M Lasalawcå
tNotttatt eftcr det ettgelste.)
Mattittt sta Na. « .)
»Ja,« sttatebe Meteotttlte, der ttcd Hierin af ftn Meinte
skckttndslttb og sitt levende sinntnsi sottttaaede at gjettgiae Do
lotetsI Htstotte i tenttneiig Ists. synlige Otntiktgk »Hu» better
hvet Aste-n sitt Tent, sont nn- en snttttbt St)ttdninde. Htttt
hat kttn ket ette Tuske, ttt stritt- sin, sont tttnn hnr fortan
hettde, elendigc Modet«.«
»Form-! ttttg ont heim-H lud Martin-n tned sljtrlttende
Leben »Di- ltttr set tttitt Dotter og titlt ttteb litt-den Haar
ledes set- htttt nd? Ligttrk « ltgnek htttt hant't«
»Nei, ikke det tttittdste.«
Lady Glettntattis nattdede sytttig leitet.
«Hntt ligttets heller ikke Dettt,« vrdblev Melcatttbe.
,,Htttt ligner sitte Bedstefotasldrcz tlsi htttt et· matt ag hat«
sort Haar og satte citat-«
»Ja, jcg oed det. Jtsg vil aldtsig gletntne dtgse store,
satte Baute-ine, sont satt’ sna satttttdtet ittd i tttine. Er htttt
geht«
»Hu» et en Engel ! « raubte Meleatttbe begeistt«et. ,,Httn
er stunk, yndig, tsigt begaoet og tut-get bannt-H httn synger
hettt«ittettde, og i et det hele tntsgtst tnnsikttlsk. Hatt er en stud
endt Dante i Qrdeta ttidcstc Bettsdnittg og ett elsleltg Pigc.«
Denne Begessttittg betatte hattet Tillnttetittde tritt-hage
lig; htttt blegnede, i dct ltnn sttgde:
»Die talet sont en sotselsket.«
»Fort-i seg elstct henbe, Lttdy tsllentttot«t«ict.«
»De- elsker hettde"t« Mut-Eisen sank tilbttge paa sitt Stol.
»Og blivet Deren Kitttlighed definierteM
»Des met-re ttej,«-sttat«ede Melcontbe opt·igtig. »Jet;
tilbad hende ntin Haand og stta tttig vist tilbttge; httn hat-de
en Kjæt·lighedctl)istarie, sotn oplttste stg i inm, ais dettne
Skusfelse hat htttt ettdntt ikke ottervnttdet.«
,,6"n Kjætlighedshistotiet Dette Bartt't«
»Hnn et« atten Aar gttntntel, Detes Nattde — et Aar
Ast reihte-, end De var, da De —- dog lad oa ikte tale det
attt. Htttt trat-, at Livet ikke kan byde hettde tttete, at htttt
aldrig nttta giste sig. Mitte Farrstillinger have tigtignok
hidtil met-et satgjævea, dog vil jeg ikke cttdttn give tabt.«
,,Hvad var dct sok et Inhalt-? Hvotsor endte det saa
sorgelig.«
,,Dolorea’ Maria-oder oplyste den ttnge Mattd ottt heu
bea desel,« suurede Meleotttbe ag trat paa Skti breite. s
,,Sattt De vcd, hsetnsegea Foraldtsettes Synder paa Bat-ne- T
ne; en navnlss Pige as saadatt Herkotnst vat« ittgen Livsled- «
sagetittde sat« et Skud as ett stolt Familie. Hatt ttsak sig til
bage. De kjettderjo, Qtteettie, Satttsttndeta Fordottttne.« »
Lady Glenntottis sagbe ester en kott Tanshed: ’
»Qg De vil alligevcl agte Dolores?«
»Jeg et« gatttntel not til at statte Skjatthed og kvindelig
Dyd ester detcs sattde Verta. Miit Stolthed et« ittgett Hin- ’
dring; jeg vilde vælge Dolotcg, selu attt hendes Fader var
en Klubesatnlcr, hcttdess Moder en Gadefcjctskh Jeg hat«
ingett Simgtttinge, has hvetn det kuttdc verkle Attstad, hat«
ingen at aflagge Negnskab sar tttitt Cis-ten og Laden. Da
lorea sprger over detttte bitte Etsatittg, over sitt Statnz htttt
er Selslaltsdante has en haat«d, gttavett, ganttnel Kvittde.
Jeg lande, ieg vilde gleite hettde lytkelig, Queettiel Mitte
rigelige Jttdkotnster tillade tnig at bade hende behagelige, ja
glimrettde Forhald. Jeg vilde indsste henbe i Selskabsliaet,
haia Pryd htttt vilde bliae. Naar httn blitter tnin Dustttt
satt ieg gjste det ntttligt sar Dem, at De katt antgaetea meget
med hettde, ubett at dette Vettskttb vækker Miatankr. Vil
De unberststte tttitt Bejlett?«
Markisen sad hensttttkett i eftertcettksatn Tattahed. J
dette Ægtestalt laa ttbetinget bet eneste Haab for hettde ag
hettdea Bam. Dalatea vat- blevcn sorladt as sitt elstede og
ssrte et besttakligt Liv. Melcatnbe elskede hettde virkelig, sont
bet sytttes og vilde detsor opbyde alt, soc at gjare hettde lyki
kelig. Og agsaa hettde selv ailde dettne Forbittdelse bringe
den lættgselssttldt ettstede Befrielse ska den tvcelende Angest.
»Hoot"ledts lian jeg hjtrlpe Dein?« spntgte hnn herst.
»O, tneget let! Dalttrcs langes ester sitt Moder; tttiar
De besagte hende under ctt Farkltrdttittg, tnnde De tale til
Fardcl sat· mig. Eilet De tttnde sit-im til hende.«
Hatt tan, hatts satstc Fotslag opstjldtc Moderhjttrtet
med Hent·ykl’else.
,,De trat-, at jeg katt bespge hettde, ttden at sottaade
mitt nnvcekende Stillittg«t O, Gissatd Melcotnbe, hvia Te
knttde gis-re det tmtligtl Jeg tar ja ikke sigc hettde, hvcnt jeg
et, eller tabe hendetnit Nat-n eller tttin Bopcklz ttten lad mig
antsavne hende, kyase hende, here Navttet »Moder« as heit
de, og jeg vil tatkc Detn detsor paa ntine Kittel Far tnig til
heade, —- tttj, ittdket det hellete attdetledes, at jeg katt se
hende paa den as Dein angiane Maade. Jeg vil da sage at
ttbgtunde utin Datters Hiartcz hat httn ikke noget imob
Dem, saa vil jeg opbyde al bett Jttdflydelse, sont jeg kan
vittde over hende, til Gunst sar Dem.«
»Dutt vil bringe Dem lydig Kjterlighed i Matte, Qtteettie,
ag selge Deres Raad. Jeg elsler Dolores saa inderlig, at l
htttt vil gilt-e mig til et bebre Metttteste, end De har tjettdt
mis. Og dag hat- jeg aldrig handlet saa laut, sont De trat, »
Queettiez jeg var ikke anald Kejtha mebstylbigel Sparg
Geer Sankt Mattk eller mitte Vennee, de have tun godt at
sprtcelle ottt mig. Altsaa, ikke sandt, vi ere ntt entge? De
vil taie til Gunst for mig has Dalpres i«
»Ja, ja,« sagbe Markisen mekanist. »Den-r min
Qeattttelighed, lad mig gjettse mit Bat-n, og jeg vic gjjre sat
Dettt, hpad jeg kan.«
s »Meb Deres Hiælp vil Ut blitte let sor mig at vinbe
Delotea,« sagbe Meleattthetrittmsetettdr. »Jeg ail satt-ere
be Dolarez paa Deres Des-O Queenie, og saa snakt jeg
eigtig hat satberedt alt, vil jeg skristlig apsordre Detn til at
komme til Bycti.«
»Jeg vil da ttbetinget sslge Der-s Opsordrittg, da jeg
til enhver Tid under et eller andet Paaskud katt komme til
Land-am .Det«ea Brett vil blive ventet med Utaaltttadighed.«
»De stal itke have nsbig at vente lange, Queenie. Hat
L———————
Tillid til mig, Dei-es bedfte Ven. De hat aldrig meet sag
sitker som un; uyd udm Fkygt Deres huslige Lykke og De
m- Rigdotm es to farbinder et fast Bat-nd — vor Mattig
hcd til «Oolokes!«
Lady Glenmorkis takte beweget Melcombe stn Haus«-!
bankede of Glcede, og satte deu til sine Lieber-.
J sammt Ojcblik tmnnede Lord Glemuokkis ftg abe
market i den anden Gang-z Halvnmrke og blev ftaaende som
fotstenet vcd Synrt af denne panfaldende Hyldning. Heut
trocde Imppc sine rgne Link. Htmd skulde htm tro om den-te
Fortrolighcd, da han dog mentc at vjdc, nt Melcombe var
frcnuncd for hatt-s Huftru. As Naturen var han ikke skinfyg,
og dog vaagnede uu i hanthtdre sælsonunezjanker og Teich
for hois Skyld hast hadedc sig fett-, men sksm hatt dog ikke
fvtsnaaede at bandlyse.
»Has- Tillid til mig,« harte Lokden Melcombe sige,
»den-list Dem og vier uden Frygt. Qg nu lad os vende til
bqge til Selskabet, inden vor Fraværelse bliver betuckkket.«
Markisen gis med Melcombe tilbage ad en Gang, der
lau i lige Linie med den, hvori Lorden ctkdnu bestandig stod
sosn fokitenet, og de forfvandt snart for hans Ojnr.
hast greb den med et tilfredsstillet Blik og et Marte, der «
XXVIIL
I F o r sildi g ! «
. Ta Lord (S,ilenniorria ester kort Tide Forle igjen op
f sagte siiie(Stjrestei·, robede intet incre den Storm, der lige
haodc raset i hang Jndre; nied den mest oplioende Venlighed
gjorde han sig llniage for at bidrage til Underl)oldningen.
Hans Hnsttn talte linlig incd Mreo Sankt Maur- og
Sir Basil Nngcnt og haode hoerken bctnccrket hans France
T relse eller hana Titbagetomst. Gifford Meleotnbe stod tem
tnelig langt der sra hoa en nng Danie, der ojensynlig sagte
at sprende hain for sin Triinnsoogn. Lorden spurgte sei-vir
ret sig sclo, oIn det, han nylig haode set i Driohuset, tun
Iunde have vieret chnsorblcendelse. Og Inaatte det ikke have
ocrretLjensorblcrndelse?Var det itke ntasnkeligt, at hatt-z stol
te Huftrn stnlde have indrasntnet en frennned et Haandkysx
Helc den aorige Tid as Astenen nipdtes Lady Glentnor
ris og Meteontbe saa aldeles toldt heftige, at selv den niest
skinsyge Ægtesalle ikke hat-de knnnet opdage nagen Grund
til Mistw.
Lord Glenniorris elstede sin Hiistru varmt og trosast,
og ansaa hende sor dndelsri, for et rent, cedelt Versen, uden
noget sont helft Koketteriz thi has ham var Kjærlighed og
Tillid et. Desiiagtet sorniaaede han ikke at undertrykke sin
Toivl, at overtale sig til at tro, at han var bleer stnsfet.
Ester at Gjæsterne haode trukket sig tilbage til den sied
vanlige Tid, begav Husets Frue sig til Barnelannneret.
Her traf hun regelmressig hver Asten samtnen tned sin DIE-gn
stelle, og her ved deres Varus Seng tilbragte Ægtescellerne
de sredeligste og skjonneste Titner i derea LEgteskab.
To til hinanden ftødende Væiselser var bestemte til Op
holdssted for Bat-net. Det ene var Lege- og Tainleolads am
Dagen, dct andet im« Sooevcerclse« Lange Silkegardiner
hang nu ned sor Vindnerne i dette sidste, Dørene var lnkke-·
de. Den klare Jld i Katninen var dæktet as en Kakkeloons
skærtn, Natlampens Stin dæmpet af en Lampeskærm.
Denlille Aroing til KingssHolm sov i en kostbar Bag
ge, bevogtet as sin tro Amme.
Da Lady Glentnorris traadte ind, reiste hun sig og
trat sig tilbage til det nceste Værelse.
Moderen knælede ned ved Siden as sin Dreng og betrag
tede hain ined kjcerlig Ømhed. Han var et Billede paa
Sundhed, syldig, rad og hoidz soran hain, den stetntidige
Ejer as Kitigs-Holtir, laa en sikret solklar Freintid, Mode
rens Tanker soæoede til hendcs andet, hendes sørstesadte
Baru, den naonlose Pige, sont man endogfaa haode beraoet
sin Moderö Kjærlighed. Dette Barn her for-an hende var
onigioet as Glanz og Nigdon1, hint stod alene og maatte ar
bejde for sit Liosophold. Man haode hadet og soragtet heu
de, sorsisdt lzende sor andres Skyld, og dog var de begge-—
Arvingen til Glennrorris og den sarladte Pige —- Vsrn as
en Moder! O, hvor lcengtes Moderhjartet ester den sorstod
te Datter! Hidtil hat-de hnn beroliget sig selo med den Vis
hed, at Delores oar elstet paa den ganile Gaard hos sine
Singtniage.
»Hoor har jeg dog har tagek feil, da jeg scestede Lid til
FrnCaltharpes Forsitringer, at Tolores nu var niin Moders
Trast!« trrnkte Lady Glemnorris ined lidenskabelig Bitter
hed. Jeg tunde ja itte sorlange mit Bat-n tilbage, fordi jeg
selo, efter at jeg var gist igjen, ikke tnrdc betrcede Redbnrn
gaard, min Ægtcsælle ved ja intet om niine Slasgtninge.
Selv naar jeg vovede, at aabenbare Fortiden for hasti, vilde
tnin strenge Moder dog aldrig knnne udslette, hvad jeg en
Gang har vceret. Hnn oildc med rette finde det strasvcerdigt,
at jeg agtede en Mand af Ære ag fortan Sandheden for hain.
Denne Hemmeligho!delse vil inin Ægtesælle, er jeg bange
sor heller aldrig tilgioe mig.«
Hede Taarer strpminede hende nd as Ojnene.
,,Dersor maa jeg ogsaa tie for Fremtiden,« tænkte hun
videre; »Hugo maa aldrig ersare noget derow. Men jeg
maa og oil se rnit elstede Barn, Dölores, uagtet hun ikke
trenker noget godt ont mig. Kan hun agte dg eltte Melcotnbe,
saa stal hun regte hatte, der elsker hende trods hendes onna
rende FsdseL Hatt er dog bedre, end jeg troedez jeg hat be
dtntt hatn uretfcrdigt Er hun strst bleoen hans Husitu,
kunne oi oste viere sammen. Men naar hun ingenKjærlighed
narek til han1,saa oil jeg biete minUlykke medTaalmadighedz
» aldrig oil jeg ooektale hende til etÆgteskab udencherlighed.«
Drin sattede hele Storeelsen as den truende Ulykke, da
han betragtede sit saoende Barn og tænlte paa sin hsjtelskede
Ægtesællr. Hendes eneste Frelse laa i dette Ægteskab.
Nye Koaler opsoldte hendes Bryst.
Og hope salsomt, at Lord Glenmdrris ikte opsogte heu
de her i Dag. Scnlde hun oente langere endnn? Hun
kaldte paa Amtnen -og gis ind i sit eget Vasrelse. Da hnn
traadte der ind, saa hnn sin Ægtesrelle, som stod ved Vindnet
og ventede paa hende. Han gik hende oenlig i Mode, sorte
hende til et bekvemt Seede ved Kaminen dg gik derpaa sor
oentniagsfuldt op og ned i VarelseL
»Jeg var hos vor lille Hugo,« degyndte Lady Glen
niortis. »Don ttioes prægtig, Hugo, dn sknide blot have
set ham.«
»Jeg et sotst lige kommen her op,« soatede Lotden as
vigende, ,,ieg hat ogsaa alletede vertet et Ojeblik hos hatn i
Asten. Hat du niotet dig godt, Valetia?«
»Ja nmnge Tak, tnin kjeete, meget godt!«
Lotden onskede langselssuldt at saa« sin Toiol opklatet
og bet-oliget, og dog tillod hat-s Finsolelse ham ikke at sor
nasrmc sin Hnsttn, sit Batng Moder, ved et direkte Spotgs
niaal. Dette Haandkys kunde so ogsaa kun væte et Beois
paa taktlos Paatmngenhed. Tenne Tanke sik hanzl Blod
til at tut-le rasten-, og kun ined Mosi- sotinaaede han at fort
scette Saintalen, tilsyneladessde tolig.
»Vi haode i Dag oirkelige elskoatdige Gjæstet, ikke
sandt, Valetia?«
Hun nikkede ligegyldig samtykkende.
«Det var en interessant Krebs; sotst niin kjeete sadet
lige Ven Gteo Sankt Mant og hans Yndling, Sonnen as
hang Ungdomsoen, den unge Sir Basil Nugent. Det et en
begavet nng Mand, hoetn jeg spaar en glimrende Lobebane.
Jeg sandt sor ootigt, at han saa daatiig ud, skulde han »
maaske have en heimnelig Sorg? Saa endnn Lady Julie i
Cteinotne ined Dotte og Oberst Leslie med Gemalinde, soin i
jeg ogsaa regnet til de elskoatdige Mennesket.«
Lady Gleiunottis samsteinmede igjen i disse Lootaler,
inen vendte sit Ansigt otn imod Fiaannetne. i
,,Jeg havde ncrsten glenit at ointale den sidstankoinne,«
sagde Lorden estct en Paose med strisosn hnl Stennne, ,,.Ht.
Meleoinbe neinlig. Oni hain hatte man tidligete knn lidet
tosocrtdigL Nu dommer Vetden gunsiigete oin haIn. Han
synes at have Ungdocnsdaatskaberne bag tig og at leve regel
nnrsssigetm Hootledeo findet du hain?«
»Halt synes ikke at vcrte bedre ellet værte end andre
Gentlemen plejet at viere og behager inig sor saa vidt godt.«
Dct as Lotden mcd asngstelig Spætidiitg ventede Soat
bleo givet tolig og nsotbeholdcnt.
»Er du gode Venner ined hinn, Hugo? Jeg menet rig
tig gode Venner?« .
»Jeg hat alletede ksendt hain paa den Tib, da Gteo
Sank Maur ikke talte godt oin han«-, da han kaldte hatn sin
Son, Lotd Osvald Leiiiior’s Fotsotet.«
Ved disse Otd dlegnede Lady Glentnortis.
»For Oseblikkct oingaaes Gteoen temmelig nieget med
Melconibe, og det maa oære as sætlige Grunde, sot der kan
nkeppe findes to mete sotfkjellige Mennesket end de to. Jeg
kan hoetken sige, at Melcoinbe behager mig, eller at han
uns-hager mig. Finder du ham behagelig?«
,,Som de andre Gjæstet,« soarede Lady Glentnotris,
der ikke kunde sotstaa, hvotsor hendes Mund talte saa ineget
om den Mand, sont hun srygtede saa ineget.
Lotden sukkede.
«Han komnindbnden til KitigS-Holiit,« vedbleo han,
»for, som han sagde, at fotny sit Bekjendtskab med mig.
Jeg opsotdtede hain til at dlive til i Morgen; da han ogsaa
»kjendet de andre Herrn-, kundc jeg ineiaske nok sotmaa ham
til at blioe lidt loengere, hoad synes du oin det?«
»Ganske som du menet, Hugo, den Sag er so slet ikke
as Vigtighed. Mcn jeg hat-et Matie i mit Paaklædningsoce
reise, og det et godt, sor mit Haar er gaaet last, og jeg vil
saa ogsaa sttaks gaa i Selig-«
Hun stod op og skjulte en let Gaben med sin Haand.
Ete Koindetne oitkelig sødte Skuespilletindet2 J Lady
Gletiiiiottis’ Btyst hetskede bange Ftygt, og dog smilede
hun utvungent og talte nied sin sædoanlige blpde Stemme.
Hun skred nied lette Fjed gjennem Værelset. og snatt oar den
yndige af Silke, Kniplinget og LEdelstene ocngione Skikkelse
sotsounden.
,,Hoem leiser mig denne Gaade,« spnrgte Lotden sig
seit-, da han var alene. ,,Jeg oil ikke ncere Mistto til min
Hufttu, Inen hootsot benyttede hnn ikke den Lejlighed, som
jeg gao hende og meddelte niig aadent, hoad der var sotesal
det?« Jeg et ovetbenist om hendes chetlighed og ttoede vg
saa hidtil, at hun ikkehaode nogen Heminelighed sot mig.
Hun hat tigtignok aldrig sottalt mig noget om sin søtste
Ægtescellez tnen da jeg selv ikke enskede at dlioe tnindet om
hain eller heades sotste chctlighed, saa ansaa jeg dette for
Grunden til hench Tanshed og anede ikke, at det ogsaa var
hende pinligt at tænke detpaa, og at hun ikke til enhoet Tid,
saa snart jeg sotlangte det, vilde give inigOplysning deroin.
Jeg et bange for, at Valetia skjnler noget sot mig, og dog
er det niig en sktækkelig Stanke-, at min Hufttn hat noget at
skinle sor inig.«
Han gtnblede endnu længe indetlig sorstemt og kjæinpe
de nied hele sin Viljektast itnod den Ooetbeoisning, at ikke
alt vat, sont dct skulde verte, sordi han ikte vilde tviole paa
sin Husttus Kjærlighed og Trostab. Denne Modsttid i hans
Fslelser gjotde hain meget ulykkelig.
Uden ncetmete Astale ated Lady Gleninortis opsotdtede
han den nieste Morgen Melcombe til at blive lidt langerr.
Han vilde bekjætnpe sin Mistto soin en regte Mand.
»Det et tigtignok at lege med Jlden, naar jeg nu blivet
langete,« ovetlagte Melcombe, da han sik denne Opsot
dring; »jeg gaar ogsaa hellete as chen sor Faten, men at
vende tilbage til London, bringet mig ingen For-del, det gjør
det detimod, at jeg dlioer her. Det gioer Inig Lejlighed til
endnu mete at nat-ne mig Gtev Sankt Mant. For Ost
dlikket et jeg ham kun et Middel til at naa Maolet, det vil
sige, jeg alene kan hjaelpe ham til at finde band todte Bam
nebatn, da kun jeg hat kjendt band Sind sstste Mistw- spl·
gelig kun jeg kan sastslaa den nsdvendige Jdmtittts MM
jeg onsker ogsaa at stige i hanc Agtelse, og betiok VU ists bli
ve her og sotssge, at opnaa ogsaa dette sot mig saa vigtige
Punkt. Han haader endnu bestandig, sk its M stiln Das
skal finde Moder og Batn. hoor ete dog Metmkikme blin
de! Hoilken Komedie eller tettete sagt hvilken Tmssdke spit
les ikke paa Kingssholnn nden at Eieren hat UOSCU Allkkie
dctom. Hois Greo Sankt Maur vidite, at denne siolte
LadyGlenmottiS et den esterssgte Queenie Redburn! Hois!
Denne Opdagelse vilde stetnkalde en total OUIUWMUtli W
det er ikke tnin Hensigt. Jeg alene oil holde TWUVEUH
Hundert, og sstst rede dem nd, naar Dolotes et bleer min
Hustrn, og det rette Ojeblik er kommet fok mjg M »
Fokdking paa den Fortune og de Rettighkyek, der Wsll
hende.« W«
J Dagens Lob talte Grev Sankt Manr med Mel
ocn den sidste Sanitale, hon havde haft med FMM Mconb
lock og toodede hom, estet at Melcombe aabent hqu TM
delt ham sin Santtale med Froken Dimqu k« hurting m
ligt at gjpre et kasötlingsfotspg hos sin gamle Gramtmu
»Jeg er bange sor, at hende-z Tage kkk kalte « e
Greoen alvorlig, ,,og vil dersor vende tilbage inwa
pno kadag for cndnu en Gang at besøge hende. TM l»
med at forsonc Dem med hende; det oil lykkes Tem, thjhu
holder as Dem, Melcombe.«
Jndseende det rigtige i dette Rand, fastsatte Mech
sin Asrejse til den nieste Dog. Afskedens Øjebiik kjsbap he
den gnnstige Lejlighed iIt hviske til Ladh Glenmorri6, qk ,
Brev snart skulde bringe Meddelelse om, naar hun tmde
treesfe sammen med Dolores. Den sorsigtig gione, hemme
lige Meddelelse undgik ikke Lordens aatvaagne Ojkm W
vendte sig bott, thi han vilde hoerken tnisteenke sin Hustm
eller sin Ven, og dog led hons Hjærte under dcnne nyk M
somme Jagttagelse.
Melcombe koin sent om Aftenen til London og tuka
derfor ikke vove at besøge Frocen MeKinlock.
,,Jeg vil opsoge hende i Morgen i hendes gomle Horn
og det slal nok lylkes mig at overbevise den gnmle Dame on
min Anger og at stille Josefa Dongal ud. chm skuldc hau
tænkt det,at ntin ganile Grandtnnte, der altid hat behandlet
mig sna haardt og har kaldt mig en Testatnentojæger, at hu»
dog alligeoel vil mig ocl. Hendes nckre Endcligt stemmkk
hende formodentlig mildere, og dette skal komme mig kik
gode.« —
Den nceste Morgen beoao Melcombe sig til Hotellni
Bondstreet og opsegte strotg Frøken McKinlockss bekjendu
Veerelset«. Han nadnede Oøren —- og so’r sorsierdet e:
Skridt tilbage.
Midt i det nie-rie, kolde Vierelse stod paa en Baute-«
sort Ligliste, som han inaalløs ftirrede paa.
En Skiklelse reiste sig i den ene Vindnessordybning og
ncernicde sig til hont.
Det var den gamle Elsebeth med forgrædte Ler og
sorgsnldt Ansigt.
»Hi. Melcombe,« sagde hun, nden tnindste Forbaoscl
se, da hun havde ventet hans Komme, ,,l)un er dad. zielen
Joe er dod.«
,,.Hoornaar døde hun?«
,,J Gaar Morges. Værten besorger alt, og Fristen
Dolly er ogsaa saa dhgtig som en Mand; tnen jeg hat dog
meget onslet, at De vilde komme. Vil De se hende endnu
en Gang?«
»Na ikke,« svarede Melcombe hurtig. ,,Rystelfen
jeg var ikke sorbekedt, som De ser, da jeg troede, hnn be
sandt sig tenunelig godt. Jeg inna straks tclegrafere til
Grev Sankt Mant. Men fremfor alt hat« jeg nogetat
spørge Dem om Elsebeth; knnne vi ikke gaa ind ietandet
Vætelse?«
,,Frsken Dollh er i det lige over for liggcnde. Ten
staklels Pige er ganske udmattet og sover nu. Bil De kom
me med ind i Dagligstuen, He. Melcombe?«
Hnn lnklede Deren, og Melcombe sulgtc hende ind i
det andet Værelse.
»Na hurtig, Hr. Melcombe, hvad onsker De at vide?«
sagde Elsebeth, efter at de næppe var traadtc ind.
-(
e met
fagp
XXIX.
Testamentet.
HansGrandtantes unentedeDod var iueke end en Stuf
felse for Melcombe, det var et fuldstcendigt Niederlag. FU
ken McKinlock var unbfluppen hans Hænber, det sikre Hand
om Forfoning tilintetgjort. De af hende trnfne Benennun
ser kunbe nu ikke mere forandres. Mon hun havdc uktsprt
sin Trusel og gjort ham arveløs2
Han udspurgte Elfebeth om hendes Hersterindes fidslk
Ojeblikke, i det han skjulte sin Vrede og Angest nndcr et vjst
Aloor.
»Man hat mytdct hende,« raubte den gamle Konc mkd
oild Smerte. ,,Hun vildc være blevcn over hundredc Aar
gatnmel, Hin Melcombe, hvis hun ikke var ftyrtctncdctd
Trappen. Og man hat styrtet hende ned ad T1«appen. W
Vorherre tilgive den, der hat gjort det og sont er den SUW
Dankes Morden«
Jntet ka rot-te sig i Melcotnbcs 1tbeocegciigs, We
Ansigt ved denne Anklage. Han fpgtc at komme bort W
dette Æmnc, i det han spnrgte til Tolorcg og opnaucdc W
kotnmen sin Hensigt.
Den gumle Kammerjomfku gletnte sin Smertc spl« Uk
rofe den nnge Pige i de vartneste Ord.
,,Hun var som en Dotter for Froben Joe,« fang h
»dg sqa mai-using spm et Lam. Aktid vak hu» btid og »P
fom hun ikke hørte Froko Joes haarde Ord, fotbi hUU AP
ste, de var ikke saa slemt mente. Frpken Dolly plsstde W
Futen, beroligede hende, sang for hcndc og var Nat-V
Dag ved hendes Side. Men nn er det stakkels BAM VSMF
ganske udtuattct og sover nu san fast, som otn hnn laai Ak
magt.« «
Melcombe holdt nu det rette Ojeblik for kommct til UT
IMM- hvad hatt Mstede5 han sagde med tilsyneladende M
Bedrsvelsu
»Des værre var der i den sidste Tid indtraadt M IF:
SPEUUUS mellem min Tante og mig. HunbessWIFW
for en Gierning, sont jeg aldrig vilde viere i Stand til M
Sspkk Vg jvg mig nd af Slottet. Ojemedet mcd mit Komme
i Dag var at opnaa hendes Tilgivelse og at overbevisk W«
Vm Nin VPUZUSC Hevgivenhed. Tænk Tcm nn, DU« M
maatte gribe mig, ikke mere at finde hende i Live. Nu Es
det blevct en Untulighcd, at faa Tilgivclse af helldks Vewa
og at here, at hun beklager ät have bcdmnt mig nrclkirlksgs
Han tap, overvasldet af Rot-elfe, og Etsch-Ich MMM
heit.
. »D· stsd altid pas miu Side, Etschkkh,« bchJIW
Ws M kvttPuuse, »aber enduu Duft-idem usw«
nn,
Jan