—...-.. —.-.
« « Yoloikzsp
Man-an cftcr del kugelich
(Fortsat sra No. -t.3.)
Reg saa hanr knn endnn en Gang,« sortaltcLadyGleni
N
morris vidrre, ,,det var paa hang anden Bryllnpsdag Hun,
hanc retnnrssige Onslrn, sad i Vrndedragt ved huns Side,
og jeg, drn sorslødtc, den clrndige Skabning, hvig Lin han
havde pdelagt, siod sattig og sorladt paa GadehivrneL Horn
ledes jeg kam hjeai til dig, oed seg ikke! Da rnin Moder og
min Brader nogle saa Tinter ester kom, slygtede jeg! J hin
rcedselssulde Nat oilde jeg tage Livet asinig. Dig havdejeg
overgivet til dem i den sasie Oserdeoianing, at de vilde sor
bartne sig over dig! Som en vanvittig vankede jeg om i de
marke Gabel-. Jeg gik i Vildelse, og da Morgenrn korn,
kunde mine Fadder nappe bare Inig videre. Paa Gaderne
degyndte det nn at blive livligt, Vogne rnllcde sresn og til
dage. Da jeg nied oaklende Fjed vilde gaa over en Korsvej,
rev en Drosche mig til Jordenl Den Dann-, der sad i den,
sordarmede slg over mig, tog niig med til sln Bvlig, plejede
mig, da seg blev rneget sag, og alt, hvad jeg nu er, kan jeg
takke hendes Godhed sor. Jeg har aldrig gletnt dig, Delo
res, og aldrig den Mand, sont seg en Gang kaldte cnin Æg
tescelle og som nn var dienen intet, —ja mindre end intet sor
mig. Men jeg vidste ikle, om han var levcnde eller dad!
Fsrst nu ved seg, at han har vieret dad i otteAar, ag at hans
Huftrn Lady Victoria Lennar endnn besiandig er Enke. Grev
Sankt Manr er din Bedstesader, Doloreit ande jeg været
hanö Saus retmassige Hustru, da havde dn vieret hans an
erkjendte Varnebarn og Arving. Men jeg var det ikke, ag
saaledeg vilde Greven, naar han harte, hoem du er, soragte
og sorstvde dig.«
»Moder, seg sknlde altsaa vel egentlig ikke langere sor
blive under hans Tag? Men alligeocl,« sagde Dolareg nied
stolt lastet Hoved, ,,er jeg dog hans Varnebarnl Hvor vib
underligtl Hans Barnebarnl Men hans Narhed vil nn knn
gjsie inig cengstelig, jeg kan ikke mere dlive i hana Orts-«
»Ja min kjcere, jeg sinder ogsaa, at det var klogcre, at
sorlade det.«
,,Men nnder hvilket Foregiaende, skal jeg tage dort?«
»Sig harrt, at dn ikke soler dig vcl has hani. Dei er
tilsirakkeligtz og sknlde han ikke ville lade dig tage bort, saa
maa dn gaa hemmelig.«
,,Men saa inaa jeg give Askald paa niine Reuter, da han
jv er nrin Formynder.«
»Bei maa dn rigtignok min kjære; nien jeg er ikke helt l
sattig, jeg hat ikke ardejdet sorgjæoeg i alle disseAar, jeg har s
sparet mig noget sannnen og haadcr, at dn gierne vil lade dig ;
underholde as din Moder.« !
»Nei, Moder, dn nråa ikke plage dig langere, sor at l
skasse mig Bekvernnieligheder. Frsken McKinlocks Arv var
mig io haaedsagelig dersor saa vardisnld, sordi den gjorde
mig det tnnligt at givre dig uashcengig. Jeg vil i alle Til- i
salde forsage at sorlade Grevens Ons sned hans Samtykke. «
Da knnde vi leje og et lille Hus et eller andet Sted og leve «
stille og rolig samtnen, du, Elsebeth og jeg, Vil dn ikke vaere ;
ho- rnig sont min Moder, saa kan du ja sorestille at være rnin z
Unsiandsdanlr. Vil dn hellere sorlade England, saa tage vi ?
til Udlandet, til en eller anden gannnel interessant By og !
leoe der ganske herlig as vore sire hundrede Pnnd Sterling i s
Rentepenge. Bi ere da srie sotn Fuglen i Lusten og lykke- !
lige over, at vi nn gjensidig kunne vare hinanden alt, kjcrre !
Moder.« j
Dun asnsavnede Lady Glentnorris suld as kjarlig Begejst- J
ring. J
»Jeg —- jeg kan endnn ikke tage bort,« svarede Lady :
Glenrirorriö. «
»Du er niaaske dnnden ved en Kontrakt, Moden-»
Lady Glenmorris nikkede dekrcestende.
»Mei! hvor skal jeg da blive og vente paa dig,« spnrgte
Dvlores videre, ,,naar jeg har sorladt Sankt Maur-House.
Kan jeg maaske lese mig ind et Sted i Narhedcn as dig?«
,,Nej, det gaar ikke an, min kjcere. Lad mig sarst tcrnke
narrnere derover. Helft vilde jeg se dig gist nred denMand,
der kjender min ssrgelige Skjrebne og elsker dig saa inderlig,s
at alt andet er hain ligegyldigt, tned GissordMelcomde nein
lig. Dette Ægteskab vilde beskytte baade dig og min. Men
jeg sigerdig ikke dette sor at udsve nogen Jndslydelse paa dig,
thi jeg vilde hellere ds, Dolvres, end taale, at du paalagde
dine Fslelser Tvang.«
Hun trykkede den unge Pige ind til sig ög kyssede hende
lidenstadelig.
»Du taler, soin vrn en star Fare trnede, sra hoilken knn
Dr. Melcambe kan srelse dig,« sagde Dolores.«
«Des vcrre er det saaledes min Yndling, tun han kan
srelse mig.«
»Dvori bestaar den Fare, Moder?«
«Lad as ikke tale deram, vi have haft Sindödeocgelser
nok i Dag. hvor gierne jeg end vllde skaane dig, saa maa
jeg dog med Tiden give dig Oplysning om alt. Hvornaar
vil dn sorlade Sankt Maur-house?«
»Hm atte Dage, Moder,« svarede Dolores bedrsvet.
,Jndtil den Tid maa Or. Melcvrnde have ssrget sor en
passende Balig til dig; hav suldkommen Tillid til ham svm
min Stedsortrader, Dolores. Jeg vil skrioe dig ndsarlig
til, hvad du skal gitre, min kjære. Vil dn vgsaa svlge mit
Raad i alting?«
Dolores lovede det straks med Glæde.
»Mit kjære Baru, du betror dig altsaa suldstandig til min
Omsorg, uden at kjende mig narrnere og nden at spsrge vi
dere?« .
,,Ganske visi, Moder, jeg har altid elsket dig, men har
med mine Tanker ikke mere stgt dig paa denne Jord, inen
blandt Englene i Dimlem Jeg har Tillid til dig og vil gjvre
alt, hvad du sorlangek as mig.«
,,Selv at vpgiae Sir Basil Nugent, mit Barir?«
»Ja Maderl«
Lady Glenmorrii betragtede med et as Taaret tilsltret
Bllk det ssde, osservillige Anstat, sam Lidelsens Skjcer sor
F
klarede, de ildsulde ntsrke Øjne, som saa saa tillidssulde op
paa hende.
Hvad lunde hun bade sit Barn som Erstatning soe dette
store OsserY Knn sin Kjærlighed og sine Taarer, ikle engang
et Saniliv med sigl
»Min dyrebare Pige,« hoiskede Moderen, »jeg tan itke
tage dig til mig og ikke leve samtnen med dig, man bekaoe dig
» din Kjærlighed, dit sikre Tilslngtsfted i Sankt Maus-Hause,
« kan biete niere, end dn tkor.«
ja maaske endogsaa din lille Fortnnr. Mit stakkelø Bat-n, din
Moder er en Forbandelse sor dig.«
Doloreg niodsagde hende ivrig, men Lady Glenmorrig
vedblev nden at lade stg paavirte heras:
»Knn tnin Dad vilde tunne lade dig beholde de Goder,
som ere dig saa dyrebare. Rolig, min kjcerel Endnn andre
Hjarter end dit vilde blioe sparede sor svcer Kummer, hvis
jeg blot kunde da. Men Selvmord er tun de feiges Tilslngt,
og dag, Dolores, hvis min egen Tilintetgjarelse knnde liebe
din Laste, vilde jeg ikke vige tilbage sor dette stekl Men jeg
maa leve videre, ogsaa sor din Skyld, skjant jeg endnn ingen
Udgang kan se as den Labyrint as Vetymringer, hvori jeg be
sinder inig.«
,,Min kjare Moder, sarg iklel Jeg er ung og stark og i
Sorg og Kjterlighed kjtetnpede i den ulvkkelige Lady
Glenniorris’ Jndre. Med Gliede vilde hun have oft-et sig
sor sin Datters Lykke, hois itke hendes Ægtesælle og hendes
Sen havde været. ande hun drage disse to Ined ind i For
darvelseti? Opdagelsen as hendes Hennnelighed vilde rove
hende alt, hendes LEgtesælles Agtelse og cheklighed, Moder
rettighederne over over hendes San, Rang og Rigdotn, —
knn Dolores vilde hun beholde. Og ogsaa sor hende vilde
hendes Moder-s Ulykke vaere skjaednesvanger. Doloreö maatte
give Askald paa sin Kjærlighed; thi etÆgteskab med Sir Ba
sic ntaatte aabenbare den strækkelige Sandhed, sordi det vilde
være Jmuligh endnu langere at holde hendes Moders Rang
og Stilling skjult sor Doloreö. Jngen Lysstraale opklarede
hendes sargelige Stjcebnel
El Uhrs Slag vcekkede hende sra hendes markeGrabletk
Kl. slog allerede tre. Haar-hurtig var dog Timerne henrundne.
Hvad vilde hendes Ægtescelle tanke ocn hendes lange France
relse?
« »Mit Born, jeg kan ikle blive lcengere,« sagde Lady
Glettinorris, ,,nien jeg vil snart igjen treesfe samtnen med dig,
og allerede i Morgen skal du hare sra mig. Glesn itke, at
du kan tale med Melcombe oin alt, hoad du anster at sige
mig. Jeg er saa lylkelig over, at jeg endelig har set dig, at
du er saa kjcer, saa god og saa smuk.«
Ester en lang og inderlig Otnsavnelse tog Lady Gleis
niorris sit Slar sor Ansigtet og sorlod Vcerelset og Hulet,
uden at Tjenestepigen bemerkede hendes Bortgang. Da him
var kjort dort i den Vogn, der havde ventet paa hende, saldt
det pludseligDoloreS ind, at hun endnu bestandigikke tjendte
sin Moders Adresse og overhovedet tun vidste san ineget, som
Dr. Melcomde havde sortalt om hende· Mendesuagtet var
Dolores’ tidligere Fragt helt sorsoundenl Lady Glen
morris’ skjsnne Ansigt var saa rent, at heller ikke den mindste
Mistro kunde opstaa.
,,Jeg har Tillid til ntin smukke Moder trods den Hem
melighedssnldhed der omgiver hende, og som jeg itte tan nd
grnnde, teentte den unge Pige. Hnn stal has mig finde Trost
og Hvile og skal ikke plages inere. Hvis jeg virkelig sknlde
niiste tnin Fortune, saa vil jeg ernaere oö begge to ved mit
Ardejde. Hun maa sar Inin Skyld opgi ve sin Plads.«
Da hnn nu ogsaa gik ned, tras hun Tjenestepigen iFor
stuen.
»De vil ilke blive langere Futtan spurgte denne, idet
hnn uabnede Gadedarem Men Hin Melcombe blioer ogsaa
alt sor lange borte. Jeg vil sige til ham, at der hat oceret
to Damer her, som vilde lade sig male.«
J samme Ojeblik, som Dolores traadte nd afHuset, gik
en midaldrende Herre langsomt sordi, idet han saa slygtig paa
hende.
Det var Lord Glenmorris, der dog haode gjenkjendt sin
Hastru i Piceadilly og var snlgt ester hendes Vogn. Hast
var i de sidste tre Tinter flere Gange gaaet sorbi Haset og
havde lige set Lady Glenmorris kjare dort
Ester at Dolores ligeledes teet tilslsret var stegen ind i
den neerineste Drosche og kjert dort, henvendte Lorden sig til
Tjenestepigen:
,,Bor Or. Melcombe het?«
»Ja, Sir,« svarede hun, idet hun traadte tilbage, ,,han
i
har lejet et Vierelse her, men —
,,O, det gjar intet,« svarede Lorden og toang sine blege
Lieder til et mat Smil. »Jeg takker, jeg vil ikle gaa op.
Der var vel ogsaa en Dame her, der vil tale med ham?«
»Ja, Sir, hun blev over to Timer, men —
Hnn vilde endnu tilssje, at denne og endnu en Dame
til havde ventet sorgjæveö, sordi Or. Melcombe allerede tid
lig oni Morgenen havde sorladt Huset; men Lorden dort
siærnede sig uden at slge mere, og hnn kunde knn stirre ester
ham med aaden Mand, idet han gik dort tned Hatten tryktet
langt ned t Banden.
XXXIY.
Endnn en Gang Billed-Galleriet.
Dolores steg nd af Drofchen i Nærheden af Belgrave
Sqnare og gik den korte Stmkning til Sankt Moor-Hause
til EIon
Forschen den gamle Elfebeth vidste ingen, at hun var
gaqet ad, og denne, der holdt sit unge Herstab for nfejlbar- »
ligt, fandt intet paasaldkude deri, at Delos-es var bleven tre .
Timek dorte.
Dette vidunderlige Gjensyn med hendes Moder-, som
; hque givet hendes Liv en ny Vending, bestjaftigede endnn
bestandig den unge Piges Tankek, da hun havde begioet sig
til sin cgen Dagligstue. Qg hvdr fcklsomt var def, at hun
« beede i sin Faders Hug, mqnste i et Wams-, fom han ofte
has-be hemmt-L Hka stjcbnefoangert ogsaa for hele henbes
Liv var ikke detBedrag, fern han hnvde Ipet mod hendes Mo
der. Hunde han handlet aubent og artig, san haode hun nu
vom Greo Sankt Mckuks retmcssige Art-ing, havde turdet
c
l—
kalde den as ltende saa hast arede Olding Bedstesader. Hutt
spurgte sig seit-, hootledcs det tttnde have varet muligt, at
hendes Moder hat-de kttnnet eler en Mand, der var saa egen
tscrrlig.
Ftsu Hollys Jndtreedelse asbtød Dolores’ Grublerier.
Ten gode Dante bar ett Bakte tned en sirlig ordnet Frokost i
og sagde sttld as Otnsot·g:
»Im har lige hart, Froten Wynn, at De ikke var til ;
Stede ved dett anden Frokost og bringer Dein dersor noget «
The og told Steg. Te er bleg, har De Hooedpitte?«
»Ja ntit Honed et« ikke ganske stit,« soarede Dolotes.
»Jeg var gaaet nd, Fett Holly, og er sarst nn lige konttnen «
hsetn.« i
»Er De gaaet alene, Freken Wynn?«
»Ja Fru Holly.«
»Undskyld tnig tnitt Driftighed, Fraken Wonn; tnen da
De itke er saa sortrolig nted de ettgelske Sæder, oil jeg tillade
tnig at give Dein det Rand, at De idetntindste lader ett Tie
ner ledsage Dem.«
»Jeg takker Dein sor Detes oenlige Raad og oil iFretn
tidett ogsaa salge det,« soarede Dolores hscertelig.
Htttt optotdrede den omhyggelige Husholderske til at
blioe ltdt has sig og spiste og trak da as det medbragte.
,,Jeg ttocde De haodc truktet Dem tilbage sor at teenke
paa Det-es asdode Besthtterinde,« begyndte Fru Holly paa
tty ester ett Stund, »og er oittelig ogsaa bange sor, at De
er sor ttteget overladt til Dein selo, og har det sor ensontt.
En lille Adspredelse vilde tnanske ocere gtid. Kunde De ikke
haoc Lyst til en Gang at gaa igjennetn hele Httset? De hat«
endntt tigelig Tid, til De skal klrede Dettt paa.«
Dette Fotslag bleo ntodtaget nted Gleede as Dolores,
og hnn giennetnoattdtede ved Fru Hollys Side benndrende de
tnange pragtsnlde Værelser og Sale, sont indeholdt saa mange
sjceldne Skatte, Malerier as gantle Mestre, antike Statuer
og vterdtsxtlde Bager og gantle Haandskrister, der kttnde be
gejstre en Gransker. Forgjtrves sagte Dolores ester sitt Fa
ders Billede, sotn httn dog ikke oooede at spørge ester.
Da de haode set alle Daglig- og Stadsocerelserne og alle
de sor Gjtester stentte Verrelser, sagde Frn Holla:
»Nu, Fraken Whttn, vil jeg vise Dein vort BilledsGal
leri, sotn er saa tigholdig og ocerdifuldt, at en Nation kunde
oter stolt deras.«
Med diese Ord betraadte begge Danterne Galleriet.
»Der ere Originaltnaletier as Murillo, Rabens, Titian,
Vattdyk og endnu tnattge andre gutnle berotnte Mestre,« sor
klntede zru Hollh ttted Begejstrittg. ,,Ogdi"gse plttstiskeKuttst
ocerker her koste en syrstelig Fortune. Denne lange Ratkke
her indeholder knn Fantiljeportræter.«
,,Lad os betragte dein sot·st,« sagde Dolores, idet hun
traadte ncertnere. »Hoent var denne Kaoaller, Fru Holly?«
Ousholdersken gao den ottstedellnderrctntng og tilsøjede
ettdntt en lille rontantitt Fortælling De gik sra Billede til
Billede og ntrtntede sig det sidste.
«Dette her er Billedet as Greo Sankt Mattrs eneste
San, Lord Ost-old Lea-tor, « sagde Frn Holla »Von dode
tneget ung og esterlod tun en Enke, Lady Victoria Lettnox,
men ingen Bat-n. Da Greoen ikk tnere oil gifte sig, uddor
tned hatn Greo Sankt Maan Hooedlinje, og alle Titler og
Bcsiddelser gaa derfor ester hans Dad over til en Sioelinje.
Det er tnegetsorgeligt for Greven, at hatt ingettEsterkotntttere
har, og det er oel ogsaa as den Grund, at hatt altid er saa
aloorlig.«
Disse Ord harte Dolores knn sotn en sjtertt Mitmlett,
det sortttede for hendes Øjtte, og hendes Hjcerte bankede i
ooldsomt Oprør. Da hendes Blod igjen rullede roligere, og
hun igjen knnde se tydelig, slngte hun sin FadcrsBillede ttted
Ojnenr.
Det var et Ansigt suldt as Skjønhed og Ynde, nted na
ben Pande, srit Blik og venlig Sinil. J disse blide Trcek
tttnde Dolores ikke opdage nogen Hjærteløghed og Egenkjcer
lighed, idigse ærlige Øjne ikke nogen Falskhed. Kun den
sine Mund og den bløde Hage rabedede ogsaa for hende, dtn
lidet ovede Frenolog, en stor .ttaraktersvaghed. Naar Ma
lerctt haode opsattet dette Ansigt sont Sjælens sande Spejl
og ikke haode idealiseret det, saa kttnde Originalen utnttlig
oasre ond tned koldt Blod, men vel soag og vatlende, let til
gjasngelig sor Forssrelse og til at lade sig henrioe af sine Li
denskaber. Dolores var henrykt over sin Faders Billede.
Saaledes ntaatte han have set ud, haoe stnilet saaledes, da
i
hatt ooertalte den untistænksontnte, taabelige Skolepige til
at ægte sig. Hatt forstod nu sitt Moders Kseerlighed. Denne
sinttegnede Mund hat-de ogsaa kunnet bedaare et celdre
Menneske ettdsige den ulytkelige barnlige Queenie.
»De bettndrer Lord Osoald Lennor, Frsken Wynn.
Don var sine blonde Moders udtrykte Billede, thi Lennor’
erne have alle oteret lige saa merke sont Grev Sankt Maur. ;
Frsken Wonn, De ligner egentlig den greoelige Fatnilie,«
sagde Fru Holla, ,,som plndselig betnaerkede den paasaldende ;
Lighed, Dolotes hat-de nted Greoen. Deres Teint, Deres ’
Haar og Dereg Øjne ere lige saa marke, og De har det
samtne Blik sotn Greoen. Jeg kan ikke sorklare mig denne
Lighed; er De ntaaske langt ude besltegtet med Familien Len
nor?«
Dolores undgik at soare paa dette Spsrgsmaal, idet
hun selo spurgte:
»Kat( De endttu godt mindes Lord Osvald Lennor, Frtt
Holly?«
»Ja, Frtken Wonn, jeg har jo ksendt og elsket hatn sra
hans sjrste Barndotn af.«
»Von oar altsaa ikke saa ond?«· spurgte Dolores abe
taenksontt.
»Saa ond't« Man hat« sandsynligoistalt tilDent otn hans
Letsindighed.·han var en elskocerdigDreng,kun for estergioende,
og denne Egenskab bleo stjæbnesoanger sor hatn i den mod
nere Alber. Han sortnaaede ikke at tnodstaa slemtne Kam
tnekaters Fristelser og leoede ndsoaoende sont de. Ester sit
Gisteetnaal ated Lady Vietoria Ellesmere var hatt sont for
oandlet. Hatt oatgikkes ikke mere med sine tidligere Ven
ner, var alvorlig og tilbageholdende og syntes at angre sit
tidligere Lip. Pan blev tut en god Sen. Hans Ægtelkab
var ikke lykteligt5 hans Dosten par lioslosten og elskede«
Selskadellghed, medens hatt sagte Tilbaseteukkeuhed. «
)
I
i
i
i
, ven paa hans sædvanlige sine Maade o
»Maaske angrede han — hvem oed,«
oendte sig bott.
. Fru Polly ledsagsrde Dolores til hendes Vatelsk
sxctrnede sig derpaa. «
Elsebeth afbrad den nnge Piges Grumm» da hu»
for at hjalpe hende med hendes Paakladning, « «
. Dolores lodxsig nielanisk klasde paa og stinntede is-,
yndige Billede i Opejlet nogen Opmkkkkspmhed« NO
nede nied sit«højt opsatte Haar, sin lange smskk Sjnäjo««"
Krepgarneringerne og de blandende, m
Halsen og oed Handerne en Markise im gamle Tage d
var siegen nd as sin Ramme i Slottet i Versailleg. «
Dolores gis ned i Dagligstnen og lileomodtagmWk
· g spkt til Spiskme
J en sælsom beoeegetSmdstilstand iagttog Dolores den
barnløse Mand, der ikke anede, hvilket Vaqnd
hain need hans Myndling, at hnn var det m
hans Stamme. Aldrig oilde vel den uooer
salde, der, som Dolores tænkte, stilte hende
sie-seiden
Eiter Bordet sang Doloees igjen stotsle Balladek
muntre, smaa, stanste Sange og fantaserede der
Fortepianoet. Da hun ester en Stunds Forl
as sine Desnnneriey saa hun, atGreoen var slumret indp
sin Stol. Hans ærvcetdige Hooed var sunket ned pqq hkz
Bryst; hans Aandedrcet var roligt og regelmcesskgt,
Dolores eejste sig ogncermede sig, kun følgende sitqukk
der slog saa oarmt for hendes Bedstesader, sagte til dens
vende, bajede sig ester en kortTeoen ned over ham ogtkykkk
et sagte Kys paa hans graa Haar-.
Hun vilde hurtig oende tilbage til sin Pladsz niea f
end hun naaede den, aabnede Greven sine Øjne og sqq tot
og sorskende paa hende. Hun redmede til op over Leerneo
og ud i Fingerspidserne som et brpdebeoidst Bann
Ei muntret Sinil spillede om Gtevens strcenge Mun
og inildnede hans Træks Ali-on
»De kyssede inig?« sputgte han.
»Ja Mylord, jeg —- jeg troede, De san-«
,,Jeg soo virkelig, inen Deres lette Trin vakledeniig’
min lette Søvn. Altsaa, kaen Wymi, De kyssedemk
inen —- hoorfor ? «
,,Fordi — fordi jeg cerer Dein saa hojt,« soatede Tolp
res med forhøjet Rubine. ,,Jeg sorestillede mig, at Teva
min Fader ellu« inin Bedstefader. Tilgio mig min Tristig
hed, Sie —- — —
»Tilgioe? Ja, mit Baru, paa den Betsngelse, at sc
maa forestille mig, at jeg virkelig er Deres Bedstefader, o
De oil tillade mig at give Dem Kysset tilbage.«
Han kyssede hendes Pande, og Dolores tog bettelte
som en faderlig Velsignelse.
»Og nu Frpken Wynn, lad os nu sidde sortrolig san
inen,« sagde Greven muntert og ryktede en Stol til hend
tcet hen til sinStol. »Jegtcenter, at da vortVeljendtslabln
begyndt paa denne hjcertelige Mande, sknlde vort Foeholdikl
blot viere det formelle For-hold mellem en Formynder og e
Myndling· Det beror vcl ilke paa en Stuffelse, naar je
siger, at De har saaet mig liter, og jeg selo har elsket Te
fra det sørfte Øjeblik af, da jeg saa Dein; saaledeg er dne
gjensidig Tiltrækningskraft til Stede. Jeg er en ensomgam
met Mand, vil De tillade mig, at jeg elsker Dem soin easm
der og adopterer Dein som Barnebarn?«
»O, hvor gjerne oilde jeg det ! « sagde Tolores med bi
oeeget Steinnnu
»Hele Dagen har jeg leengstes efter den Time-, da it
skulde vende hjem, i Steden for som elleks at oare bange io
den,« vedblev Greven; ,,thi jeg oidste, at De var her, ALTE
res venlige Ansigt vilde oslyse og opoanne mit gamle Hus
Jeg elsker Dem, Dolores, som jeg vilde have eisket en Takte
Glem ikke, at jeg sra nu af hat« en Faders Rettighedekevt
Dem.«
Dolores haode den lykkelige Gave at oinde alle Dickin
knn faa formaaede at modstaa hendes yndige Auskng UW
ste Ti«ylleri, hendes vindende Versen. ngcm GW Jan
Maur troede siden hint barnlig Kysz, at han ikkc tncrc vikd
spng T plans
nga
gum
der feren
esic Slllb p
stigecigk Sinn
fM hendes Vk
paa sagt-»
b tev sig
H knnne leve uden hende.
,,Jeg har endnu noget ganske stkrligt at meddcle Tem,
H sagde Greven spogendr. »Sie Basil Nagent har bestngi
’ i Dag og fortalte, at da han ved en Fejltagelse blevineldta
T Tjeneren, havde han truffet Dem. Sir Basil fIWH Cl W
meget inodtagelig for Jndtryk og synes at have fotelsksk ils
Dein, Dollyz thi han bad om at maatte besege inig i Am
for at blioe sorestillet for Dem.« '
,,Jeg vil altid gierne modtage Deees Venner,« We
Dolores sagte under Usandhedens pinlige Tryl. « .
»Sie Basil Nugent er min Yndlingz men jeg hasng
Or. Meleombe mit Laste, at jeg oil tale hans Sag hOHM
Hals klskek Dein, Dolores, og et LEgteskab med hain vildc
forskjellige Grunde viere sordelagtigt for Dem. Ha« h«
vist sig adel og hsjmodig Tror De ikke, Dolly, atDekUU
tage iinod hans Beilen.«
—
XXX·7.
Lady Viktoria.
Dolores blev spat-et for at spare, idet Tjeneren meldke
»Sir Basic Nugent«.
GUVM Umde siv Yndling med et glad Sinil Og for
stillede ham straks for sinMyndling, hvcm kun den ungeB
wns fuldkomne Alvor forhindkede i at rpbe sig.
Den gamle Gteoe nsaatte tro, at det unge Pak Var bl
vet tue-get hurtig bekjendt niedhinqndku« De betragtedesp
fkjellige All-Ums samtnen, tatte um Bpger og andre TM
spadferede ud i Vincerhaven for at beaner den store Mckllg
Blomsiec og Plantek, og titsidst sang pg spjllkde Totoresf
den unge GjEsL
IJeg h« lWSe Mk set et san smukt Par,« tcenkte Gk
ven, der iugttog dem opsncerkfomt. »Dk synks som stabs
for hinandenz jeg kunde nok Inste at se dem forenede, hol
min Myndling var ham jcevnbykdig· Meu han kanmed sin
personlige stumm siu fremkagende selstabelige Stilling V
sin store chdom gifte sig meb Damms af et hpjkstaam
hat« (Fpktsattkss)
I
