-de hun det dog ist«-; hksndccz Histtknbo Mantu nt tnle pna nfholdt ljcnde bei-fut. Hun Itnndte sig used sin Aftensnmd for fnort at bllvc fettng til nt gna nd. Dolorco inbhyllede sig i sin lange Regntaabe, og begge fotlod Hoch XLIL Gt·oooenor-Sqttat·e. Det regncde og var nie-get tnorlt, da de trandte nd paa Gaben. Lygtcrne brænbte knn soagt, den bartke Vind rcu niesten Pnroplycn nd of Elsebeths starke Ema-to Dust vor en Aften i hoilkcn en Knindc knn i ydlstttts Nodofnld vooer slg nd, ntctn san Inn Verfor hist og her et kuindeligt Vcescn nndetttejo, og fclv Mirndene lknndtc sig for ot konnne under Tag. Elscbcth havdk ogfna haft Lyst til at licdc sin nnge Fro ken ont at oendc otn og gaa hjetn til sit nunm- kat·etfc, uaor tkke Tonko oIn Dolot«cg’ belycnrede Ansigt haode sorhlndket det. ,,Dctte glædcsslose, forladteLiv tynger paa den ftokkels3, nnge Pige,« tænkte hun. »Nim- hnn dog blot oildc tage Or. Mclcotnbcl Hun hat fandlynligoic t Dag tnodt nmnge forttennne Folk l Parken og hat« nn Lyft til at se den-s Hufe. Httn er gooet nd i Aften fsr en Akvelslings Skyld; thinaar hun oilde le et ergte adeligt Palce, saa behooede hnn tun at betragte Greo Sankt Mattrs. Men hnn oil fandfynligois lkke gaa der heu, fordl hnn er loben bokt fra ham, ettergot Laby Viktoria havde sagt, at bet lkke passede fig, of hun bleo dek. Dennc Spaieretnk er Inn et anfald of dcse stakkels lllle.« De gik endnn et Stykke videee, tog derpaa en Dkosche og kjsrte til North-Oudleo-Steeet. Her foklod de igjen Begann »Ach De nn, hoor De stal gaa heu, Frokcn Dolly?« fpttrgte Elfebeth ængstellg. »De er jo fremmed het·.« »Du er oel sandt; men jeg har studeret min Plan over London og san dersor lige saa godt sinde mig til Rette, sont out jeg allerede hat-de ooeret her spr. —- ka bin Hatte over spottet-eh Elfebeth, sauledes sont jeg hat« gjot·t, og vi knnne da trodse Regnen. ch oll ikke gjetne h-ooe, at tin staat-Pa eoplyen op; oi maa nndgaa alt, hoad der kan vækleOpmeetk somhed.« De gik ned ad North-Oudley-Street til de sont til GrosoeuorsSqnarr. Eliebeth blev net ved sin Fracens Si de, da hun gik over Pladsen og spgte eftcr et bestenit Hawa met-. Endelig havde hnn fundet Glenmöriis- »Du-se og blev -staaende foran det idet hnn lcenede sig op iinod Jerngitte ret. Vatelfe til hpjre i Stnen var Lady Gleiiaiokris’ Frost-stock -telIe, undeetiden tog hnn ogsaa iinod Bespg her. Det var hsjt og luftigt havde et finukt inalet Loft og elegante Msblein Tæt dertil Iluttede faa den sioie Spifefal sig— Paa den andcn Side af Forstuen laa i direkte Ratte fslge Bogoasrelch det alniindelige Frokostoærelfe og en stor Imuk Vinterhave. Bogværelfet var ineikt, Inen det fjlgende klatt oplystc Varelse kunde man godt overse ude fra, da Skod der og Gaidycr cndnu ikke var tngne for. J Kann ten betendte en klar Kulild. KoItbare Basel med bloinsikcnde Plantee stod paa Kainingesimfen og paa for stjellige Vorde. Yndigc Statnek stod tundt onn, værdifnlde Malerin prydedcheggene, silkebetrukne Sofaer, Gyngeftole og alle innlige bekoennne Msblm som den modekne Smag hat opfnndet, stod hist og her i hyggelige KiUoge For den gamle Elsebeths Ojne saa det nd Iom et Fepalads. Dsien gil op, og en Dame tkaadte ind og blev staaende under Lytelronen, hnori der brcendte Vokslst. Hun vari : fuld Selstabsdtagt. Over en Underkjole afpnrpurmthlejel med langt Slæb Iuldt en elfenbenfaivet Overkjole af Silke, sont var dybt nedringet og lod Ie de blandende hvide Skuldke og den flanke Soanehals. Ogsaa de runde Inarniorhvide Arme var ubedeekkeds Paa Panden, Biystet og Armene lynede og funklede Ædelstene. Elsebeth gkeb overkastet fat i sit unge Herstabs Arm. »Du er Festen Eakle,« raabte hnn »Ja-km Earle kleedt foin en Dronningl —- Hnn inaa viere Lakeeinde i dette s Dust Men se dog blot disfe Ædelstenel Hvokledes kommer hun til Brilliantet7 — Er det da Freien Earle, eller er det Title hende?« Lady Glennioeris var eftektænkiom og bedksoeh Den Ndec gyldne Haar var kunstig fat og kksllet eIter den nyeste Mode, og en silkeblsd Haarlok faldt langt ned ever den ene Skuldein Hendes kegelnmssige, ndtkyksfuldt chek forekoin Delores yndigere end nogen Sinde. Thi nu hat-de hun overbevist sig ou, at denne kongelige Kvindeskikkelse virkelig var hendeg Moder —- den fortabteO ueenie Redburn. Damen nærmedc sig Kaininen —- hendes Fløjels Slæb gled i rige Felder hen over TEppet ·- Dg kingedks EU TIE ner traadte ind, modtog en Befaling og forfoandt. Sei-als detpaa truadte en Kammerpige iud med blpdevarme Shawler k; paa Armen. »Dein gaar nd,« hvistede Elsebeth. »Du er endnn tid ask hu sen titweggsk1n«o.« Modtagelsegvæielfet laa i fskste Etage. Det forkeste! l i I sj . ask-« s— . Knmmekpigen ssctrnede sig igsen, sandsynligois sor at ndssre en ny Besnling. start derpaa trandte en erldre Varitekonc ind med et ven ligt intelligent Ansigt. Hun bar en prægtig, snnd Dreng pna henved sekstrn Manne-den Hnn havde Lord Gletittiorrio’ sorte cjne oq Hain-. Toloreirs Hin-ne lmnlckic lmst og hurtig. Hund vitdc der un sit-? Var hendcss Moder Lpdragcis indc sor den lillc illiuing til muss-Hoan Zinnen tois But-net sum Armut, og lldtrylkct i hendccs Ansigt var sont en Aabrnbnting sor Talent-eh «- Dennc Ta nte i den fyrstelige mcd Brillinnter prydedc sksole var ingcn lesct Opdtsngcisindr. Ægte Moderksrerliglsed straalede ud as hcndcg Liste, sotklarede hendeg Ansyn og spillede i det sode Sniil otn heudeg Leber! Hnn trykkede Barnet til sit Bkyit, og snakkede og legede Ined det. De sntaa Hiender greb ester dct snnklende Halsbaand as nskentelig Vardi og turde lege nied det. » »Der er dog ikke Festen Earle,« sagde Elsebeth, idet I hun trat Vesret dybt. »Jeg hat knn bildt mig det ind. Tet er en soment Dante nied hendes Baru. Fressen Earle hat sit Haar sat anderledes og er ikke halv saa stnuk·« Dolores saa paa det hecirivende Syn need stinsyg, utaa lelig Stnerte. Det var hendes Moder-; inen hnn var ingen Liererinde, tnen Lndy Valeria Gleitctiorri6. Denne Opda gelse var nedslnaendc. Hund sknlde hnn tcenke otn alt detth Kiendtc Lord Glenniorris sin Huftrns Fortst »Hu« guar sandsynligoicz til et Middagoselsknb i det lige over sor liggende Hug, huor oi san, at Fortovet bleo belagt incd Treppen Klotken er næslen ni, og dct er part Tibe, at hnn gaar,« sagdc Elsebeth. Den lille Pantontime inden sor spillcde videre, Lord Glenniorris trandte ind, og ved Synkt as hain syn tes hans Huftrur Ansigt at sorstenes, Hitn overgav Dreik gen til Varnckoncn, Fuderen kælede for haust, kyssede ham og sendte hanc derpaa bort. J sont-ne Oseblik kin cn Mund nicd raste Skridt nedad Gadcn og bleo uuiltaarlig staaende, da han saa de toKvinde stiklclser. Elsebeth vendte sig otn, betragtede hain ncermere og gjen kscndte hanc med et Udraab as Glassc· Det var Gissord Melcombe i den sineste Selstabsdragt med en Blotnst iKnaphnllet. Han var paa Besen til det Has, sont Eliebeth havdc betragtet sont dct, hvor der stulde vare Middagsselskab. Lyset, sont der skinnede ud as Vettel set belysle snldstændig hans Ansigt, niedens Elsebeth, der siod i Skyggen, knn blev gjenkjendt as ham paa sin Stemme og Dialekt. « ,,Elsebeth!« raubte han. ,,Og ogsaa De, Dolores?« Den unge Pige traadte rast tilbage for at faa ham bort sra Hase-L Det var hende pinligt, at ogsnn han skulde op dage, at Frsken Earle og Lady Glensnorris var en ogsatnme l Person. ,,De her-W statninede hun. »Koin med, He. Mel contbe.« Jdet sanime de traadte nd sra Skyggen, becncerkede den tiltalte hendes Dpdbleghed og hendes sorskkcekkede Blik og tettede dersor ogsaa sin Opmcerksonihed paa det oplyste » Beet-eise. »Tag min Arm, Dolly,« begyndte han blidt, »vi oille gaa nogle Skridt vidc1·e, lidt Vevægelfe vil giøre Dem godt. Elfebeth, vi ville ikke gna ret langt.« Eliebeth blev staaecide paa sin Plads, sthnt en Tjeneste pige lige tullede Gardinerne sied, ög hun altfaa intet mere kunde "fe. Melcombe lagde Dolores’ Haand paa sin Arm og gik langiomt med hende ned ad Gaben. »He-ad vilde De foran dette Dus, Dolly?« fpakgte han. »Ved De, hvem det tilhsrer?« »Ved De det?« spukgie Pigen hastig. »ch? —- Ja — men De?« ,,Altfaa ved De, at min Moder ikke er nagen Leereeinde, ikke hedder Festen Earle, men at hun er Lady Glentnorris, en eig og fernem Dame?« »Ja jeg ved det. Men hvotcedes opdagede De denue Kjeudsgjerningf Dog vel ikke af hende fc1v?« Dolotes lod det Spsrgsmaal ubesparet og fulgte tun sine egne Tanker. »Wer den Heere heudes Ægtefælle?« spurgte hnn vi dere. » »Ja; det var Lord Glentnorris." ,,Og Dkengen? —- Er det hendes Barn?« Stinsyg Smme laa i den unge Pfges Stemme. »Ja, Han er heudes eget Bam, Hugo Paget, Lord Templehurst kaldet efter hans Fadeks andeu Titel. Denne lille Dkeng er destemt til stor Æke, Dolores. »Og dette er heades Hiern? — Hun har en Ægtefælle, en Sin, Rang, Nigdom —- alt! — og jeg holdt hende for over-anstrengt —- bad hende om at lade mig sprge for stg — og imens tilhttte dette Paladö heade, byder hun over et stort TjeuetikabI — Det er feelfomt, ntrolith Jeg formt-at ikke at fette det.« »Men hvorledes her De öpdaget, hvad man faa omhyg geleg hat sijult for Dem?« spukgte Melcombe igjen. »Jeg saa hende i Eitermiddag i Parken. Hun vistes mig iom Sehnens Skjenhed, iotn Lady Glenmotkis.—Jeg tviolede, mistroede mine egne Øjne — og kom her heu, for ! endnu en Gang at se hende eller i det mindste heudeö BUT-—- ! Jeg tvivler nu ikke mere — jeg har gjenkjendt hende —- hun-l er min Moder.« De havde naqet Enden as Gaden og vendte deefor om og gik tilbage igjeu. Da Elfebeth igjen horte Melcombes Skridt og saa de to Skikkelfer saa fordybede i deres Santtale tænkte hun, at han paa ny beilede til Dolores, og at hun endelig bonhørte hom. »Hvorlede-3 opdagede De da, He. Melcombe, at Lady Glenmorris var den for-todte Queenic Nedbnm?« fpnrzztc Dolo res. «Skal jeg tilstaa Dem SandhedeM —- Ja, jeg vit, Dolly, thi Tilstaäelfeknes Tid fynes mig tm at vare kymmen mer.« »Jeg vor den Monds Ven, sont hnn holdt for sin Æg tefælle, hat tjendt hende for inange Aar siden, endnu for De blev todt, fom Qneenie mith. —- Dn Titfsxldet aubenbatede niig Deus Herkoinst paa Kinlock Stet, bestuttede jeg at ssge eftet Dei-es Moder. J et stott Setsknb traf jeg samtnen nied den stolte Lady Glensnottis og gjenkjendte i hende den Myl tetige Pige, sont jeg sagte eftet. —- Jeg fottolte hende oin Tem; ynn lctngteg eftet Dem, hendes Dattel-, inen vooede itke at anerkjende Dein! — Hun bonfnldt mig oin at stjnle hcndes Heunnelighed fot enhvet selv for Tem. -- Jeg hat ogfna hidtil holdt niit Oid. Men da De nn selv hnt opdaget l Sandheden, tan Oe ikte dadle niig foi«, at jeg hat sagt Dein ; alt, « I »Jeg lceste i Butkets Kalendet, at Lotd Glenmortis » ægtede en Valckia Calthotpe. Hootledes koni hun til dette Navn?« »En Dame tog hende medtitJtalien ogadopterede hende. . Eiter sin anden Modets Dod ægtede hun Lord Glciiiiiottis. Hun hat« otoet Calthokpetnes state Rigdom.« De var nu igjen komne muntere hen til Gleiiiiiorris House. Elfebeth skjulte sig i den dybe Styggez thi Vognen holdt ved Fortooet. Potten bleo lutket op og et Lysstjær faldt ud pas de fugtig glinsende Steue. En Tjenet com nd og lagde et Tceppe hen til Vognen, en anden Tjener holdt den udspoendte Pataply ooet Lady Gleiiinottis. Hnn steg hurtig ind, hendes Ægtefælle fulgte hende, og de kjøtte til den anden Side of Pladsen. Potten bleo igjen luktet, og GlenniottissHoufe indhylledes i Tanshed og Motte. »Du er nieget hanc-ht, at De maa fottjene Detes eget bestedne Underhold, inedens Deres Moder et onigiven of Preigt og Glans,« beinæiskede Melcoinde. ,,Detsynes hinkt-te lost. —« «Ti stille ! « raubte Dolorcs lidcnskabelig. »Kjendcr Lord Glenniortis Foi«tiden?« vedblcv hnn eftet en lcengete Tanshed. « »Nej, hun hat ikke vovet at tilstna hanc alt. Han trot, at hnn et en født Calthotpe og hat ingen Anelse oin hcndes Ungdoins Tilskikkelset.« En sagte, fmettelig Staunen tmngte sig freni over Do lotes Labet ,,Lotd Gleninottis har altsna aldrig høtt noget oni en Queenie Redbutn?« fputgte Dolotes videte. » Aldtig ! « ,,Og hendes — hendes Skjcendfel et hani ukjendt ?« »Ganste ntjendt. Hon et den personificerede Stolthedz jeg ttot han vitde fotstøde hende, hvis han sit Sandheden at vide. « ,,Gode Gad!« »Hast vilde sige, at hun havde bedraget ham, da hun » itte haode tilstaoel sin Ungdoinsbtøde for hant, vilde anse sit ! Naon for vanætct. ——Hnn elsker ham varmt og indetligt ! Naar hun stutde fotlade hinn, sinSmi og sit Hieni, vilde hun « dø.« « ,,Hvein —hve1n kunde forraade hendeW hviskcde Delo reg sagte. ,,Knn vi to, Dolorcs, tjendc dennestrækkelig Heini-Mig hed,« for-klarede Mclconibe. »Altfcm kan den knn formt-des us os.« «Bi ; forraade? Jeg — jeg vilde hellere selv gaa til Grunde, end at jeg vilde tilstaa, at jeg var besingtet nied hende.« »Og jeg,« sogde Melcoinde stolt, ,,vil ogfaaiFremtiden tie af cherlighed til Dein.« Dvlores troede at hore sin Skcebnes Dom. »Undertiden synes jeg, det er inin Pligt at fortælle Lor den denne Historie,« sagde Meicoinbe blidt, ,,men jeg hat tiet, fordi jeg elsker Dem, Dolores, fordi jeg haaber, at De vil bonhpre mig, vil blive niin Hnstcu, Min tilkommende Hustrus Moders Navn er mig helligt.« Den unge Pige gyfte tilbqge for den dybe Afgrund, der aabnede sig for hendes Ftdden Hnn begyndte nu sgfaa at forstaa, at Melcosnbe af hende fortangte Prier for siiiTans hed. ,,Jeg eiskchem, Dolores,« sagde han. »Jeg har flere Gange talt til Dein oin niin Kjærlighed og bevist Dein den ved inin Henfynsfnldhed lige over for Deres Moder. — En Kloft stiller Dem fra hende, som De tun kan flaa Brv over ved at modtnge inin Hannd. — Som niin Hnstrn runde De daglig se hende og vcere samtnen nied hende uden at opvække Mistanke. — Bonhvrer De ikke min Bonner, saa kein jeg itke mere indestaa for — —« ,,Giv mig Betænkningstid —- knn i nogle Dage,« bad den skjcelvende Pige. Melcombe horte disse Ord med der-ironisc, triumferende Gliede. »Jeg vil befoge Dem i Morgen Affen og fvrny min Beilen,«s sagde han. »Da jeg ogsaa er indbudt til Middag, maa jeg forladeDcin, skjønt jeg vilde foretrcekke at folge Dein hjeni.« Hnn knldte pan en forbikjorende Vogn, hjalp Dolores ind og gav, efter at Eifebeth var fulgt efter sit Herstab, Ku sken deres Adresse.« ,,Jndtil i Morgen Aften,« fagde han endnn til Afsted og ilede under sin Paraply over den stvre Plads.« »Det har trnsset sig heldig,« teenkte han. »Uden at for raade Queenie har jeg fundet det Vaaben, hvormed jeg kan tvinge Dolores til at indvillige. —- Hnn maa give mig sit Ja i Morgen Afterr, og i Lebet af nieste Uge vil hun vcere min Hustru.« XLIlL Lordens Fortvivlelfe. Bigtighedcn af den i Grosvenvr Sqnare gjorte Opda gelse overvceldedc Dolvrcs og beredtc hcnde en søvnløs Nat. Hun var fvroirret og runde ikke blive klar over sine egne Tonika-. » Hnn havde hidtil vieret af den Mening, at hendes Mo s der var en fattig Lærerinde, og havde haabet at kunne arbei de for hende, pleje hende og stabe et bestehent Djem for heu de, i hvilken de kunde leoe stimmen, og det vilde blive fornnst hende at lette og forskjonne en sprgelig, besvcerlig Tispkm Og nn opdagede hun, at alt dette haode oceret en Jndbzl ning. Hendes Moder var en hojtstaaende Dame, en LA Hnsttn, Hersterinde i fyrstelige Hufe, den seit-ehe og tilde i de liozcste Kredit-, hnvde endnn et Born, en Demg, spim v Aroing til et scolt Nnon og unmadelige Rigdomnsc. — M den Hojde book-pour hendsso Moder stod var furlig; en ijnk Pnst kund-e sintte hende ned. » T igsc Tnnker og Mindet oni Meleoinbes trnende Beil for-sog den bewiigende Sonn fm den nnge Ping Hin-« Melconibeg Hei-Inder laa hendes Moder-J Eifer-heb pg sc ja inaaske hendess Lin, og hnn forlnngte hende, Dattel-eins Prie- for sin Tanshed. »Endnn iMot«ges,« tienkte Dolore«:-, »folte ieg vens belig Agtelse for dann Men nn er den forsonnden, og j erkjender hans laoe egenkjærlige Tænketnnade, gjcmkkmsku hancz Kommst-. Og hanc stal jeg nn tage til Afgtefkkuk« fotsnge nun Kjærlighed til en eedel Mand? — Tette ck h eneste Redning for min Moder, —- oil det ikke ooeestigemj KmsfterW Da Elsebeth tidlig om Morgenen kom ind isit Huqu Sooekannner, fandt hun hende bleg og svag. Hun fplte ude af Stand til at staa op til scedvanlig Tid og tage futp sit befoækligc Dagvcerlä Blidt og otnt lod den ganile Pige sin syge Fristen d opnicerksomste Pleje blive til Del, tikderedte onihyggeligd taroelige zrokoft og glcedede sig over at den smagte heim-U Dagligstnen var gjennemvarmet, hjalp hnn Dolores med klæde sig pna og foete hende derpaa hen til en btod Læsxesk ved Katninen. »Gott Froketi,« sigde hun; »Die kan her fra naa Klo kestrwngen uden at sen up og knn knlde Pigen ind, naar« behooer nogct. To Te nu !"ädde1-godt, vil jeg gaa nd undikylde Dein hog T eres Lieder, for-at deikkesknlle kaum forgjæoes herhen. De Ist-Jeder ikke at skrioe, jeg kanligef godt besorge det niundtleÆ Dolores tog imod eette Forslk1g, og Elsebeth git, eft at hun endnu huode pn.-.lagt MadaniDonglns fm Tid tila den at se efter den syge. Men Verrtinden haode uetop den Morgen saa meget »bestille, at hnn ikke havde et Lieblik tilovers til at je opt sin logerende. Saale-des sad Dolores ganske alene, dybt heusunken merk Grublen. Hnn var hoid sont en Statue, havde mer Ringe ont sine niatte Ojne, og hendes Ansigt viste tydeli Spor af stærke Sjælekainpr. Hnn harte uden Deltagelse enhoer Lyd og lagde derf heller ikte Meerke til, da en Drosche kjorte op for Gadedøre at denne bleo aabnet og lukket, at der kom sagte Fjed op Trupp-ein og at hendes egen Der blev lukket op. Forstda kjcer Stennne neevnte hendes Navn, sprang hun op og hilp sin Moder med et Gleedesstrig. Lady Glenmortis oinsavnede og kyssedehende og iagtt nied Bedravelse, huor dleg og lidende hnn saa tid. »Er du syg, min Yndling?« spnrgte hun cetigstelig. ,,Nej, jeg er itke,« svarede Dolores og sorsøgte atsmil »Jeg har kun sooet daarligt i Nat. —- Men tag Plads v Katninen, tjcere Moder. Du ser saa rast og munter nd, tilsojede hun ined et noilkaarligt Sul. »Jeg er ogsaa lyktelig,« sagde Moderen, idet hnn to sit ij af, ,,saa lyktelig, som jeg overhovedet kan viere. Je har sri i Dag, og vil blive has dig, mit Baru. Du ma lade Elsebeth sige dine Timer as. Da jeg endnn vildetrces dig hjeinme, vilde have dig helt sor mig selv, er jeg komme saa tidlig.« Hun satte sig i Sosaen og trak ømt sin Dattet nedt sig, idet hun sagde: ,,Jeg com nok lige i rette Tid sor at pleje, dig mi Stat? Du ser bleg og daarlig ud. Jeg er bange sor, atb arbejder siir stmngt og gaar sor lidt nd i den sriske Lust. D ligner en Skygge, og jeg vil dersor heller ikke mere tillad at du underviser; du tnaa opgive dine Elever, Don-res det endnn iDag.« Hun trykkede det lille, tratteHoved op til sig og ste det øtnt. »Mcn jeg kan da ikte opgive mine Timer,« sit-rede D lores ester en fort Vanse med sagte Sternum »Du gtm nier, Moder, at jeg, da jeg sorlod Grev Sankt MaurstJU niistede niine Rentepenge, at jeg inaa arbejde for mit Liv Ophold.« ,,Det er itke npdvendigt, for jeg har Penge Ile til knnne bestkide dine Fornødcnheder. Tn niaa itte lange vægre dig, Dolores, du tnaa lade mig sorge for dig. Duc min Datter, og det giver inig den Fortettighed at underhol dig as mine Midler, og det er din Pligt at adlyde mig. IS taaler ikke, at du arbejder længere.« ,,Men hvad skal jeg sordrioe Tiden nied? Hle leg U heller intetArbejde havde mete, vilde denne Bolig snart bliv mig et Faengsel, mit Lin niig snart til Byrde.—-—Hvis jeg Cl tid knnde vcere hos dig, Moder — —« »Ak, hvis det tun var muligti Dit Lio er hamät glædetoim, Dolores, nicn det er freveligt sammenligne med mit. Andres Vrøde overskygger vel dinTilvcerelse, W du pines ikte as Selvbebrejdelserz ingen Erindring om e skrækkelig Fortid formekker dine Dage og gjøk VW Ncktt spo-nl-se. Den bitreste Smerte volder unyttig Allgeki o den kjender du itke.« »Nei, lige saa lidt sont du, Moder.« »Jeg?« soatede Moderen med sorinprtet Ansigt. » Dolores, seg ved, hvor ondt bitter Anger gjsk Den Anna stjnlt, lig en Grib, uophørlig paa mit Hiertet Ak, naar je blot tnkde betrö niig til dig. « Hun tav sorskraskket over, at hnn selv hat-de mbct US Den unge Piges blode Hirnder klappede hench tiindei ide, hun sagte hvistede: »Moder, jeg vcd alt!« ,,Gissord Melcombe hat foitalt dig dct aitsannnsllk stannncdc Lady Glentnotiis blegnendb » Htm "" Woc « (Fottscettes«)