-
« kr, Livingstone Totalafholdss
H» spmgte aldkig nagen Stegs
»H, i Afitkn.«
legm visek, at Person«-, som
»W- Zpikitns, er mindre ndsatte
zzksm -»g Peti. Dcki heftig· Fe
ixmiasede i London i 1789, bott
Ws jugen andre end Drankere og
W drak Spiritus. Dr. Caru
Hzizkkv Orteans siger, at den gule
« Hm- bortrev 5,000 Meiniesker,»
kxnne Spiritus, for den betet-te en
zhmtafhotdsnmnd Da Koleraenz
» Muttu Menncsker iStorbritatsps
M der ikke over 12 Afholdsmænds
» »m, J Montreal City var der’
sksmidgnnrnd som blev angkebne as
M mrn blot en as dem dede.t
nmme Tid dode as samme Sygdomi
Hund« som brugte Spiritus. ;
Ws jWk og drceber de ædle Fa
M Mcnncsket, og efterlader knn
m og VisittntiteL
nidcoinsztrafiken er en Fjende as
:«n«:»sn)retsc, idct den bidrager til
Ins Mc finttighuse, Fiengsler og
.;.i;kzi»«-.1i:1·ktitte1« med J.ndivider, som
M BUka for Sacnfnndet. Der
Wust lietettigede Klager mod
s.111s«totmtict, nicn berufendeDrik
Hi de Muster-, sotn benyttesz af
; .n uiitc i dctsxs Jnteregser i vort
spzzjlxgzcknstctii og paa Valgdagen.
:Ltccuicdjjiasndetie paastna atPi·o
Um indikmsnter Frihedech men Or
Hkspd biincr ofte InissbrugL Pro
ionct ikkc incre isnod Friheden end
in mod Mord, Tyveri, Falskneri o.
zskksrfokrctningen er en Fjende as
·;s-«1spd, pg nf themlivets Lykke og
ku, thi i det Hicin hvor stærkeDritke
; .i)ns1«cdommet, foraarsager de
jinnin, Tocdragt og Uhygge. Ofte
Vorm-ne ngscl klcedt ud paa Ga
"1Liitte1·tsiig Kinde, sor at steige et
ander cller tigge, og deres Opdra
iorsnintnesJ,
» pnastang at Pwhibition er nret
n og sindes ikke i Bibelen. Hvad
indess cltcr itke sindes i Vibelen ded
ittc rscrc Prohibitidn end andre
i«:s.1:-Iizigender saa sont: Tarni
rxtcunnnlehForbud modJndvandring
mein-c oso. Bibelen indskjærper
tin-geistige, inen tnornlske Lotte, for
Limtiotdelse fordre-J en Sindsziors
nig, son: knidcs »den nyc Fodjrt«.
n Lind nnnnnr Mcnnesketci Month
Lad osz for ists. tage det sjette
,iotn sigcrx »Du sknl ikke ihici
«. til Menneske kan holde dette Bud
Vonsmnsrne og dog ouertræde det;
Zinnen siger »at hver sont hader
miser er en Manddrabcr«. 1.Joh.
z. Ze ngsaa Matt. ö: 22·
ibcten sorbyder ikke Titvirkningen
Folget as Spiritus, n-.en den leerer
iiihold; Salotnon siger saalcdes:
km vedersnres Ve? Hoem Fettig
? lHocm Traue? Hvent Klage?
mEaar udcn Aar-sag's Hvein røde
ex- Tctn sont tøve længe ved Bitten,
J. sotn komme at sage ester bländet
«k.«
Zeitke tilVinen, naak den er red,
rden fretnviser sin Farve i Bæg erct,
aar den retligen bevcrges.«
Ttt sidstederaf sknl bide sont enSlan
vg stikke som en Basilis .« Ord.
Inn-H
srpaastaag cndvidere at Prohib ition
tuincrc Staten, ligesoin i Iowa og
’«15, samt sknde Foi·ret1ti11gglivet.
ciundtageg Liter-Forretningcn, har
Wut Bald ikkc skadet Jown incget.
.rii, dette Aar, var den gjceldsri, og
II sttt2,·i:«;.95 i Kontant iStc1th
’(li.
thohibition ikke kan overholdes er
WEI« Ten kan gjennemfores til
IN sWr Fuldkommenhed, som Haj
.Jt-Loven, om ikte bedre. Politi
I O. Broivn i Pittsburg, Pa. har
W berettet til Bymadet at deri
lJbUkS er 800 Salooner, sont ikke
ckk License trods den strenge License
s» Jspigc Looen kan der kun eksistere
Cplooner.
MSPkohibition forocerrer Drittel-iet,
man Paastaar, hvorsor arbcjder da
lovonketpere og Bryggeriejerc iinod
lbmon. Er det ikke ritneligt at
»Se-« at Personer, som er nde sor at
kOFemmey paa Valgdagen eller til
eTcder, vg som har en Whiskyflaske
Wen, mener business.
Peter Enevoldsen.
—
«
Mel-rog, Nehk.,f20. Okt. «90.
vIlandt de mange smitiotnmc Sys
HIQ vort moderneSamfund er bclcm
M, cr tcr ogfaa en sont man katdet
EUNko Undet nörmaleTilItandc
TM faaet Sasde hog nogle enkelte
«««I-10«1chafgivcr den quith
Jdl til Ptchcns og Literattncnj
HHVCUL Mut naat etrlch andct
M Spotgsmaal staat for ags
III blioer Skrioeklpen til en »Hu
"«lignende Omitte, hsoraf et stott
idk
—
——...—.—-—-———
Antal arede Meddorgere i stsrre eller
mindre Grad angrilies, men oed det
«lireendende Spsrgsmaals« Lssning for-z
svinder Sygdominen, sont ved et Trylles :
slag fra de Angredne med Undtagelse af
de faste Patienter og hist og her lidt Es
terve’r.
Jeg har hidtil gliedet mig over, at
viere undslnppen Sinitten, inen ester at
have gjennenilast »Stjernen« sor 22. ds.
er jeg butket under — og jeg stal dersor
tillade mig nogle Bemerktninger angaa
ende tre as VrohibitionssArtiklerne i
nannte Namen
En Ven as Prohibition har
nydt den scerlige Begunstigelse, at strive
anonymt, dog —det gjsr intet til Sagen,
— hans Stil raber ham, det er nemlig
de iainme Fortoos-Argninenter, som vi
ere blevne saa oante til at here.
Hatt siger: Mnlkterne iJowa ogKam
sas ere for sinaa, her i Nebrasta maa vi
have dem op til 8500, og Halvdelen stal
tilsalde Aagiveren. Enhver srihedstieer
Mand vil siktert modarbejde et saadant
System. En Spion har til alle Tiber
varet betragtet soin en soragtelig Stab
niiig, der intet Middel styer, sor at brin
ge Fordoervelse over sinc Medineiinesker
og soin er tilfals sor den, der betaler
bebst, og at mange vil danne dein en Le
vevej deraf, er teinmelig sikkert.
En saadaii Person tilsniger sig den el-’
ler deiis Venskab, der bliver sendt efter
Drittevarer og Spinnen saar lidt efter
lidt Veiinen til at sielge en Snaps til
den og en til den, iadtil haii saar Beni
ser not til at angive hani. Og saadan
en Usling skiilde have sortjent 8250?
Er det faadanne Tilstande, der tiltrasn
ges i Nebraska? — jeg inener iieji Vi«
har for Oseblitket en aiideii Maade at
lonne Angioeri paa. Hvis f. Els. en
Laantager i en Bank sinder sig foranle
diget til at annielde til Oorigheden, at
»der er asfordret hain en ublu Rente —
»da faar han ganike vist Ret — menPrce
Imien — jo den bestaar i: ,,Nægter Laan
» for Eftertideii«. Se det kan man talde
Y,,sor Siiied at rette Bagen«. Den av
Irige Del af Artiklen stal jeg ikke videre
i ointale. De i Slutningen srenihcevede
! Bibelscetninger oin Drankeres Udelulkel
He fra« Himinerige onerlader jeg til rette
Fvedtoiuniende at afgjnie Maasse »V.
faf P.« samsteminer ined Saiii Small sra
Mndet i Beatrice, der sreinhævede, at
hnor isei var Prol)ibitioii, der havde
Prasterne Peiige paa Loiiiineii, ineii Mr.
Small gleinte at titfoje at Historien lie
rer ov, at huor Geistiigheden hat havt
verdslig Magi, der var Befolkningen
sorarmet.
Den nieste, soin jeg har etParBeinærk
ninger til, er Hr. N. Nielsen as Nysted.
Stjont dette Blads Redattør havde gi
vet et, efter inin Meiiing, for alle Par
ter syldestgjarende Referat af Deidamia
det i Nysted d. 1:Z. ds. saa begnnder Hin
N.s Artikel dog nied at reserere sainine
Mode, om end i en teininelig sorvansket
Stittelfe. Hin N. sortcrller at de ind
bydende Kliidber tun taeller 40 Medicin
merz ganste vist bleeste det teininelig
haardt den Dag, inen Sandet sag dog
itte siia flemt, faa det maa antages at
en eller anden »Uglspil« hat bundethain
en paa Ærnietz thi alene Klubben her i
Dannebrog tæller 31 Medleminer hvoraf
Flertallet gaiiste vist er Sinaataarsfolt,
men vi er dog ikke tilsals for Øl og
Sitaris-.
Hin N. betegner Klnbberiies Medleni
iner soin st.iaeiide under S. Nebles For
niynderstab, altsaa soin viljelose Indivi
der (Stcnni«ietva-g). Det er en temme
lig frirk Veskyldiiiiig,Hr. N. der udslyn
ger iinod et stort Aiitalaf danske Valgere
i Nebraska; altsaa fordi man har en sra
hans og Meningofcellers Anstuelse afoi
gende Mening, tillader han sig nden
Grund at betegne oss sont vitjelose Ver-J
ner. ch for min Part oil da sige:
»Den Ufejlbarlighedens Piedestal, som
T De for Tideii synes at befinde Dein paa,
can let blivc saa orinstukten, at deii en
skjøa Dag raniler saininen og De vil
niaaske da komme til Ertjendelse oni at
det ikte er Ret, at paadntte Landsincrnd
»Ting, soin er cerekjære Mænd iioxrrdige.
Or. Nielsen taler oin Millionen fra
iOinaha, som stulde anvendes i denne
Vatgtamp; jeg skal ikke bestride Rigiigs
heden heraf, jeg tjender intet dertil, nien
har de andre Countyer i Nebraska itke
Isaaet flere Penge end Hoivard Co. tildet
iBriig, da vil den sorblioe ubestaaren.
Jeg trenker at Anti-Prohibitionisterne er
klar over Stillingen og stikker Manten i
Lointnen, man inirrker ingeii Agitation
fra den Side, niedens der fra det mod
satte Parti er en hel Harstan af prosegs
fionelle Agitator-er i Marter-»O Alene her
li Diixiiiebrog kaii diese Minder icellrsi
iTiisiiiois for dei sidste hatve Aar. J det
Igaiiile Land olejer iiiair at have sit-r Li
tttugkcinnw ckiii cii .ni«izz, her ist« man
Edrni for strigeiiz Zonen er stadig den
qummkn Clieiiipleriie piia Triitteiistir
1ben heute-H fra de Sinaa i sEaiiisii-idet,
de Storeg lldskejetser liikker man Ljnene
.sor.
Ok. Niellen talee otn at Planet-ne for
Vulglampen lægges i Salovnerne, jeg!
troe at Hovedplanerne liegges pat Ste- I
der, hvok almindeligekcelgere hat at dlive
udenka.
Whlsty kegieret Politilen siges der,
nten hvad da Politik-sit i Iowa og Kan
sas? Jeg tænkek Pengez thi er det san,
at der er en Anasse der fclger dekes
Stemsne for en Snaps, da vil de seneee
fcelge fvr Penge.
En tredje Artikel of Ot. Franl Ras
mussen vil jeg ogfaa sljænle et Pat- Be
merkningen Pan stget at Spitituosen
er Socialismens vcekste Modsianderz
dette er ille en Fallesanstnelse, som gltr
sig gjældendeindenfvr detioeialdenrolkq
tisle Parti i de Lande hvor Organisatio
nen er starbst Dette Sptkgsnmal sin
des ille paa Partipwgrammet i de ento
pceiile Lande. Hka dette Spsrgömaal
er bleven distuteket, har man udtalt sin
Sympathi for Temperansefagen, tnen
anfet den private Vlrksomhed fvsn den
bedste, Inen for-vrigt fostholdt ntfund
Oplysning og plonomisl Velvcere vil give
Dtullenskaben sit Banefaan
Prohibition vil ophneve Strejlerne, ja
Kapttallsten san vist innt hellere end
deh inenieg paastaar dog at hvs velvr
gatnferedeLlrbejderecrllæregittgensztrej
ter under Jndsiydelfe af Spiritnofen.
Dranleren krcrver sjkrlden større Leit,
has hantflaar detlige til nlligevel,tnen
lad os bog ilke betegne Flertnllct sont
Dranlere, det vil jo viere en Fulliterklæ
rtmg
Til Slnt knn dette til Erede Lands
mcend: Da Flertallet af os sikkckt der
hjennne i Dannmrl har nydt Spiritus»
itneke cller ntntdre CVrad, ttden dog at
tabe Ilgtelfen for sig selv og intet ned
værdigende htndet, skal vi da den kont
mende 4. Not-br. sige til os felv (sljønt
de sieste of os ttyder nthtdre ntt): ZFa dtt
er et larakterlpst Mennesle, fom ikle lan
tanle Friheden, vi lommer til at paalcrg
ge os felv tvattg, vi er ikke niere de fri
hedskjcere danske Mændl Jeg mener
mU
H. C. Rastnnssen.
Tit Not-ratlos Bechern
Nogietistnndm hvotiorFolket ifke bot stot
te hoc-isten dct cne cllcis dct andet af de gainte
Partien
Te tepnblikcinste ttongresmcend hat i Lod
givningeno Kann-e btudt detesLIftet til Fol
tet og ct ikte verrdige til at viere dets Reime
sentantet. Lad os nn se hvad Repnblitanet
ne hat gjott for vor Stat. J de sidste 8 Aar
hat Jetnbanespøtgsmaalet stanet paa Tags
otdenen, og Repubiitanerne hat i al den Tid
havt Magt til at gjøte hvadfomhetsL Da de
i 1883 havde 56 Medletnmeki Hufet blev der
vedtaget et Fortlag i Senatet, fom nedsatte
Tatstetne Z) pCt., inen Hnset lna og matkede
med det tit Nedfættelsen blot blev 15 p(!t.,
ogsaa ooenitjobet tagde de Fortlaget over
til nasfte Samling. Teniottaterne var dem
behjirlpetige, og bag efter steinte man for at
sttyge alle Forhandtingctne i Protokollen
okdi man stamnsedc stg ved det, man hat-de
gjort.
To Aar senete vedtog Hnset en Lov, men
den blev staaeti Senatet med 1 Stemme.
Det var Mr. Howell i York, der i den tote
gaaende Samiing havde spillet Folkeoen.
Pan forraadte Foltet, og han vor en Neptu
blikaner. Neevnte Aar var der 25 Nepnbli
taneke i Senatet, af hveni 12 stemte for Bil
len og 13 imod; af de s Deinoktatek siemte
Halvdelen for Bitten.
J 1884 stemte Foitet over Gi·undlovstillce
get angaaendc Optettetfen af et folkcoatgt
Jcknbancraad, og stog zorslagct nied ftot
Majoritet; nicn de tannne Mit-nd oprettcde
alligcoel en Kommission ined 810,0«10 aattig
Udgift, og den et iktc vætd 10 Ets. Vi an
spgct dein om Brod, nien de give-r os Sten.
J Dis-« fokandkede de Navnet til » Trank-port
taadet« og for-gebe det med 2 Medtcnnner
fot at ssaa tidt where-, og Baiicrnc vekre be
dre ndstytet nied Mont, hootnicd at betænte
Loinnty Benton og hanc-Lise, dct niodnrbej
der Foiket. Nn fortnngcr de isdet til at stein
nic paa dct stimme ganile Ztasng, der naar
det kotniner hieni til »Kommet hat den For
klating at give Oder, at Jetnbanetne tiøbte
nogtc senkt-, og detsor var der intet at gjpre.
Bi hat i digie s Aar fotiangt tovkegntetcde
Bann-, nie-n hat endnn intct faaet.
J 30 Rat hat Repnhtitanckne ocetet pkotkets
Tjenmz men alt, hvad zoiket hat defalet
dein at gleite, hat de nndtadt at gjsre, hooris
niod de ined norste Betedvillighed bar op:
fytdt ethoekt af Wall Stkeet og Korporatio
netne tremiat Zinse. Lad os derfot gjske med
dein, sein de vitde gjoke med en ntro Tjenet:
tad os os aiftedige dein. Lad oz sige Fak
oel til dctrepnblitanste Parti i Nebraska den
st. Noobr· Lad os sende Mcend til Kotigkes
ten, der vil give Fotket direkte Laan paa
Land-Sitte1«hed, nbegtcendset Silvmsntning
indtil Ocnseetningen naak en Sttrtelse of
850 pe. Hoved samt Toldnedscettelfe, iom in
gen af de gamle Panier vii give os.
Teniokraterne gjsk stokt Nabalder over
Tolden. J 1838 havde Demokratetne et Flet
tal i Koiigregien af14. Totdcn var gjennem
inittig 49 p(st., og PMB-Willen tednsekede
. den ca. H pt5t.. Men de var over SMetaim
der oin at giøte dene, og jcg antaget, at de
Eilet iktc haode ioretaget nogct detved, hdis
·de itte tnndc oidn at stiepnblikanerneg Hen
.- ttitk ais I W« »Hm-M i«--änfum njfik de
ng inmka Mk de dioi icdnietcde entkettet
denen ttiktndxt Find Tg de tntdet iig stotte
patnetk Hirn viir de «L-otteyaktiet hnvoede
nennnth soin en Ist,T.ol«-t.-«’x.itci.oiet iStcdct
-Yor at nat-. iptntsde og esi set stemme met
k Liiepnblikanerne. Den cneite Rot-stie! paa di
l to, jeg jet, et, at Repndtikanskne for Tidev
W
den tagen Stegegwden i Besiddelse, og De
mokkateene staat og gsek for at komme ind,
enen gjft man degge sin Ret, kjjrek man dene
alle nd den 4· Rande-.
Just stal vi ja ogfan siennne ooek etc-Wund
lovstillasg pm at sende to nd Dom-neu til
Osjesieket. Sagteas dar de toneeledcegger,.
iom der stal laved fede Emdeder til. seg
ttvt Me, at derer Overvkodnktion nf Proku
katorer, og vil stennae imod, ined Inindke jeg
saak dedee Grunde end de jeg nn dar. Qg
det andet For-flog one at iokhsje dercs An
er en Skjekndsel mod Farmerdeiolmlngem
deti Fon not havde en god Hist, Inen mut
te steige den for lidt overProduktionsomkosii
ningerne, og iaak er dek blot halv HIK og
mange hat ikke det nsdoendige at Mie. Der
foe stemmer leg ogfaa isnod dem-. Her Nonn
ttet hat vi et andet For-flog, netnlig Tonm
sdintgsniiatiom De vil sitze Edm at det
et meke kostbart, men del bliver en merk ens
artet Repmfentation over hele Konnte-eh og
vil djælpe til at dkyde St. Paul-Ringen
Stein for det.
Marien-, Reh-» 27. Oktbr.
J. F . D o d d .
Indiendt.
Den freniragende Stilling, hervasrende
Kredö Legislatnrinedlein A. C. llady lndtoa
isidfte Sanilina, gjorde hani til Gjenitand
fat inegen Onitate. Paa Optordring af re
publikanfke Venncr optiykte vi nedenftaaen
de Prestendtalelfer oin Mr. llady. J vor
tigenstab at nafhasngiat Folteorgan ftal vi
ikke nagte nagen Anledning til at prasientes
re fig.
itady fra Et. Paul, en ist-Redaka hat
nied Rette fortjent Titlen at viere det lnederi
ligste og starpsindigste Medlem i sidste Begin
latur. —- »lllyfes Dispatch«(’tlllianie).
Reprassentant tiady toitjente varig Tak
nemlighed hos Nebraska-Z Statteydere for fin
Kainp iinod Voodlernr. — jiable Rock Ar
gicd".
Neprasientant tsady bester Iiiisimdelicöocrr
dig Omtale i Legislaturetn Hatt er dygtig,
tappen og hat- i Reglen Ret ogfaa, og han
er den anerkiendte Leder paa Folcets Side.
Starp as Fatteevne ved han naar og how-le
des der ital optrreder tned den dedste Virtntng.
Folket styldcr ham nieget. —- »65rand Island
"-linres« (Repiiblikaiitt).
Blandt de as Mcdlennnerne i den nnvaIs
rende Legiölatnr, der bringet et godt States
inaal hjem nied fig, er A. E. Cady frawaard
Connty. Han desidder en god chavelie,
sont han hat afbenyttet i Folkets Interesse,
Zog fortjener niere Ære i Freintiden ved Fol
ketg Haand. — »Warst-U News« Metall-li
kanst).
Repkæsentant Cady fra Hoivard isonnty
pritsterer en annstig Opttceden iVinter. Han
er en af de faa gode Taler-e i Hirsch er tyde
lig, logisk og ovetbeviseiide. Man beskyldet
ham for at lan stkceber eitek at vinde et godt
Navn, og vi vil oprigtig haabe at denne Be
skyldning maa vife sig sand. Heller vinde et
Nain end vinde Penge, fom vigse Medlem
nier er eitel-. — ,,tkearney Hub«.
Cady har staffet sig et start Ry i Hufen
Han har vist sig at være godt kjendtmed Sta
tens Kran, han er ærlig, samvittighedsfuld
og en siittig Student, der npje anders-get et
hvert Fortlag, der komnier frem. Desfornden
er han en Taler nied en god Rpst oa en Me
ster i Sproget. Cady er vokiet for hvek Dag
og er maaske det mest indflydelsesrige Med
lem af Hufei. — »Fremont Teil-um« (Repu
blikansk).
Eanvcrnør David Vutleks Fort-g paa at
stjrele 850,000 fra Statt-n er begravet iaa
habt, at det aldrig mere vil opstaa, og denne
eneste Handling vll bsde for alle andre Syst
der fra den numerende Samlingö Side
Deciom Repraefentant Cady nianglede noget
iat gaa hie-n ined et godt Navn paa fig, er
dette noget sikkert bragt til Beje ved de gode
Ansprerevner, han lagde for Dagen da han
ledede Angredet mod denne stiændige For
diing. —- ,,Albion Neu-d'
Neprwfentant Cady fra Howard tsounty
hat vnndet et gliinrende Navn sont Los-given
Dygtig, samvittighedgfnld og aarvaagen har
han baaret Stsdet af Katnpen for Reform i
Finanserne og ilagen vaebanden ved flere
iortvivlede Saminensted. Jntet Forstag
nndgaar hans skarpe Lie. Soni Sonder
lemnier af falske Negninger savner han tm
Eige, oa den Hurtigl)ed. med hvilken han gi
oer dein trrititens Dolteftød viser sig ded
dringende i de fleste Tilfasldr. Som Taler
paaoirtcr han T Ilhorerne ved sine lldtaleliers
Oprigkighed og tine Henstgters Hirdekltghed
Hang Ledelse af Lampen iniod Boss Stonts
Bill vijte han sig at viere Mester i parlamen
tariit Taktik. Mr. iIady er ej blot en Ære
for hans Balgere, men en Mand, Staten can
Eva-re siolt ai. — ,,Omal)a Vee«.
i Jngen Mund iden nnværende Legislatur
.sa:nling har fortjent et bedre Naon end il) v.
ivorMedbysborger, A.E.t5ady. Han har holdt
sig irr for alle de iaataldte Joha« og ,,fteals«
;og hat vundet et Nenonee, han tan viere stolt
las. — »Schuyler Sun«.
. J sidste Legiölatnr var Mr. Cady den
anertjendte Leder, og bang dygtige, ligefrem
og mandige Fand vandt hani hans eget Par
tis udelte Ststte og Oppositionens Beun
dring. —- ,,West Point Progress« Wenn-kra
tisk), redigeret af P. F. O’Sullivan, sont re
presenterede Cuming Connty i Hufen
Reprcefentant A. E. Cady fra Howard
Genau-, tidligere Schnylek »Sa»s« nett-e
kjendte Redaktpr, hat givet Bevis paa de
fjceldne Egenstaber for offenlige Anliggende,
hans Venner lange hat vidft hain i Beiids
delie af. J hele hans Kariere iLegislatn
ren hat han vist, at han itke alene ved, hoad
der tjener til Folcets Velfeerd, nien at han
tillige har Mod til at staa ap for det dann-m
pe detfor trods enhver ngnnstig Linstckndixp
hed. Nedllriveken hat lcrnge ijendt Mr.
tsady iok at viere netop en taadan Mund
ioin hans Totrcrden i sidite Legislatnr bcoifte
—m Maiits7c1d« «« «. ««: V;""« tl Wh
der uil qipic hatn stitm iil hoiitui vom lnln
llads, hinz Mk Xb n iei nimm tiilds lmn
l— .tsoln. i ins mai-Hal
Iliepudlitaneinc i l? T in ili andeutet
EOoward aa Voll honnkier h n no nimm rtl
E. Cadn til Senaton tsaon vandi nor An
xieelie i sidue Legislainr, itaak godii Falte-te
—
l
Eftcraars- Proklamation
ID. UstÄNs "l« ROM
st. Paul, Nebr.
Mit state komplette oa elegantc Vatelagck af
færdi gfycdc Klæder
ovcrgaar alt aogcnsiadc tiliorn iorevist af
nogct Hus ltcr i tiountych
Som cneftc i Byen væreade udelulkcnvthrtei
Ekvipcring s- Forrcts
aing mcd den ftttrftc Omiatniaq ai illa-ede
varc1, liar ikg Lcilialjcd til at gjorc minc Jud
kiols af dc stopfte oa ltcdstc Fabrikcr ittlmcrii
g a, iaadaaac, der kua iælac udclulkcndc til
»(Clotl)iug States-C
At udfogc de inmktcstc ou iolidcftc Toivarcr
for de mmdftc Pengc
hat« vætct Maalct for min famvittialxrdsfuldc
Stkævctt.
Im lau bklsagk og passe alle i Mottftre,
Kvalttct og spns
fra de mindstc til de ftorstcMæud i Amerika.
Jca litt-act Kontmttfystcmct oa garaatctcr
ikkc blot at konknrrcrc,
taca ogfaa at uadcrfælgc andre fra GLW til
sittli- pr. ilslcrdaiug.
. Landsmæudt lag ovcnstaacndc Sandhcder
i t Betragtmng
og tom ind og ic oq bliv overlicvift.
Dcsndca vil im forære cahvcr af minc Kundct
Webstcrs Dictiotiary,
( l 615 Sidcr mcd 1500 Jllustratiaucn intukt
indbundcni Laden vejcr omtrcnt 9 Ph. oa
koftcr almindclig stum) fom i Løvct as kor
tcrc cllcr lccngcrc Tid af ca cllcr flcrc Gange
gjor Jadkjøli til ct Bcløb af stu.
N B Eahvcn iom anitcr en
- — · af disic Bogen vil be
ljagc at forlange ct Wort.
P. Gr. sHANsTROM.
Dansk salgsman(1: .I. P. KRAle
Øjne og vi lan tun næie gode Ønskekfot hain
— »Schuylet Quill« (Allianie).
A. E. CadeY en tidligere Vokgee i dette
(-5.onnty, hat eehvetvet sig et godtRavni
Stats-Legislaiuren. Han hat licempet iniod
Tyveplanek og brngt sin Stemmeiikollets
Interesse. —- ,,Hawells Journal« Weint-lea
tiIk).
J Hulet var Cady den starke Talsmand
for fund sie-entity Ærlighed og Ølonoini.
Han var det mest indflydelfesrige Medicin
Visfe Folk hat bestyldt hain for at simbe ef
ter at vinde Ny· nnvel, det er en imigrende
Besk ldning. Jan prøvede virielig af alle
Lea-Pult der paa. Tet bedste en Lov iverkan
gjøre et at vinde et Ry sont det Mk.( ady hat
vnndet. — »OInaha Nepudlican«.
Statens Skytleydeke staat i en Latium
lighedsgjæld til A. E. Cady, Legislatntineds
lemmet fra Howakd (-5.ounty. Pan hat spa
ket dem mange tufindeTollaks ved at be
kjcempe de mange Tyvekiet, der blev gjori
Mosis-g paa. Han ledede Lampen nnod Tni
Ivid Bauers Fokdking paa sw,000, der ikte
Tvak andet end en ikæl Spindel og li eledes
imod Holz Staats Fotdring paa 825, for
Reuter paa Stats:9111visniiiger, hvillet ilke
godt lunde hedde andet end et imstt Noli-g
paa Plyndtiiig, med det Held, iom Læseme
tjendr. —- ,,(85akfield Quavet«'.
Alle Sygdomme, fom hat jin Oprins
delse i urent Bind, kunne blive grundigt
og hurtigt helbredede ved at brnge Dr.
Peters Kuriko. den bedste Blodreiijer,
fom man nu kiender.
Gorden öd Mem
sniker at dringe detes
velioriynede Kjodudfalg
; pas sydsiden af Hof-ed Aus-ei
l st» Paul i Skanelinsvomoe volvilliso
iEkindring Vi holder emsig ps
Lager de kotslijellise Sltgs for-Ia
o-; sein-de Kjøclspiset wildes-Mantis
Vilrlt m; Pia-rinn- i set-sonst III-i
frisk Fiel-.
Gorden å Mem St. Pani. Nebr.
Pklvate Maule-as Als
CFIIE IT tm I- Inn Q-« - O sue-sma
« AL-! ««k
cl- Icttmkih ts« -r - s- t » r —1---- Ist-main til-unt l-)
uposnw.nhu-( I « Im sseuovhupropriotlos
ne tin-I rpq"«’ VI «s ’«-- Jrs sucrcsssfui
, c s-« o. 1««) k-(
cuusn tx- - . - sie. tm «: cf glitt-gi
MERMIS F· -"«««« -« V-· « s » »Am-anfass
Fossrl uns Fumrnnm t· lumdshcti to Umsc- who
Mia- pctp « -- d s- « .u sum-z- Mem-u
Iktks Ic- Aths IS it U- »
IOIMIPM Mod. obs-M PM
mod alle Bxystx
Lunge- og Luftroksssygdomuir.
Luni Original kamt-. ins k- Muts;
Sack-J 1 alle Insoweka um« tjlsmderi fnt ved
Modtageljc of Bclgbrk Abtes-in
Tin- OImrlces A. Vogt-Mr Co»
Hishi-non- Mut-Fland
gvlko
DHJOSU HEXE-»
s der gamle tyske
Blodrknsnitmsmiddcl
111todbtl:oi(s!lmald. Mam- 031 Komm-stieg
brsoærlcqhkdkk, !lmrdø1rlxg·.n«d, Qui-minne,
Kimlnns, Wortsxpkxdnnunc M Zwist-!- Eint-.
Puck ."-II»1-:».,Kt.1st- 1.-.:1-- : .1-1s. Musik«
Zuk.
·l·!:·s Cka I- : .«·i. Y » ?«1« (-·—.
HJJiZInprsk ZZUHW :
l
II s-: « « ’ i: ’ »Ric
:i-s » ..: « « » « fass
sN WHHrHHW s-. ’ « . sum-m
»Is.1 but-in « .-i ·- - s » . . jd « »Unm;
xsjcuncm Puck «-.... s-« ; ««-...’»Ug.