S tI e r ne n. 1
D Eos-work Dicdasktör
Alt Blaer ocdkommenbe saasom : Indien
denn-,Adressefomndriugkr o. i. v. adrcojcrkg
.Cticmeu« Dann-drum Revmsim
Pengc kau sinds-s i »Mit-um Orders«, Post
Note, Bank-Rote euer i Register-et Vrcvr.
For Junge der frubcs i lpic Vreve lau Ub
giverm ikke Unsre aitsvarlig.
«s’l’.1 ERN bJNs" AUICN"1’1(JR.
»Sijekmsn« san besiillrs has eftekimvnte
Herren der fom vorc Agentcr er bemyndige
detil attnovmge og komm for Abonnes
menwpengr.
C. H. 6hristenfen, Fremvnh Nebr.
N. Fr. Haufen, Uedak k)kapibs, Iowa.
Chr. Johnfon, Mindest, Nebr.
B. M. Wagen Akron, Colo.
N. 6hristenjen, Markioiy Majas.
H. H. Ckuusberg, Hammon Nebr.
Prsvennmre cller manglendc Wömtplarer
faas ved Agenterne naar Henvcndelsc dewm
sker inde.
The UoKinloy Bill flog Bill Mc
Kinley.
RcKinley er valgt —til at blivc
hjemme.
Westens Farmeke kan taale mcgen Um,
men naar de endelig bciver vækkede, er de
ikke til at spage med.
Valgrefulkatet gjsk et brabeligt Ind
hug i den Millionckr-Klub, der gaar un
der Navu af de For. Steuers Senat.
stor Entekprise viste »Den Dunste
Pioneek" ved idcns sidste No. at bringe
en fuldstæudig Valgberetuing.
Mr. Fostcr fostrede Millionærerue,
men Folket vilde ikkk foslrc hasti. Det
Opfostringsforføg bleo til et Ming
ster.
Det republikanike Parti fortaltc Far
merue at Tolden redusercdc Priserne,
men bog gik Farmerne hen og reduscrede
bei republikanske Parti adstillige Pojnts.
Det irr nu ud til, at de tre rcpubli
kanske Senatorek, Bat-doch Plumb og
Pettigrew var viserc end hele det vorige
republikanske Parti.
Vor nnge Landstnand, Advokat Geo.
Christofferson iQnmha, blco ined stoc
Majoritet valgt til Statsfenator paa
det deinokratisieTicket, og »Stjerncn«
ssnsker hcnn til Lykkr.
Den scirkigepotitiske Reformbcncrgetse
iNebmstn skyldeg Incre end nogen an
bcn Mund John H. Poivei«s. Sande
lig havde han onst-et Gnvcrnorpladsen
verdigZ
En Trost tun det repnlJlikanste Pniti
nyde i Modgangcns Stund. Hat dctl
ingen Magt, ci· der da heller intct An- »
spar, og til en Foisandring kan dct nn en
Gang ovcrtage Kritikcrens Rolle.
Ioiskndsbetaleie blioe dclagtige ii
»Stjeknen«s store Pkæmietilbud. Rest
oplaget sf »Doloie«5« ei ikte stott, Inen
bliver tilfendt nye Abonncnter san lieu
ge det vorer.
W
Uesterende Abonnentcr minch oIn, at
betet ikke for tidlig, at begynde paa at
indsende deres Gjæld til »Stjernen«.
J en nett Fremtid kocnmer vi til at klem
nie saadanne lidt haaedere end vi hidtil
hat gjort, og kalde Loven til Hjcelp.
Det var ikke ved egen Fortjenesie »he
karaterne blev givne Teilen i Ocende
den 4. Novbr., men det var Folk i hun
dredetnsictdvis, der for hat stenit for Re
publikanerne men fom nn vmmnedes ved
Ledernes Kokkuptioty der gav Demokra
teene Magten. Lad Demokraterne nu
bruge Magten til Fremme af det hele
Falls Vel og ikke blot til Partiforherli
gelie.
W
Mk. Dorfeys Nederlag.
Den rige Bank-r i det tredje Nebra
ska Kongresdistkikt er valtet. Det var
en bra Kuldkastelie, sont længe bør min
des. -
Da Kampen jtnod hoin bleo optaget,
iyntes Opgaven nasten haabløs, og der
var ikke mange, fom troede hanc Fior
nelfe mnlig. Udaf et samlet Antal paa
77,000 havde hqn for to Aar siden en
Stemmeflerhed paa 12,000. Pan er
hovedrtg ogi Nyggen havde han en mag
tlg pslitisk Myndighed. Foruben siue
private Kapitaler var han formentligi
heilt-helfe af et fra Ostens Fabrikantee
. deutet Hort Kampagnefond.
Trods alle disse Resnrser er dog Dot
sey bieven siaaet. Hans Kuldkastelse
var snldstcendig og knnsendr. Og dette,
trads Oppositionen mod ham var delt.
Resultatet er en prcegtig Netsætdig
lgis-reife as Falketsz Dscnmekrast og Ha
detlighed.
Mr. Kein er baade imoralsk og intel
lektnel Henseende Dorseys Ovektnand,
og vil blive en cerlig Nepmsentant sar
Foiket i sit District. Vortset sra de
mete alooklige Jndvendinger imod Dor
sey, var han mildelst talt blot et Iniddel
maadigt Talent.
Bedre Tiber.
Den siedsnndne politiske Omvaltningz
er en Banebryder for bedre Tider. i
Partisk Lovgivning er væsenligstSkyldI
ide nuvaerende daarlige Tiber-. Fjærnl
denne Aarsag og Bitt-singen Inaa abe
tinget blive en starke Ligevngt i Fischot
dene.
Nu vilTvioierne sonnodentlig fortan
Ige vor Garanti sor, at de nye Partier
:vi1·kelig vil eller kan give as noget bedre.
At det demokratiske Parti hat Viljen,
knn man være sikker paa as den Grund,
»at det nu enten skal ellekpakke fig;
at Fartneralliansen dgsaa v il kan manl
svare endnu niere overbevist om, as den;
soleklare Grund, at deres B r ød er as-!
hængigt dems. J
Hvorvidt de kan, jo det er et andet
Spsrgsmaah eller kettere: det er intet
Spsrgsmaal, men den starsie Latterlig
heb, man kan opkaste i et Land, hvop
fuldkonnnen Frihed garanteres ved Kon
stitntionen. De stulle maaske ikke for-I
staa det? Ja, Blnine er virkeiig en mag
tig Aand, en stor Begavelse, det stai ask-T
iigt istdmnnies; men det lignek da ikke !
noget at skemhotde saadanne Mcend som s
Hakrison, Need, Quay og McKinley
sv.n Prover paa Statsmæud; slige Ta
lenter kan man sinde ved enhvek Korsvej.
De tre sidste hat et Overmaal as politisk
Dutchdrevenhed, men virkcligt Stutz
mandstaient —- nej, lad osJ bare viere
sti!
Men scet, sont der er blevensagt, at
Demokraterne og Alliansen paa de Ste
dcr, hvoe den hat sejret, virkelig stulde
viere saa blottet for Aandsevner og poli
tisk Ecsaring, at de ikke kan byde os en
eneste gavniig Forandking i Lovene, saa
lvil den ny Situation d o g lede til bedke
Tiber. Vi vover at gjare denne Paa
stand, paa den Begrnndelse, at den Magi,
som skabte Beskyttelse for Monopoler og
Trnsts nu er brudt. Alle Siags Kom
binationer til Opskruelsen as Priser og
Reverkomplottek i det Store er stillet
paa en usikkek Tiloærelse, og Resultatet
maa nadvendigvis blive en Synkning i
kunstige Priser, og coentnelt —- bedre
Tidek«
Men vi mener ogsaa —- lnd andre me
ne, hvad de vil —- at de nye Magthavcre
ere den Opgave voksen, at danne nye
tidsmnssige Love.
Fanatismen paa Flugl.
For den opnnetksomnte og foeftandige
Jagttager man et af de glædeligste Træk
ved sidste Valg oel værc det, at Udfaldet
tydcligt viser, at Fanntistne115, Jntole
ranfens og Partiforftolkethedens fortkl
dede sncrokende Skorper mere og mere
suinder, til Udvikling og Trivsel for den
funde Jntelligents og praktiske Fornnft.
Da dette Blads Udgioer for en 7—8
Aar siden sluttede sig til Bæreme af den
anti-Inc·)nopalististe RefottnsBevægelse,
blev han og hans Faller overalt ntadt
Ined Haan og den bitreste Foragt blandt
dem, sotn harte til de gamlc Panier-, da
feeklig det magthaoende tepublikanske
Parti. Nogle af hans bedste personlige
Vennet, Falk, hvis Omgang han havde
den starsie Fornajelse og aandelige Bel
signelfe af i alleHenfeende end newme
litik, visie nforbeholdent den bitteste
Harnte og Bedravelfe noar han peavede
at tale til dein am det eftet hans Mening
Tidens store, alvotlige politiste Sen-Irge
Inaal, og Inange Gange lod de med mere
Jvet end Cerenwni hatn forftaa, at han
havde indladt sig paa et Slags ntilgivee
ligtLandsfoercedeti samt at han vorfan
ket betydellgt i deres Agtelfe sordi at
han akbejdede samtnen tned faadanne fak
smtedelige Satnfnndsudsknd focn Demo
kcaterne vate.
De samme Falk, sosn den Gang var
nede faa nidkjart oIn det republikanske
Parti, hariAar kastet deres Stemtne
itnod det tepublikansie Parti. Hvad vi
fer det andet, end den Jntoletanse og
Fanatissne, som den Gang laa samSkjcel
paa dekes Øjne, langt am lange er bri
stet, og de hat« faaet Synet opladt for
den grelle Virtelighed. Deres Intelli
genta var ikke mindre den Gang, men
holdtes fangen, fordi de ikke vaoede at
eive sig les fra de gamle Traditionen
Et feieke San, en friere Tanke, en
over alle Fordotncne, Overteo as fygelig
—
Fanatistne hervet Aand blandt det storc l
amerikanste Felt, varsler om et bedke
Styke og et lykteligere Netto-nimm 1
Med alle dets Fejl og llretfætdigheder ;
hat det niederne republikanske Pcmi nd: ?
fort en Velgjerning: dethuraabnetzok
ketd Ojne for den blinde Partitrostubcs
store Daarsknb.
Magtens Aufl-an
Sejrhetkerne fka Valgdagen hat not
vnndet Megtens Krone, inen samtidigt
er ogsaa Anivaret bleven lagt dein
paa Skuldrene. Lad dem aldrig glennne
det.
Dette Anfvar stiller sig i et saa meget
alvorligete Lys, naar man Mantel-, at
det var Repnblikanernes Fokagt euer
Ligegyldighed derfok, foin nedbkagte Fol
kets starpe Strassedosn over deren binde
fnlde Hemden
J hoilken Grad det detnokratiske Berti
besjæles af denne Ansvnrsiolelie n- ni
ikke deredt til at eignem Vi hprek tkte
til den Stegs Folc, der opstillerdene
eller hint Parti sont Renhedens on Ret
icetdighedens Ideal, oi ve’d, at der er
mange sont gjor det, nten glæder os dog
ved, at dieses- Tal dog stadig bliver ster
t«e, at den altnenc Beklger mere og met-e
leerer at tænke fkit heller end lade andre
tcknke for fig. Vihnr itke kunnet viere
nied til at anllnge det republikanfte Parti
i dets store Helhed for Uhæderlighed, on
Valgtefultatet vifer da ogiaa, at Partietg
store Masse er i Besiodelse af den npars
tiske Dsmmekrafts og Netgbevidsthedg
intelligenteEgenstabei-. MenFlertallet
af de Mit-nd, fom styrede Partiet idct
sidstcTiaar, hnr været korrnpte, nhæder
lige og upartiske.
Vi indser san godt, at derer ingen na
tnrlige Vetingelfer for, atDetnokratiets
Ledere stnlde viere tetfeerdigere eller ne
gennyttigere end del-es republiknnskes
samtidige. Det venter vi hellerilke, de
er jo af den sannne mennesielige Zins-i
desg.
Men naar vi alligevel forventer, nts
det detnokratiike Stute sknl blive til lang
ftnkre Gavn for Landet, iua er det paa
den Fotsudseetning, at Følelsen af Mag
tens Anfoar oil tvinge dem der
til. Repnblikanerne plnndrede i den so
de Forvisning onn, at Folket boade um
for dnntt og donent til at gjoreModstnnd
Men nn harBladet vendt siql J Siedet
for det dorske Falk, der villigt lod Re
publikanerne ankelade sig, set Demokra
terne sig nu konfronteret nf et skurpsim
digt retsbevidst Folk stindsygt vaagende
over dets forfatningshjemlede Nettighe
der.
Demokraterne kan ikkeandet end fn le,
at et eneste Fejlgreb oil nippe dein af
Magtens Sæde. Dekfor troe vi at det
bedre Element i Partiet vil vange over
at den ubeendige Nevernatnr ilke koni
mer oven paa, sont Tilfældet var i det
repnblitanike Parti.
Det er Magtens Animus og Vedkonn
niendes Bevidsthcd ont, at den foltelige
strafsende Svovl og Jld haardt vil kam
me dem, der fortzribcr sig paa dette An
svar, der stal staffe os bedre Styre, og
ikke den frivillige llegennytte, thi den er
inndelig for tyndt repkcesenteret i disfe
Tiber.
Udtalelfer om ValgsRcfnltatetx
Dagen efter Valget sagde Cleveland
til en Referent:
»Jeg er hemka og der er vel ingen,
sont kan have stprte Grund end jeg til at
glcede sig over Resultatet nf Garn-Ida
gens Balg. Folket hat vist, at skjont
det i en vis Grad har kunnet lade sig
vildlede ved Partifokdom og cgentjeerlige
Lederes Snuhed, kunde de dog ikke ledes
til den pnke Rain. Ved at speknlere i
Folkets formenklige Dutnhed hat denne
Slags Ledeke røbet deres egen Dnmhed.
Gaarsdagens Begivenheder viser, at det
bliver Demokraternes ufravigelige Pligt
at staffe den forlangte Toldreform ined
den dekaf folgende Reduktion-i Livsow
holdets Udgifter. Folketg Afgjsrelse var
ikke fothastet, men vel overteentt, og er
dekfor saa Ineget mere betydninggfuld
Derfor er der intet andet for det de
Inokratiske·Parti at gjske end at vedlige
holde Kampen i den aller-we paabegyndte
Retning, det vil sige, til enhver Tid og
pas ethvert Sted at insistere paa en for
nuftig Tillempning af Toldbeskatningen
eftek Regjeringens timelige Behag, i
Modsætning til det nuvækende System,
der gaar nd pas at breige en begunstiget
Klasse paa Massens Bekoftning.«
Den demokratiste KongkesmandSprim
get i Illinois, der dtev gjenvalgt med
5,0005temmets Majoritet, siget at den
enestaaende demokratiste Seit skyldes ad
fkillige Fejlgreb fra Repnblikanernes
Side. For det firste oprettede de et nyt
Sirt Ordensregler iKongresfen, der vor
faa despotiske, at Vensigten var ene og
alene at befaste den republikanske Oper
magt for stedsr. »Deine-traten der var
——- A
blevne vaigte med gode Majoriteter, blev
tastede nd. Denne Politik har ikke alene
forbitret Oemokraterne til den yderste
Grad, inen vatte ogsaa de bedre Nepuä
blitanereg Vertntnetse.
McKinleysVillen sretnskjød ogsaa et
start politisk Spergsmaah angaaende
lioiltet Demokraterne var grundigt sor
enede, nten Nepublikanerne heldigvis
delte. Det sorenede Detnokrati beicht
tede Lestigheden til at vække Landet an
gaaende Toldsagen og sørte en determi
neret Kamp intod MeKinley-Billen i
Sardeleshed og Højtold i Alinindelig
hed. Fartnersoreningerne begyndte vg
saa at anseTarissen soin en as Grunde
ne til deres daarlige pkonomiske Knar,
og Lanarbejderne i Byerne opdagede at
det btev dyrere at leve, hoorimod deres
Lan paa ingen Maade farhøsedes derved.
Mr. Springer mente ogsaa, at iTilfctl
de Republiknnerne i anstundende Kon
gressainling undlader at borttage de mob
bydelige Sider ved McKinleysBillen,
bliver det et afgjorf Nederlag for dem i
Præsidentvalget i 1892.
Senator Gar-man sigcr at Demokra
terneg Scjr er Folkets Udtaleiniod radi
kale Lom, saadanne sotn Repubiikanerne
nylig hnr frembragt. »Vi havdck et lis
nende Tilfcelde i 1"814, da Republitaners
sie sagte at gsennemdrive Tvangsloven,«
siizsde Senntoretn ,,Vi holdt Flertallet i
Huset fm den Tid as og indtil ’88, da
Landet snente at vi havde soreslaaet en
radikal Lon, og sna inistede vi tin-Majo
ritst Det conservative Element her i
Landet er nieset sintsplende overfor hvad
det anser for radikale Lon. «
,,Evening Journal«, der giaelder for
at vcere Republitanismens mest rettroen
de Organ, er pludselig og mod alle tid
ligere Erklæringer bleven overbevist am,
at der er Trang for Reform indensor det
repnblikanste Parti. Bladet siger at
Partiet siebiiktclig rnaa forandre dets
Toldpolitik. Dct gaar itke at tave ind
til Demokraterne sinnles i Kongressen.
Dct repnbttkanskeParti maa vntvende sig,
og dct strecke-.
Forhentk Postminister Bein-J siger at
Balgresnttatatet er en kraftig Forderu
melse af det repablikanske Partis Mc
tt)oder. Landet for-stunk nuToldspørgc3
nmnlet og Protektionens Uretsærdigye
der.
Dickinson siger: »Dette raber en stor
folteliq Bevtkgelse, sont Pengetnagten
itke fortnaar at beherske, og sont beoiser
at Vatgene endnn er rette.«
Fairchild: »Storvar Strassen iTirs
dags, dog ikte starre end de begaaede
Synder.«
Speaker Need tnodtog Valgberetnin
gerne i stnm For-bansclse; han har ikke
oillet aabne Munden siden.
Monopolisten Channeey Depew udta
let san-. sin Formening, at McKinley
Lamm-— ikke dens naturligeVirkninger,
men den Oinstændighed, at den traadte i
Kraft saa tort for Balget — er Skyld i
den polititte Reaktion.
Dauncbrog, Nebr» Io. Nov. «90.
ÆTede Hr. Redaktor Ebbesdnl
Tillad mig at anbkinge folgende i De
reg werde Blad:
J ,,Stjernen«s sidste Numer set jeg at
Mr. Jenseit (St» Paul) blandt andet
hat gjo(·t sisx en Del Ulejlighed heimf
fende mit i sin Tid i dette Blad indust
kede Jndlasg contra Prohibition. Jeg
stutde gierne have prøoet paa at hunde
gaa denne Kritik, sont Mr. Jenseit beha
ger at kalde det, saafremt der havde ble
ocst lcvnct mig Lcjlighed dertii. Mcn
da den 4. Not-bin alt erpasseret ogdette
Sporgsmaal har faaet sin Afgjørelfe af
Nebraskas Balgere, sindcr jeg at en sau
dan Jmodkgaaelse ikke vilde ocrre paa sin
Plad6, al den Stund, at bemeldte Verl
gere her man anfes sont denenesie og h-j
este Dontstol i denne Sag, hvis Aarng
en yderligete Drsftelfe af samme vilde
være ensbetydende med noget oversiødig
Snak eller Drøotyggeri, som man ikke
bar besocere dette Blads Lesere med.
Men uden at fokgribe mig bei-paa, tror
jeg dag, da ieg nn hat« faaet fat i Pen
nen, ovekfor Mk. Jensen at kunde be·
merke: At Sagen, Prohibition og con
tra, ikke er ubtænkt eller beugt frem af
hacn eller mig, hans Standsfæller eller
mitte. Nei, man maa hsjere op, heltop
til de øverste Trin of SamfundetsStige.
Der oil man finde den rette Mem-new
mand. Det er disfe Falk, der hat ka
stet dette Toistens Æble lig en Brand
fakkel ind mellem Befolkningen. Det
er de samme Falk, der af deres store Rig
domme har affet Millioner til Hon
ving af Lejesvende, der har havt til Op
gave at næke og udbrede denne form-ren
de Jld. Men tkods alt bette, hvad stet
da den st. Novbr. for disse store Herrn-?
— sut helt Utrolige. Former-te og Af
bejdekne begyndet at tejfe dem op, staa
ende Side pkn Sibe pag Forfqtningens
bkcde og solide Grundcag vifer da kokt
og bestemt alle reaktionære Tendentfee
J
!
tilbage, men kræoet derimod Love og Ne
fotme, der nn et bleer en paatrwngende
Nedvendighed Alt dette fotegaat mod
den stetste Rolighed pattet med en Al
vor, det ilke let ladet sig misfotstaa.
Et saadan Syn kan ilke andet end op
live enhver ftihedselfkende Kvinde og
Mand, man fslet sig vel detved og lige
som gaat Fremtiden mete ttygt ins-de.
Ærbødigst,
N. E. H att
Til Instrumente-time og Blæs
lemustkkotps l For. States-.
Herrn-:
»De forenede standinaviste Sangere i
Amerika« et et af vore Landsmcend be
siaaende Fotbnnd, interesseret imusikal
sie Anliggendet, der hat vist sig at vare
det mest vellykkede Foretagendenogensin
de fotspgt af Skandinaver her i Landet.
Fta blot en Haandfuld Mænd er det i
site Aar vokfet op til et Medletnsantal
af 1,500 aktive Sangere og fordobler nu
i Birkeligheden dets Medlemsantal Aar
for Aar. Den i Fjor afholdte Musik
fest i Chieago var en siorartet Sukces i
alle Henseende, og den, der næste Som
mer skal asholdes i Mitineapolis, vil u
den Tvivl tiltrække sig national Opmætk
somhed. Vi intodese den Tid, da note
Sannnengomfter skal blive Anledning til
Elstutsionet fra enhoer Del af Landet,
og derfom dette Haab gaar iOpfyldelse,
da hat de standinavifke Sangere i Ame
rika naaet Maalet fot detes Sttaeben,
nemlig, at forene de tre skandinaviske
Stammer i et Broderskab, detved hav
dende den Kjendsgjerning, at kun gjen
nein Etkjendelsen as chndfastningen—
Enighed gjør stark-er betrau
ligt for vore Landsmænd at beherske den
Opmcerksonthed og Agtelse, deres Antal
og Jntelligents betettiger dem til.
Af alle Krwfter arbejder Sangerne for
denne Sammenflntning, og flere afFor
eningens Medlennner et kommen paa den
Tanke, at derfom vi kunde sikre os de
skanoinaviske Musiker-es Samvirken, pil
de det onigive vote Fester med en Pragt,
der ikke paa anden Maade et opnaaelig.
Samtidig blev vi Midlet tilSannnen
dragningen af en anden starre Kreds af
Skandinaver, der alle fannnenbindes ved
den sanune stelle-s inusikalske Interesse.
Der er gode Grunde for at en Fotening
af Hornorkestre og Musikcre butde vcete
endog stærkere end vor Forening hat nee
tet, iseet da en Jnstruinentalist hint
tes til sin Organisation ved ftærketeHcm
syn end en Sanger knyttes til Sangfot
eningen.
Scet attet, at dersom vi for etFotfogs
Skyld til Sei-unteren satnlede fta 250
til 350 af vor-c skandinaoifkc Instrumen
talist-dere ved Minneapolis-Festenalle
spillende i et eneste stortKorpsl Et tnere
fjælsnællende og inspitetende Element
kan ilkc tktnkes. Det ct Musikens To
ner, det veekter Patriotisntch Modets,
Fotsættets og Satnatbejdets ftnmrende
Stemning, der eventuelt foter til dct for
os alle falles Maul: ,,Enighed blandt
de tre Falk.«
J Kraft af alle disie Hensyn var det,
at fanitlige i Mintieapolig, Minn., den
4. Juli, 1890, fors.1niledc chegater for
,,de forenede standinaviste Sangete i A
merika-« enstennnigt besluttede:
»At udstedd en Jndbydelse til alle
standinaviske Jnsttnmentalistet og Blas
seinnsillorps i de For-. Stater om at
danne en Forening, enten fiel-still eller i
Fotbindelse nied va· egen, som man se
nere tnaatte bestennne, og til at deltage
i anstundende Musilfefi i Minneapolis i
Midten af Juli, 1890, for der særstilk
at foredrage og ligeledes som stott sam
let Korps saadanne Stykket, sont de felv
ienete maatte befiemme.«
«Enhvet Klub, der billiger disfe Fjleb
set og misker at slutte sig til, vil behage
hurtigst muligt at henoende sig tilSette
tceten for videre Undertetning.
Paa Konventionens Begne,
Harry Nandall, Sekt.
J. L. Hjott, Fmd.
Adresse:
H. Randall,
M W. öslh St» New York (’lty.
Efterdønninger.
Tte Dage efter Vatget blcv 47Demo
kram, der atbcjdcde iRusfell Cz Co.6
Tætstemaskinefabtik i Massillon, Ohio,
underrettet ani, at de nu skulde atbejde
for laveie Liin fordi de havde stemt imod
McKinley. De tepublikanste Arbejderes
Daglpn blev derimtfd ikke nebst-L Folk
vilde ikke straks tro, at bei var muligt at
Valgtrykket havde naaet san stor en Ub
vikling i vokt frie Amerika, Inen da en
af Siedet-S fremragende Demokrater
forespurgte sig om Sagen hos Musik«
sell, soc-rede denn-: »J vor Fabrik vil
Fkihandlere for Eftertiden blive sat paa
Frihandels-Løn.«
Pkohibitionö-Lederne i Nebtasta be
stylder Farmekalliansen for Formberi
I
f—
——.--——.
imod dem. De fpkkgivkk www
havde lovet Prohibitionen dekcg 37
oq deksom Farmeme haode
thibition vilde den have sejk
Blaudt Demokrateme er der Mkle
begundt et Kaplob om Spkakspwsp
iKongregsen. Millsz fm Tetaomks
sig selosktevcn dertil, meu Blauan
Georgia og Brcckcnridge fkq Umw
vil gjore hum Rauch stridig.
Scuator Farwell i Illinois hak s«
FarveL Demokraten Juhn M» PM
er bliver formodcntlig thg We
wand.
Oarrifons egen Stuf Anwarts
gaaet overtil Fjenden med UNDEka
mers Mojoritet, og Demokratekne h«
valgt 11 af de 13 Kottgresmænd.
Jngalls i Kansas erfottabc; L
laturen er dentok1«atisk, og han kq
blioe gjcnvalgt.
IX
smacl V
If.
)e
egis
n tkk
,« -—c·
—
Brev fra Kjøbenhavn,
Kjøbenl)atnt, lee Lttbr. W,
Rctsvcesenet for Hpjestmt
Det er tre Aar siden nogle Menneslek
i Nykjobing paa Sjcelland blev ritt-energ
desom tnistænkte for at have Hosng
skyldige i Jldspaascettelse og Ulkkskjjkeue
der til. Det var Eieren as Tejsens Meile,
Anders Christensen, der samtnen med m
Komntissioneer, Frederik Larsen, stuidk
hatte saaet en tredje Perton, Chriskpjfkk
Bat-seit, ttl at tttkke Jld paa Mollknz
sidstncevnte tilstod og sidder nni Jst-he
dringshuset. Frederik Larsen ,,tilstod«
vgsaa og blev døntt til 1 Aar-z Farbe
dringshnsarbejde; Overretten komm
santnte Resultat, og hatt sidder endmz
arresteret, tnens Sagen plæderes for
HøjestereL Anders Christiansen sit nd
Underretlen :30 Dages Fertigsel paa Band
og Brod, tnen blev stikjendt ved Lock
t«ctten (dog nted Paalæg af at betale
Sagens Otnkostninger) —, ester at hatt
havde siddet i Varetægtgarrest hemndj
Aar.
Der blevi sinTid skrevet tnangeEtmL
ter sttlde otn den Behandling, diese
Menncsker vor Gjenstand for iArtestett
og under Forherene. Ftengglet vatrt
Hul, httor der hverken sandten Stellt
ler Bord, tnen htmr der var en rigeltg
Mcengde as Retter og Mtts og alsteng
Slags Umi. Trusler og Skjaldgord
regnede ned over de nlykkeligc; det bltv
af Gendarntcn og Politibetjenten for
talt dem, at deres Born laa sor Tode-t,
eller at Kosten var ganet sra For-standen,
— altsatntnen sordi de ikke var statut
kelige a: ville -,,bekjende«. Man tog al
Lasning sra dem, selv Bibelen, nagnde
dcnt Ecstrasotplejning ostw. Man ist
sptnte i det hete taget intct MidkeL
sont lnndctænles at blodgjorc de hatnde
Halse.
Da Anders Christiansen endelig lotn
pait sri Fod, var hatt sutektszet paa WE
nte og Sjælz hvo rledezz Frederik rat-sen
hctr det i Nykjøbing At«t«estl)u«.«s, ncd Li
fentlighcdcn intet ont·
Sagen var for Hojestetset i DILL ZU
vil sige, den har alleredc vertet behand-A
let i noxtle Dagc for Skranken, Inn«
Dag tog Adnokat Nelletnann sal pna skk
Forsvcm Man nentede her at We M
tneget skarp Kritik saavel af FOUND
dontmerens sont as hatt-J Betjsllkks
Fretnscerd i denne Sag, og man bva
egentlig heller ikke narret. FOTVWVIA
naaede Or. Nellentann dog knn at ant
talc —sornden selveIorbrydclscth WI
sor de tiltalte var mistcenkte eller donnc
—- Donttnerens Optræden. TUHTV
Politibetjent Sorensen og Gendatm
Braun hat deres til Gode tiliMers
gen.
Adookat Nelleutann sagde blandt all
det otn Dotntneren, at hatt the W
Vidnernes Fortlaring til Protokols M
en højst mangelfnld Mande. Saaledcs
havde hatt en Gang streitet islsrotokollkn
otn en Fortlaring, sont blev afgilsjktw
get sor sent, og sont ikke var til CHIWW
sens Fordel, at den var Vidnet aus«ka
fremkocntnet med i et betydelig tidllgm
Farben-, men at Domtneren den Gang
ikke havde sørt den til Protokvls
Nellemann sagde herom, at det knnde
dog ikke gaa an at spre KriminalproceH
paa den Mande, og at hatt var vts pfa
at Højesterets Dommere heller itkevvilde
anerkjende en saadan Methode. Mele
des udtrykte hatt snt F-orl)auftk«·c««wer
den Jver, Donuncren haode udtoldkk
Ved Alb-ringen as et Vidne drtszl We
Holbask By gik for at vckrc hUZVflClM
ntedens andre Vidner ikke syntes at We
blevett spnrgt ont netop det- spm m
qjaldt om at saa at vide.
Tilhsrerpladserne var intod SO«
ne syldt til Tmngsel sra den ttdlclge
Morgen. Men da den kjedspmmellge
Dokutnentation, sont ingen Lckstlk W
Interesse sor, trak meget længc nd, W
Mksten alle gaaede, inden Neman
Kr. Ink begyndik stt Foredk«g. W
talte til Retsmsdets Slutning Og im
sretter i Morgen. Dommen katt neere
MMS str Torgdag.
Uti