s tI S r ne n.
T.-Zse)coon, Diedaktkör
Alt-Wahn ordkonunsndc Haaiom . Indien- (
scher, Adrzsfciomnduumr o. j. n. ndrcssekch
.Itiernen« Donner-um, Nebenum
, Penge lau jcndw i »Na-um Orderö«, Post
Rott, Bank Non- clm i chtsthsct Vrevr.
For Junge der imdko ilpse Vrrvc kan Ub
gioeren Ikte inne ansua1·hg.
«.I’l’.l leiN BN8" AGBNTML
»Stjetncu« san bestillcd hos kftekncrvme
Vetters du« sont voke Agcnter er bewundng
betitatmodkage og kvitterc for Aha-me
memspenm.
C. H. 6hristmfen, Fremont, Nebr.
N. Fr. Haufe-« Gebot Rausde Iowa.
Chr-. Johnion, Mindest, Nebr.
B. M. Wagen Akten, 6olo.
N. uhkistcufem Nat-Hon, Kansas.
H. O. manches-g, Hamptonj Nebr.
Prßocuumre euer manglcnde Wksemplater
fass ved Ageutcmc uaar Henvcndelfe betont
stu- Hide
Det denn-de pcia cn stlmgclfe, at
Inferatet ,,Skal vi votc foerhibition,
eller skal ui volc forLiceuscW i sidste
No. gik ind udcn Mast-ke. Det siulde
veret uude1«tchn-t: C. O. Schlytern,
Danncbwg.
Frei-umt, Nebr» 20 Oktober.
M. S. Quay, Beaocr Falls, Pa.:
Lad Febrikanterne notere lavere Pri
fer og nægtc at McKinlcysBillen tei
ser Prifeme. Hvis dem ikke sieblikkes
lig bliver gjort vil del koste os mange
tusiudc Stemmer i Nebraska
G. W. E. Doksey.
Ooenstaaende Telegram blev af Kon
sresmand Dorsey fendt til Formauden i
den nationale republikansce Valgkomite,
is offer bebst hvilken nurgtig Revolt den
fsrkastelige Toldlovgioning vækker i Ve
sten.
Den Meengdc Korrespondanfek, der i
de sidste Purllger er fresnlotnne i »Stjer
nen«, har vistnot ikkc gjort Bladet min
dre interessant for den Del af Lasset-ne,
der bor i Nebraska; Incn ni befrygte at
de mere nvedkonuncnde inanste itke saa
ganske delcr denne Interesse-, og disse
siylder vi en llndskyldning; inen beder
dent erindre, at ,,Stj.« unter ordinasre
Fokhold ikke plejer at staa tilbage med
Vensyn til Masngden og Kvaliteten af
dens Nyheder. Nu eftcr Balgdagen
haader vi at komme tilbage i den gamle
Gjange. J en tktr fjcern Fremtid ven
tek vi at forøge Masngden af Bladets
Lasestof i detydelig Grad, og vil da op
tette en sakfkilt Afdeling til sciAfbenyt
telle for follelig Udtalelfer angaaende al
meninteresfante SporgstnaaL
Fabriksvæsnet i Besten.
---.—
Jntet fynes klarere end den Sandsym
liqhed, at Besten i stct af faa Aar oil
fabrikeke dens egne Baker. J lang Tid (
can Hin-England og Mellentsiaterne i den «
Fotniening, at de ,,af Guds Naade«« «
huvde Eneeet paa at fabrikere alt, hvad
der dehoves til Landets Forbkug. De »
havde Vandtraften, fom man fsk hoved
sagelig hae stolet paa som Dkiokraft.
De hat-de ogsaapdet for Fabrikationen af
Mahlen chstader, Vognc og Tpnder
nsdvendigc Tra.
Men Ostens Vandkraft cr hvetken faa «
rigelixfeller paalidclig soxn forhen. Den
henfynsløse chhngst af Skovene langs .
Floderne hat« i hcj Grad fortnindsket
Bandgangen, især om Slnnmerenog Ef
teraaret. De sanune Aal-sag» hat havt
den Virkning at for-ge Vandmeengden i
det tidlige Foraar. Baaroverfvmnmels
ferne anrette aarligt bctydelig Skade paa
Ejendont; ostc gjennctnbryde de Dam
ningerne og bortfsre Fabrikerne. Jkle
fjeeldent for-meinem de Tab af Meutre
stellt-.
Den af Beste-IS sinke Floder ydede
Vandkraft er incre paalidelig end Sinn
floderne iØsten. Dog fortrcenger Damp
ktqften nn Vandkraften mere og tnere,
og denne Kraft san ögfaa bringes til
Veje megetbilligere iVesten end iOsten.
Østen har hverken Naturgas eller dlpde
Kul, hoorintod Besten har rigeligt af
Vegge Midler. J sin Tid anvendte man
Breende i Østen for Dampkeaftens
Fremsiilling, men detteMateriale et nu
ileven for fjceldent og kostbart.
Besten hat ogsaa mere af det i Fa
bricivikksomheden anvendte Raamateriel
md Osten har. Dethar Jern, Kobbek,
Bly, og mere godt Tra. Det hat Mnjs
.for Udvindingen af Glukose, Alkohol og
StivelseU Hør og Hamp lhktes bedre i
Besten end det gisri Osten. Udinærket
Ler og Sand for Fabrikationen af Pot
tevarek og Glas sindes mange Stcder i
Besten. Neste-n al deni Landet beugte
naturlige Cementsten fotekommer i de
Iestllge States og Territorier.
J
Vesten hakikke blos det tilFotarbeidelsJ
nsdvendige Materiale og den nsdvendigel
Drivlraft,n1en besidder endogsaa selve
Befolkningen, der stal fokbruge Pto
dnktet.
Befolkningens Centralpunlt tykler
for hvett Aar nannete mad Vesi. De
sta nakmere Fabrikerne ligge ved det
fararbejdede Materiale, og desto nett
niere de ligge ved Vaternes Affekt-rings
punlt, jo bedke er det for samtlige ped
lonnnende, da en storVefparelse i Trans
port derved opnaa6.
Dei fortjener i dennc Forbindelfe at
denn-erles, at Bomnldsptoduktionen ag
iaa rykker inod Best. J sin Tid var
Chakleston Landets største Bamulds
marles, men Memphlö nyder nu denne
Disiinktion. Lin-England sit det Op
sving l Bontuldsfabkilationen derved at
Materialet kunde tilfareg Fabrilekne
tned en forholdgvis ringe Udgift, der var
den Gang ingen Jernbaner, vg den ene
sle billige Transportmnade var Band
vejen. Men nn farer man Bomuld dil-;
ligeke fra Mecnphis til Rock Island endj
fra Charleston til Lamell. VandlrafH
ten ved Rock Island er meget starre end
noget Skeds ved Mekrimacfloden. Ve
sien bar ikke langer nære afhcenglg afØ sten
i denne eller uogenfomhelst anden Hen
feende, og Kapitalistek burde indse de
flore Fortent, sont Besten byder for An
lcegszelsen af Fabriler af cnhver Steigs.
Er Toivnship-St1nc kostbarts
Dette Sporgsnmal er bleuet oplnstet,
sont etPnnkt, dcr bar tach under Oder
veielfe spk man bestenuner sit Valg for
dette System. Vi steil bidrage lidt til
Vesoarelfen.
Sonn for antydet er vi i Zuvor af
Kinnshinrganisation, idet vi er over
bevist om den meke fnldkoinne Lokal
Forveiltning, foin dekved opnaas. En
grnndigete Forvaltning betyder nødven
digvis en billige re Fokvaltning i
Forhold t.: de vundne Goder. Ovar
Ineget det ni reprassenteke i Dollars og
Cents beroxs naturligvis paa dc sceeegne
Omstcendiglnder. Men det er da ihvert
Fald indlysende, at et Town kan f. Eis.
billigere vedligeholde dets Veie og under
holde dets Fattige end Countiet, socnikke
er kjendt nied de lolalc Forhold. Heri
kan ligge en stor Bespatelse.
Selvsplgelig vil der under Townfhip
Styre medgaa mere til Embcdsnmnds
Len, nien det er ikke faa farligt sont det
forste Ojekast tager sig nd. Loven for
pligter tun Snperoifors at holde to or
dincere Moder aarligt vcd Countyfædet.
Dei-es Daglsn er 82 og 5 Cts. miloage;
Etstramader kan tun holdes paa sieiftlig
Forlangcnde af en Tredjedel af Naadets
Medlemmer. CountysKommisfærerne
modtager M pr. Dag i Lan og 5 Cents
mllesgo. Deus toll-se Pligter upd
sendiggjsk en Mangde Moder, og endda
naa Lovgioningen under dette System
isdvendigvis blive langsotnt. For det
Urdejde, fom Snpetvisors udspter hjcim
ne i Townet, indrsmmes de ogfaa 82
Ir. Dag, men tun for den Tid, de viele
jigt er bestjeeftigede. Clerken mödtager
Spoktler for de af ham ndfcerdigede Pa
)irer, og Treasuren Kommission paa
)en indkasserede Stat; men dette gaar
til Gjengjceld fra vedkommende County
Embedsmaend, saa den Udgiftspoft bliver
,kke hsjeke nndragen i de Countier, hvor
Eounty-Clerkens og CountiyKasserens
Jndtcegter overftiger den af Loven fast
"atte Maksisnnm-Grcendse.
J sin Helhed betragtet trok vi itke, at
de inulige fowgede direkte Udgifter,
Toivnfhip-Styee medfører, vil overftige
de indirekte Fordele, som den-ed vindes.
Kirkeandvielfen i Dannebrog.
Den«længe iinødesete Heitidelighed fo
regik Spndagen den 19. ds. Til Stede
oed Lejligheden var efterneevnte Pist
ster: G. B. Christiansen (Samfnndets
Formd.) fra Blair, A· M. Andersen fra
Hamilton Co» L. Mathiasen fka Conn
eil Blusss, J. Risdall fra Fremont, A.
Rasmnsfen fra Burt Co., J. Danielfen
fka South Siont City samt Stedetg
Prast L. Johnson, Past. Skovgaard fra
Nysted og den fvenske Missionask Lind
berg fra Greeley Co· Der havde lige
ledeg indfundet sig et anseligtAntalLeeg
folk fea flete af Nebrasta-Kredsene, fka
Damiltoty Kearney, ja endogfaa fea
Webster Co« Oper 300 Mennester hock
oeerede Jndvielfen.
Past. Anderfon, i fin Tid Samfiw
dets fsrste bosiddende Preest i Howaed
County (nu ea. 16 Aar siden), var fer
fte Taler. J fmnkke hierteligeOrd viste
han Forfamlingen, hvorledes Gud altid
folget Mennestene paa detes Vandtinger
for at rejfe sit Tempel iblandt dem.
Saaledes var det iOrkenen, wen-Taber
naklet opfertes for at bringe Jstaels
Born normere tildets Gud, og den sam
me Kjeerlighedens Gud indbyder endnn
syndige eftek erlfe segende Mennestek
til sit Hug, der oquttek Delligdommene,
og hour Sakrimtentekne fort-altes, hvor
vi faak en Förimag paa de foricettede
Herligheder. Og Guds Born et fertig
samlet her for at bede Herren at han vil
tage imod denne Gave og fylde Hufet
med sin Heilighed. .
Fern Priester staaende i Ratte fomnT
Alteret oplctste nn hver et udvalgtStrifts
stykke vekslcnde med Affyngelsen afSaL
unvers.
Past. Chistiansen holdt den egentlige
Jndnielfeøtale. Hast udvillcde ncenneke
Vetydningen af de Gnmles Tabernakel
med dets tre fytnbolsle Institutionen
Boligen, Forlamlingens Panlnn og Bib
nesbyrdetsTelt, og anvendte paa en klar
Munde Fokbilledet pna Nntidens Luther
kirke ined dens Sakrantenter og Forlyns
delfe. Til Slutning indviede hatt paa
,,Det danske evangelisI-lntl)erste Kitte
samfnnd«s Vegne den nye Kirkebygning
tned alt densTilbehnk til den hellige tre
enige Gad« Dcrnæst tnlte Past.Ander
sen paa Engelsl.
Om Middsgen fantledes de besogende
Venner til Fellesnmaltid i Past. Joha
fons Has« .
Der vnr Bnrnedanb og Alten-gnug oiu
Eftertuiddagen, og oni Aftcnen holdtes
et vcllykket Mode vcd hviltct Prwstcrne
Mathinsen ogChristiansen og Miss. Lind
berg talte. De to folgende Dage hold-;
tes en Nække Moder stndig med god Til-,(
slutning.
Menigheden har nu sit egct Forstw
lingshns giældfrit og kan fole taknem
melig og glad derover. Det varede længe,
men ,,bedre sent end aldrig«. Klotten
nmnglek endnn, men den sknl snart kont
tne· N. G. Hausen, der hat« ndfsrt dct
indre Maler- og Dekorationgarbejde,
fortjener en Anbefaling for den Kunst
fcerdighed, han hat lagt for Dogm
Det øvrige Arbejde er vistnok ogsaa godt
udsprt. Hvad seer Detaljerne angqak
stal vi tun tillade os at kritifere de noget
sntaa Vinduer. Det brceddebeklcedte html
vede Loft er ogfaa mindre heldigt iVirk
ning, men er inaaste not san prciktisk.
Frnregnct disse Ubetydeligheder man det
siges at Kittens Jndte gjer et scnnkt og
hyggeligt Jndtryk.
Hav StemmcsSedlen i Orden.
De Inange Tillæg der i Aar er paa
heengt Valgsedleu i Nebraska, kan nok
volde Balgerne Bryderi naar han den t.
Novbr. skal koste sin Steuuue. Vi ital
dersor give en lille Vejledning.
For at steuune over Prohibition- og
Liecnse-Tillcegene, maa folgende 2 Par
Paragrafek være paatrykte Stemmesed
len:
olijGTNAL
Pan Wovon-ed amenck «
meint to tlw tsootstitutjtm
kombieiug tin- mann
sctate. sulc and keep
lag tot sle of iutoxlcsts
Lag llquoks ss a bevor
use-.
Ninus-c ssicl pro
posetl amenümeac to the
conttltatloa thut the
mnnafsctuke, salo and
keepiaf tot- ssle onn
toxicst ag llqaots so a
bevor-ge shall be- li
kensed sud kegulsted by
aw.
Oversænelfr.
For det foreslaae
de Grundlovstillæg,
fokbydenbe Dunstk
uiug, Salgo at hol
depaalldsatg entsen
de Likør iom Dritkr.
J m o d det foreslaa
ede Grundlovstjllæg,
at Tilvirkning, Salg
og at holde paa Ub
falg bekuseude Likøk
Zorn Tkikke skal licen
ereö og keguleres ved
Lon.
Poki proposod ums-mi
mcm to the consmutlon
that the mønuksctake. !
Date nnd kec- lsg for sslq »
oc intoxlcm ag lügt-onus
us s derer-ge in this
state shall he licensed
aucl kegulstoel by law.
Atutst ths proposed
smksmlmeutm the con
stlmtion prahlt-Mag the
Ductus-Immo. Sale and
lice la for solc- offn
tox cui ng liquoks us s
den-tuge
For det foreslaae
de Grundlovstillæg,
at Tilvitkning, Salg
og at holde paa Ub
salg berufende Likpr
som Dritte skal licen
secm og kegulekes vcd
Lov.
J m o b dct fotcslaa:
ede Grunblovstisas ,
forbydeude Tilvir -
ning, Salg og at hol
de paa Udfalg beru
fende Likpt sokaikkr.
Vil Valgeren stemnte for Prohibition
og imod License overstryger han med sin
Blyattt det sidste Sæt Paragrafer. Vil
han stemme itnod Prvhibition og for Li
cense stryget han det fstste Saat Para
grafer. Man maa ikke glemme, at det
er to færskilte Tillæg der her itemmes o
ver, og enhver Balger, der er interesse
ret, maa nsje betegne sit Valg. For at
opnaa Bedtagelse stal hvert Tillæg have
et Flertal af samtlige ved Valget kastede
Summen
Klip dette ud, og sammenlign din
Valgseddcl beratet-.
Der er cndnu to Grundlovstillæg at
stemme over, nemlig et, der for-ge: An
tallet af Højefterets Dommere med 2 (be
er nu tre) samt et, der reifek Hsjesterets
dommerncs Aatsløn fra 82,500 til 83,
500, og Distriktsdommernes Ditto fra
02,500 til Os, 000. Er man ikke med
paa det, maa man ikte forspmme at stry
ge vedkommende Paragraf
Der sich, at Skjønhed ikkc stiF
dybere end Haben, men for at opnaa en
kjon Hudfatve, maa Blodct varc rent.
Dette faas bebst ved at tage Aners Sar
saparilla i smaa men hyppige Dosis.
Det er den paalideligste Meisterin-.
—
Kristendom i Politik.
Mange as vore standiiiaoiske Priester
Inene at Kristendominen skal holde sig
afsondret sra al Politik. Den ameri
.kanske presbyterianske Pastet, W. J.
iHarfha i Omaha, hat et sorskjelligt
Syn paa denne Sag. Han siger:
,,(Fn Regents Held er i stor Grad as
hangig as hans Eone til at vælge den
rette Slags Mand til sine Minister og
:ltaadgioei«e. Napoleon var betiendt sor
sin statpe lkone til atslase Menneskekm
i·akteren, og i Murat, Netz og saadani
ne Generaler sandt han Falk, paa hoetn
han kunde stole. Endog andre Meend
hat saa Ineget sont mnligt sagt at otngive
fig med paalidelige Tjenere. New vilde
ikke have andre end en Kristen til sin
Muudskiank, og Voltaire var særdeles
fornojet, naar han havde troende kristne
Tienerc i sit Hass. De anerkjendte den
sande Tisoes Jndfiydelse paa Karalteren,
og skjont de prønede at tro at det altsann
snement streo sig sta Overtro at de krist
ne blev gjort bedie, var de dog ikke sene
til at benytte de gode Dydcr og Karat
tei«ek, de saa. Saaledes har det værct
i ntallize historiste Tilfcelde, og jeg vil
i Aften tale om to Mastd, der blev holdt
hast i Ære i Folcenes Rand og Kotigen
neci Hof, sordi de var iedle og krist-lige.
Den ene nai« den hebrceistc Profet
iTanieL J tjende hans Historie Del.
"Ore i Snsa mader Vandringizmanden
en ensoin Grau, og han gener naar han
see Likenens Sand pidskeg onikring den,
og det time oilde Griec- bolge over den.
Dette ci· denne Daniel-J Hvilested, og
erenens Araberc tilegne sig det soin
deres specielle Arvedel. Men denne cedle
Monds Katrakter tilhører alle Folceslag
og alle Tidsaldere. Det er en dyrcbar
Aro til os i dette sisennnede Land, og
det vil acere os til varig Bestyrlelse hvis
vi proper at folge ham paa den Vej, han
betraadte.
Hennnelighcden ved Daniels Karakter
fremtmder i hans lonlige Bcslntning at
han itke vilde lade sig besinitte as Kon
gens Kjod og Di«ikle. J denne ene Be
slntning set vi det tresoldige Begteb oIn
Afhold, Tro paa Gnd og ct Onske ester
Gndsfrygt. Det er met-d vor Illejlig
hed at interle us, at denne Veslntning
blev tagen mer«-Z Daniel cndnn var en
ganske ung Mand. Ligesoni senere Geor
qe Washiwioss og Venjamin Franklin
oedtog et Sirt Leueregler ineng de var
nnge Mennesker, paa lignende Maade
gjorde denne nnge Fange iNebuchadnep
zarcs Hof. Qg det er altid godt for de
nnge at have Regler, bat-e de esterleves.
Daniel haode sine Praoelser, enhver
Mand, der blioer til noget, hat sting
saring. Hatt saa sig nødsaget til at be
ljcempe det korrupte babyloniske deliv.
Han maatte stride ined Prcesternes og
Troldineendenes Sniigerier. Han kun
de ikke andct end modscette sig det tange
lige Hovmod, og onisider havnede han i
Løvelulen. Ethoert Træk as den Kor
ruption findet vi i de niindste Enkelthe
dex asbildede paa Leoningerne as de gam
le babylonisle Mute, og der er endog
Billeder, som viset at det var Skik at
kaste i Løveknlen de Meend, der havde
paadraget sig Kongens Unaade.
Men trods Provelserne vandt Daniel
stor Lykke. Han var i Stand til at
tyde de Dromme, som Troldmcendene
forgjæves havde sagt at udgranske. Han
var Forsteminister under site Regenter,
og gjorde sinPligt iniod dein alle. Ved
Guds Forsyn bleo det ham tilladt at
sretnhjeelpe Kristi Rige, det Nige han
saa klart skuede i Aanden og saa npje be
strev. Stor og varig Ære blev Daniel
til Del, og det hele var Resultatet af
hans sacste Beslntning, at han vilde
holde sit Legeme rent, sit Sind tent og
Hjette ubesmittet.
Jeg ved itke oin Nutiden har nogen
Mand, der kan lignes ved Daniel. Men
Mr. Gladstone er maasle den, der kom
Iner nærtnest dertil. Som Pretnier,
Finansmand, Forfatter, Kristen og Ta
ler staat han i forstc Rcelke. Ashold,
Tro og Gudsstygt har ogsaa været hans
gyldne Leoeregler. Det betaler sig at
anvende disse Regler ogsaa iPoliliken.«
Landsniand i Nebraska.
Den 4. Nov. vil blive den vigtigste
Dag for Nebr» siden den hvide Mand
satte sin Feld het.
Hjemme i det gamle Danmatk fagde
man: ,,Sig mig hvad Selsiab Du stgee,
saå stal jeg sige Dig hoad Mond Du er.«
Det samme gjælder her.
Den »t. Nov. vil vi se Folk itilte i
sali at sige L Selskaber, og da gjælder
det sor Dig, Landsmand, at bestemme
hvilket Selstab Du vil sage. Du vil
lud-u- -,...-»»- .
»J» kei» ri,
.uul enr. Ell
Du finde alle andeoinsbrwndeee, Ol
bryggere ,Saloonl)oldere, Horehnsholde
ke, Lovdrydere, Lsögjctngere, Drnkkein
holte og en hel Del Falk sra Saraba
Byen, der stinker saa falt, at man si
li lj I m. l
ger, at Monden i Mannen holder sig for
Nasen naar han feiler derover.
J den anden Flok vil Du finde ene ·
rettcenkende Mennester, alle resolverede
Familjefædre som gruer for at des-es
Sonner eller Sviqerspnner komme be
rusede hiem fra Soloonen, de gruer for
at disfe Sonna, efter at de hat naaet
Blaars Alderen, vil fortcelle dem —om
de knukrer —- at det er Lon, thi Loven
giver mig Lov til at dritke mig fuld og
gjsre et Svin af mig selv —- og Du var
selv med, Inin gode Fa’r, at faa lavet
denne Lon. —
Brandevinsbrcenderne og Ølbryxk
gerne ere rige Folk. De har tjent
deres Penge ved at styrte deres
Medmennesteri Ulykke, det er bekymrede
Hustruers og usiyldige Børns accndelige
og legemlige Velvcere, de har raget sam
men.
Jeg hat hort, at de har af nl denne
Rigdont tilbndt Nosewater fra den rose
lugtende By en god halv million Dol
lars ifald han sknlde kunne knufe Pro
hibition — det er da i det mindste et
Tegn paa, at de tror der vil ikke blive
drukkct saameget af deres Spøl ifald
Loven gnar igjenncm.
Nu Lands-mund, — Du Familjefa
der, — Du Broder, — Du der har
Stemme, —- ryst Sonnen of Dig og kom
4. Nov. med Hooed og Hjem paa rette
Sied, og gjør Dit til at pdclægge denne
Menneskchedcns værste Fjende Dtukkem
skaben.
Sherman Co. BI. LkL 1890.
J. C. Battelson.
Fakta angaacnde Alkoyol
Vg
let om Prohibiiiom
Det er en Kjendsgjerning at Alkohol
ikke undergaar nogen Forandring i det
menneskelige System. Den er Spiritus
i Destillerknrret, Spiritus i anen,
Spiritns i Blodet, Spiriius i Hiernen,
i Leoeren, i hele Legemets Cellevæv,
Spiritus i Aanden, i Soeben og i alt,
som afføres fra Legemet. Den er og
bliver blot en stærkGift, naar den for
lader Legemet, fanoel sont naar den ind
føres i det.
Alkohol laves af Korn otnendsljønt
den ikke sindes i Komet. Saaledes kom
nier oglaa Rog af che og der er dog in
gen Nog i Transk. Den fremkonnner
deided at Traset fortceres. Spiritus
frembringes ved at odelasgge Korn eller
Fragt, der forst inaa gjceres eller gaa i
Forrnadnelse, for Alcohol bliver til.
Bengen af Spiritus er imod Natur-ens
Orden. Der frembringes ikke ved For
dojelsen Spiritus af det Korn eller Fing
ter man nyder, thiLegemet har ikkeBrug
for Spiritus.
Jeg vil freniføre Oplysninget fra de
videnskabelige Underspgelsek af Meend
foin Dr. W. V. Richardfon af London,
en af de bekenneste Lager i Verden, Dr.
Partei-, Dr. Edward Smith, begge af
England, saavel foin fra iyste Læger.
Det fremgaar at Allohol er en Gift
baade for «Mennesker og Dyr. Dens
Forhold til det lenknde Celleveev, daade
i Planke- og Dyretiget, er altid det
samme. Kammer man en nge iAlko
hol, der den paa nogle Schinder-. Bee
der man Planternes Røddcr med en -
Blanding af Alkohol, som ikke indehol- »
der mere end en Del til tnsinde Dele
Band, saa hindrer det deres Vcekst. De
blive sygelige og do. Alloholodelæggek »
Lio i alle Former. Dog viser dens Birk
ningek sig veerst has Menndsket. Den
fordeerver Menneslet, enten den indføres «
i Maven, eller Dampen derof indaandes -
i Lungerne.
Alkohol er et PirremiddFL Der som »
man lcegger et Stykke Tei, dyppet i ten
Alcohol, paa Legemet og bedecker det
med lufttæt Tøj, san at Dampen ikke
kan komme nd, saa bliver Huden red og
irriteret paa paa nogle fan Minuier, li
gesom naar man lægger et Sennopspla
ster paa. Tager man en Theskefuld Al
kohol i Munden og holder den der nogle
faa Minuter, faa treekker den Blierer
paa Slimhinden og bedøver Fslelfen og
Smagen.
Alkohol er et bedøven de Middel. Den
almindelige Mening er, at Alkohol for- :
hsjer Livövirksomheden, men de senere (
Underspgelier vife, at Alkohol formindi «
sterLivsvirksomheden og viele bedøvende
paa Nerverne ligesomÆther, Kloroform
og Salpeterilt. Æther og Klarofoem
ere begge Sammenseetninger, som laves
af Alkohol. En halv Unce Alkohol, fom
holdes i Munden, bedover Smagnekoer
ne, faa at man ikke kan kjende Forstjel
pcia Salt og Stikker, surt eller bitter-.
Naar Allohol kommer i Blodet, virker
det paa samme Maade(bedsvende)i Hier
nen og alle de store Nerveeentrer(Gang
licr).
Spiritns skader Fordojelsen; thi den
hætder de organiste Celler. Den gjtk
Mavesaften uvirkfom, idet den edel-eg
ger den og fokvandler det virkfomfie For
-— ——-—
dsjelseselenient iMaoefaften til et BUT
fald, der lignek hoidt Pulver-. M « ·
gioet Hunde Spiritus i der-es MJ km
fundet, at Fordsjelsen ilke bkgynu
tvlv Timer efter at de hquk spjst Infe«
ven inaa fstst boktfjærm a( SSW q
spk kadsjtlsen kan degynde, idek S US
tusforhindter atMaden opspseä Dezen
man scetter Frugt ellkk Dyk i Spiritom
kan de ikke opleses. Det er en stpk Fäl:
tagelfe at no, at An- - . «
bpjelseik ohol hmlm Foc
Alkohol sdelcegger Blodet. Naok sm
ne brændendc Væske indfskeq i Moden
optages den incget hurtigt i kaikmnå
Kredsløb og kommer i Ver-»He nnd
Blodkornene (fmaa mikroskopiskeDw
i Aar-erne. Hootledes den oittek pa«
disse sine, vigiige Lege-mer seg, um
man bringet dem i Beratelsc mkd Allo
hosl nden forLegeinetz thi under passen
de Vekingklfek bthlbkk BlodkorneneLiv
og Virksotnhed fleke Ugck kfkek at de «
bortficernede fra Legemet Man tqgek
en Draabe varmt Blod og helder en
Dtaabe Alkohol des-til. Nu set man
igIennem Mikroskopet, hvorledes de fmqq
Blodkorn krymper sig fammen og kahek
sin optmdelige naturlige Form. De g«
snatt i Stykker, og ester fein Minuteks
Forle er de skjtnne, smaa, symettiste
Lege-nier, som udgjør en quvdek asze
dct, sokoandlede til sonderbrudte Lev
ninxirr og danne en sormles Masse.
T e ci· virkelig sonderskaarne og form-ke
de nf Altohol. Naar Blodet nnster digse
Btodkni-n, taber det sin Kraft og kan
ikte fsre Jlten (den liogioende Dele
Luft.:i) fra Lungerne osnkring iLege
mei.
Alkohol starkner ogsaa Vlodets Fibrin,
saa at det danner smaa Klumper, som
flyder ointring, indtil de naa de sinksie
Ha arror. Her scette de sig fast og for
hindre Blodets Omleb. Dette er Aar
sag til Soulster og befvcerligeBylder.
Nnar disse Klumper bliver stem, for
aarsager de ofte pludselig Ded, i det de
tilstoppe en af Pulsaarene i Hiernen.
Dr. Catpenter har visi, at Alkohol
saaledes sorandrer Blodkornene og Blo
dets Fibrin, selo naar der ilte er mere
end en Del Alkohol til 500 Dele Blod.
Heraf ses, at enhver Drit, som indehol
der Alkohol, er skadelig for Legetnet.
Alkohol formindsker Lege-stets Banne,
omendskjønt man ofte har brngtAlko
hol nied den Fokinening, at Brugen
deraf beskytter mod Kteldc. Den bedru
gelige Folelfe af Varme, sont folget
straks efter Nydelsen af Alkohol, invit
kesdcroed, at Blodets Omlob i Legeinets
Overftade for-ges. Legeniets Tempe
ratur falder fnnrt under den alniindelige
Vatmegrad. Naar Mennesket bliver
drukken, falder den tre eller flere Gra
der, ienkelte Tilfælde fcks eller sys
Efter en Rus- følek en Person i Alinin
delighed kold. Det varer ofte flere Ti
nier, for Legeinet erholder sin naturlige
Var-me igjen. Ester socn Alkohol for
mindsker Liosvirksomheden er Mennesket
Inere udsat for klimatiske Jndvirkning.
J sin Bog »Paa Ski over Grønland«
ndtaler Dr. Nuner sig iinod Brugen
af Alkohol, naar Talen er om et Liv
tned staekk Anstrengelse, isæk i et koldt
Klicna.
Jeg vil ans-re nogleaf de Erfaringer,
sont den bekannte Afrika-Rejsende, Hen
ry M. Stanley, gjorde med Henfyn til
Brugen as Alcohol i det twpiske Afrika.
J en Samtale nied en Referent for
,,Herald of Health« ndspandt sig spl
gende:
,,J Zanzibar ordnede jeg en Elspedi
tion for· at finde og hjælpe Livingstone.
Jeg samlede to hvide Mcend og 200
indsødtr. Den ene as de hoide Mand,
Shaw, havde varet Styrmänd paa kt
amerikansk Skib, og den andert, Fak
quaher, havde vceret Styrinand paa et
engelsk Skib. De vare begge oante til
Besoærligheder, men holdt meget Of
Spiritus. Det var de skrækkelige Fel
ger af deres Tilbøjelighed til Drit, sOM
forst vakte inin Opmcerksomhed need
Hensyn til Virkningerne af Spiritus l
Afrika. «
Jeg sendte Farquaher nogle faa Mike
boet for at opkette en Leie, men da jeg
betalte hans Hotelregning fandt jeg, at
han havde drukket 18 Flasker Veændek
rin, for vi reiste. Vikkningen html
var endnn kjendelig paa ham, est-r UT
oi havde rejsi 150 Mile. Han blev an
greben af Vattersot og dedr.
Shaw havde hjulpet ham af fortcere
Brandeoinet iZanzibar. Han var tvær,
da han ikke knnde faa mere Brande
oin i Ynyanyenbe, efter at vi hat-de
marfcheret 500 Milc. Dei »ic« hans
Hensigt at ssge Anledning til at dkilke
fu« Inka hakt Mskede, af det demrlige
Øls spm fandtes her. Jeg horte sidsll
at han haode taget sig selo afDage, for
IUVVMMS i ct Ansald af Dilirintn. Jsg
fortsattc niinRejse med de indsodte, ins-,
til ij fandt Livingstone nogle faa Ugek
festere. Hau ophoidt sig pa« en Pude
900 Mike fM Zanzibar, og det tog mig
s Maoneder at rejse dektil.«
