Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 10, 1890)
S tJ e r ne n. D EIN-ewig Nedakætör AltiVladetksisokommcnvk Umsonst defcu Heisa-, dexHkstwankiiiugkro· j. v. adrcdieres .Itlerneu« Daumhroq, Nebraska. Penge tun imch i »Nimm L«tdeks«, Post Note, BankWotc euer i dIkegislmst Arn-via For In ngc M jcndrs Iloiv Vrcve kan Ub gioeren Mc inm- anmutig «s"l’.1 EKN lsts" AGBNT1le ,«S-sierssm« hm Isssftillrs hoc ritt-»meine den-eh der som ovre Agcnm n- bentyttdtge: detilatmovtage og lockten for Abendw meinspenge. C. H. tshriitctsicm Fremonh Nebr. N. Fr. Hausen, tsedar Rapidh Iowa. Chr-. Johnsom Wink-km Nebr. R. Christcniesh Martion Kansas. O. O· tsnmsbch Damm-du« Nebr. O. C. Rodbv, Tectsieltx Dank Co» Wis. U. L. N. Spangberg, Noom 60, A. T. äs S« F. Vuild., T unt-ka, Kan. B. M. ’!Xagck, 1907, 27 Ave. G Butdette St» Hin-they Nebr. Brot-muntre cllkr nimmtan tftsemplater faas ved»31geittei«itc nam- Hcixvcudelie betont Ier inde. lik. U. M. Ptstltgrstsn ess« reist-u »I Agcsnt km« «d’tj«srncsn", ug Rom »m dim bomxmligrt Ul at mucktago og kvittmsts sur Alm-nnsnwntspuugm Pelor lclilusksutt, Udtzh Onctst ttnit drttttts Spalte vil Lttssrtctt findt- ttt Witt- ttttct ,,cZ-tjt«t«tttstt«t3 befuld ttttkgtigcde ’.llni·ntct", til ltttent Pthblikttttt Inn tttcd fttIrtTtllid lttsttttrndc sig i ctltnctt Fotrctttinktizntttligttrndc dcttc Blnd neb kottttttcttdt-. Dr ct i nlt sttldlotttntcn an svarligc og ttttitlideligc, on Altottttctttcttte katt indltctalc Pcngc ott giorc al andcn Fort-staunt gjettttent dctn tttcd santtne Sikketshtd sont direkte tncd os. Hcrved spart-s Forscndtslscssontkostningett og en httcr lllcjligltrd. Dct ist- sanvel Hettsys net til Publikums Belutsttttttelighed, sont Mahl-to lldlttstsdetsc, der hat« denn-ge os til at otgttttisctc ttotst Kotps as Agettter, bestaaettde ns paalisisligk og velljcttdtc Farretttittgssnlt. L« ttttske rttdttn ttogle satt Agrnter pnn Siedet-, ltoor Bladct hidtil tm ttnt ttasrkst tctnsttssctttetctz ni be tale en god .tt"otttttti-:-siott. Det hasnder sna oste sont zotitc at Bostyæsttets Sij dcktlttsdltko s ll sitt-entled, ttt en Alton nent m Mk» . neue-n nttstcr et Nttttter as Vlndct, oxt sur nt spat-e hant for den Uleslighcd tin-d at stritti- detscster, agtet vi for Frei-um« ttttentligt at tilsettde vol-e Itzt-met nogle fast Ekstrattttntre tilt at et statte tnttnqlende Etsetttplarer sntntl til Anvendelsc fot Blctdcts Fretntttc. Vi haabe at Publikum oll paastjptttte votse stadige Atesttstrngtslser for Fremgnttg og Forbedrittg, oed at give Bladct og vore Agenter en god Sturm ttaonlig i dentte Maatteb, da ntatt sætligt can gnvne ftg stlv ved at bcnytte part Prcentietilbud, endet Steds i Bladet sretnsat, og vi til cabe os ut nttttde out, at der ikke er lang Tid til Iste Januar, da Tilbudet absp ber. J dettne For-bittdelse sttskcr vi at heu lede Optttærlsotnhedcn paa, at Typogms C. M. Pedersett er nttsat sont ,,Stjer muss specielle ressettdeAgettt. Vi nn besale hatn til vore Lattdsttttkttds Veloille og suldc Tillid. Mr. Pedersen, der nat mest as Hclbrcdsltettsyn san sig samtne diget til at opgioe sitt Stillittg her ttcd Bladct, hat« væm tted »Stjcknett« lige fra den sotstc Udgave, og stod troligtLast og Brust samtnen tttkd as i de tnpkke Da ge. Nttjc sntntncnvokset ttted »Stjernen«, haberlsg og retskasfkstt sont faa,sattdt oi at pl itttet bedre Balg kttndetrcksse til denne ikke ubetybclige Plads end netop hom. Dekfor attbesale vl hant thatts ny Egen skqb til Landsmættd ttttd den Foksikrinz at etthvet Jtttødekottttnenhed, der blioek ham til Del, vil as os taknentmeligheds fuldt blive anetkjendt sont en personlig Gunsthevlsning. Mk. Pedeksen har blattdt de Dunste ii Damilton County, Nebr» paabegyndt Agitationen for Bladet, og vil foreltbig indskkænke Virksomheden vertil. Det er hsns Hieni. og han er der saa vel kjendt, at vor Anbefaling er oversitdig. Kornpriferne. Det Majö, der blot bragte 15 Cents anhelen sidste Dest, feiges nn for 40 Cis. Der som Fatmekne havde realisi ret sidstncvnte Pris, vilde de i Dag ve re i langt bedre Stand til at flaa imod den nnstnndende Vinter end de nn er og have flete af deres Noter og Nentepenge afklaredr. Oghvorfor knnde Farmeten ikke realifeke denne bedte Pris? — det er dog dam, Producen ten, der er berettiget dektil. Ja, en Mand med en swr du«-sc, ell« un nun vil — Benge sak — lceggcr sig iinellencz det er en egennyttig, nretfætdig Handelsordning, der lagger sig hindrende imelletn og be esvet ham denne retmasstge Finden L Farntetne ltak sont Regel ilke ntegen Oplagaplads sor Korn, og selv otn de havdr saa, Ittnde Flettallet as detn allt gevel tlle holde det; thi de tmttgertil Penge og ntaa atttstette Varett httrtigst tnnltgt, Mttrktsdgptiscn ttattset. Elevac tatest-ne tilharer Jetnltanerne ellek disses zartentittgssvogrc Talstetne var sor hoje ttl at Fartnerne skttlle lttnne sage et andet Markt-d, selttsvlgeltg var der intet andet Balg sor Fatntertte ettd at sælge til de as lsslevatoretne og Kantpagtt ietnc sastsatte Pt·iser. Saale-des sit Etwa torerne Massen billigt, ag oplagrede den til deren egen Profit. Ogda Pri serne vtttsider nadvettdigvtg steg, asflibes de Elevatorette Produktet istore Mas ser, og sik deres ktæktelige Rabat paa Fragte-I ved at sende hele Togladnlnger ad Gattgen. Man skulde sra et apar tisk Standpunkt ntette, at Fartneren kun de lige saa sttldt have Ret til den 25 Centct zottjeneste sottt Elevatorertte, og dersok ntette vi, at det- bnrde ittdsares en Ændring, hvorved Farmertte kunde gsøre slg tilgode tncd Prisstigningen, ont de saa anste. Hat-de zartnerne havt den Fortsetteste iaar, vilde de viere de lykkes ligsle Mennesker paa Jorden. Her strenges kort vg godt til folgende Forattdt-ittg: Eleoatorcrne sknlde ved Loo sardres til at tnodtage Korn til Op lagrittg ska alle, som soc-lange det, og ndftede Kvitterittg dersvr ester lovbefale de Grade-r eller Kvaliteter. Disse Kon teringer vilde ttdgjttre Verrdipapirer, patt slsvilkc Jhasndehaveren kunde laane Pett Tge i Lighednted andre Væt«dipapirer, sotn sSksedey Note-r o. l. Det stulde fort-ts ’des Jerttbattckotnpagnierne at besatte » sig nted Elevatorfort·etttittgen. De er btat ittkotporeret for atdriveTransport sorretning, lad dettt holde sig til den. Gjennent Alliansett eller paa attden Maade slttlde Farntcrne virke sor Opfe relsen as cgne Elevatorer paa passende; Steder, og Jerbattekontpagnierne sknldeI tvinges tät at yde dent satntne Rettighus der, sotn andre nydr. Maasse Dosten iaar blittet mindre og as den Grund let tcre at tutt:.e; ntett Fartnerne tnaa var tte otn den-et egne Jttteresser vg arbejde samtnen itnod dem, der dantte Summen svasrgelser for at berttve detn Frugterne as Aarets sure Slid. Dette sont en Atttydnittg. Sagen et saa klar, at vi vel nceppe behaver at sor klare den videre. Dct, dcr liggcr under os. »Stjerncn« dar tidligerc udsprligt frcnihasoet hviltcn nvdvendig Livgbrtin getfe Kunstvanding er for Landbruget paa de vvre Steppcftmkningcr, der ligge langs Klippebjergenes Ostside. Disfe Jorder hat alle Betingelser hvad Jord bnnd og Klinta angaar for den størfte Produktioitet; knn savne de det ene for Imdne: V a n d . Vandet ligger under os, derfra maa det hentes. Det Middel, der kan bringe Vand vp og over disfe endnu golde Jorder, et et stort Offer verd. Men et stort Pengevffer fordres, og det overstiger den private Mands Evne at tpfteOpgaven. Sandt not kan den kon scntrerede Privatkapital maaste hurtigst gjennemspre de nødvendige Kanalanlaeg, Boringer m. m.; men et Spprgsmaal bliver det, am ikke denne Kapital, der er knyttet san direkte til det almene Bel, sont den jv bliver, ikke ad Aare vilde an tagc sig Skikketse af den samme Unber trykker, derfor Imrvcerende stikker dens Hestefvd frem under saa at sige alle vore offenlige Jnstitutioner, hvorovcr Privat kapitalen hat faaet Leu-Bret. Vi rnener ja· Vi fcr nvk at private Selskabek har begyndt at tappe North Plattes Bande; nren vi er flet ikke inde for at opmuntre den Scags Privatenterpriie. Dermed være det ikke sagt, at Staten udelukkende stulde bekoste disse Anlag. Her i Nebraska f.Eks. vilde det ikke viere ganste retfcerdigt at den Istlige Halt-part af Befolkningen skulde yde lige Bidrag til et Foretagende, der nærmest direkte gavner den vesilige Halvpart af Staten. Nei, vi vil anbefale en Plan, der gjsr det mucigt for de losale Distrikter ellen :Conntiet, under Stateng K v n te ol og’ med Bistand af Staten at gjennetm ftre digie Ting. Dvad Gravning af Kanalet angaar, da kunde Staten tillade de enkelte Conn tier at udstede Bands i denne Densigt, og paa den Betingelse at Staten sik Ge neral-Kontro! over Anlaggene, ttulde Staten yde et subsidiært Bidrag, der stod i Forhold til det at Countiet spen derede Beltb. Vi mener at det er rig tigt, at hele Staten stulde yde noget, thi selv den udenfvr Jrrigatiönsfeltet Ug gende Del af Staten, den Isilige Dei netnlig, bliver dog ogfaa indirekte gan net, derved at detvandedeDistriktsStat tevcrdi stiger fra Nul til uberegnelige Tal. De Jordbkugere, der benytter Vandet, Innde da foate en passende Af gift til et Fand for Beut-Keins Asdent-l ling. For de Countierö Bedkotnmende, hvis tinge Beerdi ikke tilladetUdstedelfen af Bands, bukde Staten foteløbig avans sete Bei-bist ined Pant i Anlaget for Pengenes Tilbagebetaling. Men Gravning as Kanaler og Graf ter til Kunstoanding ladet sig itke alle Steder realiscte af den simple Grund at der ikke allcSteder sindesVand paaO vetsladen. Dcrfor hat- snan i den jenere Tid, navnlig i Dakota, hittet paa en ny Udoej, der ihvorvel den vedfskste Øjekast tan synes noget dristig og sangvinfk, dog efter vor Mening i en viö Grad tan bringes i Anvendelse; det er Boring af artesiske Beet-ide. Vi tkor at der baade i Mellecn- og Pest-Nebraska, og for den Sags Skytd sikkertigt ogfaa iØst-Ne braska, er de sitcesteBetingelfer for und tstnmelige Strøtnme af llsidekgrunds vand. Og hoorfor ikte benytte det, naar vi san haardt tiltrænge det? Lad Sta ten ogfaa opmuntte denne Slags Fore tagende paa den ovenfor antydetMaade; den kun gjøre det uden Nesiko eller Tab. ’J Syd-Dalotas Legislatnr blivcr der Iindbragt et Lovforflag, der paalcegger Staten at belaste det for artefisk Brand boring npdvendige Mastineri. Det bli ver Statenschndont; inenenkelteKotm muner ftal have Net til atbrnge det naar dc selv lcnerer den fornødne Drivkraft og Arbejdskmft, der stilles nnder Opsyn af en af Staten lonnct Sagkyndig. Tit Drivtraft agtek Farsnerne at beuge de rcs Tierskctnastine-»Powers«, der udeu Tvivl lan soare til Hensigten. Denne Methode bliver billig, baade for Stat og paagjældende Nabolag, og saa praktisk soin nagen. Vi tror at ct lignendeFor flag vilde vcrrc paa dets rette Plads i Nebraskas Legislatun En saadan Jndtetning lunde blive til uheregnelig Velsignelse for Stuten, ikte alene til Frennne af Vanding, men ogsaa til Ini neralogiske Underspgelser. Enkelte Byer og Nabolag i Nebraska har fra Tid til anden foretagetMineboringsforsøg, nien paa egen chning hat« det veeret for sior en Bekostning, og Projektet er felvsplge lig Inn blevct halvt fuldendt. Jkte en eneste af de Mineboringsforspg hidtil fo reinget i Statt-n kan siges at ocere en gjennenegnaende Prøne. For to Aar si dcn snldt Fotsslaget igjennetn om at be vilge en vis Sinn til en geologisk Op inanling afJordens Quer-stude, og det oar inaaste ogsoa rigtigt ;detteBlads Re daktør har korresponderet tncd Prof. Ri ley i Washington, D. C» og Prof. Or ton i Coluinb116, Ohio, anset sont Lan dets hojeste Antotsiteter i denne Sag, og de sæster Inn grunune lidt Lid til»geolo giske Optnaalingcr«. De udtale bestetnt, at den eneste praktiske Maade at under søge enEgns geologiske Veskasfenhedpaa, er: at b ore . Dette synes sornustigt, og vi mene, at det ikke vilde væke nogen sær ligBegunstigelse InodStatensBefoll ning sra Legislaturens Side, men dens ligesreinme Pligt , at gjøre denne Art Faketagende mulige nden starrePens geosfer sor de enkelte Lokaliteter. -Lad den ny Legislatur anse sig sotn forpligtet til at gjøre noget i denne Ret ning. Ved jSnnemlcesningen af dette vil den Tanke maaske opkonnne hosLeeserem Ja, det ergodt nokaltsaknment, tnen hvad kan det hjælpe at droste saadanne Ting i et dansk Mad. Netop her tager man feil. Disse Linier er ikke henvendt til Legiezlaturen eller nogen andcn engem talende Forsatnling, de ere rettede til det danske Element iNebtaska, sont i lige saa stor en Grad sont nagen anden Fa k tor as Staten hat Ret til at stille Krav til den lonqivendc Forsamling. Den danske Befolkning staat ikke tilbage sor nagen Nationalitet i stats-øko"noiiiisk Sans, og dersom den undset sig ved fide ordnet med andre Nationaliteter at frem skyde almennyttige Projekter, da bedra ger den sig selv med en salst Bestedenhed. Vi paastaar itke at den tmtalte Sag er vigtig, sordi vi personligt mene saa; men vi sastholde, at dersom det talrige danste Element i Nebraska neere ligesaa htje Tanler demn, sont vi gjsr, da bte og skal det drive den frem. Ogdersom Sagen vikkelig er saa vigtig, som vi mene, da hat ogsaa den danske Beson ning gjennem deng legitimate Jndflydels e paa Legislaturen Ma gt til at sfre den igjennem. Mark at dette ikte specielt er en F ar ’mers ag , men i dybeste Forstand en lTing, der gjælder den heleStats for-gebe Velseerd. Tuberkuloseni heller-desse. As Dr. Kochs i Berlin udkomne Bro chure kan foruden det allekede bekjendte skeknhaves folgende Punktes-: Hemd egenskaben ved Midlet er dets specifiske Virkning paa alletuberluløse Processer; ; den lokale Reaktion er bebst at iagttagei has syge, hos hvetn den tubetknlsse ils-s fektion tteedet tydeligst soc Degen, alt-i — saa has Lupuspatienter, fremdeles oin ogfaa mindre staaende, ved tuberknlpie Lymfclar og Benledeiiiofe, hoor der ind tmder Snnlsler, Sincrler og Nod-ne. Reaktionen i de indre Orgnner, neinlig i TLnngcrnq Inn ikke iagttagesz nie-n der Tindtrcrder i hvert Fald de fannne For-nn dringer, fotn direkte bennerkes ved Lu pnopatiemer. Midlet vil fresnlidig danne et unndoærligi diagnostisl Hierwe middel, hvorved tvivlfounnc Tilfcelde as begyiidende Vhtisis selo da knnnc ding iiosliieres, nanr man ved at finde Var-il ler sont elastiske Trevler eller ved physi kalsk Underspgelse ikte niere kan faanogen siller Oplysning oin Sygdonnnens Na tur-. Kjertelaffektioner, stjulte Barmher knloser, tvivlsomine Hudlnberkuloser knnne let og siklert ljendes. As endnu storre Vigtighed er Midlets Virksomhed til at delbredez Lupusvævet bliver merk eller mindre odelagt og for fvinder. Midlet drcrder ilke Tuberkel bacillen, nien hat tun Jndvirkning paa zdet levende tuberlnlose Verv; paa allere de hendode osteagtige Masier ognekroti ske Knokler oirker det ikke, heller ikke paa Beet-, der nllcrcde er odelagle af Midlet. Dersor man endnn levende tuberluløfe Bæv fo1«stdestrucre·3, og alt opbydeg for hurtigst innligt og cuentnclt ad kirurgisk Bej at fjernc det, ligesocn ogfaa levende Bier-, der er udsat for Fare for en ny« Jndvandring aanrnsiternc, maa beslyn leg dcrimod. Den .Oosi!3, hoori Midleti giocs, kan i Lober af 13 Uger for-ges till dct feinhinidreddobbcllc as Bcgyiidelses dosen. De ved Behandling of Phtisilcre gjorte Erfaringer vise, at en begyndende Phtisis med Sikkerhed knn helbredes, og det nndcr 4 a 6 Uger. Ogsaa Syge nied ikkc for store Kavcrner ere blevne bety dclig bedrc; knn hos sygc, hois Lunger indeholdt mange store Kaverner, har der ikke visl sig nogcn objektiv Bedring, Tyngdepunltet for den nye Helbredelses niethode ligger i den tidligst innlige An vendelse. For Fremtidcn nnm for-feinte, alvorligc Tilfcelde of Tuberkuloseilkefw retonnne. Robert Koch. Al Jorden rauher-: Kammer han med Lys i Hnabloshedens Gru? Det ranbes over alle Land, og han kun, hnn knn inevnes nn: og fom et Livets Morgengry hen over Dodens Skyggeflod cncd Dcemringölys i Mnlin og Sky hans Gierning hilfes over Jord. Og Saga kjender ingen Daad mer rig paa Fremtidghaab end haus, og intet Ssnil i Tidens Graad hat lindret meri Glædesglaits. Og derfor blegner Navn, sont for i Slægtens Minde ind sig sang, fom Stjemer blegner de og der nu i keins Gjernings Solopgang. Johan Halmraft. Barnedromiingem Spanioletne hat sin Barnelonge, og Kongemodeken forer Sceptretz nu hat man i Holland faaet sig en Barnedrom ning. Hun er 10 Aar gatnmel og derer Navnet Vilhelmine. Faderen er sont for tneddelt netop afgaaet ved Doden; han har i flere Aar været udygt ig til at regiere, idet han ikle alene hindrcdes af almindelig legemlig Soaghed, men ogsaa af et Hjernetilfælde. Hans Utroskab i Ægtestabct fjernede ham fra Familien og Folketz Inen Dtonningen stjænkede ham paa Dodslejet sin Tilgioelse, og nu er hnn borte. Sonn en Folge hemf«er den lille Vil helmine ndraabt til Dkonning i Nieder landene, medens Modercn, der i Quer ensstennnelse med Snccessionsreglerne blev ndfet til Formynderske for den min dreaarige Prinsegfe, skjont hun felv rig tignok endnu staat i Livets forste Plem ring, hat ooertazel RegieringensTIjler fom Regentinde. Samtidig er det med Holland i Pet sonalunion staaende Storhettugdmnme Lurembnrg ifolge den faliste Lon, der udelukkek Ditte fka Acke- og Trank-l gen, overgqaet til Hektug Adolf of Nag an. i Med Kong Vilhelms Bortgang nd dtde Mandostammen qf Huiet Ora-» nien, hoig Stjcdnelsaa mange den-» lende Aar og Tlder hor met-et Inyttet til Nederlandenes, og sont smllgt tldllgere hat staaet i stor Anfeelfe dele Europa over. « Franste Blade minder i iaa Henseende osn Hollands Lampe mod Spanien, dets Loötivelie fra Tyranniet, Oranieknes Tappethed, deteg Frist-Id, der gjorde Landet til et Afyl midt i reaktioncere Ti dek, og deres Dygtigheh der samtnen med Hollandernes Driftighed stabteSIs magten og gjennem den det store Kolonl alrige. De udtaler derfor den Ins-It le vende Sycnpathi i Anledning del Sorg-· spit, fein netpp er foregaoet pa« SMM Loo, hope den stdste Des-im Ist Stets-s sit stdste Suc. E Nawlluz, Wyoming. Ben EbbefonI Iil De viere san vcnlig at opmge ne denstonende i Den-s eerede Blut-: Den ST. November var en Bedronelfevdag her i Raxvlins, for mnngen en fattig Arbejder, ifær for denmnge afdesn,fos-:1U.P. hat i sin Time-ten De ikke alene affkedige de en 45 Mond i Ronndhnset her i By en, nien lozxde Falk af paa Sectionen hele Linien igjcnnein. Jeg tilligemed flerc Tanne-re tnaatte delc sannne Stich lne, hvor nodig jeg for min Pakt vilde have veeret tcvet nd af mit Vinterarbei de. Det bliver en haard Vinter iaar for mange- Mennesker hekoppr. Det har naturligois altid vieret Tilfældet, at vi splle Danskete faar paa Hovedet, hinri mod Jrlænderne altid gaa ud med Laur beerkmnsen. —- Denne Scene var dog. endnn ikke til Ende. 3 eller 4 Dage der efter udkom den Ot·dre, at ingen af U. P.s Akbejdere i Mastinvæekstedeene, eller udenfor disse, maatte gjøre mete» end 8 Tisners Arbejde i DøgneL Det-J te var atter et haardt Slag fordern, som! blevtilbage, thi ved denneOrdring er ders mange, sont ikke faar mere end 81.40« otn Degen, og for en Mond Ined Famil je er det ntnuligt at faa Faden nd afden-» ne Betaling, da alt heroppe i Besten er meget dyrekc endi Osten, baade Klebe cmrer og Fodemidler —- men dette er ikkel U. Pgs Sag; kan man ikke leve faar nmn jo dø. Te ved nok, hvad de give-J iden Netning. De beklager sig oner,k at de ingen businegshat for Tiden, skjeint en Mond nn maa gjore to" MandsI Arbejde for en lille Betalingt af s1,40 for Dag. Men hoor skal Foch nn da Vinteren paa de fleste Stedcr har; indfnndet sigi sin hvide Kjole, gaa hens og faa Arbejde til en hejere Beteilingttl Man kan nok allerede begynde at marke, I at Million-treu J. Gonld og disfe Pen gehaier har faaet fati U. P., og viDan stete har allerede begyndt at fole Tyran niets Jcernsko. Ja mit Brev er vist allerede for langt, san jeg vil holde op for denne Gang. Venlig Hiler til »Stje1·nen«s Redak tør og dens cerede Læsere. Med Agtelse, James Christen-sein lilurquette sport zunl .loking« Mai-antun Nein-» l. Techn, 1890. Din Skridcnt blev bekjendt tned en nng Mond fra Z.1vard Co. i Lordags, fom kom paa Befog til Mads Madfen. J Lørdags var der Auktion pna Hefte og Panier i Marqtiettin En Male blev folgt for en Dollar, den fkulde flagtes til Svinene, den var billig. Saa var der enPony fotn blev folgt for 75 Cents, den var dyr; thi den var ikcenoget værd til Foder, og fede den op og faa flagte den, det twr jeg er Duinhed. De flefte af Farmerne her otnkring er nu feekdig nied Cornhufkningen og man er endog faa vidt at de er færdig tned Fodringen. De har længe at vente in den der bliver nyt Corn igjen. De hat haot travlti sidfte Uge med at stjkelle den Majsi Marquette, focn der har været lagret op der fiden ifjor. Der hat ncesten vceret lige faa mange Forme re til at tage det derfra, fom andre Vin tre til at kjøre det dertil. ch ved ogfaa ut der var nogle, fom folgte det fatnme Corn fidfte Aar for 14 a 15 Cents, fokn de nn maa betale tned 5-3 a 55 Cents. Det er haarde Tider, men vi fynger al ligeve1: Hurra for McKeighan! Priferne paa Kreaturer er daarlige her, men alligevel er de bedre end paa Svin. Chtis Beycr kjøbte i Lørdags 70 Svin, paa 100 til 200 Pd. Stykket, for en lille Knie og 15 Dollat«s. Sig fan, at det betaler sig at rejfe stock. Nu maa jeg nok heller fortælle litdt oin hvordan Marquette fer ud, faa Falk san giøre dem en Fokeftilling em, thd ieg hat streuen Der er en Bank, en Salvon og to Dkugstorer, to General Machandife Storer, en hardware-Storc, en Smedie, en Lumder-Yard, et Hotel naar det bliver færdigt igjen, 2 Elen tori og en Stock-Mehr og en Mille, fotn kan male en Dag om Ugen. Yosks van Forglem miq el. W Juli-i Usnftwmm Det liebe-chemika Cum-Jesus T»Ravnen« bar meinst Mut-m vom Mi kameeikqnsie Mkmuisyiww M-, sum Amteilaneksii fu«-, »in-tm sapmwf lkge psm constant-« JUUIIUIO ZM Onfsibif, Is« msi MMUM pan CMIJIMH ins-»Wozu« « fi« «..· im Am its-m du«-ums s« »m- «« tm s fu«-, Iw« Y-« »l« W t »weme WH« Hm Miss««.«-i-«H-,1Hu«s,««.igi«, »k« imqp «M«»« Minismdkwmm fa- W M M W its-»F »u- Hm ist« ist-ist ist-? M Nisus-Ums A l—. s O Nebraska. akland lat« t ' i- ' « Mc ) voet84,ot0tthqyd· — Jndependentg holdt ct x « · stot« Ketn:,Jitb-lckttnt t Genua i L Wer at«dag«j« Ko. — Ftttgttnrplantngen vcd Fuirbnk ist« folgt til en engelskSyndikat fors 00()« G. J. Catpenter, den gsmis Chef, er af de ny Ein-c en Drifsinspektør til cn Anias 000. — ngle Skaer der havde faaek kk Horn c Siden paa Fatcneten Code Hanks vedNebraskaCity, gav detesOnd· stab Udslag ved at for-give hans K«teatu.· ker, hvilket de ved at blande Zimman Dejg saa eftertrykkeligt besargede, qk 1-i Stir. of det slalkels Koth dabe. · —- Og nn paaftaar man at have fu« det Kul, en Kvalitet nieget i Lighed M Rock Springs, oppe ved Marien Etext blot sirc Mil fra Chadron, Daioes Co Tvivl faa ikke lcrnger paa, at Nebrastt gjcntmer Mittetalier i dens Skjad La get fandtes blot 100 Fod under Querna den. — Vidneforhøret i Valg-Contest-Sq gerne er paabcgnndt i Lincoln. Et Pay Vikmer soor paa, at de blcu dteonc fm V«1lg"-«tcdct i Octiaha, og et andct besit Hspwxz at han blcv antestet mensz hakt stnd i Bkszreb itted at kastc sin Stein-ne; ellcts n- derhidtil ikke fresnkomtngt no get ai starre Interesse-· — Hknespillerinden Madam kloeGaxx ton, sont startede nd fra San Francicsco, — August for at lilbagelaggc gitgetet spm klilkk as 813 . . , Cal., de112«. Bei-In til New York pr. Fodrrjse, mka i Ftsedags til Kein-nett i Folge nnd to mandlige Ledsagete. Madamen ljar ind gaaet et Væddeniaal ont at klare ovet Is; Mil om Dagett, dct bedste hidttl tara-ste ret. Hnn er endnu i god Titstandog har 200 Mil at labc paa. Klater lnm sig vil hnn vinde 82,00-) og Nejjcnsllv gifter. —- J Fttrnachn hat« man truffet Na turgassen for tamtnc Alvat«, omnianiok fæfte Lid til et Telgram derfra. Nogle Brondborere traf Gas paa Blackman Bt«oS.,Fat-m ved Braun-City i lass-obs Dybde. Trykket er saa stærktat dtt lan haeoe en stor Stcn op fraToppcn nisten tnen. Man talcr oin at otgctniseteet Selfkab for at lede Gagsen giennent Not til Vyen for der at anvende den til Lys og Opvarming. —- Jndbrudstyve bkad Ratten niellem Fredagg og Lørdags ind i P. G. Syain stkøms Butik i St. Panl og ravede for J100 Vater. A. Jacobsons Jetnstabi sammt Butik var delvis boret aabent, men Gierningsmcendene syntes at have fundet Arbejdet for mojsotnmeligt elltr langvarigt. Der blev fantme Nat gjott Jndbrud i X.Piaseckts Saloon; 810blev udtaget af Pengestuffen og nogleFlaster Brændevin fra SIabeL Akbejdet kunde tyde paa, atdet er Hjecnmetalent, derhak fusket i Faget. Nordtydfkc Fland. Denne Linie-Z hemmte Skibe lobe di rekte mellem BCZZZWW og ANY-Mk vg befordrer Passagerer til dumm-dem ltge lave Priser fra GØt0b01·g. Nahm-, stockholnklirj Anania, Iris-Haussan Herz-sub stavangcr, l)1·»ntlusim, Tit St. Paul, Neb. tun BZU Tit Omaha, » tun 432 Til Blatt-, « tun 4M Kspbcnhavn og (55bje1·g: 83,00 lame «sikkerlte(l og Belcvemmeligheck er Kompagniets Valgsprog Nordtydstc Lloyds Skibe har i et Zwiser If 30 Aar ført mere end — 1 ,885,513 Passagerer-— ktygt vg sikkett over Atlanterhavet. « Nærmere Underretning meddeles als II. schmauchte «- Co., General-Assyrer No. s so. osy str» Bald-note- Mä J. Wut. Email-ura- CWIASM (xhicago, Jll Vote Agenter paa Laut-et M. Mickelsolh NOT-uns kunnte-, Its PIIIII NOIII s- «O-HWM-OM Ilak flero fortrinlige Pan-me Why m- satg ones BYW szgskmlu skilw og Jombanebillettek IW e smml ollor for Icontallti UdMne lästsgoi Ein-me til lavesto REUI Ausnkmsok alt, livad assurdkfis kxm l mlmnsriimlo lcotnpnglliek Ul s« billig-no l’I-w1ni0. llems 00100 er i P. G« SMUstrom Butik. Nrifep115. Jstc ZUOOHHIIHHYT Hlohjch dck for m "« X UWI Ost onler m femme M WV U L W Mai-usw« i Washingtin M Pom» M WIW nszldc ei iaadant ved AWSW IIWW Wer Ehhefom Alme