S tJ e :- ne n .
D. Ieise-poss, MdaMök
All Hader act-kommend- iaaiom: Juder
Oelsep Mr onssokaixbnngcko. i. wahr-lutes
»Ich-Im- Daunevwky Novum-«
Penge lau sent-es i »Mein-o Order-", Pos:
Rote, Bank Note euer i Regusteket Prene.
For Lunge der fes-des i Mc Brei-e kan Ud
stocken tm vaske anwean
«s’1’.ll·slchch" AGENTlth
»Snmmt« tun deinlles hoc Merkman
perm« ver iom voke Agenteret bemyndth
Guttat modmge og komm for Abt-une
mcntspkugr.
C. H. Uhrisienfem anouh Nebr.
N. Fr. Hans-m Gebot Raoids. Iowa
CIhr. Jobniqm Mindest, Nebr.
V. M. Pages-, Akten, Colo.
N. Christum-» (·larkson, Kansas.
D. O. Untiwbekg, Hamptom Nebr.
Pksvenumre cller manglendc tsksnnplatet
fsas ved Agcutcrue naak chvendelie dekom
sitt Kribs
A
Stattcn paa Tinplndcr.
Man hin- i dmjr Udttnk kritiscrct ökon
gkkmnnnd Connctl ftuTIceb1-nsta, fordi
han nylig i kn Lah- ytrcde den chsindigc
heb, at Landen Famqu Mc vilde pro
testere stort over den s-« -:; Ets· Stat,
sont Mc Hinten paalasggck Mist-S Tin
spand. Vi Iror bog ikke, at Taleren
sog stort feil. Thi dersin Sinnen ind
simnkkde sig til Blikspande nlene, vilde
Formen-n megst sandsynligt betale den
og ikke knurre dckoveiu Hast er i Neg
len et sagtenodigt Lein af Santfnnch
Men uheldigvig faldrr Statt-u ej blot
paa Fanncren, den nimmer Inange an
"dke Menncskcr, sont ikke er faa icikkelige
--at klare sig. De vil »gjøre Brot-M
Tin brnges til mangfoldige Tätig.
Nebraska ncdpakkek stot- Masiek Mit-,
grsnt Majs og Gksntsager iBlikkander,
og California nedpnkker hole Skibslad
ninger Fragt sont forsendes over hete
den vide Verdien. Baltimore nebcceggek
sastligt mange Inillioner Ostch i Blit
kander. Al Hunnnersisken i Columbia
fldden kryberi Tinkanbek til UdfprieL
.Ohiog, Pennsylvania-Z ogWest Virginiag
Petroleutn befokbreg over hele Land-I I
Tinkacn Kryderi, Bistuit og hundrede
andre Handelsnrtikler forscndes iTin
for Hensigtsmæssighcdens Skyld.
Vanskeligt kan man for-stille sig no
sgen unt-en Artikel, psa hvilken man
kunde cecgge en Stat, der bersrer san
Wange Meintest-en Man man ers-Ihre,
Athen Stat, der ved Jndsptslen paa
cesgged Tinpladek, folget dem og hangek
fest ved dont gjennem alle de Fokvandlin
ger, be underkastes i Fabrikerne, indtil
be tilsidst bewies, med Paalasg afGro.6
ferens og Demlihandlerens Fortjeneste,
af felve denMnnd, der forbrnger de deri
mbpakkede Vater.
Web diss- Kiendsgjerbingek for Oh
t- detikkehaardt at fokstaa, hvorfok den
sub-jede Skat paa Tin er ilde anset.
Ita Ort til Bang.
ohvad man venier as den store Grsst.
Mcb Densyn til klimatiske Forhold er
der en old Forstjel snellesn Osten og Ve
sica. Z Osten hat man iReglcn al den
Regu, der esr anstelig, man som oftest
sonnt-get skyet Bejr og Mangel paa Sol
stin. Besten-s chrsorhold er absolut
omvendt; en Ooersiod as livgivende
Solskin, men imstcn ingen Negn. Det
Faktum ei sastslaac9, cn Gang for alle,
alAgnbrng aldrig vil lyktes i bct sie-r
ne Besten —- det cr Wyoming og Colo
rado — nden Kunsiaanding.
Bote Landstnænd og andre, som sor
Taa Aar sidcn bosattc sig i notdvestlige
Colorado, maa bitten sanbe denne Er
Olakingz de er torkede nd i dette Ordiz
grundigste Zustand-.
Jkrigation maa der til; men Jrriga
tion bringer de tigeste Frugtet. Jord
bunden er alt, hvad der kan posses, Sol
stinnet det lyseste og mesl velgiorende
Under nagen Hisnmelegn; Vandet skal
Mennesket selv bringe. Et lille paalidei
list Eksempel: J Scotts Blussd Cö»
Wyoming, grvo man tre smaa Gksster
l 1888—89, og de hat siden ben Tid
waret asbenyttede. Jaar gav en 100
Isr- stot Davrematk 60 anh. pr. Akte,
og en 50 Altes stor Doedemark gii
Its Bush. til Akcrxm Pisa alt vandet
Band var Avlen i samme Fokhold, haar
«imöd det tilgmnsende Land intet gar
som Følge af Takt-n
Med disse Kiendsgjeminger klart sos
Øje hat en Forening as Denker- og O
mnha-Kapitalisicr taget Skridtet til An
laggelsen as et ljæmpenmssigt Bank-inge
Kanalsystem, der rcnteö suldsøtt oin tt
"Aar. Anlægget vil koste 81,800,000·
Farmerne langs Ruth« der er interes
smbe i Foretagmdet, hat tegnet sig fo1
HOZOYOOQ der siktes ved Mottgage pai
betet Luni-. zlertallet as Ittiongterne
liest-ai- af Former-, Forketningsfolk og
Kreatuwpdmttere, og Vandet lau ille
asbenyttes of andre end Aktiehaveknr.
Heer Aktie bekcttigek Einen til BUT-nn
mkk Bind, der er tilstmkkeligt til at
iwurde 40 Altes. Aktiekne stilles til
ssstuo oq giaidek for 09 Ast-. Kompag
i niet er indlokporetet under belade Wyo
iinings og Nebraskku Lovez bog vil bet
Sprojelterede Arbeit-e mest blive laden for
sidstnavntc Stets Qmmade.
Kaiialens lldgangipunkt flal vaske paa
Sydsiven of North Plattefloden i Lam
mie Co» Wyo» ca. 10 Mit vest for
Nebraskagrmisen og lsde ist pas langg
Dalen og gicnnem Hsjlandtt i Scotts
Btufss, Banne-, Cheyetme og Dael
Entwer Nebr. Den fslger Balle
kjædeas Kontur med et Feld af 8 Fod
pr. Mil. Ved Udlpringct bliver Kana
len 200 Fod drei-, og 5 Mil lang-re
nebe indskmnkes Vidden til 05 Fed.
Denne Vidde beholbes faa gjennetn hele
Dalstrsget, en Distanse paa 230 Mil.
Der paq grenek den udi flete Sidrkana
let i Duel Co» Nein-» og Logqu Co
Colo., fra 10 til 30 Fod brede. Lang-II
hele Nat-u lebet Sumagwftek ud tilSi
du«-te og minder det tilgrE11sende Land
omraade. Det under Banding bragte
Ommade attsckttesz til 160,40» Arres,
eller 200 Seltionctx
North Plattesloden nettes ved Vierg
fuceu og titallige Kilder, og dens Band
forfyuitig et ufejlbar. South Platte
er et andet Slags Beicht-b, hvis Bund
er iaq sendet, at Vandet nasften ansam
ment fotsvindcr paa deu Aarstid, da det
hoardest tiltkætigcs.
To Hovcdpunttcr ved Penge
Estek WoridJlernieL
Bed Nielo Nielsen.
For siu Aar siden var der maaske ilke
luuu Mand i hele Ver-den, sont havde en
bestetnt Mening oinPengesSporgStnam
let. De. sont iotstod den Videnstab,
vace nogic iaa Banlorer og zin.1nset·ere.
Og naar t - r bleo sorlangt Lovgioning i
den Netniezz afnogencioiliseret Nation,
blev disse saa alcne madspnegte, og Ver
dens Longinning pan Penge-Sporgasnaa
let bleo kontrolletet as dem. Det er
otntkcnt 25 Aar siden, dette Zporgsmnnl
begyndte at tittmkke sig Opnnktlsomhe
den as Massen as Falsch og Larve be
gyndte at brnge Videnskabsmethoben for
betet llndersogelsc. Dct Resultak, som
de kotn til, er nn almindelig antaget.
Resultatet lob saaledes: »Penge even
Barbi, skabt ved Lon, til at vkrre en Va
lanse i Von-dich og et lovligt Vetalingsjs
iniddel for al Gsceld.« Det varede en
lang Tid for denne Fortlaring blev al
Inindelig antaget, og en bitterKantp bleu
kimnpet over den Sirt-eing: »Es! Vers-di
skabt ved Lov,« ikte sordi det var en ny
Sandhed ndtalt for sørste Gang; thi for
2000 Aar siden havbe Aristotle udtaltbet
sannne i disse Ord: ,,Penge i og for sig
selv erkalten lebetydelig Vate, en Beerdi
loshed, en Ubetybelighed, og har ingen
Beet-di nden ved Lon, og ikke af Natu
ren.« Det Sporgstnaal blev asgjort,
at Penge har en Beerdi, liabt ved Lon.
Det nasie Skridt var naaet. Afhoilket
Material stal denne Beet-di blioe laoet?
Paa dette Fotslag er der ingen als-einbe
lig Onerensstennnelse as seientisik Me
ning. Der er slre Theoriek i Henhold
til det. l) Det skal være Gall-. -.-)
Det skal viere Guld og Solv. U) Det
skal viere Solv. st) Det skal værePapir
ellek andet Materiale as liden eller ingen
Beerdi. De, sotn ere i Favor as Guld
alene, og de, sont ere i Faoør as Gnld
og Solv, og de, sotn ere i Favar asSolv
alene, ere alle cnigc otn en Ting. De
siget, at da disse Metallek er et naturligt
Produkt, og at Legislatuken dersor er
ude af Stand til enten at ndvide ellek
indskmnle Wage-Massen, og da alle
Panier er enige om, at Verdien asPenge
er ashængig af Kvantiteten, er det den
enesle Vej en ligelig Von-di kan blioe ped
ligeholdt. De, som holder paa den mod
satte Theori, neegter Tilstedeværelseri
denneSlags Logik. De sige, at detFak
tum, at disse Metaller er et natukligt
Probnkt undektasket Vilkaarligheder ved
Mining, varierer stadig Mangden iCik
tulation, og gjtr en altid stiftende Beer
di as MInten laoet as bet, og at dette
Produkt sra Minerne ikke holder Skkidt
meb Forsgelsen as Forretning, og saale
des gier, at Vatbien os Mtnt sortneres
Aar for Aar til Stabe sor alle bem, sokn
udelnkkende gjsr Fortetning i Penge og
Kreditbeoiser.
Det kan gierne siges at udensor inte
resserede Pattier er det en almindelig
Messing, at Udgivelsen afPenge as holl
ketsomhelst Materiale de er lavet af, er
absolut en Bestilling af Regjeringen, og
- stulle albrig blive ovekladt as Regicrim
gen«til noget Syndikat, Korporation el
ler heilketsotnhelst Parti. Ooetalt i de
« For. Statek er PengnSporgsmaalet nu
i en stabig voksende Interesse, men i in
gen Klasse er det M stadig distuteket,
som imellem For-atme, og jagen Stedek
et denne Distusicn mete livlig end mel
tem Former-ne i Nebraska. De tslek via
det, de lasek om det at Tit-, og de et
kommen til Overbeoisningen out den
stote Vigtighed of dctte SpskgsmaaL
De eke i det mindste sann-beiden Oper
. bevigtsing, at must dette cikkusetende
Medium er indskreenket, sont det nu ek,
·ek de Lidende be Klasser, sont mongler
Penge, og dem, fom det alene gamm,
set dem, som et i Besiddelfe of Pengei
lOveksiod, og som laanek dekes Ooerstud
til andre. Der er kort sagt en vom-ej
ende Meuing over Landet og i Stett-eleg
heb imellem Fakmekne, sont fette-Weh
at hoc-deuten Peagene er alt Guid eller
att Sslo eller alt Papir ellek en Fore
ning of disse, stal be være l) pletztzu
til Ess. 840.00 pr. Individ, 2) udgives
of Negjetingeu steue.
Det er blot et Tidsspskgsmaal naar
disse to Fotlangendek man blioe aner
kjendte og akfepterede. Andre Omsiasus
bigheder kan vctre meningssvkskjellige,
men dsåse to Fotslag er sitt-e paa at
l seite.
I»(4t Stridt mod Nationalisnie.«
Edward Vellanty har under ovenstaa
«ende Titel skievet en nieget interessant
Fiifhandting i Izu-um«
i Ta Bellamy sieinstillede sine Begie
gieber oin en socialistisl Stat gjennetn
I sit dekjendcheerk Lookingsaeswknmd
isagde mange, at Trinken tog Iig sniukt
Iud paa Papiiet, inen vilde aldrig innne
gjenneins oies i Villelighcden. TilTrods
Isoi denne Mening, er der paa niange
IStedct over Landet oleaaet Foreninger
spaa Ginndlag as Bellaniys Late, og
Iden ny Propaganda har til dens Noa
I dighed nieie end et Organ
I Ten nærineste Aarsag heitil maa viere
den Overbevisning, socn mere og
Imere giiber oin sig blandt Falk, at en
eller anden Forandiing i Forvaltningen
Ias den politiske og sociale Stat er paa
tmngende nadvendig, og dersoin disse
Forandringerikke opnaas ad sredeligVej,
;ei«derFare sor atLesningen oil blive sagt
Ived voldsannne Midlei«.
I Men der sporges: »Hoorledcs leider
Iden sownskede Samfnndsresorni sig
JgjenncinsareZ Hund stal det sprfte Skridt
;vasrc? Hvorledeo skal denne store og
-haai«dt tiltreengte Reform paabegyn
« des ? «
Det er die-se Spargsniaal, Forsatm
J ten sage-r at besisare i nannte Artikel.
« Han sigct: »Den as Nationalisterne
! soreslaaede Fresnganggmaade er en sta
Idig og gradvis Nationalisering as offenk
:lige Jnstitutioner og Jndustrigrene, ag
en sanitidig Organisation as Arbejderne
paa Basis as lovhjeinlede suldt nd ga
ranterede Rettigheder, og denne Frem
Igangssnaade sortsættes indtil hele For
»vandlingen er suldfart. «
Dei kan vi være nied paa, det er
klagt! Tet er sprste Gang, vi har set et
Forslag til giadvis Reform siemskudt
her i Landen Altid hat man villet long
ge Nonipaa en Dag. Slavekiet, Bran
devinstrasiken, alt flulde oprykkes paa
en Dag.
Det sørste man, agter at nationa
lisere, eller stille under Statskontrol,
er Telegraf- og Teleson-Veesnet, der
skal drives paa Basis as Deine-incyst
ningerne, ligesom nnRegjeringen drioer
Bestand-ten De Privatselskaber, socn
for Tiden drioer denne Fortetning, be
taler Dividende paa en Kapital, der er
fire Gange saa stor soin den virkelige
Anlass- og Dristssinnz altsaa kunde de
Takster, sain Folket nn betaler, redu
eeres til mindre end en Fjerdepaet, thi
Staten sordrer ja ingen Dividende. Den
nieste Ting i Nacktesølge vilde blive Op
rettelsen af et Palle-Farsendelses-Sy
siein i Forbindelse ined Postens-ich paa
hvilken Maade den Profit, som nn til
flydekErpreskompagnierne, kunde tilflyde
I Almenhedem
Saa staat Jernbanerne for Tur.
Grundloven gav Kongressen Ret til at
anleegge Postveje; selvsølgelig hat Kon
gressen ogsaa Ret til at anleegge Jeru
haner, der er den eneste moderne Far
bedring as de gamle Postveje. Ved at
sammenknytte alle Landets Jernbaner
under en salleg Bestykelse, opnaag en
stor Besparelse i Dristsomkostninger, ag
Taksterne kunde stilles paa Grundlag as
det vikkelige Anlegskostende og Dems
udgistee, i Stedet sor paa vandet Stock
og opblaste Bands, paa hvilken Maade
langt lavere Takster kunde erholdeö, og
saaledes blive til stor Besparelse for Fol
ket i dets Helhed.
Ligeledes kunde Kulniiner bringes ind
under det almene System, saaledes at
Foisyningen til alle Tider niaaue seaa i
noje Farhold til Forbrnget, og Folket
blioe forsynet med nadvendigt Brcendsel
til Priser nieget lavere end de andrer-en
de, som er kunstigt opskrnede derved at
egemiyiiige Korporationer toniroiietet
Pisbiikiiiiiem
z Deine-It innige-i til ossenlig Tjenefie,
IIanin Befoidting, Belysiiiiig, Oppos
I ming og andforiyniiig under Regie
iEinggkoiiiwl med sinke Spatsommeiig
bed for Lie. Neue alt deiie et udketiei
bliver der iv millionek Siaisijeiieie, ogz
I disIe kunde Iaci bei-s LivsfotiisdenihedekI
FIm Brugsfoteningek til Jndkjsbspriö,«j
pas Asioisiiinget, dei- iidstedes dein Ioiii
I Beialing Ior deres Arbejde.
« LoeuIiaaende er ei koki Oiiirids aI
«deii iiy politisc- IocialiIiiIke Leie, ineii
« hvokoidieiPaiii med tilIirakkeiig Siyrke
i Iok dens GIeniiemIskeiIe taki blipe orga
Eniierei ideiie Land, er naiiiiiigpis ine
- gei ivileoiiit iBeitqgiiiing aI den Mod
I Iiand, dei Ikemkalder has alle de i de be
Iiaaende Tilsiande interesIerede Korpo
« kaiioiiek Sein denne siote Saciiliiig qI
Rigdoiiiiiie tunde unagieligi toinges iil
ai give eIiei Ior en Iior Iolkelig Reis
iiing, ineii den oiide sik kkekt gjsre eii me
Iften ovekiiimiieskelig Kamp Ior Einsteii
, I,eii Isr deii viide sinde Iig i aldeies iii
I blive detioiiiIetet under en Plan Iom
I den, Natiaiialisteksie IoreIlaar.
—
» Efterslet fta Folkcntodct iNyfted.
Ptoltibitiottistetstte talte intod Hat-Li
cense, Ll og WlIisitt, og at det var bedst
at iaa att dette ryddet as VeIen ved Lon.
ist dette ntt det bedste for oS og sotStas
«tett Nebraska ? Jn, det et« Sporgstttaalet,
sont dot« drosteg og kotntne saa vidt mit
ligt til enhvetg Forstctaelse, for den 4de
! )lovdr.
Ett stor Ftihedss Mand hat sagt »Vi
tnaa aldtig tage ttoget sta et Folc, ndett
sitt vi giver den: noget bedte i Stedet.«
"T-ette er Phb. ikke nted paa, i det mind
ste itke eftck detes Udtalelse i Nysted.
Jo, det« bleo dognætntt Lentonnde, og det
soil jeg give Vedkonttnende Kredit for;
iseg oil kotntne tilbage til det senet«e. Det
sdleo Itatttstenthævet ved Modet, at Ol
sog Whisky ingenGaon giorde, tnett wart
iintod stor Stade, pitrede Hjærnen og
gjot os or iHooedet. Nu vil jeg pkpoe
sat beoise nt ivisseTilscelde gjør enSnnps
Nyttc Men sor at bevisentin Paastand,
og oed hvilken Lejlighed, jeg synesSnap
sen gjorde nteget Gaon sot ntig og man
ge stete, tncta jeg gna saa langt tildage t
iTidcn sont 1864; da lact dett lille danske
Arme ved Oanttevttke, Dng og Nat, over
isor ett tidoltbelt ovetlegcn Fjende Red
sktioeten hetas vat selv den Gang i den
sdanste Arme, og hat-de Rttnter t 11 Re
igintents forste Kompagni. Vi dnnske
iSoldatet sik den Gang vor Snaps htter
Dag. Men estet Hattnden bleo Anstren
gelsetne stotte, sot Fjenden tykkede hoer
Dag nættnere pan tned svæte Kolottttet,
og tntede tned at btyde vor Stilling.
Det var de sidste Tage i Januar og for-s
l sie i Februar, og Knlden tiliog nted detl
samtne l en sryglelig Grad.
Soldaterttcß Udholdenhed blcv sat paa
Prove. General De Meta var Hirt-so
ter eller Overgeneral, hatt var en gam
I tnel prpoet Mand, vi kjendet allerede
shans Navn sra ’48. Hatt vidste godt at
- Soldaternes Kraft var hans Styrke, sor
hatt sngde: nn gjælder det otn at holde
Ktæsterne oedligr. Men hvad tror Lee
Tseten faa Generalen gjorde, —tnon hatt
sagde: gio mine Soldater dygtig Band
og Lcntonade? sNej, hatt sagde: gio Fol
kene ntere Vrændeoin. De saar aldtig
vatm Mad. Og næst Guds Hjælp, var
det Vrændeoin og Brod, sottt holdt den
dansle Arme oppe saa oi kont lykkelig og
vel over til Als, hvor vi igjen sit noget
at spise.
th ntaa jeg tilbage til Saloonetne
igien, sont jeg slap saa hastig. De er
især satlig for de unge, jeg sed ikke om
det bleo sagt iNysted; men jeg siger saa:
Saloonett er faelig sor den unge. ,,Og
dersor Prohibitiott«, siger Prohibitioni
;stetne. Dette siger jeg ikke ja til, for
saa vi disse Heilicense- Salooner lnkket
sved Lon, saa saar vi 10 for I asett vcekte
Slags, nentliII Knejper og Huller, hoor
en endntt onst-re Tkaftk vil drittes. Jeg
hstte slet ilke disse TemperansesSalooner
nannt. De ere satlige nok ogsaa for
den unge, hvor de kan spille og dtikke
Patentmedicin. Nej, J gode Ptohibi
tions- Talere, begynd Edetö Gierning
sra en anden Ende; J oil rigtignok saa
lidt langen at goa, mett J vilslkeee naa
Maalet. Tal og stritt til Oplysningens
Ftetntne. Tal til den moralske Looz
den borgekllge Lov kan ikke magte Ebers
Opgave. Faa optettet Lasesotettinger,
Sang- og Skydesokeninger«, og mete an
det, sont kan viere til Gavn og Gliede,
daade for nnge og gantlez ntett isar soc
de nnge vilde jeg oed dettne Lejlighed
gjetne lagge et godtOrdind; de sager og
ntangler nogct, sont oi gatttle ntaaske sor
liengst hat- given Slip paa. Vi kan saa
den nnge til at dtivc hIennne og atbejde
for os, paa Fett-nett eller hoot sont helst.
Vil hatt saa oIIsaa vate dient-ne otn San
dagett? Nes, da vil hatt nd at Ie fett-nat
drende Kammetuteez nten hvor vil hatt
siade disse? Maqske i en Salom. Nu
skgeejeg til min Stu: »Du man ikke
gen psa Summen-« »Be! Fa’r,« tren
ker seg Sinnen vil sige, »der gaak de an
dre, og hoot stulde jeg ellers gaa den«-« »
Ja, hvor stal de unge gaa hen naak de!
ikke man gaa pna Saloonen2 Jeg hat i;
det Foreganende peget pas noget andet, »
og skulde der sindes Een vg andeu, sont !
delek mine Auskuelser, dedes de at lade
here sra sig, og jeg skal vceke villig til at
bisiaa med Rand og Dand.
Fsr seg sluttek disse Linjer vil jeg sige
til »Stjeknen«s Lesers Stem ikke sor
denne Los den 4. Not-br. Det vil blive
Skusselse og Selvbedtag. Stent imod
sot de unges Skyld. Faar vi dette For
dud ind i vor Gruddlov vil sore Esset
kotnmeee anklage os deksor. De vil sige:
denne Lon, sont nu volder as san megen
For-trad, stenttc vote Fædre sor. Og
sont Fslge deras hat vi nu alle disse Hu
lek og Knejper og Lovovertrcedete, som
vi slet ikke magtcr noget imod, otn vi san
holder dobbelt Politistyrke.«
Nes, den moralske Lov er den bedste
Politicnester. Lyder videns Bud, san
knn vi gaa ligespsaa gode ud, sotn vi gik
ind paa en Snloon, om ogsaa vi drak et
GlasBecr.
Hans Bro Jessen.
Eiterhaanden som Valgdagen nærtner
sig sertnan nicre og niere iBladene stsrre
ledendeArtikler i Favor ofPrvl)ibitivnt-n,
soa at den Sag er votset i Starrelse
saaledes at den, i l)vcrt Fald sorcløbig,
synes at trænge de vorige politiste
Spørgsmaal i Baggrunden.
Ungætelig er det, at Prohibitivnen,
hvis dcn gaar af tned Sejre11, vil stabe
nye vg hidtil ukjendte Tilstande, vg bar
man derfor være varsvtn tned at antage
alt, hvad man saaledes svr Tiden oppor
tes nied, sor gode Varer, da det vel se
nere, naar man konnner til den kolde
Virtelighed, ikke vil undlade at berede
en bitre Skafselser.
Saadan sont Tingene hidtil har veeret
ordnede har vi soin srie Mænd havt Ret
til at vielge og sorkaste,«vs vel bevidst at
vi selv beerer Ansvaret derfvr. Det ine
ner Prohibitionstnændene ikke kan gaa
lcengere. Te anklage Samsundet vg
Mennesteheden for at de for-de svimlen
de Kapitaler til Svir vg Drit og at
disse Laster paa en vverhaaudtagende
Maade bevirkcr cn Masse Ulyklestilfæl
de, fordert-ver den huslige Fred og Lykte,
adelcrggcr Mennesket samt deinvraliserer
Foltet i sitt Helhed. J Sandhed en
haard Anklage, men i det hele taget er
det itte saa vanstetig at rejse en Anklage
sont at bevise dens Rigtighed og ined
Herrsyn til det sidste er der ganske vist
meget tilbage at einste. Dei hele der
endnu er fremwnnnet er fortnentlig tun»
Paastande, der tilmed ere tneget lese,
vm man saa maa sigc. Thi det at en
Mund til Ets. unserer-, at det at dritte
Spiritug er noget sormastelig nvget og
burde svrbydes, beviser itte noget, ister
naar Vedkotnmende saintidig indrøinnter
at han fremdeleö til sine Tider dritter
sin Snaps og Ol. Ja skal det bevise
noget, saa bliver det vel dette: At Bed
tonunende her siger et vg mencr nvget
andet. — Der ans-res vel sont Regel,
at der for-des ea. 50 Cents as den vvkss
ne Mand vin- Dagen til dette Onde,
hvis faa, er denne Maalestvk da rigtig2
Nejl 50 Cents otn Maanedenvil viere
Sandheden irrer-stere, skjvnt det vel end
da er vverdrevent. At disse 50 Cents
ikke dersor bliver tastet dort til ingen
Nytte gletnnter de saa at at ans-re no
get otn. Det er jv en bekjendt Sag at
en Del as dein gaar til Ophjælpning as
et altncnnyttigt Øjeined og Resten giver
en Del Smaaborgere Bestjeestigelse,
holder Kapitaler i Virksonthed samt gi
ver Fartneren Assætning for en Del as
sine Produkten Jeg tillader mig der
for at tro at selv vtn en Mund aarlig
udgiver 86 til Ol eller Spiritus han da
paa andre Mander vil have langt stprre
Fordele end disse 86 andrage. Vi som
almindelige Fle bar, ester tninMe
ning, vogte os nøje for at betjæmpe
enhver lovlig Industri, thi det derved
bidrager til at Kapitalen — til krimin
delig Ruin vphaber sig« Vi har alle
inere eller mindre solt Virtningen af O
verprvduktion, vg vi skulde nsdig bit-ra
e til endnu at gis-re den sterre samt
fette en Del af vore Medbvrgere nd af
Bestjaftigelsr. Det er fandt at en»Del
Priester, Guds Ords erkyndere, tvrer
med Prv iditivnsmeendenr. Ja, gieri
nem vor srneleerdvm ve’d vi at Frau
seri og Drutkenskab, eller vverdreven
Nydelsei Mad vg Dritte, er fvrbndt;
inen at faa dette fortlaret derben, at
man hverken tnaa spise eller dritte, ladet
sig nvk ikke gjsre for de Herren Man
ve’d endvidere at Neligionen svrlanger
Lydighed; men det er knn den barnlige
Lydighed, der i den er Tale vm, —- den
slaviske hör den aldeles ingen Brug for.
Hvad der saaledeg er nvk for Guds
Ord stulde man tro ogsaa burde vckkc
nok for detä For-wildern
At Druktenfkab kan have lllyktestil
sælde til Fslge er ricneligt not, inen at
der regnes alt for mange at diese over
paa denne Konto et nie et — .
ldet der lom pfkkst dtggesigillxtynnt
nden at andersng Sagen. Ædrtun
Falk kam-net des-parte maqu ««uen
ofte til Stabe sont de andre, Esel Ia
noget jeg lkle skal komme tndkke lädte
af den Grund, at ieg ikke sqq Mc tpa
der til det, lige faa lidt som de« mä«
Skyggssivcn der ivkeg im» VI
saameget ttor jeg at have set irioe i
naak et Menneske er faldet saq
det hat tabt al Agtelfk f
sine Medtnenneslek, sag m
langer efteeLooene, og de vix Mk W»
Bagdor, Zwar igjennem de alligkpeloä
flta sine Onapte, hoig dkt » dem
tragte eftek. Det blivet sikkert ille Jxtme
den simple Dranker, dei- vil benyukkmet
nannte Der; det var maafte ikle um«-.
ligt at det lunde gaa den fmk Pkohjbis
tionsleder felv paa, at han i Smuq ans
skk Semyklig ved sin Hyppenlradleli
Jsden sit FcEsL J hisert Fald ek km
jo godtgjort, at Drilkeriet ilke kanns
ryddes andre Stedcr, hvor de hinw
vet derpaa. Tet bele, der opnaas »
nok kun det, at i Siedet fok som »Im
fleste af Pengene bliver her i Comm«
vilde de i del andet Tilfcelde vandreus
af del og were ngienkaldelig tabt. TM
almindelige Mond vilde innligois M
»spat-e nogle Cents aarligt.
sean viere de fine Heu-er vcd Siden as
Ideres Bagdor hat en Bagtanle oni ntdck
saa bleo en zjer nIerc at plnlle ; Undank
’ft«a konuner ellers saa plndselig den hit
-til ukjcndte Interesse for den mindre ve
nkidlede Mand. Skulde hnn ikle pag
HValgdagen knnne sienune efter sin Lock
chvisning, uden i Foioejen at viere sure
»li Islt Iaadanne Udtryl sont »Ftall)ed«
Log nt nmn statie Distillatorcr, Dingan
:F;.loont«cepet·e ogTrankc1·e, hing man
Htccttntri iniod P1«ohibitioii.
; Er det Frihedsnicend, Inons no, dkk
YsaaLdes proper paa at stolcinesne oszk
lJexj Itor det nceppcz thi ellets vilde de
Title blandc sig i andres Selvbestennnel
;sekrct, eller spge at gjennenmnmfeBode,
Idee i hveit Jald til Tels otl undkrgraoe
« dem.
J Der ei· Falk, sont tnene, at Friheden
llaar i Fute; tnen sitt-e kan vl inne
paa, at ingcn vil pmve paa at lage den
nied et Tngz det vilde met-e altsor iojnn
faldende og voveligt. Deloildclnislyl
kes dem fuldstcendigt; thi de vil preve
paa, i hveri Fald i Begyndclsen, attoge
den i sntaa Stykker, sanledes at man u-;
nicerkeligt konttner af nted en lzel Tel in
den, inden tnan ve’d afdet at tige. Kom
nier det sprst faa vidt, saa er alt Haab
Inde. Resten tages da let ved Forml
Jninger og Konfekoentfer af del alle-rede
Tpasfereda Sikkerligt erdet etzjaltnmzdce
utnuligt kan lade sig Inodbevne, at gcoeg
Prohibitionen paa Valgdagen Leuen
hat man da tabt en Esel as den personns
ge Frihed og Selubettennneljest-et, tom
er nedlagt i os af Gild, vor Hader den
Alma-glng og sont er taget tilMennek
oed Udatbeidelsen af vor san ffieog del
signcde Konstitntion. Ærbadsgtt,
N. E. Hatt.
—
—-—-——
k- e
..Mk, n
Vk Ilg telop
m VI in ikkc
Folgende Bemerkt-ringen unganende
Carl Petersen imod Prohibition i How- I
ard Co. indfandt sig i »Den Dunste Pi- «
oneer« af den L. Oktober:
»Or. Carl Petersen (Prcririe Creet)af
Dannebrog, Neb., med sin Huftru hart
et Par Ugers Tid opholdt sig i Omaha
og bespgt gode Venner og Bekjendte.
He. Petersen hat set Omaha paa Krde
og Tvers ög ret stnderet Livet her, list
soni han da ögfaa har gjort fknaa Afstit
kere til Prohibitionsstaten paa den andcn
Side Ritter-tm hvorfra han vilhave hea
tet mangent lille Vink til sine Venner
blandt Prohibitionisterne i Howard Co.
Hin Peterer paastaar endogfaa, at halt
hat Stof nok til at omvende den halve
Sires pan mindre end en halv Time. Vi
takker Ven Peterer og Huftru for deres
venlige Besog.«
Det ovennævntc er os tjært at erfare
angaaende vor Ven Or. Bett-rieth med
Undtagelfe af den Del, der sigtcr tiLLos
Prohibitionister her i Howard Co. UOV
det sprste tnnde det se nd for dem, der
ikte kjender Tilftanden her, at Hoivklrd
Co. var faa at sige grinste itnod Proth«
tion og for detandet ntden»halvc Zins«
varesaauvidendeangaaende dcttcSporgF
manc, at de vilde i saa kort Tid lade lkg
,,vmvendc« paa Grund nf det looan
,,Stof« der kunde sarnles i Jonmsp ztvk
at rette lidt paa denne mutig-.- Misset
ttaaelse har- jeg talt med nogle faa k1f dk
mange Prohibitionister her, dg· M M
enige oin den medfølgende Erklcrrmg nnd
Henfyn til de nævnte Beinæi«tninger
LErbodigst, ·
P. M. Hannibal
Vi undertegnede erklære hemde
det alvorligste, at den Lovløshed, LIka
Mændene foraarsage i Joiva, den YOU
overtreedelfe i Iowa, der vinder Blftlld
of SaloomMændene i Qmaha o«g andre
Steder, vil ikke være istand til. at tundc
omvende os, eller paavirke os tilatjtenp
me for License. Derimöd indbyde m alle
rettænkende Medborgere i Nebraska-«der
interesferer sig for Hjemmets og OW
tenö Velfeerd, at forene sig med VII Vg
stkmme for Prohidition, og hjcelpe nl at
asskssse Dtikkeondet.
P« M« Hannibal,
C« O« Schlytern,
Marias Henriksen,
JITSM Jørgensm,
Niels C. Nielsen,
N« R. Nisus-»
Ssren Sverusku,
T« Smith,
Martin Niclch,
J« G· Schlhkerm
N- J— Latier-entz,
Jespck Paulsen,
Peter Hausen»
John Brirkholder,
A. L. Mojonier,
J. P. Berti-nich
N. Huld,
C. E. Parto"11,
L. Johnson,
L. C. Madfen,
Niels Niclsrn,
Chr-is Appel,
N. W. Port-Im
Pedrr Prdcxith
Christen Jcnsrxn
Simon Nirituz
A. D. Brunnen
Nasmns Hausen.