,
-
He
Yoloreg
ttllonmn efter det engelftr.t
tsiortfat frn No. 42.)
»Ju, «L!t«."-1tieleombe, gnntte visit. Jeg hnr heller al
drig tt·m«t, at det enr Dein, der vilde nthrde den flatkels
Freien »Jan Vin- Te dog blot kommen ltdt for. Hootfor
kom De ilte i fertige liter Den Nat-g hat-de Te endnn inn
tlkl gftltr ttil not-L«
»Er da ikkss alt godtk (Clt«ebeth, fomndrede lntn oitlrlig
sit Teftnntente i London «
Den gantle sinne- nillede bekl-(rftettde.
».ttjendcr Te Jstdl)oldet?«
»Nei, Hin Metatme Niemer hat« hnn trsttnnenteret
Dem alt, thi feg trot« itte at hnn hat« betet-litt Erolen Don
gal.«
Den-te lffterretning og den Lort·beviszning, at hanc
gantle Sitrtftning trodg hcndea Bnrflhed dog havde holdt af
hasti, oplioede pnn ny hano Himb. Den Taufe-, nt Froken
Dougal nmntte bode for huno Miogferning, titfredgftillede
hatn, og han follod dcrfor beroliget den gamle ttamnterfrn
cfter nt hnue talt i lirngere Tid tned hende·
Forft fknndte hatt fig med ved et Telegrnm at nnderrette
Greci Sinkt Mnnr part things-Hohn og Familien Tongal i
« Edinbnrgh om den fotgelifchegivenhrd. Der-part ocndte hast
i den hurtig lfolite Singt-ringt tillmge til Hottellct og ovcrtog
fotn mrrnnsfte Lici-gtstiitg og for-meidet Vlruing Anordningen
of Ligftrrdetn
Da Oft-ev Gunst Manr indtraf om l5·ftet«tniddagctt,
overdrog hnn diafe tttrttigheder til ham. Oktroi-n bestctnte,
at do det van Nrnnd af den ngnnftigc Anrotid vnr umnligt
at fore Nikel til Stotlnnd, flnlde dct fi)i-clobig huile i en
Grau i England, til det ocn zumutet knndc blioe bragt til
Familjrldegmvelfen i NiemKinlock
Familien Dongal lum ogfan i fnld Sorg til zrokcn Mc
Kinlockss Jordeftrrd. Froken Dongnl benidnede hoit fin
Stnerte; hnn haabede fikkcrt at viere den foretrnkne Arving,
da man havdc taldt hendc til London.
Den fjerde Dng efter Fristen MrKinlocks Ded, for
fcttnledro henimod Afterr, da Jordeftrrden var forbi, den he
dengangneö Singtninge og Vcnner i det fantme Vtrrelfe,
hvor Liget for kort Tid siden haude ftaaet. J Kann-ten
drandte nu igfen en triftig Jld, og gfennetn de aabnede Vin
dtter trtengte Lys og Luft ind og borttog det tnorke Jstdtryh
Ved Sidcn af Grev Sankt Maul-, over hvis A-«i·igt en
mildSorg var ndbredt, fad den taufe men forventningsfulde
Gissord Melcontbe. Jndhyllet i fort Krep, fad den halten
de Jofefa Dougal oed Katninen vcd sind-Famier D olores
og Elfebcth ftod noget dorte. Den forftnceunte var i en fini
pel, fort Dragt tned et gjcnneaisigtigt Slor for det blegc
Ansigt, part hoilket man tydelig knnde liefe, at hnn ogfaa
nden Tom-er forgede inderlig og oprigtig over sit Herfkab.
Elfebeth grad bitterlig. De var alle blevne hidtaldte til
Teftotnentets Aabning og ventcde paa Notaren.
Ganfte alrne i en Vindttesfordhbning ftod en bleg Mand
med forgrremmrde Trick ogi en luoflidt Dragt. Det vor
Aletsonder McKinlock, en meget fferrn Slægtning of den af
dIde. J tidligcre Aar havde han oceret Freien McKinlocks
Yndling; inen da hon begik den Daarftob at gifte sig uden
hendes Smntytke, unddrog hun ham fuldftcrndig sin Yndeft.
Alligeoel vor han oed Efterretningen otn hendeö Død
uden Nag og nden nogen egenkfcerlig Foroentning kommen
for at beoife hende den fidste Ære. Don haode maattet laane
de nodvendige Reffepcnge, thi hanö Lon fotn Skrioer hos en
Notar var kun lille, og hons Familie var talrig. Han hav
tolo Born, deriblandt otte vilde, liosglade Drenge. Hans
lDuftru var qug og lidende, og Leegen ertlcerede en Luftfor
andring med tnidlertidig Befriclfe fra de daglige Sorger og
Befonrligheder for nodvendig. Den stakkeltsAleköander Mc
Kinlock fmilcdc bittcrt til denne Forordning, fom ikte kunde
fscges ved en aarlig Jndtcegt af to Hundrede PundSterlin9.
Kampen for Lioet bleit hambestandig foærere og foatere,
og hans Pligters coige aondsforteerende Kredslod forhadt. j
Han, Hoflienderem lcengtes efter sit Hiemlands Bjnrge og
Klofter, efter den frie Luft pao fin egen Efendont, nagtet
hem indronnnede det tnobelige i denne LcengfeL
Han gjorde stg intet Hand om noget Legot; kun Kiker
ligheden til den afdodc Stagtning havde fort hamtilLondon.
Gifford Meteombe og Jofefa Dongal betragtede hom
fporgendez eftcr deres Mening haode han intet her at gjore.
»Jeg gnd vide, Moder-, hoad Freien Wynn og Aless
ander McKinlock have at gjore her?« fagde Froten Dongal.
,Tante Joe har forft leert denne unge Pige at kjende for to
Maoiieder fiden, og hoad hnn tankte om Alessander McKin
lock, vide oi alle, derfor er Tilstedeveerelfen af disfe to en
Iorncermelfe for os.«
Notaren traadte ind i Verrelfet, og Freien Dougal heu
vendte ftg straks til hom.
«Vi ere her forfamlede for at erfare en os dyredar ade
des sidfte Onfter,« fagde hun; »men forend vi gaa over her
til, matt jeg bede Dem onn, at man forger for, at Festen
Wynn forlader Vier-elfen Hnn hsrerilke til Familien og.
her altfoa ingen Ret til at blioe her-. Desnden er det velbes
kjendt, at'den afdode i ooer tyoe Aar ikke har staoet i nogen
sont helft Fordindelfe med Dr. Aleköander MeKinlock, folge
lig heller flet ingen Grund eller Berettigelfe for hom at bli
ve den«
Dolores reiste sig hurtig for at gen dort, men bleo for
hindret herived et Tegn frei Notaren.
»Mir kun,« fngde han. »De inaa begge blive,daDeres
Nnrværelfe er nsdoendig. ..Jeg vil ikte opholde Dem lange,
men strats aabne Testamentet.«
Han traadte Rn til Vindnet og lieste den fædvanlige
Jndledning og de nu folgende Bestemmelfer.
Alle lyttede med fpeendt Opmærtfomhed. Til et stotsk
teiigiost Selfkab teftamenterede Freien McKinlock et Legat,
hviö Stsrrelfe hrirtes af hendes Sleegtninge tned Tanderfljtv
ren. Et Vajfenhns i Caledonien sit en lille Fortune.
Ethoert mondligt eller koindeligt Tyende i heades Has
hkeldning detnntes med en liosoarig Aarpenge.
Gisford Meleoinbe og Josesa Tongal hsrte dette med
stigende lltaalmodighed.
Hin Innres og ffrn Tongal sit hoer en Ring til Minde,
og sin Navnesaster Josefa Dongal testnmenterede hnn ,,en
Shilling«.
Med et Slrig as Forbitrelse saldt den saaledes nroelose
i Asmngt.
Da Trinken Jasesa Tongal injen var brngt til Veoidst
hed, og den nlmindilige Benagelse hat-de lagt sig, lieste No
tarcn indem-:
,,(8llen-.ltinloii med alle Vjirrge og Seer, Enge-, Stim,
«l-idi«piigtergimrde og det gamle Elot testamenterer ieg til
Web-ander Mc.ltiiilort, den enrste as mit Nami, soin Veuia
pnn min Tilgivelse sor hnns degnngne Daarstab og venter,
at han vil gjnre mit Naon Ære."
Melrombe var inanllno.
Alelgandei McKinlock stirrede med et vantro Sinil paa
Notar-en nden at forltaa det horte.
»Mi» Ginndnevo Gissord Melcomde esterlader jeg til
Erindring ,,en Shilling«. Hnn oed not selu, hvorfor han
ikle sanrmere.«
i
i
J sit Jndre rasedc Meleambe i nfmcegtigt Raseri.
,,Og endelig gioer jeg min nnge Selskabsdaine Frolen
Wynn ti Tnsind Pund Sterling. Jeg vilde have betitnkt
ljcnde nied en stcrre Sum, hois jeg ikke havde til Hensigt at
bevarc hende sor den Skjæbne at blioe et Vytte for Lytta-id
. dere. Jndtil hnn bliver inyndig, vil inin gamle Ven, Greo
SanktMi1nr, verri- l)endeg Fornrynder. Det er ogsaa mit
Lnske, at min tro Kamnierpige Elsebeth sorbliver i hinnen
Tjeticste.«
Priesten ved en lille skotsk Wirte-, hvor Froken Messin
lock hyppigst havde bivaanet Gndstjenestem sit en livsvarig
Unmenge-, og dekpan fremhævedes det endnn en Gang, at
alt dct vorige Penge og Godsj sra nn nf stod til Alelsander
McKinlncks srie Raadighed.
Meleosnbe sljnlte niesterlig sin bitreSknsfelsr. Grevcns
Niervasrelse, hvem han var bange for at inishnge, tvnng hani
til demie Selobeherstelse.
Dei«iiiiod ooerlod Fristen Dongal sig gansle til Udbrnd
det as sit lidcnskabelige Raseri, trnede med at omstyrte Te
stamentct og mantte slnttelig bortfjeerness med Mngt af sin
Fader.«
»Det gjnr inig ondt Melcombe,« sngde Greven, ,,at
Testamcntet i en vis Betydning er haardt og neetseerdigt,
De haode den starste Ret til Art-eri, inen De kan ikle omstøde
Testamentet, da det er gyldigt ester Loven.«
»Jeg rierrer heller ingenlunde den Hensigt,« svarede
den tiltalte højmodig, efter at hnn sprst haode overoejet den
ne Mulighed, inen derpaa hnvde opgivet den som uopnaae
lig. ,,At jeg beklager Tabet af denne Fortune er saa natur
1igt; men mere endnn snierter den Misforstaaelse mig, der
opstod imellein min Tante og mig, og som har bevirket dette
Resultat. Det glceder mig alligeveL at hnn har anvendt sin
For-inne saa gadt.«
Han lykanskede Dolorcs soin en intim Ven og neermedc
sig del-paa Aleksander McKinlock, der endnn siedse snd tavs
og stille paa sin Stol.
Naturen talte lige nied Glen-Kinlocksz nye Ejer og gnv
harn den Forsikring, at der, selv, efter at alle Legater og
Aarpenge vier udbetalte, endnn var en Kapital tilbage stor
not til Slottet Kinlockts Nestavrering og til Forbedring as
Forpngtergaardene.
,,Jeg er ganske bednvet,« sagde den lyktelige Arving
sagte. »Er det da sandt, at Frnken Joe virkelig har tilgivet
mig og hnr testanienteret mig sine Godser?«
Notaren gav den ønskede Bekræftelse. «
»Jeg kan ikke fna Luft her,« vedblev den lytkelige Ar
olng. ,,Jeg man sorlade London, man til min- Kone og
mine Bern. Hund vilde de vel sige til dette Bndsknb?«
Han stscelvede sont et Barn oed denne glnde Tanle.
»De kan overtnge Deres Eiendoni, saa snart De har
Lyst til det, og Vejret tillader Dem Reisen tilde stotske
Bjeerge,« bemarkede Notar-en. »Fra i Dng af kan de seit
rnade over GleIi-Kinlock, knn beholde det eller saelge det.«
,,Sælge!« raabte Hojleenderen nied funkle-the Ojnh
»Enhver Sten i de gninle Mute er inig dyrebar, enhver
Klippe, enhver Gmsplet nbetalelig. Og Soen og Vierge
ne og Moserne — jeg inaa sirnts til Edingbnrgh. Jeg man
sortynde min Familie denne Lykke ! «
Han tog sin Hat, gjorde et leitet Bnk og ilede nd og
ned ad Trapperne·
Han naaede endnn i rette Tid Jltoget, indtras den nee
ste Morgen has sin Familie og nicddelte den under Taarer
og Latterdet glade VndskabJ Med talnemnrelige Hjcerter
velsignede de alle den gainle Tante Joc.
Efter Aleksander McKinlock bortsjærnede ogsaa Nota
ren sig, og de tilbngeblivende overlod sig til dereg tavse Be
tragtninger. «
Grev Sankt Manr overvejede sine Forpligtelser som
Formynder, heilket Hoero hnn lkle havde kunnet vise tilbage
snk sin nsdede Venindes Skyld, og hviltet han san meget
hellere overtog, soin han med stedse sttrre Belbehng san paa
den neige Piges sympathetiske Skikkelse.
»Fr-ken Joe har gnnske nsgjort tildelt mig det bedste,«
teenkte han. »Allerede nu seler jeg, nt denne Pige vil blive
mig dyrebar, og hnn stal ogsna fna mig tjar. Ak, nanr
jeg dog blot lnnde sinde mit Barnebnrn, og hnn san maatte
ligne Festen Wynn,« snkkede han.
»Skri! jeg ringe, for at man kan bringe Lys?« spnrgte
Melcombe pludselig.
»Frslen Wymi ser triet ud,« sonrede Geer-ein i det han
rejste sig. »Jeg vil ilke blioe leengere, men overlade Dein,
mit kjirre Bnrn, til den nsdvendige Ro.«
Hnn san venlig paa Ddlores.
»Men fsrend jeg gaak, vilde jeg tun fige Dem Fknken
; Wann, nt det er mig en stor Gliede at vaere Deren Form-Jn
der, og jeg hanber, at vnrt nye Forhold man vare Dem lige
sna behugeligt sein mig.« «
Eiter at han haode modtaget Doloren’ hjnrtelige Tak,
vedblev han:
»For- i Nat innn jeg vel lade Dem blive her, Frøken
Wynn,« inen i Morgen man De siytte hen i mit Hug. For
en enestanende ung Pige ek en Gjekstgivekgaard intet passen
de Opholdssted. Elsebeth ledsager Dein naturligvis. Er
denne Anordning efter Deres Onske?«
Med et taknentnteligt, glad Sinil svarede Dolores sin
nye Bestytter. Det syntes hende en utrolig Lenkt-, at hun,
den hjetnlase, sknlde finde et Hjetn hos dett Mand, hvetn hun
heittgtede sont en Faden
Greoen besoatede hendess venlige Sntil, bnkkede sig
over hende og kyssede hendes rette, Edle Bande-. Doiores,
det« cildrig hande kjendt en Fadetss Kjeei«tegn, numtte hele
Ratten ternke paa dette Zins-.
Stattet pan Melcontbes Ann, vandrede Ost-even gjen
nein de oplyste og tmvle Gnden
Plndselig blev hatt staaende soran en Dreng, der trille
de tned en Kiste tscrede Appelftnskaller og just havde gjort
Holdt for at hvile. Hans sintdannede Ansigt bar Lastins
Præg.
»Mqaske er dctte ntit Barnebarnl Fkaregnet denne
Forvorpenhed, ligne hans Tretk min Sens,« sagde Gteven
alvorlig. ,,Melcombe, jeg beder Dein, spnrg Tit-engen otn
hans Nat-n ! «
Meleontbe opfyldte denne Begiering og ftk nf Lobedretk
gen til Grevens Forseerdelse en Streut as Skjceldsord og
Naaheder til Sonn Drengen ilede bort tned sin Kiste og den
Overbevisning at digse ,,Fyre« tun vilde holde ham for Nat
og haane hont.
»Meine jeg endelig en Gang findet tnit Bat-nebnt«n, vil
han sandsyttligois ligne denne Bengel,« sagde Greven. ,,Og
alligeoet vilde jeg gierne tnge intod hntn, Meleontbe, og
gjare ntig Unmge for ot fretnelske det gode, der ntna slnmte
i hattt.«
»Mylot·d, De bot- ikke gruble saa tneget over denne nbe
grnndede Mitlighed. Der tnangler Vished for, at et Beten
fodtcs, at det tever cndntt.«
»Og dog voksek ntin Tillidsfnldhed tned hvek en Time
og ntin Ttso paa, at der et ellcr andet Sted i Verdcn letter et i
Batnebarn of mig. Hjælp tnig at soge, Melcotnbe. Jeg i
vilde einste, det vor en Pige nted sin Moders Dt)det«. Kun
De, Melcotnbe, svrntaar at fastslaa tnin Seins forste, ret
ntæsstge Httstrns Jdentitet. Naak De kunde spre mig til
hcnde, vilde jeg oelstgne Dem, saalænge jeg lever.«
»Jeg hat· for-sagt alt og forsplger netop et Spor, sont
tnaaske sprer mig til Maolet. Rolig Mylord, ingett Ophid
selse. Satt sntirt jeg opdager sikre Hocdepnnkter, vil jeg
lade Dem det vide. Jeg hunder, at det stal vcere ntig for
nndt, tet snart at kunne føre Deres Barnebarn til Dem,
forttdsat, at det endnu leitet-. Men lud os tale ont noget
andet. Hvad skal der blive af Froken Wynn?«
»Jeg vil, sont jeg lige sagde, tage hende i Hufet til
tnig og give hende, ntinMyndiing, enDnttets Nettigheder.«
»Mylord, jeg elsker Froken Wynn. Jeg tilstod hende
tnin Kjtet«lighed, da hun endnn var pna Kinlock Slot, tnen
blev ikke bonhørt, fordi hnn den Gang endntt led nnder
Sknsielsen as en iiotigere K"j(et«lighed. Mylotd, vilde De,
iom Fristen Wynns Formynder, tillade tnig at gjentage tnin
Beilen, da jeg nn hat« Hand ont et bedre Udfald.«
Greven hin-te denneTilstaaelse Ined Overraskelsez under
Jndtrykket af Melcontbes hettsynsfnlde Opfnrsel ved Testa
tnetttets Aabning og den Mening, at hatt nretfærdig var ble
ven tilstdesat af Freien MeKinlock, var hans Dvnt over Dej
lerens Karakter itnidlertid bleoen gttttstigere.
,,De katt gjøre Regning paa tnig, Meseontbe,« svarede
hatt derfot«. »Naar De can vinde den nttge Dantes Hjterte,
oil jeg ingcn Jndsigelse gjore der intod. Lockes det Dem,
saa vil De blive en lige san stunk, sotn aadnrig Datnes LEg
tefeelle.«
Melcontbe ledsagede Greven til hans Klub og stiltes
derpaa sra hont.
Med et merkt Blik muntlede han, i det hnn gik videre:
»Ja Dolores er ikke alene en Skjønhed, nten ogsaa en
rig Arving. Bedstefader og Moder skttlle spille mig dette
Klenodie i Hande. Jeg trot«," — og hatt lo sagte, —- ,,at
Grev Sankt Mattr en skjøn Dag oil sinde sit Barnebarn sont
»Im Gifford Meleontbe.« Nu, vi ville se!«
——-.
XXX.
De clskende.
Den nkeste Morgen begav Grev Sankt Maur sig til
Bondftkect og lod sig melde has Froken Wynm tHan blev
modtagen af den nnge Pige, som var i dyb Sorgedragt og
alene, da Elscbeth var bcskjæftiget med Pakning i det tilstø
dende Vwrelsr. Hun ratte ham tillidsfuldt Haanden, som
han, ganske henrykt over hcnch barnlige Uskyldighed, hien
telig trykkede Greven farte Dolores hen til Sofan og tog
Plads ved Siden of hende.
,,Jeg er kommen for at tage Dem med mig, fagde
erven, »sprft til mit Hus i Belgrave-Square, hvor De
fuldsteendig flal komme til Krafter igjen under min Hushol
derskes Pleje, og siden ledfager De mig ud paa mit Gods,
ikle sandt?«
,,Mylord, stal jeg fra nu af altid leoe hos Dem?«
Greven betragtcde hende med faderlig Velvilje og son
rede bekrceftende paa hendes SpsrgsmaaL
»Min Plan var at bo samtnen med den gamle Elfebeth
i en beskeden Landsby og leve af de Reuter, fom jeg kan takke
Festen McKinlocks Omsorg for, sque Dolores.«
»Det gaar ikke an mit Bam. De er meget for ung og
— tilgiv mig! — ogfaa meget for fmuk, til at viere nden
anden Bestyttelfe end den gamle Elsebeth6.«
,,Men jeg vilde vcelge et ganske afsidesliggende Sted,
hvor der intet ondt lnnde tilstøde mig.«
,,Det et en taabelig Plan. Vil De ikke gjcerne bo has
mig mit Batn?« fpurgte Greven alvorlig, ,,eller er min
Omforg for Dem, Dem maaske til Besvcer?«
»O nei, nei! Men De vilde maafke ikke selv ønske det,
naar De vidtte« — iagde Dolorrs wdmende. »Mylord, jeg
lan itke betrcede Dekes Hus under et falsl Skin. Har Frit
kcn McKinlock ikke fortott Dem uoget om mig?«
»Slct intet mit Bam. Det er heller itke nødvendigt,
at jeg leerer Dei-es Stjæbne at tjendr. Ophids Dem itke
selv, Frsken Wynn.«
« Det nngdottttnetige Anstgt soran hatn bI
ltgt og set-mut- Dolores kjæmpede ttted sin
bageholdenhed, indtil henes strcenge Nebelqu
de, og hutt saa op nied rsretide Tappkkhsg
Tilstaaelse.
« »Jet; tor ikke under et falsk Foregioeude blive « ..,
Ecke-J Hug, Mylord,« begyndte hun. »He tttti Um
indsore tnig lzos Teres Venner, jeg sclv er ttstyidjg»« sz
loftede stolt Itt ædeltforntede Hoved —- »tnett jeg man b »
andres Soaghed. Miit Moder« — hnn stjieloede tschi
dybt det tned ctntnrodtne ovettrttktte Attsigz — J ««
et· — tnin Moder hat sejlet — —« «
Htttt sortnaaede ikke at tale vidcrc·
GrevlSattkt Mant· ryktede futd af Medlidetthed n
tnetse hen til hettde.
,,Stille! Lad Fortiden hvile, tttitt Amtes-« krwdeh
i eti tnild Tone. ,,Jeg sorstaar alt, lad Te o§ tic qmd
Punkt. Det er tttig not, at De er ustytdig og M o e
bliver derved, at De sra tiu af skal bo hos inig. Hctit ås
Hat, ntin kjtere, Vognett venter.«
Ox: tritt Its-setztsein«-s-tde
ven « Det skal nn vcere initktz O l hu lim, munka
. - » pgave at sorge fok, «
ttke ntete kontiner til at lide under sine Fomldteg Bis
Sandsynliguiss ved Melcotttbe intet otn dentte Sog· M
sknlde den itte ocere hatn ubekseudt, saa er hattet T
virkclig cedel; jeg vil gjore alt hvad jeg fortwka for W
Eitets saa Lieblikkes Forløb trandte Dolokks »Wu
bcth reisefærdige ind. Ledsagende as Lordrn fotlod de It
tellet i hattsBogtt, dcr haode holdt for dcn private Jktdg«««
efter at hatt etidttu hstode gioet Ordre til at sendezkpk
Wynns Kosserter til LustgraocsSqnare.
Da de attkotn ttl Sankt Meint-Hause og ticittdie ino
zuhalten tttodtoch de af khusholderskety en Dame id,
tnoducte Aldcr.
»Dettc er tttitt Hi:»)l)oldeste,« Fru Hollt), tnit Bam·
sagde Greuem »Ein .L«s·.tllt), jeg- anbefaler tttiit Mtttttxm
Freien Wi)nn, tit Den-J særtigc Otttsot·g. Ere Vettelsentk
Stand ? Jeg beder Deut, vis Frøken Wynn hcttdes itettttj
dige Bolig, og vær saa god at folge den tinge Tame tted 1'
titig i Bogoarctset.«
Hatt aabnede en Der til venstre og sorsoattdt.
Fru Holly var eti velvillig, i Husoecsnet tneget dygti
erldre Dante ttted sine Matterer. Hun var Ente estttt
Priest, og da hnn var barnlps, fandt hun dett otistede ij
kekreds i Htiset hos sitt afdade Monds PatronatghetreHU
attsaa sitt Heere sor den betydeligste Mund i England tg n
hatn tto og l)ettgivett.
Hutt farte Dolores til en Rækte af Værclscr, Taglig
stue, Stsvekattttner, Bade- og Paatlædttittggtscrrelse, somit
lige ouer Modtagelsessalonem Tcet deisvcd ottt der indrctn
en venlig lustig Stue til Elsebeth.
Ot- sor Dolores bestetnte Værelser vat« inorettede in
lostbtitt og stnagfnldt, at hendes Ojne soævedc henrykt ontt
dem. Tæppcts tnatte Farver hartnonerede tncd Moblctntt
og de blode Silkegardinerg og Puders dybc todt- Fttt«tit. Ta
but«ettertte, de lave Datnestole og Sofaer indbod til behage
lig Hvile, det kostbare Fortepiatto og den lille ndoatgn Bog
satttlittg hilste hende sont gatnle sortrolige Brunet.
J Sovekatnret var alt hvidt og lustigt —en blpd, vakat
Rede sor tlngdotn og Sljonhed.
Dolorestog sit Overstykke og sitt Hat as i Punktes
itingszvterelset, i de hoje Pillespejle saa hun hele sit Billet-.
Derefter lod httn Fru Holly føre stg til Greven.
Denne reiste sig ved hettdes Jndtreedclse, bad Hendc M
Stol og harte tned syttlig Tilfredsstillelse, hvor tnegct hun
beundrede sine Værelser.
,,De hat« tttaaske nogle stttaa Jndkjøb at besorge, FrM
Wyntt,« sagde Greven venlig. ,,Frn Holly oil gjettte ledstge
Dem, og Vogtten stattr til enhver Tid til Deres Jtaadighed
Jeg behøver vel naeppe at betttcerke, at overhovedet hclc Mit
Hus staat til Deres Tjeneste, og at jeg haaber, dct ret sinnt
vil viere Dem et kjært Hjettt.«
Da Dolores vidste, at hendes Paaklcedning ikte soarett
til Sankt Maur-Houses Fordringer, udtalte hutt dct Ltistt
straks at kunne gjøre ttogle Jndkjøb, og Frn Holly dortle
nede stg for at ordtte alt.
»Jeg tnaa tillttde tttig at give Deut et Rand schicklee
Deres Paatlcedtting, Frokett Dolly, « betnccrkede Gtevett
»Hvor hojt jeg end agter ett sort Dragt sotheoio ptta Sols
over vore hedengangne tjære, lige saa hæslige og nklttdelise
findet- jeg sorte Strintler i Halsen og vil bede Tein ottt itte
at lade Dein overtale til at bære saadanne. Ett Tattte IM
altid bære noget hvidt otn Halsen J tniit Egcnstttb af OW
mynder overgiver jeg Dein huttdt«ede Pund Stettintts M
terne af Deren Fortune for et Fjerdingaar.«
Hatt lagde en tued Guid og Banknoter fyldt tille Solv
porteinonnæ i hendes Haand.
,,Jeg har end-tu Pettge,« sagde Dolores rodtttettdc. «
,,Godt, saa læg dette dertil, ittiit kjære. Te Mk amd
Deres Reuter forud betalt.« »
Dolores tog imod Portemoitnaeen og begav slg m, m
Værelse for at gjsre sig scerdig til at gaa ud. Da W M
paa igjen gis ned i Forhallen, traf hun Fru Holly, der MU
tede paci hende.
De kjørte og kotn ester flere Tinters Fort-b tilbages be
lassede med deres Jndkjøb.
Da Dolores kokt set Bordct igjcn kont tted i Moman
sesvcerelset, var hun endnu bestandig ist-it ctt tatoelig to«
Kachetnirskjolez tnen hun hat-de en hvid Stritittnel iLWWs
og et hvidt Baand smytkede hendes merke Haut-. «
Grevett nikkede bifaldende og sprte hende, stolt Of W
Rettigheder sont Formyttder, til Spisesaten.
J Sankt Maur-House herstede stmsng Etitctte M
Maaltiderne, og Hasets Heere beundrede den Yttde Og Zik
kekhed, hvortned Dolores iagttog Dem. ,
Da hun senkte sang Og fpiUede i Selsttibsvtrteticr, tot-tr
beoiste hatt sig otti, at hun var lige saa tateukspskY sp« setzt-In
»Der gjor ttttg· ottdt, at jeg man sprwde »Hm-« »Hei
erveu tncd oprtgttg Beclagelse, da ha« tmwaa Um« »mu
jeg hat glort m Anale for i Ankn, sont jeg tutu t,.«.D-’
Maasse tunde det more Dem at bcsp hele Hufen »Hm-«
De fole Dem ene, saa vil Fru Hpuy vkst gjeme hol-» Tun
med Selstab.« Embran
ett nieset «
Ilttttttljge
edgfsletik sei
for m Sitte
De M
w «
tnitt ziz
O
«
Ente-tm
