JE- alt-erst
g- c
Moman cfter dct etmrtftc.)
(«"sortsc1t im Ro. .’-«.)
»Im Etsctsettz hin- jeg hou, m heute-s ungr Hulkabfouer
atmet lmt N molk-, at lmn tut-get ottcknusler fmun tin Seng
tm Raum og Hm u m,;n·,« must-tin t):1n. »Totousg sonst
ett gltedeusm eg kyimsfntd Tini-kreisen Haut hat« engen Om
sang med unzu Ema-, Ingm Avrwjrtscr cllcr Adjptcdclfm
Efter en sonnt-M Nat staut hu« op out Mai-gutm, for paa
m) at kage ft« tun sit wache Diamaer Elstbcth for-Ihrr,
It hun, thou- mwsco Norm ntdng tstt titstaa det, got-I ord,
at Fett Dannout er tue-get fordcinggfuw og heufyncstøg, og
It hun igjcu for nylig har Itcdsat den i og for sig beste-due Be
Ming. Finder Te ittc Der-s Dattew Lob meget beklagt-l
Most-dsg?«
Meteombe saa sig ved dette Sporgsmkml betydningsfuldt
im i det prnglfulde Virtelse og koste-de sit Blik paa Loftets
Freskoutalmäcr, de used kostbare Tapeter, vcrrdifutdc Maleri
et og Statuer prydede Vægqe, de høje Vinduer mcd BUng
!ek-Kniplingcos og fværc Atlaskes Gardinck, de indlagtr, med
indiste Tsrppcr betagtes Num, de clegante Medic-r med Atla
steschtmk, be tjasmpcnmssige venetiauske Spejle, sont Inn
Ovetdaudighcmsc ttrttder, fordi kun Rigdommcn kan aussasfe
dem.
Luni Glis rio imstod ham not. Hun lcocde entgi
Ien afthnø ou :I.sgr.nu, og hendrsustyldige Bam kjæmpcdc
for hcndcd Styls tmglig tin-d Sorg, Malt-, Sinon og mcd
FortvnilelsH
»Hm» gjtsrne uilde jeg dog have hendks has mig,« sagde
Lady Gtcmnottis med bkudt Statistik-, »hvok gjcme plcje
hende; men jeg kan —- jcg tør jo ikke gioke dctt —- Gifford
Meleombe, hvorlcocs skul jeg fretse heade, sont jeg clsker
htiere end mit Liv, der cr mig dyrcbarcre end min lillc Sect,
den begunftigedc Arving til Rings-Hokus Hund Inn jeg bog
giereZM
»De knn unnttigt tage hende til Den-, Mylady, da der
manglek Dem ethoert Paaskud dektil. De behøver ingeu
Gelstabsdame, og Detcs lille Sau behover ingeu Lærekinder
- Kun da nam« Delored er biet-en min Huftru, kau De tage
hetede under Deres Bestyttetfr. —- Lokd Glenmokkis betrag
ter mtg med Stinsyge, synes jeg. Sau fnartjeg kam-se for-e
sttlle min Genialinde for hasn, vilde han erkjende sin Bildh
tekfe, vilde Deres Ltv være mindre elendigt. De ser, Quec
. nie, at jeg, der er mere starptseende end Ver-dem gjenmsmskui
, er Deees LWeJ hul-- Stin. De hat vel ikke miftet Dereg
Ægtefcelles cherlighed, men dekimod band Tillid, og den
« -. Mde De jo not vinde igjeu ved mit Giftermqal med Dold
fest«
»Tiil ikkc oni niin LEgtefcelle,« bad Labi) Glcnniorris med
bauend-.- Lnsbci-. »Im kan ikke tanle ofhøre det. Dct var
;ti.«-«J. af miz ut Wir mig; jeg bonfaldci hoer Dng oin «
Dsden sum beitiisi ok; Forsoneix — Da jeg giftede mig, tro
ebe jeg, nt kkoistidisn inn- gleint og begeaven. Den er staaet
op igjcn p-.:.s« m fingtelig og bog ogfna fnliggjorcndc Mande;
thi jeg har gjcnfuudet min stakkeis, lillc Doloreg og vttiidct
heudiss chkilighrd. «
»Ja, Qnecnie, jisg elsier ög irrer Dein. Anvetid derfor
Dei-es Jndslydclse til Gunst for mig. J Guar taltcjeg igjcn
used Doiomz om iniii Kjasrlighed og lich-d hendc ininHaand,
—- tnen hun hat« igjcn afvist niig.«
»Hooriech kim jig ovektaic ininDattektilateegte Dein,
user hun ikke folck nogen Kjærlighed til Dem?«
»De san fomMobcr befnie heade, at hun staleegteinig,«
raubte Melcoinbe i en afgjprcnde Tone, »Hu-i vil ikke vergre
fis ved at opfylde Deres Befnling.«
,,Kan jeg befale hende at gjøre noget, intod hvilket heu
des Sjirl opiprer sig?«
»De kan, og De uma, sen-di Teres egeii Freintid its-De
Us Ægtcfielles og Dei-es Saus afhienger dei·af.«
Med Rædscl foistod Lady Glcnsnprris den skjnitc Tru
sel, der lau i hatt-s Ord og soin opsikteininedc hende as hendes
hidiiloiercnbc Sikkerhed.
»Quecnie, toing niig ikie til at sige Otd til Dein, soni
jeg ienekc kundi- angi«c,« ndbrød Mcicoiiibc. »ch Asteer
lotes lidciiskabelig, sci« hcnde soindc hin og man ikke byde »
heude den Hvile og Pleje, sont er san notwendig for i)cnde.
Jeg befvcrrger Dem ved Deres Kjærlighed til Dolotes, til
Deres Ægtcfællc og Dei-is Son, hjirlp mig! — Jeg inde
stqsr ikkc for unget, hisis Doloreis vedbliocr at vergre sig ved
It bonhnre mig! ch oil hellereanbenbare hece VerdeiiSaiid
heben, end at jcg vil lade hende, sont jeg elsker over alt, gaa
til Grunde af Queranitrkengelfet —- Fiels Dem felo, Quec
nie, og Derec Datter.«
Ei truende Vlik forsiærkede Vikkuingen of hans Ord,
Ig Luby Gienmoikikj veg tilbage for hans Angreb.«
«Vil De for-made mig?« hvifkede hun.
»Ja, naar Deres gientagnchegting brivek mig til For
tvivlelse,« foutede Meleombe trodsig. »Vring voreJiiteres
fer i Samslang, ivet De giver mig Deres Dotier. Jeg In
stet, at De allerede ital bei-ge hende i Morgen, for at faa
holdes Jndvilligelfe i dette GiftekmaaL —- Jeg sinniger Dem
M, at jeg stal gjsre hende lykkeiig.« , « -
«Og De vil forkaade mig, hkis jeg vagrer mig?«
«llpaatvioleligl« sagt-e Melcombe längsomt ogstybelig.
»Am De vil ikke vove at nagte mig Opfylbelsen af min
syn. Vil De lade Dei-es Born ds? — Kjender De en an
dcu Meint-, der vilde agte hende, den med Skjiendsel bebt-k
Lebek SirsBasil i ethvert Tilfalde ikke. Den »sotte Bjtelke«
Wes-Banden ligger fom en evig Stranke mellem Doloteö
es ham og enhver änden Netz — Kein jeg alene et beredt
M at tage hende til Posten; med eller uagtet henbes Mand
, . sei-suche Fidfel vil jeg elste og ære hendr. — Spar, Queenie,
As, It De vil fsje Dem efter min Bilje.«
. ( Dei fmukke Anstat, der var vendt imod heim, var uden
Ins-, pg fotftyriset, de blas Oer straalede med en steifem
« »Je« sit s« sit paid-Z- iqbe Lady Glenmortis, «og
« gW heute is, at M indvllliger i at blkve De
l-—
! kes Dusmn men befale hende, det kan jeg ikke. — Gud ved,
I at ieg hvetken gisr det for Deus Skyld, Giffotd Meleomde,
I ellek for Inin egen; Ihi jeg knnde og oilde beere alt. —- Jeg
Z gior det for min Ægseftklle og hang stolte Nava, for min
" Son, for at hnn ikke en Gang i Tiden skal forbande sin Mo
der! —- For hendeg eget Bels Skylde vil jeg bcde min stat
tclsz Dator-es om at indoillcge i dem Akgteskalk -- For nng
selv bedek jcg Mc om Rande-, ihr jeg er hockte-n feig, eile-r
egenkjckrlig, mcn for digse tre dyrebnreVEsener, somjeg vilde
spare for Synet nf tnin Sknm og Skjcrndsel.«
»Ur-for denne kloges Beflntning, befog Dolores i Mor
gen og send Inig derpaa et Breo til min Bolig, der melder
Inig Udfnldek of Decke- Bestrædelser.« ’
Hnn stod op og fagde Furt-eh nden at hnn harte det eller
lagde nnerke dertil. Da han havde bortfjæknec sig, fagde
hnn halvhøktx
»Min uskyldige Pige ital itke ofre sig! Jeg vil ikte have
det! — Men er det da et Offer, hoad jeg vil fortange qf
hcssch —- Melcombe er oel grufocn imod mig, tnen imod
hende vil hnn være god og vncgive hende Ined Kjætlighed,
Omhn og Pleje! —Jeg vil i Morgen tilstnu den fnlde Sand
hed, lægge Afgjørelfen i heudeg Haandz nagt-er hun sig da
—- snen det vil hun ikke — hnn vil fkelfe os og gisre sig felv
lykkelig. —- Forsnaar hun ikke at ooeeoinde sin Modbydelig
yed snod Meteombe — da forblivee den sioste Udvej endnn
anben —- da vil jeg ds! —O Gub! Meleotnbe fordrer lig et
Uher en nf os to som Osfer —- Ddlores til Hustrn —- cller
Inin Fordæwelfe!«
XL1.
J P a r ke n .
Tilfeeldet viste sig igjen pan hin solklake Foranrddag som
Gisford Meter-indes Forlnntdsfcrlle.
Andre hnode ogfaa iagttaget, atDolokessaa dnarlig nd;
Madam Donglns kalte endogsaa med sin Leier Frn Darmont
derocn. Dennc vidfte lige sna godt at stutte de gode Frem
stridt sosn hendes Don-e gjorde i Musik og Tegning under
Festen Wynns Ledclse, sont hnn vidste, at den begavede unge
Lærerindc nnderviste til en ovcwrdentlig lav Präg. Hnn
blev derfor ikke lidt forstrwkket over sin Viertindes Mediu
lelfc.
Det var sont i den bekjendte Historie om Hesten, som,
efter at den havde lan, at blioe nnkt af knn et Halte-sinnt,
plndselig dsde og fauledes tilintetgjordc dens egenkjcerlige
Herres Sparesystetn. Fru Darsnont haode ogsaa fortnind
sket Festen Wynng Honorar til et »Halmstraa«, og nu blev
Festen Wynn fyg eller gjorde noget ander lignendc upas
sende.
»Snalcdeg er det nicd disfe Lcerci·inder,« tkrnkte Enten.
»’ Jan hat« tnn Ubehageligheder uf dein. — Jeg havde ikke
tnnnet finde nogcn Meter, der nnderviicr bedre end Fristen
Wynn, oin jeg ogfaa hnvde betnlt fein Pnnd i Tiincn; for
det, hvnd jeg giver hende mindre end de andre, knn jeg holde
niin Vogn. Det vilde derfor vcere nieget fatalt, osn hnnblev
syg. Men jcg twr ljnn tmnger til frisk Luft-«
Efter et kort Ouerlceg befluttede den beregnende Danie,
at tilbyde Festen Wynn en Plads i sin Vogn ont Efternnd
dagen.
,,Jngen oil antage hende for en Lcekerinde, thi hun fee
nd fom en Dame,« tcenkte hnn »Halt ital kjpre en Tur nied
tnig i Pol-ken. Hnn vil sple sig stnigret over dennc store Æ1·e,
og ntine Døtre vilde glcede sig dumm-, thide holde saa meget
nf hende. —- Jeg tror ikke, at jeg vil give noget af tnin Verr
dighed bott, hvis jeg selo indbyder hende. Hauer ganske sit
kekt en fernem Dane, for hvent det er gaaet tilbage, thi hun
holder jo en Tjenestepige og see nd focn en Grevindr. —- Jeg
vil straks gaa op til hende.«
Den velneerede, rsdmusfede Ente vidste trods sin Jud
bildsthed at indbyde Dolores paa en san artig Mande, at
denne med Tat tog imod Tilbndet.
Kl. 4 kjekte Frn Darmonts lille Vogn med Tjener iLi
beri op for Villa Pritnnlæs Havepokt. Fkn Darinont koni
langfomt og vcerdig ud nf Hnset, stcg op iVognen og bredede
sig niindst dver to Tredjedele af Bagiædct.
Hendes overlæsfede Dragt glitnrede og flinnede; paa
hendes sorte Fløjelshat vajede en purpurmd Fier. Frøknerne
Mart) og Martha Dannont lpd knade nd paa Gaden. De
hnvde runde, fyldige Ansigter, var incget store og tvære af
dereg Alder og san derfok i deres sagte, barnlige Klasdedragt.
celdre nd end de vak. De var isprte korte Kjdler, deres Haar
faldt efter den nnefte Mode dybt ned over Pnnden, sont paa
de stotske Pan-tier, og hang lpst ned ad Ryggenz en lille
Matroshat var befæstet let og drisiig paa Baghovedet. Med
barnligt Odermod sprang disfe to Dasner nn ind i Vog
; nen.
De havde lige taget Plnds, da Dolores kom til Syne i
’ en simpel fort Kjole, med en· lille rund Hat af sacnme Farve
psa Hovedet og et blaat Slsr for det fine Ansigt; hnn dan
nede en velgjsrende Modfeetning til sine lysklædte Ledsasger
ster.
Fru Darmont smilede bifaldende og var ovekordentlig
hsflig imod hendr.
»Man) og Marthen fcet edee samtnen paa det beeglcengs
Siede, mine Yndlinge,« fagde hun. »J gis-re mig sauste nee
ves med ederg er, naar J sidde ved Siden af mig. Festen
Wynn, fat Dem her hen hoc mig. — Stint — Johan, kjør
os san til Hydepark!«
Delores indtog den hende tilbndte meget smvee Plads
og foeioandt neesten under Fru Darmonts Gaeneringer og
fyldige Legeme. Elsebeth san fornsjet fea Vinduet af sit
unge herstad kjjee bokt og sik et venligt Levvel.
»Hu De nagen Sinde fee kjsrt en an i Hydepark,
Festen Wynn?« spurgte Fku Darmont og vedblev naadig,
da Doloees havde svaeet bencgtende: »Da vil De forbauses
over, hvor storartet det er! De vil faa Englands Adel at fe,
og det er et herligt Synl — Jeg hat altid fvætmet for Ade
len og tan vel ogfaa sige, at jeg herer med til den. Min Sai
germodet hat en Kusine, hvis Mund er befleegtet tned en Vi
komte i fjerde Grad.« ,
Docvrel’ Tau-heb squdt hende fein et Bei-is pas, at
denue Müll- hasde vpfyldt heude Ined ny Ærefeygt.
— - . c L ..
- U« - « ---:-’ IS'-«- sj - .
I
I
; »Jeg et- ooekbevist onn, at ingen ljender Adelens Navne s
i og fremrageade Personligheder bedre end jeg,« vedblev Fru
Tanne-at. »Jeg qaar tun lidt i Selslab, da jeg er Enke,
og Ht«. Darmont farft er død for fire Aar siden, Inen jeg hat«
- grundig tindetet Burkers Kalender ont den engelsle Adel, og
Ä tnineTenner, sont jcg oer indbyder til Middag, have vist tnig
: nassten alle adelige. Ala, jeg ved god Beste-d blandt Mist-alka
tiet kan De tt«o.«
,,«:ltolig, mine Kjozledaagel Vase ikle faa livlig, Inin fix-ere;
us erc im i Parteis, og Verdens Oer ere saa at sitze rettede
paa os, «
Hun satte fig Inajcslætisk op i Sædet, og Vagnen bajede
ind i Perlen og stuttede sig til den Ratte elegante Wagne,
sont langfomt beim-gede- fig ned ad Alleen. Der var fnldere
end den Gang for to Maaneder siden, da Lord Glcnsnorris
hat-de oæret der; der var flere Vdgne, flere Ryttere og Rat
tei«fke, flere Fodgjckngere, flereTilskuere, flerefornemme Børn
og flete Barnepiger nied hvide Kapper.
Fru Darmont var nui sit Element og gjokde sig Umage
for at imponere den lille Leererinde med sit Bekjendtfkab til
den sine Verden.
»Der er Hans kongelige Hajhed Prinsen as- Wales!«
raabte hun pludselig. »Halt er fandfynligvis kun kommen
her ind et Par Dage fra Sandtinghant. Damen ved hanä
Side er Vrinsesse Alex-unbra; jeg sinder hende meget blegz
hun tober sig ajensyuli9. J den næsie morbcerbrune Prang
ham siddet« Lord Hardeastle; hatt synes at være i slet Lune.
Pkaaske trylke hancs Staoler ham. Lordernes Ligtorne og
Terer gjare lige faa godt ondt som andre FolkH. Dct er dog
foruuderligt, at selo de hajeststaaende ikke ere fri for Meinte
skchedens smaa Suagheder.,,
Dolores sntilede hemntelig oucr hendch Ledfagerskes kri
tiserende, filofosiskc Betragtninger.
,,Dcnne,« forklarede Fru Darmoni videre og pegedc paa
en Begn, der kam til Syne i Nacken lige over for, ,,er Grev
Sankt Maurs Vogn; jeg gjeakjeader den paa Vaabenet paa
Vogndøreik Den gantle Hetre med det graa Haar og de
fortc Oer under de hvide«, bruskede Ojenbkyu, der sidder lik
net tilbage i den, er Greoen. Det er en af vore sprfte Adels
mænd og Partifarere i Overhufet. For kort siden bar han
igjen talt glimkende om den eugelske Makinez hakt var enten
for ellek imod et Spørgsmaal, jeg ved ikle met-e hoilket. Jeg
mindes kun, at nogle af oore Blade løftede hanc til Skyerne
og andre nedsatte ham haanlig; men hos Heades Majesteet
staar han i hsj Gunst.
Lcengfelsfuldt og demodig betragtede Dolores de eedle,
karakterististe, heade saa dyrebare Trak, indtil Vognen finst
nedet sig fka deres Syitskreds.
Enken snalkede videre uden at lckgge Meer-le til Frøken
Wynns Taashed.
i
Pludselig opstod der en Standsning, og en eteganthn
dauer med sit-c ædle Heste for holdt tret ved Frn Darmonts
Vogn. Denne greb hastig Dolorcs i Armen og sogde halo
hojt:
»Ser De! Oette er den Stonhed om hvem man tnler ;
san Incget i denne Scrfon, for hoc-n at Werden soærknekl Er :
det ikke en henrivende Blondine2 —- Og hvor hnn fer stung ;
tende nd — sont osn alting vor hende ligeg1)ldigt.« l
Dolores saa hen iden betegnede Retning og saa sin Mo
der!
Hun vilde ikke tro sine egne Ojnez det knnde tun vcere
en Fejltagelse, en oidunderlig Lighed. Saaledes fcr ingen
Lærerinde ud, der staat under tyranniskHunde-nka Denne
glimrende Skjonhed i den pragtige Sikekjole, bei-at Ined kost
bart Peisvcert, omgiven of Rigdom kunde kun være en for
nem Personlighed. Knn den hojeste Adel havdt disfe Edle
Raceheste, diose ndspgte Liberier for Kusk og Tjenere.—Nej·.
dette knnde ikke vcere hendez Moder — ikke vcere Queenie
Redburn.
Damens Øjne rettede sig langfonct paa Fou Darmonts
Vogn og hvilede ligegyldig paa den Skikkelse, der fkjulte sig
bag den omfangsrigc Enke. Disse stoltc blau Hinz der knnde
se saa øcnt, denne rode Mund, det yndige blege Ansigt Ined
det sekvbcvidfte lldtryk — det var dog hendes Moder-Z ka
—- det vor hendes Moder.
Dolores formaaede neeppc at satte fig, kundc ikte hegt-ide,
hoad hnn saa. Hnn betragtede den skjonne Domes Ledsager,
Lord Glentnortis; hans smnkke aloorlig Ansigt opklaredes
for Ojeblikket at et konoemionelt Smil.
»De: er hendes .L)errc,« tasnkte den nuge Pige, ,,men er
det itke besynderligt, athnn,Lcerekinden, kjorer ud need ham ?
— Og heudes Dragt er faa kostbar, at tnan godt knnde tro,
at hnn var Hetskerinde over al den Pkagt, som der otngioer
hendc.«
Disfe Tanker fo«r hende i et Nu gjennem Hovedet.
»Der er heldigt denne Standsning et indtraadt lige her;
vi kunne nu dog bedre beundre Balletnes Dronning Mit-erhe
den. Morning Post taler meget otn de Baller og Middags
selfkaber, hnn hat gioet, og om hendes rige Drogter og kost
bare Brilliantek. — Det er hendes LEgtefcelle, der sidder oed
Siden af hende.«
Hendes ÆgtefælleJ Dolores formaaede nceppe at drage
Rande
»De maa tage feil, Fru Darmont,« hoistede hun. »For«
hoem antager De denne Dame ?«
»Fok hoem jeg antoger heade? For den, hnn er, natur
cigois! Hoorledes stulde jeg tage fejl, Festen Wynn, Der-es
Okd ere ikke meget hofligr. Jeg siger Dem jo, at jeg kjender
vor Adel fnldstændig. Denne Dame er Mylady Glenmorkis,
og Herren oed Siden af hende er Lord Glenmorkis. De
blev gifte for to Aar siden thalien og hat nu ikortTid boet
i England.«
Dolores vor aldeleö ilaaet. Var det, hun lige havde
hort, muligt? Var heades Moder ikke Lærekinde? Havde
hun giftet sig igjen, og var denne statelige Adelsmand med
det kolde, stolte Ansigt hendes Moder-s Ægtefalle ? — Alt lob
rundt for hende; hun formaoede ikke at teenke videre, en spl
gelfeagtig Bleghed overtrak hendes Ansigt.
»Hoor hor hun?« fpnkgte hnn endelig nasten helt abov
i cis.
l »Par: siu Æstefallei Stamfade, paa singt-holst T
Wien-— Lord Dienstmä- hoe end-u etcods tcirmvoll
et Slot i Wales og et Jagtslot nied abstrakte
land. Han er nmaadelig iig. — J
Hns i Grosnenor-Square.«
Da Bognmkkcn igjen sit frit -Spilleruin, k
Lndy Gicnmorris langtsontt videre, og Dokokk
der- Lndy Wenniorris tnlke inev sin As
A .
Okove i Sk«
Nennen bok de z dem
jokte Lok«
. s falls hvoilst
. -. » gmckue VII Wka ven
lig pnn nne Bein-nisten Tctie Stnil var lnsnch Moder
, Hi
lkin 1«nndc«ikke likngcre tvivle. «Men trodg den vorsane
Unkrbeuicisung at hendcg Moder ikke nur L - —"
form-in Adelsnmnds Hnjiny viidc D »
. sin TvivL
Medens de kjorte oiderc ncrvnte Fern Dnisciioiitckid11upr
skjellige Personligljeder og fortalte foi«skjellige.Histotiek, »Den
: at Doloriss horte heim-. Sonn Skyggebillcder gled alt Mk
: heade-. Hnn saa Meleombe kjøre forbi i en Vogn med Why
» Victoisia Lcnnor —- han ssnilende og opinærksom, him use,
hagelig og felvbevidst. Kun en Gang vaagnede hiui us sm
» vaagnc Traun, dct var, da hun cndnu en Gang meine GU
vens Vogn, og hun ved den gunile Herrcs Side gjenkjeudkz
sin elskcde, Sir BasilNugent. Dolorciz betragtcde hammid
fixiertelig Liengsei. Hvor mager og blegvar ikke ogfcm handle
vcn, hour forgfuldt var hans Udfeende. Hans«B1ikdvc-lkdk
prøvendepaa ethvert kvindeligtVæfen, foin han faa sidde rundk
om paa Basnkenez han sagte hcnde, vidste Dolores godt, mkn
skjcenkede ikke den tcet tilslm·ede, haolstjulte Skikkelfe nogkk
Blit; han sogte ikke sin lille Flygtning i en Voin paa en
strctur i Optik-part
Santcded nmdtes og skiltcs dc to uden at Sir Basil une
dc, hoor nin hans elskcde hnvde vreret hand, hende, som hau
sogte hinsr Dag og Nat. J samme- Ojebslik, som han nmaske
lngde nye Pinncr til, bonI-checks hnn iknldc finde hende, feste
Skjmbnen hmn i hcndcz ;Iccrrl).-I, og hin-. gjcnkjcndtc hende
itke.
Tscn vcsltalcnde Ente oz hendes liolige Don-e iagde ikkc
Mirrke til Dolorcs’ Taiic’-s.-d.
Eiter at Tidcn for Acmrctnrcn iParkcn var forbi, kjone
de hieni· Dolores stcg iidst nd af Vognen og gik langsnnn
og nmt igjennein Hauen.
»Hut! ci· virkelig lidende,« tænkie Fin Damiont arger
lig, »og blivcr fandsynligvis syg, uagtet jeg tog hcnde med.
Mit bekjendtc Uheld splger tnig ogsaa overaltz Inine Dom
gjorde saa gode Fremskridt hos hende. Deterdog ogfaame
get hensynslost af hcnde.«
Dolorcs takkede for den hende bevisteVenlighed og flæbte
sig Inøjsonunelig op ad Trappen.
Elsebeth inodtog hende sinilende, hun var fnld af glad -
Deltagelsc over den Foriipjelse, soin hench Heiskab havde
haft.
Dolores besoaredc taalniodig Elsebeths nysgjerrige
Sporgsnmal og forblev nogle Minuter siddende for-anstaun
ncn ndcn at tage sin Hat af. Da rejste hun sig hurtig og
sagde:
»(7«tsebetl), scg tnaa hurtig heute niig noget Modenain
da jeg rndnu i Listen vil skrive noget as til mine Eteveiu Til
The skal sog vakre her igjen.«
Hun naaede snart den nærliggende Butik og sik hurtig,
huad hon onstede as den dygtige Butiksjotnsrn.
»Hu De en Adels-Kalender?« spurgte Dolores derpaa
sagte. ,,Maaske Burkers eller Debreets?«
»Jeg kan give Dem Burkers,« soarede Joinfrucn og
rakte hende en rød indbunden Bog. ,,Det er den nyeste lid
gave, Froken.« »
Medcns Butiksjomsruen betjente nogle andre Kander,
gjennetnbladede hun Kalenderen.
,,Glenntorris« haode hun sundet, hvad hnn sagte og
laste:
,,Glenmonis, Lord (.Hugo Paget), Greoe as Templc
hursi og Baron Neville, sadt den 9. December 1884, folgte
efter sin Fader soin niende Marki den 10. Februar 1870, ag
tede den 7.. Juni 1873 Valeria, Datter af asdøde JohanCal
thorpc, Baron af Hill-House, Kent. Son Hugo POSSI
Greve as Templehurst, sødt den 6. August 1874.«
Derpaa fulgte Generalogien med Stanttrceet, Vaabnet,
Jnsignierne og Valgsproget, Familien Gletiiiiorrio’ few-II
lige Værdigheder, Slottc og Godfer.
Trods ny opoaagnende Tvivl skteo hun de sorskjkllige
Adresser as.
,,Lord Glenmorris ægtede en Fressen Calthorpc,« tanktc
hun. En Frøkcn Calthorpe —- ikke Fraken Qneenie Red
burnz solgelig tnaa enten Fru Darmont tage sejl eller ogfaa
har denne Dante-J vidunderligeLighed med tnin Moder finfo
mig. Jeg vil en Gang opspge Haset iGrosvenorquWeZ
maaske er min Moder Leererinde der, og det var dog hellve
som jeg saa kjare. Skjont hun ikke har sagt mig det, U« jsg
dog overbevist om, at hun bor iByen, da hun har besagt WS
saa hyppig i den sidsie Tid. — Maasse ønskede hendes ZW
at hnn stulde kjare ud —- og dog er dette en Befaling, Mk
en saa hovmodig Dame vel aldrig giver —- og saa —- vm hlm
nu er min Moder eller ikke —- hnn saa i ethvert Tilfælde Ub
sonr otn Ekoipagen tilhørte hende, sont om hnn vor hin Mk
Lords Hustru — Jeg vilde anste, jeg kunde saa den-re Damk
endnu en Gang at se. —- Jeg maa se h.ende.«
Grublende og tankesuld sorlod hnn Butilen og vendte
tilbage til sin Bolig. Theen ventede allerede paa hellve
Maskinen saurtede, Bordet var dækcet, Bradet ristet US be
smurt med Smar, et lille Glas med Syltetaj gav dek he« et
festlig Austrag.
Doloreö drak melanisk sin The. Efter det cnssormige
Liv, hun m- havde tm i Maquedek, pphidsede det for WA
Mek side DPIOVCVC bmbs i th Grad, sysselsatte suldstændig
hendesTlIndo g hendes Sjcel.
Ester endt Maaltid sagde Dölores til sin ganile Tierre
stepige:
»Viel-Uh- jkg Uil gaa lidt ud.«
»Ja- Fr»·"DOllI)-« svarede den ganile ndeu at Mistw
gen kabausecse, som om Aftenspaseretnre harte til det M
VanlilM MS ssul straks viere scerdig«.
Dolons havde hellm Zjokt sitt Vaifart til Grosvcnors
Squake atme- hUU havbe hellere alene opspgt det Has, book
Lady Glenmorris boede; men hun indsqq, qt huu ikke runde
WM st« Gustav Eli-den picvk qidkig naqu at hun gik
» sildis alme ud. Daim- soarede dersorz Guts-)
