Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, October 15, 1890, Image 4
s tI e :- ne n . T Esseooxstz Neda Rkör Alinach vcdkonnnmdc faajonn Indien selten Adkeosriomubuuwk u. j. u. odnsssetcö Eiter-new Daumen-m Novum-u Penge lau much I ,,«J.3-’oncy Order-ON Post Note, Bank Non- cuct i Register-et Brevr. For Junge der sent-es i spie Vrcve kan Ub gmckcn Mc tun-c ansoakltg. USTJ lcliN bJNs" AGlsl."l’bJK. »Stjemcn« kan bcsnucs hoc cftcnuwme Oemtz der sont von- Agenkck n- bemyndigci detilatmodtagr og komm for Abonues mentspmgku C. H. (shristknseu, Frcmonh Nebr. N. Fr. Hunicth (Ccda1«:)capids, Iowa Chr. Johnson, Mathem Rcbn B. M. Bogen Akrom Colo. N. Christentum Marksom Kansas. H. H. 6rustsbekg, Oampton, Nebr. Prøoemtmre euer manglende Eksemplarcr has veb Agcntcknc naar Henvcndclic dctom sitt itide. D n rt i d. dest fuatulligr ri- dis Bindi-, dir paasma at zciu1101«li-.1ddmf vil tabci Folkcto Ilnsclslsc foioi hau knstcdc fin Stcmmc intod UlriciulcysBilleIk Mr. Paddock slcmle for sinc .Hjeiitiilciiitel«cs fel« for Nebmskastlkcw Peitgcpllng, og ingen Mund vil komme til at fortryde, at han lmr anvendt sin Stcnuncs paa den Munde. Som Brle paa, at Senats ren steintc fol« Statt-n Ncbmstas Inte fester Damm-, Moore, Eincry if- (Co. i Kansas City, Mo., et af Landen-I stor ste Wl)olcsale.-.Hufc, bckicndtgiør folgen de i del-es Cirkulasrc til Haut-elend »Mi KinletyLoch er vcdtagct, Impornsrer og Fabrikantcnle telegrafekek over hele Laut-et til beres Ageuter at de skal for the Priferne'. ..... McKiuley-Loven forhpjer Prisen paa Linncd fra 85 til 50 pCt.« Sonn praktisk Ekjempel vedspjer Firmaet folgende Priser. »Klteber, sein vi hat folgt for 8:t.96, kommer oi nu til at forlatige s7.70 for. Klæder, fomvi sidstc Gang folgte for 06.92, hat« vi under den uy Toldlov market op til ils-Mit Kleider-, fom vi folgte for 820.80, er km streuen op til s:3:l.92.« Dct er blot et Par Dage siden at Poslminisler John Wanainaker fin stbmand indiykkedc folgende Ariel-fisk ment i Philadelphia Pressa: »Blikoarcr stiger i Pris, dg inden lange faar Fabrilnntcrne Tiugen efter beres eget Hoved, og da kommer vi til at betale meget mere for den Vare. J Fokventnitig her as opkjøbte vi for en Iib stdeu et start Lager af stklentsi til m Pris, der den Gang ansaas for lan, skek sikkert nu saa meget lavere i Be Mgtning af de ltigende Priser.« Disfe Citater viscr, hvab ,,Stjernen« bestandig har paast.met, at McKinleyi Loven er fjendst imyd Beste-is Interes see. Stort Delingsbyttr. Stigningen i Salt-miser har lngt minbst en million Dollats i Lonnnekne pag Kongrcstnænd. Saa siger en Kor nfpondent af St. Loan Mode-Demo orstn For EIN-Bitten blcv til Lov,’ epkipbte de forsljclligePools, i Fort-ent ning otn Prisftigningen, alt det Solv, der fandtesiMarledet. Solvet optisch tes da til 95 Ccntis Unsen, og efter Lo vens Vedtagclfe fteg det sclofølgelig, ja indtil 81.20, ng nn staat dct ved 81.17 De forstjelllge Pools hat tilsannnen ind kjsbt 40,000,000 Unser Solv, vg dereö Fettjeneste bliver over 20 Cents Unsen, ellek 88,000,000 paa den samlede Be holdning. For at sikke sig Villens Vedtagelfe, vldste Sslvmkendene at gjsre fleke af Kdngresfenss Medlemmer direkte inte resfekede ved at indtage becn sont Med interessenter i Saintnenkottelfen. 12 Senatorek og 15 Repmfentanter blev sikrebe paa denne Munde, der viste sig at viere met-e virksom end ligefretn Beflis kelfr. En af vedkonnnende Kostgkes meblemmerfektalte feviorrespondenten, at de 27 Medlennner vil ifslge deres eget Operslag hsste eq. en Ottendedel af Byt tet, eller en million Dollars. Den stekste Zortjeneste paa enkelt Haand er 8275, wo; bet gaar til en Senatok fka Besten Det mindste Beløb er 82,000; men der er bog noget til at klare en vestlig Kon- l gresmands Valgudgifter. De Kongres Mem-»der var bebst beslaaede met-Kommt ter, anbragte uatnrligvis egne Midler i Spekulationenz meu Trustet avanseredc henved 8250,000 for de nbemidlcdeKom gresmedlctnsncr kned den Forftnaelfe, ais alle skuldc hanc Pcngcnc tildngc cftcrs Stigningen, og KongresstnedtcnunerneI stulde modtage Gevinsten sont Vedetlng for at stemme forLoven Sclvmændene - gjotde ikle diese Tilbud saadnn til alle ; og whom men de udpcgede de Mehle-u mkr, fom de meine at have bebst Brug for, vg da de haodc fauet nol, lod de Ne sleu passe sig selts Tct er Wall Street-Mcend og New York-Vanksker, der udgjskPoolets Pyg stsd, pg der er jagen Tvivl onl, at die-se Fagsneknd vil lede Forehavendet med saa stor Dygtighed at Sølo inden l. Marts vil verre oppc til QLM M 1.28. Flere of Kongkesmedlemmekne vil re nliserc tilsimskkeligt paa denne Speku låtiou til at kjsbe sig en nylsmbedstmnin for. Crit okonomiik Grundton J den lovgivendezorsamling i Denkens land, Australien, hat Folkethingsmand, Sir Samuel Griffith, iudbragt et Lav forslag, der reitest kan betegnes sont et Forslag til cn dkonomisk Grundloo inid et stark socialistifk Auftrag. Fotflagct, der indeholder 29 Para grafcr, er etAngkeb paaPkivateiendotns retsfystesuct. Tct hcdder i dets Jndled ning, at det er vigtigt og npdvendigt for enhver Stat, der gjor Man paa at kal des et cioiliscket Snmfund, at ordne de okonomifkc For-hold fanlcch, at det ol Inindelige Bclfcerd sikres ved Loogio ningsbestecncnelfer, der gnmntercr hin-r Ente-It det fnlde Udbytte af hang Arbei de. Ethvert Jndivid hnr en naturlig Ret til Eisinan og Frihed. Hvor den ne Rct tut-des under Fodder, cnten af den Ildvikling, Samfnndöforholdcnc ci komne ind i, eller manske endog ved seer Loogwningcn, nmngler de forste og nnd vendigste Betingelfer for en oirkelig Kul turtilstand. Sclne Jotslaget foreslaar blandt an det: Jord, der ikke bettytteö, og hvorpaa der ikkc er anvendt Arbejde, maa ikke date Gjenstand for privat Besiddelfe. Overhovcdet man« opkindelige Naturge der ikke bksjlaglægges nf Privatejendotns3 retten. · Betali11x.k-1t for kjøbt Arbejde maa ikke nnderstige, yoad der man anfes fom pas sende Vederlag for den prcesterede Ar bejdgydelse, og den inaai alle Tilfælde ikke være Innere, end at den kan yde den paagjælde Arbejder og hnns Familie de Nsdvendigheder og Bekvennneligheder, der udfordtcs for at kunne nyde en efter Omstandighederne risnelig Komfort. De specificerede Lovgivningsbestems melfct, der ital sikre Udførelscn i Prak sis af de foranstaacnde Grundsætninger, stnl fastfætteö i økonomiske Love der med korte Mellennsnm skal revideres i Oper ensitenunelse tned den økonotnisie Udviks jung. « Oprindelfen til NavnetAmerikm Den bekjendte franske Geograf, Jnles Mareon, forkastede den almindelige An tagelse, at Amerika stulde have faaet Navn efter Amerigo Vespucci. Han un derspgte Sagen meget omhyggeligtog gi ver i et Nummer af det franske get-grast ske Selskabs Beretninger folgende Resul tatcrt 1. Amerika er det indianste Navn paa Biergene mcllem Juigsalpa og Libertad i Provinsen Chontales, som adstiller Ni caragumSaen fra Mosquito-Kysten. Qrdct betydcr i Mnya-Sproget »den stormfulde Egn« eller »Egnen, hvor Binden altid blæser.« L. Vespuccis Fornavn var Alberico i Jtaliensk ag» Spansk, Albericns i Latin. 3. Detth fpeeielle Navn er nnderkastet en Miengdet Variationer, men desnagtet er der ingen af disfe enten Americas, Amerigo, Amergio, Almerigo euer lign., og en Sammenblanding af et af dise med Al derieo eller Albert sinder aldrig Sted hverken i Italien, Spanien eller Frank rig. 4. Fjr 1507, da Jean Basin af Saint Die offenliggiorde Navnet, sindes det ikke i noget trykt Dokument, ligefaa lidt som i noget anerkjendt regte Mann stript. Mai-can siger, at hans Theori om att Amerika er et indianst Nava, er bleveH anfet for rigtigi Sparien, den spanske Del af Amerika og tildels de For. Sta-I ter; i Frankkig, Tyskland og Italiens hat den vakt Fornndring og Toivl, men » den dugtigste Geograf, Guido Cora i Tarni, har flutiet sig til den. Det er; fastflaaet, at Columbus og Vispncci iejkede langs Masquitwasten ved Fo den af Sierra Amerrique, og at dette sidste Navn bleo raporteret af Officerer, der deltog i digfe Ekspeditioner. Med Hensyn til Navnets Forbindelse med Vespuceis, da antager Forfatteren, at han blev kaldt Amerigo Vegpucci lige fam Gördon er bleven kaldt Kinder-Gor don, for at adskille hanc fra andre med samme Efternavn. Jpvtigt sindes Ame rigo Vespucci knn paa Titelbiadet af en eneste af de asldre Udgaoer af Bespnecig Breoe, nemlig den fra 1506, medenss 19 Udgaver hat Albrriens og de paafpl gende italienske Udgaver Alberico. Posttelegrafcn. J et Brev til Forntanden iHusets Ub volg for Postvcesnet, hat Postminister Wanamaker paain fremstillet Posttele grasen for Offentligheden. Den-te Sag blev skjcenket nogen Opmeerksonihed i den nys asslnttede Sainling, idet Udvalget sainlede en Tel Vidnesbyrd pro og cult tm det soreslonede Projekt, og det er isiineligt at fo1·oente, at den nieste Sam ling vil tnge Sagen under grnndigere I’Bel)aiidliiixz, tlii den osfenliae Stemning l"i Denne Penseende ei· kommen saa tyde ligt til lldtryk, at Sporgsmaalet ikke gjei«ne ladet sig ignoisere langer. Der er mange og store Grunde til Gunst for en Posttelegraf. Enhoer vil indes-inne, at det i Tilfeelde as Krig pil de for Sikkerhedens Skyld viere meget pnskeligt sor Negjeringen at have Kon trol as Telegkafen. Og i Fredstid stiller Telegmfvæonet sig i samme Fokhold til Handelglivet som Nervesystecnet til det menneskeligc Lege-ne. Under numrende Betingelser er dette Forhold i høj Grad hiennnet. Txen eftersagte Hensigt, ei« at give Telegmsoæsnet den storst mulige lldstnrkning, og at sitt-e den billigste og dygtigste likspedition nden Petsons An seelse. zoisinaalel er at fort-ge Telegras fensz Nyttiahedi Selsktibg- og Fort-et ningoveedenen, og giore dette Privilegi nin tilgjeengeligt sor mange millioner Mennesler, som im udelnkkes ved be hoje Prisci. At dette er gjoi«ligt, og nt dette vilde blive til stor Velsignelse for Landet, ei« slet ikke vanskeligt at beoise. Negjeisingen oedligeholder et Posthus i enhver lille Lanbsby Landet over, men Telegrafselskaberne opretholder detes Kontoree knn paa de Siedet-, hoor det betaler sig sor dem. Ved heiived 60,000 Jernbanestationer har Telegrafselskaber ne ikke egneKontorer, ogdcTelegi-astster, der holdes, er kunDrenge, der oaretager F«oretiiings-Ko"nmiuiiikationer for en ine get utilsredsstillende Maade. Telegeatm mer sorsømmess ofte i Tinievis, ja endog iDage, for Jernbanesorretningen maa farst besai·ges. J Byerne bruger man Gaben-rohen som Bud; de udleverer til Pe’e og Poul, og oste bliver Telegrann mer læste af Falk, der ingen Ret hat dertiL Alle disse alvoelige Mangler ved det elsisterende System kunde der raadesz Bod paa ved at gjare Telegeafocesnet til en Del of Postoæsnet. Ombceringen af Telegrannner blev da udsprt af paalide lige og intelligente Postlmd hurtigt og besteint. En ineget stor Del as Telegrof veesnet er nu optaget af Versspekulanter og lignende Falk, hoorimod almindelige Folk ndelukkes ved de dyre Takster. Ved de billige Takster, som Regieringen kun de stille, vilde Telegkafen snart komme i Brng til almindelig Korrespondanee i Stedet for de mere langsomme Postbe ; fordring. « Den store Vussemand, der feemskydes Hof Planens Modstandere, er, at Regie ringen pilde komme iKontrol afdeFolks Politik, som vilde hlive bestjeeftigede der med. Men er bet bedre at betto Tele grasveesnet i Jay Gonlbs og Bankier bilts Pontia-? Postministerenö Plan er for ben Sage Skylb heller ikke, at Ne gjeringen skal deine Telegkafeene, men Tanken er, at Postministeeen stal slutte en Akkord med Privatselskabeine, hindr ved disse sorbinder sig til at oprette til gjcengelige Kontorer i Vyer, benytte Postbud til at ndlevere Telegraminer samt nedsætte Taksterne saa last som det ined rimelig Profit ladet sig gjørr. Folkcmvdct i Nystcd. Anti-Prol)il1itions-Klubberne havde indbudt til Debat over Prohibitions Sporgsmaalet nied Nysied sont Steue plads, ag i Sondags Eftermiddags var der stort Tungemaal beende. Hvein der trak det langste Strau, skal vi ikle her sige, men kort og sandhedstroindskrcenke os til i Uddrag as resetere det talte. Arrangørerne havde skasfet to Talete paa hver Side as Sagen: Red. S. F. Neble og Schaubae sra Omaha itnod og Paul Anders-m og Dommer Hannibal sra St. Paul for Amendementet. Hver Taler fik en halv Time og paa 2den Om gang 5 Minuter til at replicere i. Farste Taler var Schauboe paa Kon trasiden. J saa Orb sremsatte hanAntis Prvhibitions-Klubbernes Hensigt som l) at lette Landsmands Abgang tilStetnme- » ret saa at alle, som Inster det saar bekeöJ «sørstePapirek«; 2)ved samletHandlemaa-J de at skasse sig Kundskab am be sorskjelli-s ge Entbedskandidaterö Forhold til Pro hibitionenz J) at komme til Kundskabs om Legislaturmedlemntcrnes Forhold tilj samtne Sag. Til dette sidste knyttedes Taleren den Bemerkt-ring, at i Fald Li- l censcbestemmelsen optoges i Grundloven, ! er der intct, der hixidrcrchiSlatuth vedT statuarisk Lov at sastscrttc License san hojt som den ausser-, og en License paa f. E. s15,000 ellcr 825,000 vilde bline et magtigere Ferhud end felveProhibitions Ainendententu. J Loven paa Sturmv lerne havde Gnd ved Moses fat Probi dition nnd Tyoeri, Hor, Mord ofo.; Inen itte isnod Dritteriet. Drittel-let er ointrent lige faa gannnelt fom Verden (Se Noah og Leth) og mon den alt-iden de Gnd ftnlde ved Forglemmelfe have gleint at fnloftcendiggiøre sin Lon? Sotn Bekrwftelfe af sin Paaftand am Probi bitionens Upartifthed fremforte Taleren lftfeniplet af en Mond ved Navn Stan tan, der tidligere foniMedletn af Nebra ftasJ Legiåilatnr haode talt vartnt for Prohibition. Hans Side tadte og han flyttede til Prohibitionsftaten Kanfas. lffter i flere Aar at have prøvet Probi bition dcrnede og overbevift sig otn dens Daarftab, tonnner den famme Mund nu tilbage og reffer onitring i Nebraska vg taler inivd Prohibition. Taleren fagde, at Prohibitionens Bærere tom fra Prie ,sterne·g, de ftinhellige Fanatiteres og fra Polititernes Lein Til Slutning udtalte han det Haab, at Prohibitivnen vilde ved den 4de Miva lide et faadant Ne derlag at den aldrig mere vilde rejfe fig. Paul Anderfon paa Prohibitionssiden udtalie fin Gliede over at fe faa mange Tanter til Siede, thi intet Emne burde diftnteres paa Talerftolen, foin Kvinder ne itte haude dereg Del i eller inaatte itte vide af. Han vilde ndtale en Tat til AntisProhibitiomForeningen forJnds ldydelfen til fasllcs Drvftelfe af Spot«gs inaalet og en Tat til "Till)oreriie for den ndvifte Interesse. Thi dct er en Sag af ftor Betydning, og lad enhoer gaa paa Raad tned fig felv og opgføre fin Mening ocn hvad der er rigtigt at gjore. Han drat felv fin Snaps, inen dct er itte Spotgstnaalet, nej Spørgs tnaalet er: Hvad er det bedfte for Sta tcn, cnten lntte Saloonerne eller holde dem aabne. Det var ittc noget Argu ment for Modftanderne at bringe at raabe paa Præsteoenner og arelvfe Jana titcre. For sin Del var Taleren itte nogen ftor Benndrer afPrcefterne. Her fortalte han et Træt af en Præst i Dan niart, der hver Gang Kapiteltatften blev indbetalt og gao hain Penge paa Lom nien, havde for Vanc at gaa paa Svir. Druttenftaben afftedtonuner mange U lytter, og denne Tilhorertreds har endnn frift i Minde den betnfede SvEnftey der faldt i Brønden og flog sigihjel og for hviltet Danncbrogs daværende Salvon teepere ntaatte bade nted flcre hundrede Dollars; en anden, der nied Hefte og Vogn styrtede ned af en Brink vedRiveren og treperede, og det er blot nogle Dage siden, at en Mand ved Fakwell i berufet Tilftand tjvrte lobft og flog sig forder vet Vrutne Arme og Ben og fonderflaa ede Ansigter hører til Dagens Orden. Saloonernes store OjampingsjaokM ;Ed. Nofewater, der talder fig felv for «-Ilonorable" og sendet Spioner over til Iowa, ftreo felv i sit Blad den 25de August, at der den Dag stod indftævnet site Saloonteepere i Ocnaha med dens lovprifte vel gjenneknferte Heilicenfelov for den foregaaendeSIndag at have folgt Brandevim De sige at Ejendvm gaar ned derfom Prohibition indføtes, og at Staten gaar til Hiettenfeldt, for itte at fige til Heloede; men indrønnnes maa det dag, at den Mand, der itte for-der fine Penge paa Drit, har den ftorfte Kisbeevne. Lad os tage f. Ets. en ung Mand, der ved 21-aarsalderen begynder at fpilde Penge paa Drit. Han spen derer gjennemfnitligt en halv Dollarspr. Dag, hviltet er lavt anfat. For Aarets 300 Arbejdsdage bliver dette 8150, eller 81500 naar han hvr naaet Trediveaars alderen. Regner man faa Renterne stiger Summen til 82,50().00, en tjon lille Spareftilling, han tunde have tjobt en god Fartn for, derfotn han itte havde dritttet den op. Hvilten Mand kanbedst tføbe sig en Farin, den, der har spende ret 50 Cents otn Dagen i 10 Aar, eller hom, der har opfparet de 82,500? (En Sternme: »Det tan den, der har Pen gene.«) (En anden Sternum »Jngen Fariner dritter 50 Cis. op om Dagen.«) Naar Jernbane- og Kanalfelftahek og Wholefale-Kjebmiend ftal leje Falt, fe ger de itte ham, der tan dritte de starfte Snapfe, nej, felv Bryggere foretrcette eedruelige Arbejdere. — Med Henfyn til om Prohibition vil viere i Stand til at forbyde, da tilde Taleren indrennme at det itte paa en Gang lod fig gis-re, men official Statistik bevifåtz at den i hoj Grad degreendfer Drittevndet. Den torte Tid tillod itte at anfore disfe, nien han vilde auf-re at ud af 96 Counto Dommere i Kanfao, focn var dlevne ad fpurgte, siger de 92 at Prohibitionsloven har standfet Drittetrasiten i deresCoum tier. J 1880 blev der folgt:32,437Tøn der le i Kanfas og 40,90:3 i Nebrafta, hvoriinod Forbrnaet its-M rin« ftrnmpet ind til 9,7()O i Kansas nicn i Nebraskai sonltnct vp til dct enorme itvantnin afj 1:36,6d1 Tonder, eller Ist Gange faas tnegct foin i Kanfarijnagtet Nebrafta knn hat halvt faa ftok en Befoltning fom Kansas. Taleten iniadegik Paastanden· em, at Ptohihition standsede Jndvam dringen ved at ans-te, at Staten Joiva hat i de sidste a Aar aget dens Beson ning med 600, 000 og Siout City med no, 496 cllex Just pCt. Den ttedje Taler, Mk. Neble, sagde, at det sot anden Gang var bleven hanH Lod at tale til Howatd Conntys Dan skere om dette Spatgsmaal, og isølge Mr. Andersons Fotklating saa det ndtil at det ogsaa vat bleven hans (Nebles) Lod at sorsvate Dtnktenstaben. Hatt vilde dog sige, at han var kommen som Reptæsentant for et Bind, der aldtig havde solgt en Linie, og at han ikke stod som Dtuklenskabens men som Hjemmets Fuss-arm Da han og Mr. Neoe havde stiftet Klubben i St. Paul, tog et stedligt engclsk Ptohibition-Otgan sig sot at lattetliggjate dem, og encownk(1, sont maasle befindet sig i denne Fotsam ling, og som i hvett Fald havdevætet til Stede ved KlnbbensDannelse, haode be nyttet Lcjligheden til at nedtakko Dan sketne i Howard Co. i et Bren, sam han sltev til en Ven i Minden, sont denne lod publisete i et amerikansk Blad i Keatney Co. Taleren lieste da· i Onerstettelse Btevet, hvis Stil var noget ligncnde som: » . · .. Man hat her sagt at orga nisete Danskerne imodPtohibition Nogle Hettet kom hist-nd sta Omaha i denne Hctisigt, .... Klnbben blev joined af : Saloankcepere, lDrnktcnboldt og 1——2, sont Danskcrne haodc supported hele Vintetem you bed zonr like vi gjotde det hot sor dem. Bi tiknker ikke, at Nedle og Neue saa snart komtnet igjen for at statte Klubbet«. . . .. Vi tut-nd deres Made into et tempomnco Mede; Paul Anderson og not Dommer Hanni bal tog Otdct sot Prohibition. .... Nej,Danskcrne er ikte nogle «almmk-s"!« Dette Btcv et Tagn og Hnmbngl raubte Taleten. Vil mine to Vennet deoise, at der under Prohibition er mindre Dritt skenskab, san er her min Haand og jeg er: sProhibitoinisL Vi hat Olocnmb Loben, i og hvorsot blivct den ikke entorced, før man sorlanger mere Lon. Ja, sigerPto hibitionistctne, Loven bar væte stræng, -—- ja, fot atPtoknratotetne kan saa no get at gjøte. Fotbtydelset tiltager iPro hibilionsstatct, og Ptohibition er selv en S tatssotbrydelse, og detsom Mr. An detson er Pia )ibitionisi og dtikcer sig en Snaps, et han en Fotbtydet. Da jeg sorleden Nat oat oote i Ptohibitionssim ten Jowa gik jeg ind paa et Dtug-Stote og kjobte denne Flaske »Medicin«. (.Het stemtog Taleten en syldt Whifkyflaske as sin Reisetaske). Da jeg antage at Mk. Andetson ikke hat tabt Smagen end-in, vil jeg ooetlade ham den til Prove. Det et ikke decont Whisky, men Rottektudt. Hoorinange Farinete spende 50 Cts. pr. Dag til Drit? hvot mange spendet 50 Cents pr. Maaned? Prohibitionistetne tager altid Munden suld. Ptohibitio nistetne et ikke rigere end os andre; de btuget Pengene paa andre Maadet, jeg ved ikle hoilke. En Snaps er gavnlig, det fikjeg søle, da jeg fotsrossen kam sta St. Paul, jeg hat følt det naar jeg hat staaet og atbcjdct i 14 Timer, Doktorne siger det gaonet, og Prohibitionistetne vil heller ilke have det sotbudt, thi de vil have det som Medicin. Prohibition hat for-get Dtukkenskaen isJowa, Kansas, Maine, Delaware, New Hampshire. Gnoetnøt La.ttabee siget, at han hat selv set, at Dtukcenskaben et stoppetiDes Moines, og de 92 Dommete hat set det samme i Kansas-, Men hoad tænket J at det lignet at sende de øvetsie Embeds mænd ud for at se ester Saloonetne? Mon Stnugktoetne holder aabent naat de Falk kommer? Der et 4000Saloonet i Jowa — mange flere end i Nebraska — og lad os regne at hoet salget 10Snap se dagligtz der blivet altsaa 40,000Lov btydete om Dagen, og det kalder de Motall Folket i Jowa siget: Du maa iklel men Onkel Sam siget: Du maa. Er det ikke naragtigt? Hvem et Ledetne sot Ptohibitionen? Det er disse bleg nalsede Fyte, det lebe omkting og tygge Gum og sylder Kitketne med deres Pi get. Hvet Gang de ftittige Udlaendim get bat setlet op en Stat, og gjott den stugtbat kommet disse Fyte og siget »Got, out of hart-P Saadan gik det i Iowa, og nn slal det samme praves het. Dämmer Hannibal paa Ptohibitions siden nat sidste Taler i Debatten. Som Jmsdegaaelse asde fremkomne Sigtelset om at han og Mr. Andetson dtak sin Snapö og sør havde snapset og havt sine Tammetmcend tilligemed de tilstedeoce tende Danskere, havede Taleten, tit en Mand godt kunde stemme og virke sot Amendementet sotdi han ille var Ptohi bitionist. Det var hans Pligt at gjøre saa hvis han mente det var det bedste sor» Tinte-n. Joutigt var der ikle noget sors ham at tilbagevise, da Neblc haode er- s kltttet sig enig ins-d hatt i, at Prohikkikt tion var dct bcdsie. «le)istchn:ttndcncl" hat ogsaa seln indtammet at det« steige-ji ’ mindre i Jotva nndtagen i de stot«eByet. iEtSted i Iowa, hoorØpki Jagt efter indfknuglet Ot, syg og i Sengen has hkn Anker Ol. Naar del ck vidt, at en Mund squ lagge si« Kam syg lot at lau Ol. daeerhibitipn »b. tinget en Saht-T Man hat lawska paa os, fordi vi dristet oH til at t« Fruentimmerne need paa Raad i den« oigtige Sag. Er vi konnte sag Um at vi ikke tpr tage voreKoner med pqa Nach-, Skal Fruentinnneme være Ehe-J Nei, det er inlet Argument at bydkzou· der er modne til at forstaa nogek hehre« Kalt vi faa Drikkeondet væk? Ja» M; sont vi stemnter det vak, saq hljm du bortez men detlom disse Herrn- kqu s« Folk til at stemme deres Vej ved at bij ge Øl og Whistey her nd fkq quhq saa kan vi ikke bliveSaloonen koit. Mik; Ven Neble siger at han er kommen hkkud paa egne Expense5, og jeg Inaa lade-m cne ham en større Grad af Putriotismk end den, jeg besidder; tnen jeg kan ikkk lforstna en Patriotisme, der kan bevce k tham til paa egne Expenfes at tonnnehkk Iog faa hans Landsnnend til atskrioe un der paa en Ting, fom han felo fuhr-m mer er Uret. Dersin Saloonerne jka rer vil vi lade dein i Ro; men dkksom Amendementet sejrer, er J da villigc kjk at gjore inlod os, sont J vilde have q: oi llnlde gjøre imod Eber, og ikke jægge Hindringer i Vejen for Prohibikioncnz Ozjcnnetnloreler ch trot«det, for-TM skmie ei LErlighedetn og derfom Wohi bition carry-eh er Sciloonerne nted de: stimme verk. T irigcnten H. C. Rasmnssen overlod nn de fire Talere hver iscer 5 Minutertil at replicere. Mr. Neble nedlagde en besinnt Protest imod Dommer Hanni bals Paastand, at han (Neble) hat-de indesmnnet at Prohibition er dct bedste. Han haode sagt: ,,Bevis at Prohibition fortnindsker Druklenslab og Forbtydelse, og jegerProhibilionis I« DommerHam nibal indwtnmede at han knnde have knisforstaaet Mr. Nebles Udtalelfe. Ved Debattens Slntning blendet gi vet 10 Minuters Taleret til den-, der onskede det. C. L. Petetfen, Niels Her- . inansen, P. M. Hannibal, Anders Jen sen og flere ndtalte sig. Niels Hemmn sen taler altid lige nd fra Lungerne, og han holdt et fyndigt Tetnperanceforedkag i den korte Tid, der stod til hans Noa dighed. Han bestrev Saloonens enevcel dige Jndflydelse paa Politiken. Hatt vilde ikke tilslemnte et san radikalt Mid del, som der var blevet foreslaaet, at de gamle Drankere skulde hcectges. De var hængt godt nok alligevel, ncen med Pro hibition kunde de endnn blioe til Meinte sker. Det vakte stort Røre i Forfamlin gen, da Taleren erklærede det som sin private Mening, at Lederne for Anti Prohibition-Klubberne bortsolgte Med leinmerne til højstbydende ved Polililer nes hegd-quntters. Dirigenten afbwd her Taleren og erklærede paa det alon ligste, at han aldrig havde folgt en Ted del af sin Overbevisning, og var der no gen af den Slagö, bnrde de miste Stem meretten. Dirigentens Ord blev aflmtdl af Raubene «bes«d-quskters!"fra nogle af de prohibitioniftiste Tilhørere. Modet maa betegnes som oellykiet. Skjendt olntrent alle nied Ord ög Ge bcerder tydelig viste deres Standpunkt var der god Orden til Stede og Neust dig Agtelse for Modparten. Stemnin gen var mere lige delt end vi havde ven tet, dog tror vi at Anli-Prohibitionistkk ne var den størsle Flot. Under mere gnnstige Vejrfokhold vilde Forsamlingen været starre. »Dannebrog Cornet Band« spillede mellem Talerne. A ghkdm qu N splllebesomn VI faul-les » kommet ch Til danfke Vælgere i Nebraska. Ved et nylig afholdt Missivnsmødei Jmmanuels Menigheb, Hamilton CO Nein-» besluttede Forsamlingen at AU vende en kört Tid til Drøftelfeu af M det foreliggenbe »Prohibition-Amende ment«. Efter en Del Udtalelfcr, Alls for Prohibition, blev det foreslaaet vtd Nejsning at tilkjendegive, hvem der vil be forpligte sig til paa Valgdagell, W 4de Nov» at koste sin Stemiue for PM hibition. Nesten hele Fotsattllknge" Kvindetne med, rejste sig. —- Dek Paa blev undertegnede af Forfamliugen sp fordret til at strive om Sagen i danfle Blade. Dajeg kjsrte paa Trainet til MU næonte dec, faldt mine Øjne pUWI lille Artikel i Omaha Bis-e af Lö. Sept med Overskrift »Ehe Dimes ngsUUST Prohibition". Der fortcelles om Ok ganisation af en «sAsti-P1«()lle)iiiun Gluik blandt Danfke i Lincoln, vg Aue Dunste i Statt-n opfordres til at fluka sig til Bevægctscn. Fra flcrc midrf Eimer hole-J der um Organs-IMle As Usmcudc Klubbrr. set forundrrr sz ntdslcsj ikiKU « Z loonpurtict kasinpcr sm- dskiz JukmskTsp Mm vi, fom ikkc kunue chc drcsxs »Fun Wscr cller del-J Syri, mcne at vor O