—--—
S tJ S :- ne n.
D. THE-Beson, Mede- Mär
IltVladet ocdkonnmsmz«- inwiean Indien
IeUer, Adrcshsjomndnugct o. f. v. adkcsicres
Eis-Ums Daunkvww Revrastm
Peage M send-V ( » Money O them « Most
Ist-, Bank Non- ellcr i Register-et Vkeve
--.... -
For sp. Iw- bcr sendcs i wie Vrcve kan Ub
giveko tkke vasrc anjvm«lig.
USTJERNLN Vdm AGBNTML
»Seht-um« hu bestilles bos eftetnasonte
Oel-tm de. sont voce Agenterer drum-wäge
detilttmodmge og komm for Also-me
sum-peing
C. H. 6hcistcnicn, Ferment, Nebr.
R. Fr. Haufen, tsedak Ray-M, Iowa.
Chr-. Johnion, Minden, Nein-.
N. Lshrifkenietk Narkson, Kansas
d. H. 6musbem, Hampwsh Nebr.
O. Lk.§ltobb1), Darstele Dank Co. ., Wis.
P. Paulfon, U. P. Dem-O, 6heyenne, Wyo.
I. L. N. Spangberg, Room 50, A. T. cks
S. F. Vom-» ·Toveka, Kan
B. M. Pageh 1907, 2 Ave. d- Burdette
St» Omaha, Rest
Prsvenumke euer manglende Eköemplarer
faas vev Agcntcrne naar Henvcndclie derom
Icritidr.
H1·. C. M. Poätstsson er rejsou se
Agout for «Stj0rmsn". og Som sma
dsn bomymligvt til at modtnge og
drittes-o for Ab()um-Inentspongo.
Peter Ebbosock Udg.
Tcn Unsre nannte Jul.
Bi Tannen-, sont er indpodede i det
anteriknnske Falte-tin fickrnt fm nor mo
drenc Stamme, fnle blandede Fsletser
rsrc sig i nort Inder-, nnar den gnsnle
herlige Jnlrfeft nasrnnsr sig. Minder-nec
og Haabctci Stein-ne gjnsrer heftigt der
inde, naar Tankcn ligesotni en nktnr
nten dejtig Dnnn jun-ver titbnge til den
kjendtc Kyst, hoor Jntcfryden sont den
gnddönnnetigc Vetsignetfe fra oven da
lede over Bot-g og Hyttc tncd Kloste
klang, Bnrnefryd, Jnlelys og sein-eng
hedend Banne- Dettc Minder-tun for-I
tryllendc Panoranta fynker desveerre kun!
altfor ofte ned i den ForsagthedeniH
Taage, der i nnste Nn klatn og Inors
lcgger sig over vor Tankegang. »Nei,
inodan cn Jul, sont ni havde i det gantle
Land, fanr ni aldrig mer-e,« bliver der
Plagen
Saonet nf den gntnte lykkeltge Inte
stetnning, sont den greb det nskyldige
Bnrnehjerte der hjetntne i det straaterkte
Fidested, er en Hindring, sont formener
den kjnre ganrte Jnl at komme til sin
Ret her ovre i det prosniste Besten. Men
hnorfor stutde vi tkke fejre Jnlen lige
ssa glad sont i hine Dage? Ovid det er
Jefnbarnets Fødfrl, sont giner Juwe
sten dens rette Vetydning og Glans, faa
bsr den jo knnne fejrcs lige faa inderligt
og hierteltgt her sont det. Men kan vi
tkke det, da er det vist fordi at Livet hat
.iaaet er andet Preeg og Hiertet en anden
Sternuing i detteLand. Det er desvnrre
tun altfor sandt, at den heilige Jdealets
Blomft, vi medbragte fra Danmark, er
falrnet og fygnet under den Materien-s
mens Sterne, der er qtoet over den.
Men den er der end-ru, stjøntfortranu
pet og fortrykt — den stiktcr endnn idet
danste Sind, denne Rest af Barnesindets
Lykke, denne ndpdeligc Aandsfpire, der
lever og attrnar, ntens jordisk forgjasns
geligt celdcs og sinntdrer i Starr-. Tro
ikke at den egdstn Otn end skjnlt dybt
isStndet, glader dog endnn den lille
nndelige Gnist rede til Gjennembrnd
under bedre Knar. , J Fadens stille
käme, naar Hieriet for et Dieblik river
spss les fra Hvetdngslivets Stran, flaar
Den igjennern, den stækkede lille Gnist,
Ig vil beere det tttngeSind op over det do
de,dmbendeJordliv,der otngiver os. Det
ee netop ved Jnletid at denne lille Kraft
dvort Vierte, der roher Menneikesjælens
hjjere Bestetnmelfe, sprer sig san
magtigt, og vi fsler os i Øjeblitket faa
geerntet-fes nlhkkelige over,at vi ikke kan
- spende Vingen til Flugt mod thets
-.Vsider.
Hvordan Jnlen stal blive for Dan
Kente i Amerika, vil for en stor Del be
w paa hvorledes den var for ham i Fer
drelandet. Var den den Gang for ham
Aarsdagen for Verdens stsrstxs Beginn
hed, hin lyksalige December-nah da Hirn
lens Fyrste og hanc Heer-staut af Lyfets
cngle Iste den evige Belsignelfe ned paa
den shndbetyngede Jord, da vil den hel
ler ikke her i det fremtnede Land have tabt
stn Betydning eller Heriighed for hom.
Og det bliver ogfaa for ham en doddec
Fest. Alle de dejlige Minder, der ern
kranser Barndomäaarene, Etindringen
om en Moder-, der først lærte harn at be
de sit Fadervor, en Faders Belsignelse,
Sjstendes muntre Stemmer der om Ju
lenften blandede sig nted haus, alle digse
ndsdelige Noser i hand- Mindekrans tm
- deri tydelig Revu srem for hans indre
»« Die, naat Julestemntngen gelber Sin
""" " Zen.
Oe da af Minder-us rige Vald, spatnd
Diertets Strenge ag lad Felelfetne lpille
derpaa, riv til Side det qraa Forhasng,
der paa en Gang stiller Fartid og Frem
tid fra din prosaiske Nntid, ag skne atter
! Knien i sin gatnlcriqe sierlighed Slynd
Idig ilke nied denne Nydelse, Inen lad den
trykke et nyt Stempel paa dit Sind.
Men lad ille din Jnlefryd blive en
) Stat, der er for irdel ag dyrebar til at
i rabe;c1 den det bcdstc afalt, saa er den
silke for god til at dele nicd Ven og Fjende
-og den kalelsq at inan er nagens stim
de, bar jo da ined det gamle Aar. Tit
eget Vierter-i Stenining inaa lyfe indi
dine Gierningek og Ord, den maa ogsaa
vare Jndslydelsen til det, der en Gang
stal blive dine Ver-is helligste og list
resie Minder-.
Kjære Lein-, danske Mond og dansle
Kvinde, Jnlen er, hvad du selv vil
gisise den til. Hirn da din Aand og gjør
denne Alverdens Glædesfest til den sam
«me, sont den var i gainle Dage. Fryd
dig i Tanken og Trer paa den Meinte
sieslægtens Fleisch der koni til Jorden,
og sont atter stal lonnne for at fnldbytdc
det store Vier-k
VOO »
liigarettcm
Derfom det er sandt, hvaden forleden
ndtalte, at Cigaretten er den mcst for
dærnclige Jndflydelfe i Lande-t, faa kan
Inan rigtig nok ikke nagte, at Lands-i er
godt paa Gled paa Fordceroelsens brede
Bank Alene New York Stat subtile
jrede sidste Aar 1,,0()u WO, 000 af disse
lmaa Tobakskullei, niere end nok til all
rninere 1,,000 000 Rogere og undergra-;
ve adflillige tusinde Smaadrench Hel- :
bred. Nord Carolina fabrikerer 019,
162,500 af disfe Tingester, og Virginia
folgte 560,000,(00.
Det er et noget vanstelig Arbejde at
predike imod Cigaretrøgning af visse go
de, mendog ikke videre edle Grunde.
Sandheden er, man sinder en hel Nydel
se deri. Selv Piben giver næppe mere
Vederkvaziclfe for den ilikvvrne Meinte
skenatuc. Gode Beslntningesr gaar
Flsjten nwd dens dnftende Newer
Frygten for en tidlig Dpd ioinder for
Bekymringen oin de triste Tinier, der
stilles iUdsigt, naar Aftentiinerne ikke
mere belyses ved Cigaiettens Glød.
Knn den gainle Tobaksrsger ve’d hvor
inange Bekyinringer og Sorger, der hat
luftet sig dort paa die-se lredfende blaa
ngstyers Vingm
Cigaietrøgning er en farlig og forfem
delig Udyd, Inen den-z Tiltrækning gjsr
det til en Vane, soin er vanstelig at nd
kyddr.
Statcns Skoleland.
En nf de Sager, der i fætlig Grad
vil lagge Beslag pna Nebraska-Bewäh
tureng Opttkekksomhed, et det offenlige
Skoleland, og de af santtne Andeutuan
kotnstet·, der i ikke lille Grad bestrider
Udgifterne ved vort Skolefystent.
Kontraktekne for det Skoleland, sotn
blev folgt for en Snes Aar siden, ere nu
forfaldne, og efter Haanden vil der bli
ve mange af disse forfaldnez og isplge
den mwtkrendc Lon, er detLattdkoItttttis
færens Pligt at inddrive Kjøbesunnnen
straks den er forfalden. Nu er der alle
rede indkonnnen en Del Pcnge fea den
Kildc , nten de ligge veleslefe i Sknt
kannet, af den sitnple Grund, at Staten
ikke hat set sig t Stand til at anbringe
dein til ritnelige Reuter i sikre Vatdipas
plrer. Saa længe de stod ude i Landet,
trnk Staten den sikre 6 pEt., hvilket var
en stor Ststte forSkolefondet.
Det er dctfor blevet et Spsrgsntaal,
mn ikke det vilde være bedst at give dent
of Kinderne, sotn tnnatte ønste det, en
Udsættelfe paa Betalingen, og paa den
ne Maade faa Pengene anbkagte til go
de Reuter-. Gesteral-levokat Leefe an
defaler dette Alternativ, og mange er
enige med hanti dette. Men for at dette
kan ste, kræves der en Lap, sont giver
Kommissæren den npdvendlge Myndig
hed.
Not hat« Kommissæten tildelö anbragt
Pengene i Bands til 45 pCt-, og ihvorvel
dette er bedre end at de stal ligge pr
kesljse, san vilde det bog viere at fere
tmkke at faa hele Belabet sat nd til 6
pCt. Sagen er slet ikke indviklet, men
fordrer blot lldt Ovekvejelfe og Anvert
delfe af almindelige Foreetningsregler.
Og lad det ndlejede Skolelcind forblive
Statens Ejendom saa nteget sont mu
ligt, faa er der en stadig fast og sikker
Jndtægtstilde for vore Stolen
Skal Bycrne beherer Landet?
Det sek neesten fauledes ud.
J vor Historie stimtes en statt adpar
get Tendens til Byerneö overvejende
Jndflydelfe og Operhjjhed.
For 100 Aar siden kunde blot sj pCt.
af de For. Steuers Befolknlng heimg
nes til hvad vi kaldee for »W« Z
Men hoer theelling har fremoist et sti
gende Profentantal, og det ene Aar ef
ter det ander er Byerne komne Landdig
ftrikterne nasrnIere. For ZU Aar siden
var Vyernes Forholdstal steget til Bis
pEL Siden den Tid er Forholdstalletk
endog for-get ester en hurtigese Maule-:
stol, og den nylig fnldendte Folceteellingj
oiseI-, at over 25 pCt. —- eller over en
Fjerdepart —- af hele Folkmntallet Ide
For Stater bor i Bot-Um
Ved Udgangen af von Aarhundrede,
da den nieste Folketcrlling skal for-etages,7
vil Judoannerantallet fandsynligvig va
re steget til 78,000,000, og maner over
en Trediedcl deraf blioer Byfolk.
Hvor stal dette ende? I
De Aarsager, foin har bevirket dennel
Samtnentmngning af Bekolkningen, er!
eI1anIIVirkfonIhed, og det endogsaai
stsrre Omfang end nagen Sinde til-li
gere«
Vi behsver ikke at gaa langt for atl
finde et staaendc Beois paa, hoorledcs;
Byerne vokier over LanddistrikteIne. ' I
de sidste Si Aar hat Nebraska foIn Stat, J(
Land og By tilsammeII, for-get sIn Fol
kennengde fra 452,000 til 1,058,000, til
visfe en tuagelps Bækst, men dog itke
meget i SnIIInIenligning Ined den fabel- ;
agtige Verm, Statens Storbyer hat«
prcesteret i saIIIsne Tidsperiodr. Ocntha, i
f. Ets» bar i sunIIne Tiaar ookset im
80,000 til 1539,000. Ausaa sue-bestes
Stateno Befvlkning har kun lidt Inere
end fordobtet sig, hat« Omathg Besolks
ningen mere end siredobtct fig. Nebra
ska fordobles hoer tiende Aar, QInuha
hver freute.
For ti Aar siden indeholdt Omaha en
Fenstendedel af Nebraskas Befolkning,
nn indeholder QInaha over en Ottenhe
del afBefolkningem
Lignende Forandringer er foregaaet
andre Steder. Chicago har vokfetSta
ten Illinois over Hooedet. Philadel
phia er fvrholdsviö vokfet steerkere end
det vorige Pensyloania, og stor sont Sta
ten New York er, hat den dog Inaattet
sinde sig i, at Amerikas Metropolisi
dens fydostlige Hjome er vokfet langt
uden vnI deu.
Et smansielt Kneb.
Et fifsigt ftnansielthreb cr nytig kom
» mct for Dagens Lysz i New York, der
lmildest talt itke bebst egner siq til ot stin
ilc Ptlblilullm Tillid lii n worin
Bankf.-u«etning. Undcr den nylig fted
Linndne Pcngckrise ssgte New York-z
Leim-ing- ltuuso siu Tilflngt til ct mi
stigt og gnnstc ovcrordentlig Middel for
at frelsc Bankerneg Kredit og gode
Novu, og det lykkedes oocrmciade vel,
til stor Glæde for —- Bankerne.
For vi gaar vidcre sknl vi mcd Henfyn
tilde af Laterne, som ikke ve’d hvad ct
clearing ltuuse cr, fortlare hvad man
forstaar ved en fand-an Jndretstittg. Dct
er et Bankbureau, eller Centrnlforening
af Bankkr, og enhver Storby har sin
Forening af dette Scags. Som bekjendt
hat de store Byers Banker dagligt et
starre eller mindre Mellemregnstabz de
; trække Veksler paa hverandre, og kom
« mer dagligt i jSeld og faar tilgode hos
hvcrandre. divendigheden for en heu
sigtsmæssig Maade at afgjøre dette Mel
lcmregnstab paa, har foranlediget Bank
foreningens Opreticlfr. Her snmles en
Repmsentant for hver Bank Kl. 822
hver Morgen, og under Forsæde as en
Bestyrer opgjpres den fortgaaende Dags
Regnitaber hurtigt og nøjagtigt eftcr be
stemte Regler. Hver cnlelt Banks Re
pmfeutant præsenterer sine Fordringer
til de Bankkr, hos hvcm hnn har tilgode..
Er alt korrekt gaar hver til sin Bank»
mcd et Regskab over Debit og Kredit ogj
Mellemværendet maa betales med Penges
ellcr ligestillede Barbier samme Dags
Formiddag.
Da det nu under Pengekrisen begynd
te at storte paa Pengemidler, hiitede man
paa at tillade de Dankes-, som var ude
af Stand til at betale deres daglige
Gjæld, at dcponere Sitkerhed derfor i
otaring house’et, og modtage derfor et
Certisikat, fom saa blev overgivet til den
Bank, man styidte, og sont denne kunde
benytte i Stedet for Penge i den Migli
ge Afllarering, men ikke paa anden
Munde.
Virkningen af denne Methode var
kort og godt at gjjre alle Bankerne an
soarlige for hverandres Gjæld, og det
var saa vidt en Umulighed for nogen
egenlig solvent Bank at gaa fallit. Un
der dette System blev der alene i New
York Udstedt Certiftkater til et Bei-b af
«815,000,000, og tilfvarende Sammet i
» de Ivrige Bankeentrer. Resultat-et blev
» en fuldttatndig Gjenoprettelfe af den of
fenlige Tillid med Henfyn til Bankerne,
og Virkningen paa Pengeomløbet var
netop den samme, sotn om et tilsvarcnde
Bei-b i kontante Penge var bleven sat i
Cirknlation.
Jmidlertid ossenliggjorte Bank-tue
der-es ugenlige Regnskab over Aktan og
Passiva, og Folk læste der med stpr Til
fredshcd, cit Rubriken ,,Kontant pan
Heu-iden« holdt sig not saa godt til
Trods for Spkkndingeni Pengemakke
det. Og denne Omscænkigbed medfprte
namriigois cn starre Sikknhcd i finan
sicllc Kredit-. Men da saa Skatkamket
paa cn enkclt Ugendbemlte en halv Sties
Millioner i Konduite-U blev Folk formt-;
dkcde over, at Kontautbeholdningen i
Bann-un- blot nasse-de co. II Millionen
En Undcrsogclse as Aarsngcu dertil feste
da til den Opdngetse, at Vankeme havde
iundet paa dct sindtige Kneb, at tcelle
net-es Afkl«1rerings-Cektisikater som Kon
tant, nicn fom cgenlig kun our Bevifer
for Mangelm paa Kontanter, og erstatte
dem nnd den ægte Vake efter Daanden
som den flpd ud af Sie-Naturw
Der blcv naturligvis ingen forurettet
vcd denne lille Logik men Falk set dog
hcti en Paamindelse ons, at visse Ban
ter hat let ved at raube: »Kontant!
Jtontantl« uaur der er ingen Kotuant
cller i yvert Fald ikke tilstrækkeligt.
Tot uyc Nationalparti.
J den lillc itappe 2000 Jndoaanete
stoe By Ocala paa Haloven Florida,
lepclnncnci og den fine Cigato Die-n
imm-, er der l oe sioste fjorten Dage fo
Iesaldt Begivcnheder, der ntaaske oll bli
uks epokcgjarcndc i Americas Historie.
Ilsnnocngc Ha kFartnctullcanIen i for
njencgc Lksle as Landet hat« netnlig der
onst-et lancledel en NattonalsKonoention,
og oct er itet ttte ufandsynligt at Ocala
lnn blive Fadeftedet for et stort funkti
dtgt Natxotialparti, der tned Leen sont
Gnaden founaar at sonderskjære den got
diste stunde, out hvis Lpsning Its-publi
tanere og Oentokrater saa lange hat kjccvs
lebe-z.
Det var just ingen stor eller dram
tnende Focsatnling, sont der madth
inangc Staat-, i yoilte Fanneralliansen
ct starrt ndlnedt, havde ikkc ladet sig re
prccscnterc del-L, men deHuagtet fortjener
Konventionen cn alvorlig Optnærksont
«l)cd. Farmcralliansen beoiste ved No
loccnbctvalgch at den er Faktor, sum maa
ltagcci tnrd i Beregningen. Optnuntret
lved de Seite, sont den da vandt i abfilt
Ilcge Stam, yar den nU beslnttet at sage
Hine og starre Sejrc paa det nationalpo
’linstc Felt. Pan cgen Haand og henvist
«we:nttcnde til cgncKræktcr, kunde dctte
un-·I·tcngt opnaasz dettc indsaa ogfaa
I·)ltlmnicng Jccpneientanter iOcalaJtom
ocnttonen, og derfor saa de sig otn eftev
zorbnndsjællctz Man vil arbejde for
en Sacnsncsulntning snellem Farsneralli-"
anim, og Gauner-les gjcnsidige UnderR
stattclsrvforening, Fagforeningerne, Ar
bejdsridderne og alle andre Ardejderfams
fund og saaledeg sannnensinelte dein i et
Oele og snftc et nyt, stort og knægtigt
politisk Parti, Der er ndsendt Opfor
dringet til alleForeninger af denneSlags
om at fende Delegatertil enKonvention,
som skal afholdes i Cincinnati, Ohio,
den 23de Februar nceftkom., for der at
tage Summenslutningstanken under nier
mere Ovetvejelse. Det nye »Nationale
Unionsparti« stal dygges paa de Prinsi
per, fom nedlagdes iFarmeralliansens
St.Louis Platform, og, sotn det hedder,
i prordringen optageKampen fokHjem
og Ame i den nuvcerende politiste Strid,
og outsider afgjvre hvem der er Heere i
dette Land —- Borgcren ellcr Dollaren.
De paa Konventionen i Ocala ved
tagne Refolutionet ere i sine Hovedtmk
folgende: l) Vi fotlange Afstaffelsen af
Nationalbanker; vi forlangc at Regie
ringcn i deres Sted stal oprette Filial
statkamke eller Depositionsanstalter i de
fotstjelligeStater, fosn stal udlaanePen
ge til Folket for 2 pCt. Rente mod Sis
kerhcd i Grundejendom og Las-re. Og
saa forlanges at den i Omlvb vcerende
Pengemasse skal idetmindste andrage til
850 pr..t)oved. L) Vi fordre at Kottgres
sen stal stifte faadanne Love, fom forbyde
alt Barsspil tned Landprodukter og Va
ter, sont man iVirkeligheden ikke ejer,
og fastfcette strenge Strasse for Oper
tmdelse deraf. s) Vi forkaite den sidst
vedtagne Salvlov og forlanger i Stedet
fri og ubegrcenfet Splvmøntning. 4)
Vi forlange en Lov, der forbyder Udlcen
dinge at erhoerve sig Regjeringsland, og
at det Regieringsland, der allerede er
kommet i Udlcendingers Beflddelfe, stal
paa en eller anden Maade dringes tilba
ge til Negjeringen, samt at Jernbane
kompagnier, der have mere Land end de
beuge eller have et umiddelbakt Btug
for, siulde aftmde det til Regjeringen,
der da stal overlade det kun til virkellge
Setleke. ä) Sotn Bekjendere af den
Grundsatning at alle Mennester ere lige
og at ingen bar have nogen Fortettighed
maa vi ardejde for, at Landets Love fau
ledes affattes, at ingen enkelt Natingss
gren haver sig paa de andres Bekostning.
Af den Grund fordre vi Afstasselfe af
den hsje Tod, der et en utaalelig Byrde
für de fattige. Vi fotlange ogsaa en
Hbillig og retmæssig Jndkomstbeskatning.
6) Vi begjæker et strengt og tetfærbigt
Negjeringstilsyn med Staternes og Fir
bundets Kommunikationsmidlek og ifald ·
et blot og bart Tusin ikke for-nam- staf
hjælpe de un trykkende Dabei-, at Regie-!
ringen da selo over-lagst vg driver disseY
Kommunikationss og Befordtingsmid
ler.
Oofs -—«
ijntekssolhvgrvx
Det lakkck imod Aar-its Stund,
og Fod for Fod den mprke Skygge længes,
iom vældcr fkem af Nattens Dragcmund,
iaa Dagens Straaleklarhed fast fortrættges;
blaatung og gkaalig banger Himlemä dumm
thi Solen hag et Ssrgeilør sig dølger;—
men Fod for Fov med dem Mprke folget
et andet Mpkke inde i os selv.
Sol! ex din Fast-l nedbmndt til en Glød,
der mat tun giennem Taagenettet glimter?
Hat du den nedad veudt, som Tegu paa Tot-,
saa gjenaem Nagen kun vi Lyiec stimm?
Er detal Tib, at Faklens sidste Gnist
skal rystes nd i Lunens Hav at flukkes,
og Himmelhvcelvet fom en Kisie lukkes
dødssvangert over dem, der blev tustde «
Du tusindaarige, du gamle Soll
Haft, Livet ej sit Ophav Hvile under
til uch at iyuke i sin Herstersiol
vg Munde, niedens Tiden srcmad stundek;
thi uden Ophold folget Slægt paa Slasgt
med Ojct vendt mod dig som Livets Kildn
— opmand hig, Sol! at ei det bli’k forsilde,
og glem ej dem, du hat c BarttægU «
O. C. Molbcch.
Scame, Washington.
Den 16. Tecth 1890.
Or· Edbesonl
Vær satt oenlig at optage ttedenstaaen
de i Dei-es irrt-de Bind:
Jeg vil heroed prave paa at tilfredss
stille Bekjendtes Onste angaaende ntin
Attskuelse ont Washington. Ligeledes
lidt otn hvad jeg erfarede paa Reisen sra
Grand Island til Seattle, sotn tog
ntig 12 Dage, og jeg havde god Tid til
at se ntig ont ester sont vi gik stein.
Dct traf sig endogsaa at vi undertiden
inaatte lage os et Maaltid Mad ude hos
Farnterttc, og det var ikke ett Sjelden
hed, at vi blev sat paa et Sidespor, hoor
vi tnndc saa Lov til at blive en 6 til 10
Tinter. Sonnne Tider havde U. P. ikke
attdet end en gantntel »Stvitch Engine«,
sont ikke kunde holde Datttpen, saa vi
ntaatte staa stille indtil Lokontotioet sik
tilstrækkelig Drivkrast. Der var flere
Kreatutvogne ntcd satnme Tag sottt jeg,
og alle dent tilhorende var ittde for en!
rttskeke Kjoretttr, oq oi gjorde alt sor ati
konttne freut saa hurtig sotn ntttlig; tnen’
alt vi knnde saa nd as de Falk, var den
Bessed, at de ikle haode Lokoniotioer agi
Mandskab nok til at udsare Arbejdet, i
Begrundet paa at Mandskabet var nd
tttattet og spontrcette havde der været saa
ntange Satntnensiød og andre Uheld paa
Banett, at dett var i megett Uorden. J
Laramie Yard siod der ikke mindre end 5
døde Lokomotiver.
Saasnart jeg kam ud asNebraska, saa
der nd til at blioe lidt tnere Liv ialting,
og jeg vil her otntale enDel as de bedste
as tnest skeinadskridende Byek, sotn jeg
com igjennem.
J Cheyenne var der tneget Byggear
beide, men der er oist not otndet. Der
itnod i Laratnic, Ratvlins og Greett Ri
oer var der ikke saa tneget Liv, nten nemt
at saa Arbejde; nten det var allen-de nie
get koldt da jeg kotn derigjettnent.
Oregon har sikkert en Del gotharm
lattd og egner sig godt sor Fragt, langs
nted Snake River isaer, sont hat saa ine
get Fald og ikke vanskelig at vattde, for
det er et temtneligt fladt Termn. La
Grande Balley er cn as de stnttkkeste Eg
ne, jeg har set i Amerika, og det er en
as de bedfte Horde- og Frugtdistriktetz
sotn kan sindes, og La Grunde By er en
god Fortetnittgsby, tnen Vittteten stal
viere tetntnelig haard ag slent tnedStorttt,
idog ikke langvarig. Portland er en lin
lig og god Fortetningsby· Tacoma,
sont er den stnttkkeste as dent alle, har
deritnod ikke saa meget Byggearbejde geta
ende sor sig sont i Portland. Men leid
ös ikke gletnnte Seattle, sont jeg kjendet
lidt bedre end de andre, jeg set har em
talt. Det er enBy paa 4:3,000 Jud
byggere og hat silkert en god Frenttid sor
sig. Den er satttkt beliggende, har 3 store
Ster, en god Sejlads, og er en god
Foreetningsby. Der er oatkeing ved
30 state Vtickbygninger under Arbejde,
sont er sra 3 til 8 Etager hsje. Der er
6 Sporvejsselskaber, sont hat« ontkring
ved 50 Mil Track og de gjar alle en glim
rende Fortetttingz man see tteesten aldrig
en Dag, undtagen der er suldt as Men
»nesker. Her er ttok as Arbejde, om ikke
i selve Byett saa udett sor i Stoer eller
andre Pladser, hvis Falk vil tage, hoad
sont bydes til ett god Vetaling. Det ko
stet ikke tnere at leoe her end t Nebraska.
Huskenten er lidt hajete, tnenikle tneget.
»Heste og Køer kostet en god Pris, iseer
hvis det er as den gode Slags.
; Hvad der angaar Klimaet og Weit-sor
W
hokdet, da san jeg ikke sige anbot end dkk
er gebt. J de to Maunebet, jeg hat va
ret het, hat der ikke vom 14 Dqge M
Nega, og uaar det endelig hat regnet,
lscm hat det ikke blodt slcmt, begrundzt
Epim, at der er ingen Vlccst med det.
Gras og Urtcr stoak i fin fulde Flor pqq
benne Tib af Roten
Washington Stat har uden Tvivl en
god Fremtid for sig, og jeg tpr Ing M
mine Landstnænd, alle dem, som hat Lyst
til at reife her ud, at her er fulbkommen
saa godt som andet Steds, hvor jeg hqk
været og der kan uden Tvivl blioe noget
at tage fat paa. Piger erdet fcerdeles godt
for her ude.
En venlig Hilfcn til »Stjekneu«s La
sere. Ærbsdigst.
K. D. .Icaqstrup.
——.—.——-——I
Damiette-ach Nebraska.
Da vi levekicn Tib, da den stm «
samtnenhobede Pengeknagt samtnenrot
nrogfmunrsigsprmdeerdUh
bedre kati dotninere over det alutnidetige
Falk, er det vist nodvendigt at vismqq
Falk harer lidt af dein og spger at und
drage as faa ineget soin mutig, dkk vkd
at vi forener as til Modværge, ikke alk
ue i det polititle men ogfaa paa qude
Omraader, hvorved vi kunde spare Pen
ge, for (Sks. i CZtedet for at give dein til
Kompagniey da ved gjensidig Widersinn
tclsc i Uheldstilfælde i forfkiellige Ret
ninxch Vi hat for 243 Aar sidcn faaet
ozxctnt en Ujrandasfutanse-Fotening
her i .(«·,««ward Co. med otnliggende Conn
tier, og vi kan ik«e andet end være til
fretsfc iden förlabne Tib, idet den er
vofict stadig siden den traadte itirafL
Dcr cr tun opkrcrvet 20 Cents pr. 8100
for digse 2z Llar, deraf er udbetaltfor
Slade vedJld og Lyn i famnte Tid 8250
samt udredet andre Udgifte vedrørende
For-erringen For Tiden er indtegnet
Aösuranse for Bll4,000. Ved sidste
Llarsinade blev vedtaget at en Islads,
sont staar toni og ingen Beboere har,
maa viere beskyttet nwd Jld af en Fin
bmkmmnmwstöoFWanWr.iSMw
at naar en fcaftytter den Plads, hvor
han hat« assureret, til en anden Plads,
hat haiiindetifjorten IJage atineldedet
til Sein for at faa hans Polise spran
drct derhen. «Forsanunes dene taber
han, hvics Uheld skulde indtmsse, sin
Ret til Erstatning.
Siden jeg har faaet fat pan Shim
tojct tunde jeg have Lyst til at vove mig
lidt videre, hvis dct af Jiedaktionen til
lades iuig at gjørcitogle Lzeniærlningen
iSkiønt jeg godt ved at det ikke er saa
ilet at gjare alle tilpas ved Valgetaf
idet EZtof, sont en Livis bar nideholde,
xsaa tror jeg dog at vorc dasiste LZlade
(engelste holdetjegikke, paa CBrund af
atjeg, lig niange nf min Slags Falk,
wikke er Spraget mægtig) vilde vcere os
til niere Viytte, hvis de vilde, i CZtedet
for en Del af Nomanlassning og andre
Uiyheder sont: en icone er lebet hart
mcd en Mand, ellek fligt, da at behandle
noget mere Samfundsspørgsmaal i le
bende Aktiklet. Det bar jo da vare
Dags-Pressens Gierningi et saa frit
Land med udsirakt Valgret, ikke alene
op til et Valg, inen ogsaa til andre Ti
der at bringe Oplysninger am, hvad der
foregaar i Koiigvessen, Statslegislatu
ten og Countystyrelsen af almindelig
Interesse, thi tun derved kan Folketbli
ve fati Götand tll at kontkollere deres
Repmsentanter og vælge rigtig paa
Valgbagen. Ligeledes mener jeg, det
tunde være gavnlig ved Behandling af
Love, at vi sit lidt mere Jndblil i sam
ine vcd at siedaktøren gav os ttogle Of
Hevedtalekne for og imod et Lovforslag,
hvokved vi kunde faa et mere alsidigt
Blik over samme, thi min Mening er,
at vi alle stal tcenke Ined og handle, san
vi gjør Ret for alle og Uret for ingen.
Dette til Overvejelfr.
C. Jenseit.
P
I
s
Jndfendercn hat Ret med Henfyn til
Mangelen paa mere fuldstcendige Refe
rater fra de lovgivende Forsamlinger, og
vi for vor Del stal lægge os mere efter
denne Slags Nyheder. Referater af
den kommunale Styrelfes Fohandlinger
kan vi desværre ikke bringe; vi hat tid
ligete prsvet det, men det vqkte en stærk
Jndsigelse fra uden for Kredsen boende
Abonnentek. Fik vi Betaling derfor af
Countiet saa kunbe vi udgioe et særskilt
Tillceg meb bette. Der er en Paragraf
i Nebraskas Lovbog, der tilladcr tyske,
bshmiste og svenske Blabe samme Beta
ling for County-Raadets Forhcindlinger
fom de engelske Blade faar, men d « » -
ske Blade faar en ,,Næfe«. Denne unt
fætdige Paragraf bar med et Hug sicu
nes fm vor Lovsamling idenne Legisla
tur. — Red.
Note Blanke
Blanketter for EIN-den Pauteobligationu
og andre retslige kaumenter paa Udsalg i
favel stjm Panier sont enkelte Etsemplukkk
i »St1ernen«s Officr.
