— — J
Palme-H
Moskau efter det engem-J
-—..«
Gortiat im No. «.)
LadyGlenmokris fsa op pca ham med bleguenbe, inner
telig forttukne Tritt; i heut-es nasieu udslukte cjne lau et
satt fortviolet Uhu-M at hendes Ægtesaslle i Dage, ja Uger
Mc kunde glemme det.
»Du holder mig, om ikke for behagesyg, san-bog for abe
sindig, Hugo, oghsr ikke saa ubetinget Tillid til mig som
jeg til hig. Jeg er bange for, at vor Ægtestab Ist en Bild
fuselfe, og bog var vä faq lykketige.«
«En Vildftmtsek Valeria, unsrer du at have vslgt
mis?«
·,,Ja, for bin SEND-« soc-rede Lady Glenmorriis wohl-s.
»Da havde varet bedie, om jeg ikke hsvde agtet USE
»Altqu du« minhustru, elskek mig ikkc met-ef« spurgte
Larven forhauset og bebt-pet.
«.Jeg ester dig var-It fom mit-, Hugo, men du mit-trot
mtg, og jeg katt ikke befri dig for denne Tot-U
«Saa stal da den-te Bemmelighed ogfqa fremdexeg staa
qdstillende mellem ost«
Brodes Taushed var det betydningsfnlde Svcir. Lady
Glenniowis’ trssteslsfe Blik var uu ogfaa gaqet over paa
heut-es Ægtefckllr. Eiter en kort indre Kamp bortfjæmede
hatt sig og overlod sin Hastru til Fortvivlelsens bitkeste Koo
ler.
XXXIL ,
Moder og Born. »
Eiter Modtagellen af Melcontbes Vrev tilbragte Lady "
Glenmorriö den ftersie Del as sln Tid i sine egne Vateller,
medens Lorden red til Gnillord.
De to Ægtefaeller laa first hinanden igjen den fslgende I
Dag ved Bordet. Lord Glenntorris var inprl og taus, men
opnnerkfom lotn altid. Hans Hiistru havde gjort omhygge
ligt Toilette og saa igjen faa frisk og munter nd, somom in
gen Sky fortnsrkede hendes Tilocrrelse.
Efter Bordet spillede hnn i Dagligstnen sin Ægtefcel
led Yndlingsstylker for hain og satte sig derpaa fortrolig hen
til hant.
,,.Hngo,« begyndte hun, lade-ide, sont om der intet vari
Vejen, »du haode gjcettet rigtig i Gaar Mai-ges. Madame
Louile vor sprste franske Modehandlcrinde, tneldte mig, at
hendeo nyeste Modeller nn var ankommt-, og jeg har i Sinde
at tage til London for at gjøre lldvalg. Vi ville rimeligvis
faa mange Jndbydelfet til Voller og Aftenfelskaber, sotn vi
maa tage imod for din Styld, da du oistnok gierne vil fornye
gamle Beljendtstaber, og derfot vil jeg betro min Gardcrobes
Udstyrelfe til Madame Lonises dygtige Hander.« «
»Da vil det i ethvert Tilfaelde være dedst, at oi allerede
i Alten give Ordre til at spise tidlig Frokosi i Morgen, thi
naar vi ville naa det sprste Tag iGuilford, maa vikjaretem
melig tidlig her fra,« foarede Leiden relig.
,,Jeg vil iethvetst Tilfeelde komme hjem igieni Morgen
Altern«
»Hm-is Madame Lonife itke opholder dig lerngere, tnin
Here. Da jeg nok oilde bestille nogle nyndlomne Vierter i
Boghandelen, vil jeg ledsage dig, Vgleria, og er altsaa med
til din Besiyttelfe.«
Sljant Lady Gleninorris ille gjorde nagen som helft
Jadoending, bemasrlede hendes Ægtefællc nted en Falelse af
Bitterhed, at hand Tilbud ikle var saa ganste oellomment.
Eiter at Scottets Frne haode givet sine Ordrer for den
fslgende Dag, degav hnn sig alene til Barnekatnret. De
forttolige Samtnenkomster med hendes Mand oed hendes
Barns Vugge var farbi. Klosten, der haode aabnet sig tnellctn
hende og hendes LEgtefcklle, udvidede fig daglig.
De ankam den nieste Morgen med det farsie Jltog til
London, og Lorden ledsagede sin Hustrn til Modehandlerin
dens Bolig. Lady Glentnorris fordybede sig strats paa det
iorigste i den vigtige Forretning at vælge nd, og Lorden tog
derlor Afsked, idet han fagde:
»Jeg vil vel ganlle rolig knnne fortade dig her for flcre
Timer, Valeria; da du dog vgsaa vil prsve Kjolerne paa vil
du nappe viere fierdig spr den anden Frokoft, Kl. 2.«
»Vi ville sige Kl. Oz, Hugo,« foarede hans Huftrir. For
hitst dig ille for min Skyld ved Udvalget og stbet af dine
Beger. Hvis det dlioer nadvendigt, vil Madame Louise visi
nok give mig en Kop The til Vederloægelfe.«
Lorden dortfjarnede fig, og Lady Glenmorris gjorde ro
lig og nsjagtig stne Bestillinger.
Den forekommende Modehandlerinde bragte sin aristo
kratisie Kunde The og Bistnits paa en Selodakle og i legte
Sevred Poreellcen. Efter at Lady Glenmorris haode dritt
let den, iaa hun paa sit Uhr og lagde:
Platten er endnn ikle et, Madame Louife, og da min
Kjole vel neeppe dliver snrdig fer Kl. s, oilde ieg not denytte
Mellemtiden til et Par korte Beleg og nogle finaa Jndkjsb.
Jeg deder Dem, at lade en Drolche heute·«
Bognen kom; Lady Glentnorrid overgav Kutten den af
Meleomde modtagne Adresse og steg ind. Da hnn kjsrte
igiennetn Piceadilly, iaa hnn fin Ægtefalle gaa over Gaden.
hun stinlte sig fnld af Angest i Droschens Jndre og anndede
fjrst igjen friere, da hnn havde ooerdevist sig oin, at han ille
havde gjentjendt hende og ikte fulgte efter hende.
Jo mere hnn narmede stg Beltetnmelfessiedet, jo mere de
stjeeftigede hendes Tanker sig tned her-des Barn, hendes Dat
ter, sotn han ikle inerehavde fetsiden hendes lpæde Barndom,
Bilde Doloreo oel ligne det Billede, fom Melcotnbe haode
. udlastet as hende2
Moderhjeertet banlede heftig, da Vognen holdt iNeerhe
den af PrineeiGate, hyde-Park, og hendes Sanfer trnede
ened at spinde.
Kasten ljftede Dsrhaninieren paa det rolige, anstandige
dies, og Lady Glemnokrls steg ad, eftes at hun first has-de
set omhyggelig op og ned ad Gaden.
« En oenlig Stneptge aalntede Deren og lod den tret til
- flieede, i fort Sitte lliedte Dame triede ind.
Al
,Jeg-Inskede at tale tned he. Mel:ontbe, « sagde Damen
tolig.« -
»Hm Melcombe et ikke hiemtne,« lsd Spaten »Hast i
gic ud set-en halo Time siden og besalede, at hois det kam ,
nogen so( at des-ge hant, skulde de vises op til hang Ateliet; I
jeg antaget detsot, at han kommet snaet igieik Maa jeg ;
vise Dem op, Fruc? Det et endnu en Dame det, som tom I
for maaste ti Minutet siden.«
MedHenthkkelse hstte LadyGlenmottisdigse sidste Ord
Dolotes var der og ventede paa hende. I
Huttig sulgte hun Pigen op i ttedjesCtage, og da denne ·
sotekosnmende oilde lnkke en Der op, asholdt Lady Glan
motris hende detsta, idet hun med en sksalvende Stemme
sagde:
»Gott sta-, min gede; jeg vil selo liebte op.«
Hun lod en Dtikkeskilling glide ned i thenestepigens
Haand og oentede til- hendeö Sktidt vat hendsde, og hun
selv oat bleyen toligete, inden hun aabnedeDIten og ttaadte
ind.
Dolotes, det saa nd as Vinduet, hstte ikke Lady Glut
mottis’ sagte Sftidt, hvilken oat bleer staaende og betrag
tede hende tmt sotskende, uden at lægge Mætke til, hoor be
hcendig Meleoncde hande« vidst at gjsre sin Karaktet sont
Kunstnet gjaldesude, hootledes det Varelse, hoori de besandt
sig, vitkelig lignede et Ateliet. Billedet og Tegninget de
dæ’lede Væggene, og paa Stasseliet ved det ene Vindue var
det spandt et nht Letteo
Med glad Forbauselse saa Lady Gletiniottis, da Delo
tes oendte sig om og saa paa hende, i Steden sot en kippt,
s ung Pige, sont Falk et flest, en komplet Skjsnhed suld as
Ynde og .barnlig Renhed.
En magtig Bevægelse gteb Dolotes, da den endnu be
standig tilslarede Dame stod sotan hende. Hun deoatede
kun med Maje sin Rolighed, idet tun sagde ined oellydende
Stetmne, der klang som Musik i hendes Modets Øte:
ȯnstet De at tale med He. Meleotnbe? Er De maaske
Freien Eat1e?«
Lady Glenmottis lnkkede Daten as, ttaadte et Pat
Sktidt stem og slog slt Slsr tilbage.
Med Oveitaskelse dettagtede den unge Pige et blomst
tende Ansigt, der ikke bat Spot as majsommeligt, opslidende
Arbejde, men aflagde Vidnesbytd om et behageligt, sorgloft
Liv. Saaledes kunde vel en tegjetende Fytstinde se ud, men
aldtig en atbejdsom Laterindr.
»Du et Dolotes?« spurgte den skjælvende Moder.
Det merke Hoved bojede sig bekmstende.
»Mit Barn!« hviskede Damen. »MitBatn, min stat
kels sorladte Dolotes ! «
Moder og Dattet sotstod hinanden sta det søtste Ofe
blik as.
Et san vatnit Gjensyn havde Dolores ikte oovet at nd
male sig. Hun havde ttoet, at de vilde væte gjensidig stem
mede sot hinanden, at de søzsi maatte udtale sig, at Kjarlig
heden seist oilde komme lidt ester lidt, og nu havde den sørsie
Sttaale sta disse dybe blau Oer sorttyllet hende!
Ladh Glemnottis satte sin Dotter hen til Sosacn, og
idet han otnsluttede det yndige Hoved med begge Heendet, be
ttagtede hun hende med en Modets Henttskkelse.
»Tai med migl« hviskede hun. »Nimm mit Navn!«
Med glad demen stemstammede Dolotes det Nava,
som hun hidtil aldtig hat tutdet nævne, og indcrlige Kys be
lInnede hende detsor.
»Du er i Sorg ?« spurgte Modercn cengstelig estet en
Pause as lykkelig Taushcd. »Er der nogen ded paa den gamle
Gaatd?«
»Nej Moder; men den Dame, hos hvem jeg var som
Selstadsdatne, er sotnylig dad.«
»Hun et dad? Dn et da altsaa igjen alene? J din Al
det, mcd disse skjsnne thek alene i London««
»Moder, jeg et hoetken alene ellet nden Beskyttelse.
Jeg hat en stot Lykke at meddele dig. Den kjcetlige Freko
McKinlock hat nemlig testamentetet mig ti tusind PundStet
ling. Bettenk jeg hat hele mit Lin igienuem en aatlig Rente
as site hundrede Pundl Er det ikke herligt?«
Denne i Dolokes’ Øjne saa betydelige Sum, om hoillen
hun ttoede, at den vilde ovettaste hendes Moder, var ja tun
en Smaating i Fothold til det, sont Lady Glenmotrig hat-de
atvet ester Ftu Calthotpe, ellet hvad hun havde saaet iMot
gengaoe as sin Ægtesællr.
»Denne Fotmue hat dobbelt Vatd sor mig,« vedblev
Dolotes, «sordi den altid oil sninde mig om min Velgjsters
inde, og saa ogsaa sot din Skyld, Moder. As He. Mel
comde hat jeg hatt, at du var Laretindr. Du set nu tigtig
nok ikke saadan ud,« tilspjede hun uskyldig; »thi jeg kan me
get lettete sorestille mig, at du hetskede i et Palads, end at
du tkulde undetvise egenslndige Bern. Jeg, Moder, dnede
slet ikke til at ocete Latetinde, dettil et jeg meget sor utaal
modig. Ved du, hoad jeg haode Lyst til?«
»Nu, hvad da, min Yndliith
»Jeg vilde allerhelst slet ikke give Slip paa dig mete,
nn da jcg endelig hat sundet dig. Du Inaa sttakg opgive
din Pladsz thi du stal ikke plage dig tangere. Jeg vil leje
et lille Das i Totquay ellet en anden billig Egn, hvot vi
degge to, du, inin egen Moder-, og jeg kunde leoe samtnen.
Du stulde taade ooer inin Fokmue, gjste Jndkjsb og spte
Dusholdningen, og seg vilde oeete dig en kjætlig Dattet, den
lykkeligste Pige i hele Kotigetiget.«
Dette fkedelige Billede var sotsetende stjsnt sot Lady
Gleninotkis. Ogsaa hun vidste meppe, hvotledes hun skulde
udholde Adskillelsen sta sin gjensundne Dattet.
»Du et atten Aar gammel, min kjæte,« sagde hunsagte.
»Tank blot, det spade Born, som jeg sotlod, et vokset op til
en saadan pragtig Pige! Men des vierte hat jeg ikke knnnet
opdtage dig, hat jeg ingen Plads i dine glade Etindtinget
sta din BatndonU Jeg et stlnsng. Dolotes, paa dem, det
den Gang kjendte og elstede dig. Jeg hat io den Gang ikke
gioet dig sta mig, sotdi jeg var hjættelss, men sotdi Ulykken
sotvittede mine Sanser, sotdi jeg oat satlig og hjalpeles.
Kjendet du min tunge Vanskjcebne?«
Delos-es kyssede hende eint.
·Fottcl mig om din Bunde-m Dolotes!« bad Ladh
Gleis-territ
»Es-g hat tun tidet g!adeligt at forteelle dig Madör,«
saarede Dolotes fukkende. »Hu-z Madam Bronn, Brygge.
rens Konk, farbleo jeg to Anr i Plejez derpaa sont jeg til
Nation-da et Fatniljepensionat. Fru Watkins, sont bestyrede
det, var an Prcstekone, der selo havde flere Vsrn og derfor
tun lidt Mrlighed titooets for sine Eker Da jeg var tolv
Aar, sendte ntan ntig til et Institut i Nizza, og farsi i Flor
Sommer vendte jeg tilbage til England. Fsrst efter ntin
HiemtotnstssagdeHr. Watkins mig, at jeg var ett Sittgtning
af en Forpagter i Kent, der havde ladet mig opdkage. Da
Frn Watting vat- i Kanada has sitt San, faa skrev tninPleje
fader til ntin Onkel og bad hant, tage ntig til sig. Hans
lange Taushed antog He. Watkins for et Samtykke ag sendte
mig nden at oppebie Saat til Redburngaatd.«
»Nu? Og?« spurgte Lady Glenmortia, da Dolores ;
t-vede.
»Jeg bleo der til September. Matt sendte ntig da dort,
eftek at man havde givet ntig Oplysning am min Fsdfei.
De have aldtsig undt tnig et venligt Ord; de syntes ikke at
tantc paa, og jeg ogsaa fplte ntennestelig, og jeg forspgte bog
alt, for at vinde deres Kjærlighed De var haarde, grusomme
og hjærtelpsc intod tnig! O, Moder-, du gjoide Ret i ikte at
vende tilbage til dem; det fkntde da vaere — — —.
»Ja, Dolores, det skulde da viere, at jeg kunde bevise,
at jeg altid hat- vceret en ægteviet Hustru, Maa jeg ogsaa
tetfcerdiggjate tnig for hig, mit Barn? Hos dem er det umn
ligt; tnett vi( dn ogsaa vaste ntig en haakd Dommek2 Jeg
taler knn ngiekne otn din Fader; tnen jeg tnaa nu omtale hatn
for tnin egen Stola Vi blev niede, og holdt tnig for hans
kettnassige Huftrtt. Dog jeg vat- det ikke. Han, totn jeg
kaldte tnin Ægtefællc, forstadte tttig med foragtelige Ord,
sont endttn i Dag brænde mig Sjælem Han ægtede en an
den, en hajbaaken Dame, og jeg var forstødt, fattig og for
tvivlet! Jeg vankede ont i Gaderne hele Natten og vilde tage
Livet af ntig. Qtn Morgenen fandt Madam Bkown mig
bevidstløs faran sitt Dar. Hun tog tnig ind til ftg, og du
kam kort eftek til Verden. Da jeg flere Maatteders Fotlab
for firste Gang igjett vovede mig nd i Byen, faa jeg min
samvittighedsløse LEgtefalle, der kjøtte hjetn fra Kirken med
sin nylig viede Brud. Jeg vendte tilbage til Madam Brannt.
Nogle faa Titner derefter kotn tnin Moder og ntin Broderz
man hat-de advaret mig, og jeg flygtede. Jeg sit-ev til tnin
Moder og bad hende, otn hun vilde antage sig dig; du vilde
vist blive hende en taknentmeligcre Datter, end jeg havde va
ret. Jeg var overbevist otn, at hun vilde vcere god mod mit
ttftyldige Bam. Frygtelig blev tnin Utaknetntnelighed og
tnin Ulydighed straffede, DoloresE Jeg hat-de jo fortjent at
lide iaaledesz ttten alligevcl aversteg det næsten mine Kraf
ter!«
»Moder, nn ligger alt dct bag ved dig,« trostede Dold
res amt. »Na lieh-ver du ikke tnere at grwntnte dig; nu hat«
du ttogen, der elster dig inderlig. Du tnaa ikke mere for
blive paa ditt Plads, og jcg lille Tyran vil have dig ganske
alene for mig selv. Lan ntig Moder, at vi aldrig tnere ville
stilles!«
Aandeløs ventede hun paa sitt Modcks Saat.
xxxlll
Fortlaringer.
Lsdy Glensnorris hat-de san gierne givct sit ubetingede
Samtykke til sin Dattcts pmme Banner, for hvetn hendes
Hierte slog og nannt, hvis ikke Heutsynet til hcndes heiml
skede Ægtefælle og hendes dyrebare Dreng hnvde afholdt heu
de derfra. En Forening af alle heudesJ kjære vilde have gjort
hcndes Lylke fuldstændig; inen dette var vel lun en smnk
Drom, sont aldrig lod sig virkeliggjøre.
»Vi ville se niin kjære,« sagdc Lady Glenmorris falten
de. »Lad os først ovekfe Nutiden lidt klaren, inden vi treffe
Afgjøeelse om Fremtiden. Fottæl tnig endnu mcre om dig
selv, Dolores· ch tiefer af dit unge Ansigts Træk at du
ogsan hnr leert bin-c Scuffclfer at kjende. Du er endnn inc
get ung, min time, fkulde du alligevel maner allerede have
lcest i den »gnnile føde Histdrie« onc K’jæklighed?«
»Jeg er ntten Aar gammel,« fuarede Dolores undfelig
og Ined ftcerk Rodmen.
»Dct vil vel sige, at du allerede har haft en Elster, —
en Elster, der fis bin sorgelige Sjcebne at vide og ted bort?«
vedblev Ludy Glentnorris med Bitterhed, da hendes Dotter
tang.
»Nei, Moder, nei. Han clfker mig for optigtig, til at
bkyde sig otn tnin Herkomst, han vilde ogsaa stqus gifte sig
med mig; thi han er den ædleste og bedste af Mand.
»Du er vel Melcombe?« spnegte Moderen med angst
fnldt Hierein
»Nei, Moder, jeg menek en anden.«
»Findes der foruden Melcombe endnu en Mand, der set
bort fra din fkjcendfelgfulde FedleU Poe-n er det?«
»Sie Bosil Nugent!«
Lady Glennwrrig forbqusedes. Sir Basil Nugent, fosn
hun first for faa Dage siden havde modtaget fein jSest hos
fig, Sie Basil Nutzent, den unge Mond med det sine, fmukke
Ansigt, nd af hviltet der tslte en adel Sich var den, der
elfkede Dolores. Han havde altid giort et gddt Jndtryk pca
hende, og der vilde ganlke vist vcere tilfaldet hendes Ban
en skian Lod, hvis Sie Bnsil Nugent havde hiemftet hende.
Men hans Slægt var ten og pletfei, og natu- han nu
ogfaa i ungdommelig Ædelmodighed og vorm Klærlighed var
beredt til at regte en Pige nden Nava, san vilde dog den Tid
komme, der vilde leere hqm bitteet at ttngee dette Stetdt.
Saa staansomt fotn Inullgt, men med fnld Alvoe maatte
hun spge at ovekbevile sin Dotter hemm.
»Min Yndling,« begyndte hun derfor med rong Be
siemthed, »dette er sælfomme Foroiklingee. Du kunde eig
tignok regte Sie Besit, nden at udlcette dig for den Fute, at
hqn seneke kunde ngre dig Bebeejdelser, da du jo ikke haode
holdt din Herbmst hemmelig for hom. Men hans Vennec
vilde dog granste efter din Familie, og den Neunstunan
at et hemmelighedsfuldt Mitte omgiver den, tunde ltte soe
blive Mult, og denne Hemmelighed oil med cis-m Ok- M
Mig, Dolden, blive en trykkende Mare. Dettt Mit-floh
vilde bringe dig Ulykte, tlg deefor um« leg fes-use bis M
Dolotess faa vemodig op i siu Modus
faa blidt og kjcttlig ned paa hende
Ofenfptog dlev forstaaet.
»Du et haatdt,« sagde Lady Gkknmmis o l»
den ungdommelige Bande. ,,Det et megek hqam gz IN
at opgive en cedel Elster, og derfvt maa dette sate«en:snes
flutning, hvotover kun din egen Ovetbevisning pm gis
Retfærdighed hat at dumme, Kun dette, min Y»d1j»«
fkede jeg endnu at sige — og hendes Steintne skjalvedkgy
jeg hat kjendt et Ægtefkab, hvor Monden pg Damms
de hinanden indetlig og fyntes fom fkabte forhinandensq
Hufttnen havde en Hemmelighed, fom hun ikke sovedk fksi
benbare for sin Mand. Mistw, Kulde, bitter Sokgo i«
heraf, og Enden paa det kjender knn Gud alene!« p
»Men, Moder, detie er ogfaa et andet Tun-M lh
Basil ved jo alt.« .
,,Ved han, at du fkulde traffe fammen
Dag?«
»Nei, thi det ved foruden vi jo kun Hin Melcomln «
,,Det er godt faaledes, Doloteg. Sik Basis m«««1dri
J erfare, at du hat fundet mig! Jeg maa aldtig ttafse sqmm
» med ham. Kan dn, naat han blioer din LEgtkfkkll,« M
dette for hatn?«
Dolotes fvarede bedravet nej.
,,At fortaade mig til hatn vilde vate det fammef
tilintetgjaremig,« vedblev Lady Glenmottis alvorlig. »L»
mig, mit Batn, at dn ikke vil sige nagen, at du hat fuw
mig, at du felv vil fottie min Tilværelfe for Sir Basil.«
»Men, Moder, Sit Basil vilde vare din Ven. Hm
ved, at du er ufkyldig, at man hat bedraget dig. Han
z
Aufw- bek s
, og headeghnwssp
ckk
ined mig Im
Um ti
»Men, Dölores, Inin Yndling, jeg dtydet mig ikkeqm
hans Venfkad. Jugen, der kjendet min sprgeligk Skjæm
iuaa vide, at jeg endnu levet. Da maa vielge mellem hqm
og mig. Gio mig det Løfte, at du aldrig vil fotraademig,
heller ikle til ham.«
Hendes Moders lidenfkabelige Alvot gao Doloregdkkk
Overbevisning, at der var mete, end hun anede, der afh
af hendes Taushed, og hun gav det forlangte Laste.
»Senere ville vi tale endnn mere om denne Sir·Basi1»
fagde Lady Gleninortis betoliget og blidk. »Jeg faletmed
dig, Dolores, og vilde anste, at denne Ptøvelfe kundehnk
vcetet dig fpatet. Allerede din Fødfel fynes at have bestkmk
dig til Lidelfe, og det var da en fatgelig Forudfigelse, akij
gav dig Navnet »Dolotes«. Men et Ægtefkab med Siqu
sil vilde bringe dig starre Ulykke, Dolotes, end du hidtilhar
kjendt, idet du tnaatte holde min Tilvcerelfe hemmelig in
ham. Det vilde veere en utaalelig Pine for dig, hvis bund
en Heinnieligholdelfe vildc ktænke det Hjcerte, fom du cliker,
hvis dn maatte fe, at hans fnlde Tillid fotoandlede sig til
Mistw, hvor han falte sig ulykkelig. Jeg vilde anste jeg
kunde tiltaabe alle unge Kjærestefolk: »Skjul intet for bin
andeu! Men qjemine J en Hemmelighed i eders Indie, faa
gift eder ikke« ! «
Dolores niente, at hendes Modets sptgelige Oplevelsek
fremkaldte denne Advatfel.
»Du sagde, min kjæte,« begyndte Lady Glenmorrsigjen
eftet en Pause, idet hun med sin Haand sttyg blidt hen over
sin Dattets yppige Haar, ,,at din Beflytter, Frpken Mitin
lock, var dad. Hvot bot du da efter hendcs Ded. Bord-i
til Lejc ? «
,,Nej, Moder, Ftaken McKinlock udncevnte en af fine
Venner til min Fotinyndet, og denne tog inig med til sm
Bolig i BelgravccSqnnrr. Det et den beramte Grevsanlt
Maur.«
,,Grev Sankt Maut?« gjentog den forfkrakkcdc Ludv
Gletiniorris.
»Ja, Moder, bckrwftede Dolores,« fotbaufet over im
Modets Ophidfelfe. »Du ved vel ogfaa, at han anfes ist
en af Englands betydeligfte Merid, og dog er han faa ven«
lig imod inig og faa betcenkfosn för mit Bel, fom om isg M
en vigtig Personlighed. Frøken McKinlocks gainle Kammer
jomftu et endnu has mig og vil agfaa dlivc has mig.«
»Du bot altfaa i Sankt Mant-Honfe?« fpnrgte Ladrl
Glenmorris med ftjælvende Stemme. »Er dettc et Spil as
Tilfældet, eller er det Fotfynets Haand?«
»Jeg forstaat dig ikke, Moder.«
»Er Gteven god itnod dig?«
»O, ja, han ei« faa god, Moder, og detfot faak jESW
ogfaa Dag for Dag mete kjæt. Han fkal være ineget MUS
men intod mig er han mild og kjaerlig.«
»Hm-r falfomt, hvot fælfocntl Er det ikte, spm »Im
højete Haand ftytede os? —- Du er i Sankt Mant-·HVU"««
,,Kjeuder du Gteven, Modet?«
,,Jeg hat first for nylig leert ham at Milde-« spMe
Lydy Glenmottis undvigende. Han er altfan god « end
ogfaa kjatlig iinad dig —- imod dig? — — Dvcvkks- den«
min Hensigt, fom jeg far fagde dig,« begyndte LUVP Gm
mottis igjen med fagte tonlss Stemme, ,,aldtig Ut fkspmlle
dig noget am din Fadet, fotdi jeg vilde fpate US spk din
Sorg; men nu ville Omftændighedekne, at jeg MAA gis« P
Oplysning am alt. Dolotes, du maa ikke blioe i CARL
Meint-Haufe, det et intet Opholdssted frr dig.«
,,Madet!« ,
»Du findet dette nberegneligt —- holdet Mig Vil It
vanvittigl Hat, hvad jeg hat at fige dig om din FCVM VI;
mille, men, mit Batn, lov mig i Forvejen hsjtidelig- « d«
aldtig kam-net et Ord detom doet dine stehen« «
»Im lauer din det, Moder!« fvarede Dolores US »Ist
tog futd af Vekynuing ftn Moder, fom var blcvcn bat-ble
og hoicl Eine giebt-de,
«T«010«S- « Usdbleu Wdy Glenntotris med btudt
me ag fauk net- paa den met-nieste Stol, jeg kjelldkkden Markt
med its-Am ist« W Uns-de, Mike-no Velfignelfe hsvde Effer
mig, tun und-i Mannes »Hmqu Keilh«. Da ha« »Y:
mis, M hsm INWI Dcdxaget mig« kaftede han mig bon« W
et Itsam kalte- ct Esset-f du« ou spat-de m stplt Arving- km
du littppc usn nagt- fass Mannes-» wume ij spr s
user fide-i updagcdc W han- fulde« sande Nat-n. Heu dep
tsoxd stald ttcuh Licnnot as uns wmim qf Sankt WAN
enrftc Soll Og Plinius «
««-’«8«"·«V« YM W-« im Mom- Ord. Gm«
iiilg
Eiern