S tj e r ne n .
D THE-km don, Nedafxtör
Ilt Mal-u vckitomnmsdc iaaionu Indien
Ielter. Ahn-dick ossandnngck o. i. v. adresiereö
.Ciierneu« Dann-drum Reh-asia.
Beug- kan mich i »Allons-s Order-", Post
Ist-, Bank Rote ellcr i :IiegistevetV1-cve.
.
Iok zung der smch I loic Vkeve can Ub
Iivetkn ktke mrrc anfvarltg.
«d"l’.l BRN BNS" AGENTER.
»Schon-M lau besulles hos eftenmvme
denen km- Iom vore Agentckek bemyndige
dem m modtagc og kojttcre for Ali-mise
senwmngc.
6. H. Uhrifccnjnh Art-mont, Reh-.
N. Fr. Hausen, tscdak Papst-A Iowa.
Chr Johusotk Mindest, Nebr.
V. M. Wagen Akkord, Colo.
N. Christo-rieth Narkiom Kansas.
H. H. 61s11ns3bckg, Hammom Nebr.
Pwvcnunm cllcr mangleudc Misemplarer
fass vcd Agmtkmc war Wnoendelse betont
sitt stide 4
l
Gladstanc out 9.Ite.ttlttlet1-Blllett.(
Unqlnndstt beut-« 71stlsthmtld, Tsnki
E. txtlaastany haldt s Our-days en Tale
ithiiliinnglsngntngen t Hund«-, Skol
lattd. thandt andet ltentydede hatt til
den atnctsilanske'1ulhlon,agsaqde, at u:
agtenslmct naa inni-Bcstnnclfestotd inec
blickst knndc brskadigc andre Lande,ek det
bog ligefaa sikkcrt, at den iLasngden vil
de blive til langt starre Tab for Amerika
felv. Den fatste Virkning af McKim
sey-Lotsen vilde blive at farhsje Prifetne
ide For. Statek, og dette vilde svcekkei
Landeta Evne til at arti-te dets Produk
tek til andre Lande· Skjant Laven ade
cttkker England fra del amerikanske Mar
ked, vindes der saa tneget tnere paa an
bke udenlandske Mat«keder, hvor Ameri
kac cankutekende Kraft fvækkes.
MkKinleysLaven vil ntaaske ikke for
siyrrc vor Handel saa meget sont Falk
weiter. Amerika skal have Betaling for
hvad dct ndfsree til England, ag denne
Betaling Inaa tagen i Vater, thi Penge
unter der ingen af. En Virkaing ai
Laoen vil blink, at warnte Fabrikanter
opmuntres mere til at lagge sig efter
Produktionen af sine Vater, thi disfe er
fothaldsoid tnindst lot-toldet. Resulta
tet vtt aus- at engelsk Fadnslri samt-les,
haaritnod de Far. Staters vil vie sig ttl
Tilviktntngen af de groaere Var-ek
Nej, ftsygt itte for MeKinleysVillem
Skaden for as blioer singe i Summen
Ugning tned den, der tilspjcs den lustw
tede Nation.
«Protektion« er et ntigledende Nava,
set but-de være «Unds1·teyktelse«. Lad
Amerika i Frei-, og det vil felv ekfare
Toll-eng Qade. Et Foltefärd cned faa
pikkeligt et Temperament som Amerika
ueknes vil bedst knnne leere hvad der ek
saht naak man overlader det til sig fels.
Forfakdetigczilstande i Italien.
Det statislisie Departement i Rom
hat uyllg osseiiliggjort en grufuld Sta
tistik. Dereftcr gioes der i Jtalien 336
Kommt-net udcn Begravelfsplads; Li
gene bljoer kastede iicd i eii chelder un
der K’irl’cti, hvok de trocnde Kristnei
Iathundrrder hat tilbcdt og tilbedcr de
res Gut-, inen uden at have e1«l’jendt,
hoad de Wltchlcmicstenc og dct simple
Heitjyti til dcu almiiidclige Sundhcd.
J 37,203 absolut ufunde Kjældere boer
over 200,000 syge Mcnnestm 200 Men
nester bork ligesom Trogiodyteme i den
fokhistoriste Tib, i Klippel)iilek. J 1700
Kommuner bliver Brod tun spist paa
Fesidageue fin en Lækkttbidstetk 4,965
Kommunck etc saa fattige, at de aldeles
maa afhalde sig fra Nydelsen af ijd.
J 600 Kommuncr er Lagehjcelp ikke til
at saa. 4,899 Kommuner er uden Re
tieaderz Ekskrementek blivet kastct paa
Gaben. 104 Kommt-net med tilsammen
6 millioner Judbvggere ck bestandig ad
sat for Malariacn, den ondartede, fka
Sumpdunstek stammende Feherfygdom.
Paa hoer 100 Jndbyggeke kommer 63,
der hverken kan lese eller sttive. Disse
gtnfulde Tal leerer, paa hvilket lavt
Kulturtrin det smukke Italien med dets
»liberale« Regjeting endnu staat-. Her,
fass andre Steder, udfuges Falkekraften
tilFokdel for Militakistnem For den
ossenlige Sundhedspleje, for Folkets
aandeligy moralske og materielle Vel
sier intet. Fsrst smeegtede Faltet i lan
ge Aakhundreder under Kirkeng Herre
bjmme —- ag nu blioek bet groveligt far
ftmt af den »liberale« Regjeking. Vel
kan del iiidtjuitnes, at den ameite
himmet freuibragte og plejedeKokuption
ikke saadan uden videke tunde udryddes.
Wien incre, laugt unsre hat-de Megjerim
gen idet fore::cdc, for Kirkehcrredsmmet
kefriedeJtalien, kunnet gjske for Falket,
end den hat gjort. Meb dem for Øje et
. det den bare,Latterltgheb, at tale am
r. v .
Hut-—
Protektion og Slaveti.
De Inillisner Dollsrs, der var an
dIagt I Iokte Stann, udgjotde selve
Magten der stod bag Menneskeflavekiet
iShdeII. Et forholdsvis ringe Antal
as Sydeus hvide Befolkning var Blaue
ejekr. De state Plantageejete, de tige
Mand, de kegjerende Mænd i Semina
deI, Partierne og Kaker forfvakedeSlm
veIsieI focdi dereg Penge var anbragt deri,
og Penge hat Iil alle Tider vaket dyn
;s«daIeIe end Menneskeliv
I De Inange Iusinde InillIoner Dollars,
Tder IIII er anbragte i toldbeskyttede Jn
dIIstrier, er den vikkelige Magt, der staat
dag Protektion. Forholdsvig faa afdet
amerikanske Falk eie eller har nogen An
del i besiyuede Industrien Massen un
dertrykkes vg degraderes af Systemet,
akkurat som den state Masse IIf Sydeus
hvide trykkedes og forarmedes af Stude
I«iet. Penge kjæmper siII egen Kamp.
Penge vic bestikke, kiøbe, IIthIIIgee og
dmbei ProteinoneIIs Interesse, netop
soIII det for kott siden gjorde iSlaoerietS
Interesse.
Protektion er saa alvorlig en Trudfel
mod Republiken foIn Slavekiet nagen
sinde var. StaueIsiet herskede narevis
gjenneIII dets Penge, Frcekhed, Budd
ler og LngIe. PI·oIektioII hat tegjerct
paa sannne Monde.
PI«o·IektioII bryde sig ikke merk oIIINe
publiken end Slaverict gjokde. Lüge soIn
Slaveriet vil det heller pdelasgge New
dlIken end det selv oIl Idelagges.
I .- 4-——«
En storartet Demonstrationl
Hvem er demægtigeiLandetK
Ktæmpen Fölkevtlie reitet flg l
stn Heide.
Ct helt C ounty raadflaar.
Det smrfte Folkemøde i Hownrd
tsountys Historie.
Knndgjorelfen otn Powers Kantine til
St. Paul var Jnitiativet til en fatnlct
Demonstration of Farmeibefolkningen i
Uhr-rund Connty. D c mest omfattendc
Forberedelier blev truer af Alliansen.
Der bleo rngaget-etMtcsikl«op«-J, anskaffet
Futter, nialet Valgfprog, arrangcrct
Optog, udnavnt Festnmrfhaller In. m.
Endogsaa St. Paul-Domain fplte sig
gredne afStenmingcn,og klædt i Festdragt
hilstc Byen de indkommende Landboerc i
Mode.
Og hvilkct Minder-! — hvilket impo
nereude Slue da de tnange Former-Af
delinger kotn rullende ind paa deres Kis
retpjcr. At tirlle dem lunde der ikle være
Tale onn, inen der maa oist have vcrret
300 Kiøretpjer, alle besat tned Meinte
sker. J to-dobbelte og sit«e-dodbelte Riec
ker snoede de gjennem de pyntedeGoder,
Musitkorps og Sijernebannere for og
dag, udfniyiiede Vogne overtnalede med
Elefanter og andre Krafttegn og over
faaet tned saadanne venligsindede Sekt
ninger fom Ginde Dotsyi — «Good
by, old pmties, good by". Et Sted
i Optoget sang en Steige kronet med en
Ploo need Jndstriftem »Vi vil have en
Former til Guvernøk, « og en anden
Steige nied en Stol, under hvilken der
stod streuen ,,Guvernprsiolen, der sial
indehaves as den Erlige John Bruders-. «
Delegationen er D-annebrog Siden
var overmaade stor Nysted- Allianfen
er faste Follh der aldrig staat tilbage.
; Der var gjort overordentligeForderedek
Hier, og en almindelig Jndbydclfe til at
« tage Del i Deinonstrationen udsiedt.
Opfer-dringen blev da ogfaa efterkommen
» of mange af Dannebrogs Vorgese, sont
fluttede sig til Optoget, da Farmerne
i koin ind og samledes her r Byen. En
i stor flagfmykket Vogn var gjort i Stand
stil at fsre »Dannedrog Cornet Band, «
jder var engageret til at fpille. Allian
Hm Formgnd, Niels Nielfen, holdt en
lille Tale, og underLedelfeaf Olaf Reis
fon fra Don-ord, der var udnrevnt til
Mai-Thal i Anledningen, satte den of
40 Vogne bestqaende Procession sig i
Bevægelse efter Musilens Toner.
Ligesom ved den foregaaende Deman
stration var baade den danfke og fvenske
Fane godt representeret i Teget foruden
mangfoldige Stjernebannere. Alliam
Ienö, der var forarbejdet of rIdt Fljjeh
dar pua den ene Side i gulddroderede
Bogstqver Paastkiftem »Enighed gjsr
stark. — Nysted Allianfe No. 548, og
paa den anden Side: »Arbeidet adler
Manden.« Oppe paa Can qda Bill flat
tede en sterre Afdeling sig til Toget, og
inden man hque neiget St. Paul, var
Antallet nf Vognene steget til en 75.
Her var allerede over halvandet hundre
dc Vogne fra andre Kanter as Conntict,
og nogle fra Nabe- ·Countierne, og Ga
iderne var jarte qf Mennester.
Ved Totiden besrdte Gauen-klan
didnt Pan-ers at tcke i Opetaduset, der
dog langt fee kunde warme den uhyre
L —
thennesketnaosr. Potvetset en gamtnel
Mond tned et ligestem Vasen. Hans
Tale vat- itte detkttnstlede dramatiste Fo
itedt-ag, tttett dett ooetdeoisende Livsetsm
ting i klare Ord. Selo For-net hele sit
Liv, vat hatt den, det bedst kttnde tale
til Fatntetne, og det oat ingen Tilfcel
dighed sot hatn naathantantte detSted,
»hvot Ster tt«yttet.« Hans hele Op
tmden tobede dett i Lioeto Stole prooede
og modttede Mand. Et Links flittigt
Studium as det Einve, hatt behandle
de, hat gioet hant en Ovetlegenhed, som
ilke tnattge besidde. Hatt et hoetken en
,,nvidettde Bande« ellet ,,ndleven Ol
ding«, tnen Fatntetne hat al Grund til
at vate stolte as detes Gttoetnatkandi
dat.
Det Billede, Taleten tnalede as den
nsle akottontiske Stilling blandt Nebra
skao Fatntetliesolkning, nat alt andet
end hyggeligt. En intelligent, spat-sont
melig og stittig Besolkning slidende sotn
Ttalle 16 Titnet ottt Dagen, produce
tende Rigdonttne nok til at etneete tte
Statets Vesolkning kontfortabelt og
godt, og dog behestet nted Giæld og
iPanteobligationet i den Grad, atde alle
vilde viere hjetnlose ont to Aar iTilsal
de Gnd i sitt Viodotn tilbageholdt Ho
steno Fragte-t, et fandelig et Billede, det
saldtig sot littt set deto Sidestylke i et
sftit Land. J hellig Riedsel hatt-et Bet
s den dens Heendet dort de gtnsotntne llds
» oioninget i Jrland, ttten ingenjynes at
Evide, at der iLadet as de fidste saa Aar
et dtevne flete Fatmete sta Htts og Hjetn
iNebtaska, Kansas og Iowa end hele
Tyranpetioden hat jaget nd as Jrland.
Rigtigttol ntenet Omaha Bee, at det
ikke et saa sletnt; 1,600 Fatnte folgte
oed Tvangsauktion i Nebraska paa et
Aar, hvad et det at tale ontP Jo, 1,600
Fantiljet betydet dog 8,000 Person«-,
og det er ntange paa saa kott Tid sont et
Aar, ligettteget hvad den soltesjendske
Bese- ntsatte synes detotn. Naat Falket
betone-z detes Hjem ved Lon, botttages
satntidig detes Fædtelandstjatlighed ved
Lav. Slige Fothold soret til Anatki.
Taleten stildtede omstaendeligt, hootle
des Folkesienden hat sotstaaet at dele
Foltet i to Lcjte ellet Pattiet og gjensi
digt indgydet dein Had intod hvetandte,
og Vttlgetne gaat til ValgutnenAar es
tet Aar nden at opnaa andet end titin
tetgjote hoetandreg Stenttnc — asvtebne
hatt-andre, thi Stennnen er dog Falketg
eneste Vaaben. Et slaaende Billede as
denne hadsle, blinde Pattiaand vat den
Historie, det havde gattet sin Runde, at
paa ett ais Egn sad Repttbtikanetne oppe
to Nattet sot Valget sot at leere at hade
Dentoktatetnet ogDetnoktatetnesad oppe
en hel Uge for at praktisete detes Had
paa Republikanetne. Er det ich-unten
neskeligt, at Folc, det et de bedste For
tsetningsoennet og ntaaske ont Sondagen
santles i den samnte Kitke sont Tt«oesbro
dt·e, skal slaas sont Hund og Kot den
365de Dag paa Aatet, da de dog kont
tnet saa godt ud af det de 364 Dage?
Oste havde han set en Mond komme
stem sot Valgntnen, og nted stolt Ttods
tttalet i Ansigtet stge: »Hu gaat en god
tepudlikansk Stetnme!« En as hans de
mokratiste Naboet med ligesaa ktigetsk
en Mine sptlnset til i nteste Ojeblik og
taabet ttiumsetende:»Og her er en, der
dmbet din!« Det ajaxdet ottt at vise
sitt Stytke, hoent det et det statteste Pat
ti. Hvad tnon der vat bleer as oSKri
gete, detsom Pototnae-Atttteen havde
begyndt at hagge las paa Cnntbetland
Atnteen, ellet otnvendt, sot at oise hoetn
der vat stat«kest, — tnon ikke Fjenden
haode taget os alle samtnen? Men net
op saaledes hat vi bautet os ad estet vi·
tont hie-n sta Ktigen. Vi hat sp ildt
oote Stentntet,i den assindigePattikantp,
og Fjendett, hant, det dar satdet hele»
i Steue, grinet ad os og sleebet Butten
til sig. Man siget at det et Stil nede
iKongtessett at »patte« to Senatotet,
sont paa Fothaand hat etkltetet, at de
vil stenttne intod hoetandte. Aklutat
ligesaa godt knnde man have bennttet
den Methode med os Fartnere og At
bejdete, have pattetos, og saa kunde
vi have dtugt Valgdagett til en Fisketttt
ellet anden Adsptedelse. Paa bedte
Maade hat vi ikke anoendt denne kostba
te Dag, vi hat ikke gjott andet end
stemnte itttod hvetandte. »Ja, men jeg
hat stetnt tigtigt,« hattt jeg en sige.
Det betpiolet jeg ikte, mitt gode Mand,
atett dn hat stadtg stetnt imod dittStands
stelle. Det Parti, det et saa helligt sot
dig, vat i sitt Tid al Statte og Loyalitet
outd, men hootltenge bleo det paa det
sotste Grundlag? Pattiettte hat de
gatttle Naotte, og de et gode not. De
mokrati, det betyden Styte oed Folket;
Repnblikanisme, det betydet: en Stat
nted Folketepttesentation. Vegge Nav
ttc et gode, ja yopetlige, men detsotn et
Potti vilde stille stg paa de ti Guds
Bad soat dets Platsotttt, stulde det ikke
hettgaa tolo Aar sot det var oeget langt
dort sta dets Begondelsesgtund. Pattiet
dst kun vedligeholdes saaleettge de et
— «-l
tjenlige; lad dein fare naai de ikle lam
ger tjener det almene Bel. Stimme
Falk sigek at det ersll licht-, It VERME
ne slnl regjeie Landen KonIMUkWUM
talei iike om, at et vis Parti eller Klasfe
flal sinke, inen F o l k et flal sinkt. Fol
listci Stemme kontrolleker ikke langer,
nei, Fjendens Penge kontrolleret. Dei
er beviciligt at Bankier G Businessg
Mem Association i Nebraska hal· Ub
sendt Biene til den-z Medicmmer apsors
dient-e dem til at gjore alt ninligt for at
ina KorporationssKandidaterne valgtc;
det blev freinhckvet at det nai· af stoifie
Betydning for ncevnte Forening. Og
jeg vover at paastaa, at de, foin er un
der digfe Meinieilers Kontrol ikle liar
fii Balgret. Under vort iniværeiideSy
steui er det saa let at opdage hvilken
Ticket enMand stemmer,og trokJ, atden
Mand, foni stemmer imod Baniarcns
Itandidater, kan vente at faa Hierin, naar
han nieste Gang tmnger2 Lad Vatika
ren viere saa rar en Mand foni han viere
oil, fanledess hat dog Pengeintciegsen
icstgjort sig pnaalle, at det sei-sie Gang,
den Former koin for at bede om Hen
stand paa sin Note, vilde lyde: »Wenn
gcr at jeg iike can hjcklpe dig, men busi
ness is business.
Anganende Pengespørgsmaalet udtaltc
Poweig sig fanledesI: Oinaha Boo nie
ner at bare Fall-et har lidt Penge klarer
det sig nok, inen dct pas-set ikke. Pen
gcoinlabet er for Fortetningsliuet ljvnd
Blodomløbet er for MenneskelioeL Aa
ben Pulsaaren og Blodet vilftrannuc ud
indtil Mennesket segnet ellci dor. Li
vet can maaske opretholbeg ved en Pint
Bind, nien for at Meniiesket kan viere i
Besiddelie af hele dets Daadskraft og
Sjcelecvne maa Systemet viere opfyldt
af den livgivende Basle. For ikke man
ge Aar sidcn havde man Fæstninger, der
gjaldt for nindtagelige, hvad Kanoner
og Boinber aiigik. Men der var et
Middel, der aldtig fejlede at bringe en
belejretArme til at overgive sig: naarl
Fjenden kundekaffpærre de belejkede Ad- ;
;gangen til Fade og Band, saa kam de
Jfrem og paa deres Knie tiyglede oin
Rande. Det sanime Middel anoendes
nf voi« Fjende, Pengemagten. Naar vi
bliver afskaatne im dct Brod og Band
—- P en ge — saa giver vi gierne de to
pCt. maanedligt og takker ovenikjobrt.
Talerens chtydninger til Dorfein
politiske Begravelte paa Tirsdag vnkie
stormende Bifald blandt Tilharernc.
Han haode dog en Von at bringe, og
dct var, at man ikke skulde værefor haakd
ued Dorscyg Minde. Nanr en Mond
er dad, cr dct ikke pænt at ininch hnns
onde Haiidlinger. Lad os glennne at
det var hani, der kjienipede for Loven om
at evindeliggjøre Nationalgjcelden, lad;
as glemme hans Nationalbanklov agalle
de andre folkefjendske Handlinger, menl
naar Hatten gaat rnndt for at sainle etl
Fond til en Mindest-Ue paa hans Grav»
da bar vi villigt yde vor Skjcem Ogi
hvad tunde være were pagicnde for enl
Jndsktift paa en saadan Mindest-ne end
de udsdelige Ord, Dorfey fein udtalte:
»Du deniokkatisie Partis Lsfter gjares
knn for at fkydes, og det republikanlke
Partis gjsres isamme Hensigt.« (Stor
niende Applaus.)
Der ipsrges: Hvad forlanger dei
independent Parti? Vi farlangcr:
At Regieringen stal i Folge den af
Konstitutionen givne Ret ndstede Pengc
direkte til Falket uden Mellemmcend.
Regjeringen stal kontrollere Jernlim
nernc og paase at de drives i Nationens
Interesse og om nsdvendigt bar Regie
kingen eje Bann-ne.
Vi vil have en hemmelig og fri nimm
gen Stemmeret.
Taleren sagsde at der var blevet anket
over, at Alliansen var en hemmelig For
ening, og der var bleven sagt at Lederne
for Allianfen havde startet denne Beda
gelfe; men det var ikke sandt; det var
Falket, der havde startetLederne ogtvun
get dem til nafhcengig Optræden. Hvad
det andet angik, da var Alliansen ikke
mere hemmelig end hvad der var mid
vendig for BestyttelfenöSlyld. Ligef am
i andre Fagforeninger er dens state Hv
vedpkinsip, at oplcere Falken Man gik
inävnlig frem paa den Forudsætning, at
Iet Falk, der gjør Fordring paa sin Ret
ltil at styre, ogfaa man leere hinanden
haarledes man bar styre, og maa gjensi
digt leere at opgive Meningsforstjel for
at de kan holde jammern
»Sfjeknen"s Referent nedtegnede hele
den fortmsseligeTale med Undtagelfe af
Jndledningen, men Mangel pack Plads
tillader as desværre ikle at gjengive mete
af den her, vi hat derive indskmnket as
til at lepere vaedpnnktekne. Den
Ting er sikker, at dette vellylkede Msde
Fussede det independent Parti ikke faa
fuu Stemmer flere end det ellers havde
faaet.
—-s---O-- —
Alle Mangler ved Blodet fjetnes af
Apers Sarfaparilla. Sclges athug
gistee.
—
Dann-bras, Reb» d. 5. Nov. ’oo.
....J den senkt-e Tib hat Bladene været
tneget aptaget afAktikler angerauchve
hibition, sont bog vist er over nn, da vi
allekede iGnar ooekskrcd den 4. Nov.
Mett i sidste Rainer af dette Blad fandt
jeg et Stykke strevet af J. C. Bartelson,
sont ieg aldeles ikke kan dele Anssuelse!
sned hant i, nemlig at Nebrastachelgere
nat delt i tosttvkkq jo deter meget sandt,
men jeg spars, Mk. Bartelson, at dette
er paa en meget tnckkkvckrdig Munde,
netntig alle Brcendevinsbmndere, Ol
bryggere, Saloonholdeke, Horhushok
dere, Lovbrydeke, Lssgjængere, Druk
kenbotle var den føcfte Flot, og det par
sandelig ogsaa en para, idetmindste efter
Mr. Bartetsons Beregning; men ntaa
jeg fpskge Dem, Mr. Bartelson, er det
virketig dein alle, sont stentte ntod Pro
hibition, at De regnede paa denne Liste,
for saa vit jeg sige Dem, Mr.Bartelson,
at jeg kjender fleke her i Danncbrog og
Otnegn, sont De, Inin gode Ven, aldeles
ingen Ret har til at stille paa saa lav
en Plads. Men saa er der en andenFlok,
hvad er det for Falk, ja det er blot ret
tasnkcnde Mænd, tnaaskc at der ogfaa er
bet, men jrg gioet ikke tnegct for den
ktcettantenhtsd, Mr. Bartclson lagdc for
Dagen i fidstc Nnmcr af Binden
Naak Mannen i Mannen fejlek sorbi
den Flot, hat« hatt fandelig ikkchhoo at
holde sig for Rassen for Stank; nei, faa
niaa det oærc ene Nettasnkenhed, sont sti
gcr op til hom, og dkt var mtskeligt, om
Mandcn knnde satnte faamcget for hatt
naaedc Sherntan Co., at hatt kunde dcle
lidt med Mr.Bartelfon, ifald han evan
dcn Gang sknlde paatage sig at dele en
Befolkning.
Vettlig Hilsen,
Antoni Aablin g.
En Smule Kritik.
isn sior Ftihedsmand hat sagt: ,,Vi niaa
aldrig lage noget fra et Folc, nden at give
dein iioget bedre i Stedct,« ftriver Hans Bro
Jesfen i ,,Stj.« Nnmer 43, og vil vel del-nich
have forstaaet, at vi itte ved Lov inaa forbyde
Liter:Forretiiiiigeii og itte samtidig at bnde
nogct bedre istedet. Vi tilbydek netop nogct
liebe-c istedet, nemlig Prolnbitiom
Bi vil itke leg-: ined Jldem og viere ined til
at optctholdc en Fousctning, som aldkig kati
paavijcs at have gjoit noget godt, nieii deri
niod megen Linde og niange Mutter-, sont
hat tastei tusindcr ogaitet tnjuidei ien Dran
keriz Nimm, bragt inangeii cn viljeløs Mand
i ,I«attigooiii, hat forftyrrct Frisden og tilin
tetgjokc mangt et liitleligt »Hian
Nei, dec er der visi ingen, sont nægter at
Leitfcondct er Zinld i mange lllykkcr, og
Faktum er det, at den hat« en ftor og siadclig
Qiiidflydelje paa Loogioningeir. Og Mono
polistct og politiitc Einbedsjægete bruger det
som et Middel til at frcinnie deres Tusker
Sclv ivorCoitiiti):«ltolitikviser Saloonerncs
Jndflydelse fig.
Bi hat endnn i feist Minde hoorledes vor
ærlige Landsmand Peter Ebbefon var over
vunden af Tyvetnckgten C. C. Robinfon for
di Ebbeson ikte pilde spendete not af Whisty
og Cigaker, hvilket bestanden gjokde i ful
deste Metal. (Mei. Coimtyet maatte i«igtig
not betale Gildet).
Naae vi set og høret øm de mange stote le
bende Blade, fom er tjøbte af Destillatører og
Bkyggete og de mange Liejsivende, som er
sendt iMatlen paa disseåBekvsining, saa set
vi ogsaa der denne Tyrans Magt og Ind
fiydeise ivct her-sie vi san giøke soc at behotdk
vor Sclvsieendighed og vor Ret sotn fti Bor
gcre i et frit Land er ved Lovat knække den
ftore Tyraii og Feihedsfjende, der forbydek
dens Forretning og Trank.
Sau sortieller Mr. Jesfeii os oin, hvotle-I
des at Brikndevinen (nasst Gut-, tilspjer han
dog), var Skyld i at de danske Soldater lka
selige naaede fta Tannevirke og over-til Als.i
Dei vil jeg lade start ved sitherd, iiieiiSpørgS
maulet er ikte for os her i Nebraska, at kom
metil Als.
Mr. Jesfen trot, at hvis Prohibition vin
dek, vilvi iaa noget, som et vereke, end de
nnvasrende Saloonet; ja vi vil entzog faa10
for 1; men fæt nn at Peohibition vandt, san
er det rimeligt, at Legislatnren gav os de
nsdvendige Love i vor Konstitution, og hviö
dette County foersempel havde givet den et
ovetvejende Stemmetal,t rot-Mk. Jessen da,
at famtne Majoritet vilde taale at Overteees
deren skulde have Frihed til at deine en For
ketning, som var imod vor Konstitntion og
selvfplgelig ulovlig, jeg tror De felv vilde
viere med til at optetholde Loven og strafse
Ovettmdeten.
Mr. Jesfen siger selv, at Saloonen er tat
lig for ven Unge og føler det cndog som sin
Pligt, at forbyde sin Sen at gaa paa dette
Steti. Hvorfot da ikke afstasse iaadanneFov
eetningek, som er farlige for vi Unge (og de
gamle med) hellere end sotn Mr. Jessen stri
vee: Stern itke for denne Lov (Pwhibition)
den 4. Novemb er. For, mener Mr. Jesfen,
de Unge skal have en Plads at samles paa.
Men denne Theori er nogettvetydig at siulle
siemme for en Ting, som er farlig og fort-cer
velig baade fysisk og moralsi. Men del er
maaste for Selskabelighedens sg vi Unges
Skylv, at han menet, at Salooneene er en
divenbighed.
Men hvis at villnge sparede dePenge, fom
nn gives nd i Saloonerne (til ingen Nytte,
wen til stor SIade), og f. Eis. liebte Bogek
med faul-, moralsk Literatur-, jeg troe vi der- i
ved knnne vente enhvee af os met-e For-stand»
og flere Luni-stoben som i Fremtiden kan;
blive til Gliede og Velsignelle for os selv ogi
voke Medmennestet, inen faadanne Trug er- l
hverves ille i enSaldom Jeg vilde foeettcekke
at blive hiemme ellet geia i Gnds Hns hellere
end saa l Saloonerne.
Me. Jesien spaaee es at blive anklaget at
r—
«
vore Estekkommete, X
hvjs Vi faul U
paatklknnd as den ntegettäottkæd täkzglbitw
We VII-w is ÄW tm« teg tot siqe tmen « «
tatte; tht hvotfotskulde dettnk » « M
. » EOU bllv .
re tot Nebraska end den ct iok Iowa ALTE
« . en
sus.
Nu hak Kansas hqvk»1:kohzbmm»»M
og man hat nemt for chine L « ..::
ge og del otl ses atMasoisikkkm
mindsten thijzlaret 1880 da de spkgksp »
nenne tot Amendemcntet hast« de ht
Flkkklll Af 7,99t5, men derim m
1888 our Masortteten stegett til MOUU ja
da over set-Hm Pkuhkblklvll er en dann-?
Tvmg tot Kansas ellek hat gtoet et »Mit
Jlllsllltap lhl Ieg tckllkck, at Kansas Ams,
Jung er 1 Besiddelseaf sammng Hmul
at vide detes egen dedstc. « gem
. Fall tAlck Pelz Jegseu out M zwbe N
ltttttyktez sotn han menet vtl bltve tide».
UUCV »I« le Pkohlditioik Ja det tatt ma:
Itehgterne bltdeett toingende zizpdomdws
hth de bleo at samntenoalttet, sont vol-ein
deckende Politibetjente eitel-sont mange mdch
er t Oaloonernes Sold, men stiwmbmoms
net-ne otrlger tlke Uer sont zsasikehtstde Mk·
gessen- synes selo at have ett Llags zlllkguuw
ttl dessevBorgmestre idet hantll Zlntmiiqqz
der et kFtttgetpeg ttl den tttotalsket«oo sysle
toote Vierter naar han Itkmcfx »-»-s»« M
morallke wo et· den dedste Polttnnenek z-»
der vt denI Wid, saa tan ot gtnt litteittaitgsk
nd, sont oi glk ittd paa en Lnlootn out vt «
saa deutet Was- Beet-I
Men, Me. Here-sein doornntnge et der if
sont totliettgst hats tonlt Einwian
Llenttne, sont med enLetnndiqlseoogecistmsk
hee tot-kalter al asdcl og hol :l.ltot«ttl, nun W
et· ktedtnnten til en slaoisk Trtel tor tadelt-tu
beil. Lg :«i«tllketistadeit eren as dkzsmkmza
dei, Jet« et mest demokaltierende soe Ins-W
steht-dem sont brittget«lllt)tt·et· over iiittttg.«t.z
finde .tj«;i-m, sont bei-over nt Lin-r Ltoetstlzmx
neue sit l)et·ltgste Maul ; tlji Ltvet liesmtn ins
»aletts. tat leve, mcn t at leve vel; detsoi lson
tned s lt dec, lom ltrnkebinder og tmammkkkx
Me. newslette
I.’.’:. N. Cz Hatt siger i sammt No. at »Z»
at ot anklage Santfnndet og xlllennetleltedkn
for at de soeode svimlettde napttttletttl vak
og Iris og at disse Laster paa en von-littein
tagende Maade bcoiilet en Magie llltillki
tilstelde, fordert-ver den hnszlige Fred og tut
te, odeltrgger Mennefket samt dentorttlnttct
Folket i sin Helhed Ja det gjør vi gmtslc
rigtig, og jeg oil bedc Meddott overoeielsnat
jeg harskreven t det foregaaende, og niiderltq
slnlde det oærc, om tkte Mtx Hatt hat neun
mangc Fantiljet«, som Trilkertet hat« poelugt
og ntangen en Mand, sont et· gleitet fallen-l
ler bleven en Kjelttistg fol« at tilttedgsiilk
Lidettskaben eftcr Teil-.
Jlt en Mand, sont leoer t en Lin, sein :.L
sllegel dritter 50 ists. on om Tagen, »ein t:
let-Z vilde komme Familien tilgode,s, et e-:s:
- not ikke ret meget overdreven nt : en stetem
« sont drikket«, itte dritger ntctse tnd stj ein ne
let trot· jeg derimod, er lnot sat for de iluigz
· Licdkomfmendt Tet set- nd, sont illi. stjau
«mener, at vi endnn met-e tiilde tole Online
gen af Loerpeodnktionhvio at m stutzt-erstat
ritns seorretningem steg trot· ttt det etl tot
mindste Lverproduktionen og jeg tkttl sein
paa lioad Monde. Statistik-en vis:r, in en
fordrnges sm) mill. om Atti-et til Zeit-inko.
aitsaa vores Rjøbeevnc blincr iottnntelct
800 mill. om Aal-et, ho:ltet oilde liebe mal
ltchasser as Baker og sittbriftttiottcit til
l Varetne vilde bestiasftige mangioldige Jllxtt
nesker; tder et« ikke nogen Htttdnstte sont let-Is
s setstettcr fast-re Folksotholdgoiss end Its-stillst
Feorretttittgett). Te lamme iIJlettnetter otldir
tjpbe vore Produkter og selvsolgeltg rtlcoei
»prodnktionen sortttittdsfes3.
» Tom det er nu, gaar Pettgene inzwi
tn«3, hvor de ellers oilde blivc brttgt til e
kjøbe andre Vater sot«.ltjøbetviteit, ersomlatll
fortnindsket, og sont Folge deraftnaa »Fabrik.
ferne stoppes en Tidz Falle-ne sont MZUVEI
paafzsabkikkeknc, tan itke gaa lcdtge ett udas
Aaret, og gaar sotn ostest Pest for at bllvl
Landntænd og derved fremstaae Loerplskllk
tionen. »
Mk. Hatt ntener, at de flefte Pklltlls W
brnges isaloonetne blioek itsonntietkleM
en Gang kegnc det nd: xlln figet vl l- W
at de fireZaloonfeepre,ot hat« Illll 31·«E"J«1"
iirlger hoer for 825 otn Tagle AWU Mo
scrt nn at der tseness del haer PAA Wle
san man der altsaa sendes til Illiltoanktesllsk
Beet- og tshicago estet Whiskll W HJU Vaqu
og 300 Tage ont Aaret laoek den sklllllllrwsc
Zum as 515,00«), Hoiottrd So. Ullllllljmdlr
bort.E-33000 detales i License: Ilisslslbiknlw
ttm iaa Saloonteepetnc more dem meet-til
eget Stil-tu jo det erdeslig ined cl Oel ’««’l·-"«"
deoln det gioer Pettge i(t1f):«otmnctt. » .
Mir Hatt siger til Slntnittg: »Zum US
hibition hat man tabt en Tcl at dsll MEle
lige Selvbestemntelsesket og F"1«lk.lle« Ec.
bestetntnelsesrettett har man jult Wellle m.«
di vi faarProlnbltiotyman hat cht til s— tm
at tagc den Bestemntelsc flm tit man eil. l«
nu vil man dritte sig sind, tntm lAAlWsp
« .- s « tuld Als
gen Øl og Brckndcotn at dttkkt tltl I »q
det er dct hole. FrihedentaltesJl)k1«""«j"pJ
vilde snatere paastaa, at FriTZCVM Umle
givet, men saa skal det kalkaasfwja T
Mande, at nu er viKong Altolmlsz zlavirl
vi vil løslades af dcns knugende -t(10""1kl»sm«
vil dort fka den gamle nedatvedk kUICVJFxLL
agtige Baue, sotnttn haktytallILllW JVAL »
lcknge, sont krasoer millioner al L VUWFM
hoett Aar, krcever tnsinder af lllllkkchsktge M
kmver tustnder as optevne, tiltntethtjl «
· -. . . « derer-Uns
nlykkeltge Hjetm lftasvet tnllU » « MW
Tsarer tra nlykteltge notter og BUT »He »W,
tusinder as Fædres og MOFEH mu« ,
· ts« tcr osv. otv- «
hassktlklillzqåkssocigtt Blgtdhszi Jessen det et .
Slavetiek, vi arbejder for at bell"lle«l«» »
andre fra, det er denne Twld M VI» M« ..:
dewed haaber vi at have gleF I« ; quc
er og krtkoes af its-sont Mcnnetttk ggq »·l »k:
Vol-gen as New-atra og We s ·
Guds og den gode Sags Z Um
Væt glad ttaar Futen vetel
ksxskk ti·one, som dtt tlckL . .
ja stell-s- Zttxl, DVF "’""V«" «
mosn denn nom- stil
ov am spen
ss Inc soc
Cl
k!
Od ttdste ist«
se
Dens
permis
km ca
I. -.»»«ls«l«.:
x- Os«
611 Mund ital lOk wacdcilkls Nilus
otnend halt NOT blegm »O « inde- ’
maa fsem gchmcm Vmmäsnlgxxrleg
meh Sejr Neunten-; Sitz-up t - sen
n n e s Je «
St. Paul, Nebr.