. Yoloeecä
tsttotttatt ester det ettqelfte.)
Mortsat sra No. 4tt,)
Te tnlte endttn ltrttge srent og ttlbage. Ten gnntle
Dantes Rolelset tnltc sor Meleontbez tnen hendeo thotstattd
cod ltettdc bestsntnte ltono Handlentnnde rizttttL og ltendeg kla
re Tom onetltetnste ogstto Grauen, sont ttn opgtto videte For
sott patt nt t.tte ttt Rot-del for Welt-antan
»He ntnn se Its-ten Wynn ostet«e, Nten Sankt Mont;
jkg vllfkcdc mitne, nt Te litt-o tsendch Vett. Htttt stttttr son
ene, hat« tttgen i Werden ett state tntn sotsnoen tnttt, og seg vtl
uel iktc lnnne leve ket ntettet lett-gete. Mtn Atnt er tneget
angrebetu srg solt-ts, ot nttne ttmftee tage as, tltystelsen var
sok statt-t; det snneo ntig ttntttltgt, at jeg tttsett Inn kotttnte
tttig. IV er en neun-net sit-inde, og tntne Dage ete talte.
Mtn lille Tolortso et« en ttlltdosttld, nslyldig, nng Pige!
Hut-d slnl det« bltve as hende, ttnttr jeg ittc et· nickt-? Htttt
er saa stnttk, san nstyldth
»Mtn time, gotan Vetttttde!«
»He Nteo Sankt Mant, et- ttted olDetes Heeder og
alle Deteo thdontnte ligestto ensotn sotn seg. Deren Satt
er ded; Te hat« tngen tsstetslonnnereu Te ntaa oste langes
ester kjterltg Osngotttt, cster Ungdotn og Gltede i Den-Z stote
Hos. Fugen slnlde ltntte ttrnkt, at seg gttntle, htttttsde Kont
de ogsot sptttde ltnoe ltrtt denne Ltengsel at tsende; tnctt det
et· dog sinnt-dein Tolly ndsyldte denttc Tonthed i nttt Hin-etc,
blcv ntig ttodo nott totte Beksendtstttb en stttt Trost, en nir
kelig Steue. Hendeg strenttid sotaatsager tnig Belt)tttt«ittg.
Vil De met-c hendeg Beskytter, ttnttr seg et« dod·.««
Grevcn sottnnttede ikke at ntodstan sitt gantle syge Ven
ittdetz bonsoldettde Blitz hatt gao det sorlttngte Loste.
Ftoken McKinlock ringt-de nted en Sploklolte. Dolores
traadte igjen ind og tog part sit Hetskabo Ottste ett Stol.
Greven benndrede pon ny den :tnge Pigez hatt ntente
endntt oldrig at have set et satt vindettdc Vasen, det- hat-de »
san ttdelt Fordring poa Agtelsc og Vetoilse. Hatt benyttede
den lette Sonnan sont hatt lnyttede tncd Dolores, til at
tagttage hende, og da htttt sorlod Verrelset sots at besorge no
get sor Froten MeKittlort, kalte Gteoen sitt gontle Vcnittde
Hoondcn og sogde:
»Det«ce·t Myndling tan til etthvets Tid gsote Ren-tätig paa !
mit Vettstad.«
Den gamle Dante sntilede bcroltget og ratte t,-ont nted !
et vartttt Ttyk sin ntagte Haand.
Hendes Gstesi reiste stg tttt og tog Assied, sordi hatt des
tnterlede hendes Tteethed. Han lovede at gjentoge sit Besog
den neeste Dag. H
Den folgende Morgen lod Festen MeKinlock ttntiddel
satt ester Ftokosten sitt Advolot bede, ottt hatt httrttgst nut
ligt vilde desoge hettde. Det vor den santntc Adookot, der »
hnvde ossttttet hettdeo sorste Testnntente og endntt hattde det i .
Fotoarittg.
Da hatt kont, tros hatt samtnen tned Ltegett Sit· Willietnt
Grott. Ftsoken McKinlock sorestillede de to Hertcr sor hin
nttden nted gantnteldogcs Heflighed, onttolte sit Fotehavende, !
at sotnndte sit Testontente, og bnd Les-gen ont ot blive og be
ktteste hettdes Uttdetskt·ist. Tetpan breendte den oiljesteetke
Dante det sorste Testontettte og sagde i en besetlende Tone:
,,Nedstrio nu tnin sidste Vilje! Dette vil ikte foraorsage ;
store Vidtlostighedet; thi jeg hat ikle nteget at sige; tnett det
matt vnte et Testatnettte, sont tkke lan attgribes. Begynd
med den nsdvendige Jndledning, jeg otl do diltete oidekr. «
Adookoten gjot«de, sont der bleo betydet hatn, og estek
neeppe en Tinte-J Forlob var hans Viert snldendt. Ester at
endntt flere Vidner var tilkaldte sor at sitive undertilVitteks
ltghed, tog Advotaten Doknmentet nted sig dient. s
»Im denne Bekytnring er jeg nu destiet,« sttkkede Fes
ken MeKinlock synlig lettet. ,,Jeg hat« helc Tidett vertet bott
ge sor, otjeg itke stttlde ktyttnte saa oidt; ttten nu er alt i
Orden.«
Ottn toldte pttn Dolokes og Elsebeth og tolte satt mun- l
fett nted dem, sont hnn ikke hat-de gsort, siden htttt blev sog. .
Desnagtet tog Lekgen estet sit andet Besog Assked med en
weget alvotlig Mitte. Hang ersttrne Blik sao i disse gantle
Øjnes ttttatnrlige Gland, i dette ryttkede Ansigts seberagtige
Rodnte og i det tratnpagtige Stnil Dedens Neethed.
Gstee ett hatt vat- gooet bott, fotbteo Festen MeKinlock
ölene nted sitt gatttle Tsenestepige og sin ttnge Selskabgdatnr.
Dolotto satte stg igien pan en Sknntnteloedhendes Fed
dcr og otnslnttede hendes tolde, trostestose Hander nted sitte
liosoatntr.
Den ttnge Pige elstede stn Hetsietittde opeigtig; denne
honde jo olttd varet god og deltngendelige over sor hende,
og et ungt Viert-te knytter sig Ia let tnknetntnelig til et andet.
»Jeg trot, at De elsiek tnig Dolokes,« hegyndte Festen
McKinlock ester en Pause, »g De vil dersor ogsan erholde et
Levis pna tnin Hengioenhed. Jeg oilde Unste, jeg haode
kjendt Dem tidligere.«
Og hatt snktede.
.Dolly, hvorledes synei De ottt tnin gnntle Ven, Grev
Senkt Man ? « tilsejede hnn spergendr.
»Jeg nnser ham for den stttttkkeste Mand, sont ieg nogen
Sinde here set,« sontede Doloreg begeistket, »und Undtageli
se —- nted Undtngelse of —«
Pan holdt tedtnende inde.
«Jq, jeg sorstsnt det nok,« sagde den gennle Dame satt
cende. »Grev Sankt Mnne vil statt Deut di med Rand og
Mäd, mitt tjnte. Dat- Tilltd ttl hont, hnn fortjenee den!«
»Elsedethl«
»Je, Festen Joet«
«Jeg er trat, bring mig i Seng.«
Man beugte hende tned stoe Omhyggelighed til Sengs.
Deloees satte stg hen til dende og sang med sin dltde,
sagte Stettttne gemle stotske Konten sotn Festen MeKinlock
holdt san weget as. «
Den syge slttnttede ind oed dem sont et Bom.
Dttn vaagttede otn Ustenen, mett onstede at blive i Sen
setn Da httn heller tkke den nteste Mörgen fotlttngte at
W op, dlev Elselteth gloorliq bange. heades egensitts
!
lD
dlge Herstekinde var altid staaet op, haode altid ladet sig kla
de paa, felv naak hun ilke flulde have gjokt det, og naar hun
san alligevel var dleven tvungen til at blioe liggende, faa
havde hnn væket nteget vked og hat-de plaget sin tro Syge
Iogterste laa nieget sont Inuligt. J Dag var hendes Hex-stet
inde sua besyndetlig mild, lau Im imod Dolokes, Bunde ilke
dlive trast as at hin-e de ftotfke Sange, og hendes gamle An
sigt havde et san tkedeligt Udtkyk.
Da Lege-I kom, fandt han, at Armen var bleven meget
vcene og madede til at scnde Bnd efter den syges Vennekx
,,Mine Venncsr ere du«-· fagde »Im-ten McKinlock, i dct
bun sntilende viste fra den gaknle Elsebeth til den ungdvnnne
lige Dolorcsz »du er den-, sont im onsker at have otn mig,
da nu, focn jeg solch tnit Ende-list er Inkr. Jeg hat ingen
Fsygt!«
Melcotnbe hat-de ikke opspgt hende, men Greven huode
belegt hende en Gang endnu. Jtnldlertid var han nu, da
han ikke anede hendes hurtige Oplssning, laget fra Byen.
Ftsken McKinlöck tillod ikke, at man tilkaldte den stot
. sie Ptkest eller hendes vorige Tjenerskab, Inen ordnede selv
« alt med den siprste Klarhed og Vestemthed.
Hnn lod tun sende Bud efter Dr. Wallan og denne
kom ogsaa tidgnok tll at here sin nmngeaakige Venindes sid
ste Pullen Han vendte ont Aftenen igjcn tilbage til Not
wood.
Den folgende Nat var tung og kntntnerfuld5 thi en
Menneslesjæl kjcempede den sidste Kantp og ilede ind i Evig- »
heben.
Da Dagen gryede, belyste dcns sprste Straoler en hold, i
rolig Skikkelfe med lukkedc Liste, sinilende Mund og et
Bryst, sont intet Aandedrag meec havedr. Fkøken Messin
lock var vaagnet til en ny og bedre Morgen. l
Dolorcs var igjen ene!
———— i
XXVI
Ægtefcelle og Hustrn.
Da Lord Gletnnortig tt«aadtc ind iModtagelsesvcerelset
sor at tale med sin Hutten, blev han synlig overrasket ved at
ten-sie Melcombc der-, nten hilste ham dog paa det venskabe
ligste.
Han havde vel aldrig været nærmere beljendt tned Mel
cotnbe, nten var ostere trnsfen samtnen Ined hain i Selskabs
livet ag havde altid lært hacn at kjende sra den bedste Side;
hnn oidste ogsaa at hans hastcerede Ven, Grev Sankt Meint-,
oingikkes sortrolig tned hatn, og dette var i hans Ojne den
bedstc Anbefaling.
»Jeg man bede Dein ontForladelsesok tttiIiDrisiighed««
sagde Melcombe med tilsyneladende Aabenhjcettighed. «Jeg
var tilfasldigois i Susser og kunde ikte tnodstaa Fristelsen til
at somy vort tidligete Vctjendtskab og endnu en Gang brin
ge Tem, Mylot·d, snine Lykønslninger til Tsctes Giftermaal
og til Deres Tilbagekomst til England·«
»De er hjærtelig velkonnnen, He. Melconcbe, og nu,
da Te e1«l)er, ville ni itke saa snart lade Dein tage bokt igjen,«
svatede den troslyldige Lord-. ,,Hur De endnu i’tc set Lady
Glenntorris ? «
»Jeg hat« alletede hast den For-cipjelse. Lady Glenmor
ris blen, sont jeg troc, kaldt nd as Baknepigen, og jeg ven
tede paa hendes Ttlbagekotnst, da de traadte ind. Jeg er
bange for, at jeg er bleven for lcengc,« sagde Melcontbe, da
han saa paa det kostbare Taffelurz ,,jeg vil vist nckppe met-e
knnne nan at komme tned Nattoget.«
»Seit tneget des bedre sok os, Or. Melcontbe. Vi ven
te adstillige Gjæster fra London, ogsaa vor scelles Ven Grev
Sankt Maur, og naar De godhedssuldt vil undslylde min
formt-se Jndbydelse, vilde jeg gjerne bede Dem om at blive
vg tillade mig, at jeg sendet Bud efter Deres Neisegads.
De vilde gjpee tnig Dein nieget sorbnnden derved,« sagde
Lorden tned oprigtig Hjærtclighed.
Melcombe tpvede, inden han svaredc, sardi det saarede
hans Stolthed at trcesfe samtnen med de Gjæster, sont havde
tnodtaget sortnelig Jndbydelse til Kings-.Holm. Men hvor
vilde det ikte fremme hans Planet at viere under Tag med
Lady Gletttiiorris. Hun var snldslændig i hans Magt, da
han var Medvider i heudes Hemmelighed.
Bevistheden oin at veere saa suldstcendig Heere over heu
des Sljæbne, fyldte hant nted ondskabssnld Tilsredsstillelse.
Alt, hendes gode Rygte, hendes huslige Lykke laa i hans
Haandl Hnn kund-e tage alt sra hende, der var hende dyn
s hatt, stode hende nd sont en hiemlas Flygtning, nien han
kunde ogsna gjøre hendes Lykke suldkointnen. Han vidste, at
hnn var nslyldig, og alligevel vilde han gjare den hende til
spjede Uket endnu sterte og agsaa drage andre tned i Asgrnn
den. Hans Lidenslab sor hende var gaaet over paa Dolores,
nien hun havde beholdt et sornndetligt Trylleri for hatnz
han Instede at se hende vstere og maatte ogsaa vinde hende
for sine Planet. As disse Grunde tag han itnod Lotdeng
Jndbydelse og lovede at blive til den nieste Desg.
Hans forekotnniende Viert tingede og besalede, at man
straks stulde lade He. Melcombes Reisegods hente sta Gieß
givekgaatden.
Da Lady Glenniarrig estek en langere Venten, der blev
sokkörtet ved livlig Samtale, endnu ilke kenn til Syne igjen,
lod Lötd Glenmoetig Melcombe set-e til det see hanc hurtig
istandgjoete Vatelsr.
«En meget lovende Begyndelse,« sagde Melcombe
triumsekende, da han var alene i sit elegante Beet-elfe. »Jeg
vil i Asten tale endnu en Gang nied Queenie og stille hende
mine Betingelser. En gnnstig Vind ssker mig mod Maa
let! Jeg kan rigtignok ikle cgte Queenie, men hendes user
lignelige Dattet vil med sln Haand bringe mig endnu starre
Fqkdel, nemlig Rang og Rigdom. Jeg vilde ikke bytte med
nagen Mund i England l «
Medens Meleambe triumserede saaledes, sagte Lord
Glenmorriö estet sln Dustrn og sandt hende endelig i hendes
Verelsr. Hun stod ubevægelig, nied sanket Hoved ved Vin
dnet, og et visthaablastudtrykihendes Holdningslvg Loeden.
»Valeria!« kaabte han dersar engstelig. »Er du syg?«
;Ne1, Pagen-« sparede hun san rollg sont mnligt og read
te sit blege Ansigt otn til hin-; Jeg er suldkomtnen rast.«
Hendes Ægteftelle fette hende med en Elfter-s Imme Op
mcetksotnhed hen til et bekoecnt Sæde i Netheden af Kanti
nen.
»Hm-r dine Hander ere kolde!« sagdc han, i det han
varmede dem imellem sine. »Sideu vokt Bei-g i London,
siden hint Selstab has ero Sankt Maur er du forandret dg
fee angreben nd, Balken-, du er san tungsindig.«
»Der er intets Men, Hugo, det vilde være mig Hart,
hvis du ikke vilde iagttage Inig san npjez det eengstek mig.
ch folek mig knn ncget oocrtrcet. Hund skulde gjsre Mig
tungsindig?« tilspjede hun med et tvnngent ScniL »Hu-n
over fknlde jeg vel sorge?«
»Ja, hoowvch gjentog den umistænksomme Lord.
»Du hat en Ægtefcelle, sotn tilbeder dig, en lille Son, der
er den rastesie og gladeste Dreng i England, et prckgtigt
Hiern, er en Skjsnhed og endnn i den blomftkende Alder,har
alt, hvad Verden kan byde af Behageligheder. Mit Ind
fald var virkelig latterligt; du kan ikke have Sorger.«
Den inderlige Oinhed, hvotmed han ved disse Ord XII-j
ede sig over sin Husttu og kysfede heade, vakte den bitreste
Anger i hendes Btyst.
Nu først ekkjendte hun fnldslcendjg, hvor strafvcetdig
sung hun haode været, i det hun, givende efter for Lordens
Banner-, sit eget Hjæktes Tilbøjelighed og sin Velgjørerindes
Onstcr og Rand, havde indvilliget i at regte hom, men havde
foktiet sin sprgelige Stich-m Nu sind Fortiden, som hnn
troede begkaven for længe siden, straffende for hende, forma
ligede Nutjden og trnede Fremtiden. Hendes Ægtefælle var
san siolt, hadede og foragtede ethvcrt Bedrageri, enhver
Løgn, holdt hende, sin Arvings Moder, for en rcn og plet
fri. Vel vidste hun, at hnn oilde kunne tilkjpbe sig Mel
cotnbesTaushedz men dctte gjokde ligefuldt hcnde og hendes
Lykke til en Vold for hans Luna-.
IXVlL
J Drivhnset.
Da Gifford Melcombe, iført sin Selskabsdragt, sont
han heldigvis hat-de i sin Haandkoffert, fort for Vordet be
gav sig ned i de nedersie Bat-elfen fandt han Lord og Lady
Glenmorris allerede onigione af deres ijester.
Han hilste paa Hufets Heere og Frue med rolig öde-stig
hed og vidste paa en fin Maade at give denne sidste at for
stna, at hun ikke havde noget at frygte af ha1n.
Lady Glenmorris var iført en niatblaa Brokadeskjole
ined kostbare Kniplinger og Ædelstene. Hun opfyldte sine
Pligter sont Vættinde paa den tneft elskværdige og forekotm
niende Mande. Kun hendes Ojnehavde en febetagtig Glans,
hvilket, hvad rigtignok knn hendes Ægtcfcelle vidstc, statu
incde fra et nroligt Hirn-tm
J det Melconibe gik videre, traf han paa Greoen af
Sankt Maur, sont hilste ham venskabelig og forcsnlledc ham
den ungc Piand, nied hvem han nctnp talte, sont Sir anit
Nugent. Melcoinbc befragte-de denne med forikende Stin
syge. Denne unge Mand Incd den Edle Profit, de klare,
blaa Lijne, dct yppige brnne Haar, det veloillige, aabne Ud
tryk og dcn fmnkke Skikkelse var altiaa Dolores’ begunstige
de Elfter-. For førfte Gang crkjendte Melcontbe fnldstcendig
de Vanskcligheder, der stillcde sig i Vejen for Opnaaelscn af
hans Maul. Naar Dolores elskede denne glimrende, nnge
Mand, hat-de han, Monden i den modnere Alder, med et
ubetydeligt Ydre og nden Titel, vel tun lidet Haab oni at
vinde hende til Hitstru. Gifford Melcombe opgav dog ikke
faa hurtig een en Gang fattet Beslntning, tnen svor paa ny
ved sig fett-, at han vildc overvindc alle de Hindringer, der
stilte ham fra Dolores.
Der var tun indbndt faa jSester og det kun særdeles
gode Vennek. En Tjener meldte, at der var rettet an, og
Lord Glenntorris bød den fornemste Dame Armen; de an
dre jSesicr fulgte parvis, og Lady Glentnortis og Grev
Sankt Mavr sluttede Toget, der begav sig til Spifesalen.
Denncs Udstyrelse stetninede fuldkonnnen overens med
det gammeldags Vcerelfe. Til Loftets rige Stnkkatur,
Panelværtet og det nied merkt Trw indlagte Gnlv passede
ganske de nmrke Broncelyfektoncrs Form, de tunstfcerdig nd
skaarne Vorde, hpjryggede Stole, Buffeten, Ratninerne am
Spejlene og de hpje Kaminctz de gamle Faniiljeporttætter,
Statuctne i Nicherne, de indiske Tæppers dceinpede Farver
og de svcere Gardiner for de hoje Buevinduer.
Maaltidet selu svarede til Vartens Rigdom og den fran
ske Kots Kunst.
Herkerne sorbleo efter endt Maaltid tun kott Tid ved de
fine Vine og slnttede sig snart igjen til Danierne. Samm
len bleo « nn ved Koffen livligere og mindre stin. Jblandt
andet kam man ogsaa til at tale om de sjceldne tropiste Verk
ster, som Kings-Holm ejede i saa rig en Mangde, og Lady
Glenmorris skynde sig at spie sineGaIstet til det nærliggende
Drivhus.
Det lignede en Fehave. Heu til Midtpunktet, soin
dannedes af flanke Palmer Ined fjekagtige til den hpje Kun
pel naaende Kroner, fjrte flere Gange af bufkede Orange
tmer. Derimellem blomstrede de tropisie Vakster ideres
straalende Faevepragt, med deres berufende Duft, rislede
Bandet sagte fra Springvand og fmaa Vandfald, og lyite
stjulte Vokskærter sont Sankt Hansorme ntellem Slyngplam
teenes yndige Ranken Eiter megen Benndring ög Spadses
ren frem og tilhage vendte Gjeesterne igjen tilbage til Sel
stabsvarelfetz tun Meleombe tsvede endnu. Han havde be
wertet, at Lady Glenmorris, ubemartet af de andre, havde
valgt ftg en skjult Plads under vilde Vintanker, for at nd
hvile sig, og han neertnede sig hende, faa inart han havde
overbevist sig am, at der tngen Lurer var i Nachedem
Hun fyntes at have ventet hamz thi saa inart hnn hsrte
hans Stridt, saa hun rolig og solt-, op til ham.
Melcombe bsjede hilsende sit Hoved og begyndte tmd
bltd, indsmigrcnde Steinnm
»Lady Glenmonis, jeg er hentykt over mit Ophald paa
KingssHalm, og jeg beklager, at det knn kan vare faa takt,
da jeg maa tage bdtt i Morgen. Jeg glæder mtg over at
knnne ndtale min Tal for Dei-es velvillige Modtagelie.
»Sptld tkte Tiden med tmyttige Talemaadee,« aihrsd
Markisen ham Ined truende Blik og i m
»Jeg ved ja, at De tun er bleven her, fp
Samtale sra i Morges. Hvad hat De endnn qt si « . ,
Melrotnbe betrogtede hende nied Forbaiisk1s·« SMIT «
yderste Selobehrrskelte nndertrykte hnn ethvert Te: de
Sindsdeocegelsez knn Ojnene og den sastlnkkkde Mundlspn
hatt-, at hun som et saaret Dyr vilde siette sig til fort sgte
Modverrgc. « Wer
»Og dettcjr Qneenie,« .udbrod han, »den ligkfkkm»»e
bly, .nstyldige L.ueente! Hvtlken Forandrings Nu und-.
dct thg ikke niere, at jeg kunde toiole sna littng om Terkn
kclig var Quecnie. J dette Lieblik lunde man gieka CLE
Dcni, Dercg Rande, for en Fyrstinde, og bog minder —
,,Ti! Foiskaan mig for Dei-ei Minder pg spk Gjem
gclsen as dette Naon. Hoad onstek De as mig? Lob T
Fortiden hoile, Gissord Melconide, og kom til ngw «
Melconibe vtdste ikke, hvor smertelig dette Mdi
ligere Naon, sont hun ikke havde hort nu i atten Aar gkki
hendcs Simi, hoorledes det oakte Erindringen otn deutqu
gatnle Gaard i Kent, oni hendes ganile Moder der handw
ret saa strceng imod alle andre, men saa otn iniod hende, M
hendes Vroder, soin hnn havde paasart Skjtendsel, »Hm
des stjæbnesvangkk sprste Ægteskab, om den slmkteligk Op
dngelse, der skilte hende fra alle hendes kjære, der gjqkpe
hende til en af Sacnsundet ndstodt. Det var dette, dergij
de hende hendes sorrige Pigenavn sna forhadt, der gqph
des Stennne og hendes Vlik ny Haa1·dhed.
Melcoinbe tøocde nied at sont-e, fordi han ikkc var sikkek
paa, hoorledrs han stnldc fremstille sine Frenitidsplaner.
,,Vi have ingen Tid at spilde, Hin P"kelcon1be,« quhk
Martier utaalniodig mos. »Man vil saone mig og spgk
cfter mig. Vil De sonaade mig?«
,,Jeg har nlleredc jagt Tem, at det ikke er min Henskgk·
« Hvad oildc Dercs Sljcendfcl og Deres Forstodelsenytte mig?
Rigtignok kan jeg odelcrege Deres gode Nygte og Tkkkg
Stilling, stille Dein sta alt, hoad De elskerz menjegvil
knn benytte niin Magt over Dem sont en Berettigelse til at
viere Deres Ven.«
»Under hoilken BetingelseP Vil De have Penge!«
Melcombe so’r synlig forfærdet tilbage.
,,Holder De Inig for en Blodsuger, for en Mand, des
beriger mig ved andres Ulykke2 De Qneenie har jo ikte lei
let nied Dei-es Vidende, nien man har syndet imod Dem.«
,,Jeg behover ikke Deres Forsvar,« fagde Lady Glei
Inorris stolt. ,,De hjalp nied til at bedrage mig, til atgsne
mig, den uerfarne Pige, som De selo siger, elendig.
De vidstc, at det tun var en Stinoielse, De oidsie, at jeg
var uskyldig, og desuagtet lod De det rolig ske, at man ode
lagde init Liv. O, hoorfor har Gud ikte straffet Dcmdm
i for.«
: ,,De gjor inig Uret, Quecniel Jeg sit dct ogiaa forit
i selv at vidc, da Osoald sagde Dem, at Vielsen tun haode
I oæret en Komedie. Jeg soærger Dein til, jeg holdt Lsoald
I
l
)
s
hocmodig TM
I « fernen-«
til
for rerlig.«
,,Vi ville itke toistes otn dette Punkt! Jeg blev singt
lig strasfet for niin Utaknetnmelighed niodModcr og minBrm
l der, for min Svaghed, der lod Inig laane Lre til Forslaget
om et hemineligt JEgteskab. Mine nærcnestes Hjærter er
brudt, Init eget Lio tilintetgjort. Hoor granselost hats-g
ikke lidt! O Gild, man niisnnder mig, min LEgtefalle for
guder mig, og imidlertid woer denne nagende Hemmelighkd
, min Ro og Fred. Jeg smiler, og naar jeg er muntrest, gn
i ber ofte pludselig den Angest mig, at min Ungdoms Forfeeh
i se endnu ikke kunde vcere sonet nok! Jeg —- dog jeg oiltit
; Jeg sagde heller ikke dette, Gifford Melcombe, sor atvalle
! Deres Medlidenhed. Jeg fordrer ingen Staanselz men staan
i min Ægtesaelle og mit Barn!«
,,Endnu bestandig denne Mistrol Qneenie, jeg kunbt
ikke krumme et as Deres gyldne Haar, jeg onsler atvtM
Deres Ven, Deres Slavel Opsyld min Betingelse, og TO
res Hemmelighed hviler trygt i mit Bryst. Og nu lad is
straks berøre dette Punkt. De har foruden Arvingen nl
Glenmorris endnu et Beim, hoorom oi allerede have talkl
Dag, et navnlott, forglenit Baru, sont Te profetist lod kal
de »Dolores«.«
»Forglemt? Hun har aldrig været forglenit! MEV
Hjasrtet fnldt as Faktoiolelse har jeg længteis i Aareois kllkl
at trykke hende i mine Arme! Forgleintl Naar Solen tot
glemmer at stinne, da maaske forglemmer en Moder sit »k
stesodte Varnl For den sorgelige Skjckbncns Skyldsz M
hoiler over hende, elsker jeg hende san nieget des inderltgklks
Min stalkels lille Dolores har ingen Felder-, maa h»llsV««"t
unge Liv i- Skngge, og derfor elsker jeg hende, niin WIT
fpdte, med varmcre Kiærlighed, end min af Lhkken brng
stigcde Dreng.«
Melcombe forniaaede næppe at sorstaa de med M
vende Stemme udtalte Ord. »
»J alle disse Aar har jeg tcenkt niig hende fVM SVMIUJ
net i detgamle Hos, sont min stakkels, gamle ModersTrolt.
thi ieg vidste, at mine ncerineste vilde antage sig hende, Mr
jeg opgao hende. Men De sortalte mig, Or. Melcombe, It
man har forsømt mit Barn, ikke hat elsket det, hoad IIW
De dermed?«
»Hut: har aldrig levet paa Redburngaard. Masi W
sendt hende til en Stole for at lade hende uddanne til U
rerinde. Hnn iaa sin Bedstemoder og sin MOMWder spc
flrste Gang, da hun uindbuden bessgte dein sidste Sommer«
Hendes Familie hadede og soragtede det stakkels VII-M l«
hendes Forældres Brodes Skyld og behandlede hende IVJJ kl;
af Samfundet soksttdt. For at satte Kronen paa dette BET
af Haardhed,F-lelfesltshed, meddelte man hende de Ums
re Omstcendigheder ved hendes Fsdsel og sendte hende tm u
i Verden, nedbøjet as Sorg og Skam.«
Lady Glenmokkis reiste sig hastig op; M For
i Blikket fulgte hun Meleombes trovcerdige Ord. m
,,Jeg lau nceppe tro, at niin Moder hat bkhmldm Hin
Barn saa grusomt, og dog soler jeg, at det er Wiss ««·»
stakkels Doloresl De siger, at hnn maa sorth US m J«
ophold?« ·
te,«bt!
fardellc
(Fortsrettcs3-)