S tJ e :- n e n . !
D Gsbeoom Nedasxtör :
sltBladet vedtonmunde faaiom : Indien
delsm Idtesfefokandriuget o. f. v. adkesseres
.Iiierims« Dann-drob Redrostm
Penge san sendet i »Motiv- Okbers«, Post
Rote, Bank-Note kller i ngisiuet Vtevr.
For dargeer send-s i life Bkeve san Ub
givmn ikke part ansparlig.
USTJBRNEN8" AGENTER.
«Stieknm« san bestilles des eisernen-nie
dem-, der fom voke Agenter er bemyndigei
detslstmodtaqe og komm for Abt-mu
summte-Ist
C. H. Christ-Ilsen, Franc-nd Nein-.
N. Fe. haufen, Schar Rapids, Iowa-.
Chr. Jst-niest, Mindest, Nebr.
B. M. Bagn, Akton, Colo.
N. Christeniem Clarkiom Kansas.
O. O. Brauchst-H Hamptom Nebr.
Prfvenumke eller manglende Cksunplaket
fass ved Agenterne staat Henvendelie verom
set itldr.
.-.-». »-- -- . ,.--.
Kulmangclem
Der er Kulnmngel i Nebraska. Man
ge Stedee hat Falk ikke havt Kul i flere
Uger, og det hat varet flemt nok. Men
parte blivee det, hvis der kommee et
haaktiinterstIdz faa vil Lidelfen blandt
Befolkningen paa de tmlsfeSlettet blive
uhyre, og maaste resultere i Tab paa
Meintest-Um
Union Paeisic Kompagniet gis-e sig her
styldigt i lastoeeebig Forismmelsr. Fol
ket hat givet Kdmpagniet Knlminernc i
Wyoming paa den Betingelse, at det
stulde beuge dem til bet offenlige Bel.
Men hvad ligner det med Vinteren for
Deren at reduserc Atbejdstimekne til det
halvef
Den eneste Undstyldning, der items
kei, et, at der mangleeTkanspoetmidler.
Dei ek ingen Undskyldning. Er en Baue
for lidt, byg da to; et to for lidt, byg
fle en tret-je.
Men der er ingen Tid at spilde paa
Kritik. Dei er Kul, vi oil have, og
det sit-akz- Ek det ikke mutigt at faa det
fra Vesi, mqa Kompagniet staffe os bet
sen Ost, og det nden ekstra Omkojtning,
ihi Befolkningen er ikke SIbe i Ulykken
men man bog lide bekunden Det erin
gen passendecid for Jetannerne at gyde
en ny Bitteehed i det allerede oprprte
Folkesind.
Tibernes Tegn.
Det liggeri Stjcebnen og Begivenhei
deknes Gang, at ethoeet Land Inaa tm
Tid til anden gjennemgaa storc Kriser
eller Fokandringet·. Heraf besiaar Hi
storiens Kapitler. Og inedens et tnsind
Historikere staat parat ntcd Pen og Blæt
til at ndsdeliggjore enhver saadån Ven
ding efter de bestemtnende Begivenhedcr
hat pasferet, medens en Stieg Digtere
hat Vetfet tilkede for dens Bewminelfe,
er der næppe mange, fom synes oIn at
paatage sig den mere vovelige Opgavc,
at fvtudfige Fremtidenö Be
givenheder, end itte nnar de er i
Stand til at bygge og forudfeette paa Ti
detnes tlare umistjcndclige Tegn.
Dog et der disie Tiber Inange beste-due
og tantende Profeter, der itte tagt-r i
Betcnkning at sige, at Amerika besinder
sig paa Randen af en stor Forandring.
Det er satt umistjendelig en Sandhed at
vote Love bestandig dliver mere partiste
og Chancekne for Livserhvervet san ine
get mere nsitre, at det Menneste inaatte
fanddeligt vare stvtdlind, der itte fslek
stg ovetbevist om, at det atneritanste
Falls nesten granseslsfe Langmodighed
nu er bleven spandt til det yderste. For
denne Langmvdighed er der ogsaa en
Grund, — det er Foltets Vished tm,
at det hvorfomhelst ognaarsomhelst gjen
nem Steminetetten hat« Magten til at
eendre stadelig Lovgivning. Naak det
merke, at denneMagt paa nogen Munde
er det der-pet, det viere sig ved Benge
Inagtens peostttuetende Jndftydelfe eller
ved et Pattis Nedetdmgtighed cller paa
enden Bis, da vil ogfaa den proverdielle
Langmodighed vcre vat
Faltet begynder at faa en Anelse onn,
at det itte dtioer rigtigt behandlet. Det
aner, at den fattige Mands Steinmeilke
gjeelder for noget, naar den tilsigtede
Hensigt tuldtastes. Og for en Ameri
kaner er der itte langt fra Overdevisning
til Handling. Detfor tan han, der vo
vee at agereProfet, begynde at drage sine
Slutninger. Og han vil sige at Mc
KiuleysLooens Vedtagelse var Begym
delfen til Enden paa de destaaende For
hold.
--«-- —-—.- .——— ———-—
Reitepas.
Amekitecnite Bokgere, der for en Sitten
bedi Stle Initee at ferfyne fis med et Pas
its Reqjetlngen i Washington, tun peompt
— sog dilltgt etddlde et saadant ved Anspgning
— » itennem Peter Eddeioiy Dannedevg.
c H
JeruvaneiBekymringer.
i Jerubanekompaguierue betragte Re
sultatet as Valgeue i de oestlige Stater
ined eu ikke ringe Grad af Ura. De loo
gioeude lsForsainlinger i Kansas-, Nebra
ska, Miunesota og Jowa er i Farinernes
Handel-, og der er gode Grunde for, at
der vil dline stistet nagen fordern ,,sjeudt
lig« Looginuiug i disse Stater.
Landet lider snart uiere asenOoerslod
paa Jerubaner eud as noget audet· Der
hat raset en vild, adsel og uusdoeudig
Jerudanedygniug, og den har hat-Mied
uesuaugre Folget-. J Besten sor Ekseiu
pel varChieago, Milwaukee ogSt.Paul
Bauen opriudelig eu i Wisconsin og
Miuuesotohjeinmehoeeude Baue, og hoad
havde deu i Ouiaha og Kansas City at
bestille. Meu en skieu Dag bleo den
ored paa Nock Island-Bauen ogtogFar
ten til Oiuahm Den Gang var Bur
lingtomBaneu en as de tre direkte Ba
uer mellem Chieago og Oiuaha, og denue
Baue var ikke til Siuds roligt at finde
sig i at Trasikken saaledes bleo parteret
uden at gjare et Forsag pua at saa Re
vanche, og derfor dyggede den saa titSt.
Paul. Deuue Kontrabevagelse sra Bur
liugton opirrede Miliuaukee O St.Paul,
og til Gjengjceld kastede deu eu Liujeiied
til Kansas City. Saaledes bleo der tre
uy koukurtereude Liujer inelleiu Chicago
og Beste-is tre store Byer.
Nu meute alle, at det var forbi Ined
at bygge over Evue og Behan, uieu det
var blot Begondelsem Thi saa komA.B.
Stickney og en hel Del St. Paul og eu
gelske Kapitalister og dyggede den san
kaldte St. Paul cis Kansas City-Baue
sra Chicago til Kansas City, og for Ti
den bygge de ind til Oinaha, hvor den
uy Baue uaturligvis saar en gliinreude
Chance, da der i Foroejeu ikke er niere
end seks Bau er til at kappes osu
Trafiken uielleui Oniaha og Osten. Og
i KausasCity bliver Stickneinanen ag
saa den syveude, der beder oin eu Part as
den osigaaende Trasik. Tit St. Paul
ankout StickueysBaueu sosu sjette Mand
paa en Tid, da der akkurat var uok Tra
sik til to gode Bauer og en daarlig; der
har aldrig oæret tilstrækkeligt tilat holde
trei Ttaolhed. De to Sidebauer, sont
Wisconsin Central skjad ud, den eue til
Chieago iuod Syd og den anden til St.
Paul iuod Nord, var ogsaa et indem-lik
fouit og siuansielt uforsvarligtJernbaue
soi-etagende, Haudeleu fordrede atdeles
ikke sligt. Det er ikke ovekdreoeut at
sige at Chicago el- Northwesteru og Chi
eago, Milwaukee ek- St. Paul hat-intel
lem sig en 1000 Mil lang Banestrakning,
mest i Dakota, hois Drift ikke soarer
Reguiug, nieu squ alligevel ikke kau
staudses, og det eueste Kompagnierue kau
gjpre sor at flippe skadeslose derfra, er
at stille Priserue saa iueget højere, hoor
Drifteuer starre, sor saaledes at bade paa
Tabet. For uogle Aar sideu var der et
Kaplab nielleiu de Kompagnie-r for at
komme sprst til det store Nordvesteu, og
paa den Maade blev de usrngtbare Ba
nestrækninger anlagde. Enhoer Mit af
deune Baue blev hilset med Gliede af
Besolkniugeu ester Haaudeu den kom
frem. Den samme Befolkuing sparer
nu Skat as to Bauer, hoor eu var uiere
end uok. Det er kostbar Mikqu
Mange Ekseinpler af deune Slags
kunde auf-res, ja nassteu i det uendelige.
Man erindrer West Shore-Foretagendet
i Osten, hoor et Selstab Spekulauter
blaudede den gauike Finansverdeu ved at
bygge eu Baue Side oiu Side ved New
York Central blot sor at eude i Danke
rot og blioe tvuugen til at tiggeVander
bilterue om at overtage den ufrugtbare
Baue. Man ineute den Gang, at der
dog ved denue Lejlighed vilde blioe to
konkukrerende Bauer, der ved at afkuap
pe Funktioneererues Lanuinger kunde
slaa slg igjennetn, al den Stuud New
York hat en Lav, der forbyder Summen
slutuiug mellem konkurrende Korpora
tiouer; men i dette blev nian narret.
Lejekoutrakter var ikke onitalt i Looeu,
derfor lejede Vanderdilterue Weste-Ihne
Banen, og omgik Loven paa deuue Maa
de. Nickel Plan-Bauen er et audet Ek
sempel paa en Baue dygget for at trodse,
tueu ellers aldeles unyttig.
J England beherskes Situationen as
et helt audet Priusip. Der gaar man
fretu paa den Forudseetuing, at euhoer u
nodveudig Baue er en overflsdig Skat
paa Befolkniugen, as den sicupleGruud,
at naar en Baue farst er dygget maa den
ogsaa holdes i Drift, og dette kostet
Peuge. Vel fkal det ikke nagtes, at disse
maugsoldige Bauer paa en via Maade
for-get de almene Bekoeuimeligheder,
meu Spergsmaalet blioer da, hvorvidt
de uydte Bekvemiueligheder staat i For
hotd til de for-Jede Udgifter for Befolki
niugen. Vaa alle andre Oiuraader kan
Bekpeumeligheder og Luksus erholdes,
men kun naar man har en oelforsynet
Pengepnug, og Folket er da vistnok fuart
kommet til den Eekjendelse, at den kor
rekte Økonomi er hellere at strebe efter
at üsklare de uiauge Pautehestelier og
staudse de unsdoendige Nenteudgister in
deu man anbriugcr Peuge i Luksus.
Men sor at komme tildage til oort
Thsina: Vort egetCouuty her (Howard)
girunemskjareg af to Bauer, tnen der har
aldrig vier-et Trasik til inerc end en. Fol
gen er, at den eue Baue allerede forlasn
ge sideu maattc indskrauke sig til, atlade
»Godstoget blot gjpre tre Ture ugeutligt
Ji Stedet sor daglige Turr. Den auden
Baue har nu set sig nsdsaget til at slaa
Personen og Godstoget samtnen i en
.Smsre, og eudda er der ingeu Tkasik,
lsordi et saadaut Arrangement er thest
Futilsredsstillende sor Publikum. De
»mange Bauer har ogsaa skabt en Oper
slod paa Smaadyer, der as samtneGrum
de som de ooerslsdige Bauer ligge og ski
ste en kummerlig Tilvcerelse. Der er
ingen Toiol onl, at oort County tued en
eukelt Baue og særre Byer vilde have
varet bedre stiller, uaturligois paa den
zorndsretning, at de satnmeForholdsreg
ler var gjreldeude alle Vegne isiu Almin
delighed. Taksterue vilde da viere laoere,
ellcr tuude i hvert Fald med stIrre Sil
kerhed reduseres oed Lon, ogForretuiiigs
lioet vilde viere sundere og paalideli
gere.
Den storste Færdsel niellem to enkelte
Punkter i Verden er imelletn London og
Liverpool. To suldkomne Jerubaner
udstyrede med alle Judretniuger som
meuneskelig Opfiudsomhed hat kunuet
sremstille, et Baneleje, hois Mage man
aldrig findet her til Lands, og befarede
need Tog, der lobe nied en regelmeessig
Fakt, der aldrig har varet opuaaet i A
merika, —- to saadanne Bauer, og ikke
slere, besorge hele denne euormeFærdseL
Disse to Bauer — London eb North
western og The Midlaud —- har aldrig
kjendt en ,,Jernbanekrig« og klare regel
nmssig deres gode sunde Dividende as 4
til 6 pCt.
J Besten er dertre Enkeltspors-Baner
mellecn Chicago og St. Louis, syv En
keltspor6-Baner iuellein Chieago ogKan
fass City, fire Ditto mellem Chicago og
Omaha og seks Ditto mellem Chicago
og St. Paul. Blandt denne Legiou as
Selskaber er der ikke mere end et eueste,
om hvem det kan siges, at dets Aktier er
en god Pengeanbriugclse. Hos dem alle
er det en evig Kamp for Tilvcrrelsen.
De staa alle langt tilbage sor decm en
gelske Saintidige i alt, netop Uostyret
nudtagen. Nogle as dem har nogle en
kelte Mil af Dobdeltspor. Naar umn;
nudtager enkelte store Eudepuukter reden-J
for Chicago, benyttes endnu den sraj
gaknle Dage bekjeudte Driftsmethode."
J Chicago og paa saa andre Steder ljar
man indsurt elektrisk Los-, Sikkerhcds
sporskiste og de ovrige nye Forbedriuger, «
nieu paa Laudet gaar alt endnn i gam-»
mel Stil. Selv i Chicago ligger Bu
nerue paa Jordooerfladeu, og i helchg
laud sindes der ilke saa uiange Krde
spor sotu i Chicago By. Det flotte Ub
styr stal da viere det eneste, soniden ame
rikanske Bauedirektar med Stolthed
kan pege paa. Forlanger man niere,
vel han soare, at han Inanglerde for An
lkasselsen nodoendige Penge, og heri skal
han have Ret.
J alle de Jerubanelooe, vore ameri
kanske Statsmænd har srembragt, harde
stedse sorbigaaet to vigtige Punkten
Den eue er, at Jerubaneaktiepapirersak
tisk danner Grundoolden for vor Kredit
som Nation betragtet, og naarsomhelst
disses oirkelige Vcerdi svcekkes, da soci
kes selve Laudets Kredit. Det anderer,
at eu baukerot eller overflpdigBane er en
Slcebeklods paa den Kommune, som den
formentlig skulle sordele.
Blandt Landets mere konservatioe Fi
nansmrend, Jernbauedirektører ogStats
mcend kommer den Overbevisuiug mere
og niere srem, at en Forandring iJern
danelovgivningen er en absolut Nadvem
dighed, daade for Publikum og Inaba
nerne. En steinrageude Jerubauedirek
tsr gao nylig sine Ausknelser om denne
Sag til Kjende i folgende Ord: »Bei-e
Love burde sorpligte enhoer Baue tili
Bladene at offenliggitre maauedlige
Regnskader over deres Drist, sor at en
hoer let kunde erkyndige sig om denne el
ler hin Baues fiuausielle Stilliug ssr
han anbringer sine Peuge i dens Aktie
papirer. Den Stotte, som de store heu
synslsse Spekulanter (der egentlig ikke
er start bedre end Banditter) uu hat i
deres dreone Barsspih vilde da sor en
stor Dei salde dort. Jntet Baneanlceg
burde tillades, sorStatsstyrelsen er over
besift am, at det virkelig er en Rade-en
dighed, og at Distriktet, det passerer
igjennem, kan vedligeholde det. Loven
skulde saslseette 8 eller hsist 10 pCt. somz
den hojeste Dividende, der maatte beta-»
les, og det blot paa kontaute Jadskud i»
Selskadetz paa «Stock« but-de ingeu Di-;
oideude betales. Derucst kunde man
tillade Selskabet at tilbageholde 2 pCt.
som synkende Foud til eventuel Asdetai
ling as BondisGseelden og til Judssrels
sen as tidssoareude Forbedringer oed Ba
nen. Det inulige Tiloversblevne af Net-l
toindmgten fkulde tilfalde Statskassen.
Loven stuldc winge Kompagnicrne til at
indleoere spesisisetedePrislister hosStats
thyrelsen, sg tvlnges til sirængt at holde
Tsig disfe efterkettelfgr. For at fokebygs
fge mellem koukurrerende Linjer at de el
dre og kottere Linjer stulde tageden bed
ste Pakt af Fortjenesten, kunbe man ind
rette det sea, at Tmsiken under Tilfyn
af Statsmyndigheder blev forholdsvis
dtlt mellemBanernez der oilde da ikke
blive nagen Anledaing for de mindre
fsgte Bauer til at begynde den oben-g
gende Taksikrig. Der stulde ftreg et
simngt Regjetingöiilsyn med Bauerne,
og uærlig Jeknbanefowaltning haardt
sikasfes, og ikke prises som over-legen
Fortetningsdygtighed, heilket desvcekre
nu for ofte er Ttlfældet.«
ShermanCo., Reb» 20.Noo.’90.
Af ,,Stjernen«s No. 45 ser jeg atHr.
Antoni Aadling er bleven vred paa mig
for en lille Artittel jeg havde strevet i
No. 44. Jeg havde forst tæntt siet itte
at fvare ham, men efterOpfordring tror
jeg dog jeg vil.
Hin A. ender med at sige: »ifald han
en anden Gang stnlde paatage sig at dele
en Befvltning.« Den sprfte Folelfe jeg
havde efter at have last denne Udgydelse,
var noget lig den, jeg havde sont gron
Rekrut, da de forsie Granattimnper rsg
mig vmØrene, hviltet dog snart git over
Itil-— itte Beundring —- menForundring
over Hr. AJZ splinterny Logik, thi hvor
iAlverden tan He. A. faa ud af, hvad
jeg strev, at jeg nogensinde havde »poet
taget« mig at dele en Befoltningz er det
nvget Hr. A. tan ,,paatage« sig, saa er
han en starre Mand, end jeg havde tcentt,
eller har He· A. nogensinde oceret tilstede
paa en Valgplads, hvvr Befoltningen»
itte allerede var delt i to eller flere Par-;
tier. Jeg sagde at man vilde sinde Bran-’
devinsbrcendere osv. helt ned til Denk
tenboltene paa den ene Side; vil He. A.
paatage sig at bevise, at det itte var Til
fieldet
Dei lader jo til, at Or. A. er bleven
forncertnet, enten over at jeg kaldte den
nnden Side rettæntende eller at jeg for
glemte at taldeBrandevinssbrckndere oft-.
reticentende. Jeg mener, atenSalovn
holder, f. Ets» der arbejder i en Sa
loon for at tjene Underholdet til sin Fa
Inilje, er rettæntende i at underholde sin
Familje, hvvroidt han er rettæntende iat
vielge denne Mnade at underholde dem
paa, bliver jo en andenSag, jeg har itte
sagt noget imod det, nien vil over-lade
det til Saloonholdere og Ho A. at finde
nd.
Er Hin A. bleven fornærmet over, at
jeg gletnte at talde alle dem sont Or. A.
siger stemte itnod Prohibition i Damie
brog og Oinegn ogsaa rettæntende? jeg
sagde jo itte at de vare itte-rettcet-ttende.
For ganste faa Aar tilbage var jeg selv
med til, at understrive mit Nach paa en
Petition for Saloonholdere, hvor jeg
bor, ene af den Grund, at det vilde give
vs 8500 aarlig for vor Stole, endstjvnt
jeg vidste at derfom Bebverne ivortSto
ledistritt ene stulde dritte al denAltohol,
der stulde drittes for at to Fatniljer tun
de leve flot, og desuden efter at. have be
talt Brændevinen og alt hvad der desti
den horer til denne erretning, betale
8500, dersom de ene i vort Stoledistritt
stulde have faa stor en Portion Brande
oin tillivs, vilde de slet itte have været i
Stand til at betale nogen Stat, enten
ftor eller lille, inen jeg stolede paa at de
vilde komme til og fra de andre tilstodem
de Distritter og tage Pengene fra dereg
egne Besen og deres egneStoler, og give
os dem fordi her tunde de tilfredsstille
deres Lyst til at dritte Brandevim Var
det nu fuldstaendig rettæntende af mig
Dr. A» nej, jeg er nn engang itte nogen
Helgem Tror De itte not, Hr. A., at
der tunde findes Folt i Dannebrog og
Omegn, sont stemte imod Prohibition af
omtrent de famme Grunde.
Jeg tanitte rigtig se, at De stnlde
have Grund til, He. A., at blioe for
neermet over det Par Ord, jeg streo i
,,Stjernen«. Jeg for minPart tan itte
blive forncercnet over, at andre siger, at
jeg hsrer til den Klasse, der taldes Far
mere. Brandevinäbrcenderne og Ølhryg
gerne vare de eneste af den hele Ratte,
der tunde have Grund til at blive for
nærmet over mine Udtalelfer, men De
er vel ingen af Delene, Hr. A., om saa
stulde viere, tom op og bevis, at jeg loj
dem paa.
Maaste er De ingen meget gamntec
Mand, men enten nu De er gomtnel el
ler ung, iaa vitjeg »vaatage« mig, at
give Dem et Raad: Vent indtil De vir
telig blivee traadt for mer, inden De
»paatager« Decn at bidr. Er det Bven
Dannebrog’og Omegn, De er saa engste
lig for at bestytte og forfvare, faa tag
det lidt med Ro, forsaavidt idetmindste
hvad angaar mig, jeg har sont danst al
tid var-et stolt af Dannedrog og Omegn,
W
og jeg sinder, at De, Or. A., ogsaa hat
Grund til at være stolt as, at De lever
der, dersotn nu date Dannebrog og Om
egn ogsaa hak Grund til at væke stolt of
Dem, saa er alt jo i Orden, og detsom
dette sidste virkelig sknlde vcere Tilsceldet
« kunde jeg neesten sortryde, at jeg hat spa
ret Dem maaske en lille Smule bitter.
J. C. Bartelson.
M
Udlandet.
S yd - Ante r i ka . — Pengekrisen i
Monteoideo er ovekstaaet.
Asien . — Snese as Mennesler er i
den senere Tid bleven drcedt asUlve ix
Indien.
A f r i kaI — Den rnssiske Treus-l
ger ankam i Spndags til Kairo, EgypH
ten, hoor han paa Baxkegaarden blev
modtaget as Khediven.
H ol l a nd . — Endelig bade Kongen
Kl. 6 Lsrdags Morges. Den aandelige
Sygdom (Hjetnebladhed) der var Aar
sag i hans Død, viste dens Symptomer
for slere Maaneder siden, og man Unite
de allerede den Gang at Udncevnelsen cis
en Regent var nsdvcndig, men Kotigens
deloise Helbredelse syntes at sjærne denne
sNIdvendighed Og det var sprst nylig
Hat hans Dronning blev kaaret som Re
» geni. Til Trods sor hans berygtede
Udsvcevelser og aabenbare Ægteskabs
brnd, hat Dronning Etmna under hele
den lange Sygdom behandlet sin Mund
med den største Øtnhed. Wilhelm III
var ssdt 1817, og har maaske arvet sin
Aandssvaghed sra Kejser Paul as Rus
land, nied hvein han paa niedrene Si
den var beslagtet. Han besteg Tronen
i 1849. Hans enesits Askom er den ti
aarige Wilhelmine, som han har Ined
sin anden Hustru, Ein-net. Kongens
Død asskjcerer Hei-tugdmnmet Latern
bnrg sra Kongeriget Holland, og det vil
inuligvis nn blioe indlcinmet i det tyske
Forbund under Heringen af NassaiL
Dronning Einma er hojt elsket afFolket,
og vil uden Tviol beholde Regentslnbet
indtil Dattel-en blioer niyndig.
Tysklan d . — En Meengde entgel
ske, sranske og anierikanske Lccger er nn
tomnc til Berlin sor at saa ncermere
Besked oin Prof. Koch-Z nyvidenskabelige
Opdagelse, tncntil ingenNytte. Hvers
ten Lymfen eller Hemmeligheden Ined
den-Z Snnnnensketning er at san for
nogen Pris. Te saa fremniede Lager,
hoem dct er lykkcdes at komme i Besid
delse as den dyrebare Balle-, der ikle la
der sig opveje ined Guld, har opnaaet
Hensigten gjennem Henvendelsetil frem
ragende Medlennner as den tyske Regie
ring, den eneste Magt, for hvil"en selv
Pros.Koch man boje sig. Koch er sorTiden
den starste Mund i hclc Tystland. Hatt
belejres dagligt as en stor Sværm as Lie
ger, dermcdbringer Jlnbesalingsbreoc og
tigger hain oni en privat Samtale, tnen
han cr ubonhorlig og tnodtager ikke en
blandt hundreds-, og de siore Stakke as
Breve, han daglig modtager, voerdiger
han nceppe et LjekasL Aviserne, der er
syldt med saa mange sensationsvækkend e «
Oistorier oIn hatn, lceser han ncesten al
drig. Han klager dog nieget over, at «
Aviserne har giort saa meget Versen af
hans Opdagelse, og sat Publikum i et
saadan Oprer, at han ilke kan saa Lov
til at sortscetie sine Studier i Fi«ed. Han
beklager meget den utidige Osfeiiliggjø- ·
relse as Opdagelsen, og er fast bestemt ·
paa, at ingen uden hancselv skal saa
noget at vide om Hemmeligheden inden «
han faar Elsperimentet sørt til Ende. J
Laboratoriet bistaass hnn as to Lager-, .
den ene hans Svigerspn. Begge er ham «
behjælpelig med Væskens Saininensæt
ning, inen kjender dog ikke hele Heinme- «
ligheden. Jngen anden levende Sjcel :
kjender denne, og han er tavs som Gra
ven. Han er en vis Mand, der sorstaar
at holde sin Mund ög stoleritke en Gang «
paa sine nacmefte Kollegaer, samtnen «
med hvem han hat arbejdet paaLadoratw J
riet"og eksperimenteret med Tuberlulosen :
i de sidsie sent Aar uden ined et Ord at :
sorraade hvad det egentlig var, han sig- «
tede til.
Storbritnnni en. — Dronning
Victokia er hiemkommen til Windsor sra
Skotland — Erkebistop Walsh i Dud- ’
lin venter at Paven vil udncevne hatn
til Kardinal. —-—Den hemmte Baptist- ·»
prast Spurgeon er syg. —Frelseshce- «
rens Chef, »General« Booth, er ude «
at agitere sor sin ny ,,Kur for Fattig- T
dom«. Planen er at gjøre Fortetning j
—iArmod og Läster. Som kentebce- »
rendelkapital sordterGeneralen Fl,000,
000. Stillek man denne Sinn til hans
Raadighed vil han sorpligte sig til at «
rense London for Nød og Laster akkurat
sont en Entreprensr mod en vis Godt
gjjkelse paatqger sig at graue en Kaval.
Her er dpg ikke Teile oni at prage og
hoc-raste de blind-»v- pg veiqum .
sunlne sotn en Kanalgraver sitt med
Mnddeeey men de skal omplantes isol
sesanieens Jorddnnd og sorvandles til
Knsinmkstee. Beadsoed stac slleeede
have segnet sig for 15,000 Puud
Lord Rosebury er dad. —Matkcfen
Hist-ne vil absolut stille sig spm Nsp
Kaudidsk ki: k» Piadg i undkshxss
Prinsen af Wales er meget bemi:
Ists-s Beflmsmk
da det ek hans Prinsip at KM
ken. — Past.Adam,F-rer for den ssok
Frikirke, er dpd. —- De liberalkg qu
jagimtion i Shessield drivcs mkd M
HLysL Forleden Affen blco der usw«
»ikke mindre end 20Msdek pqq fmssielli
Steder i Krebsen. Der er Partietmk
get om at gjøre at vinde en grundig Skj
i denne vigttge Krebs. -— qu nkllg spr
bryderske For-hold med Kvinden ng
O’Shea vcdbliver at angitere Land»
»politiske og sociale Krebse. thw
Idet blaudt de merk konservative og W
: kende Menaesker baode i og udenfokzk
stand synes at væte den gjældende Os»
bevisning, at Forholdene fordrequk
nells øjeblikkelige Aftrckdeu, saueka
dog mange ivrige Beund1«ere, deshow
fast paa ham. Parttell selv sigek jxk
meget, men hat erklæret, at hatt ist«-j
gcr for ander end Partiets enstemmigk
Forlangende. Man havde ventet, atde
londonskc Priester vilde have taget haakdt
fat pua Parnell i SwdagT men qukkk
flere af dem bekam Sageni Pradiken,
fremkom der dog ingen egentlig Finde
melse over Parnell. Mts. O’Shea si
ger at hun vil stna Brud med Parnell
saa hurtigt den lovbestemte Tid kfkkk
Skismisfen er udløben. —- Det skpkk
Bankørsirma Baring Wunders-, der
fallerede forrige Uge, er ved Vennerg
Hjælp atter bragt paa Føddeme, og be
gynder paany Fortetning med en iudteg
net Aktiekapital paa 85,000,000.
Sidste Danmarks-Poft.
Staaet ihiæl as en Heft. Smed
Thomas Jorgenjen nf Tofthoj Markt
Jylland er, if. »Soc. Drin.«, Mondags
Morgen ved Skoningcn nf en Heft paa
Kiddegaurd bleven slnaet sanledes, at lkan
Dagen efter nfgik vcd Docht.
Jndvtelie af Stiftsmutæetl
Matlbv· Frn Maribo telegrafercs
til Nd. Telegrbi«. den 29. Oktob1".: Tet
ni)e Stiftizniufæum blev i Tag Wilde
lig and-iet. Talente lioldtesj af Mu
sæutnsdiiektor S. Müller, Provst Jor
gensen og Kandidat Ftiis. Musæet nd
mcerker sig færlig ved en righoldig Skrup
tursainling.
Siruttdingcr. Fra Odcnfe rele
grnferes til Nord. Trlegrbr. den Illlte
Oktbr.: Briggen ,,Aurom« af sende
rikshnld, Kapt. Peterskir, er paa Reier
fra Banholtn til Hjemstcdet i Ballnsti
Fredags Nat strandet pnn Wiesen« Sti
bet er fuldt af Band; Mandstabct blev
rcddet.
—- Fra Thisted tclegraferes til Hid.
Telegrlm den 30re Oktobr.: Ball
,,Soanhodde«, Kapt Wilson, afArendal
er strandet ved Bonn-on Skibet var
part ijmrejsen fra London iBallast.
Besætningcn blev reddet ved Raketappa
katet.
Forulykkct Sammet-. Ton
Søinand, fom erforulykket paa Faaboig
Fjord, hed Anton Jenseit, var fra Rub
kjøbing og var i en Alder af en Sues
Aar. Han havde lige spist til Aften in
de hos Skipperens Fadcr paaDyreborg,
men han omtalte ikke, at han vilde·tll
Faaborg, da han gik ned iVaaden, hone
for man ttoede, at dem vilde oin Bord
Kvafens Baad savnedes dog lidt festere
men det antoges, at Matrosen var sejkt
om til nogle uf de andre Hase paa Ty
reborg. Da Banden imidlettid ogfacl
var dorte oin Morgenen, blev man ang
stelig for at der var tilstsdtnoget, vg
desvasrre viste det.sig, at der forelaa et
Ulykkestilfælde, idet der som than
snart blev bragt Undetretning vm UT
Banden var fanden tat ved NødeKW
med Banden iVejtet. Det hat Oslasl
vist sig, at den Forulykkede hat vætett
Faaborg om Aftenen og er sejlet derfra
ved Midnatstid.
En tunq Sei-ebne har kFelge
»Vends. Tid.« trnffet en dran Arbeide
familje i Hjsrring.
Hnsmoderen er dødsfyg,» vg M fde
ukomsirmerede Bern, of hvilke det mnt -
ste er 4 Aar, medens en celdre Dotter
stkæder for at holde Ilt i Orden. Hutn
our hidtil stettet qf Monden, der mualds
dære sin fuldstændig afkræftede og U -
knå grede Kone fta Leje til Le1e. « ·
Men nu i Onsdags tamtes FAMIle
af en ny Ul kle. Da Mandenfvsk I
Færd med t Arbejde paa »Hu-Ums
Savskjteteri, fik han Armen tnd undes
en Remstl-ve« Han var mer bleven des
get ind i Verlet, men fis Armen kevkvn
M sig —- dog i ynkelig kvcestet Tilean t
Den var brakket over en Bom,» M at
Benet stak nd qf det blodige Kisb k«
spenka HaandledeL t
Lidende dlev Stakkelen fett til st
Bism, hvor nu qltfaa daade Ferspkgekm
Es Dusmoderen er hankdt lidende Ost
Mmsende til help —- i Stedet spr «
kmmc sichs neu-ab
L