Polster-L I
iRoman ester det engelfke.) s
must-i skq Ny. »k)
Dolores ogElsebethsotsItnte ikke den dem asMeleentbe
patibttdte Fotsigtigh es. Den unge Leererinde gik aldrig ud
uden Sitt, den gamle Tjenestepige aldtig ub ssr i Stum
ringen.
Melcontbe, herkam hyppig ont Aste-ten, bkagte Eintret
ninger sta be Venner, for hvent den nnge Pige skjulte sigsaa
pnthyggeiig. Den gantle Elsebeth vat- altib tilstebe veb Be
ssgene, ag Gsasten var sntt nok til mete at spille den media- l
lende Ven end den ilbsttlde Elster. »
Pan talte dste ont erv Sankt Matte, nten ncevnede al- i
dkig Sie Basil Augents Nat-n 1
Han sortalte ttdssklig, hooklebes eroen ant Morgenen F
ester Dolokes’ Flugt sorgiaoes hat-de oentet paa hende sed
Fee-kosten og enbelig bekytnret haode ladet sparge, am httn .
var sygz hvotledes det derveb var bleoet opdaget, at hendec
Seng var umst, og at hun vat- flygtet hart med sln gantle
Tienesiepigez hvatledes tnan havde ovetbragt erven den til
ham adresseret Billet, det- var stukket sasi paa hendeö Emped
pude, og hvorledes han i lang Tid bereitet havde ittdelukket
sig i sit Studerevcerelse.
Dolotes havde i disse Linjer takket stn Formynder for
den udoiste Godheb ag sagt hant, at httn sor bestandig tnaatte
give Askald paa sin Fortune og hans Fottnynberstab, skjsnt
htnt elsiebe hant og var overbevist ant, at hun, hoig Forsynet
havbe tilladt det, vist vilde væke bleoen nteget lykkelig som
hans Aboptivdattet.—— Det var et vemodigt, hjækteligt Brei-,
og Greven gjetnte det, efter at han fleke Gange hat-be last det
igiennent, oed sin andre dyrebake Erindringstegm
Hatt var sast beslttttet paa at opbyde alt for at ftnbeden
unge Pige, sont han havde saaet saa vidttnderlig Hat-, sont
var bleven en Del af hanö Liv.
Grev Sankt Maur tandssrte sig just nted en hemntelig
Politiagent, da Sie Bastl blev melot. Hatt hat-de villet be
ssge FtIken Wyntt og Inskede ntt Oplysninger has Greven
atn henbes gaadesulbe Fast-indem sont lige vat- bleven med
delt stam.
Man soetalte hatn nærtnere ont den unge Piges hemme
lig Flugt og hendes faste Henstgt, aldrig at vende tilbage til
bei Mein, sont sorgelige Otniiændigheder havde nødt hende
til at fotsadh
Den ttnge Baron var san meget met-e sntertelig bevceget,
sont hans elskede ikke hat-be csterladt hatn nogcn sotn helst
steistiig Meddelelse. Hatt tilbad Grevett sin Hjcelp oed Ef
ietsotskningetne ester den« flygtede, men iotblev sit Lafte tro,
og rsbebe hverken, at han havde kjendt hende tidligete eller at
hendes hidtidige Skjcebne ikke var hant ttbekjendt.
Udholdende og iorig sagtei der efter Dolot-es. Mett
London et- stor, og i dette Hatt as Hufe, ogi benne Tmngsel
og Veimtnel as Mennesker var intet Spot· as hende at op
dage.
Den unge Baron anstillede sine Efterforskningcr unf
heengig af Grevenö paa Grund af sit Kjendstab til hende-s
Fortid. Skjsnt han i Forvcjen indsaa det frngteslasc i sine
Bestrebeiser, opspgte han dog Or. Wattiiis, for ikke at lade
neiget users-at Preeften var yderst overrailet over sin for-rigc
Mhndiings gjentagne Forsvinden og tunde ikke give nagen
sont helft Oplysninger.
Sie Basil var ogfaa tagen til Reddnrngaard, nagtet
man forud knnde vide, det var spildt Maje.
Dan ankam en marke Vinterdag ved Middagstid til
Gaatden. Familien var samlet om Middagsbordet i det
store, venlige stkkem Den gamle Fru Redbnkn stirrede paa
den kommende paa sin fasdvanlige strcenge Maade; hendes
Sen faa aldet ag sorgfuld nd. Allerede i fterc Maaneder
havde hans Samvittighed gjort hanc Bebrcjdelser for den
hjeerteltfe Mande, hvorpaa han havde behandlet den stakkels,
fotladte Pige,—han haode jaget den siakkels fortabte Qua
nies Datter nd af Hufetl — Gjennein He. Watkins havde
han faaet at vide, at Dolores var velforvaret i Hailandene,
og han troede, at hun endnn var der, da han ikke senkt-e hav
de faaet Efterretninger fra hende. Da den unge Baron
traadte ind, tynkede han Panden, men var dog saa heftig at
staa op, byde hatn en Stol og indbyde hanc til at tage Dei i
Mai-inne
«Mange Tak; men jeg tcenker ikke paa at ipife,« svarrde .
den nnge Baron. »Jeg tonnner for at spsrge Dein, Hr.9ied
darn, ein Doiores er her.«
-«Nej, hnn er ikke her,« searede Landmanden form-de- «
lis.
«Det vil jeg ogiaa haabe,« fagde Marie Redburn, idet
hun kastede Hovedet tilbage.
»Nun De sige mig, hook hun er?« spurgte Sie Basil
viderr.
«.Jeg hat allerede en Gang sagt Dem, at jeg ikte vil
sige Dem det,« sparede Johan Redburn. ».Jeg andrer mig
knn over, at De kommer endnn en Gang her i dette Antig
gende.«
«Det vilde sikkert var-e godt, hvis De endelig en Gang
vilde opgive denne forgjkeves SIgen,« tagde Marie Redburn
haanlig. »Da De isaa lang Tid ikte har fundet hende, er
hun vel for bestandig uden for Deres Nattevidde.«
»Men jeg hari Melletntiden fnndet hende ag stal nok
finde hende igjen,« svakede Bart-new
«De hat iundet hende?« raubte Johan Redburn dan
tro.
« »Ja. Efter hvad jeg synes, harDe i den sidste Tiditke
hjkt noget til den unge Dame. —- Jeg kunde egentlig ogfaa
not have iokudiagt, at hun itke vilde tage sin Tilflugt til
Dem. Pan var first for nylig inndon.«
»F London!«
,Bed De da ikke, at hendes garnle Herstab, Festen Mc
sinleth er dId ag hat efterladt hende ti tnsind Pnnd Ster
ling.«
heie Fmailjens Overraskelfe var uhyklet.
»Nun-list l « raadte Landmanden
»Og dog et det sandt. Fteken MeKinlock bad en gam
mel Ven om at ooettag Jotsnyndetslabet sotDolotesz denne .
opshldte hendes Ønste, og optog Dolotes i sit eget BUT For .
site Dage slden hat hnn hemmelig fotladt det og et spotljst
sotsounden. Som en Flygtning nden Penge oandtet hun
otnlting, thi hun hat opgioet sln Fotniue og ladet altiStik
ken. — Himlen vtd, hootsot hun hat gjott dettel — En el- ’
let anden hemsnelighedssuld, ftemmed Jndslydelse hat formt
lediget denne Flugt. —- Endnn Astenen sotnd, oar jeg hos
hende, og sotst senete hat noget ejendonnneligt i hendes Op
sotsel oætet mig paasaldende. Det vat som vilde hun sot
bestandig — tage Assked nied tnigl -—- En ny Begivenhed
hat gioet hendeö Lin en anden Vending. Voad kan det dog
vate?«
»Jeg oil sige Dem det, Sit Basil,« begyndte den gantle
Ftn Nedhutu med sln kolde, klate Stemme og sit ubatsnhjeets
tige Blit. Denne Pige et Dattet as sotootpne Fotaldtel
Det ltgget i Blodet. Hendes Moder nat en letsindig Kolnde,
hendes Fadet en Skutkl Hun hat opgioet sit nye Hjem og
sln Fotmue, sotdi hendeö oilde Blei-, hendes Stamm-Na
tut ikke lod hende i Ro! —- De et hleoen hende loit, ognaat
De vil folge en gammel Konto Rand, saa lad De hende gaa
Fotdætoelsen i Mode! — Hun et sotdandet ! «
»Min Moder hat Net,« tstennnede Johan Redhntn sak
kende. ,,Pigen ved not, hootsot hun ikte totninet hettil; vi
vilde ikke tage imod hende. Lad De hende gaa sine egne
Bese, Sit Basil. Hun lignet en Hauskne, der hedaater
Mandene og lokket dem ud i Fotdatvelsr. — Til Deteo fid
ste Time oil De angte det, hois De taget hende til Detes
Hufttn.«
»Hun et ingen Reddutn,« lod den gamles skjaetende
Stemme igjenz hun oedkommet og ikke, og hole hun kom til
min Dot, vilde jeg jage hende dott som en Hund. —- Hos os »
behooet De ikke mete at soge efter hende.«
,,Jeg set det nok ! « taadteSit Vasil og tejste slg opbtagt.
»Gid Gud tilgioe Dem denne Usnenneskelighed mod en as
hanc teneste Stabilinger. De hat bedcekket et nskyldigt Ho
ved med Skjandsel, gid hendes Forbandelser ikke maa salde
tilbage paa Dem og Detes.«
Han ilede ud as Huset, besteg sin Enspander og kjotte
bott i Retning as Maidstone.
Socn en godt asskudt Pil ttas hans sidste Ord Moder og
Sen i Hjattet.
Estet sin Tilbagekomst til London sagte Sit Basil nttcet
telig didete, men saa tun sjcelden den gamle Gteue. Deune,
det heller ikke lod noget usotsogt, havde dtaget Melcombe
Ined ind i sin Fotttolighed, sotdi han i han« der haode til
staaet, at han elskede Qolotes, haabede at finde en betedvillig
Hjalpet. Han anede ikke, Ined hoilken ondskabssnld Gliede
Melcontbe bestanng btagte sin sotneinnie gamle Ven paa salsk
Spot, bedrog og skusfede hasn.
Lige over sot Dolotes skjulte Melcosnbe omhyggelig
den Rolle, som han spillede ved Estersotskningerne eftet heu
des Opholdssted og bestytkede hende ogsna i den Fotntening,
at Gtcven saa vel som Sit Basil ganske havde opgivet
hende.
Dolores befoarede sin Moders Brev med nngdonnnclig
Begejstring og bad hende indtreengende otn at tage sig Frihed
en Dag og komme til hende. Hun fortnlte hende, nt hnn
allercde havde seks Elever og snart vilde viere i Stand til at
lnnne byde henbe et sorgfrit, behageligt Lin.
Dct for-seglede, til »Froken Carle« adresserede Brev
overgav Doloreo Melconibe ved hans nieste Vcspg.
»Jeg oil sende det bort cndnn i Aften,« sagde Attenko
finedcn, idet hnn lagde Brevet i sin Tegnebog.
»Du er dog meerleligt, at De kjender den nojagtige A
dresse-, sont nmn ncegter mig at faa Beste-d oat,« bemerkede
Dolores flinsyg.
,,De sorgte-inner, Dolores, atinan ikke har gioct mig
denne Adresse-, men at jeg hat« opdaget den,« fvarede Mel
coinbe tned en sagte Lotter. Deres Moder vilde ogsaa have
holdt sig skjnlt for mig, dersotn det havde vkeret innligt. Ved
det nieste Mode med Deres Moder vil De i hoert Fald faa
fnld Fortlaring. For Øjeblikket er det i Betrngtning af de
vanskelige Forhold i ethvert Tilfcelde sikrest, naar jeg sont en
falleö Vetter Mellennnand melleni Deres Moder og Dem.
— Soni De ved, er Deres Moder kjendtnnder Navnet »Fra
ken Earle«, og hun vilde derfor viere fortabt, hvis den Fa
milie, hvor hun hat Plads, sik noget at vide otn Deres Til
varelse.«
Dolores rodcnede dybt.
Den anden Konvolut, hvori Melcombe efter sin Hieni
kotnstlagde Dolsres’ Brei-, adresserede han til: ,,Hendeg
Naqde Mylady Gleninorris, Kings-Holcn, Guildfokd, Sus
fer« og bragte det selv paa Posthnset. Dette Brei-, del-hur
tig naaede sit Maul, tog Lord Glentnorris felo nd of Positu
sten, og nagtet han nied Lethed gienkjendte den fordrejede
Slrift fosn Gissord Melcotnbes, overgav han det dog uden
Tsoen til sin Geinalinde, der tog dee med sig og læste detpaa
sit Vierelsr.
Lady Glenmotris behsoede ikke tnere at frygte fin Mig
tefælles Bei-g til ubelejlig Tid; han betraadte aldrig mere
de Varelser, der var bestesnte til hendes farlige Brug og traf
aldrig mere samtnen med hende i Barnelmnret Han be
handlede hende med uforandietHoflighed· Tjenerskabetlunde
ikke mærke nogen Forandring i hans Opsprsel, Gjæsterne,
som lom til KingS-.Holm, talte med Beundring ein den sjæld
ne Kjærlighed, og den stjsnne Harmoni, der hetskede niellem
Ægteparket. Jngen anrede, at de aldrig talte nied hinanden,
nnar de var alene, at bitter Stinsyge rasede under Mandens
roiige Operflode, at greensesløs Fortoiolelfe opfyldte Postkn
ens Hiern. En Skllleoceg af Js adstilte de tilfynelabende
forenede, fom Doden stiller Tiden fka Eoigheden.
Lorden vaagede over sin Huftkn tned ntrcettelig Opmærks
somhed. Hon ledsagede hende paa alle heades Spadferetnre
pg Bei-g og fynes at viere et Msnster poa en opmæekfom og
hengiven Ægtemand.
J den tredje Uge efter hin strcekkelige Optrin blev Lor
den kaldt en helDag bort fra Hufet i Foreetninger. Han
hopde i Sinde at Ijsbe noget Land, der laa omtrent tyoe Mile
fkq May-holten for at fokstskre en of sine Fokpagtekgaarde,
pg hqn ssgde, sthan oist ncppevildekommetildaze for Atten.
Ettdelig tilbjd der sig en en Lejlighed for Lady Elen
ntottio til at tilftedsstille jin Latigfel efter nt gjettseDoloresk
—- Hnn besalede sttako, eftet at hendes Ægtefælle one reist,
at ntntt iknlde spande for og txotee til Guildfokd til Juan
tten. Eiter ot httn one ankommen til London, overbeoiste
httn fig osn, ot ingen vat- fttlgt eftek hende, og sorst detefter
tog hun en Vogn til RegentsStreet. Hnn besorgede her flete
Jndkjeb og kjorte dekpaa til RollinghatmRotv Nr. 9. «-Hun
steg nd af Vognen fokan Havedsten og tingede sotst, da den
oar sotsonnden. Pigen anbnede Diren, sontede bektæftende
pan henden Spotggntaal otn Futen Wynn var hjemtne og
ist-te hende til Doloteo’ Lejlighed.
Lady Glenniorris dankede paa med skjeelvende Hannd,
og Dolotes lukkede selv op, da Elsebeth var beskjcestiget i
stkkenet neden under tned Tilberedelsen ets den onden Fro
kost.
Lady Glenntokris slog sit Slsr tilbnge, og —Moder og
Dotter sank i hinandens Arme.
Flete Tintet af den retteste Lykke fulgte ttn for dein beg
ge to.
Lody Glentnorris tog sitt Hat og Knabe as og delteDo
loteo’ sitnple Mattltid nted en snadan Gliede, sont otn httn
ottkeltg ynode været en plaget Læretinde, der havde en Fri
dag.
Med et btedt Sittil patt det tyntede Ansigt vattede den
gntnle Elksebeth op. Matt haode sagt til hende, nt Frpken
Eurle var en Slægtnittg as hendes Ftøken og stillet hendes »
Nyogjertighed tiliteds hernied. Dolores undgik i hendes «
Rietotetelse omhyggelig enhoek direkte Tiltale til sitt Moder.
Eiter at de yaode spist, skreo Dolores nied flygtig Hnand »
ttogle Linjek og gov Elsebeth dein, idet hun sngde; «
,,Elsebeth, du kan bringe dette Brett, hooti jeg afsiger
inine Tinter i Dag, til tnine Eleoer.«
Etsebeth boteijnrttede sig for at udføre Ætittdet, og Do
lores raubte glad, da de vat· alene:
»Nu, Moder, min allerkjeeteste Moder, nu vil jeg blive
hele Tiden hos dig, til du igjen tager bott. Men skal du da
allerede bort igjen i Dag? Kunde du ikke blioe Natten over
yos tttig? «
»Du er niig untuligt,« svarede Moderen gysende.
»Hm-Z jeg gjorde det, — saa vilde jeg —- oilde jeg miste min
Plads.«
»Saa ntaotle dtt kotnnte til niig," raubte Dolores heit
t«ykt. »Moder, jeg tjender jo endnuitke engang ditt Adresse.
Giv tnig den bog. Jeg knnde have Lyst til en Gang at over
t«aske dig nted et Bei-g.
»Der oilde viere ttforfigtigt, mit Batn,« svatede Lady
Glenniorrig blegnettde. ,,Jeg kan ikke modlage Besog, tnin
tjæte. He. Meteotnbe ntaa ogsaa ettdnn en Stand besorge
dine Brette til mig. Mitte fnar du ogiaa fremdeles direkte.
Nojes tin foteløbig dernted, tnit Bam, til vi kunüe fornndre
det.«
,,Men hvornaar vil dn opgioe din Plads Moder?«
»Jeg vcd det cndntt ikke, ntin Yndling. Hintlen ved,
hoor gjetne jeg vilde tage dig helt tilntig, gjentttte dig sont en
lille Fugl i ett varnt Rede. Jeg kan ikte male, Dolly, atdn
arbejder faa streengt, dtt, sont jeg san gjeme vilde bestytte tttod
den kolde, barske Bei-den- Et san stnukt Ansigt, sont dit,
fretnkalder kun altfor letpluntp Benudring, ndseetter dig end
og for Forttærmelser.—— Det et· en sorgelig Skjæbne, derpaa
liegger os denne Adstillelse, Dolores, nten jeg forlanger sont
min Ret at sorge for dig.«
»Men, tjtrreste Moder, jeg Inn bog ikke tage itnod, ut
du anvcnder dine sittt ethvervede Penge paa mig.«
»Du vil dog ikke gjore tnig en Moders Ret sttidig at
sorge for sit Batit?« sagde Lady Gleninorris nted en pinlig
Notnnetk
,,Men jeg kan lige satt godt sortjene noget, sont du,
Moder, og kan dersot ikke tillade, at du arbcjder lcettgere ien
Stilling, sont er dig ubehagelig, tun for at berede ntig etlic
hageligt Liv. — Deguden maa du ogsaa betættke, at for mig
er Atbejdet den eiteste Adspredelse, en snnd Velsignelse? Hos
dig kan jeg ikke verke, Venner hat« jeg ikke, hvad stuldejeg be
stille». hvorined bortledc utitte Tanker sta det, sont aldtig
kan ske? Jeg er glad over, at Arbesdet bringet tnig Forglcim
tnelse.«
»Du er sor ung til at knlde Glentsel en Vclgjcrning.«
»Men ikte for ung for at anske det, Moder! — Vor
Skjæbne et haard; nctar vi kunde bære den i Forening, vilde
den tynge mindre haardt paa os. — Jeg vilde troste digs Has
rcste Moder, pleje dig, du, tttitt sntukke Moder, og ikke inere
viere bedrovet.«
Lady Gleninorris kyssede detyndige, ungdommeligeAu
sigt.
»Maaske gaar dit Ønske en Gang i Opsyldelse sencre,
Dolotes,« soarede hun tned et Sul. ,,Tillad ntig iMelletm
tiden at sorge sor dit Underholdz det er mig en ntaalelig
Tanke, at min Dotter skal tjene sitBtsd has simple, txt-anne
de Folc.«
»Men, Moder, det gjsr du jå ogsaa!«
»Du bebt-ver mig, min Yttdling3 bitte Ord kranke mig,«
stjnnede Lady Glenmorris.
Ddlores otnsavnede sitt Moder lidenskabelig og ttykcede
hendes skjpnne Hoved ind til bcitttlige Hjættr.
»Moder, lad ntig akbejde sor dig,« bad hun hvistende.
»Jeg er saa stolt as dig, elsker dig satt hsjt. —- Hvok oste
hat jeg ikke drømt tned aabne Øjne, Moder, mett jeg hat al
dtig tankt, at du var san ung, satt stnnk eller saa kjcerlig, —
Moder, jeg tkor ogsaa at det vilde viere lettere sot ntig at
give Afkald paa Sir Basil Nugent, hvis jeg altid hque dig
hos tnig.«
Under den Taushed, sont sulgte ester disse Ord, sIlteLady
Glenmorrig sit Bartts Hjærte banke. Det var pinlige Mi
nuter sots heade. Hnn sslte den nnge Pigeö Fokladthed og
Ensonthed sont en Bebreidelse. Hun, en as de rigeste Kvins
der i England, maatte lade sin Datter arbejde soe Livets Op
hold. —- Hvorledeg sinlde, hvorledes kunde hun sorandredet.
Var henpeg Hanf-er ikke bnndne.
»Hei-Z du kunde elste Meleotnbe, hvis du kunde beslntte
dig til at gifte dig med hauc, Delores, da vilde alle Wanst
ligheber pas en Gang vare liste. Da kunde dn ogstm Mk
tnig mer« hat-de sont hans Dnstrn Rat-n os Stillins.«
»Moder, jeg kan ikke forsma, pqq
Atheskab kan være fordelagtig for dig; n
det —- —«
Dolores holdt wvende inde; quy kamo
ikke den hanbede Fortlaking, og hun vovede ikke at sppkW
dere.
anidlettid ilede Titnerne heu, og det var
trinke paa Afskedem Med Haabet om et suq
stiltes Moder og Dauer-.
« Da Ladp Glenmorkis, der kjørte
Guildford til Rings-Helm, var kommen hchn og madteikl
» i Forstuen, modtog henbes Ægtefalle hende meb et beka
T dende, straffende Blik og ledfagede hende op ad Tk«ppm·
- »Du har været i Byen7« spnrgte han med hæsStemm
da de var alene.
»Ja,« qurcde hun med et Blik paa Pakkerne is
Haand.
»Du hat vel igjen bespgt bin Modehqndtkkinde»« spg
han haanlig. »For« Fremtiden vil jeg ledfage dig M di»
Udflugter, Valeria. —- Jeg vil ogsaa tat-de dig nl at Mk
dig borte fra vor Dkengs Vugge i Aste-n Dine Bsmm
kunne ikke være til Velsignelse for ham.«
Han bortfjærnede sig kold og uden Hilsen. qutz Elen
morris gik ind i sit Vækelsr. Da Daten hnvde lukket sitzka
t»ek hende, vendte Lorden sig om ved Treppen og iqq hkn M
den lukkede Jndgang, idet han hvistede:
»Hut! er tobt for mig! Tabt for evig.«
hvab Mand- y«
aqr jeg klln hin
krsc «
paa Tibe, s
kligt ijns
—-—
XL
Han viser Tatnder.
s Sæsonen iLondonvar i snld Gang. Den sinkVekdmz
Saloner havde aabnet sig for Middagsselskaberne, Thesecsw
ber, Spilleastener og andenUnderholdning. Jqutqumkt
debatteredes Statens Anliggender ivrig. De glade Jaledage
var sorlcengst sorbi, og ForeiarsmaanedenMarts haode holdt
sit Jndtog. Grev Sankt Manr og Lord Glenmorcis bebt-e
de dereg Hase i Byen, og Lady Glenmorris devcegede sig id
sorneniste Kredse med sikker Yndr. Hun var bleven spie-til
let ved Hoffet, og Dtonningen havde scerdeles naadig tagt
Marke til hende. Hun var Sæsouens Stiel-ne, der med Stpkm
havde erobret alle Hjærter ved sin Skjønhed, sin Aandrighed,
sit sine Vid og sin suldendte Anstand. Hun havdeogsaa sine
Modtagelsesdage, som horte til de mest besagte, og havde gi
vet mange Middagsselskabcr og to store Selskaber, der regne
des til de mest glimrcnde og sniagsnldest arrangerede. Hun
syntcs at fole sig san aldeles tilsredsstillet as dette Liv fuldt
as asvekslende Nydelser, omringet af Benndrerc, at heades
Ægtesælle ikke merc tvivlede ont hendes Hjcrrtelashed og sagte
at glemme sin Sorg i Politiken. Han harte til Gtev Sankt
Maurs Parti, og trods den store Alderssorskjel var de to saa
uadskillelige sont Damon og Pythias. Lord Glenmortisholdt
glitnrende Taler iOverhnset og bleo snart rost i alle Bladene
som den betydeligste Taler.
Lady Gleninorris holdt ogsaa stadig Omgang mcd Do
lores, men sijulte dog endnn bestandig omhyggclig sit Navn
sor hende.
Den unge Pige blev mager under Byrden as Arbejde,
Angest og Sorg; hendes Kinder Inistede deres sriske Fam,
hendes marle Ojne syndes endnn starre og sortcre, heudesj Br
vcegelser var matte og kraftesløse.
Med Sorg betnærkede Dolores’ Moder, hvorlcch hun
faldt as. —- En inderlig, sand cherlighed forbandt hcnde
ined hendes Dauer-, de var gjensidig bleven hinanden alt,
og den cne vilde saa gjerne have osret Livet for den andens
Lykke.
,,Og jeg maa tolig se paa, at hun överanstrænger sig,«
tcenlte Lady Glenknorris sorgsuld, ,,nthun gaar ndialSlags
Vejr for at nndervise gjensttidige Bern, ntaa taale udannede
Menneskers Behandling, og de cre hensynslase, selv om To
lotes ikke vil tilstaa det. Hun visner hen sont en Blomsi,
og trods ntin Rigdom er jeg magteslos, kan jeg ikte hjcklpe
hende. Hnn trænget til Luftsorandting, Alvetsling —
Opmuntringl Min stakkels lille Dolotes mangler Solskin
og Kjærlighed! Aa, hvor sattig er jeg ikte trods alle mine
Penge. « «
Hvor lidt anede Verden, hvilke bitte Sorger den mis
undte Lady Glenmorris husede i sit nted Diamanter bedætkn
de Brysi.
En Estetmiddag lod Gissord Melcombe sig melde hfvs
Lady Glenmorris og blev modtagen as hende med et vcnltgt
Smil. Han havde ester sit sørste Beng pcia Kings-Hst
gjort sig Umage for at vinde hendes Fortrölighed og werbe
vise hende om sin sande cherlighed til hendes Dame- Dst
var lykkedes hatn at sorvandle hendes tidligere Mistro tll
venskadelig Tillid, og hun sagte bestandig at stemnie Dolores
til Gunst for hant. · »
Meleomde traf hyppig samtnen med Lady Glenmorttst
Selskabglivey men havde ikke besagt hende seneke spk i Dag
da han kjendte Lordenz sjendtlige Sindelag og soksigklg Und
gik ethvert Sammenstsd med hani. ·
»Er Lorden hjemme?« spurgte Melcombe ligkgylVM
ester at den farste Hiler var sorbi. ,,Jeg sormoder, at De
igjen vil fortage Dei-es sadvanlige Kjøretur i Parke11,« ped
blev han, da Lndy Glentnorris havde besvaret hcmss spssk
Spørgsmnal benægtendr. ,,Luften er meget mild og billig
i Dag. «
»Ja,« sontede hun, »jeg vil ikke udeblive sra strka
i Pai«ken.«
Eiter at Melcombe endnu havde sortalt forskjelligt mit
sra Selskabplivet, der-m hqu spkst dek egenkkjgk Ljeineky
hvvkspk hatt var kommen, idet han sagde i en mere dannpet
Tone:
»Vor lille Dolores ser slet ikke ret rast ud i den sidste
Tid.«
»D« h» W Vsspå lügt Markt til,« soarede LCVYGIM
mottis belymret.
»Um Uvstktkvgsk sig sdr meget,« sagde Mein-Inde- HUU
kläger tigtignok aldrig over, at hun er tret, men huv stka
ds lidmde ud. «
H
CFottseetteSJ