Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Oct. 29, 1890)
s tI S r ne n. T.-Zse)coon, Diedaktkör Alt-Wahn ordkonunsndc Haaiom . Indien- ( scher, Adrzsfciomnduumr o. j. n. ndrcssekch .Itiernen« Donner-um, Nebenum , Penge lau jcndw i »Na-um Orderö«, Post Rott, Bank Non- clm i chtsthsct Vrevr. For Junge der imdko ilpse Vrrvc kan Ub gioeren Ikte inne ansua1·hg. «.I’l’.l leiN BN8" AGBNTML »Stjetncu« san bestillcd hos kftekncrvme Vetters du« sont voke Agcnter er bewundng betitatmodkage og kvitterc for Aha-me memspenm. C. H. 6hristmfen, Fremont, Nebr. N. Fr. Haufe-« Gebot Rausde Iowa. Chr-. Johnion, Mindest, Nebr. B. M. Wagen Akten, 6olo. N. uhkistcufem Nat-Hon, Kansas. H. O. manches-g, Hamptonj Nebr. Prßocuumre euer manglcnde Wksemplater fass ved Ageutcmc uaar Henvcndelfe betont stu- Hide Det denn-de pcia cn stlmgclfe, at Inferatet ,,Skal vi votc foerhibition, eller skal ui volc forLiceuscW i sidste No. gik ind udcn Mast-ke. Det siulde veret uude1«tchn-t: C. O. Schlytern, Danncbwg. Frei-umt, Nebr» 20 Oktober. M. S. Quay, Beaocr Falls, Pa.: Lad Febrikanterne notere lavere Pri fer og nægtc at McKinlcysBillen tei ser Prifeme. Hvis dem ikke sieblikkes lig bliver gjort vil del koste os mange tusiudc Stemmer i Nebraska G. W. E. Doksey. Ooenstaaende Telegram blev af Kon sresmand Dorsey fendt til Formauden i den nationale republikansce Valgkomite, is offer bebst hvilken nurgtig Revolt den fsrkastelige Toldlovgioning vækker i Ve sten. Den Meengdc Korrespondanfek, der i de sidste Purllger er fresnlotnne i »Stjer nen«, har vistnot ikkc gjort Bladet min dre interessant for den Del af Lasset-ne, der bor i Nebraska; Incn ni befrygte at de mere nvedkonuncnde inanste itke saa ganske delcr denne Interesse-, og disse siylder vi en llndskyldning; inen beder dent erindre, at ,,Stj.« unter ordinasre Fokhold ikke plejer at staa tilbage med Vensyn til Masngden og Kvaliteten af dens Nyheder. Nu eftcr Balgdagen haader vi at komme tilbage i den gamle Gjange. J en tktr fjcern Fremtid ven tek vi at forøge Masngden af Bladets Lasestof i detydelig Grad, og vil da op tette en sakfkilt Afdeling til sciAfbenyt telle for follelig Udtalelfer angaaende al meninteresfante SporgstnaaL Fabriksvæsnet i Besten. ---.— Jntet fynes klarere end den Sandsym liqhed, at Besten i stct af faa Aar oil fabrikeke dens egne Baker. J lang Tid ( can Hin-England og Mellentsiaterne i den « Fotniening, at de ,,af Guds Naade«« « huvde Eneeet paa at fabrikere alt, hvad der dehoves til Landets Forbkug. De » havde Vandtraften, fom man fsk hoved sagelig hae stolet paa som Dkiokraft. De hat-de ogsaapdet for Fabrikationen af Mahlen chstader, Vognc og Tpnder nsdvendigc Tra. Men Ostens Vandkraft cr hvetken faa « rigelixfeller paalidclig soxn forhen. Den henfynsløse chhngst af Skovene langs . Floderne hat« i hcj Grad fortnindsket Bandgangen, især om Slnnmerenog Ef teraaret. De sanune Aal-sag» hat havt den Virkning at for-ge Vandmeengden i det tidlige Foraar. Baaroverfvmnmels ferne anrette aarligt bctydelig Skade paa Ejendont; ostc gjennctnbryde de Dam ningerne og bortfsre Fabrikerne. Jkle fjeeldent for-meinem de Tab af Meutre stellt-. Den af Beste-IS sinke Floder ydede Vandkraft er incre paalidelig end Sinn floderne iØsten. Dog fortrcenger Damp ktqften nn Vandkraften mere og tnere, og denne Kraft san ögfaa bringes til Veje megetbilligere iVesten end iOsten. Østen har hverken Naturgas eller dlpde Kul, hoorintod Besten har rigeligt af Vegge Midler. J sin Tid anvendte man Breende i Østen for Dampkeaftens Fremsiilling, men detteMateriale et nu ileven for fjceldent og kostbart. Besten hat ogsaa mere af det i Fa bricivikksomheden anvendte Raamateriel md Osten har. Dethar Jern, Kobbek, Bly, og mere godt Tra. Det hat Mnjs .for Udvindingen af Glukose, Alkohol og StivelseU Hør og Hamp lhktes bedre i Besten end det gisri Osten. Udinærket Ler og Sand for Fabrikationen af Pot tevarek og Glas sindes mange Stcder i Besten. Neste-n al deni Landet beugte naturlige Cementsten fotekommer i de Iestllge States og Territorier. J Vesten hakikke blos det tilFotarbeidelsJ nsdvendige Materiale og den nsdvendigel Drivlraft,n1en besidder endogsaa selve Befolkningen, der stal fokbruge Pto dnktet. Befolkningens Centralpunlt tykler for hvett Aar nannete mad Vesi. De sta nakmere Fabrikerne ligge ved det fararbejdede Materiale, og desto nett niere de ligge ved Vaternes Affekt-rings punlt, jo bedke er det for samtlige ped lonnnende, da en storVefparelse i Trans port derved opnaa6. Dei fortjener i dennc Forbindelfe at denn-erles, at Bomnldsptoduktionen ag iaa rykker inod Best. J sin Tid var Chakleston Landets største Bamulds marles, men Memphlö nyder nu denne Disiinktion. Lin-England sit det Op sving l Bontuldsfabkilationen derved at Materialet kunde tilfareg Fabrilekne tned en forholdgvis ringe Udgift, der var den Gang ingen Jernbaner, vg den ene sle billige Transportmnade var Band vejen. Men nn farer man Bomuld dil-; ligeke fra Mecnphis til Rock Island endj fra Charleston til Lamell. VandlrafH ten ved Rock Island er meget starre end noget Skeds ved Mekrimacfloden. Ve sien bar ikke langer nære afhcenglg afØ sten i denne eller uogenfomhelst anden Hen feende, og Kapitalistek burde indse de flore Fortent, sont Besten byder for An lcegszelsen af Fabriler af cnhver Steigs. Er Toivnship-St1nc kostbarts Dette Sporgsnmal er bleuet oplnstet, sont etPnnkt, dcr bar tach under Oder veielfe spk man bestenuner sit Valg for dette System. Vi steil bidrage lidt til Vesoarelfen. Sonn for antydet er vi i Zuvor af Kinnshinrganisation, idet vi er over bevist om den meke fnldkoinne Lokal Forveiltning, foin dekved opnaas. En grnndigete Forvaltning betyder nødven digvis en billige re Fokvaltning i Forhold t.: de vundne Goder. Ovar Ineget det ni reprassenteke i Dollars og Cents beroxs naturligvis paa dc sceeegne Omstcendiglnder. Men det er da ihvert Fald indlysende, at et Town kan f. Eis. billigere vedligeholde dets Veie og under holde dets Fattige end Countiet, socnikke er kjendt nied de lolalc Forhold. Heri kan ligge en stor Bespatelse. Selvsplgelig vil der under Townfhip Styre medgaa mere til Embcdsnmnds Len, nien det er ikke faa farligt sont det forste Ojekast tager sig nd. Loven for pligter tun Snperoifors at holde to or dincere Moder aarligt vcd Countyfædet. Dei-es Daglsn er 82 og 5 Cts. miloage; Etstramader kan tun holdes paa sieiftlig Forlangcnde af en Tredjedel af Naadets Medlemmer. CountysKommisfærerne modtager M pr. Dag i Lan og 5 Cents mllesgo. Deus toll-se Pligter upd sendiggjsk en Mangde Moder, og endda naa Lovgioningen under dette System isdvendigvis blive langsotnt. For det Urdejde, fom Snpetvisors udspter hjcim ne i Townet, indrsmmes de ogfaa 82 Ir. Dag, men tun for den Tid, de viele jigt er bestjeeftigede. Clerken mödtager Spoktler for de af ham ndfcerdigede Pa )irer, og Treasuren Kommission paa )en indkasserede Stat; men dette gaar til Gjengjceld fra vedkommende County Embedsmaend, saa den Udgiftspoft bliver ,kke hsjeke nndragen i de Countier, hvor Eounty-Clerkens og CountiyKasserens Jndtcegter overftiger den af Loven fast "atte Maksisnnm-Grcendse. J sin Helhed betragtet trok vi itke, at de inulige fowgede direkte Udgifter, Toivnfhip-Styee medfører, vil overftige de indirekte Fordele, som den-ed vindes. Kirkeandvielfen i Dannebrog. Den«længe iinødesete Heitidelighed fo regik Spndagen den 19. ds. Til Stede oed Lejligheden var efterneevnte Pist ster: G. B. Christiansen (Samfnndets Formd.) fra Blair, A· M. Andersen fra Hamilton Co» L. Mathiasen fka Conn eil Blusss, J. Risdall fra Fremont, A. Rasmnsfen fra Burt Co., J. Danielfen fka South Siont City samt Stedetg Prast L. Johnson, Past. Skovgaard fra Nysted og den fvenske Missionask Lind berg fra Greeley Co· Der havde lige ledeg indfundet sig et anseligtAntalLeeg folk fea flete af Nebrasta-Kredsene, fka Damiltoty Kearney, ja endogfaa fea Webster Co« Oper 300 Mennester hock oeerede Jndvielfen. Past. Anderfon, i fin Tid Samfiw dets fsrste bosiddende Preest i Howaed County (nu ea. 16 Aar siden), var fer fte Taler. J fmnkke hierteligeOrd viste han Forfamlingen, hvorledes Gud altid folget Mennestene paa detes Vandtinger for at rejfe sit Tempel iblandt dem. Saaledes var det iOrkenen, wen-Taber naklet opfertes for at bringe Jstaels Born normere tildets Gud, og den sam me Kjeerlighedens Gud indbyder endnn syndige eftek erlfe segende Mennestek til sit Hug, der oquttek Delligdommene, og hour Sakrimtentekne fort-altes, hvor vi faak en Förimag paa de foricettede Herligheder. Og Guds Born et fertig samlet her for at bede Herren at han vil tage imod denne Gave og fylde Hufet med sin Heilighed. . Fern Priester staaende i Ratte fomnT Alteret oplctste nn hver et udvalgtStrifts stykke vekslcnde med Affyngelsen afSaL unvers. Past. Chistiansen holdt den egentlige Jndnielfeøtale. Hast udvillcde ncenneke Vetydningen af de Gnmles Tabernakel med dets tre fytnbolsle Institutionen Boligen, Forlamlingens Panlnn og Bib nesbyrdetsTelt, og anvendte paa en klar Munde Fokbilledet pna Nntidens Luther kirke ined dens Sakrantenter og Forlyns delfe. Til Slutning indviede hatt paa ,,Det danske evangelisI-lntl)erste Kitte samfnnd«s Vegne den nye Kirkebygning tned alt densTilbehnk til den hellige tre enige Gad« Dcrnæst tnlte Past.Ander sen paa Engelsl. Om Middsgen fantledes de besogende Venner til Fellesnmaltid i Past. Joha fons Has« . Der vnr Bnrnedanb og Alten-gnug oiu Eftertuiddagen, og oni Aftcnen holdtes et vcllykket Mode vcd hviltct Prwstcrne Mathinsen ogChristiansen og Miss. Lind berg talte. De to folgende Dage hold-; tes en Nække Moder stndig med god Til-,( slutning. Menigheden har nu sit egct Forstw lingshns giældfrit og kan fole taknem melig og glad derover. Det varede længe, men ,,bedre sent end aldrig«. Klotten nmnglek endnn, men den sknl snart kont tne· N. G. Hausen, der hat« ndfsrt dct indre Maler- og Dekorationgarbejde, fortjener en Anbefaling for den Kunst fcerdighed, han hat lagt for Dogm Det øvrige Arbejde er vistnok ogsaa godt udsprt. Hvad seer Detaljerne angqak stal vi tun tillade os at kritifere de noget sntaa Vinduer. Det brceddebeklcedte html vede Loft er ogfaa mindre heldigt iVirk ning, men er inaaste not san prciktisk. Frnregnct disse Ubetydeligheder man det siges at Kittens Jndte gjer et scnnkt og hyggeligt Jndtryk. Hav StemmcsSedlen i Orden. De Inange Tillæg der i Aar er paa heengt Valgsedleu i Nebraska, kan nok volde Balgerne Bryderi naar han den t. Novbr. skal koste sin Steuuue. Vi ital dersor give en lille Vejledning. For at steuune over Prohibition- og Liecnse-Tillcegene, maa folgende 2 Par Paragrafek være paatrykte Stemmesed len: olijGTNAL Pan Wovon-ed amenck « meint to tlw tsootstitutjtm kombieiug tin- mann sctate. sulc and keep lag tot sle of iutoxlcsts Lag llquoks ss a bevor use-. Ninus-c ssicl pro posetl amenümeac to the conttltatloa thut the mnnafsctuke, salo and keepiaf tot- ssle onn toxicst ag llqaots so a bevor-ge shall be- li kensed sud kegulsted by aw. Oversænelfr. For det foreslaae de Grundlovstillæg, fokbydenbe Dunstk uiug, Salgo at hol depaalldsatg entsen de Likør iom Dritkr. J m o d det foreslaa ede Grundlovstjllæg, at Tilvirkning, Salg og at holde paa Ub falg bekuseude Likøk Zorn Tkikke skal licen ereö og keguleres ved Lon. Poki proposod ums-mi mcm to the consmutlon that the mønuksctake. ! Date nnd kec- lsg for sslq » oc intoxlcm ag lügt-onus us s derer-ge in this state shall he licensed aucl kegulstoel by law. Atutst ths proposed smksmlmeutm the con stlmtion prahlt-Mag the Ductus-Immo. Sale and lice la for solc- offn tox cui ng liquoks us s den-tuge For det foreslaae de Grundlovstillæg, at Tilvitkning, Salg og at holde paa Ub salg berufende Likpr som Dritte skal licen secm og kegulekes vcd Lov. J m o b dct fotcslaa: ede Grunblovstisas , forbydeude Tilvir - ning, Salg og at hol de paa Udfalg beru fende Likpt sokaikkr. Vil Valgeren stemnte for Prohibition og imod License overstryger han med sin Blyattt det sidste Sæt Paragrafer. Vil han stemme itnod Prvhibition og for Li cense stryget han det fstste Saat Para grafer. Man maa ikke glemme, at det er to færskilte Tillæg der her itemmes o ver, og enhver Balger, der er interesse ret, maa nsje betegne sit Valg. For at opnaa Bedtagelse stal hvert Tillæg have et Flertal af samtlige ved Valget kastede Summen Klip dette ud, og sammenlign din Valgseddcl beratet-. Der er cndnu to Grundlovstillæg at stemme over, nemlig et, der for-ge: An tallet af Højefterets Dommere med 2 (be er nu tre) samt et, der reifek Hsjesterets dommerncs Aatsløn fra 82,500 til 83, 500, og Distriktsdommernes Ditto fra 02,500 til Os, 000. Er man ikke med paa det, maa man ikte forspmme at stry ge vedkommende Paragraf Der sich, at Skjønhed ikkc stiF dybere end Haben, men for at opnaa en kjon Hudfatve, maa Blodct varc rent. Dette faas bebst ved at tage Aners Sar saparilla i smaa men hyppige Dosis. Det er den paalideligste Meisterin-. — Kristendom i Politik. Mange as vore standiiiaoiske Priester Inene at Kristendominen skal holde sig afsondret sra al Politik. Den ameri .kanske presbyterianske Pastet, W. J. iHarfha i Omaha, hat et sorskjelligt Syn paa denne Sag. Han siger: ,,(Fn Regents Held er i stor Grad as hangig as hans Eone til at vælge den rette Slags Mand til sine Minister og :ltaadgioei«e. Napoleon var betiendt sor sin statpe lkone til atslase Menneskekm i·akteren, og i Murat, Netz og saadani ne Generaler sandt han Falk, paa hoetn han kunde stole. Endog andre Meend hat saa Ineget sont mnligt sagt at otngive fig med paalidelige Tjenere. New vilde ikke have andre end en Kristen til sin Muudskiank, og Voltaire var særdeles fornojet, naar han havde troende kristne Tienerc i sit Hass. De anerkjendte den sande Tisoes Jndfiydelse paa Karalteren, og skjont de prønede at tro at det altsann snement streo sig sta Overtro at de krist ne blev gjort bedie, var de dog ikke sene til at benytte de gode Dydcr og Karat tei«ek, de saa. Saaledes har det værct i ntallize historiste Tilfcelde, og jeg vil i Aften tale om to Mastd, der blev holdt hast i Ære i Folcenes Rand og Kotigen neci Hof, sordi de var iedle og krist-lige. Den ene nai« den hebrceistc Profet iTanieL J tjende hans Historie Del. "Ore i Snsa mader Vandringizmanden en ensoin Grau, og han gener naar han see Likenens Sand pidskeg onikring den, og det time oilde Griec- bolge over den. Dette ci· denne Daniel-J Hvilested, og erenens Araberc tilegne sig det soin deres specielle Arvedel. Men denne cedle Monds Katrakter tilhører alle Folceslag og alle Tidsaldere. Det er en dyrcbar Aro til os i dette sisennnede Land, og det vil acere os til varig Bestyrlelse hvis vi proper at folge ham paa den Vej, han betraadte. Hennnelighcden ved Daniels Karakter fremtmder i hans lonlige Bcslntning at han itke vilde lade sig besinitte as Kon gens Kjod og Di«ikle. J denne ene Be slntning set vi det tresoldige Begteb oIn Afhold, Tro paa Gnd og ct Onske ester Gndsfrygt. Det er met-d vor Illejlig hed at interle us, at denne Veslntning blev tagen mer«-Z Daniel cndnn var en ganske ung Mand. Ligesoni senere Geor qe Washiwioss og Venjamin Franklin oedtog et Sirt Leueregler ineng de var nnge Mennesker, paa lignende Maade gjorde denne nnge Fange iNebuchadnep zarcs Hof. Qg det er altid godt for de nnge at have Regler, bat-e de esterleves. Daniel haode sine Praoelser, enhver Mand, der blioer til noget, hat sting saring. Hatt saa sig nødsaget til at be ljcempe det korrupte babyloniske deliv. Han maatte stride ined Prcesternes og Troldineendenes Sniigerier. Han kun de ikke andct end modscette sig det tange lige Hovmod, og onisider havnede han i Løvelulen. Ethoert Træk as den Kor ruption findet vi i de niindste Enkelthe dex asbildede paa Leoningerne as de gam le babylonisle Mute, og der er endog Billeder, som viset at det var Skik at kaste i Løveknlen de Meend, der havde paadraget sig Kongens Unaade. Men trods Provelserne vandt Daniel stor Lykke. Han var i Stand til at tyde de Dromme, som Troldmcendene forgjæves havde sagt at udgranske. Han var Forsteminister under site Regenter, og gjorde sinPligt iniod dein alle. Ved Guds Forsyn bleo det ham tilladt at sretnhjeelpe Kristi Rige, det Nige han saa klart skuede i Aanden og saa npje be strev. Stor og varig Ære blev Daniel til Del, og det hele var Resultatet af hans sacste Beslntning, at han vilde holde sit Legeme rent, sit Sind tent og Hjette ubesmittet. Jeg ved itke oin Nutiden har nogen Mand, der kan lignes ved Daniel. Men Mr. Gladstone er maasle den, der kom Iner nærtnest dertil. Som Pretnier, Finansmand, Forfatter, Kristen og Ta ler staat han i forstc Rcelke. Ashold, Tro og Gudsstygt har ogsaa været hans gyldne Leoeregler. Det betaler sig at anvende disse Regler ogsaa iPoliliken.« Landsniand i Nebraska. Den 4. Nov. vil blive den vigtigste Dag for Nebr» siden den hvide Mand satte sin Feld het. Hjemme i det gamle Danmatk fagde man: ,,Sig mig hvad Selsiab Du stgee, saå stal jeg sige Dig hoad Mond Du er.« Det samme gjælder her. Den »t. Nov. vil vi se Folk itilte i sali at sige L Selskaber, og da gjælder det sor Dig, Landsmand, at bestemme hvilket Selstab Du vil sage. Du vil lud-u- -,...-»»- . »J» kei» ri, .uul enr. Ell Du finde alle andeoinsbrwndeee, Ol bryggere ,Saloonl)oldere, Horehnsholde ke, Lovdrydere, Lsögjctngere, Drnkkein holte og en hel Del Falk sra Saraba Byen, der stinker saa falt, at man si li lj I m. l ger, at Monden i Mannen holder sig for Nasen naar han feiler derover. J den anden Flok vil Du finde ene · rettcenkende Mennester, alle resolverede Familjefædre som gruer for at des-es Sonner eller Sviqerspnner komme be rusede hiem fra Soloonen, de gruer for at disfe Sonna, efter at de hat naaet Blaars Alderen, vil fortcelle dem —om de knukrer —- at det er Lon, thi Loven giver mig Lov til at dritke mig fuld og gjsre et Svin af mig selv —- og Du var selv med, Inin gode Fa’r, at faa lavet denne Lon. — Brandevinsbrcenderne og Ølbryxk gerne ere rige Folk. De har tjent deres Penge ved at styrte deres Medmennesteri Ulykke, det er bekymrede Hustruers og usiyldige Børns accndelige og legemlige Velvcere, de har raget sam men. Jeg hat hort, at de har af nl denne Rigdont tilbndt Nosewater fra den rose lugtende By en god halv million Dol lars ifald han sknlde kunne knufe Pro hibition — det er da i det mindste et Tegn paa, at de tror der vil ikke blive drukkct saameget af deres Spøl ifald Loven gnar igjenncm. Nu Lands-mund, — Du Familjefa der, — Du Broder, — Du der har Stemme, —- ryst Sonnen of Dig og kom 4. Nov. med Hooed og Hjem paa rette Sied, og gjør Dit til at pdclægge denne Menneskchedcns værste Fjende Dtukkem skaben. Sherman Co. BI. LkL 1890. J. C. Battelson. Fakta angaacnde Alkoyol Vg let om Prohibiiiom Det er en Kjendsgjerning at Alkohol ikke undergaar nogen Forandring i det menneskelige System. Den er Spiritus i Destillerknrret, Spiritus i anen, Spiritns i Blodet, Spiriius i Hiernen, i Leoeren, i hele Legemets Cellevæv, Spiritus i Aanden, i Soeben og i alt, som afføres fra Legemet. Den er og bliver blot en stærkGift, naar den for lader Legemet, fanoel sont naar den ind føres i det. Alkohol laves af Korn otnendsljønt den ikke sindes i Komet. Saaledes kom nier oglaa Rog af che og der er dog in gen Nog i Transk. Den fremkonnner deided at Traset fortceres. Spiritus frembringes ved at odelasgge Korn eller Fragt, der forst inaa gjceres eller gaa i Forrnadnelse, for Alcohol bliver til. Bengen af Spiritus er imod Natur-ens Orden. Der frembringes ikke ved For dojelsen Spiritus af det Korn eller Fing ter man nyder, thiLegemet har ikkeBrug for Spiritus. Jeg vil freniføre Oplysninget fra de videnskabelige Underspgelsek af Meend foin Dr. W. V. Richardfon af London, en af de bekenneste Lager i Verden, Dr. Partei-, Dr. Edward Smith, begge af England, saavel foin fra iyste Læger. Det fremgaar at Allohol er en Gift baade for «Mennesker og Dyr. Dens Forhold til det lenknde Celleveev, daade i Planke- og Dyretiget, er altid det samme. Kammer man en nge iAlko hol, der den paa nogle Schinder-. Bee der man Planternes Røddcr med en - Blanding af Alkohol, som ikke indehol- » der mere end en Del til tnsinde Dele Band, saa hindrer det deres Vcekst. De blive sygelige og do. Alloholodelæggek » Lio i alle Former. Dog viser dens Birk ningek sig veerst has Menndsket. Den fordeerver Menneslet, enten den indføres « i Maven, eller Dampen derof indaandes - i Lungerne. Alkohol er et PirremiddFL Der som » man lcegger et Stykke Tei, dyppet i ten Alcohol, paa Legemet og bedecker det med lufttæt Tøj, san at Dampen ikke kan komme nd, saa bliver Huden red og irriteret paa paa nogle fan Minuier, li gesom naar man lægger et Sennopspla ster paa. Tager man en Theskefuld Al kohol i Munden og holder den der nogle faa Minuter, faa treekker den Blierer paa Slimhinden og bedøver Fslelfen og Smagen. Alkohol er et bedøven de Middel. Den almindelige Mening er, at Alkohol for- : hsjer Livövirksomheden, men de senere ( Underspgelier vife, at Alkohol formindi « sterLivsvirksomheden og viele bedøvende paa Nerverne ligesomÆther, Kloroform og Salpeterilt. Æther og Klarofoem ere begge Sammenseetninger, som laves af Alkohol. En halv Unce Alkohol, fom holdes i Munden, bedover Smagnekoer ne, faa at man ikke kan kjende Forstjel pcia Salt og Stikker, surt eller bitter-. Naar Allohol kommer i Blodet, virker det paa samme Maade(bedsvende)i Hier nen og alle de store Nerveeentrer(Gang licr). Spiritns skader Fordojelsen; thi den hætder de organiste Celler. Den gjtk Mavesaften uvirkfom, idet den edel-eg ger den og fokvandler det virkfomfie For -— ——-— dsjelseselenient iMaoefaften til et BUT fald, der lignek hoidt Pulver-. M « · gioet Hunde Spiritus i der-es MJ km fundet, at Fordsjelsen ilke bkgynu tvlv Timer efter at de hquk spjst Infe« ven inaa fstst boktfjærm a( SSW q spk kadsjtlsen kan degynde, idek S US tusforhindter atMaden opspseä Dezen man scetter Frugt ellkk Dyk i Spiritom kan de ikke opleses. Det er en stpk Fäl: tagelfe at no, at An- - . « bpjelseik ohol hmlm Foc Alkohol sdelcegger Blodet. Naok sm ne brændendc Væske indfskeq i Moden optages den incget hurtigt i kaikmnå Kredsløb og kommer i Ver-»He nnd Blodkornene (fmaa mikroskopiskeDw i Aar-erne. Hootledes den oittek pa« disse sine, vigiige Lege-mer seg, um man bringet dem i Beratelsc mkd Allo hosl nden forLegeinetz thi under passen de Vekingklfek bthlbkk BlodkorneneLiv og Virksotnhed fleke Ugck kfkek at de « bortficernede fra Legemet Man tqgek en Draabe varmt Blod og helder en Dtaabe Alkohol des-til. Nu set man igIennem Mikroskopet, hvorledes de fmqq Blodkorn krymper sig fammen og kahek sin optmdelige naturlige Form. De g« snatt i Stykker, og ester fein Minuteks Forle er de skjtnne, smaa, symettiste Lege-nier, som udgjør en quvdek asze dct, sokoandlede til sonderbrudte Lev ninxirr og danne en sormles Masse. T e ci· virkelig sonderskaarne og form-ke de nf Altohol. Naar Blodet nnster digse Btodkni-n, taber det sin Kraft og kan ikte fsre Jlten (den liogioende Dele Luft.:i) fra Lungerne osnkring iLege mei. Alkohol starkner ogsaa Vlodets Fibrin, saa at det danner smaa Klumper, som flyder ointring, indtil de naa de sinksie Ha arror. Her scette de sig fast og for hindre Blodets Omleb. Dette er Aar sag til Soulster og befvcerligeBylder. Nnar disse Klumper bliver stem, for aarsager de ofte pludselig Ded, i det de tilstoppe en af Pulsaarene i Hiernen. Dr. Catpenter har visi, at Alkohol saaledes sorandrer Blodkornene og Blo dets Fibrin, selo naar der ilte er mere end en Del Alkohol til 500 Dele Blod. Heraf ses, at enhver Drit, som indehol der Alkohol, er skadelig for Legetnet. Alkohol formindsker Lege-stets Banne, omendskjønt man ofte har brngtAlko hol nied den Fokinening, at Brugen deraf beskytter mod Kteldc. Den bedru gelige Folelfe af Varme, sont folget straks efter Nydelsen af Alkohol, invit kesdcroed, at Blodets Omlob i Legeinets Overftade for-ges. Legeniets Tempe ratur falder fnnrt under den alniindelige Vatmegrad. Naar Mennesket bliver drukken, falder den tre eller flere Gra der, ienkelte Tilfælde fcks eller sys Efter en Rus- følek en Person i Alinin delighed kold. Det varer ofte flere Ti nier, for Legeinet erholder sin naturlige Var-me igjen. Ester socn Alkohol for mindsker Liosvirksomheden er Mennesket Inere udsat for klimatiske Jndvirkning. J sin Bog »Paa Ski over Grønland« ndtaler Dr. Nuner sig iinod Brugen af Alkohol, naar Talen er om et Liv tned staekk Anstrengelse, isæk i et koldt Klicna. Jeg vil ans-re nogleaf de Erfaringer, sont den bekannte Afrika-Rejsende, Hen ry M. Stanley, gjorde med Henfyn til Brugen as Alcohol i det twpiske Afrika. J en Samtale nied en Referent for ,,Herald of Health« ndspandt sig spl gende: ,,J Zanzibar ordnede jeg en Elspedi tion for· at finde og hjælpe Livingstone. Jeg samlede to hvide Mcend og 200 indsødtr. Den ene as de hoide Mand, Shaw, havde varet Styrmänd paa kt amerikansk Skib, og den andert, Fak quaher, havde vceret Styrinand paa et engelsk Skib. De vare begge oante til Besoærligheder, men holdt meget Of Spiritus. Det var de skrækkelige Fel ger af deres Tilbøjelighed til Drit, sOM forst vakte inin Opmcerksomhed need Hensyn til Virkningerne af Spiritus l Afrika. « Jeg sendte Farquaher nogle faa Mike boet for at opkette en Leie, men da jeg betalte hans Hotelregning fandt jeg, at han havde drukket 18 Flasker Veændek rin, for vi reiste. Vikkningen html var endnn kjendelig paa ham, est-r UT oi havde rejsi 150 Mile. Han blev an greben af Vattersot og dedr. Shaw havde hjulpet ham af fortcere Brandeoinet iZanzibar. Han var tvær, da han ikke knnde faa mere Brande oin i Ynyanyenbe, efter at vi hat-de marfcheret 500 Milc. Dei »ic« hans Hensigt at ssge Anledning til at dkilke fu« Inka hakt Mskede, af det demrlige Øls spm fandtes her. Jeg horte sidsll at han haode taget sig selo afDage, for IUVVMMS i ct Ansald af Dilirintn. Jsg fortsattc niinRejse med de indsodte, ins-, til ij fandt Livingstone nogle faa Ugek festere. Hau ophoidt sig pa« en Pude 900 Mike fM Zanzibar, og det tog mig s Maoneder at rejse dektil.«