Yolowcå
tNontan efter det eugelsth
Gortsat sra No. -t:;.)
Toioreo sotsetral ester hang Vortgang at blive eue; hnn
spillede sagte vidrrr paa det dejlige Instrument.
Plndselig blrv Daten anburt, hun harte Navuet »Sir
Bastl Nugeut« Widr
Den Tjener, der havde set sitt Herrr gaa bot-t, var ble
ven aslssi as en nndcn, sont ikke nidste unge: herqu og dersor
meldte Des-get .
Dolores sprang op, da den unge Bat-on traadte ind; «
DIren blev lukket, og hau stod med Hatten i Haanden sorau
den unge Pige og stirrede sorundret og vnutro paa hende.
Derpaa lod hatt sitt Hat salde og sprang tued straaleude An
sigt og udsirskte Arme heu til hende.
,,Dolores, du herk« taabte han.
»Basil ! «
,,Jeg har sagt dig overalt, Dolot·eo; jeg har ocrret i
Ritzen idet sorrige Pensionat, slere Gange paa Nedburngaard,
har sorsulgt Ha Watkina saa oste sont tunligt. Meu, Gud
ske Lav, nu hat« jeg suudet dig igjen.«
Hast omsavuede hende uted en lidenskabclig Henrykkelse,
sont doerbeviste Dolorrs om, at httn ikke let igjen vilde knnne
undsly haut·
Ester at det sorste Glædesudbrud var sorbi, satte den
uuge Baron sig paa Sosaeu ved Sideu as Doloreg, drog hen
de kjtrrlig hen til sig og sagde:
,,Og nu, ntin kjcere, sortæl tuig saa, hvorledes du er
kommen her til Sankt NinursHonse.«
»Grev Sankt Maur er tnin Foruthnder,« svarede Do
lores rolig.
,,Doloreö Redburn, din Forntynder ? «
,,Stille Basil ! « asdrod hun hant aloorlig. »Dette
Ravn maa du aldrig tnere udtalez thi da jeg ingen Ret har
til det, vnsker jeg heller aldrig at høre det igjeu. Jeg er sor
dig sont sor alle andre Dolly Wyntt.«
»Dolly Whnn er altsaa dit virkelige Manns-«
»Ja, i det ntindsie det eneste, til hoilket jeg har Ret as
den Grund at Hr. Watkius har givet utig det.«
SirBasil var endnu bestandig nteget overrasket og spurgte
alter, hvorledeo hnn var kommen her til.
Dolores sortalte ham otu sur Stilliug sont Selskabsdante
has Frvken MrKittlock, ont sit Liv paa Siottet Kinlock i det
stotske Heiland og otn sin Velgjvrerindes Dad.
»Hast estcrlod ntig ti tasiude Puud Sterling,« endte
huu sin Fortalling, »og beste-nie Grev Sankt Maur til at
viere ntin Formyttder. Jeg er sor ovrigt ikke kommen her i
Duset uden at have givrt Greveu Autydning om tnin sorge
lige Skalutr. Meu han bad ntig ont ikke at tale mere der
dm, og jeg beder dig, Basil, at glomme, at du uogen Sinde
har kjendt ntig under et andet Nava. Ellcr hvis du ikke kau
det, saa lov tnig i det mindste, at du ikke oil omtale tiluogen,
aldrig anthde, at du kieuder utitt Her-kontst.«
,,ch lover dig dette oed ntiu Ære, Dolly,« raadte hen
bes Elster, »ontendsijnt det egetttiig et« overslodig- da jeg
ssr vilde do end rode din Hetntuelighed. Men vi man dersor
tilsyneladendeidet tnindsie begynde vort Bekjeudtskab sorsi«a,«
iilssjede hau stnileude. ,,Jeg vil dersor i Morgen ester alle
Forntens Regler lade mig sorstille as Grcv Sankt Maur sor
haus Myndling.«
»Da du slere Gange har varet pan Redburngaard, har
Dr. Redbnrn sortalt dig Enkelthederne i min Historie-, og du
vil dersor kaum indse, at vi ikle tot· gjense hiuandeu,« sagde
Dolores sukkende.
»Dette indser ieg slet ikke og ved overhövedet ikke, hoad
andres Fejc angaar os l«
»Men Hr.Watkins sagde, atet Giftertnaal vartuuuligt.
Jeg er ingen passende Husiru for dig.«
»Tillad mig, Frskeu Wynn, selv at bedotunte dette.
Man har indpodet dig ooerspcendte Foresiillinger, sont jeg
maa bekjatnpr. Jeg vil ikke opgive dig, j·eg vil argte dig trods ,
hele Verden ! «
Denne Forsikring gsorde Dolores tnrget lhkkelig; hun
trykkede sig ind til ham og glentte alle saste Forsaetter out evig
Adskillelse. Den utvivlsotntne Ejeudomsret, sont Sir Basil
giorde gjaldende lige over for hende, overdeoiste hende om,
at hendes Jndvendinger sor Ojebliklet oilde viere sorgjceves.
»Vidste Reddurtts, hvor du var, Dolly?« spurgte Sir
BasiL »De have altid nagtet, at give ntig din Adresse.«
«De oidste det nok. De have været tueget grnsonune
tutod mig, Basil. De sorbsd tnig sor Fremtiden cit bare de
res Navn og jog mig med Haau og Skjrendsel, sont en siutpel
Forhryderske nd af derei Dus. Jeg har gjort, hvad jeg har
knnnet, sor at overvinde deres Dann, deres Uoilje, deres
Dad, tnen al min Umage var sorgjcevez. Jeg vil intet met-e
hore otn dem, aldrig mere se detn igjeu. Med det nye Liv,
sont seg har degyndt, Inster jeg sor bestandig at glenune det
gamle.«
»Du er rigtigt, Dolly; lad Fortiden begraoe sin dsde,
og lad os degynde sra nyt as. J Morgen altsaa vil jeg lade
mig sorestille sor dig as din Fotmynder, og sor Verden be
gynder da ssrst vort Bekiendtstab. «
«Men du maa uu heller ikke blioe her langere i Astenz
sorlad mig nu, Basill Jeg vil endnu en Gang tanke over
det altsanunen,« sagde Dolores med tilbagevendende For
sogthed.
Men med Asskeden trak det iLangdrag. Sir Basil sandt
det haardt, at han saa hurtig skulde sorlade sin gienfnndne
elfkedr. Han havde saa meget at spjrge om og at sigez men
kndkllg kev hsn sig los, og Dolores var igjen alene.
»Hast er jeg dog soag!« trenkte hun. »Glreden over
at se ham lod mig glentme mine godeForscetter. Denne Aro
dg den Kjendggjerning, at jeg er bleoen Greo Sankt Manto
Mondling, dorttager ikke Sljcendselen sra min Fsdsel og gitr
stig paa ingen Maade orerdigere til at viere Sir Basils Hu
ksinn Nu som sor vilde jeg gjore hatn ulykkelig, naar jeg
indoilligede heri. Leg var sra Sang og Samling i min
penrvkkelsel Nej ieg tsr aldrig —- aldrig regte Sir BasiL
W
Nu da jeg ikke mete er innig og uden Bestymlstz er der min !
sprste Pligt, at fkelse min ftakkels Moden-, at fpkssjinne hea
des Liv. Jeg maa endelig finde hunde! J Morgen vil jeg
lade indkykke en Opfer-bring i Time- til Orte-nie Redbum.
Elfebeth vil hjælpe mig detmed.«
Toren blev igjen lukket op, og Tieneken meldte: Or.
Melcombe!
XXXL
Hetttttteligholdelse.
Hoor tneget ettd dette Beiog as He. Melcotnde saa sent
paa Dagett overrastede Dolotes, saa hilste hntt hant dog sen
ligere end ellets. Det gjotde hende saa ondt, at hatt, sont
hntt saa vel sotn alle andre Beboeke as KinlocksCastle havde
holdt sor Universalatoingen, var bleven saa bittett sknsset.
Hnn solte endogsoa Satnvittighedsttag over, at hendes estec
Festen McKinlock aroede Fortune dog egetttlig var nttddraget »
hont. Hatt vat- ogsaa stegett i hettdes Agtelse ved dett tedle !
Sinder hvottned han bat sitt Brutmaan s
Digse sor hattt guttstige Tanker, saa vel sottt det ttven- ;
tede Gsenshn ttted hettdes Elster, gao hendes Versen ett Lin- l
hed og Banne, sottt bereite Or. Meleotnbe paa det behage- ;
ligste. Hatt nat selv i en seelsont lostet Stetntting, endelig
turde hatt vove det sorsteasgjotende Skridt til Opnaaelsen as
sit Ljented
,,Jeg vidste, at Gteu Sankt Manr ikke var hjetnnte,«
beghndte han« »Mit Besog gjaldt Dem, Froken Whntu
Jeg hat noget ttteget oigtigt at ttteddele Dein. Frygt ikke
sor, at jeg skal gjetttage tttitt ti·jærlighedsetklrering,« sagde
han idet hans Leeber bavede, da han betneerlede, at Dolotes
veg tilbage sor hant, ,,hin Bejlett, sont De har oist tilbage.
Jeg er kommen, sor at give Dettt et tydeligt Bevis paa tnin
Hojagtelse. Mittdes De endttn hitt Asten paa Kittlock-Castle,
da jeg bad Dettt ottt at blive tnin Httstrn2 De hat oist itte
gletttt dett.«
,,Nej, nei. Men er det da nadvendigt atter at tale ottt
dette pinlige Optritt?«
»Visselig! Hin Aste-i tilstod jeg Deut, at ieg elskede
Dem, sont jeg ettdntt aldrig hat elsket en Kvittde, og dentte
Tilstaae.». onskede jeg a: gjentagei Dag, tnen i ett attdett
Hensigt end den Gang. Jeg vilde i Dag gjerne bibringe
Dem den Ovetbevioning, at jeg var Deres veltnettende Vett.
Mett dersor opgivet« jeg itke Haabet otn, at De dvg ttok en
Gang slal blive tnitt; thi jeg vil hanbe og kjeempe, til jegsej
ter eller dor.«
Ættgstet oed detttte satte Beslutning, der udtalte sig i
disse Ord, ttdtaabte den nttge Pige bebrejdettde hnns Navn.
»Nei, lad ntig tale nd, Dollt), jeg tttaatte konttne tilbage
hettil, maatte sige Detn dette,« oedblev Melcotnbe ndett at
btyde sig noget ont sittTilharers tydelige Forbanselse. ,,Jeg
vovede at lalde hin Asten tilbage i Deres Erindring, sotdi
jeg ogsaa vilde minde Dem ottt de Ord, sont De sagde. De
sagde til ntig, at der hvilede en Hemmelighed over Dei-es
Tilværelse sont gjorde det utttnligt sor Detn ttogen Sittde at
giste Dem, tnett gnv tttig ikke det ringeste Fingerpeg til Los
ningen as dettne Gnade. Da De havde sorladt ntig, saa
jeg et Brev ligge paa Guloet, hoilket knn De kttnde hat-e
tabt.«
»Et Bi·ev?« raubte Dolores blegttettde.
»Ja et Brett. Jeg tog det op i den Hettsigt at give
Dem det tilbage. Da jeg holdt det i Haanden, gik Kontin
lnttett op, og tttit Oje saldt noilkaarlig paa et Sted, sont knn
lnnde leeses as Dem. Her er Bteoet; jeg gioer Dent ettdelig
Deres Ejendont igjen tilbage.«
Han overgav hettde den lille Epistel.
Dolores lieste den og forsogte san godt sotn tnnligt at
sljnle sin Fkygt.
»De kiender hele Jndholdet?« spurgte httn tot-ende.
,,Fnldstættdig. Jeg kjender saa velDetes virlelige Navn,
sotn Deres hjaettelose Sleegtninges, kjender Deres Livs sor
gelige Historie, og Deres Hetnntelighed hviler silert i ntit
Btyst. De er öprort over min Jndiskretion, og dog var den
ikke srioillig, den gav Anledning til, at ieg ikle alene blev
Deres Ven, men Dei-es Slave, der gierne vil osre alt for
Deres Bel. As He. Watlins’ Skrivelse saa jeg, at De al
drig hat kjettdt Dei-es Moder, men at denneletsindige Moder,
— tilgio mig dette Udtryk —- sandsyttligvis lcver, at De i
Deres batnlige chktlighed gierne vilde sittde hcnde og berede
hende et anstandigt, sredeligt Lio.«
,,Det er saaledes, sont De siger, He. Melcontbe. Men
hoilken Interesse kan De have as det? Neiar Tilfeeldet har
gjoet Dein til Medoider as min Hemtnelighed, saa sknlde De
sont en Mand med sitt Æressolelse have sparet mig sor dentte
Ydmygelse og ogsaa seneke tiet med Dei-es Opdagelse,« sagde
den opbragte Pige.
,,Slntnittgen, Festen Wynn, vil retsærdiggisre min
Handlemaade. Jeg haabede, at Ønstet om at tjene Dem, at
finde Dei-es ubekjendte Moder, vilde nndskylde mighog Dem.
J devnne Hensigt ilede seg til London, sogte og spejdede sont
en hemmelig Politibetjent, og endelig — sandt ieg —
»De sandt hende? De fandt mitt Moder ?«
Det bekræstende Nil sorvandlede hurtig Dolokes’ hidti
dige Vrede til den renesie Gliede.
,,De har snttdet hende?« raabte hun straalende. »Don
er tnitt Moder? O, sig mig, hvör katt ieg finde hende?«
,,.Dnn et- i London,« lId det sorstgtige Svar.
,,De hat talt tned hende7«
Meleotnbe nikkede attet bekrestende, og Dolores taabte
tmd lidenstabelig Beveegelse:
»Talte De til hende otn tnig? Kjender httn mig?«
»Jeg soetalte hende ont Dem; hun havde hidtil troet,
at De leoede lykkelig og velsorvtteet hos Dei-es Familie.«
»Hvorsor hat« hntt da aldeig opssgt mig? Hvorstir vat
httn sont sorsvuttden sor mig?«
,,Det-es Moder knnde hoerken besoge Dem eller stelve til
Dem, sotdi hin Plet endntt bestandig hviler paa hende,« spa
tede Meleontbe.
»Dvod —- hvad er hnn nu?« spnrgte den unge Pige
tengstelig.
»Gut er ten og ged, Dolden, og soetjener at elstes og
teres asDent.«
d
—
L
L 1
Sotn et Vudflab fra Himlen lId denne Esterretning sor
Dolores; hnn hnvde varet sna fnld as Bekymring og Angest,
og nn harte hun, at Indes Moder fortjente hendeg hele Ag
telse og Kjkulighed Hnn trocde MelcombesOrd med darn
lig Tillid.
,,erteel mig endnu mer-e otn min Moder!« bnd hun
hvistende.
,,.Hende·3 Liv vor endnn form-riet afhinsveere Uret, som
en lnvttæntende Mond hnr begaaet mod hende,« sagde Mel
eombe. ,,J hvor gierne jeg oilde svrsvare hende, Dolly, san
hnr jeg bog ingen Net dertil.«
,,Min gode Moder er vel fattig2 Maaste tjener hun
sotn Pige, eller da hnn er sint uddannet, er hnn sandsynlig
vis en daarlig betalt, ndslidt Leererinde?« sagde Dolores.
»O, Hr. Meteombe, stjont jeg er bange sor at Dereö gvde
Tante spiste Dem as tned saa lidt for min Skyld, saa er jeg
dog den tjeere, gamle Freien MeKinlock meget taknemtnelig,
svrdi hnn gjorde det ntuligt sor mig, at gjsre Livet lettere
for min staltels, plagede Moder. Talte hnn venligt om
mig?«
»Hast talte om Dem, Doloees, med en Slags ÆresrUygt
Hun langes e ster at se Dem og sagde til mig, at hun oste
tænkte paa, at hnn gjerne vilde da, naar hnn knn sarst havde
holdtD em en Gang i sine Arme, havde hart Navnet »Mo
der« af DeresLæben Hun vilde have at vide as mig, hvor
ledes De sna nd, hvad zarve Deres Ojne og Deres Haar
hande. De snaa ikte glennne, Dolores, ntDeres Moderikke
har set dem sidcn Oeres allersarste Levedage.«
,,Jeg maa hen til hende!« raubte Dolores suld as
LcengseL ,,De snaa fvre mig til hende, Hr. Melcotnbe. O,
hvor jeg glceder tnig over, at jeg endelig skal se min Moders
Ansigt.«
»Ogsaa hnn langes inderlig ester Dem, Dolly; men da
hnn ilke kan ntodtage Besag i Hufet, san vil hun iOvermvr
gen tmsfe samtnen med Dem paa et tredje Sted. Hun kan
ikke srit raade over sin Tid.«
»Hu-i er altsaa Lærerinde?«
,Ja,« svarede Melcombe uden Tøven, ,,hnn er Leu-er
inde.«
,,Hvad hedder hun?«
»Hun lalder sig Frølen Margrethe Earle, da htendes
egentlige Navn jo er vaneeret nden hendes egen Skyld. —
Dolores indpreegede sig det nylig harte Navn ved atgjen
tage det hajt og spnrgte da videre:
»Hvor skal jeg traffe min Moder? Vil hnn komme her
til?«
»Nei; thi denne Sammenkvmst man forblive stult.
Hnn vilde sorst have trnffet samtnen med Dem iHyde-Park;
men da De ikle kunde rnere nforstyrrede der, paalagde hnn
mig at leje et Vasrelse sor hende i Ncerheden as Patien. Jeg
bar nn inndet et passende Værelse i et Has, hvor der kun
bvr Kunstnere, og jeg hat lejet det til mig selv under Foregi
vende af, at jeg var Maler. Det vil dersvr ikke vcere paa
soldende, at jeg tnn nu og da benytter mit Atelier og oftere
modtager Damebefvg J Overmvrgen Kl. l vm Estermid
dagen vil Deres Moder tage imod Dem den«
»Jeg skal not indsinde tnig til rette Tid,« sagde Delo
res. Jeg deder Dem give mig Adressen, Hin Meleombe.«
Hnn opsyldte hendes Paste
,,Frøken Wynn, jeg vil end-. tu kun bemcerke, « sagde Hr. at
Melcombe, ,,at De t ethvett Tilfcelde man komme nie-te, at
jo ingen maa ane, hvor De gaar hen, eller at Deres Moder i
lever. Man nner iste, at hnn har vaetet gift, og hast et l
(
Born, og detsor ashænger hendes Fremtid as Deress Carpig
tighed Kan hnn for-lade sig paa Deres Taushed s«
,,Jeg ital vide at tie, He. Meleotnbe, slal ilte betro no
gen noget derom.«
Melcvmbe smilede nted vndstabsfnld Tilsredsstillelse.
En god Beghndelse til Udfvrelsen af hans Planet var gjort,
allerede sorenede et hennneligt Baand Moder vg Datter med
hont.
,,Jeg vil nu ilke veere Dem til Besvar leengere,« sagte
han, idet han stod op. »Skulde De veere bange sor ilke at
kunne finde Besen, faa vil jeg raade Dem til at tage enD Dro
sche paa det nceunefte Gadehjørne, De sparer derved baade
Tid og Molc.«
»Der er endnn meget, jeg gierne vilde spørge Dem oin,
Hr. Meleotnbez dog vil jeg holde min Utaalmodighed i Tstn
me, indtil ieg kan overbevise ntig selv. Modtag min bedste
Tal sor Deres Ulejlighed sor min Skyld. Jeg havde iDag
til Hensigt at lade ndgna en Opfordring til min Moder gieri
nem Aviserne; as Mangel paa Lejlighed dertil, opsatte jeg
det til i Morgen.«
,,Deres Moder vilde ikke have svaret derpaa, selv om
hun havde leestdemieKundgjerelse,« sparede Meleombe. »De
lnnde tun finde den sorsvundne ved min Hjælp, Men nu
Lev vel, Dolores.«
Han holdt den Daand, hun kalte hom, fast et Øjeblik,
fsr end han gav Slip paa den.
Dolores gik on paa sit Varelse for ganste uforstyrret at
knnne teenke over Dagenö mangehaande Begivenheder.
Melcombe strev straks, efter at han var kommen tilbage
til sin Bolig, til Lady Glenmorris og ljsrte selv til Hemd
posthuset, for at afievere Skrivelsen der.
»Jeg er nu ganske silker paa,« sagde han, ,,at hnn faar
det allerede i Morgen. Jeg gad set hendes Ansigt, naar hun
laser dette Brev.«
Hans Beregning var rigtig. Kjaeldermeitren bragte
Posttasken, da Lady Glenmvrris oghendes Ægtesalle sad al
ene ved Frokosibvrdet.
De vorige Gjaster havde nu imidlertid ogsaa fvrladt
Rings-Halm. Vejrliget var nvenligt, der faldt en let Regu,
svm indhyllede Landstabet ligesvm i et Tangeslsr. .
Jnden for i det elegante Fkokoslværelse, var det varmt
og hyggeligt, og Husets Hersterinde saa i sin smnkle, lyse
blaa Morgendkagt san munter vg sorglts nd, at vel ingen
slnlde tro, at denne Munterhed var en Maske, bag ved holl
ken der stjnlte sig tunge Sorgen
Lorden var alvorlig og suld as Bekyniringer, sont han
allerede havde von-et deti flere Dage.
Han aabnede den ham raste Posttaske og ttmte den.
Med forventningssuld Blik besede han« hustru sig frem.
Hast tog sme Breve, som sar Styx
tiste Venner, og lagde dem til Side.
»Ja, her er ogsaa noget sor dig,
idet han tog tre til Lady Glenmoerig
Tasten. Dette synes at komme sra e
sandsynligois beder oni din Ssgning;
eller andetBønskrist, og her er endelig et ka stmm
Monds Haand og med Poststemplet ,,London« « W
kan det vcere, da du, san vidt jeg ord, ingm Veiiiieks
England?« "
Han lagde Brevene paa en Sptybqk
raste Lady Glenmorris dem.
Hnn gjennemløb de to ssrste Breve o
i Lontmen nden at lcese det.
Lorden gjorde ingen videre Betncerl
sordybede sig i sinKorrespondanse.
standig igjen toente paa det spandte Udtryk ihnnssxus
Ansigt, som han godt havde lagt Mække fik, og M dsm.
sredsstillelse, hvormed hun modtog dette Bren, som hu«
dog ikke aabnede.
Untiddelbart ester Frokosten begav L
til Læseværelset. Lorden besiegte s
de store Stalde, og hun troede derso
det samme.
Hun satte sig i en Gyngestol o
som hun anede, tom sra Melcombe.
,,Højstærede Lady Glenmorrisl Jeg har tatt nnd
unge Dame, om hvem De nylig sortalte mig. De »Hu
hende nieste Lordag Kl. l i den Bolig, hvig Adresse Tk
finde paa medsolgende Kort. Jeg har sagt til hende,qk
var Leererinde under Naonet Frøken Margrethk E»
Dette lille Bedrageri synes mig tilgiveligt og pqthdk
Omsteendighedernr. De ventes as hende med tjarlig Un
modighed.«
Jdet Lady Glenmorris endnu en Gang gsennemtq
disse saa Linser, traadte hendes Ægtesaelle uventetind.-I
blev bange og kastede Breoet i Jlden. Men de sokmdk
Flammer sortcerede det ikke hurtig nol;« thi ligesom W
nærmede sig, kunde han tydelig lasse Underskristen »Ein-so
Melcontbe.«
» Han so’r tilbage og saa tans paa sin Hnstru. Te»
i sorstod nok hans stumme Spsrgsmaal, men kunde it
svare det.
stedelen hidrsrte ikq
min kjare,'« sagdeh
adregserede Vieveu
n Modehan
l dierinde
e ,
) r haoes »demka
te, og Tjenermo
g puttede det kk
ning denn-er, .
Alligeoel maattehqu
ady Glemnorris
ædvanlig paa demn
r, han i Dag vildegs
g aäbnede Brei-er, .
Det lsd saaledes:
te
,,Vilde du maaske meddele tnig noget om Vrevethn
hold, Valeria?« spurgte Lorden ester en tort trytkendeTau
heb
,,Nes, seg vilde itke.«
,,Jeg læste lige llndcrskristen,« sagde han estereu
Pause. »Hvad can Hr. Melcombe have at sige min Hast
i et hemmeligt Brev?«
Der paasulgte intet Svar.
,,Og hvorsor tilintetgsorde dn disseLinjer ved mian
mdelse2 Var du bange sor, at jeg stuldeonske atlæsc denkt
vedbleo Lin-den«
Paa dette Svar snlgte atter en pinlig Tanshed.
»Jeg oil ilke antage,« begyndte Lorden igjen nndsagt
alvorssuld Stein-ne, ,,at Hr. Melcombe stulde vovc atslris
noget til dig, som din LEgtesælle ikie maatte liest-. Hoi
han vooede det, saa maatte du give mig dctte Bren, Balrn
sor at seg knnde lasre ham gode Sceder.«
,,Brevet indeholdt intet, som itke cnhuer giernc maat
lcese,« soarede Lady Glenmorris endclig udm at sc op; »d
vil sige, jeg vil derocd sige, at jeg godt kundc tagc imodte
Hugo. Jeg haaber, at du tror mig paa mit Leb-«
»Denne Tale tyder sælsomt icn Hastrug Mund ligeov
for hendes LEgtescelle. Jeg mistror dig ist«-, Valenti; mt
jeg er urolig og bedrøven Du har hidtil mestcn brilåtldl
lcoet i Udlandet, er omhyggelig bleven holdt bortc sra W«
ondc, der er i Verden, og er endnu ubetsendt med de engeltt
Siedet Det knnde ocere muligt, at man itke annehmde
de din store Skjonhedz men at man ogsaa vovede at udial
denne Beundring sor dig, og at du tovede med at tilstaamt
dette as Frygt sor, at jeg skulde strasse dennc Skurtogtnves
sremkalde Opsigt.« «
»Du tager sejl, Hugo,« sorsilrede Lady Glcnmornsz
kastede sit blonde Hoved stolt tilbage. »Der cr ikkkiAUWl
ligt, at man nogen Sinde skulde sorglemme, at jkg Um
Hustru.« .
Lord Glenmorris stattede sitt Arm paa dcn udthn
Kantins lave Gesims og saa estertcenlsomt ind i den heim
ende Jld. Det var saa svcert at bringe Klarhed idelmlksr
der satte hans Hjærne i Bevcegelse. Han knnde itte bestltkd
sin stolte, tilbageholdende Httstrn sor Behagcsygk, MINI
hvud skulde han tænle om alt detteit Der var traadrenkkyt
ge mellem ham og det Vcesen, der var ham dyrebatelkz Xle
Tilbageholdenhed over sor alt, hvad der vedrørte Colum
var sørst sor kort siden bleven ham paasaldende. Hcinhadkz
denne hendes Ungdoms Hemmelighed. HUU havde UVrha:,«
ninger og Sorger, som han nu sorst ertsendte, et dobbelLJlV
— det ene socn hansHustru, i det andethavde hatt NOT-es
,,,Jeg vilde anste, vi aldrig var vendte tilbage ttl Ug
land!« betnterkede han bittert. ,,J Udlandet var du helthltx
egen Valeria; her synes du at smutte bort fra Migs Un ;
Tiden hører du slet ikle, naar jeg taler til dig, eller dujakdu
pp as dineDrømme, i hoilke du ganske har gleint mtgs XI m
iGaar Astes holdt vor Søn i dine Arme, da talte Wills
Kjærtighed sor ham ud as dit Øjemen vel lidenbabctts WH
sel og bittert Sorg og Augen Det er, sotn om en ellers z
den bitter Smerte overmandede dig. Hat jeg Ret, fVatfethes
Du har sagt til mig, at du ikke elskede din stskstc ÆEUW r«
attsaa tan du umulig sorge over hans Vortgang. PWV «
det, Valeria, der trytker dig i den sidste Tid?« »
Lady Glenmorris sad som sorstenetz hun var ilkkcnl
til at spare. »
»Da du nu kjender inin Anstuelse, at der maa viere nbtfi
tinget gjensidig Fortrolighed mellem Mand vg HUs«·"s »id«
bleo Lorden, saa vil du ogsaa heri finde Grunden til, s« »F
vu siskk Vis- at ikg full, hvorledes Gissord MVWUVe
kyssede din Vaand i Dkiphuskt den spkstk Akten, han Wh«·
Finder du ikke ogsaa, at det var temmelig dristigt qf m frem
medi«
I
and
(Iskis«»·s-’
c
